HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDICAP OG LIGEBEHANDLING"

Transkript

1 HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD

2 UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON TELEFAX TEKSTTLF HJEMMESIDE REFLEKSIONSPAPIRET KAN OGSÅ LÆSES PÅ RÅDETS HJEMMESIDE GRAFISK DESIGN CASPER HOLLERUP 2. OPLAG 1000 OKTOBER 2001 ISBN TRYK SCANPRINT A/S

3 Indhold Indledning... 4 I. Handicap - et begreb under udvikling... 5 Det miljørelaterede handicapbegreb... 5 Forskellige handicapbegreber i forskellige situationer... 6 ICIDH EU s direktiv II. Ligebehandlingsbegrebet Ligestilling gennem forskelsbehandling - det lige udgangspunkt Ligebehandling som moralsk eller etisk dimension... 13

4 Indledning Det er Det Centrale Handicapråds opgave at rådgive regeringen og Folketinget i handicapspørgsmål. Det er derfor Rådets opgave at udtale sig om, hvordan samfundet bør indrettes, så borgere, der har et handicap, får mulighed for at deltage på lige fod med ikke-handicappede borgere. Hvem der er handicappede, og hvad ligebehandling er, er derfor nøglebegreber for Det Centrale Handicapråd. Hvem er det vi udtaler os om og på vegne af og hvad er det for en målestok vi bruger, når vi siger ligebehandling. I 2000 satte Rådet derfor begreberne handicap og ligebehandling på sit arbejdsprogram. Formålet med diskussionen var ikke at nå frem til én bestemt definition af begreberne, men at diskutere udviklingstendenserne i disse begrebers indhold. Som resultat af drøftelsen besluttede Rådet at udarbejde dette refleksionspapir som et bidrag til diskussionen om og udviklingen af de to begreber. 4

5 I. Handicap - et begreb under udvikling Der findes i Danmark ikke nogen entydig og formelt vedtaget definition af begrebet handicap. Men i daglig praksis og forståelse findes der en relativ præcis opfattelse af, hvem der er handicappede, og hvem der ikke er. Denne opfattelse har vist sig operationel i de fleste sammenhænge: For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. Det er vigtigt løbende at afprøve og diskutere grænserne for de billeder, vi hver især danner os, når vi bruger begrebet handicap. En sådan grænseafprøvning er vigtig, hvis begrebet skal forblive dynamisk og i stand til både at rumme og at afgrænse sig i forhold til nye grupper. Og en sådan grænseafprøvning er helt afgørende for, at der fortsat kan eksistere en bred konsensus om, hvem der er og hvem der ikke er handicappet. Formålet med begrebsdiskussionen er således at holde handicapbegrebet i bevægelse. Formålet er ikke at nå frem til en endelig og absolut definition. Handicapbegrebet er dynamisk og den erkendelse er måske i virkeligheden det væsentligste bidrag til forståelsen af begrebet. Det miljørelaterede handicapbegreb Den hidtil klareste og mest dynamiske definition på handicapbegrebet er det miljørelaterede handicapbegreb, sådan som det er defineret i FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her defineres begrebet handicap som en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicap beskriver relationen mellem 5

6 et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelse hvad enten den er fysisk, psykisk eller intellektuel er det givne, det objektivt konstaterbare, mens handicap er det relative det situationsafhængige. Men Standardreglerne siger ikke noget om, hvor alvorligt en persons deltagelse skal være begrænset, eller hvor alvorlig en funktionsnedsættelse skal være, før der opstår et handicap. Uanset hvor lille en funktionsnedsættelse er, så vil den alt afhængig af situationen kunne opleves som handicappende. Hvad vi accepterer som et handicap eller rettere hvad vi accepterer som et handicap, der kan føre til krav på offentlig kompensation er derimod et politisk spørgsmål om samfundsøkonomiske prioriteringer. I Danmark har vi således politisk besluttet, at milde grader af nedsat synsfunktion, som kan kompenseres ved hjælp af almindelige briller, er af en så lidt indgribende karakter og er så lidt handicappende, at vi stort set betragter det problem som privat. Vi giver ikke offentlig tilskud til almindelige briller som en handicapkompenserende foranstaltning. Når man ud over disse politiske betragtninger vurderer omfanget af et handicap, så er det vigtigt at være opmærksom på, at samme funktionsnedsættelse kan føre til forskellige grader af handicap hos forskellige personer. Relationen mellem funktionsnedsættelsen, og det handicap den fører til, er ikke objektiv, men afhængig af personen. Der kan være store forskelle på, hvordan forskellige personer mestrer den samme funktionsnedsættelse. Forskellige handicapbegreber i forskellige situationer Fraværet af en formelt vedtaget handicapdefinition betyder, at der i forskellige regelsæt og love opereres med forskellige definitioner alt afhængig af, hvilken sammenhæng definitionen skal 6

7 virke i. I mange sammenhænge opererer vi med, hvad man kunne kalde et situationsafhængigt handicapbegreb. Socialministeriet og Folketinget har i deres revision af bistandsloven, som førte til serviceloven, udskiftet ordet handicap med nedsat funktionsevne. Handicapkompenserende ydelser kan bevilges, hvis ansøgeren har et særligt behov for ydelsen på grund af en betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I lov om kompensation til handicappede i erhverv er målgruppen beskrevet som personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter loven. Lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne handler blandt andet om specialundervisning af personer med fysiske eller psykiske handicap, uden at man nærmere definerer hvad handicap betyder. I Standardreglerne og i serviceloven handler handicap altså om konsekvenserne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, mens vi andre steder bruger betegnelsen handicap. Det er ofte fremhævet, at handicap ikke handler om sygdom: En person, der har en funktionsnedsættelse, er ikke nødvendigvis syg. Personer med funktionsnedsættelser bliver syge og raske på samme måde som andre mennesker. Der er selvfølgelig mange eksempler på, at kroniske sygdomstilstande kan medføre en kronisk funktionsnedsættelse, som resulterer i eller indebærer et handicap. Sådanne invaliderende lidelser lader sig imidlertid i stigende grad behandle dels forebyggende, dels kurativt ved operationer, medicin og på det seneste tillige genetisk. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at sygdom og handicap er to væsensforskellige begreber. Handicap er konsekvensen af en kronisk funktionsnedsættelse, som ikke lader sig behandle med helbredelse til følge. 7

8 Samme problematik kendes i forhold til aldersbetingede lidelser eller svækkelser. Er gangbesvær altid et handicap? Også hos et menneske på 90 år? Gangbesvær vil altid være en funktionsnedsættelse, og den funktionsnedsættelse vil ofte føre til et handicap i forhold til at kunne færdes frit i samfundet. Man kan så diskutere, hvad der er ligebehandling i forhold til det menneske, som får et handicap som 90-årig. I den sammenhæng må det indgå i vurderingen, at det normale, som vi jo i et eller andet omfang måler funktionsnedsættelsen op imod, ikke er et punkt men et spektrum. Det normale antager mange forskellige former afhængig af fx alder, køn samt kulturelle og sociale baggrund, og det normale er derfor noget andet for en 90-årig end for en 25-årig. Ud fra en fuldstændig stringent fortolkning af definitionen på det miljørelaterede handicapbegreb må man sige, at et samfund, der kompenserer fuldt ud, og hvor alle borgere uanset funktionsnedsættelse har lige adgang til at deltage i samfundet, er et samfund uden handicappede. Men der vil stadigvæk være mennesker med funktionsnedsættelser. Selv om kørestolsbrugeren kommer til at leve i fuldt tilgængelige omgivelser og dermed i en række sammenhænge ikke længere har et handicap, vil vedkommende stadigvæk have brug for en kørestol. Det samme gælder epileptikeren, der har brug for sin medicin for at være fri for anfald. Den pointe er meget vigtigt at være opmærksom på, når man bruger handicapbegrebet til at afgrænse, hvem der har adgang til hjælp fra samfundet. Også ud fra en menneskelig betragtning er det vigtigt at erindre, at uanset hvor godt, man kompenserer for en funktionsnedsættelse, og uanset hvor lige muligheder der skabes, så forsvinder funktionsnedsættelsen ikke. Det enkelte menneske med en funktionsnedsættelse skal altid leve med funktionsnedsættelsen. 8

