Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om to hovedtilgange til forståelse af handicap"

Transkript

1 Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative handicapbegreb 3 Kritik af det relative handicapbegreb 4 Litteratur 5 Af Elisabeth Kampmann cand.scient.soc. Januar 2007 Elisabeth Kampmann Ergoterapeut, cand.scient.soc. Skovmosevej 23 DK 2820 Gentofte mobil

2 Handicapforståelser Denne artikel vil beskæftige sig med følgende spørgsmål: Hvad er et handicap, og hvem anses egentlig for at være handicappet? I hvilke sammenhænge har vi brug for en forståelse af handicap hvad skal det bruges til? To forskellige hovedformer for forståelser af handicap vil blive gennemgået med henblik på at belyse, hvad disse forståelser betyder for dem, der bliver kaldt handicappede, og for de forskellige professionelle grupper, der arbejder med handicap. Desuden vil det blive belyst, hvad de indeholder, og hvilken kritik, der rejses af dem. Handicapbegreber bruges i som nævnt i forskellige sammenhænge. Der er imidlertid stor forskel på, om en handicapforståelse skal anvendes til at beskrive subjektive erfaringer, som mennesker med handicap selv har i deres liv, eller bruges i familien eller vennekredsen til at forstå menneskelige afvigelser, eller på den anden side skal anvendes som en administrativ kategori til at regulere adgangen til sociale ydelser og sundhedsydelser, eller til beskrivelse og definition af objektive lægefaglige og rehabiliteringsfaglige indsatser. To hovedtilgange til forståelse af handicap Der er to hovedtilgange til beskrivelse og forståelse af handicap, som primært er i spil i dag i Danmark: den medicinske og den miljøorienterede tilgang. Den medicinske tilgang er fokuseret på studiet af funktionsnedsættelse som en individuel egenskab hos den enkelte. Det er en klinisk orienteret tilgang, som søger at finde metoder, der kan gøre det lettere for mennesker at leve med funktionsnedsættelsen. Det kan dreje sig om rehabilitering, der retter sig mod den enkelte, men også om kompenserende foranstaltninger som hjælpemidler og ændring af omgivelserne, så de bliver mere tilgængelige (Froestad et al, 2000). I denne tilgang ligger det primære fokus på det enkelte individ, og der er fokus på normalitet og afvigelse (Solvang, 2000). I den miljøorienterede tilgang ses handicap i et samfundsperspektiv. Denne tilgang har rødder tilbage i 1960-erne og er fokuseret på andre problemstillinger end den medicinske. Et fremtrædende træk ved denne tilgang er tendensen til at relativisere handicap. Hvor handicap i den medicinske tilgang er en individuel egenskab, afvigelse, fysisk skade eller en mental forstyrrelse, fokuseres der i den miljøorienterede tilgang mere på samfundets og omgivelsernes betydning for, hvad der defineres som handicap. I det relative perspektiv betragtes handicap som et fænomen, der etableres, når der opstår et misforhold mellem miljøets forventninger og krav, og individets evne til at opfylde disse udfordringer (Froestad et al, 2000). Fokus i denne tilgang er på lighed og ulighed (Solvang, 2000), hvilket vil blive uddybet i afsnittet om det relative handicapbegreb. Disse to tilgange rummer således to forskellige handicapbegreber, som vil blive gennemgået i det følgende. Det medicinske handicapbegreb Dette handicapbegreb og den forståelse af handicap, der ligger i det, er meget anvendt og udbredt i Danmark. Det anvendes i medicinsk forskning og i en række forskellige rehabiliteringsindsatser over for handicappede som eksempelvis genoptræning, revalidering mv. Det findes også meget udbredt hos almindelige mennesker i deres forståelse af handicap. Begrebet tager udgangspunkt i et klinisk perspektiv, hvor der fokuseres på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse, som derefter forsøges behandlet. Behandlingen retter sig mod det enkelte individ eller ved det, der inden for denne tænkning kaldes sekundær eller tertiær forebyggelse

3 mod miljøet og miljørelaterede faktorer. Forebyggelsen handler om at forbedre tilpasningen mellem miljøets krav og de individuelle forudsætninger (Söder, Froestad 2000: 34). I fokuseringen på forebyggelse kommer det medicinske handicapbegreb til at minde om det relative handicapbegreb, som er beskrevet neden for. Det bliver dog ikke til det samme handicapbegreb, idet udgangspunktet for det medicinske handicapbegreb altid er individet. Fokus ligger på de begrænsninger, som funktionsnedsættelserne har for den enkelte, hvilken betydning de har for de daglige aktiviteter, og hvordan de kan behandles. Kritik af det medicinske handicapbegreb Det medicinske handicapbegreb kritiseres fra mange sider, blandt andet af handicaporganisationerne for at opfatte og klassificere handicap som afvigelse, mangler og tragedie i det hele taget som mindre værd end normalitet. Desuden kritiseres denne forståelse for at søge en universel og objektiv definition af handicap, som kan anvendes uden at inddrage handicappedes egne perspektiver i forhold til deres egne oplevelser af deres liv, livsbetingelser og ønsker til livet. Uanset hvor brede referencerammer i forhold til at måle helbred, handicap og livskvalitet der udvikles, så er det stadig optagetheden af universalitet og objektivitet, der er gældende for denne forståelse. Det relative handicapbegreb En handicapforståelse, der ligeledes er meget udbredt i Danmark, er det relative handicapbegreb, som også kaldes det miljørelaterede handicapbegreb. Termen relativt handicapbegreb anvendes hyppigst, hvor det er valgt at bruge den her. Dette handicapbegreb anvendes i de officielle dokumenter, der beskriver dansk handicappolitik, og det anvendes i Lov om Social Service. Det relative handicapbegreb defineres på følgende måde i publikationen Dansk Handicappolitik: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på de mangler ved omgivelserne og mangler ved de aktiviteter, samfundet iværksætter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelser i at deltage på lige vilkår med andre. (Wiederholt et al, 2002: 11) Det præciseres derefter i publikationen, at begrebet funktionsnedsættelse betegner noget objektivt konstaterbart og handicap betegner de begrænsninger i udfoldelse, som følger af, at det omgivende samfund ikke er indrettet, så det modsvarer de behov og krav, som mennesker med funktionsnedsættelser har (Wiederholt et al, 2002: 11). I den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, er der således ikke kun tale om en individualiseret opfattelse af personlige defekter. Derimod lægges der særlig vægt på mødet med det omgivende miljø. Handicappet forstås som noget relativt, det er ikke først og fremmest en given personlig egenskab eller mangel. Men personlige egenskaber kan, i visse uhensigtsmæssige miljøer, blive til et handicap (Söder, Froestad 2000:36). På denne måde bliver opfattelsen af handicap gjort fri fra en fokusering på en defekt eller afvigelse hos den enkelte. Handicap bliver kort sagt til en relation mellem et individ og omgivelserne. Fordelen ved at fokusere på relationen mellem individet og omgivelserne bliver, at det bliver lettere at arbejde hen imod ændringer af miljøet i form af bedre tilgængelighed. Samtidig bliver synet på rehabiliteringsindsatserne bredere og mere fokuseret på tilpasning af miljøet

4 Den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, falder godt i tråd med ligestilling og kompensation, som er centrale principper i handicappolitikken. Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for derved at begrænse eller udligne konsekvenserne af funktionsnedsættelsen mest muligt. Kompensationen skal udbedre eller nivellere konsekvenserne af funktionsnedsættelsen med det formål at give handicappede et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt (Wiederholt et al, 2002: 11). Formålet med handicappolitikken er altså, at samfundet skal sørge for et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Det udbygges således: ( ) handler ligebehandling ikke om at behandle alle ens. Lige muligheder forudsætter en forskelligartet og individuelt tilpasset indsats. Lige muligheder betyder at sikre handicappede borgere reel og lige adgang til at deltage i alle samfundslivets aktiviteter, selvom udgangspunktet er forskelligt. (Wiederholt et al, 2002: 12). Det relative handicapbegreb er således en væsentlig forudsætning for at forstå og praktisere kompensationsprincippet, hvor lighed er udgangspunktet. Kritik af det relative handicapbegreb I forbindelse med planlægning af rehabiliteringsindsatser vil man for eksempel have behov for at vide hvor mange handicappede, der findes. Det giver en forståelse, der bygger på en relation, ikke nogle enkle svar på. I den forstand er det relative handicapbegreb ikke så operationelt som eksempelvis det medicinske. På samme måde har også handicappede selv en oplevelse af sig selv som noget andet end en relation mellem omgivelser og den enkelte. Den enkelte handicappede har identitet, oplevelser, erfaringer og ambitioner, som ikke kan rummes inden for denne forståelse

5 Litteratur Froestad, Jan; Solvang, Per; Söder, Mårten (2000) Funksjonshemning, politikk og samfunn. Oslo: Gyldendal Akademisk Söder, Mårten (2000) Relativism, konstruktivism og praktisk nytta i handicappforskningen i Froestad, Jan; Solvang, Per; Söder, Mårten (2000) Funksjonshemning, politikk og samfunn. Oslo: Gyldendal Akademisk Wiederholt, Mogens; Bendixen, Christine; Dybkjær, Lotte; Storgaard Bonfils, Inge (2002) Dansk handicappolitik lige muligheder gennem dialog København, Det Centrale Handicapråd Solvang, Per (2000) The Emergence of an Us and Them Discourse in Disability Theory, Scandinavian Journal of Disability Research Vol.2, no

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Diskurser på handicapområdet

Diskurser på handicapområdet - et bearbejdet uddrag fra specialet Handicappet uden diagnose fra den sociale kandidatuddannelse 2004 Af cand.ccient.soc. Elisabeth Kampmann Hansen August 2006 Copyright 2006 by Elisabeth Kampmann Elisabeth

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER

DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER Kompensation Sektoransvar Solidaritet Ligebehandling Det Centrale Handicapråd September 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg.

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Arbejds- og ansættelsesret

Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Advokat Morten Ulrich 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Handicap - tilpasningsforpligtelsen

Handicap - tilpasningsforpligtelsen Handicap - tilpasningsforpligtelsen Advokat Finn Schwarz 18. april 2013 Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Præsentation af danske forhold med vægt på Århus-projektet: Hjælp til familier med børn med handicap

Præsentation af danske forhold med vægt på Århus-projektet: Hjælp til familier med børn med handicap Præsentation af danske forhold med vægt på Århus-projektet: Hjælp til familier med børn med Lektor Kirsten Henriksen Den Sociale Højskole i Århus Konferencen: Barn med nedsatt funksjonevne og deres familier-.

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Materielle værdier/ting: hjælpemidler, biler og minicrosser Immaterielle værdier: socialt samvær og gode familierelationer Forbedringer

Materielle værdier/ting: hjælpemidler, biler og minicrosser Immaterielle værdier: socialt samvær og gode familierelationer Forbedringer !" # $ !" # Forbund af personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet - Personer med fysisk handicap Stiftet i 1925 - del af DH Lige muligheder for alle Henvendelser til relevante instanser og støtter

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet

Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning Ikke to mennesker er ens og heldigvis for det! 5 Loven og din beskyttelse Hvad siger loven? 6 Hvad kan du selv gøre 8 Det er vores

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

NÅR HØRELSEN SVIGTER 03:01. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN

NÅR HØRELSEN SVIGTER 03:01. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN NÅR HØRELSEN SVIGTER Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN 03:01 NÅR HØRELSEN SVIGTER Om konsekvenserne af hørenedsættelse

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008 Nyborg Kommune Handicappolitik Godkendt den 26.02.2008 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Handicappolitikkens gyldighedsområde... 3 Øget opmærksomhed... 3 Overordnet målsætning.... 4 Familieliv

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Nye domme om sygdom og handicapbegrebet

Nye domme om sygdom og handicapbegrebet Nye domme om sygdom og handicapbegrebet Ved partner Morten Ulrich Uddannelsesdagen 2014 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning som følge

Læs mere

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet MarselisborgCentret 2014-05-19 Functioning Funktionsevne Normalitet Disability Health

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

FN s konvention om rettigheder for personer med handicap FN s konvention om rettigheder for personer med handicap Uddrag vedr. Grønland i: Danmarks første rapport til FN s handicapkomité om foranstaltninger, der er truffet med henblik på at efterleve opfyldelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller Detaljerede program 7. årlige rehabiliteringskonference 10 år efter hvidbogen; hvor er kanterne? Hvad er kursen? Mandag d. 27. oktober, Hotel Nyborgstrand Formand Gunnar Gamborg Rehabiliteringsforum Danmark

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Styrk samarbejde om kerneopgaven Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Oplægsholder og kontaktoplysninger Hans Hvenegaard hhv@arbejdsliv.dk Kaia Nielsen kni@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Den retlige regulering et overblik : Reklame for lægemidler Markedsføring af sundhedsydelser Medicinsk udstyr (CE-mærkning og reklame)

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere