Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv"

Transkript

1 Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden er omkring 9 meter med en maksimal vanddybde på 12 meter. Vandet i Køge Bugt er brakvand, altså saltvand med lavt saltindhold. Generelt er Østersøen mindre salt Liste over det væsentligste vandløb til Køge Bugt Sydvestlige Amager Harrestrup Å St. Vejleå og Ll. Vejleå Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk. Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge. Køge Å. Vedskølle Å Tryggevælde Å. Småvandløb på Stevns.

2 end f.eks. Nordsøen, fordi havområdet er lukket og har stor tilførsel af fersk vand fra floder/vandløb. Dette gælder specielt for Køge Bugt. En del åer tilfører Køge Bugt vand gennem hele året omkring 220 mio. m 3 pr. år. Køge Bugt får derudover nyt saltvand nordfra Kattegat via Øresund og det mindre saltholdige vand fra Østersøen. Vandets saltindhold kaldes også for saliniteten. Det måles i promille (0/00 ) og er et mål for hvor mange gram salt der er pr gram vand. Saliniteten i Køge Bugt kan ændre sig alt efter vind og strømforholdene i området. I gennemsnit for Køge Bugt er saliniteten omkring 12 0/00, hvilket betyder Forslag til projekt Tag en cykeltur langs en del af Køge Bugt. Udtag prøver af vandet forskellige steder. Mål saliniteten med en sensor eller lav et kemiforsøg, hvor I bestemmer saliniteten. Vandprøverne kan også analyseres for indhold af nitrater og fosfor. 12 gram pr. liter vand. I Middelhavet og de store oceaner er den gennemsnitlige salinitet 35 0/00. Vandet med størst salinitet ligger dybest, fordi det har en større massefylde. Man kan derfor se at overfladevandet i Køge Bugt har en salinitet på 10 0/00 mens at bundvandets salinitet er 13 0/00. Omkring Kalveboderne, Hvidovre havn og Harrestrup å er saliniteten lavest - helt ned til 8 0/00. Opgaver a) Udregn rumfanget af vandet i Køgebugt. Brug tallene fra teksten (Husk at omregne til meter) b) Hvor mange procent pr. år tilføres Køge Bugt fra vandløbene? c) I gennemsnit regner det 600 mm pr.m 2 om året i området omkring Køge Bugt. Hvor mange m 3 vand tilføres der via regnvand? (Sammenlign med mængden af vand, der tilføres via vandløb). Groft set fordamper der lige så meget vand som mængden af regnvandet. Når vandet fordamper efterlades saltet i vandet. Fordampningen og regnen ændrer altså ikke saliniteten. d) Hvor mange kg salt er der i 1m 3 havvand med saliniteten 12 promille? e) SVÆRT. Udregn hvor meget vand, der skal tilføres Køge Bugt ude fra under forudsætningen af at saliniteten er konstant på 12 promille. Vi antager, at det ude fra kommende vand har saliniteten på 15 promille, og vi husker at det tilførte vand via vandløb er 220 mio. m 3.

3 Forsøg. Forsøget skal bruges til at illustrere, hvad der sker når saltvand og ferskvand vand mødes. Et gennemsigt kar deles op i to (brug f.eks. cellofan tapet fast med gaffatape). Der hældes vand i karet. I den ene del tilføres salt og noget farvestof. Fjern adskillelsen mellem de to dele og kig på, hvad der sker.

4 Hvor godt er vandet i Køge Bugt? Det svært at bekrive kort. Køge Bugt er udfordret, da der bor og arbejder mange mennesker i området. Der er industri, havne og tilhørende skibstrafik, som alle bidrager med en eller anden form for forurening. I det følgende bliver der fremhævet to eksempler til, hvordan vi bruger naturen som målestok for havvandets tilstand hhv. ålegræs og intersex hos snegle: Ålegræs. Ålegræs er en vandplante, der gror overalt i de danske farvande. Som plante har ålegræsset en naturlig gavnlig virkning for vandmiljøet, både hvad angår plante- og dyreliv. Men udbredelsen af ålegræs bruges også til at måle, hvor klart vandet er, og det kan indirekte give en indikation af om der er for meget fosfor og kvælstof i vandet. Tilstedeværelsen af meget kvælstof og fosfor (næringssalte) giver en forøget algevækst. Dette gør vandet mere grumset og uigennemsigtigt. Sollyset har derfor sværere ved at trænge ned i vandet, og planter som ålegræs kan derfor kun gro på lavere vand. I Køge Bugt kan ålegræs gro ned til omkring 5 meter. Dette betegnes som moderat vandkvalitet. Med fuldstændigt klart vand (optimal vandkvalitet) ville græsset kunne gro ned til 10 meter altså næsten over hele Køge Bugt. Figur. Klart vand hvor sollyset kan nå langt ned. Ålegræsset kan gro relativt dybt.

5 Figur. Viser effekten af vand med algevækst, hvor ålegræsset kun kan gro ved lavere vanddybder, hvor sollyset kan nå bunden. Kvælstofudledningen til Øresund kommer primært fra landbrug. Herudover er der også et væsentligt bidrag fra luften og fra rensningsanlæg. Fosforudledning kommer fra landbrug, rensningsanlæg og vandløb. Der er store årstidsvariationer i indholdet af kvælstof i vandet. Se figur nedenunder. Opgaver. Find forklaring på årstidsvariationer i kvælstof (nitrat) indholdet Kilde: Status for Øresunds Havmiljø, Jane Hansen et al Et højt indhold af næringssalte i havet er ikke godt for miljøet, derfor forsøger man at reducere indholdet på forskellig måde. Nedenunder ses en graf over indholdet af fosfortilførslen fra Danmark og Sverige til

6 Øresund over en årrække. Tallene i tabellen ved siden af viser fosfor udledning fra punktkilder (rensningsanlæg, industri mv) Kilde: Status for Øresunds Havmiljø, Jane Hansen et al Antal år efter 1990 tons fosfor pr. år Opgaver a) Undersøg om indholdet af fosfor kan beskrives med en eksponentiel aftagende udvikling. b) Hvor mange procent er fosforudledningen i gennemsnit blevet reduceret pr. år i perioden ? c) Hvad vil udledningen være i 2013, hvis udviklingen fortsætter?

7 Intersex hos snegle. Havne har generelt en ringere vandkvalitet som følge af forurening fra både og bygninger. En af forureningskilderne er TBT- et hormonlignende stof, der bruges i skibsmaling for at undgå, at alger o.l. sætter sig fast på skibsskroget. Stoffet TBT har vist sig at påvirke sneglenes køn ved, hvor f.eks. hunnerne udvikler mandlige kønsorganer.

8 Kilder og supplerende materiale. Vandplan Køge Bugt , Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011 Status for Øresunds Havmiljø, Jane Hansen et al Danmarks Naturfredningsforening (om ålegræs) Om TBT htm Øresund facts: Flaskehalsen i Øresund, Aktuel Naturvidenskav nr. 3, 2003.

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund 99 - ÖRESUNDSVATTENSAMARBETET ØRESUNDSVANDSAMARBEJDET Klimatiske forhold i året Året var relativt varmt og solrigt. Især var april og september usædvanlig solrig.

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats Notat RBU-påvirkninger I dette notat er beskrevet påvirkningen af forskellige vandforekomster fra regnbetingede udløb (RBU er) fra afløbssystemer. Notatet indeholder de ti største overløb uden planlagt

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold Badevandsprofil Kongshøj Camping Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 Vandstande, miljø samt myndigheds- og offentlighedsproces Torben S. Bojsen. Orbicon A/S. Reguleringstiltag til sikring mod oversvømmelse 29.

Læs mere

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold Badevandsprofil Tårup Strandcamping Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Q&A: Fra Bæk til Bælt

Q&A: Fra Bæk til Bælt Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold Badevandsprofil Strandhotellerne Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

NOTAT. Klik her for at angive tekst.

NOTAT. Klik her for at angive tekst. NOTAT Dato Klik her for at angive tekst. Miljø Vurdering af, at kommuneplantillæg nr. 5 for byudvikling i Køge Nord ikke vil have væsentlig indvirkning på Natura 2000-områder. Køge Rådhus Torvet 1 4600

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold Badevandsprofil Egernvej Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne og især

Læs mere

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 12. juli 2013

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 12. juli 2013 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 12. juli 2013 Klage til Ombudsmanden Uge 28 10. juli fremsendte Bæredygtigt Landbrug en klage over Fødevareministeren til Folketingets Ombudsmand. Vi har klaget over

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Information om Energinet.dk s genudskylning af kaverner (hulrum) i undergrunden under gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års Naturgas og Energinet.dk

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Søndergård

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Badevandsprofil for Vemmetofte Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Vemmetofte Strand Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Vemmetofte Strand Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Vemmetofte Strand

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Ansvarlig Faxe Kommune myndighed Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til badestederne

Læs mere

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til badestederne

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Beliggenhed Strandalleen 42 er beliggende i den nordlige del af Nyborg by. Stranden er vendt mod øst direkte til Storebælt.

Beliggenhed Strandalleen 42 er beliggende i den nordlige del af Nyborg by. Stranden er vendt mod øst direkte til Storebælt. Badevandsprofil Strandalléen 42 Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold

Formål og anvendelsesområde. Fysiske forhold Badevandsprofil Storebæltsbadet Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Strandholm På rute 209

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Kvælstof fejlvurderet. Grundlaget tvivlsomt

Kvælstof fejlvurderet. Grundlaget tvivlsomt Kvælstof - en dansk syndebuk Af cand. agro. P. Vejby-Sørensen, Hellerup. Indlæg ved heldagsmøde i udvalget vedr. en bæredygtig landbrugsudvikling den 21. august 1991. Da vandmiljøplanen blev vedtaget for

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Pasningsvejledning Brakvandsakvarium

Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Brakvandsakvariet egner sig til fisk, der naturligt er tilpasset et vist saltindhold i vandet. Dette inkluderer arter som sejlfinnemollyer, skyttefisk, dyndspringere,

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere