Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

Transkript

1 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade Kbh K NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p Report.docx Antal sider: 16 Sag : Ny færgehavn, Ballen, Samsø. Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Undersøgelsesområdet Nærværende dykkerundersøgelse Resultater Transektlinie 03 Den projekterede sejlrende (TR03) Transektlinie 01 Den projekterede nordlige mole (TR01) Transektlinie 02 Den projekterede sydlige mole (TR02) Transektlinie 06 Nord for havneanlæg, stenrev (TR06) Transektlinie 04 Nord for havneanlæg, bugt (TR04) Transektlinie 05 Syd for havneanlæg (TR05) Vurdering Projektleder: Forfatter: Grafik: Dataindsamling: Christian B. Hvidt Rune Frederiksen Christian B. Hvidt Rune Frederiksen Maks Klaustrup Christian B.Hvidt

2 NATURFOCUS Side 1 1 Baggrund I forbindelse med projekteret anlæg og drift af havnearealer til færgedrift, beliggende syd for Ballen Havn foretages der undersøgelse af de marinbiologiske forhold i området, herunder beskrivelse af forekommende habitattyper i de berørte nærområder. Der foretages på baggrund af nærværende dykkerundersøgelse en umiddelbar vurdering af områdets fysiske og biologiske tilstand samt hydrografiske og topografiske forhold, overfladesedimentfordeling og dominerende plante- og dyresamfund. Den biologiske screening er foretaget som transekt- og punktdyk, med dykkerbeskrivelse og fotodokumentation til verifikation af de biologiske samfund/naturtyper på 5 transekter. Desuden er havbundens struktur stedvist skannet i en samlet bredde af 120 meter ved hjælp af side scan-imaging. Transekterne er fordelt med ét transekt langs den foreslåede sejlrende, der i hele sin længde skal uddybes til 7,5 m, et transekter langs hver af de to foreslåede dækmoler (nordlige og sydlige mole), ét transekt syd for samt to transekter nord for den projekterede færgehavn men syd for den eksisterende Ballen fiskeri- og lystbådehavn.

3 NATURFOCUS Side 2 2 Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet er beliggende i kystområdet syd for Ballen Havn på østsiden af Samsø i Kattegat. Vanddybden i det undersøgte område er 0 til 9 m og arealet besigtiget ved dykkertransekter (TR) udgør i alt et område på ca. 1,4 km 2, figur 1. Figur 1. Undersøgelsesområdet og de undersøgte dykkertransekter ved Ballen havn, beliggende på østsiden af Samsø i Kattegat.

4 NATURFOCUS Side 3 3 Nærværende dykkerundersøgelse Det er den 9 november 2012 foretaget transekt- og punktdykninger til verificering af sedimentkarakter og marinbiologisk beskrivelse af dyre- og planteliv i undersøgelsesområdet. Desuden er de observerede fisk under dykningerne noteret. Transektdyk beskriver de overordnede sediment- og vegetationsforhold i stedfaste punkter langs transekterne suppleret med fotodokumentation. Der er indenfor undersøgelsesområdet foretaget transektdyk langs transekterne fra land og ud til vanddybde på ca. 8 meter. Et punktdyk beskriver sedimentsammensætning samt dyre- og planteliv inden for en cirkel af bunden på 25m². Havbunden er karakteriseret på baggrund af GEUS inddelinger af overfladesedimentet i 4 nedenstående substrattyper Substrattype 1 - sand/silt: Områder bestående primært af sand med varierende indslag af skaller og grus. Sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06 2,0 mm. Substrattype 2 - sand, grus og småsten: Meget varierende områder domineret af groft sand med varierende mængder af grus og småsten samt enkelt spredte store sten. Substratet består af en blanding af groft sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med størrelser ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten >10 cm. Substrattype 3 - sand, grus og småsten samt bestrøning (1-25 %) med sten >10 cm: områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten med en varierende mængde store sten >10 cm. Substrattypen er sammenlignelig med substrattype 2, men adskiller sig fra denne ved at indeholde et større antal sten >10 cm. Stenene ligger oftest spredt (bestrøning) og altid i et lag. Substrattype 4 - sten dækkende ca %: områder domineret af sten >10 cm (stenrev), men også med varierende indslag af sand, grus og småsten. Der kan også forekomme biogene rev og/eller kalkrev i denne substrattype. Som for naturtype 3 kan stenene ligge spredt i et lag, men substrattypen kan også indeholde egentlige stenrev som rejser sig over den omkringliggende bund med sten i flere lag (huledannende).

