Miljøkontrollen - Københavns Kommune. Vegetation i Københavns Havn Rapport. November AquaSim

Transkript

1 Miljøkontrollen - Københavns Kommune Vegetation i Københavns Havn Rapport November 2003 AquaSim

2 Miljøkontrollen - Københavns Kommune Vegetation i Københavns Havn Rapport November 2003 Dokument nr. Kbh-mkl-02 Revision 2 Udgivelsesdato 1. november 2003 Udarbejdet Kontrolleret Ole Geertz-Hansen, Cathrine Bøgh Pedersen Mogens Flint AquaSim

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund 1 2 Sammenfatning 1 3 Omfang og metode 1 4 Resultater Dominerende arter og grupper De vigtigste arter Områder i havnen Variation over dybden Usikkerheder 1 5 Samlet vurdering 1 6 Referencer 1 Bilag 1 Bilag 2

4 2 1 Indledning 1.1 Baggrund I takt med at de centrale dele af Københavns Havn mister betydning som erhvervshavn og giver plads for en betydelig byudvikling, øges interessen for havnens rekreative og miljømæssige kvaliteter. Vandkvaliteten Vandkvaliteten i Københavns Havn er gennem de senere år blevet væsentlig forbedret. Tidligere aflastede kloaksystemet til havnen under selv moderat hydraulisk belastning, og forbedringen skyldes især at disse udledninger er blevet stoppet eller nedbragt gennem bygning af afskærende ledninger, sparebassiner m.v. Forbedringerne er overbevisende dokumenteret gennem vandkvalitetsmålinger, og der er nu opnået badevandskvalitet i store dele af havnen. Forudsætningerne for en rimelig sund og varieret vegetation er tilstede i havnen; den forbedrede vandkvalitet, den reducerede skibstrafik og den reducerede graveaktivitet i forbindelse med vedligeholdelse af sejlrender m.v., betyder generelt forbedrede miljøforhold for den fastsiddende vegetation. Gennemstrømningen i havnens hovedløb reguleres af slusen ved Sjællandsbroen. Ved et gennemsnitligt flow gennem slusen på 120 m 3 /sec er vandets opholdstid i havnen mindre end 2 dage Det betyder, at når der ikke er nogen væsentlige udledninger, er vandkvaliteten i havnen hovedsageligt bestemt af vandkvaliteten i det gennemstrømmende vand, der, afhængig af strømretningen, stammer fra Køge Bugt eller Øresund. Tidligere undersøgelser Vegetationens betydning Områdets primære funktion som erhvervshavn har betydet, at de miljømæssige målsætninger og krav har været lempet, og der er derfor ikke tidligere gennemført detaljerede undersøgelser af vegetationen i havnen. Der er flere grunde til at beskæftige sig med vegetationen. Den er en god indikator for den generelle miljøkvalitet. Artssammensætningen af de fasthæftede alger, mængden af løstdrivende hurtigvoksende alger, tilstedeværelse og dybdeudbredelse af rodfæstede vegetation og mængden af epifytter er parametre der hver for sig giver oplysninger om vand- og sedimentkvalitet. Men vegetationen er også værdifuld i sig selv. Især den rodfæstede vegetationen tilføjer en rumlig dimension til den bløde bunds flade økosystem, således at der er "plads" til en rigere fauna hævet over det helt bundnære og ofte iltstres-

5 3 sede miljø. Den danner, direkte eller indirekte, fødegrundlag for en række smådyr og giver skjul og føde for bl.a. fiskeyngel. Den rodfæstede vegetation udgør året rundt en vigtig fødekilde for mange vandfugle. Den rodfæstede vegetation danner et tæt netværk af rødder og rhizomer, der stabiliserer sedimentet, og planterne selv dæmper vandbevægelsen ved sedimentoverfladen og reducerer således yderligere erosion og resuspension. Formål Hovedformålet med nærværende undersøgelse har været at skabe et overblik over udbredelsen og sammensætningen af makroalger og rodfæstet vegetation i havnen, inklusive dens mange bassiner og kanaler. Den største del af havnens areal udgøres af blød bund, dvs. grus/sand/ler/mudder. Hårdbund udgøres af bolværker, moler, stenkastninger, pæle, m.v., der arealmæssigt er af mindre betydning. Denne undersøgelse fokuserer på blødbundsvegetationen, der arealmæssigt og økologisk har den største betydning i havnen. Det må forventes at den forbedrede vandkvalitet har forbedret vækstbetingelserne for den rodfæstede vegetation, på bekostning af de løstliggende enårige hurtigvoksende makroalger. Dette kan dog ikke eftervises da vi ikke kender udgangssituationen. I stedet kan vi vurdere om den nuværende vegetation afspejler forventningerne til et "sundt" vandmiljø.

6 4 2 Sammenfatning Bundvegetationen på 136 stationer i Københavns Havn blev undersøgt medio august Høj dækning Varieret sammensætning Der blev fundet en overraskende høj dækning med flerårig rodfæstet vegetation ned til ca. 5 meters dybde, og en forholdsvis lav dækning med eutrofieringsbetingede løstvoksende makroalger. Forekomsten af flerårige makroalger var meget lav, men det skyldes manglen på egnet (hårdt) substrat at hæftes på. Artssammensætningen varierer ind gennem havnen. Området ved Trekroner er mest eksponeret og altovervejende domineret af ålegræs, mens børstebladet vandaks dominerede i de mere beskyttede og lavvande områder i Sydhavnen. Stor vandkrans og langstilket havgræs forekommer lidt mere spredt især i kanaler og havnebassiner. Størstedelen af hovedløbet er over 7 m dybt og fri for vegetation Den høje dækning med flerårige rodfæstede planter beskytter sedimentet mod erosion og resuspension, på de dybder der er mest udsat, f.eks. fra turbådstrafik. De fleste steder vil et tæt plantedække desuden betyde en forøgelse af sedimentationen således at der bliver lagt "låg" på det underliggende og i nogen tilfælde forurenede sediment. Den høje arealdækning på lavt vand af bl.a. børstebladet vandaks udgør en potentielt vigtig fødekilde for overvintrende vandfugle i Sydhavnsområdet. Der er ganske få områder helt uden vegetation, på dybder hvor denne ellers kunne forventes. Der er områder hvor vegetationen er sparsom, men de fleste steder drejer det sig om områder der har været gravet og forstyrret for nylig (f.eks. områder i Teglværkshavnen og i Gasværkshavnen), og vegetationen er her ved at etablere sig igen. God miljøkvalitet En høje dækningsgrad af fire forskellige rodfæstede plantearter med en hoveddybdegrænse på ca. 5 m er, fra et vegetationsmæssigt synspunkt, tegn på en god miljøkvalitet i Københavns Havn. Og væsentlig bedre end man umiddelbart kunne forvente med de fysiske forstyrrelser, forurenet sediment og udledning af spildevand og belastet overfladevand, som man normalt forbinder med en stor erhvervshavn.

7 5 Fremtidig udvikling Vi kender ikke forholdene inden forbedringen af vandkvaliteten i havnen satte ind, og ved derfor ikke om udbredelsen og sammensætningen af vegetationenhar stabiliseret sig. Men da ålegræs i 2002 havde en hoveddybdegrænse på ca. 5 meter ud for det østlige Amager, og på hhv. 3,7 og 4.9 m på de to nærmeste stationer i Køge Bugt (Avedøre og Brøndby), skal man nok ikke forvente yderligere forbedringer i Havnen før vandkvaliteten forbedres generelt i Øresund. Der er kun fundet kransnålalger på en enkelt station. Her gælder det formodentlig også, at der skal generelle forbedringer til i de omligge områder, før der sker en forbedring. Følg med i udviklingen Selvom denne undersøgelse ikke er tænkt som starten på et moniteringsprogram, kunne man i fremtiden holde øje med et par transekter, f.eks ved Trekroner og i Sydhavnen for at følge udviklingen.

8 6 3 Omfang og metode Områdets afgrænsning Undersøgelsesområdet er vist på Figur 3.1. Det strækker sig fra slusen ved Sjællandsbroen til bølgebryderne ved Trekroner og omfatter hovedløb, kanaler bassiner og grave, bortset fra Frihavnsområdet. Der er ca. 8,5 km i luftline fra nord til syd, mens længden af kajer, bolværker, stenkastninger m.v. er ca. 45 km. Vandarealet udgør ca. 3,5 km 2. Der er ikke tidligere foretaget en vegetationsundersøgelse i havnen, og denne undersøgelse omfatter derfor først og fremmest en overordnet screening af vegetationsforekomsten og dernæst en mere detaljeret kortlægning af artssammensætning, arealdækning og dybdegrænser for de vigtigste områder og arter. Der er ikke foretaget biomassemålinger. Undersøgelsen er ikke tænkt som starten på et overvågningprogram, men den følger alligevel, så vidt det er muligt, NOVA-programmets anbefalinger mht. til indhold og metoder (Krause-Jensen et al. 2001). En væsentlig forskel er dog at der ikke har været anvendt dykning ved denne undersøgelse. Undersøgelsen er foretaget fra Københavns Energis jolle (screening) og fra DGS Servus (video). Screening På lavt vand foregik registreringen af arealdækning og artssammensætning visuelt vha. vandkikkert. Der blev desuden indsamlet vegetationsprøver til støtte for artsbestemmelsen v.h.a. af en dobbeltrive i et tov. Sigtdybden var på undersøgelsestidspunktet kun omkring 3 m, og vandkikkerten havde derfor en begrænset rækkevidde. På større dybder blev der indsamlet prøver ved 5-10 kast med riven. Arealdækningen blev her bedømt udfra de erfaringer med forholdet mellem "rivefangst" og arealdækning, der blev opnået på lavere vand. Usikkerheden på arealdækningen stiger derfor med dybden ved denne metode. Dybden blev målt med en lodsnor og efterfølgende korrigeret til middelvandstand ud fra de aktuelle vandstandsmålinger for København, der præsenteres på DMI's hjemmeside.

9 7 Figur 3.1 Kort over Københavns Havn. Interesseområde er markeret med blåt, og de 136 undersøgte stationer er markeret med grønne ruder og stationsnummer. Der blev ved screeningen med vandkikkert og rive registreret artssammensætning, dækningsgrad og dybde på 106 stationer i havnen. Placeringen af stationerne er foretaget med henblik på at give så fyldestgørende et billede som muligt. Da der ikke eksisterede tidligere registreringer fra området, blev stationsnettet justeret efterhånden som de overordnede udbredelsesmønstre og især dybdegrænserne tegnede sig. Indsatsen blev efterhånden koncentreret om områder med vanddybder mindre end ca. 6 m, vurderet udfra søkort 134. Posi-

10 8 tionen for de enkelte registreringer blev logget på en GPS (Garmin e-trex) og de dannede efterfølgende grundlag for den videre databehandling v.h.a. GIS. Videoundersøgelser Figur 3.2 Søkort 134 (Kort & Matrikelstyrelsen 2003) giver især på lavt vand kun forholdsvis grove indikationer på dybdeforholdene. Søkort: Kort- og Matrikelstyrelsen I erkendelse af usikkerheden ved vurderingen af arealdækningen på dybt vand blev der foretaget en undersøgelse med et videokamera monteret på en dykkerrobot, der blev styret fra overfladen. På basis af screeningen blev der udvalgt repræsentative områder, der blev undersøg langs en dybdegradient. Langs transekten blev der bestemt dækningsgrad for de enkelte arter/grupper for ca. hver

11 9 halve dybdemeter. Der blev fortaget 30 registreringer. Videorobotten havde ikke egen GPS, og positionsangivelserne er derfor behæftet med lidt større usikkerhed. Der er indbygget dybdemåler i robotten, men denne "sejler" et stykke over bunden og over plantedækket. Der er søgt korrigeret for denne sejlhøjde, men dybdeangivelserne er mere usikre (±0,5 m) end ved brug af lodsnor. Tidspunkt Undersøgelsen fandt sted i dagene august En række enårige algearter har maksimal forekomst i forårsperioden, mens især biomassen af flerårige alger og rodfæstede planter opbygges gennem sæsonen og topper i sensommeren. Ideelt set bør en vegetationsundersøgelse derfor gentages flere gange over vækst-sæsonen. Hvis der kun kan gennemføres en enkelt undersøgelseskampagne, er august måned det bedste tidspunkt - især når focus er på rodfæstede planter (Krause et al. 2001).

12 10 4 Resultater Der blev registreret dækningsgrad og artssammensætning på i alt 136 stationer, hvoraf de 106 blev dækket "manuelt" og de sidste 30 med undervandsvideo. Samlet resultat De undersøgte stationer havde et gennemsnitligt vegetationsdække på 42 %,. Det skal i den forbindelse bemærkes at dette gennemsnit kun repræsenterer de undersøgte stationer og ikke er et gennemsnit for havnen som helhed. Stationerne er ikke hverken jævnt eller tilfældigt fordelt; de dybe og vegetationsfattige områder er bevidst underrepræsenteret. Stationerne på mindre end 5 m's dybde havde en gennemsnitlig dækning på 53 %. Disse stationer repræsenterer i højere grad både arealdækning og vegetationssammensætning i den naturligt vegetationsdækkede del af havnen. I de efterfølgende afsnit gennemgås de vigtigste arter, fordelingen indenfor havnens forskellige afsnit og fordelingen i forhold til dybden. Rodfæstet vegetation 4.1 Dominerende arter og grupper Resultaterne viser at vegetationen i havnen altovervejende er domineret af rodfæstede planter. Der blev fundet fire arter: Ålegræs; Zostera marina Børstebladet vandaks; Potamogeton pectinatus Stor vandkrans; Zannichellia major Langstilket havgræs; Ruppia cirrhosa Ålegræs og børstebladet vandaks har en gennemsnitlig arealdækning på % og stor vandkrans og langstilket havgræs dækker hver 4-5 %, i alt ca. 34 % dækning på de undersøgte stationer.

13 11 Alger Figur 4.1 Arealdækning af rodfæstet vegetation. Det fremgår umiddelbart af figuren at dækningen er højest i kanaler og bassiner, mens sejlrenden (jvf. Figur 3.2) er stort set uden rodfæstet vegetation. De tilgrundliggende data er listet i Bilag 1. Makroalger har kun en gennemsnitlig arealdækning på 8 %, men udgør en mere divers gruppe. Det drejer sig om de løstliggende eutrofieringsbetingede alger som vandhår Cladophora sp. (2,5 %), Fedtmøg Ectocarpus (2,1 %) foruden søsalat Ulva lactuca og krølhårstang Chaetomorpha linum. Også rødalger af slægterne ledtang Polysiphonia og rødtråd Ceramium (1,8 og 0,4 %) findes hovedsageligt løstliggende. Brunalgen strengetang Chorda filum (1 %) findes fasthæftet på skalgrus, mens enkelte eksemplarer af blæretang Fucus vesiculo-

14 12 sus (0,3 %) og lidt rørhinde Enteromorpha (0,2%) findes på faste overflader. Et nærmere studie af sten og bolværker ville have forlænget denne liste betragteligt, men dækningsprocenten ville ikke være blevet forøget. Der blev fundet én kransnålalgeart, redetråd Tolypella nidifica, på én station ved Trekroner. Selvom den systematisk set er en alge, hører den funktionelt nærmere til den rodfæstede vegetation. Figur 4.2 Arealdækning af alle makroalger, både fasthæftede og løstvoksende.

15 De vigtigste arter Ålegræs Zostera marina Generelt Figur 4.3 Ålegræs er karakteriseret ved sine op til én cm brede blade og sin tykke brune jordstængel med endestillet skud. I Københavns Havn kan bladende blive over 2,5 m lange. Ålegræs er en nøgleorganisme i danske farvande, og på lidt mere eksponerede lokaliteter er det ofte også den eneste rodfæstede plante. Det er en kraftig plante med op til én cm brede, og op til flere meter lange blade (over 2,5 m i Sydhavnen), den er flerårig, med en tyk krybende jordstængel. Den (i vandsøjlen) ugrenede vækstform betyder at planten er strømlinet og tåler kraftig vandbevægelse. Frøformeringen er sjældent særlig effektiv og ålegræs spredes forholdsvis langsomt. Da den samtidig er følsom for dårlige iltforhold betyder det at ålegræs ofte ikke findes hvor vandudskiftningen er dårlig og bunden har et højt organisk indhold. Under gunstige forhold danner den hektar-store og tætte bestande. Da den er vidt udbredt anvendes den ofte som indikatororganisme, og dens tilstedeværelse tages som udtryk for god vandkvalitet. Den har en effektiv næringsstofhusholdning og trives under næringsfattige forhold. Ålegræs' dybdeudbredelse er hovedsagelig bestemt af lysforholdene, der via skygning fra planteplankton er direkte forbundet til næringssaltbelastningen.

16 14 I Københavns Havn Figur 4.4 Ålegræs udbredelse i Københavns Havn. Ålegræs har sin hovedudbredelse i Yderhavnen på Refshalen ved Trekroner og i Slotsholms Kanal/Børsgraven. Derudover findes der flere mindre populationer langs hovedløbet, bl.a. på det militære område mellem Nordre Toldbod og Nyholm, på banken ved Gasværkshavnen og udfor badeanlægget ved Tømmergraven. Ålegræs trives ved en rimelig eksponering, og det forklarer udbredelsen ved Trekroner og langs hoveløbet. En forklaring på den uventede store forekomst i Slotsholmkanalen skal måske findes i det trafikknudepunkt for havnerundfarterne, der ligger ved Gammel Strand og Højbro Plads. Alle bådene lægger til

17 15 kaj her for at tage passagerer op, men hvis det er højvande og de ikke kan passere under de næste broer, er de nødt til at vende her, midt i hovedforekomsten af ålegræs. At turbådstrafikken tilsyneladende har en fremmende effekt på ålegræsset indikeres også af at der er en vis udbredelse både i Nyhavn og Christianshavns Kanal, men ikke i f.eks. tømmergraven i Sydhavnen. Den megen sejlads giver turbulens i vandet og forhindrer sedimentation af finkornet materiale og dårlige iltforhold ved bunden. En anden mulig forklaring er, at ålegræs er under spredning i havnen efter at vandkvaliteten er forbedret, og at bådene bringer frø og løsrevne rhizomer med rundt i havnen Børstebladet vandaks Potamogeton pectinatus Generelt Figur 4.5 Børstebladet vandaks har lange grøngule eller brunlige smalle tilspidsede blade. Børstebladet vandaks har ligesom vandkrans, men i modsætning til havgræs, to led på jordstænglen mellem hvert af de opstigende skud. Børstebladet vandaks vokser i ferskvand og i brakvand indtil ca. 18. Den er meget almindelig på blød bund og kan dominere i lavvandede brakvandsområder under næringsrige forhold. Den er hurtigvoksende og kan danne flere meter lange vidt forgrenede skudkæder under beskyttede forhold. Planten er flerårig; den kan overvintre med grønne skud, men fra de tynde jordstængler udvikles desuden stivelsesholdige stængelknolde der også fungerer som overvintringsog spredningsorganer. Knoldene er et særdeles eftertragtet fødeemne for blishøns, ænder gæs og svaner.

18 16 I Københavns Havn Figur 4.6 Udbredelsen af børstebladet vandaks i Københavns Havn Børstebladet vandaks har en udbredelse, der nærmest er antagonistisk til ålegræs. Den har sit tyngdepunkt i Sydhavnen og findes både i Sluseløbet og helt ind i bunden af både Tømmergraven, Frederiksholmsløbet og i lidt mindre grad i Teglværkshavnen. I kanalerne findes børstebladet vandaks især i Erdkehlkanalen, Laboratoriegraven, Trangraven, Snedkergraven m.v. hvor der stort set ikke fandtes ålegræs, og til gengæld var den stort set fraværende i Nyhavn, Slotsholmskanalen og i Christianshavns Kanal. Det samme gælder for Yderhavnen og ved Trekroner hvor børstebladet vandaks stort set ikke findes. Kun i hovedløbet i Sydhavnen er der overlap mellem de to arter. Udbredelsen stemmer overens med artens forkærlighed for beskyttede næringsrige lokaliteter.

19 Langstilket havgræs Ruppia cirrhosa Figur 4.7 Havgræsser har op til 1 mm smalle blade og tynde lyse jordstængler, ofte med krumme led. Der er kun ét led mellem hvert opstigende skud. Generelt Langstilket havgræs er den mindste af de fire rodfæstede planter der er fundet i Københavns Havn. Bladene er mindre end 1 mm brede og stænglen er hårfin og skuddene ikke mere end ca. 30 cm lange. Den har en meget bred tolerence; fra næsten fersk til fuld salinitet (2-35 ). Den har et veludviklet rodsystem og kan vokse på eksponerede lokaliteter. Havgræsser er flerårige idet rhizomerne overvintrer.

20 18 I Københavns Havn Figur 4.8 Udbredelsesmønstret for langstilket havgræs ligner i høj grad mønstret for børstebladet vandaks. Langstilket Havgræs udbredelsesmønster er næsten identisk med børstebladet vandaks. Den har sine tyngdepunkter i kanalerne rundt om Arsenaløen, Frederiksholm og Nyholm, og i Sydhavnen inde i Frederiksholmsløbet og teglværksgraven. Måske er udbredelsen lidt bredere end for børstebladet vandaks, men under alle omstændigheder er hovedudbredelsen i beskyttede områder med meget blød bund.

21 Stor vandkrans Zannichellia major Figur 4.9 Stor vandkrans i tømmergraven i Sydhavnen. Den kendes på bladkransene bestående af tre blade og evt. blomster eller småfrugter. Det indsatte nærbillede viser de karakteristiske ca. 5 mm lange halvkrumme småfrugter med sidestillet næb. Generelt Stor vandkrans er trods sit navn en forholdsvis spinkel plante med krybende jordstængel. Bladende er forholdsvis korte (få cm) og smalle (1-2 mm) blade og de sidder oftest tre sammen i en krans. De grenede skud er sjældent over 50 cm lange. Den vokser i brakvand med op til ca. 15 saltholdighed. Stor vankrans er flerårig og overvintrer med grønne skud, men har ikke særlige overvintringsorganer. I Københavns Havn Vandkrans har et lidt diffust fordelingsmønster. Den vokser på beskyttede lokaliteter, især i de mindre kanaler og i Sydhavnen. Den mangler fuldstændig ved Trekroner. På den anden side mangler den også i Teglværkshavnen, der er forholdsvis godt beskyttet, og hvor de tre øvrige arter findes.

22 20 Figur 4.10 Stor vandkrans findes spredt i kanaler og beskyttede områder i den centrale del af havnen, men ikke hverken ved Trekroner eller i Teglværkshavnen.

23 Makroalger Strengetang Chorda filum Figur 4.11 Brunalgen strengetang danner meter-lange ugrenede glatte tråde. På blød bund vokser den oftest sammen med rodfæstede planter. En meterlang strengformet, glat og ugrenet alge med en diameter på op til 5 mm. På den bløde bund findes den sammen med rodfæstet vegetation, og den er oftest hæftet til grus eller småskaller. Uden støtte fra den øvrige vegetation, ville den blive transporteret bort af strøm og anden vandbevægelse. I Københavns Havn findes strengetang stort set kun syd for Knippels Bro, hvor den findes i både hovedløb og bassiner. Den findes især på lavt vand ned til ca. 2,5 m, og kun sporadisk på større dybder. Den bliver aldrig dominerende men findes kun i tætte bevoksninger af rodfæstede planter.

24 22 Figur 4.12 Strengetang findes stort set kun på beskyttede lokaliteter i Sydhavnen, og altid sammen med rodfæstet vegetation, der kan forhindre at den bliver ført væk af strøm og bølger. Blæretang Fucus vesiculosus, En stor grenet buskformet brunalge der kræver en solid sten at hæfte sig på. I havnen findes den derfor især på stenkastninger ved Trekroner og i Sydhavnen. Den findes ikke på blødbund og er derfor kun fundet sporadisk i nærværende undersøgelse.

25 23 Figur 4.13 De fleste makroalger kræver et stabilt underlag at hæfte sig på; her bl.a. blæretang, rørhinde, rødtråd. Den hårde bunds andel af havnearealet er dog forsvindende lille. Fedtmøg eller vatalge Ectocarpus siliculosus En fintløvet vatagtig brunalge der kan dække både bund og andre alger og planter med tykke belægninger under gode næringsforhold. Den optræder ofte i størst mængde i det sene forår. I denne undersøgelse er den fundet hist og her lige fra Trekroner til Sydhavnen. Figur 4.14 Fedtmøj kan danne tykke vatagtige belægninger i stille vand, eller når der er lidt mere strøm, hænge i guirlander fra den øvrige vegetation - her fra børstebladet vandaks i Sydhavnen.

26 24 Rørhinde Enteomorpha sp. En rørformet grønalge der især trives hvor der sker tilløb eller udsivning af næringsrigt ferskvand. I Københavns havn er den meget udbredt langs middelvandstandslinien på sten og bolværker langs kanalerne og i de mere lukkede havnebassiner. Pga. voksestedet er den meget synlig, mens dens andel af havnens vegetation er lille. Figur 4.15 En kraftig bræmme af rørhinde omkring middelvandstandslinien er tegn på, at der stadig er mange næringssalte i havnen. Vandhår Cladophora En grønalge hvis løv består af grenede tråde. Den vokser fasthæftet til hårdt underlag, men kan også rives løs og vokse videre fritliggende. Under gunstige næringsforhold kan den forekomme i store mængder. I Københavns havn sker det på lavt vand i Erdkehl- og Laboratoriegraven og lidt mindre grad flere steder i Sydhavnen. Andre grønalger som søsalat og krølhårstang kan også vokse fritliggende og optræde i masseforekomst under gunstige næringsforhold; de findes begge i Københavns Havn, men kun i små mængder ved denne undersøgelse. Rødtråd Ceramium sp. og ledtang Polysiphonia sp. Rødalgerne rødtråd og ledtang vokser på fast underlag på sten og moler, men findes ligesom vandhår også løstliggende og kan formentlig også vokse videre i denne form. I Københavns havn findes løstliggende rødalger på større dybder end de øvrige arter, bl.a. ud for Dokøen og ud for det militære område ved Nyholm, hvor de findes ned til 7 m. Redetråd Tolypella nidifica, Kransnålalger er alger der, fastholdt med rod-lignende strukturer, vokser på blød bund og derfor funktionelt må henregnes til rodfæstede planter. Det systematiske problem er dog til at overskue al den stund, der kun er fundet en kransnålalge, redetråd Tolypella nidifica, på én station (st. 47 ved Trekroner) med en dækningsgrad på 15 %.

27 Områder i havnen Havnen er stor, og dens afdelinger er meget forskellige i botanisk henseende Trekroner Refshalen er et lavvandet område syd for Trekronerfortet. Det er mod øst afgrænset af en mole, mod syd af sejlrenden Lynetteløbet og mod vest er det åbent mod Yderhavnen. Det er den mest åbne og eksponerede del af havnen, og bl.a. derfor også det område der er mindst påvirket af den lidt ringere vandkvalitet i de indre dele af havnen. Størstedelen af fladen har en dybde på 2,5-3 m og bunden er som følge af eksponeringen mere sandet og mindre organisk end den øvrige havn. Vegetationen i området er stort set en monokultur af ålegræs; kun lige foran indsejlingen til fortet står der lidt havgræs og vandaks, og som det eneste sted i havnen findes en population af kransnålalgen redetråd. Ålegræsdækningen er tilsyneladende tættest på skråningen ud mod yderhavnen, med en dækning på omkring 80 %, mens tætheden inde på fladen er noget mindre. Dybdegrænsen for hovedudbredelsen er omkring 5,5 m, men først ved 6,5 er den helt væk. Langs molen syd for fortet var der intet levende ålegræs på stationerne 55 og 56, men en del rådnende planter i opskyllet. Sediment var sort og lugtede af svovl og der havde uden tvivl været lokalt iltsvind i det lidt lukkede hjørne der dannes af fortet og molen. De lokale strømforhold akkumulerer tilsyneladende alger og afrevet ålegræs her, og det måske være årsag til iltsvind i det stille og varme vejr - forklaringen er dog ikke simpel, så længe andre, langt mere lukkede områder, ikke har problemer Hovedløbet/Inderhavnen Havnens hovedløb fra Yderhavnen gennem Bomløbet til Inderhavnen er domineret af den 7-10 m dybe sejlrende, og da der de fleste steder er fuld dybde ind til kajen, levnes der ikke megen plads til vegetation. På den anden side viser det sig at de få steder dybden kommer under ca. 5 m er der også rodfæstet vegetation. Det gælder de mere beskyttede Nordre Toldbod, Langeliniebugten, Lystbådehavnen, men også det eksponerede nordvestligste hjørne af det "forbudte område" ud for Nyholm hvor der er en tæt ålegræsbevoksning. På samme område, men på større dybde er der en del løstliggende rødalger. Hvorvidt de vokser løstliggende eller blot er samlet der af hydrografiske årsager er uvist Kanalerne Kanalsystemet på Christianshavn og Holmen og rundt om Slotsholmen er karakteriseret ved en forholdsvis jævn dybde på ca. 2,5-4 m og et godt vandskifte. Alle fire rodfæstede arter forekommer, og den samlede arealdækning er høj. Forekomsten af ålegræs i kanalerne er diskuteret i afsnit Erdkehl-, Laboratorie- og Søminegraven er noget mere beskyttet og har en blødere bund og ringere vandskifte. Erdkehlgraven er desuden bred, og tagrørsbevoksningen lang østsiden giver den lidt sø-karakter. Under vandet er den er domineret af børstebladet vandaks. Det næringsrige og beskyttede præg understreges her og i Laboratoriegraven af en tæt bestand af grønalgen vandhår. I

28 26 Søminegraven, der står i forbindelse med Erdkehlgraven, er fundet havnens tætteste bestand af stor vandkrans Sydhavnen Trods slusen og den effektive vandudskiftning har den sydlige del af Sydhavnen karakter af inderfjord; den er beskyttet mod de fremherskende vinde, og der er ikke megen sejllads. Der står ålegræs på banken udfor Gasværkshavnen, men ellers er det tætte bestande af børstebladet vandaks der dominerer, hvor dybderne tillader det. Især i havnebassinerne er der desuden et kraftigt indslag af havgræs og vandkrans. Der blev ikke fundet mange løstliggende alger i området, men niveauet af rørhinde m.v. på stensætninger og andre faste overflader antyder, at det kunne være et problem på andre tider af året. 4.4 Variation over dybden Vegetationens maximale dybdeudbredelse afhænger af en række faktorer hvoraf lysnedtrængningen sædvanligvis er den vigtigste; således kan variationer i sigtdybe forklare størstedelen af variationen i dybdegrænser for vegetation i de danske farvande (Nielsen et al. 2002). Da sigtdybden er snævert forbundet med næringsbelastningen, er dybdeudbredelsen af vegetation således et følsomt mål for den generelle vandkvalitet, og dybdeudbredelsen af ålegræs indgår sædvanligvis i målsætningerne for et vandområde Alle makrofytter Rodfæstet veg. dækning, % , ,5-2,0 2,0-2,5 2,5-3,0 3,0-3,5 3,5-4,0 4,0-4,5 4,5-5,0 5,0-5,5 5,5-6,0 6,0-6,5 6,5-7,0 < 7,0 dybdeinterval, m Figur 4.16 Dybdefordeling af vegetationen i Københavns Havn, august Figuren er baseret på i alt 136 stationer. Hvert interval viser gennemsnittet af mellem 8 og 16 stationer, undtagen de to dybeste intervallerne der kun er baseret på hhv. 4 og 5 stationer. Vegetationsdækningen er maksimal og når næsten 100 % på 1,5-2 meters dybde (Figur 4.16). Herefter aftager den hurtigt, men stabiliseres på et niveau på ca. 40 % indtil 5 meters dybde, hvor dækningen pludselig falder til ca. 10 %.

29 27 Den dybeste ålegræs bevoksning der blev registreret voksede på ca. 6,7 m i Sydhavnen. Målingen er foretaget med videorobotten, og dybden er behæftet med en usikkerhed på ca. 0,5 m. Ved screeningsundersøgelserne var de dybeste registreringer af ålegræs på 5,7 m. Alger har en noget større dybdegrænse end rodfæstede planter, og på 6-7 m er der da også registreret en større dækning med alger end med rodfæstede planter. Det drejer sig dog om løstliggende rødalger, og det vides ikke om de er vokset på stedet eller kommet drivende andre steder fra. På over 7 m er der hverken registreret alger eller anden vegetation. Faldet i vegetationsdækket ved 5 m kan skyldes at 5 m er en slags langtidsminimum, således at der ud til 5 m er stabile flerårige bestande, mens det der ses på større dybder måske er nye "pioner"-bestande; evt frøplanter fra i år. Artssammensætningen ændres markant over dybden (Figur 4.17). Vandaks og havgræs er absolut dominerende ved 1-2 m dybde og aftager derefter drastisk ved større dybder. Ålegræs forekommer stort set ikke lavere end 2 m, men har en stabil høj, endda svagt stigende, dækning mellem 2 og 5 m dybde. Vandkrans viser heller ikke her noget klart mønster. Det skal hertil bemærkes at pæne dybdegradienter hvor arterne afløser hinanden, kun er realiseret enkelte steder i Sydhavnen; ellers findes arterne, som tidligere nævnt, forskellige steder i havnen, og mange lokaliteter spænder kun over et begrænset dybdeinterval. Der blev fundet en vegetationsdækning på 34 % for rodfæstede planter og 8 % for alger som gennemsnit over de undersøgte stationer. Betragter man derimod dybdeintervallet fra 0 til 5 m, hvor man med rimelighed kan forvente at finde vegetation, findes en vegetationsdækning på 47 % for rodfæstede planter og 6 % for alger.

30 Ålegræs dækning, % dybde, m dækning, % Børstebladet vandaks dybde, m dækning, % Langstilket havgræs dybde, m 12,0 10,0 Stor vandkrans dækning, % 8,0 6,0 4,0 2,0 0, dybde, m Figur 4.17 Dybdeudbredelsen af de fire rodfæstede planter i havnen. Bemærk at skalaen på y-aksen varierer. Standard error er angivet ved lodrette liner.

31 29 Ingen vegetation Der findes kun få områder i Københavns Havn, der trods en gunstig dybde (mindre end 4-5 m) er helt uden vegetation: Sydøst for Trekroner er der tilsyneladende et sedimentationsområde langs molen (st. 55 og 56), hvor der hersker meget dårlige iltforhold, trods en dybde på kun 2,5 m. Sedimentet er blødt, sort og lugter af svovl, og der er ingen vegetation. Belvederekanalen (st. 13) med udløb i Frederiksholmsløbet i Sydhavnen er et tidligere spildevandsudløb og sedimentet består af et tykt lag sort organisk slam. Trods en dybde på kun 2,4 m gror her intet andet end lidt grønalger på siderne af kanalen. I området lige nord for slusen i Sydhavnen (st. 33) er strømmen tilsyneladende for stærk til at der kan etableres vegetation på 3,4 m dybde. 4.5 Usikkerheder Riven indsamler ikke alle arter med samme effektivitet. Ålegræs, hvis overjordiske dele er glatte og ugrenede, indfanges ikke så effektivt som de øvrige rodfæstede planter, der både er mere sammenfiltrede og knækker lettere. De vurderes dog at indsamlingsusikkerhederne er af mindre betydning i forhold til hovedformålet; at få et overblik over udbredelse og sammensætning af havnens vegetation.

32 30 5 Samlet vurdering Der blev fundet en overraskende høj dækning med flerårig rodfæstet vegetation og en forholdsvis lav dækning med eutrofieringsbetingede løstvoksende makroalger. Det betyder at algerne ikke et problem for de rodfæstede planter - i hvert fald ikke på denne tid af året. Forekomsten af flerårige makroalger var også meget lav, men det skyldes manglen på egnet (hårdt) substrat. Den høje dækning med flerårige rodfæstede planter beskytter sedimentet mod erosion og resuspension, på de dybder der er mest påvirket af f.eks. fra turbådstrafik i kanalerne og større skibe ved Trekroner og langs hovedløbet. De fleste steder vil et tæt plantedække desuden betyde en forøgelse af sedimentationen, således at der bliver lagt "låg" på det underliggende og i nogen tilfælde forurenede sediment. Der er kun ganske få områder helt uden vegetation, på dybder hvor denne ellers kunne forventes. Der er områder hvor vegetationen er sparsom, men de fleste steder drejer det sig om områder der har været gravet og forstyrret for nylig (f.eks. områder i Teglværkshavnen og i Gasværkshavnen), og vegetationen er her ved at etablere sig igen. Kun to steder - i Belvederekanalen og sydøst for Trekroner - skyldes fraværet af vegetation dårlige ilt og sedimentforhold. Den høje dækningsprocent på lavt vand af bl.a. børstebladet vandaks udgør potentielt en vigtig fødekilde for overvintrende vandfugle i Sydhavnsområdet. God miljøkvalitet Fremtidig udvikling En høje dækningsgrad af fire forskellige rodfæstede plantearter med en hoveddybdegrænse på ca. 5 meter, er, fra et vegetationsmæssigt synspunkt, tegn på en god miljøkvalitet i Københavns Havn. Og væsentlig bedre end man umiddelbart kunne forvente med de fysiske forstyrrelser, forurenet sediment og udledning af spildevand og belastet overfladevand, som man normalt forbinder med en stor erhvervshavn. Vi kender ikke forholdene inden forbedringen af vandkvaliteten i havnen satte ind, og ved derfor ikke om sammensætning og udbredelse af vegetationen har stabiliseret sig. Men da ålegræs i 2002 havde en hoveddybdegrænse på ca. 5 meter ud for det østlige Amager, og på hhv. 3,7 og 4,9 m på de to nærmeste stationer i Køge Bugt (Avedøre og Brøndby), skal man nok ikke forvente yderligere forbedringer i dybdeudbredelsen i havnen før vandkvaliteten forbedres generelt i Øresund og Køge Bugt.

33 31 Der er kun fundet kransnålalger på en enkelt station. Her gælder det formodentlig også, at der skal generelle forbedringer til i de omligge områder, før der sker en forbedring. Følg med i udviklingen Selvom denne undersøgelse ikke er tænkt som starten på et moniteringsprogram, kunne man i fremtiden holde øje med et par transekter, f.eks. ved Trekroner og i Sydhavnen for at følge udviklingen. Dette kunne gøres med Miljøkontrollens videorobot og behøvede ikke at tage mere end nogen få timer om året.

34 32 6 Referencer Blindow, I., Krause, W Bestämningsnyckel för svenska kransalger. Svensk Bot. Tidskr. 84: Kautsky, L Life strategies of aquatic soft bottom macrophytes. OIKOS, 53: Kornmann, P., Sahling, P.-H Meeresalgen von Helgoland. Helgoländer wissenschaftliche Meerenuntersuchungen 29: Krause-Jensen, D., Lauersen, J.S., Middelboe, A.L., Stjernholm, M., Mancher, O Bundvegetation. Afsnit 12 i "Teknisk anvisning for marin overvågning", eds. Hanne Kaas & Stiig Markager. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt Overvågning af Øresund Københavns Kommune. Moeslund, B., Løjtnant, B., Mathiesen, H., Mathiesen, L., Pedersen, A., Thyssen, N., Schou, J.S Danske Vandplanter. Miljønyt nr , Miljøstyrelsen. Nielsen, S.L., Sand-Jensen, K., Borum, J., Geertz-Hansen Depth colonization of eelgrass (Zostera marina) and macroalgae as determined by water transperancy in Danish coastal waters. Estuaries. 25: Nielsen, R., Kristiansen, Aa Danske havalger, udbredelse og danske navne. Miljø- og Energiministerriet/Skov- og Naturstyrelsen. København. Nielsen, R Danish Seaweeds. Checklist. Rueness, J Alger i farver. Almater Forlag, Oslo. Rueness, J Norsk algeflora. Universitetsforlaget, Oslo. Öresundsvattensamarbejdets arbejdsgruppe Status for Øresunds Havmiljø Öresundsvattensamarbejdet

35 33 Bilag 1 Vegetationsundersøgelse i Københavns Havn august Tabel over de indsamlede data. Stationsnummer (jvf. kortet Figur 3.1), positioner (projektion ED 50), dybden (normaliseret til middelvandstand), de vigtigste arters arealdækningsprocent (x =<5%) og andre observationer. St Nordlig bredde Østlig længde Dybde, m Potamogeton pectinatus Zannichellia major Zostera marina Ruppia cirrhosa Chorda filum Polysiphonia sp Ceramium sp. Enteromorpha sp Fucus vesiculosus Cladophora sp. Ectocarpus Andet 1 55, , , x Gracillaria, Ulva 2 55, , , x x , , , x x x x Ulva 4 55, , ,1 - intet 5 55, , , Zostera fra waypoint til land. 2,5 m lange blade 6 55, , ,8 - intet 7 55, , ,5 - intet 8 55, , ,2 - intet 9 55, , ,3 30 x 5 bælte af Potamogeton fra 1 til 3 m's dybde 10 55, , , , , , x x x x 12 55, , , x x Enteromorpha i cm højt bælte på sten og bolværker omkring middelvandstandslinien 13 55, , ,5 - intet 14 55, , , x x Enteromorpha i cm højt bælte på sten og bolværker omkring middelvandstandslinien 15 55, , , x 50 Enteromorpha i cm højt bælte på sten og bolværker omkring middelvandstandslinien 16 55, , ,2 x 17 55, , , , , , x 19 55, , ,0 ydergrænse for vegetation 20 55, , , x 21 55, , ,5 - intet 22 55, , ,5 - intet 23 55, , , , , , , , ,5 40 x 26 55, , , , , , , , , , , , nordlig udbr.grænse 30 55, , , , , ,1 x x lidt Fucus og Enteromorpha langs kysten (0-1 m) 32 55, , , , , ,4 - intet. Stærk S-gående strøm 34 55, , , , , , Chaetomrpha linum 36 55, , ,5 intet, Potamogeton stopper ved 2,5 m og Zostera fra 3 til 3,5 m

36 34 St Nordlig bredde Østlig længde Dybde, m Potamogeton pectinatus Zannichellia major Zostera marina Ruppia cirrhosa Chorda filum Polysiphonia sp Ceramium sp. Enteromorpha sp Fucus vesiculosus Cladophora sp. Ectocarpus Andet 37 55, , ,5 10 Zosteras dybdegrænse?? 38 55, , , , , , x 40 55, , , , , , x 15 x 42 55, , ,5 - intet 43 55, , ,5 - intet 44 55, , ,5 - intet 45 55, , ,5 - intet 46 55, , ,5 - intet 47 55, , , Tolypella nidifica 15% 48 55, , , x x 49 55, , ,5 - intet 50 55, , , , , , , , , , , , , , ,8 5 x x x 55 55, , ,5 - intet, lugt af H2S 56 55, , ,5 - intet, udover dødt Zostera 57 55, , , , , , , , , , , , x 61 55, , , , , , , , , , , ,5 50 x , , ,0 x 30 x 66 55, , ,2 15 x x x , , , , , ,2 x x x x 69 55, , ,2 70 x , , ,2 50 x , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 x , , , , , ,3 x 79 55, , , x 80 55, , , , , ,9 20 x 82 55, , , , , , , , , , , , x 86 55, , , , , ,5 x 20 x 88 55, , ,1 - intet 89 55, , ,8 - intet

37 35 St Nordlig bredde Østlig længde Dybde, m Potamogeton pectinatus Zannichellia major Zostera marina Ruppia cirrhosa Chorda filum Polysiphonia sp Ceramium sp. Enteromorpha sp Fucus vesiculosus Cladophora sp. Ectocarpus Andet 90 55, , ,8 - intet 91 55, , , , , , , , , , , ,2 x x , , ,9 - intet , , ,7 - intet , , ,0 - intet , , , X , , , , , ,3 x 90 x x , , , x , , ,8 x 10 x , , ,6 - intet , , ,6 - intet , , , , , ,4 - intet , , ,2 80 videoundersøgelse , , ,6 80 videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , ,8 80 videoundersøgelse , , ,1 30 videoundersøgelse , , ,7 2 videoundersøgelse , , ,3 2 videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , ,4 70 videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , ,4 3 videoundersøgelse , , ,9 15 videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , ,8 20 videoundersøgelse , , ,1 2 5 videoundersøgelse , , ,4 3 videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , ,7 20 videoundersøgelse , , ,1 10 videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , , videoundersøgelse , , ,9 80 videoundersøgelse , , ,8 25 videoundersøgelse , , ,4 13 videoundersøgelse , , ,7 8 videoundersøgelse

38 36 Bilag 2 Udbredelseskort Hvor kortene tidligere i rapporten repræsenterer de indsamlede data i punktet hvor de blev indsamlet, viser kortene på de efterfølgende sider sammenhængende udbredelseskort genereret i et GIS-system. Kortene repræsenterer en fortolkning baseret på dækningsprocenter, dybdeudbredelserne og havnens hypsografi.

39 37 Arealdækningen af alle rodfæstede planter i Københavns Havn i august Sorte ruder angiver positionen for målepunkter.

40 38 Arealdækningen af makroalger i Københavns Havn i august Sorte ruder angiver målepunkter.

41 39 Arealdækningen af ålegræs, Zostera marina, i Københavns Havn i august Sorte ruder angiver positionen for målepunkter.

42 40 Arealdækningen af børstebladet vandaks, Potamogeton pectinatus, i Københavns Havn i august Sorte ruder angiver målepunkter.

43 41 Arealdækningen af langstilket havgræs, Ruppia cirrhosa, i Københavns Havn i august Sorte ruder angiver målepunkter.

44 42 Arealdækningen af stor vandkrans, Zannichellia major, i Københavns Havn i august Sorte ruder angiver målepunkter.