Miljøkontrollen - Københavns Kommune. Vegetationen i Stadsgraven Rapport. December AquaSim

Transkript

1 Miljøkontrollen - Københavns Kommune Vegetationen i Stadsgraven Rapport December 2005 AquaSim

2 Miljøkontrollen - Københavns Kommune Vegetation i Stadsgraven Rapport December 2005 Dokument nr. Kbh-mkl-3 Revision 2 Udgivelsesdato 1. oktober 2006 Udarbejdet Kontrolleret Ole Geertz-Hansen, Louise Grau Nersting Mogens Flint AquaSim

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Vandsgennemstrømning Vandkvalitet Vegetation Formål 4 2 Sammenfatning 5 3 Omfang og metode 7 4 Resultater Vandkvalitet Vegetation Dominerende arter og grupper De vigtigste arter Dybdeudbredelse af vegetationen De enkelte bassiner 27 5 Samlet vurdering 35 6 Referencer 37 Bilag 1

4 2 1 Indledning 1.1 Baggrund Christianshavns Voldgrav er en serie brakvandsbassiner på grænsen mellem Christianshavn og Amager. Den er den bedst bevarede del af Stadsgraven, der tidligere udgjorde en ringformet voldgrav omkring København og Christianshavn. Da voldanlægget i slutningen af 1800 tallet mistede betydning som forsvarsværk, måtte det på sjællandssiden give plads for en betydelig byudvikling, og her er der nu kun er reminiscenser tilbage i form af Tivolisøen, søerne i Ørstedsparken, Botanisk have og Østre Anlæg. Christianshavns Voldgrav vedblev derimod at være under militær kontrol og er først trinvis åbnet for offentligheden op gennem 1900-tallet. Den udgør nu rygraden i et stort grønt område af høj rekreativ værdi. Stadsgraven på Christianshavn bestående af en indre og en ydre grav. Den indre grav er opdelt i 3 bassiner: et lille bassin (Minebådsgraven) på 3,6 ha nord for Refshalevej, det midterste og største bassin på 22,8 ha mellem Refshalevej og Torvegade og et bassin på 11 ha sydvest for Torvegade. Derudover giver bastionerne langs vestsiden af graven en yderligere opdeling i ca. 10 mindre afsnit (Figur 1-1). Den Ydre Stadsgrav løber på ydersiden (østsiden) af det midterste bassin har karakter af en 8-10 m bred kanal og har et areal på 3,8 ha. Indre Grav Ydre Grav 1.2 Vandsgennemstrømning Vandet i Stadsgraven er salt og stammer fra Københavns Havn. Indløbet sker via en vandsstandsstyret sluse fra Søminegraven bag Nyholm til Minebådsgraven, derfra løber vandet via en rørforbindelse under Refshalevej til det midterste bassin, videre gennem rør under Torvegade til det sydlige bassin, og til slut igennem endnu en vandstandsstyret sluse og ud i havnen ved Langebro. Den automatiske styring af sluserne sørger for en ensrettet sydgående strøm i gennem systemet; indløbet via den nordlige sluse åbner når vandstanden i Havnen er høj, og udløbet via den sydlige sluse når vandstanden i Havnen er lav. Der pumpes vand fra midterbassinet til den nordlige ende af den Ydre Grav således at der også her er ensrettet sydgående strøm. Udløbet i den sydlige ende af den Ydre Grav tilbage til midterbassinet er passivt.

5 3 Figur 1-1 Stadsgraven består af en indre og en ydre grav, og den indre grav kan igen opdeles i 3 bassiner: et lille bassin på ca.3,6 ha nord for Refshalevej, det midterste og største bassin på ca. 22,8 ha mellem Refshalevej og Torvegade og et bassin på ca. 11 ha sydvest for Torvegade. Den ydre grav er en ca. 10 m bred kanal der løber øst for og parallelt med det midterste bassin. Den har et areal på 3,8 ha. Røde pile symboliserer aktive sluser eller pumper, mens gule pile viser rørunderføringer. 1.3 Vandkvalitet Der er ikke nogen direkte udledning af spildevand eller overfladeafstrømning til Stadsgraven, og vandkvaliten er derfor, i det mindste i den nordlige ende, styret af vandkvaliteten i Havnen. Der er på den anden side heller ingen tvivl om at der er en ikke uvæsentlig diffus belastning fra både Christiania og kolonihaverne langs den ydre grav. Den vigtigste kilde er dog formodentlig den interne belastning fra den mængde næringssalte der er ophobet i sedimentet i de mange år hvor stadsgraven har været uden gennemstrømning. Denne belastning giver anledning til et stigende nærings- og klorofyllindhold i vandet på vejen fra indløbet i nord til udløbet i Havnen i syd. Der er lavet grundige undersøgelser af den store fosforpulje og af fosforfrigivelsesrater fra sedimentet i Stads-

6 4 graven. Men det er på den anden side ikke godtgjort at det er fosfor og ikke kvælstof der er begrænsende for produktionen. Kvælstof er oftest begrænsende i marine områder og i særlig grad der er så stor en fosforbelastning. Vandkvaliteten i Københavns Havn er gennem de senere år blevet væsentlig forbedret. Tidligere aflastede kloaksystemet til havnen under selv moderat hydraulisk belastning, og forbedringen skyldes især at disse udledninger er blevet nedbragt eller stoppet gennem bygning af afskærende ledninger, sparebassiner m.v. Gennemstrømningen og dermed vandudskiftningen i Stadsgraven blev forbedret i 1992/93 gennem etablering af automatisk styrede stigborde, og er siden yderligere forbedret i 1996 ved en ombygning og forbedret styring af sluserne. Den Ydre Grav blev oprenset i 1995/96 og der blev i den forbindelse fjernet en del sediment Samtidig blev der etableret en pumpe ved 1. redan for at skabe en ensrettet gennemstrømning af graven. Disse forbedringer giver forventning om en god, eller i det mindste en forbedret, vandkvalitet. Forbedret vandkvalitet forventes - i korte træk - at give større sigtdybde og bedre iltforhold på bunden, resulterende i større dybdeudbredelse af rodfæstede planter, færre trådalger, en rigere bundfauna og færre lugtgener. Vegetationens betydning 1.4 Vegetation Der er flere grunde til at beskæftige sig med vegetationen. Den er en god indikator for den generelle miljøkvalitet. Tilstedeværelse, artssammensætning og dybdeudbredelse af rodfæstede vegetation, mængden af epifytter og løstdrivende trådalger, sammensætningen af fasthæftede alger er parametre, der hver for sig giver oplysninger om vand- og sedimentkvalitet. Men vegetationen er også værdifuld i sig selv. Især den rodfæstede vegetationen og de fasthæftede flerårige alger er med til at strukturere økosystemet. Den danner, direkte eller indirekte, fødegrundlag for en række smådyr og giver skjul og føde for bl.a. fiskeyngel. Den rodfæstede vegetation danner et tæt netværk af rødder og rhizomer, der ilter og stabiliserer den bløde bund, og planterne selv dæmper vandbevægelsen ved sedimentoverfladen og reducerer således yderligere erosion og resuspension. Den rodfæstede vegetation udgør året rundt en vigtig fødekilde for mange vandfugle. Søsalat og trådalger er også fremragende fødekilder for fugle og smådyr, men forekomsten er mere sæsonbetonet og mindre forudsigelig. Samtidig kan algerne skygge de rodfæstede planter, når de dør og nedbrydes kan de give anledning til et hurtigt og voldsomt iltforbrug. 1.5 Formål Hovedformålet med nærværende undersøgelse har været at skabe et overblik over udbredelsen og sammensætningen af rodfæstet vegetation og makroalger i Stadsgraven, og samtidig vurdere effekten af den ændrede forvaltning af området, ved at sammenligne resultaterne med tidligere undersøgelser.

7 5 2 Sammenfatning Stadsgraven er en serie kunstige brakvandsbassiner i forbindelse med havnen, der p.g.a. deres lave vanddybde har mulighed for en rig rodfæstet vegetation. Stadsgraven består af en Indre Grav der er opdelt i tre bassiner, og en Ydre Grav på ydersiden af redanerne. Diffus belastning fra omgivelserne og intern belastning med næringsstoffer ophobet i sedimentet har sammen med et dårligt eller manglende vandskifte givet et højt næringssaltniveau i vandsøjlen, lav sigtdybde og iltproblemer. Disse forhold har tidligere begrænset de rodfæstede planters udbredelse til en smal bræmme på lavt vand, hvilket fremgår af tidligere vegetationsundersøgelser fra 1991 og En ændres slusestyring har siden 1996 givet en gennemstrømning der er ensrettet fra nord til syd og dermed et bedre vandskifte, større sigtdybde og dermed potentielt bedre forhold for planterne - dog med et væsentligt tilbageslag i 1999 og De nuværende forhold kan således betragtes som resultat af de sidste ca. 5 års forbedrede forhold. Bundvegetationen i Stadsgraven blev undersøgt på 112 stationer ultimo august Der blev fundet tre arter af rodfæstede planter i Stadsgraven; langstilket havgræs, børstebladet vandaks og stor vandkrans. Heraf udgjorde havgræs 85 %. Algevegetationen bestod hovedsagelig af grønne trådalger, hvoraf krølhårstang udgjorde 85%. Som gennemsnit dækkede rodfæstede planter 23 % af bunden og alger 19 %. Der var store lokale forskelle. I hele den Indre Stadsgrav findes der rodfæstede planter på alle dybder, selv i de dybeste dele af både det midterste og sydlige bassin hvor sigtdybden stadig ikke er optimal. Dækningen i de dybe dele af disse to bassiner er dog (stadig) ringe, og i dele af det midterste bassin har trådalger tilsyneladende næsten fortrængt rodfæstede planter på lavt vand. Det nordlige bassin i den Indre Grav havde den højeste dækning (55 %) med rodfæstede planter, og den høje dækning rækker også ud i de dybeste dele (3,4 m) af bassinet. Algedækningen var kun ca. 10 %.

8 6 For at vegetationen kan etablere sig vil man normalt forvente at der er sigt til bunden, i hvert fald i en del af vækstsæsonen - og det er der hidtil ikke målt i den sydlige del af Stadsgravssystemet. Spredningen fra de lave til de dybe områder og etableringen af en høj og stabil dækning med rodfæstet vegetation er ikke afsluttet. Der er stadig en stærkt aftagende plantetæthed mod dybden, og i dele af det store midter-bassin er dækningen med rodfæstede planter også ringe på de lave dybder. De Indre Stadsgrav har en generel målsætning der forudsætter mere end 1 meters sommersigtdybde og en udbredelse af fastsiddende undervandsvegetation til mindst 1 meters dybde. Det er ikke en særlig ambitiøs målsætning for et marint område, og den er da også rigeligt opfyldt. Det er endda realistisk at få et godt vegetationsdække over hele bunden og på længere sigt også en lavere tæthed af trådalger. Det kan formodentlig opnås ved en præcis styring af det eksisterende slusesystem således at gennemstrømningen maksimeres. Stadsgravens kanalform, den lave vanddybde og opdelingen i flere bassiner giver en ringe langsgående opblanding. En stabil ensrettet vandgennemstrømning vil give en forholdsvis effektiv udskylning af de næringssalte der frigives fra sedimentet og dermed på sigt en faldende intern belastning. En nøjere beregning af tidsforløbet vil bl.a. kræve måling eller modellering af vandgennemstrømningen. Forbedringer i vandkvaliteten er ofte selvforstærkende, således at et godt plantedække foruden at binde en del næringssalte i plantebiomasse også stabiliserer sedimentet ved at forhindre resuspension, ilte sedimentoverfladen og dermed nedsætter frigivelsen af næringssalte. Desuden vil en stabil sedimentoverflade give mulighed for etablering af en filtrerende muslingefauna, der yderligere kan forbedre lysforholdene. Kombinationen af forbedrede lysforhold og et næringsrigt sediment giver dog også optimale forhold for trådalger eller søsalat. De kan effektivt binde næringssalte der frigives fra sedimentet og bidrager dermed til at øge vandets klarhed. Systemet vil dog forholdsvis let kunne bringes ud af balance igen. Den lave vanddybde, sedimentets høje organiske indhold giver sammen med den varierende saltholdighed i indløbet risiko for lagdeling og iltsvind i de dybeste dele under meteorologiske eller hydrologiske ekstremer, eller svigt i slusestyringen. I den Ydre Stadsgrav er der tilsyneladende ikke sket væsentlige forbedringer af miljøtilstanden trods sedimentfjernelse og etablering af pumper. Der er stadig lugtproblemer, der findes kun spredte rodfæstede planter og en trådalgepopulation hvis væsentligste begrænsning formodentlig er de dårlige iltforhold. Tilsyneladende er indpumpningen af vand fra midterbassinet helt utilstrækkelig - hvis den overhovedet finder sted.

9 7 3 Omfang og metode Områdets afgrænsning Undersøgen dækker de tre afdelinger af den Indre Stadsgrav, samt den ydre Stadsgrav som vist på Figur 1-1 og beskrevet i indledningen. Undersøgelsen skal sammenlignes med tidligere undersøgelser, og der er derfor anvendt sammenlignelige metoder og udstyr. Vegetation Hvor sigtbarheden tillod det blev vegetationens dækningsgrad vurderet vha. vandkikkert og artssammensætningen blev bestemt på vegetationsprøver indsamlet med en kasterive. Hvor sigtbarheden var for dårlig eller dybden for stor, blev dækningsgraden vurderet alene på "fangsten" med riven, udfra de erfaringer med forholdet mellem "rivefangst" og arealdækning, der blev opnået på lavere vand. Usikkerheden på arealdækningen stiger derfor med dybden ved denne metode. Tidspunkt Undersøgelsen fandt sted i dagene august En række enårige algearter har maksimal forekomst i forårsperioden, mens især biomassen af flerårige alger og rodfæstede planter opbygges gennem sæsonen og topper i sensommeren. Ideelt set bør en vegetationsundersøgelse gentages flere gange over vækstsæsonen, men hvis der kun kan gennemføres en enkelt undersøgelseskampagne, er august måned det bedste tidspunkt - især når fokus er på rodfæstede planter (Krause et al. 2001). Placeringen af stationerne er foretaget med henblik på at give så fyldestgørende et billede som muligt (Figur 3-1). I hver af de tre afdelinger i den indre grav blev der undersøgt en transekt på tværs af bassinet for at fastslå dybdegrænserne, og de øvrige prøver blev så vidt muligt regelmæssigt fordelt langs bredden.. Der blev undersøgt mindst 6 stationer i hvert af de bassinafsnit der defineres af bastionerne. Undersøgelserne foregik fra Miljøkontrollens jolle.

10 8 Figur 3-1 Kort over Stadsgraven. Interesseområde er markeret med blåt, og de 112 undersøgte stationer er markeret med gule ruder og stationsnummer (6-117). I den Ydre Grav var det ikke muligt at få en jolle i vandet, og undersøgelserne blev foretaget med kast af riven fra bredden. Den ydre Stadsgrav er kun 8-10 m bred, og det vurderedes at hele bredden blev udmærket repræsenteret på denne måde. Ialt blev der undersøgt 91 stationer i den Indre og 21 i den Ydre Stadsgrav. Bundfauna Andet Foruden vegetationsundersøgelsen blev der taget prøver af sedimentet med en lille van Veen grab (250 cm 2 ) langs transekterne. Prøverne blev sigtet gennem en 1 mm sigte og sigteresten blev undersøgt, fotograferet og beskrevet i felten. Formålet var at undersøge dybeudbredelsen af bundfaunaen som en indikation på iltforhoholdene. Der blev endvidere målt sigtdybde samt taget vandprøver til salinitetsbestemmelse. Dybden på stationerne blev målt med en lodsnor og efterfølgende korrigeret til middelvandstand ud fra de aktuelle vandstande, der blev aflæst på vandstandspæle i den Indre Grav. Alle positioner blev logget på en Garmin e- trex GPS med en nøjagtighed på ca. 5 m.

11 9 4 Resultater 4.1 Vandkvalitet Fokus i nærværende undersøgelse er på vegetationsfordelingen, der bl.a. er et udtryk for den integrerede vand- og sedimentkvalitet over en længere periode. En enkelt måling er derfor af begrænset værdi og giver kun et fingerpeg. Der blev undersøgt to parametre, sigtdybde og ledningsevne (salinitet). Sigtdybde Der blev målt sigtdybde 5 steder i den Indre Grav og et enkelt sted i den Ydre Grav (Figur 4-1). Resultatet viser en meget stærk gradient fra nord til syd og endda en forholdsvis tydelig gradient indenfor det midterste bassin. Resultatet viser tydeligt, at der sker en kraftig intern eller ekstern belastning af vandet på vejen gennem Stadsgravssystemet. 0,0 Nord Midt N Midt M Midt S Syd Ydre 0,5 Sigtdybde, m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Sigt til bunden Figur 4-1 Sigtdybden i Stadsgraven målt i dagene august Der blev målt 5 steder i den Indre Grav, heraf 3 i det midterste bassin (Midt Nord, Midt Midt og Midt Syd) samt ét enkelt sted i den Ydre Grav. Salinitet Et enkelt sæt salinitetsmålinger (Figur 4-2) er svært at fortolke, da indløbskoncentrationen i det nordlige bassin forventes at svinge med saliniteten i Havnen. Disse svingninger dæmpes pga. opblanding i de efterfølgende bassiner. De aktuelle koncentrationer er dog påfaldende ens, hvilket må betyde at saliniteten

12 10 i havnen har været stabil i en længere periode. Det eneste der i så fald er overraskende er, at saliniteten i den Ydre Grav er lavere end i den Indre Grav, selv i den nordre ende nær indtaget. Det stemmer på den anden overens med at der i prøvetagningsperioden ikke sås nogen vandbevægelse eller tegn på pumpeaktivitet i den Ydre Grav. Den lidt lavere salinitet kan skyldes indsivende grundvand og overfladevand fra kolonihaverne langs graven, og det kan også forklare den ringe vandkvalitet i kanalen. 12 Salinitet, Nord Midt N Midt S Syd Ydre N Ydre S Figur 4-2 Saliniteten i Stadsgraven d..1. september Der blev målt 4 steder i den Indre Grav, heraf 2 i det midterste bassin (Midt Nord og Syd) samt to steder i den Ydre Grav(Ydre Nord og Syd). Målingerne er foretaget i den øverst halve meter af vandsøjlen Tidligere undersøgelser Som en del af det almindelige overvågningsprogram er sigtdybden blevet moniteret mere eller mindre regelmæssigt gennem tiden.

13 11 0,0 79- Årstal ,5 Sigtdybde, m 1,0 1,5 2,0 2,5 Sigtdybde, m 3,0 3,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2, Nordligste bassin 79- Årstal Midterste bassin, nord Sigtdybde, m Sigtdybde, m 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 79- Årstal Midterste bassin, midt 79- Årstal Sydlgste bassin Sigtdybde, m 0,0 0,5 1,0 1,5 79- Årstal Ydre Stadsgrav Figur 4-3 Sommersigtdybder (maj-august) fra tidligere undersøgelser værdien er alene fra nærværende undersøgelse.

14 Vegetation Der blev registreret vegetationsdækning og artssammensætning på i alt 112 stationer, heraf 11 i det nordlige, 51 i det midterste og 29 i det sydlige bassin i den indre grav, samt 21 i den ydre grav. Samlet resultat De undersøgte stationer havde et gennemsnitligt vegetationsdække på 42 %, Det skal i den forbindelse bemærkes at dette gennemsnit kun repræsenterer de undersøgte stationer og ikke er et gennemsnit for Stadsgraven som helhed. Stationerne er ikke hverken helt jævnt eller tilfældigt fordelt; de dybe og mere vegetationsfattige områder er underrepræsenteret, men da stationerne er placeret efter samme princip i hele undersøgelsesområdet er de enkelte dele indbyrdes sammenlignelige. Dækning, % Alger Rodfæstet veg. 0 Nord Midt Syd Ydre Figur 4-4 Dækningsprocent af alger og rodfæstede planter på de undersøgte stationer i de forskellige dele af Stadsgraven. Nord, Midt og Syd refererer til de tre afsnit af den Indre Grav, mens Ydre betyder den Ydre Stadsgrav. I de efterfølgende afsnit gennemgås de vigtigste arter, fordelingen indenfor områdets forskellige afsnit og fordelingen i forhold til dybden. Rodfæstet vegetation 4.3 Dominerende arter og grupper Undervandsvegetationen i Stadsgraven er i de fleste områder domineret af rodfæstede planter. Der blev fundet følgende tre arter: Langstilket havgræs; Ruppia cirrhosa Børstebladet vandaks; Potamogeton pectinatus Stor vandkrans; Zannichellia major Langstilket havgræs har en gennemsnitlig arealdækning på 19 %, børstebladet vandaks 3 %, mens stor vandkrans kun har en arealdækning på ca. 1 %. I alt er

15 13 gennemsnitlig ca. 23 % af bunden på de undersøgte stationer dækket af rodfæstede planter. Ålegræs, Zostera marina, som er almindelig ude i Københavns Havn, findes ikke i Stadsgraven. Den vokser især på sandbund på eksponerede lokaliteter med god vandudskiftning. Den tåler dårligt blød bund med ringe vandbevægelse og de deraf følgende dårlige iltforhold. Figur 4-5 Arealdækning af rodfæstet vegetation. Kun i den Ydre Grav er der områder der er helt blottet for rodfæstet vegetation. De tilgrundliggende data er listet i Bilag 1. Alger Makroalger har en gennemsnitlig arealdækning på 19 %. De udgør en lidt mere divers gruppe, men hovedsagelig drejer sig om de løstliggende eutrofieringsbetingede grønalger som krølhårstang Chaetomorpha linum (16 %) vandhår Cladophora sp. (2 %) og søsalat Ulva lactuca (1 %). Desuden blev der fundet lidt fedtmøg Ectocarpus sp. og rødtråd Ceramium sp. Enkelte eksemplarer af rørhinde Enteromorpha sp. og blæretang Fucus vesiculosus voksede på faste overflader (alle under 1 %).

16 14 Figur 4-6 Samlet arealdækning af alle makroalger, både fasthæftede og løstvoksende. Der er områder i alle bassiner, der er helt fri for alger - hvilket, når der i stedet er rodfæstede planter, må betragtes som et sundhedstegn. Sammensætningen af algesamfundet er tydeligvis præget af at stadsgraven er et blødbundsområde med få faste overflader at hæfte sig på. En grundig undersøgelse af de få faste overflader som sten, skaller og bolværker, ville, især i det nordlige bassin, nok have forlænget artslisten, men ikke have forøget dækningsgraden. 4.4 De vigtigste arter Generelt Langstilket havgræs, Ruppia cirrhosa Langstilket havgræs er den mindste og spinkleste af de 3 rodfæstede planter der er fundet i Stadsgraven. Bladene er mindre end 1 mm brede, stænglen er ganske tynd og skuddene ikke mere end ca. 30 cm lange. Den har en meget bred tolerence; fra næsten fersk til fuld salinitet (2-35 ). Den har et veludviklet rodsystem og kan vokse på eksponerede lokaliteter. Havgræsser er flerårige idet rhizomerne overvintrer.

17 15 Figur 4-7 Langstilket havgræs har navn efter den karakteristiske op til 30 cm lange frugtstilk, der trækker sig spiralsnoet sammen (øverste billede), når den diminutive blomst er blevet befrugtet i vandoverfladen. De tynde lyse jordstængler har kun ét led mellem hvert opstigende skud, og leddene er ofte krumme (nederste billede). Stadsgraven, august 2005 I Stadsgraven Langstilket Havgræs har en gennemsnitlig arealdækning på 19 %, hvilket svarer til mere end 80 % af de samlede rodfæstede planter i Stadsgraven. Den er vidt udbredt og fundet på alle undersøgte stationer i den Indre Grav, men er ligesom de øvrige rodfæstede planter næsten fuldstændig fraværende i den Ydre Grav. Den tætteste og dybeste forekomst findes i det nordlige bassin, mens forekomsten i de to øvrige bassiner varierer lidt mere og er som gennemsnit noget lavere.

18 16 Figur 4-8 Langstilket havgræs er den mest udbredte af de tre arter af rodfæstede planter der findes i stadsgraven. Generelt Børstebladet vandaks, Potamogeton pectinatus Børstebladet vandaks vokser i ferskvand og i brakvand indtil ca. 18. Den er meget almindelig på blød bund og kan dominere i lavvandede brakvandsområder under næringsrige forhold. Den er hurtigvoksende og kan danne flere meter lange vidt forgrenede skudkæder under beskyttede forhold. Planten er flerårig; den kan overvintre med grønne skud, men fra de tynde jordstængler udvikles desuden stivelsesholdige stængelknolde der også fungerer som overvintrings- og spredningsorganer. Knoldene er et særdeles eftertragtet fødeemne for blishøns, ænder, gæs og svaner.

19 17 Figur 4-9 Børstebladet vandaks har lange grøngule eller brunlige smalle tilspidsede blade og danner et rigt forgrenet skudsystem. Børstebladet vandaks har ligesom vandkrans, men i modsætning til havgræs, to led på jordstænglen mellem hvert af de opstigende skud.

20 18 Figur 4-10 Udbredelsen af børstebladet vandaks i Stadsgraven I Stadsgraven Børstebladet vandaks har sin hovedudbredelse i det nordlige bassin og i den nordlige del af det midterste bassin i den Indre Grav. Den er ikke fundet på nogen stationer i det sydlige bassin eller i den sydlige del af midterbassinet. Den blev dog fundet enkelte steder uden for stationerne i det sydlige bassin. Den sparsomme forekomst står i kontrast til forholdene i Havnen, hvor børstebladet vandaks har en noget større forekomst end langstilket havgræs. I den Ydre Grav er der enkelte spredte forekomster.

21 19 Generelt Stor vandkrans, Zannichellia major Stor vandkrans er trods sit navn en forholdsvis spinkel plante med krybende jordstængel. Bladende er forholdsvis korte (få cm) og smalle (1-2 mm) blade og de sidder oftest tre sammen i en krans. Skuddene er sjældent over 50 cm lange og kun svagt grenede. Blomsterne, der sidder i bladhjørnerne, er ganske uanseelige, men hver blomst udvikler til gengæld 2-6 småfrugter med et karakteristisk bananformet udseende (Figur 4-11). Den vokser i brakvand med op til ca. 15 saltholdighed. Stor vandkrans er flerårig, uden særlige overvintringsorganer; den overvintrer blot med grønne skud. Figur 4-11 Stor vandkrans fra den nordlige del af midterbassinet. Den kendes på bladkransene bestående af ca. tre blade og evt. blomster eller småfrugter. Det indsatte nærbillede viser de karakteristiske ca. 5 mm lange halvkrumme småfrugter med sidestillet næb. Stadsgraven Vandkrans er fundet i alle tre bassiner, men i et ganske ringe antal. Den er ikke fundet i den Ydre Grav

22 20 Figur 4-12 Stor vandkrans findes kun meget spredt i den Indre Grav Makroalger Manglen på velegnede faste overflader at hæfte sig på gør, at langsomtvoksende flerårige arter af makroalger stort set er fraværende i Stadsgraven. Kun eutrofieringsbetingede hurtigvoksende enårige arter forekommer i betydende mængder. De kan vokse liggende løst på sedimentet eller viklet ind i de rodfæstede planter og profiterer til gengæld af et næringsrigt sediment, og af at vandbevægelsen er så ringe, at de hverken kastes op på land eller transporteres ud på dybt vand. Mens alle de rodfæstede planter er flerårige og opnår den største biomasse sidst på sommeren, giver en undersøgelse i august måned ikke nødvendigvis et retvisende billede af udbredelsen og dominansen af hurtigvoksende enårige alger. Fedtmøg (vatalge) er en forårs-art, der mange steder topper allerede i april-maj, for derefter at helt at forsvinde. Vandhår og søsalat topper sædvanligvis i maj-juni under "normale" næringsforhold. Alle tre arter kan opnå betydelige biomasser i løbet af sommeren ved høje næringssaltniveauer. Krølhårstang vokser lidt langsommere end de øvrige og topper ofte først i august. At krølhårstang dominerer i nærværende undersøgelse er således meget naturligt, men ikke nødvendigvis et udtryk for forholdende tidligere på året.

23 21 Krølhårstang, Chaetomorpha linum En kraftig trådformet grønalge med op til 0,5 mm tykke ugrenede krøllede eller bugtede tråde. Sædvanligvis vokser den fasthæftet til sten eller andre overflader, men under eutrofe (næringsrige) forhold og beskyttet mod strøm og bølger kan den også vokse løstliggende på blød bund. Her kan den danne tykke sammenhængende måtter (Figur 4-14). Som de øvrige eutrofieringsbetingede alger (søsalat, vandhår og fedtmøg) har den en meget høj vækstrate under gunstige næringsbetingelser. Den udgør en udmærket fødekilde for mange smådyr og enkelte fugle, men ligesom den vokser hurtigt, kan den også nedbrydes hurtigt og give ophav til iltsvind, dårlig lugt, og æstetiske problemer med flydende rådnende algemåtter. Krølhårstang er den mest udbredte af de enårige eutrofieringsbetingede alger der blev fundet i Stadsgraven; den dækker gennemsnitligt 16 % af bunden på de undersøgte stationer og udgør 85 % af den samlede algeforekomst. Den er især udbredt i det midterste bassin og i den Ydre Grav (Figur 4-13). Figur 4-13 Krølhårstang er den mest udbredte alge i Stadsgraven og findes både i den Indre og Ydre Grav.

24 22 Figur 4-14 Krølhårstang er en grøn kraftig trådalge, der ikke falder sammen når den tages op af vandet. Det er bemærkelsesværdigt at krølhårstang, der er altdominerende i Stadsgraven, kun blev fundet på én ud af 136 stationer i Københavns Havn i Vandhår og fedtmøg var dominerende blandt trådalgerne i havnen. Vandhår, Cladophora sp. En grønalge hvis løv består af tynde grenede tråde. Den vokser fasthæftet til hårdt underlag, men kan også rives løs og vokse videre fritliggende, eller oftere, filtret ind i anden vegetation. Under gunstige næringsforhold kan den forekomme i store mængder. Den vokser endnu hurtigere end krølhårstang og vil ofte dominere tidligere på sæsonen end denne.

25 23 Figur 4-15 Vandhår var ikke særlig almindelig på undersøgelsestidsspunktet. Den voksede især på lavvandet stenbund på en station i det sydlige bassin og fandtes løstflydende i nordenden af det midterste bassin Blæretang, Fucus vesiculosus, En stor grenet buskformet flerårig brunalge, der kræver en sten eller andet solidt underlag at hæfte sig på. Den findes ikke på blødbund og er kun fundet sporadisk nær slusen i det nordre bassin. Fedtmøg eller vatalge, Ectocarpus siliculosus En fintløvet vatagtig brunalge der kan dække både bund og andre alger og planter med tykke belægninger under gode næringsforhold. Den optræder ofte i størst mængde i det sene forår. I denne undersøgelse er den fundet hist og her i små mængder i den sydlige del af den Indre Grav og i den Ydre Grav.

26 24 Figur 4-16 Hurtigvoksende løstliggende trådalger stuves let sammen af vind og strøm og giver anledning til lugt- og æstetiske gener - her i den nordlige del af midterbassinet. Søsalat, Ulva lactuca En papirtynd blad eller pladeformet grønalge der i sin løstliggende vækstform kan danne kvadratmeterstore plader. Den findes i små mænger i hele den Indre Grav. Rørhinde Enteomorpha sp. En rørformet fasthæftet grønalge der især trives hvor der sker tilløb eller udsivning af næringsrigt ferskvand. Den blev fundet tre steder i det sydlige bassin og ved et udløb til den Ydre Grav. Rødtråd Ceramium sp. og ledtang Polysiphonia sp. Rødalgerne rødtråd og ledtang vokser på fast underlag på sten og moler, men findes ligesom vandhår også løsrevet og kan formentlig også vokse videre i denne form. Fundet sporadisk i det midterste bassin.

27 Dybdeudbredelse af vegetationen Vegetationens maximale dybdeudbredelse afhænger af en række faktorer, hvoraf lysnedtrængningen sædvanligvis er den vigtigste; således kan variationer i sigtdybe forklare størstedelen af variationen i dybdegrænser for vegetation i de danske farvande (Nielsen et al. 2002), og den maksimale dybdeudbredelse af rodfæstede planter svarer groft set til den gennemsnitlige sommersigtdybde. I et område som Stadsgraven med potentielt dårlige iltforhold ved bunden, kan iltvind også være med til at begrænse dybdeudbredelsen af vegetationen. Og mens vegetationen reagerer på lysforholdene som gennemsnit over uger eller måneder, kan selv kortvarige iltsvind slå planterne ihjel på de berørte dybder. Da både sigtdybde og iltforhold er snævert forbundet med næringsbelastningen, er dybdeudbredelsen af vegetation et følsomt mål for den generelle vandkvalitet, og dybdeudbredelsen af den rodfæstede vegetation indgår sædvanligvis i målsætningerne for et vandområde. arealdækning, % Nord Midt Syd Ydre ,5-1,0 1, ,5-2,0 2,0-2,5 2,5-3,0 3,0-3,5 dybdeintervaller, m Figur 4-17 Dybdefordeling af vegetationen i Stadsgravens fire bassiner i august Figuren er baseret på i alt 112 stationer. Data fra den Ydre Grav er ikke intervalopdelt og den viste værdi er derfor et gennemsnit fra 0 til 1,5 m.. I hvert af de undersøgte bassiner er den samlede vegetationsdækning maksimal på de laveste undersøgte dybder og aftager jævnt med dybden (Figur 4-17). Det er også karakteristisk, at i alle bassiner var andelen af alger størst på de laveste dybder (Figur 4-18). Dette er umiddelbart i modsætning til at alger kan vokse ved lavere lys end rodfæstede planter, men er i overensstemmelse med dybdefordelingen, der er fundet ude i Københavns Havn (Miljøkontrollen 2003).

28 26 Dækning, % Nord Rodfæstede Alger ,5-1,0 1, ,5-2,0 2,0-2,5 2,5-3,0 3,0-3,5 dækning, % Midt Rodfæstede Alger ,5-1,0 1, ,5-2,0 2,0-2,5 2,5-3,0 3,0-3,5 dækning, % Syd Rodfæstede Alger ,5-1,0 1, ,5-2,0 2,0-2,5 2,5-3,0 3,0-3,5 dækning, % Ydre Rodfæstede Alger ,5-1,5 1,5-2,5 2,5-3,5 dybdeintervaller, m Figur 4-18 Fordelingen af rodfæstede planter og alger over dybden i de fire undersøgt bassiner i Stadsgraven i august Standard error på målingerne er angivet ved lodrette linier.

29 27 Den rodfæstede vegetation aftager stejlt med dybden, og dette mønster er i modsætning til dybdeudbredelse (af de samme arter) ude i København Havn, hvor dækningen er jævnt høj indtil dybdegrænsen for hovedudbredelsen nås ved ca. 5 m. Dette kan skyldes at de dybere områder i Stadsgraven, der tidligere har været helt vegetationsløse, stadig er under kolonisering, at sedimentet er blødere og mindre velegnet på dybere vand, og at der måske stadig forekommer lejlighedsvise iltsvind der hæmmer vegetationen i de dybeste områder. Vegetationen i Stadsgraven er helt domineret af havgræs og krølhårstang, og de øvrige arter forekommer så sporadisk og i så lave tætheder at der ikke er grundlag for at analysere artforskelle i dybdefordelingen. 4.6 De enkelte bassiner Stadsgravens fire bassiner er indbyrdes forskellige og behandles enkeltvis i de følgende afsnit. Også bundfaunafordelingen omtales. Vegetation Indre Stadsgrav, nordre bassin Det nordligste bassin, Minebådsgraven, er væsentlig forskelligt fra de øvrige. Det er det mindste og dybeste og har den bedste vandkvalitet, da det modtager vand direkte fra havnen. Figur 4-4 viser at dette bassin har den største dækning af rodfæstede (55%) planter og en lav forekomst af alger. Langstilket havgræs dominerer ligesom i resten af Stadsgraven, men i dette bassin udgør børstebladet vandaks dog ca. 20 % af de rodfæstede planter, mens stor vandkrans blot forekommer sporadisk. Dette bassin udgår en mellemting mellem midterbassinet og den nærmeste del af havnen, hvor der forekommer en lidt mere varieret flora; i den nærmeste del Søminegraven dominere stor vandkrans, mens lidt længere oppe i Søminegraven og i Tømmer- og Erdkehlgraven er forekomsten af både vandaks og havgræs høj (Miljøkontrollen 2003). Algedækningen er forholdsvis lav men består foruden af de hurtigvoksende grønalger også af en smule blæretang på de få faste overflader der findes i bassinet. De hurtigvoksende grønalger domineres ligesom i resten af Stadsgraven af krølhårstang, men vandhår og søsalt forekommer også i rigelige mængder på lavt vand. Det er bemærkelsesværdigt at krølhårstang, der dominerer i Stadsgraven, kun blev fundet på én ud af 136 stationer i Københavns Havn i Vandhår og fedtmøg var de dominerende trådalger dér. Dybdefordeling I det nordre bassin har vegetationen den største dybdeudbredelse - og det er ikke kun fordi det er dybest. Selv på den dybeste station på 3,4 m, er arealdækningen med havgræs stadig mere end 40 % (Figur 4-18). Det stemmer med at sigtdybden i dette bassin var væsentlig større (>3,4 m) end i de øvrige bassiner. Vegetationsdækningen i dette bassin svarer nøje til den, der blev fundet ude i havnen i 2003; ca. 100 % ved 1,5-2,0 m og ca. 50 % ved 3,0-3,5 m. Dette kan forklares ved at bassinet står i direkte forbindelse med havnen, det har et lille volumen og dermed en kort opholdstid, og det er således at havnens forholdsvis gode vandkvalitet, der gør sig gældende i dette bassin.

30 28 Bundfauna Der blev fundet en del hjertemuslinger Cerastoderma sp. dyndsnegle og børsteorme ned til 2,7 m, mens der på den største dybde, 3,4 m, kun blev fundet en enkelt børsteorm, Nereis sp Indre Stadsgrav, midterste bassin Det midterste og største bassin er næsten to km langt. Række af bastioner giver en opdeling i 6-7 mindre afsnit med en maksimumdybder på kun 2-2,3 m. Den langsgående opblanding er derfor begrænset og det ses bl.a. ved, at der kan opretholdes en gradient i sigtdybden selvom gennemstrømningen formodentlig er ganske lav. Sigtdybden faldt fra mere end 2 m i det nordligste afsnit til 1,3 m i det sydligste i nærværende undersøgelse (Figur 4-1). Vegetation Hele bassinet er domineret af langstilket havgræs og krølhårstang, om end i noget lavere tætheder end i Minebådsgraven. Tætheden af havgræs er omkring 20 % i gennemsnit i de fleste afsnit, mens krølhårstang er mere variabel og svinger mellem 20 og 40 %. Der er rodfæstet vegetation på alle dybder Rodfæstede Alger dækning % Midterbassinets enkelte afsnit, nr. fra nord til syd Figur 4-19 Bastionerne opdeler midterbassinet i en række afsnit. Det ses at afsnit 5, udfor Christiania, har den ringeste dækning med rodfæstede planter, men til gengæld en høj dækning af alger. Værdierne er gennemsnit over hele dybden. Det nordligste afsnit (afsnit 1 på Figur 4-19) er atypisk ved foruden ca. 20 % havgræs også at have ca. 20 % børstebladet vandaks, der er koncentreret i den sydlige del af afsnittet og på overgangen til næste afsnit udfor Frederiks Bastion. Der er desuden en forekomst af vandhår i den vestlige del af afsnittet ud for Søminestationen og Charlotte Amalies Bastion. Begge arter forekommer hyppigt i Minebådsgraven nord for Refshalevej. En tæt forekomst af vandhår (Figur 4-16) kan skyldes en lokal næringsbelastning, men der er ikke beskrevet nogen udledninger fra hverken Søminestationen eller Charlotte Amalies Bastion.

31 29 Afsnittet mellem Sofie Hedvigs og Ulriks Bastion udfor Christiania har den tyndeste bestand (13 %) af rodfæstede planter og den højeste af krølhårstang (afsnit 5 på Figur 4-19). Dette kan være en respons på en lokal belastning med næringssalte fra Christiania. Stor vandkrans forekommer sporadisk og spredt i alle afsnit, med 30 % dækning på en enkelt station i afsnit 4 som det absolut højeste (Figur 4-12). Dybdeudbredelse Det midterste bassin har lavere maksimal dækningsgrad og især væsentlig lavere dybdeudbredelse end det nordlige bassin. Den samlede dækningsgrad aftager stærkt men jævnt med dybden (Figur 4-17) og ekstrapoleres den faldende kurve, fås en maksimal dybdeudbredelse på 2,5-3 m. Ingen af de undersøgte stationer var helt vegetationsløse, og med maksimumdybder på kun ca. 2,3 m er det heller ikke sandsynligt at der er større områder udenfor de undersøgte, der er helt uden rodfæstet vegetation. Alger (krølhårstang) dominerer i dybdeintervallerne 0,5-1,0 og 1,0-1,5 m med en gennemsnitlig dækning på hhv. 76 og 47 %, hvilket er de højeste værdier der er fundet i undersøgelsen. Den rodfæstede vegetationsdækning er lav, kun. 6 og 21 %, i disse dybder (Figur 4-18), og det er oplagt af tro at det tætte algedække er med til at hæmme den rodfæstede vegetation gennem skygning. Algedækningen kan dog variere i løbet af sæsonen og der er grænser for hvor håndfaste konklusioner der kan drages på baggrund af en enkelt indsamling. Bundfauna Bundfaunaen blev undersøgt på et transekt i afsnittet mellem Carl og Wilhelms Bastioner. Der blev fundet levende hjertemuslinger ud til den maksimale dybde på 2,1 m. Der blev også fundet dansemyggelarver (Chironimus sp) på alle dybder og sandmuslinger (Mya arenaria) ud til 1,7 m. Densiteten var lav, muslinger/m 2, men især hjertemuslingerne var forholdsvis store (op til mm) og dermed formodentlig mere end ét år gamle Indre Stadsgrav, sydlige bassin I modsætning til de øvrige bassiner er den sydlige bred i dette bassin befæstet og langs denne bred er der mindre områder med sten og anden hård bund. Det sydligste bassin stod tidligere i direkte forbindelse med havnen og havde derfor en bedre vandkvalitet end midterbassinet. Efter at gennemstrømning er blevet ensrettet fra nord til syd, er det sydlige bassin blevet det sidste i rækken og har derfor principielt den dårligste vankvalitet. Sigtdybden er da også lidt ringere end i midterbassinet. Vegetationen er ikke væsentlig forskellig fra den sydlige del af midterbassinet. Dækningen af rodfæstede planer er 26 %. Artsmæssigt bestod den kun af havgræs bortset fra nogle enkelte skud af vandkrans, der blev fundet på en enkelt station..

32 30 Figur 4-20 Det sydligste bassin i den Indre Grav krydses af en fodgængerbro fra Panterens Bastion til Amager Boulevard. Algedækningen var kun ca. 10 % og bestod af løstliggende krølhårstang, lidt vandhår, fedtmøg og rørhinde på nogen af de faste overflader der findes langs den sydlige bred. Dybdeudbredelse Det sydlige bassin ligner midterste med hensyn til både dækningsgrad og dybdeudbredelse af vegetation (Figur 4-17). Trods den lave sigtdybde var der rodfæstet vegetation helt ud til den dybeste station på 2,7 m. Dækningsgraden aftager også her stærkt med dybden og på de dybeste stationer bestod vegetationen kun af spredte skud af havgræs med en gennemsnitlig dækning på kun 4 %, men ingen af de undersøgte stationer var fuldstændig vegetationsløse. Ekstrapoleres den faldende kurve, fås en maksimal dybdeudbredelse på ca. 3 m. I modsætning til det midterste bassin har det sydlige bassin dominans af rodfæstet vegetation (havgræs) på alle dybder. Selv i det laveste dybdeinterval er algedækningen kun 30 % (Figur 4-18). At der overhovedet findes vegetation på 2,7 m er overraskende og i modstrid med en sigtdybde på kun 1,1 m. Sigtdybden må have været væsentlig bedre tidligere på sommeren. Bundfauna Bortset fra en enkelt sandmusling på 1 m's dybde blev der ikke fundet levende bundfauna i dette bassin. Vegetation Ydre Stadsgrav Den Ydre Stadsgrav er en 1-1,5 m dyb og 8-10 m bred kanal, der løber langs ydersiden af redanerne. Trods den lave dybde var der her - som det eneste område i stadsgravssystemet - adskillige stationer helt uden vegetation. På 13 af

33 31 21 stationer var der slet ikke rodfæstet vegetation og på de øvrige kun enkeltstående skud af vandaks eller havgræs, således at den gennemsnitlige dækning kun var ca. 1 %. Planterne stod på lavt vand inde langs bredden, mens midten af kanalen var helt fri for vegetation. Artsmæssig var der en nogenlunde ligelig fordeling mellem børstebladet vandaks og langstilket havgræs. Figur 4-21 Stadsgravssystemet er et grønt område af høj rekreativ værdi. Men den Ydre Grav har dårlig vandkvalitet, og mere end halvdelen af de undersøgte stationer var fuldstændigt vegetationsløse. Algevegetationen bestod udelukkende af krølhårstang bortset fra et lille ferskvandsudløb fra kolonihaverne ved st. 112, hvor der også blev fundet lidt vandhår og rørhinde. Den gennemsnitlige dækningsgrad var 16 %, og ligesom for de rodfæstede planter var dækningen størst langs bredden, mens midten af kanalen stort set var fri for alger. Dybdefordeling Vandskifte Prøverne i den Ydre Grav er indsamlet fra bredden, er derfor integreret over hele dybdeintervallet fra 0 til ca. 1,5 m. Alligevel var der som nævnt ovenfor adskillige stationer helt uden vegetation. Selvom sigtdybden kun var 0,8 m og der er en del skygning fra overhængende træer, må den manglende vegetation skyldes dårlige iltforhold med lejlighedsvise iltsvind - hvilket understøttes af sedimentets udseende og lugt. Sedimentet i kanalen var meget løst, sort og stinkende og der var ikke tegn på megen vandbevægelse. Vandbevægelse der skyldes vandstandsændringer i den Indre Grav vil være mest udpræget nær rørforbindelsen i den sydligste ende, og sedimentet var også knap så løst her. Hvis indpumpningen af vand i den nordlige ende af kanalen har været i drift på undersøgelsestidspunktet, er kapaciteten utilstrækkelig til at give en gennemstrømning, der kan opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet. Saliniteten i den Ydre Grav var på undersøgelsestidspunktet ca. 1 lavere end i resten af Stadsgraven. Det kan skyldes at vandet stammer fra et tidspunkt hvor saliniteten i den Indre Grav var lavere - men da saliniteten var nogenlunde ens fra nord til syd i den Indre Grav må det være længe siden. Det kan også skyldes tilløb/udsivning af ferskvand fra

34 32 landsiden. Men uanset hvad forklaringen er, betyder det at indpumpningen er utilstrækkelig. Det skal bemærkes at der i de 3 dage denne undersøgelse varede, heller ikke blev iagttaget nogen vandbevægelse i rørene mellem bassinerne i den Indre Grav Opfyldelse af målsætning Vandområdeplanen stiller en række kvalitetskrav til fosforkoncentration og sigtdybde samt at den "fastsiddende undervandsvegetation skal være udbredt til mindst 1 meters dybde" i den Indre Gravs tre bassiner. Der er ikke specifikke krav til dækningsgrad, men med en dækning af rodfæstede planter på 20 % eller mere ned til mindst 2 meters dybde må kravet siges at være rigeligt opfyldt i alle tre bassiner selvom dækningen er meget lav i den laveste del af det midterste bassin p.g.a. af kraftig algevækst. Et lignende krav vil ikke kunne opfyldes i den Ydre Grav før gennemstrømningen bliver væsentlig forbedret Tidligere undersøgelser I juli 1991 blev der lavet en oversigtlig vegetationsundersøgelse af fire transekter i den Indre Stadsgrav. I juli 1994 blev der lavet en undersøgelse af nogenlunde samme detaljeringsgrad som nærværende undersøgelse, men ligesom i 1991, kun i den Indre Stadsgrav. Der er tilsyneladende sket væsentlige ændringer i de forløbne 14 år: Artssammensætning 1991 I 1991 består den rodfæstede vegetation af almindelig havgræs (Ruppia maritima) med islæt af stor vandkrans i det midterste bassin. Der blev ikke fundet børstebladet vandaks eller langstilket havgræs. Algevegetationen domineres af vandhår med islæt af bl.a. søsalat (Anonym 1991) Tre år senere, i 1994, består den rodfæstede vegetation af børstebladet vandaks med kun et enkelt fund af stor vandkrans ved indløbet i det nordlige bassin. Der blev ikke fundet arter af havgræs. Algevegetationen domineres stadig af vandhår, men med indslag af bl.a. søsalat og fedtmøg i det nordlige og det sydlige bassin (Jensen, 1994) I 2005 domineres den rodfæstede vegetation af langstilket havgræs med indslag af stor vandkrans og børstebladet vandaks. Der blev ikke fundet almindelig havgræs. Algevegetationen domineres af krølhårstang med indslag af bl.a. vandhår og søsalat (Denne undersøgelse). Alger Krølhårstang er indvandret og har tilsyneladende overtaget vandhårs rolle som dominerende trådalge siden Det passer fint med at stadsgraven er blevet mindre eutrof og at lysforholdene ved bunden er blevet bedre i perioden. Vandhår vokser hurtigere end krølhårstang og kan derfor hurtigere komme igen

35 33 efter iltsvind, og den vokser i højere grad fasthæftet på den øvrige vegetation og ikke så ofte fritliggende på den bløde bund, som krølhårstang er i stand til. Rodfæstede planter Ændringen i de rodfæstede planter fra total dominans af almindelig havgræs i 1991 over børstebladet vandaks i 1994 til langstilket havgræs i 2005 er overraskende - og ikke særlig sandsynlig. Mens skift i artsdominans blandt de hurtigvoksende alger er almindelig både i løbet af vækstsæsonen og fra år til år, er ændringer i den rodfæstede vegetation en væsentlig langsommere proces. Alle de fundne rodfæstede planter er flerårige, men formerer sig desuden effektivt med frø. Stor vandkrans, børstebladet vandaks og langstilket havgræs er almindelige i Københavns Havn og kan sprede sig til Stadsgraven. Almindelig havgræs blev ikke fundet i havnen i 2003, men kan have vokset der tidligere. En indvandring der består af spredning, etablering og udkonkurrering af den eksisterende dominerende art tager tid, især fordi der ikke er et stærkt (kendt) selektionspres der tydeligt favoriserer den ene art frem for den anden. Skiftet fra '91 til '94 er formodentlig ikke reelt, men kan bero på en bestemmelsesfejl. Men da der ikke blev fundet vandaks i '91 og ikke havgræs i '94 er det ikke muligt at udtale sig om hvor fejlbestemmelsen måtte ligge. Hvis vandaksen i '94 i virkeligheden var en havgræs, har havgræs domineret hele tiden, og tilbage er kun problemet med at skelne mellem almindelig og langstilket havgræs. Hvis ikke planten er i blomst (Figur 4-7) er denne skelnen forholdsvis vanskelig i felten. Hvis havgræssen fra '91 i virkeligheden var børstebladet vandaks, betyder det at der siden er sket et skift i artsdominansen mellem '94 og '05. Det er en reel mulighed, da der flere gange er sket en væsentlig ændring i vækstbetingelserne i Stadsgraven i perioden. Det er dog ikke klart at ændringen i særlig grad skulle favorisere havgræs på bekostning af vandaks. Ude i havnen hvor begge arter forekommer side om side, er deres udbredelsesmønstre stort set identiske, blot forekommer vandaks i noget højere densiteter end havgræs (Miljøkontrollen 2003). Dybdeudbredelse I '91 er både havgræs, søsalat og vandhår udbredt til en dybde af ca. 2,0 m i det nordlige bassin, 1,0 m i det sydlige bassin og kun 0,5 m i det midterste bassin. Dvs. at al plantevækst er begrænset til en ganske smal bræmme langs kanten af bassinerne, bortset fra i det lille nordre bassin. I '94 er dybdeudbredelsen nogenlunde uændret i det nordlige bassin, omkring 2,0 m for vandaks og 2,5 m for alger. I det sydlige bassin er dybdegrænsen ca. 1,3 m for vandaks og 2,0 m for alger. I midterbassinet er dybdegrænsen ca. 1,3 m for vandaks og ca. 1,5 for vandhår. Det er påfaldende hvor store områder, der er fuldstændig vegetationsløse, selv oven for dybdegrænsen. Men det er især påfaldende, at der er en øvre dybdegrænse på 0,7 m (når sigtdybden var 0,5 m), over hvilken der ingen vegetation er - det omfatter hele dét dybdeinterval i det midterste bassin hvor vegetationen befandt sig i '91. Måske har der været lavvande længe, måske var der højvande under prøvetagningen og dybdemålin-

36 34 gerne ikke kalibreret - det vides ikke, men formentlig skal dybderne reduceres noget for at kunne sammenlignes direkte med undersøgelserne fra '91. Dybdeudbredelsen i 2005 er gennemgået tidligere i dette kapitel. Forbedringerne siden de tidligere undersøgelser er markante da der nu ikke er fuldstændig vegetationsløse områder, heller ikke på "dybt" vand. Figur 4-22 Krølhårstang og søsalat kan være fødegrundlag for en række arter - her for den lille dyndsnegl Hydrobia sp. i midterbassinet i Stadsgraven.

37 35 5 Samlet vurdering Stadsgraven er en serie kunstig brakvandsbassiner, der p.g.a. deres lave vanddybde har mulighed for en rig rodfæstet vegetation. Intern belastning, samt diffus belastning fra Christiania og kolonihaverne langs Kløvermarksvej har sammen med et dårligt eller manglende vandskifte givet et højt næringssaltniveau i vandsøjlen, lav sigtdybde og iltproblemer. Disse forhold har tidligere begrænset de rodfæstede planters udbredelse til en smal bræmme på lavt vand, hvilket fremgår af tidligere vegetationsundersøgelser fra 1991 og En ændret slusestyring har siden 1996 givet et bedre vandskifte, større sigtdybde og dermed bedre forhold for planterne. I 1999 og 2000 gav problemer med styring af sluserne dog de dårligste sigtdybder, der hidtil er målt, og vegetationen må igen have været hårdt trængt. De nuværende forhold må således betragtes som resultat af de sidste 4 års forbedrede forhold. Set i det lys er det overraskende at der i den Indre Stadsgrav allerede nu findes rodfæstede planter på alle dybder, selv i de dybeste dele af både det midterste og sydlige bassin hvor sigtdybden stadig ikke er optimal. For at vegetationen kan etablere sig vil man normalt forvente sigt til bunden, i hvert fald i en del af vækstsæsonen - og det er der hidtil ikke målt i den sydlige del af Stadsgravssystemet. Spredningen fra de lave til de dybe områder og etableringen af en høj og stabil dækning med rodfæstet vegetation er ikke afsluttet. Der er stadig en stærkt aftagende plantetæthed mod dybden, og i det store midter-bassin er dækningen med rodfæstede planter ringe, også på de lave dybder. Vegetationen er her domineret af trådalger ud til en dybde af 1,5 m. Vegetationen i Stadsgraven er helt domineret af havgræs og krølhårstang, og de øvrige arter forekommer så sporadisk og i så lave tætheder at der ikke er grundlag for at analysere artforskelle i dybdefordelingen. Målsætning er opfyldt m.h.t. sigtdybde og dybdeudbredelse i den Indre Stadsgrav, men da det er realistisk at få et godt vegetationsdække over hele bunden, er der ingen grund til ikke at stile efter dette. Det kan formodentlig opnås ved en præcis styring af det eksisterende slusesystem, således at gennemstrømningen maksimeres. Desuden er forbedringerne selvforstærkende, således at et godt plantedække foruden at binde en del næringssalte i plantebiomasse, stabiliserer sedimentet ved at forhindre resuspension, ilte overfladen og dermed nedsætte frigivelsen af næringssalte. Desuden vil en stabil sedimentoverflade give mulighed for etablering af en filtrerende muslingefauna, der yderligere kan forbedre lysforholdene. Det må dog forventes at der vil være en stor forekomst af trådalger på bunden i en del år frem, selv om vandkvalitet og sigtdybde