5 NATURFOCUS Side 4 4 Resultater Undersøgelsen af vegetation dækker både hårdbundens makroalger og blødbundens blomsterplanter. Tidspunktet for nærværende dykkerundersøgelse i november måned betyder, at der forventes kraftigt reduceret andel af enårige makroalgearter samt en reduktion af den samlede biomasse af vegetationen, som i væsentlighed har vækstsæson i perioden maj-august måned. Ved samtlige dykninger var sigten ved bunden god eller moderat god, hvilket vil sige med sigt op til 5-10 meter langs bunden. Der er på de undersøgte dykkertransekter og punkter fundet mellem 80 og 100% dækning af makroalger på den egnede hårdbund. Der ses en ensartet fordeling af dominansforhold på de 5 transekter. Makroalgevegetationen domineres på de laveste vanddybder (0-3m) af brunalgen Savtang, Fucus serratus. På dybder mellem 3 og 6 m dominerer bladformede rødalger, hovedsageligt arter indenfor Blodrød ribbeblad, Delesseria sanguinea og Fliget rødblad, Phyllophora pseudoceranoides, mens der på større dybder hovedsageligt forekommer store bladformede brunalger af Sukkertang, Laminaria saccharina og Fingertang, Laminaria digitata Der er i transektlinie 04 foretaget 2 punktdyk på henholdsvis 0,8-1,5 m s vanddybde og på 5 m s vanddybde. Der er samlet på de 2 undersøgte dykkerpunkter fundet 19 arter af makroalger fordelt på 11 rødalger, 8 brunalger og 0 grønalger. De enårige arter herunder løstliggende eutrofieringsbetingede trådalger er fåtallige eller helt væk på grund af undersøgelsestidspunktet i november måned. I alt er der registreret 20 arter af bundvegetation, jf. bilag 1. Ved undersøgelsen er der i alt registreret 19 arter af makroalger foruden blomsterplanten ålegræs. Transektlinie 02 og 05. Foto 64 og 136. Der er kun fundet sparsomme arealer med fastsiddende Ålegræs, Zostera marina. Ålegræs med dækningsgraden 1-10% er registreret i dybden 3,1-3,5 m på transekt 05 beliggende syd for det projekterede havneareal. Et enkelt frøskud af ålegræs er registreret på transektlinie 04 i bugten nord for det projekterede havneareal. Der er ikke registreret andre blomsterplanter i undersøgelsesområdet. Større sammenhængende områder med tæt ålegræsbevoksninger blev noteret syd for undersøgelsesområdet og der findes antageligt også tætte ålegræsbevoksninger længere nord for det undersøgte område. Ved dykkerundersøgelse af dyrelivet på bunden registreres hovedsageligt fastsiddende arter (epifauna) og mobile arter lige over og på havbunden. Ved identifikation under dykning er der i alt fundet 8 arter af bunddyr, jf. bilag 1. Dyrelivet på den jævne sand og grusbund består i altovervejende grad af nedgravede blødbundsarter, som ikke kan beskrives fyldestgørende ved en dykkerundersøgelse. På overfladen registreres der ekskrementhobe fra havbørsteormen Sandorm, Arenicola marina. Der blev desuden

6 NATURFOCUS Side 5 observeret 8 arter af bundlevende fisk i forbindelse med transektundersøgelserne, jf. bilag 1. Sandbund med talrige ekskrementhobe af sandorme Arenicola marina. Store sten med makroalger og stime af småtorsk Gadus morhua.transektlinie 06 og 05. Foto 8 og 107. Der er på enkelte lokaliteter fundet Blåmuslinger Mytilus edulis, med en dækning på <1-5 %. De registrerede individer af Blåmuslinger er store med tyk skal og derfor skønnet gamle og forholdsvis langsomtvoksende. Blåmuslingerne her er ikke bankedannende. 4.1 Transektlinie 03 Den projekterede sejlrende (TR03) Transektlinien følger den projekterede sejlrende, der forventes uddybet til 7, 5 m fridybde for færgefarten i hele transektets længde. Tæt ved kysten er en 25 bred zone med 90 % hårdbund bestående af fortrinsvis store og mellemstore sten >30 cm. Fra vanddybden 1,2 meter til 2,6 m findes et bælte langs hele kysten med rent sandbund uden vegetation (substrattype 1). Derefter kommer en blandet bund bestående hovedsageligt af sand og grus med mellemstore og store sten op til 1 meter der dækker mellem 5 og 25 % af bunden, af og til vekslende med bånd på ca m, hvor der findes op til 40% hårdbund med sten >10cm og op til 100 cm. Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 0,8 m til 8,1 m på transekten. Savtang, Fucus serratus dominerer makrolagevegetationen på lavt vand. TR03; vanddybde 1,3 m. Foto 2 og 4.

7 NATURFOCUS Side 6 Mindre eksemplarer (10-20cm) af Sukkertang, Laminaria saccharina på blandet bund af grus og småsten. TR03; vanddybde 7,0 m. Foto 16 og 17. Mindre eksemplarer (10-20cm) af Sukkertang, Laminaria saccharina på blandet bund af grus og småsten. TR03; vanddybde 8,1 m. Foto 18 og Transektlinie 01 Den projekterede nordlige mole (TR01) Transektlinien følger den projekterede nordlige mole, der forventes tildækkes med store kampesten som beskyttelse af havnebassinet for færgefarten. Ved kysten er en zone med 100 % hårdbund bestående af fortrinsvis store og mellemstore sten >30 cm (substrattype 4). Fra vanddybden 1,5 meter til 3,0 m findes et bælte langs hele kysten med rent sandbund uden vegetation (substrattype 1). Overgang mellem den bare sandflade og stenbunden på lavt vand. TR01; vanddybde 1,5 m. Foto 22 og 23.

8 NATURFOCUS Side 7 Bar sandbund med eskrementhobe af Sandorm, Arenicola marina. TR01; vanddybde 1,6 m. Foto 25 og 28. Blandet bund af grus og småsten med brun- og rødalger. TR01; vanddybde 3,1 m. Foto 30 og 29. Derefter kommer et regulært stenrev med 100% dækning af små og mellemstore sten med enkelte store sten op til 1 meter på vanddybden 3,1 til 3,3 meter (substrattype 4). Stenrevets udstrækning vurderes til 25 meter langs transekten. Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 0,5 m til 4,0 m på transekten. Brunalgen Fingertang, Laminaria digitata mellem rødalger. TR01; vanddybde 3,2 m. Foto 37 og Transektlinie 02 Den projekterede sydlige mole (TR02) Transektlinien følger den projekterede sydlige mole, der forventes tildækkes med store kampesten som beskyttelse af havnebassinet. Ved kysten er en 20 m bred zone med 100 % hårdbund bestående af fortrinsvis store og mellemstore sten >30 cm

9 NATURFOCUS Side 8 (substrattype 4). Fra vanddybden 1,6 meter til 2,5 m findes et bælte langs hele kysten med rent sandbund uden vegetation (substrattype 1). Der udenfor er et bredt bælte med vekslende bund bestående af 60-80% sand og groft sand med mellemstore og større sten på 30 til 60 cm (substrattype 3). Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 1,0 m til 4,5 m. Groft sand og overdækkede sten bevokset med rødalger. TR02; vanddybde 3,7 m. Foto 57 og 59. Savtang, Fucus serratus dominerer makroalgevegetationen på lavt vand. TR02; vanddybde 1,4 m. Foto 65 og Transektlinie 06 Nord for havneanlæg, stenrev (TR06) Langs hele dette transekt er der overvejende andel af hårdbund, hvor 40-80% af bunden er dækket af store sten i størrelsen cm med sand mellem(substrattype 4). På dybder over 4,4 m er der mindre områder bestående overvejende af sandbund 95%, men stadig med spredte store sten cm (substrattype 3). Makroalgedækningen på stenene er høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 0,8 m til 6,7 m på transekten. To punktdyk med detaljeret makroalgebestemmelse er foretaget langs dette transekt på hhv. 0,8-1,3 m og 5 m s vanddybde.

10 NATURFOCUS Side 9 Store sten med makroalger og stime af småtorsk Gadus morhua.tr06; vanddybde 1,5 m. Foto 106 og 109. Blæretang, Fucus vesiculosus og Savtang, Fucus serratus dominerer makroalgevegetationen på lavt vand.tr06; vanddybde 0,8-1,3 m. Foto 100 og 101. Blandet bund overvejende bestående af sandbund med små og mellemstore sten helt dækket af rødalger. Søstjerner og strandkrabber ses siddende på algerne. TR06; vanddybde 4,4 m. Foto 115 og 114.

11 NATURFOCUS Side 10 Enkelte eksemplarer af Fingertang, Laminaria digitata rager op over den tætte bevoksning af bladformede og trådformede rødalger, som udgør hovedparten af makroalgebiomassen på de store sten. På algerne vokser mange havsvampe af arten Brødkrummesvamp, Halichondria panicea (orange pletter) og havbørsteorme Posthornsorm, Spirorbis spirorbis.tr06; vanddybde 4,4 m. Foto 119 og Transektlinie 04 Nord for havneanlæg, bugt (TR04) Denne nordligste undersøgte transektlinie ligger i bugten syd for den eksisterende Ballen Havn. Transektet er karakteriseret ved bar sandbund uden vegetation (substrattype 1) fra strandkanten fortsættende i et bredt bælte ud til vanddybden 4,2 m, hvorefter der forekommer øget andel grus og småsten og mellem 5 og 15% store og mellemstore sten >50 cm (substrattype 3) ud til vanddybden 8,3 m. Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 1,5 m til 8,3 m på transekten. Bar sandbund med eskrementhobe af Sandorm, Arenicola marina. TR04 Nord for havneanlæg, bugt; vanddybde 1,5 m. Bar sandbund med et enkelt frøskud af Ålegræs, Zostera marina. TR04 Nord for havneanlæg, bugt; vanddybde 4,2 m. Foto 67 og 73.

12 NATURFOCUS Side 11 Typisk blandet bund med stor sten, 100% bevokset af røde kalkskorper og kødskorper, bladformede rødalger og brunalgen Fingertang. TR04; vanddybde 6,3 m og 7,9 m. Foto 81 og Transektlinie 05 Syd for havneanlæg (TR05) Denne transektlinie er den sydligste undersøgte. Ved kysten er en 15 meter bred zone med 80 % hårdbund bestående af små og mellemstore sten <30 cm (substrattype 4). Fra vanddybden 1,3 meter til 3,1 m findes et bælte langs hele kysten med ren sandbund uden vegetation (substrattype 1). Derefter kommer en blandet bund bestående hovedsageligt af sand og grus med mellemstore sten op til 60 cm, der dækker mellem 5 og 10 % af bunden (substrattype 3) samt mindre flader med fast ler, især omkring dybden 4,2 m. Overgang fra stendækket zone langs kysten og den bare sandbund. Savtang, Fucus serratus dominerer makroalgevegetationen på lavt vand TR05; vanddybde 1,3 m. Foto 122 og 123. Der er langs dette transekt fundet sparsomme arealer med fastsiddende Ålegræs, Zostera marina med dækningsgraden 1-10%, som er registreret i dybden 3,1-3,5 m. På lidt dybere vand findes der hovedsageligt grus og småsten med op til 30% sten >10cm og op til 100 cm (substrattype 3/4). Makroalgedækningen på stenene er 100%. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 1,3 m til 7,8 m på transekten.

13 NATURFOCUS Side 12 Blandet bund overvejende bestående af sandbund og mindre sten med savtang og rødalger. Der blev her fundet mindre ålegræsbevoksninger med tæt vækst. Skrubbe førsøger at skjule sig i sandet. TR05; vanddybde 3,2 m. Foto 127 og 130. Enkelte eksemplarer af Fingertang, Laminaria digitata rager op over den tætte bevoksning af bladformede og trådformede rødalger, som udgør hovedparten af makroalgebiomassen på de store sten. På algerne vokser mange havsvampe af arten Brødkrummesvamp, Halichondria panicea (orange pletter) og havbørsteorme Posthornsorm, Spirorbis spirorbis. TR05; vanddybde 7,8 m. Foto 148 og 150.

14 NATURFOCUS Side 13 5 Vurdering Der foretages en umiddelbar vurdering på baggrund af de registrerede bundforhold, vegetation, bundfauna og fisk. De registrerede sandflader inden for undersøgelsesområdet hører under naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand.de kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. De sparsomme arealer med fastsiddende Ålegræs, Zostera marina registreret syd for det projekterede havneareal hører under naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. De observerede stenforekomster vurderes flere steder at have revkarakter og være omfattende nok til at få betegnelsen naturtype 1170 Rev. Der er ikke fundet naturtyper, dyre- eller planteliv af særlig naturmæssig værdi indenfor undersøgelsesområdet. De fundne naturtyper, dyre- og planteliv i undersøgelsesområdet omkring det projekterede havneanlæg kan godt klare en temporær påvirkning af sedimentspild og/eller øget næringstoftilførsel fra uddybningsarbejde i forbindelse med etablering af havnebassin og sejlrende uden at skades og vurderes ikke at være truet af dette. I selve uddybningsarealerne fjernes al forekommende bundvegetation og bundfauna og disse arealer rekolonialiseres kun i yderst ringe grad af tilsvarende flora og fauna.

15 NATURFOCUS Side 14 Bilag 1. Artsliste Registrerede arter af bundvegetation, bundfauna og fisk Bundvegetation artsnavn latin artsnavn dansk dybde m dækning % egnet hårdbund (sten>10cm) Zostera marina Ålegræs 3, Brune skorper Brune skorper Brune skorper Brune skorper Chorda filum Strengetang Chordaria flagelliformis Pisketang Fucus serratus Savtang Fucus serratus Savtang Fucus vesiculosus Blæretang Halidrys siliquosa Skulpetang Laminaria digitata Fingertang Laminaria saccharina Sukkertang Ahnfeltia plicata Horntang Ceramium rubrum Almindelig klotang Ceramium rubrum Almindelig klotang Chondrus crispus Carrageentang Chondrus crispus Carrageentang Cystoclonium purpureum Grisehaletang Cystoclonium purpureum Grisehaletang Delesseria sanguinea Blodrød ribbeblad Furcellaria lumbricalis Gaffeltang Furcellaria lumbricalis Gaffeltang Hildenbrandia spp. Røde kødskorper Hildenbrandia spp. Røde kødskorper Membranoptera alata Vinget ribbeblad Phyllophora pseudoceranoides Fliget rødblad Phymatolithon spp. Røde kalkskorper Phymatolithon spp. Røde kalkskorper Polysiphonia fucoides Almindelig ledtang Polysiphonia fucoides Almindelig ledtang Bunddyr artsnavn latin artsnavn dansk dybde m hyppighed egnet hårdbund (sten>10cm) Mytilus edulis Blåmusling 5 mange 50 Littorina littorea Strandsnegl 1 mange 40 Carcinus maenas Strandkrabbe 1 få 40 Asterias rubens Søstjerne 1 enkelt 40 Halichondria panicea Brødkrummesvamp 5 mange 50 Spirorbis spirorbis Posthornsorm 5 mange 50 Arenicola marina Sandorm 3 mange 0 Crangon crangon Almindelig hestereje 3 få 0

16 NATURFOCUS Side 15 Fisk artsnavn latin artsnavn dansk dybde m Myoxocephalus Almindelig ulk 1 Gobiusculus flavescens Toplettet kutling 5 Platichthys flesus Skrubbe 3 Agonus cataphractus Panserulk 3 Pholis gunnelus Tangspræl 6 Pomatoschistus minutus Sandkutling 7 Gadus morhua Torsk 7 Merlangus merlangus Hvilling 2