Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund
|
|
- Eva Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej Allerød Telefon: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Telefon jann@orbicon.dk Sag Projektleder Rapport Kort Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Udgivet Jan F. Nicolaisen Birgitte Nielsen Lars Mølgaard Laustsen Jan F. Nicolaisen 3 Per Møller Jensen Juli 2010
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Lokaliteten Guldborgsund Metodebeskrivelse Dybdeforhold Substratforhold Biologiske forhold Blomsterplanter Løstliggende makroalger Blåmuslinger Bundfauna Øvrig fauna Diskussion Sammenfatning... 26
3 1 Indledning Orbicon Leif Hansen A/S har i samarbejde med NIRAS A/S gennemført marine undersøgelser i Guldborgsund på Femern Syd mellem Orehoved og Holeby for Trafikstyrelsen i forbindelse med udvidelse af den eksisterende bro over Guldborgsund. Denne rapport omfatter de marine undersøgelser, udført af Orbicon Leif Hansen, af området omkring Kong Frederik den IX s Bro i forbindelse med forundersøgelser til anlægning bro over Guldborgsund og udvidelse af dæmning. Undersøgelsesprogrammet er fastlagt i samarbejde med NIRAS A/S. De marine feltundersøgelser bestod af paravanedykning langs 13 transekter samt undervandsfoto på en række stationer langs transekterne som visuel dokumentation. Observationerne er suppleret med tidligere bundfaunaundersøgelser i området omkring Guldborgsund. Desuden blev der udtaget sedimentprøver, som analyseres for at give et overblik over organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer for at vurdere kvaliteten af det opgravede materiale til klapning. Sedimentprøverne behandles ikke i dette notat. Visuelle observationer ved paravanedykning og undervandsfoto blev gennemført i slutningen af maj samt midt juni 2010 med følgende formål: at dokumentere substratforholdene at dokumentere de overordnede biologiske forhold, der knytter sig til området (dominerende flora- og faunaforhold) Observationerne er, som beskrevet, gennemført ved paravanedykning og suppleret med undervandsfoto fra en række stationer langs paravanetransekterne.
4 2 Lokaliteten Guldborgsund Guldborgsund adskiller Lolland og Falster og er et typisk gennemstrømningsfarvand. Sundet er et lavvandet brakvandsområde og lokaliteten ved Kong Frederik den IX s Bro er meget strømfyldt og med flere strømhuller skabt af den kraftige strøm i området. Strømmen var kraftigst nord for Kong Frederik den IX s Bro over Guldborgsund. Der er placeret fem paravanetræk på hver side af broen, henholdsvis syd og nord for broen. Disse ti paravanetransekter blev suppleret med yderligere tre transekter syd for broen, nær dæmningen. På nedenstående figur 1 ses området i Guldborgsund, hvor i alt 13 paravanetræk er screenet. Figur 1: Oversigtskort med 10 parvanetransekter (blå streger) samt yderligere 3 transekter (orange streger) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro.
5 3 Metodebeskrivelse Der blev gennemført paravanedykninger på ti forskellige transekter i området omkring Kong Frederik den IX s Bro for at kortlægge bundvegetation, bundfauna samt substratforhold i området. De visuelle observationer blev suppleret med foto fra lokaliteter langs transekterne. Transekterne er ca. 500 m lange og placeret således, at der ligger fem på hver side af broen. Et transekt på hver side af broen ligger parallelt med broen, mens de fire andre ligger på tværs. Yderligere tre transekter syd for broen nær dæmningen blev screenet for at kortlægge bundvegetation, bundfauna og substratforhold i området, hvor dæmningen skal udvides. Transekterne blev lagt således for at dække området bedst muligt. Ved paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2 4 km/t. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden for at opnå det bedst mulige overblik ved de aktuelle betingelser. Bestemmende faktorer er primært sigtbarhed og strømforhold. Dykningerne blev udført af to erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise samt en marinbiolog som overflademandskab, og ved dykningerne blev der benyttet tovejskommunikation mellem dykkeren og overflademandskabet. De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren, og registreret af overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet Paravane 02 benyttet, som kobler observationerne med en samtidig beregning af dykkerens aktuelle position. En GPS blev anvendt til positionsbestemmelsen. Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: Vanddybde. Vanddybden blev registreret af dykkeren ved aflæsning af kalibreret dybdemåler, der holdes ned til bunden. Præcision +/- 10 cm Bundtype. Denne betegnelse er en subjektiv beskrivelse af bundtypen Dækningsprocent af blomsterplanter. Mængden af ålegræs og andre blomsterplanter blev bedømt som den dækningsgrad (i %) den dækkede af den samlede bund. Dækningsprocent af løstliggende makroalger. Mængden af løstliggende makroalger blev bedømt som den dækningsgrad (i %) den dækkede af den samlede bund. Dækningsprocent af sten > 10 cm. Sten, større end ca. 10 cm udgør størstedelen af stenrev. Samtidig er sten, der er større end ca. 10 cm i diameter, som oftest egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Stenenes dækningsgrad blev bedømt som en procentdel af den samlede bund Dækningsprocent af småsten. I størrelsesintervallet fra ca. 0,2 10 cm. Substratets dækningsgrad blev bedømt som en procentdel af den samlede bund Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Områder af bunden, der består af sand, eller andre bløde substrattyper, blev bedømt som den resterende procentdel af bunden Dækningsprocent af blåmuslinger. Mængden af muslinger blev bedømt, som den dækningsgrad (i %) de dækkede af den samlede bund Vurdering af øvrige dyr. Øvrige dyr (eksempelvis sandorm, krabber, muslinger, eremitkrebs, mv.) blev bedømt som en beskrivelse af øvrige dyr set på lokaliteten
6 Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med passende intervaller. Dykkerens synsfelt havde en bredde på ca m. Der blev i alt gennemført 142 visuelle observationer samt gennemført fotodokumentation på 25 stationer langs transekterne.
7 4 Dybdeforhold Under paravanedykningen registrerede dykkeren dybden på hver enkelt lokalitet. På oversigtskortet på figur 2 ses dybdekonturerne i området ved Kong Frederik den IX s Bro. Figur 2 Oversigtskort med dybdekonturer i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Syd for Kong Frederik den IX s Bro er der lavvandet med dybder mellem 1,5 3 m. I det sydøstligste hjørne er de dybeste lokaliteter registreret med en max dybde på 6,1 m. Herudover er der registreret dybder på 4-5,5 m lige syd for broen. Området syd for broen nær dæmningen, dækket af transekt 11-13, er meget lavvandet med dybder fra 0,7-2,9 m med de laveste dybder tættest på kysten.
8 De dybeste lokaliteter på 7,1 m blev registreret nord for Kong Frederik den IX s Bro i det nordøstligste hjørne. Her ligger en skrænt, hvor det går kraftigt nedad fra 2-3 m til 7 m dybde. Tæt ved broen blev der registreret dybder ned til 6,5 m i den nordlige del af området. Området omkring Kong Frederik den IX s Bro er lavvandet og typisk med dybder mellem 1 4 m. Langs den sydlige del af dæmningen er der meget lavvandet (0,7-2,9 m). Vandet nord for broen er generelt dybere end syd for. Max dybden på 7,1 m er registreret i det nordøstligste hjørne af området, hvor der findes en skrænt skrånende ud fra midten mod kysten i området.
9 5 Substratforhold Under parvanedykningen beskrev dykkeren subjektivt bundtypen, samt rapporteret dækningsprocenter for større sten (> 10 cm) samt små sten (0,2-10 cm). På oversigtskortet figur 3 ses dækningsgraden af større sten (> 10 cm) i området ved Kong Frederik den IX s Bro. Figur 3 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af hård bund (større sten > 10 cm) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Dækningsgraden af større sten (> 10 cm) er størst i området midt under Kong Frederik den IX s Bro ( %), hvilket formentlig skyldes bropillekonstruktionen. I størstedelen af området er der ikke observeret større sten > 10 cm, kun nord for broen er der mindre forekomster på op til 30 %. Substratet består hovedsageligt af blødt siltet sediment eller ren sandbund. Den bløde og siltede bund er mange steder sort og få steder med små hvide
10 pletter (liglagen), hvilket er tegn på kraftig nedbrydning og dermed anaerobe forhold nær bunden. I området syd for Kong Frederik den IX s Bro er der kun observeret større sten > 10 cm på 6 lokaliteter ud af 47 med en dækningsgrad varierende fra 5 til 90 %. De højeste dækningsprocenter findes tæt ved broen (figur 3). Forekomsten af små sten er også lav i området syd for broen, hvor substratet er domineret af blødt, siltet sediment eller sandbund. Det siltede sediment er sort nogle steder, især i den sydligste del. Desuden var der enkelte observationer af hvide pletter (liglagen) på overfladen af bunden i den sydvestlige del af området. Figur 4 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 10a fra en dybde på 6,9 m. Her ses en sandbund med lidt fedtemøg og skaller fra sandmuslinger. Foto: Jesper Kikkenborg. Bunden i det meget lavvandede område syd for broen ved dæmningen består generelt af blødt, siltet sediment, hvor der stort set ikke forekommer større sten (> 10 cm) og små sten. På de 51 verifikationslokaliteter er der kun registreret større sten på 7 stationer med dækningsgrader mellem < 1 10 %. Forekomsten af egnet fasthæftningssubstrat (større sten > 10 cm) for flerårige makroalger er som i størstedelen af undersøgelsesområdet lille.
11 Figur 5 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 11 fra en dybde på 1,5 m. Her ses en blød siltet sedimentbund med enkelte forekomster af vandkrans. På en lokalitet langs transekt 12 blev der fundet flinteflækker (mellem positionerne N, E og N, E), der evt. kan indikerer tilstedeværelsen af en boplads fra stenalderen. Flinteflækkerne afleveres til Lolland Falster Museum for registrering. Nord for Kong Frederik den IX s Bro er bunden ikke meget anderledes en syd for broen. Der er dog en svag tendens til at bunden er mindre siltet. Større sten (> 10 cm) er observeret nær broen samt enkelte andre steder primært i den nordøstlige del. Substratet er domineret af blødt, siltet sediment eller sandbund. På enkelte lokaliteter i den nordvestlige del er der registreret sort siltet sediment.
12 6 Biologiske forhold De biologiske forhold er beskrevet ud fra de visuelle observationer fra paravanedykningen. Bundvegetationen blev registreret som dækningsprocenter af blomsterplanter samt løse makroalger. Dækningsprocenter for blåmuslinger samt en beskrivelse af den øvrige fauna på lokaliteten blev rapporteret som udtryk for faunasamfundet på lokaliteterne. Desuden er beskrivelsen af faunaen suppleret med data fra tidligere undersøgelser af bundfaunaen i et større område omkring Guldborgsund. 6.1 Blomsterplanter Den procentvise dækningsgrad af blomsterplanter (ålegræs og andre blomsterplanter) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro er registreret og kan ses på oversigtskortet figur 6.
13 Figur 6 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blomsterplanter (større sten > 10 cm) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. De største og tætteste forekomster af blomsterplanter blev registreret syd for Kong Frederik den IX s Bro. Blomsterplantesamfundene bestod primært af ålegræs og andre havgræsser. Den dybeste lokalitet syd for Kong Frederik den IX s Bro, hvorpå der blev registreret blomsterplanter, som havgræsser, lå på 5,1 m. Et bælte af blomsterplanter blev registreret fra den sydøstlige del af broen til den sydvestligste del af området. Dækningsgraden syd for broen var lavest i den sydligste del af området.
14 Figur 7 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 02a fra en dybde på 1,5 m. Her ses ålegræs, fedtemøg, blåmuslinger samt skaller fra sand- og hjertemuslinger på en siltet sandbund. Foto: Jesper Kikkenborg. Generelt var vandkrans dominerende syd for broen nær dæmningen (transekt 11-13), hvor tætte bede med helt op til 80 % dækning blev observeret. Spredte forekomster af ålegræs blev også observeret, som dominerede på enkelte lokaliteter. Dækningsgraden af blomsterplanter i dette område var, ligesom resten af området syd for broen, generelt højere end den nordlige del af undersøgelsesområdet.
15 Figur 8 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 13 fra en dybde på 1,7 m. Her ses en tæt forekomst af vandkrans samt fedtemøg. Nord for Kong Frederik den IX s Bro blev der observeret færre og mere spredte forekomster af blomsterplanter. Det var primært havgræsser og ålegræs, der blev registreret i den nordlige del af området. De dybeste forekomster af blomsterplanter nord for Kong Frederik den IX s Bro blev registreret på 6,3 m dybde. Blomsterplanterne i området nær Kong Frederik den IX s Bro var primært sammensat af havgræsser samt ålegræs og dækningen var størst syd for broen. Generelt var forekomsterne af blomsterplanter i området lave, undtagen i et bælte syd for Kong Frederik den IX s Bro samt langs den sydlige del af dæmningen.
16 6.2 Løstliggende makroalger Den procentvise dækningsgrad af løstliggende makroalger i området omkring Kong Frederik den IX s Bro blev registreret under paravanedykningen og er illustreret på oversigtskortet figur 9. Figur 9 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af løstliggende makroalger i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Syd for Kong Frederik den IX s Bro blev de laveste forekomster af løse makroalger observeret nær broen, mens de højeste dækningsgrader blev registreret i den vestligste og sydligste del af området. De løse alger bestod primært af fedtemøg, som flere steder lå ovenpå de fastsiddende blomsterplanter. Herudover blev der observeret ledtang og en del løst ålegræs samt blæretang. Løse makroalger blev observeret på alle lokaliteter syd for broen med dækningsgrader fra %, men hovedparten lå mellem %.
17 Figur 10 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 01b fra en dybde på 1,6 m. Her ses en 100 % dækning af fedtemøg med enkelte havgræsser og dyndsnegle. Foto: Jesper Kikkenborg. Syd for broen nær dæmningen (transekt 11-13) var fedtemøg også den dominerende løstliggende makroalge, men enkelte steder blev der også observeret store forekomster af vandhår. Desuden blev mindre forekomster af søsalat, rørhinde og klotang registreret nær dæmningen. Dækningsgraden af løse alger langs transekt varierede mellem %, dog overvejende > 40 %, og de laveste dækningsgrader blev generelt observeret på de laveste vanddybder. Dækningsgraden af løstliggende makroalger var lidt lavere nord for Kong Frederik den IX s Bro. Den højeste dækningsgrad blev registreret i det nordvestligste hjørne. Fedtemøg var også dominerende nord for broen, mens transekt 8 i den nordøstlige del af området også var domineret af ledtang. Dækningsprocenterne for løse makroalger lå mellem %, men overvejende med en lavere dækningsgrad end syd for broen. Dækningsprocenten af løstliggende makroalger i området omkring Kong Frederik den IX s Bro var generelt høj og bestod primært af fedtemøg. De høje dækningdgrad af fedtemøg forekom dog oftere syd for Kong Frederik den IX s Bro sammenlignet med nord for.
18 6.3 Blåmuslinger Der blev registreret dækningsprocenter af blåmuslinger i området omkring Kong Frederik den IX s Bro, som kan ses på figur 11. Figur 11 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blåmuslinger i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Syd for Kong Frederik den IX s Bro var den procentvise dækning af blåmuslinger generelt lav (0 10 %), men på tre lokaliteter blev der dog observeret dækningsgrader mellem %. De største forekomster blev registreret tæt ved broen. På de tre transekter syd for broen ved dæmningen blev der observeret meget få blåmuslinger med en dækningsgrad på 0-15 %, ligesom i størstedelen af undersøgelsesområdet. Der blev registreret blåmuslinger på 9 stationer ud af 51 langs transekt
19 Figur 12 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 09b fra en dybde på 3,3 m. Her ses blåmuslinger, fedtemøg og enkelte forekomster af havgræs. Foto: Jesper Kikkenborg. Dækningsgraderne af blåmuslinger nord for Kong Frederik den IX s Bro var generelt lav (0 10 %), men på otte lokaliteter lå dækningen mellem %. De høje forekomster blev primært registreret tæt på broen og i midten af området til det nordøstlige hjørne. Generelt var dækningen af blåmuslinger lav i området omkring Kong Frederik den IX s Bro, dog med enkelte høje tætheder primært under og nær broen. Dækningsgraden af blåmuslinger langs den sydlige del af dæmningen var også meget lav.
20 6.4 Bundfauna I 2004 og 2007 blev der indsamlet bundfaunaprøver fra 5 stationer i et større område omkring Guldborgsund. De 5 indsamlingsstationer fremgår af nedenstående figur 13. Figur 13 Oversigtskort Guldborgsund og nærliggende farvande, hvor der er indsamlet bundfauna fra 5 stationer i 2004 og Bundfaunaprøverne dækker et stort areal omkring Guldborgsund og er taget på dybder mellem 1,9 7,8 m. Begge disse yderpunkter blev registreret på station BF Rødsand, mens dybdeintervallet på de andre stationer var 2,6 4,6 m. Dybdeintervallet stemmer overens med dybdeintervallet i undersøgelsesområdet ved Kong Frederik den IX s Bro. De antalsmæssigt dominerende arter varierede mellem de enkelte stationer, men arter som blåmusling, dyndsnegl, tangsnegl, stor trådregnorm, rørboende tangloppe, flodnerit, almindelig hjertemusling, børsteormene Heteromastus filiformis og Pygospio elegans samt dansemyggelarver var hyppigt forekommende. I relation til biomasse var blåmuslinger og hjertemuslinger dominerende men enkelte steder forekom der dog også en høj biomasse af dansemyggelarver og sandmuslinger. Den høje biomasse af især muslinger skyldtes nok i højere grad størrelsen af de enkelte individer end selve antallet sammenlignet med anden bundfauna i området.
21 På station BF Rødsand, hvor dybdeintervallet varierede fra 1,9 7,8 m, var der stor forskel i antallet af arter på det lave og dybe vand. Mellem 1,9 2,9 m dybde blev der registreret 12,6 arter i gennemsnit, mens der kun blev observeret 4,8 arter i gennemsnit på 6,7 7,8 m dybde. Generelt kan hele området karakteriseres som værende brakt/estuarient med forholdsvis få arter og ofte mange individer. Arter som flodnerit, ungefødende strandsnegl, børsteormen Marenzelleria viridis, slank brakvandstanglus og dansemyggelarver er typiske indikatorer på en brakvandsfauna og blev alle registreret i området ved Guldborgsund.
22 6.5 Øvrig fauna Den øvrige fauna, i området nær Kong Frederik den IX s Bro, blev bedømt ved en beskrivelse af de dyr, som blev observeret på lokaliteterne. Der var ikke den store variation i faunasamfundet syd for Kong Frederik den IX s Bro. Kutling og hundestejle var dominerende blandt de mobile dyr, men også sand- og hjertemusling blev observeret hyppigt samt skaller fra disse. På en række lokaliteter blev der registreret store forekomster af små vandmænd. Der blev desuden observeret store mængder af dyndsnegle på de løstliggende makroalger på næsten alle lokaliteter syd for broen. Herudover blev der registreret hesterejer, en stor tangnål, enkelte store skrubber samt spredte observationer af tanglus og tanglopper. Generelt var antallet af arter samt individantallet lavt, men arter som kutling, hundestejle, dyndsnegle, sand- og hjertemuslinger dominerende i hele området syd for Kong Frederik den IX s Bro. Figur 14 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 01a fra en dybde på 1,4 m. Her ses kutlinger og fedtemøg samt enkelte forekomster af havgræs på en blød bund. I området langs den sydlige del af dæmningen blev der registreret kutling, vandmænd og en del dyndsnegle siddende på bl.a. vandkrans og løse makroalger.
23 Figur 15 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 11 fra en dybde på ca. 1,5 m. Her ses vandkrans og fedtemøg med dyndsnegle. Nord for Kong Frederik den IX s Bro var det også kutling, hundestejle, sandog hjertemusling, som var de hyppigst forekommende arter. Derimod forekom dyndsnegle ikke så hyppigt, men blev dog registreret med højt individantal på en del lokaliteter nord for broen. Herudover blev der observeret dyr som knivmuslinger, tangrejer, enkelte skrubber og sandorme. Arts- og individantallet var generelt lavt nord for Kong Frederik den IX s Bro, men arter som kutling, hundestejle, sand- og hjertemusling dominerede. Faunasammensætningen i hele området nær Kong Frederik den IX s Bro er meget ensartet og var både arts- og individfattig. Kutling, hundestejle, dyndsnegle, sand- og hjertemusling var dominerende arter. Der forekom generelt kun få andre arter med lavt individantal i området. Dyndsnegle var hyppigt forekommende i stort antal, men der var dog en tendens til, at de forekom oftere syd for Kong Frederik den IX s Bro i forhold til nord.
24 7 Diskussion De biologiske undersøgelser blev gennemført som 13 paravanetræk med i alt 142 visuelle observationer i undersøgelsesområdet ved Kong Frederik den IX s Bro. Resultatet fra disse paravanetræk samt fotodokumentation på 25 lokaliteter blev benyttet til dels at beskrive substratforholdene og dels til at beskrive de overordnede biologiske forhold i området. De 142 observationer og 25 fotolokaliteter ved Kong Frederik den IX s Bro giver et solidt datagrundlag til at belyse substratforhold samt de biologiske forhold i området. Området nær Kong Frederik den IX s Bro er lavvandet og strømfyldt, og er generelt dybere nord for broen med en max dybde på 7,1 m. I store dele af området er dybden 1 4 m og med kraftig strøm, hvilket betyder at eksponeringen er høj. I området ved Kong Frederik den IX s Bro er variationen i substrat ikke stor og består primært af en blød, siltet bund eller sandbund. Flere steder er det siltede sediment sort og enkelte steder med hvide pletter (liglagen), hvilket indikerer en høj nedbrydning af organisk materiale, som har medført anaerobe forhold enkelte steder. Der er enkelte forekomster af større sten (> 10 cm) i området med de største dækningsgrader under og nær broen, hvilket sandsynligvis skyldes bropillekonstruktionen. Herudover findes der mindre forekomster af større sten nord for Kong Frederik den IX s Bro. I det lavvandede område lige syd for dæmningen er forekomsten af større sten meget lav. Bunden her består primært af blødt siltet sediment uden sten. Figur 16 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 4a fra en dybde på 2,8 m. Her ses en sandbund med blåmuslinger og fedtemøg.
25 De højeste dækningsgrader af blomsterplanter, primært havgræsser og ålegræs, blev registreret i et bælte syd for Kong Frederik den IX s Bro og langs den sydlige del af dæmningen. Der blev observeret blomsterplanter ned til 6,3 m dybde nord for broen, hvor dækningsgraden var ca. 2 %, hvilket indikerer at dybdegrænsen for blomsterplanter er ca. 6 m. Generelt var forekomsterne af blomsterplanter lav undtagen i bæltet syd for Kong Frederik den IX s Bro samt langs den sydlige del af dæmningen. De løse alger observeret i området ved Kong Frederik den IX s Bro var primært domineret af fedtemøg. På flere lokaliteter blev der desuden registreret vandhår, ledtang, søsalat, rørhinde og klotang. Dækningsgraden af løse makroalger var generelt høj, men forekom oftere og i større mængder syd for broen og langs den sydlige del af dæmningen, hvilket kan skyldes den lavere eksponering her. Figur 17 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 13 fra en dybde på ca. 0,9 m. Her ses en blød siltet sedimentbund med vandkrans og søsalat. Forekomsten af blåmuslinger var generelt lav i området omkring Kong Frederik den IX s Bro. Der blev dog observeret enkelte lokaliteter med høje dækningsgrader, primært nord for broen, men med flest under broen. Forekomsten af blåmuslinger var primært associeret til større sten i området. Der blev registreret meget få forekomster af blåmuslinger nær den sydlige del af dæmningen, hvilket kan skyldes den ringe forekomst af større sten. Desuden er der flere steder i hele undersøgelsesområdet tegn på ringe iltforhold, hvilket kan være årsag til den lave tilstedeværelse af blåmuslinger. Bundfaunaen fra et større område ved Guldborgsund kan generelt karakteriseres som brakvandsfauna, hvor forholdsvis få arter og ofte mange individer forekommer. Den observerede forskel i bundfaunaen mellem de 5
26 stationer skyldes næppe forskel i salinitet men snarere forskel i dybde og strømeksponering. Ved lav dybde med stærk strømeksponering vil bunden være forholdsvis hård med vegetation, hvilket giver gode forhold for filtratorer, som bl.a. blåmuslinger og krebsdyr, der er knyttet til vegetationen. Ved større dybder uden strømeksponering bliver bunden blød og uden vegetation. Dette medfører manglende lys, dårlige substratforhold samt øget risiko for iltsvind, hvilket giver dårlige forhold for filtratorer og diverse arter tilknyttet vegetationen. Generelt betyder det færre arter, hvilket også tydeligt ses ved sammenligning af de dybe og lave stationer fra station BF Rødsand. Den øvrige fauna i området nær Kong Frederik den IX s Bro var begrænset både mht. arts- og individantal. De dominerende arter var kutling, hundestejle, dyndsnegle samt sand- og hjertemuslinger, hvilket er almindelige arter for områder som dette. Der var en tendens til, at forekomsten af dyndsnegle var højere syd for broen, hvilket kan skyldes, at her forekom flere blomsterplanter, hvorpå dyndsnegle ofte sad. Herudover blev det registreret enkelte forekomster af tang- og hesterejer, stor tangnål, skrubber, tanglus, tanglopper samt knivmuslinger. Der blev flere steder observeret meget store koncentrationer af små vandmænd.
27 8 Sammenfatning Området ved Kong Frederik den IX s Bro var præget af en blød, siltet bund eller en sandbund med en kraftig strøm under broen. Generelt var artsdiversiteten sparsom og individtætheden begrænset i området ved Kong Frederik den IX s Bro. Artsdiversiteten var domineret af få almindelige arter både i relation til vegetation og fauna. Der blev ikke registreret nogen sårbare naturtyper. Bilag 1. Logbog over visuelle verifikationer fra paravanedykningerne
28 BILAG 1 Logbog over visuelle verifikationer fra paravanedykningerne
29
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug
Læs mereTeknisk notat Biologisk screening, Masnedsund
Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk
Læs mereOrbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde. Telefon Sag Projektleder: Rapport: Kort:
Teknisk notat Biologisk screening, Masnedø Østflak Rekvirent Rambøll Hannemans Allé 53 DK -2300 København S. Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk
Læs mereMarinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008
Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereEmne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :
Læs mereForundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning
Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning - Resultater og anbefalinger - Notat September 2016 1 Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning -
Læs mereFHM 4427/8 Egehoved, Alrø
FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mereKravspecifikation. Kontraktens bilag 1. 1 Baggrund
Kontraktens bilag Kravspecifikation Baggrund Indvindingsområdet Disken er beliggende i det nordlige resund ca. 3, km. syd øst for Helsingør og har et areal på ca. 3,3 km 2 (Figur ). Hele indvindingsområdet
Læs mereOverfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg
Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved
Læs mereTitel: Ekstensiv undersøgelse og tilstandsvurdering af naturtypen kystlaguner i Natura 2000-områder Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.
Titel: Ekstensiv undersøgelse og tilstandsvurdering af naturtypen kystlaguner i Natura 2000-områder Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: M20 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Forfattere: Ditte Louise
Læs mereNCC Fællesområde 548-BA Juelsgrund. Miljøvurdering
NCC Fællesområde 548-BA Juelsgrund Miljøvurdering Rekvirent Rådgiver NCC Roads Ejby Industrivej Glostrup Att. Christian Abildtrup E-mail: cab@ncc.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Forsidefoto:
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereKortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007
DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,
Læs mereVejdirektoratet. Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER. Miljøkonsekvensvurdering
Vejdirektoratet Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER Miljøkonsekvensvurdering PROJEKT Storstrømsbroen, midlertidige dæmninger Vejdirektoratet Projekt nr. 227467 Version 2 Dokument nr. 1223065052
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereSkærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet
Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil
Læs mereTillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 24-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2013_Tillæg 2 Naturkonsekvensvurdering Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og
Læs mereUdvidelse af sejlrende til OST Nord. Geofysisk kortlægning
Udvidelse af sejlrende til OST Nord Geofysisk kortlægning Rekvirent Rådgiver Odense Havn Noatunvej 2 5000 Odense Att. Niels Kjærsgaard E-mail: nk@odensehavn.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.2 Hårdbundsfauna Steffen Lundsteen Karsten Dahl Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.2-1 Indhold 4.2 Hårdbundsfauna
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNCC Fællesområde 548-HA Juelsgrund Øst. Miljøvurdering
NCC Fællesområde 548-HA Juelsgrund Øst Miljøvurdering Rekvirent Rådgiver NCC Roads Ejby Industrivej 2600 Glostrup Att. Christian Abildtrup E-mail: cab@ncc.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Forsidefoto:
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereErik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Oversigt Aage V. Jensens Naturfond og Gyldensteen Strand Managed realignment ved Gyldensteen Strand Biologiske undersøgelser Drivhusgasbalance Næringsstofdynamik
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereMILJØSCREENING AF ÆNDRING AF KYSTBESKYTTELSE VED TUBORG SYD INDHOLD. 1 Indledning Baggrund Projektet 2
DANICA PENSION A/S MILJØSCREENING AF ÆNDRING AF KYSTBESKYTTELSE VED TUBORG SYD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereBadevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer
Læs mereKohæsive sedimenters effekt på biologi
Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet
Læs mereKortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Lalandia, Rødby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Lalandia, Rødby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereVegetation i farvandet omkring Fyn 2001
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vegetation i farvandet omkring Fyn 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 413 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vegetation i farvandet omkring
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereMarin habitatnaturtypekortlægning
Uddrag af : Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Forside Overskrift på teksten, der skal vises her. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk
Læs mere: VVM for Container- og ny krydstogtsterminal, Ydre Nordhavn
Notat 06-02-2018 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr. P328-001-01 Rev2.docx Antal sider: 24 Sag Emne : VVM for Container- og ny krydstogtsterminal, Ydre
Læs mereFællesområde 510-EA Karrebæksminde. Miljøvurdering
Fællesområde 510-EA Karrebæksminde Miljøvurdering Rekvirent NCC Roads Ejby Industrivej 2600 Glostrup Att. Christian Abildtrup E-mail: cab@ncc.dk Næstved Sten og Grus ApS Maglemølle 1 Kulpladsen 4700 Næstved
Læs mereBadevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn
Marinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn MAJ j.nr. 2552 Morten Johansen Marinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn MAJ 2552 KUAS 2008-7.26.02-0013 Morten Johansen Trykt: 9/1
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439
Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn. NMU j.nr.
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 4 Marin flora og fauna Marts 2009 Nr. 4 - Marin flora og fauna - VVM Nordh
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Lalandia, Rødby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Lalandia, Rødby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde
Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Hov Nordstrand, Hov. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hov Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Læs mereNOTAT. Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. makra Den 15. januar 2016
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. NST-41519-00147 Ref. makra Den 15. januar 2016 Kravspecifikation om forundersøgelser til genopretning af stenrev ved Gilleleje Flak 1 Baggrund... 3 2 Eksisterende forhold og
Læs mereRambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Hummingen Strand, Dannemare. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Hummingen Strand, Dannemare Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres
Læs mereBiologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring
REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station
Læs mereBadevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune
Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet
Ansøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet 1. Indledning, baggrund og formål Sønderborg Kommune og Foreningen Als Stenrev vil anlægge et snorklerev i Alssund ud
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereHjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf
Badevandsprofil Badevandsprofil for Skallerup Strand, Lønstrup Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis
Læs mereBiologisk kortlægning
Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet 7321-00138 Januar 2010 Ref Y977213G/0550_001(A)
Læs mereFisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND
ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store
Læs mereHjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf
Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Åsø Strand, Tranekær. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tranekær Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Rødbyhavn ved Søpavillon, Rødby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødbyhavn ved Søpavillon, Rødby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Sønderborg Badestrand Adresse Sønderborg Lystbådehavn, (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID D302 DKBW1078
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Anslet Hage, Store Anslet. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Store Anslet Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Ørby Strand, Ørby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Ørby Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Avnsø, Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hvalsø Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden (olieudslip,
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil Badevandsprofil for Tornby Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bøgeskoven, Præsteskov. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bøgeskoven, Præsteskov Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres
Læs mereKONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Vest, Rødvig. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødvig Vest, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Fejø, Sletteren. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Fejø, Sletteren Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Knud Strand, Knud. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Knud Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereNatura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereBadevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Brunddragerne, Rødby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Brunddragerne, Rødby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 241.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbugten Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.mors.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø
Læs mere