9 Den blinde kommer ikke til at se blomsternes farver, den døve kommer ikke til at høre musikken, og kørestolsbrugeren kommer ikke til at grave og plante i sin have. De sidste år har budt på nye udviklinger i internationalt regi, som betyder udfordringer for det handicapbegreb, vi bruger i Danmark: WHO s klassifikation ICIDH-2 og EU s direktiv om forbud mod diskrimination af handicappede på arbejdsmarkedet. ICIDH-2 WHO har revideret klassifikationen (ICIDH) fra 1980 af funktionshæmning (impairment), funktionsnedsættelse (disability) og handicap. Der er udarbejdet et udkast til en ny klassifikation, som WHO s generalforsamling skal tage endelig stilling til i maj Klassifikationen har endnu kun en titel på engelsk: International Classification of Functioning, Disability and Health. ICIDH-2 er tænkt som en klassifikation, der skal kunne bruges på tværs af faggrænser, blandt andet i sundheds-, social- og undervisningssektoren, i forskning og ved fastlæggelse af politik på landsplan. Den har fire dimensioner, som alle menneskers tilstand kan klassificeres under. Det handler først og fremmest om kroppens struktur og funktion, og om den enkeltes udførelse af aktiviteter og deltagelse i samfundet. ICIDH-2 handler også om betydningen af omgivelsernes indretning og af den enkeltes personlige tilgang. Ved at bruge ICIDH-2 kan man fastlægge et niveau for en persons måde at fungere på i disse dimensioner. Alt afhængig af, hvor alvorlige begrænsninger den enkelte har inden for en eller flere af dimensionerne, kan man så måske tale om, at vedkommende har en funktionsnedsættelse eller et handicap. Man kan forestille sig mange udviklinger som resultat af ICIDH- 2-arbejdet. Fagfolk fra forskellige sektorer kan få et fælles sprog 9

10 til at tale om funktionsnedsættelse og handicap. Det kan give bedre samarbejde mellem sektorer og dermed bedre tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. Det er også muligt, at den handicappolitiske sprogbrug kommer til at omfatte andre situationer end i dag, hvis begreber som funktionsnedsættelse og handicap kobles med bestemte målinger på klassifikationens dimensioner (krop, aktivitet/deltagelse, omgivelser/personlighed). EU s direktiv EU har vedtaget et direktiv om forbud mod diskrimination af blandt andet handicappede på arbejdsmarkedet. I direktivet er der ingen definition af, hvem der er omfattet af det handicapbegreb, som direktivet bygger på. Der findes heller ikke nogen fælles europæisk definition af begrebet handicap. I nogle lande findes der slet ikke en officiel definition, i andre lande omfatter handicap dårlig ryg eller fedme eller parfumeallergi. Den manglende definition i direktivet indebærer, at det i vidt omfang vil blive overladt til EF-domstolen at afgøre de tvivlsspørgsmål, der kan opstå ved brug af direktivet. EF-domstolens måde at arbejde på betyder, at EF-domstolens opfattelse af, hvilke situationer der er omfattet af direktivet, vil ændre sig løbende. Det kan altså betyde, at direktivet kommer til at gælde for mennesker med nogle fysiske begrænsninger, som vi i Danmark måske normalt ikke vil betegne som handicap. I dag kan man diskutere, om mennesker, der er nedslidte i ryg og lunger på grund af dårligt arbejdsmiljø, er omfattet af handicapbegrebet. Der er pres på for at sætte fokus på de virkelig svage, som har dårlige skolekundskaber eller dårlige sociale forhold. På sigt kan det måske blive naturligt, at handicapbegrebet også handler om de besværligheder, ulemper og begrænsninger, man kan have, hvis man er overvægtig, har eksem eller er socialt belastet. 10

11 II. Ligebehandlingsbegrebet Når handicapbegrebet udvider og ændrer sig, så gør ligebehandlingsprincippet det naturligvis også. Ligebehandling er lige så dynamisk som handicapbegrebet, fordi det både skal defineres ud fra et dynamisk handicapbegreb og ud fra udviklingen i samfundet i øvrigt. Derfor ændres og skærpes kravene til ligebehandlingen af handicappede. Der henvises i øvrigt til Rådets papir om Diskrimination - en begrebsafklaring (bilag nr. 16/ 1999). Ligestilling gennem forskelsbehandling det lige udgangspunkt Traditionelt forstås ligebehandlingsprincippet derhen, at den handicappede skal kompenseres for funktionsnedsættelsen for derved at opnå et lige udgangspunkt med andre ikke-handicappede. Ligebehandling medfører derfor ikke kun et krav om, at folk behandles ens, men i mange tilfælde betyder det, at der må gøres forskel på mennesker med forskelligt udgangspunkt for at sikre lige muligheder. Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder en række ydelser og hjælpeforanstaltninger til mennesker med funktionsnedsættelse med det formål at begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Kompensationen kan bestå i individuelle personlige ydelser, som fx en kørestol til den der har mistet gangfunktionen, høreapparater til den der har nedsat hørelse, personlig assistance mv. Kompensationen kan også bestå i parallelle tilbud, fx at skriftlige pjecer udgives i en parallel version på lydbånd, tilbud om teksttelefon som alternativ til almindelig taletelefoni. Eller kompensationen kan bestå i kollektive tiltag, dvs. at samfundet som sådan indrettes med de 11

12 videst mulige hensyn til mennesker med en funktionsnedsættelse. For eksempel ved at indrette helt almindelige telefonbokse, så de uden videre også kan benyttes af blinde og kørestolsbrugere uden anvendelse af særlige hjælpemidler, ved at sikre niveaufri adgang til bygninger etc. Handicappede defineres i stigende omfang i sammenhæng med andre diskriminationstruede grupper, fx kvinder, etniske minoriteter, homoseksuelle mv. Inden for de andre diskriminationstruede grupper har man længe diskuteret spørgsmålet om positiv særbehandling. Positiv særbehandling kan være nødvendig i den situation, hvor der kan konstateres en række samfundsmæssige barrierer, som ikke kan afhjælpes alene ved at sikre et lige udgangspunkt. For eksempel på arbejdsmarkedet, hvor der er en lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende. Ifølge den lov skal myndigheder eller organisationer, der skal stille forslag om et medlem af udvalg mv., indstille både en mand og en kvinde. Der er også på handicapområdet nogle ligebehandlingsproblemer, efter at kompensationsprincippet har udlignet forskellene i udgangspunktet. I Danmark har vi traditionelt valgt at tackle disse problemer med information og holdningsbearbejdning. Men på visse områder har vi indført positiv særbehandling, fx med isbryderordningen, hvor nyuddannede handicappede kan få støtte i en periode af ansættelsen. Ordningen skal kompensere for, at handicappede, der ikke kunne klare et studiejob samtidigt med studierne, sikres den nødvendige erhvervserfaring på anden måde. Ordningen er imidlertid også åben for handicappede, som under studiet havde relevant studiearbejde. Et andet eksempel på positiv særbehandling er handicappedes fortrinsadgang til ansættelsessamtaler ved besættelse af offentlige stillinger. På europæisk plan foregår der løbende en omfattende debat om 12

13 indførelse af positiv særbehandling af handicappede, som rækker videre end isbryderordningen og fortrinsadgangen, fx kvoteordninger, hvor arbejdsgiveren forpligtes til at ansætte en vis andel af handicappede i sin virksomhed. Sikring af handicappedes retssikkerhed er et aspekt af ligebehandlingsprincippet, som får stadig stigende betydning. Beskyttelsen af handicappede som minoritetsgruppe i et demokratisk samfund er en nødvendig forudsætning for, at handicappede ikke diskrimineres af flertallet. Debatten om handicappedes retssikkerhed er således reelt et resultat af, at der i det danske samfund er et demokratisk underskud, som betyder, at handicappede er mere udsatte end andre for at deres rettigheder ikke respekteres. Desuden er handicappede generelt mere afhængige af offentlige ydelser end ikke-handicappede. Der må derfor stilles retssikkerhedsmæssige krav til offentlige myndigheder, for at sikre handicappedes muligheder for at leve et liv med de samme muligheder som ikke-handicappede. Ligebehandling som moralsk eller etisk dimension Der opstår helt særlige problemer i relation til ligebehandlingsbegrebet, når vi taler om handicapgrupper, hvor udgangspunktet er meget ulige. Her tænkes fx på udviklingshæmmede, sindslidende, multihandicappede mv. I nogle tilfælde kan man kompensere for funktionsnedsættelsen, fx en ordning med personlig assistance på arbejdsmarkedet til sindslidende mv. Men i mange andre tilfælde er det i forhold til disse grupper ikke muligt at kompensere for funktionsnedsættelsen, så personen opnår et udgangspunkt, der er sammenligneligt med udgangspunktet for ikke-handicappede. 13

14 Ligebehandlingsprincippet må derfor defineres ud fra nogle mere abstrakte og moralske begreber om livskvalitet. Altså ret til at leve et liv på egne præmisser uanset et handicap, og uanset at man i mange situationer er dybt afhængig af indsatsen fra det offentlige for at kunne fungere, fx i relation til sygebehandling, pleje, omsorg osv. FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede indeholder flere indsatsområder, hvor man kan gå ind og definere begrebet livskvalitet, fx retten til familieliv, personlig integritet, uddannelse, kultur osv. Disse livsområder udvikler og ændrer sig til stadighed, og der er hele tiden brug for, at man følger med udviklingen i samfundet, som det fx ses i relation til udviklingshæmmedes ret til et sexliv, ægteskab osv. Retten til at bestemme over sit eget liv, til at udnytte egne ressourcer og at udvikle en egen kultur bliver nødvendigvis fremherskende. Ligebehandlingsprincippet er meget bredere end den traditionelle forståelse af, hvad kompensationsprincippet tilsiger. Når det ikke er muligt fuldt ud at opnå lige muligheder, så består ligebehandling i at sikre det gode liv, og ligebehandlingspolitikken må derfor udmøntes med henblik på at gøre dette muligt. 14

15 15

16 HVAD ER LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE? HVAD FORSTÅR VI OVERHOVEDET VED BEGREBERNE HANDICAPPEDE OG LIGEBEHANDLING? DET CENTRALE HANDICAPRÅD HAR SKREVET DETTE REFLEKSIONSPAPIR SOM ET BIDRAG TIL DISKUSSIONEN OM - OG UDVIKLINGEN AF - BEGREBERNE HANDICAPPEDE OG LIGEBEHANDLING. DET CENTRALE HANDICAPRÅD

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Målsætninger... 3 2.1 Samarbejde... 3 2.2 God service... 3 2.3 Tilgængelighed... 4 2.4 Børn... 4 2.5 Uddannelse... 4 2.6 Adgang

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER

DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER Kompensation Sektoransvar Solidaritet Ligebehandling Det Centrale Handicapråd September 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Vedtaget i Fanø Byråd den 21. januar 2008 revideret udgave vedtaget den 11. april 2011 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011 2015 Indholdsfortegnelse Forord/Indledning...

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

Handicappolitik i Helsingør Kommune

Handicappolitik i Helsingør Kommune Handicappolitik i Helsingør Kommune Vedtaget af Byrådet i Helsingør Kommunes den 21. januar 2008 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 2 1. Forord 3 2. Indledning 3 3. Værdier og målsætninger på handicapområdet:

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Om handicapforståelser og rehabilitering

Om handicapforståelser og rehabilitering Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Tilgængelighed eller universel design?

Tilgængelighed eller universel design? Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer

Læs mere

Handicappolitik. I Skive Kommune. 25. marts 2008 - revideret 9. maj 2014. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Handicappolitik. I Skive Kommune. 25. marts 2008 - revideret 9. maj 2014. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Handicappolitik I Skive Kommune 25. marts 2008 - revideret 9. maj 2014 Skive det er RENT LIV Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Indledning 3 3. Værdier og målsætninger på handicapområdet: 4 FN s standardregler

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE FORORD D. 1. januar 2007 overtog landets kommuner en række vigtige opgaver på handicapområdet, som før blev varetaget af amterne. Det giver nu kommunerne større mulighed

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse

Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse Økonomi og støttemuligheder Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Grundlag for handicappolitik Ligebehandlingsprincippet

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 161 Offentligt Bilag 1 til oplæg 2014 Hjælp trods rask ægtefælle Scleroseforeningen Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle Hjælp og støtte til forældreopgaver Indhold:

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Et nyt arbejdsliv Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Ove Hygum Arbejdsminister Et handicap er ikke ensbetydende med, at personen også arbejdsmæssigt har et handicap. Alligevel

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008 Nyborg Kommune Handicappolitik Godkendt den 26.02.2008 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Handicappolitikkens gyldighedsområde... 3 Øget opmærksomhed... 3 Overordnet målsætning.... 4 Familieliv

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. HANDICAPPOLITIK 1. FORORD Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. Efter oprettelsen af Furesø Kommune den 1. januar 2007 tog Byrådet initiativ til

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet

Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet IDAN konference om Idrættens største udfordringer IV Vejen Idrætscenter 25. november

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv - et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Handicapledsager i Skive Kommune

Handicapledsager i Skive Kommune Handicapledsager i Skive Kommune (Ledsagerordning, servicelovens 97) Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Hvad vil det sige at være ledsager? At være ledsager for et menneske med handicap indebærer: At du er

Læs mere

Indkomne høringssvar i Borgmesterens Afdeling Nr. Afsender Adresse Modtaget 1 Handicaprådet Rådhuset, 8000 Aarhus C 17-01-2011 2 Ligestillingsudvalget Rådhuset, 8000 Aarhus C 17-01-2011 3 Dieter Delling

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik Handicap- og Psykiatripolitik 1 Handicap- og Psykiatripolitik Handicap- og Psykiatripolitik Selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse er nøgleordene i Næstved Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik,

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Vejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere)

Vejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) r Servicelovens 41 og 84. - Barnets behov for praktisk støtte og tilsyn. diagnosen, udtalelser fra familier og skole/institutioner. - Hvorvidt forældrene har frasagt

Læs mere

Arbejds- og ansættelsesret

Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Advokat Morten Ulrich 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik

Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik Version 2. Revideret 11. december 2007 Indholdsfortegnelse 1. Organisering og ansvar for handicapindsatsen 1 2. Målgruppen for handicappolitikken 1 3. Handicappolitikken

Læs mere

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Kerteminde Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i FN s standardregler fra 1993 om ligestilling af handicappede med andre borgere. Endvidere har Regeringens

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Overgang fra ung til voksen

Overgang fra ung til voksen Overgang fra ung til voksen Ålborg 15. 3 2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 17 March 2016 1 Værgemål Myndig når 18 år dog: Personer som grundet sindssygdom, hæmmet psykisk

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN

GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN For mig betyder Ledsageordningen alt. Da jeg hele mit raske liv har været meget aktiv og udadvendt, kunne jeg ikke se mig selv sidde hjemme det meste af

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009 2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere