DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG"

Transkript

1 Bemærk venligst: Indtil godkendt af Styrelsen gælder denne læreplan som vejledende for faget engelsk ved begge gymnasieoverbygninger under Dansk Skoleforening for Sydslesvig,. 1

2 DEL A Rammerne Forudsætning Identitet Formål Niveauer... 5 A niveau:... 6 B niveau: Læring Kerneproblemer Læring med henblik på erhvervelse af kompetencer generelt... 8 Faglig kompetence:... 9 Metodekompetence:... 9 Personlig kompetence:... 9 Social kompetence: Erhvervelse af kompetencer indenfor tværfaglige områder Læring Læringsperspektiver Læring i forskellige arbejdsformer reflekterende, kreativt og produktivt engagement nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både tale og skrift Vurdering og karaktergivning Vurderingskriterier Områder for bedømmelse: Undervisningsbidrag: Prøver Særlige ydelser Karaktergivning DEL B

3 Udgangssituationen for undervisningen Forudsætning Identitet Formål Faglig indlæring som erhvervelse af kompetencer Kompetencerne Faglig Sprog: Tekster og Medier Kulturforståelse Metode Personlig Social Bidrag af faget til indlæring i andre fag Dansk og Tysk Fremmedsprog Informationsteknologi Samfundsvidenskab Naturvidenskab Æstetik Filosofi Religion Kompetencevækst Tilrettelæggelse De tre faglige områder Sprog Sprogviden Sproglige færdigheder Tekster og medier Kulturforståelse Emner / Fagligt indhold

4 Forpligtende indhold Sprog Tekster og Medier Kulturforståelse Eksempler Sprog ( tilegnelse) Kunst og litteratur Individ og samfund Vedligeholdelse af det naturlige livsgrundlag Strukturforandringer Ligestilling og deltagelse Mindretalsliv Evaluering Undervisningsbidrag Bidragsformer Evalueringskriterier Klausurer Bilag: Fachanforderungen Englisch Rettenøgle

5 DEL A 1 Rammerne 1.1 Forudsætning Engelskundervisningen i gymnasiet er baseret på den forudsætning, at eleven har haft undervisning i faget i fællesskolen på et niveau, der svarer til den gældende læreplan. Undervisningen i gymnasiet bygger på den grundviden og de færdigheder, eleven har erhvervet i fællesskolen. 1.2 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder. 1.3 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleverne i faget engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret verden. Det er formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede landes samfundsforhold og kulturer, og at forståelse af deres egen kulturbaggrund dermed udvikles. Faget skaber grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige, kulturelle og æstetiske viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence. 1.4 Niveauer Undervisningen i faget finder normalt sted på A-niveau i et treårigt forløb, som dækker både gymnasiets introduktions- og kvalifikationsfase. Engelsk kan være det profildannende fag i den sproglige profil; i andre profiler kan faget indgå som profilstøttende fag. Niveauerne er defineret i det følgende: 5

6 A-niveau: Mål: en højere grad af refleksion over fagets teoretiske grundlag og sammenhæng. en højere grad af selvstændighed ved valg og anvendelse af metoder. en tættere sammenknytning af fagorienteret og tværfagligt arbejde. Krav: fordybelse i det faglige grundstof og indblik i fagets teoretiske grundlag. fortrolighed med forskellige fagspecifikke metoder. færdighed til at kunne tilrettelægge komplekse, materiale differentierede opgaver. Eleverne skal kunne: forstå forholdsvis kompleks mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner. beherske et varieret ordforråd, som gør det muligt, ubesværet at deltage i samtaler og diskussioner på engelsk. give længere, velstrukturerede mundtlige og skriftlige fremstillinger af komplekse sagsforhold på flydende, korrekt engelsk med forståelse for kommunikationssituationen. gøre rede for indhold, synspunkter og stilforskelle i forskellige typer engelsksprogede tekster og mediestof, herunder film. analysere og fortolke forskellige nyere og ældre teksttyper samt mediestof, herunder film, med anvendelse af faglig terminologi. perspektivere givne materialer litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk. anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af aktuelle forhold. orientere sig i et større engelsksproget stof, herunder sortere i og vurdere forskellige informationskilder. analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi. anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler. demonstrere indsigt i fagets identitet og metoder. B-niveau: 6

7 Mål: registrering af problemer og faglige sammenhænge såvel som fagets bidrag til almendannelse. anvendelse af væsentlige metoder. indsigt i eksemplariske tværfaglige sammenhænge. Krav: en styrkelse af den faglige grundviden og det kendskab, som muliggør et overblik over faget. særlig omhu i udvalget af fagspecifikke metoder. træning i arbejdsteknikker, der muliggør transfer mellem forskellige fagområder. Eleverne skal kunne: forstå mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner. beherske et varieret ordforråd, som gør det muligt at deltage i samtaler og diskussioner på engelsk. give nuancerede, sammenhængende mundtlige og skriftlige fremstillinger af alment kendte og faglige emner på et flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer engelsksprogede tekster og mediestof, herunder film. analysere og fortolke litterære tekster, ikke litterære tekster og mediestof, herunder film, med anvendelse af faglig terminologi. perspektivere givne materialer kulturelt, samfundsmæssigt og historisk. anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af aktuelle forhold. orientere sig i et større engelsksproget stof, herunder sortere i og vurdere forskellige informationskilder. analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi. anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler. demonstrere indsigt i fagets identitet og metoder. 7

8 2 Læring 2.1 Kerneproblemer Læring sker med henblik på udfordring af eleven overfor følgende forhold: elevens individualitet elevens forhold til sin omverden elevens forhold til den videnskabelige, teknologiske civilisation og kultur elevens samvirke med andre Kerneproblemer indeholder udfordringer og opgaver, der retter sig både mod den enkeltes personlige liv og dennes deltagelse i samfundet som aktiv samfundsborger. Med henblik på disse forhold begrundes såvel det individuelle mål som den samfundsmæssige nødvendighed af læring. At beskæftige sig med kerneproblemer retter sig specielt mod følgende: en bestemmelse og begrundelse af grundværdierne for det medmenneskelige fællesskab. Sådanne grundværdier er fred, menneskerettighederne, samlivet i en verden med forskellige kulturer, religioner, samfundsformer, folk og nationer. (kerneproblem 1: Grundværdier) en indsigt i værdier for det naturlige livsgrundlag, i eget helbred og dets pleje såvel som årsagerne, der kan true dette. (kerneproblem 2: Bevarelse af det naturlige livsgrundlag) indsigt i muligheder og risici, som ligger i samfundsmæssige, teknologiske og sociale forandringer og vurdering af disses følger for vores livsførelse. (kerneproblem 3: Strukturforandring) bestemmelse af og begrundelse for principperne om ligestilling mellem kvinde og mand; pige og dreng i familien; erhverv og samfund såvel som en undersøgelse af, hvordan det kan sættes på spil og/eller muliggøres. (kerneproblem 4: Ligestilling) bestemmelse af og begrundelse for alle menneskers rettigheder til at indrette deres politiske, kulturelle og samfundsmæssige livsforhold, og til at medvirke i, samt være medansvarlig for alle livets områder, såvel som en undersøgelse af, hvordan det kan sættes på spil og/eller muliggøres. (kerneproblem 5: aktiv deltagelse) 2.2 Læring med henblik på erhvervelse af kompetencer generelt Læring udvikler de 4 kompetencer, der modsvarer de udfordringer, som eleven senere møder i sit liv. Ethvert fag yder sit specielle bidrag til disse kompetencer og opnår derved sin særlige profil. Således bliver hvordan man lærer genstand for læring, og eleven samler læringserfaring. 8

9 Læringskompetence erhverves gennem følgende aspekter: Faglig kompetence: betyder evnen til at forstå et emne, at anvende erhvervet viden i handlings og nye læringssammenhænge, at tilslutte sig erkendelsesmæssige sammenhænge samt at kunne foretage en vurdering. Metodekompetence: betyder evnen til at arbejde resultatorienteret med et emne under inddragelse af regler og fremgangsmåder; at disponere over grundlæggende arbejdsteknikker, herunder informationsteknologi. Personlig kompetence: betyder evnen til at varetage ansvar for egen læring; dvs. evnen til at formulere egne behov og interesser, selvstændigt at planlægge læringsprocesser samt at gennemføre dem, gennemprøve resultaterne fra undervisningen, og i givet fald at korrigere og vurdere disse. Social kompetence: Betyder evnen til at iagttage andres fornødenheder og interesser, samt at forholde sig kritisk til deres forestillinger om læringssituationen, og at kunne arbejde konstruktivt sammen med andre. Faglig, metode, personlig og social kompetence betinger fuldt og helt hinanden. Disse er aspekter af en undervisning i sin helhed. Læringskompetencen er rettet mod handling, dvs. at den inkluderer den enkeltes færdigheder i at forholde sig ansvarligt, både samfundsmæssigt, erhvervsmæssigt og privat. 2.3 Erhvervelse af kompetencer indenfor tværfaglige områder Alle fag understøtter erhvervelse af kompetencer på følgende områder: Dansk og Tysk mundtligt og skriftligt udtryk arbejde med tekster sproglig refleksion 9

10 Fremmedsprog at lytte til, tale, læse og skrive i fremmede sprog Matematik arbejde med matematiske symboler og modeller samt matematiske metoder til problemløsning udvikling og anvendelse af computerbaserede simulationer af reale processer og strukturer Informatik brug af informations- og kommunikationsteknologier Samfundsvidenskabelig forståelse af de individuelle og samfundsmæssige livs-, tænkemåde, og handlingsbetingelser (historisk, geografisk, politisk, økonomisk, økologisk) Naturvidenskabelig empirisk-eksperimentel forskning, opdagelse og konstruktion i naturvidenskab og teknik Æstetik æstetisk iagttagelse, følelse, bedømmelse og formgivning Idræt idrætsmæssig handling kendskab til fysiologiske processer og betingelser holde sig til regler og optræde fair i kampe Filosofi og Religion tænkemåde og handling ifølge forskellige principper, betydningsudlægning og værdiorientering 3 Læring 3.1 Læringsperspektiver Læring orienterer sig mod kerneproblemer og mod erhvervelsen af kompetencer; derfor må undervisningens tilrettelæggelse baseres dels på tematiske sammenhænge og dels på bestemte arbejdsformer. 10

11 Læring i tematiske sammenhænge: temaet udgør den centrale del af undervisningen, som både den faglige og den tværfaglige undervisning retter sig mod. Sådanne temaer har en meningsgivende og systematiserende funktion og læring opstår inden for disse temaer. Læringen opstår gennem: elevens erfaringer og forestillinger. diskussion om kerneproblemer og erhvervelse af kompetencer. den faglige bestræbelse mod viden, færdigheder og erkendelse. temaorienteret undervisning er forpligtende En sådan læring er: handlingsorienteret; dvs. læring som forudsætning for handling. Det handler om de udfordringer og opgaver, som den lærende skal overkomme i sit private, erhvervsmæssige og politiske liv. læring gennem handling; herved uddybes og forstærkes læreprocessen. det skal føre til en helhedsopfattelse af både det individuelle og det samfundsmæssige liv. orienteret mod tilværelsen; dvs. vokser ud af de situationer, der har betydning for den lærendes eget liv og som knytter sig til deres liv. Læreprocesser, der orienterer sig mod den lærendes erfaring. erkendelsesudvidende; dvs. opøver en adfærd, som stræber mod indsigt og som lader sig bestemme gennem indsigt ændring af adfærd gennem indsigt styring af handling gennem refleksion over handlingssammenhænges kompleksitet (økonomiske, økologiske, sociale, politiske) 3.2 Læring i forskellige arbejdsformer Læring i gymnasiet retter sig mod den lærendes selvstændighed og initiativ i læreprocessen. De arbejdsformer bør derfor foretrækkes, som fremmer problemløsning og ansvarlighed samt giver eleven en chance for selv at styre læreprocessen gennem et aktivt, reflekterende, kreativt og produktivt engagement. 11

12 Undervisningen bør organiseres som en bred vifte af arbejdsformer. Herigennem sikres en alsidig udvikling af elevernes overordnede faglige og personlige kompetencer. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, og det skriftlige og mundtlige arbejde skal varieres, så eleverne udvikler en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både tale og skrift. Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst og emnearbejdet og som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal desuden indgå som selvstændig disciplin og tilrettelægges, så eleverne udvikler evnen til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling og til skriftligt at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt engelsk. Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så eleverne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer inden for både trykte tekster og digitale medier. I undervisningen arbejdes med både skriveprocessen, herunder forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier, og det færdige produkt og dets kvaliteter. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og så der skabes sammenhæng med skriftligt arbejde i andre fag. Projekter skal spille en vigtig rolle i undervisningen. Også her skal der være en progression i udvidelsen af arbejdsformer og tiltagende selvstændigt og metodebevidst arbejde. 4 Vurdering og karaktergivning 4.1 Vurderingskriterier Grundlaget for en vurdering udspringer af elevbidraget i faget, herunder erhvervelsen af kompetencer. Ved siden af ydelsen i områderne faglig og metodekompetence skal standpunktet i personlig og social kompetence også vurderes. Hertil hører færdigheder og indstillinger, som er vigtige, både for den personlige læring og for læring i grupper. 12

13 Kriterier og metoder for vurderingen offentliggøres for eleverne ved hvert semesters start. Lærerne har pligt til at evaluere elevernes præstation mindst en gang hvert semester. Elevernes personlige vurdering af egen indsats, såvel elevernes bedømmelse af hinanden, kan inddrages i bedømmelsesprocessen. Dette fritager dog ikke læreren fra at være eneansvarlig ved vurderingen af den individuelle indsats. 4.2 Områder for bedømmelse: Undervisningen i gymnasiet vurderes på baggrund af tre områder: undervisningsbidrag, prøver 1 og særlige ydelser 2. Undervisningsbidrag: Undervisningsbidrag omfatter al medvirken i undervisningen. Hertil hører: mundtlige ydelser praktiske ydelser skriftlige ydelser i den udstrækning, det ikke drejer sig om prøver Følgende forhold vil kunne vurderes: bidrag i undervisnings og gruppesamtaler foredrag og produkter bidrag til gruppe og projektarbejde arbejdet med og aflevering af individuelle og gruppeopgaver hjemmeopgaver og arbejdsmapper praktiske indslag og bidrag skriftlige prøver protokoller, referater (herunder brug af portfolio på internettet) projektpræsentationer medieprodukter Prøver Der afholdes prøver i faget efter de retningslinjer, der findes i OAPVO 3 1 Ty: Klassenarbeiten/Klausuren. 2 Ty: Besondere Lernleistung. 13

14 Særlige ydelser Disse kan forekomme i mange forskellige former (jf. OAPVO). De kan herunder ytre sig som resultatet af tværfaglige projekter, ligesom de kan indgå i studentereksamen. 4.3 Karaktergivning Halvårskarakteren opstår efter en afvejning af både faglig og pædagogisk art ud fra undervisningsbidraget, prøven og den særlige ydelse. Ved den samlede vurdering har undervisningsbidraget den største vægt. DEL B Udgangssituationen for undervisningen Forudsætning Eleverne, der starter i den gymnasiale overbygning, kommer fra en række forskellige fællesskoler i Sydslesvig eller fra skoler i Danmark. Læreplanen for Engelsk i fællesskolerne danner grundlaget for undervisningen i overbygningen. Der skal dog tages hensyn til elevernes niveauforskelle og individuelle erfaringer med engelsk fra tidligere skolegang, især i begyndelsen af det gymnasiale forløb. Alt efter deres skolegang og deres private omgivelser har eleverne også et forskelligt spektrum af erfaringer med engelsk og med sprogindlæring generelt. Identitet Elevernes baggrund med en aktiv tosprogethed udgør en decideret forskel, både for elever i Danmark og i Tyskland. Engelsk er for mange elever det tredje sprog, de kommer til at arbejde med i skolen. Dansk og tysk dominerer skolehverdagen. Selv om engelsk spiller den samme rolle som verdenssprog og dominant sprog i ungdomskulturen, er det en vigtig forskel i forhold til Danmark, at engelsk i Tyskland ikke spiller den samme rolle som kulturbærende sprog. Film og tv serier er f.eks. synkroniseret til tysk. Formål Formålet med undervisningen er at gøre eleverne i stand til at bruge engelsk som kommunikationsmiddel til at kunne begå sig i en verden, hvor det engelske sprog bliver stadig mere dominerende. Engelsk vil ofte være det sprog, der muliggør kontakt og kommunikation på tværs af grænser og kulturer. Som sådan er 3 Om Klassenarbeiten/Klausuren se: Omfanget af Klassenarbeiten i gymnasiet Runderlass, August 2009 (ændring til 7 Abs. 4 i OAPVO). 14

15 engelsk et færdighedsfag, hvorfor der må arbejdes med sprogets udtryksside. Ved kontakten med engelsktalende kulturer vil eleverne få mulighed for at erhverve forståelse for andre kulturer og deres udgangspunkt. På denne måde sættes elevernes egen kulturbaggrund i relief med et mere nuanceret syn på egen kultur til følge. De enkelte discipliner i faget udvikler hver for sig, og i samspil, viden og færdigheder, både på det sproglige og det kulturelle område. Dette er forudsætning for at kunne forberede eleverne til videregående studier efter endt gymnasieuddannelse. Man kan her tale om, at faget er specifikt studieforberedende, også i forhold til en kompetence i at læse tekster. Samtidig er faget med sit eget indhold og samspil med andre fag med til at opbygge en generel studiekompetence i kraft af både metoder og arbejdsformer. Således anskuet vil faget også være alment studieforberedende. Faglig indlæring som erhvervelse af kompetencer Eleverne skal øge deres kompetencer inden for de fire områder. Kompetencerne er på mange måder afhængige af hinanden og overlapper på mange områder. At skelne mellem dem skal hjælpe med til at organisere læreprocessen og evaluere elevens præstation. I faget engelsk er der tre områder, hvor eleverne tilegner sig kompetencer: Sprog, tekster og medier samt kulturforståelse. I de tre områder kan der være forskellige tyngdepunkter i formidlingen af kompetencer. Kompetencerne Faglig Sprog: Den faglige kompetence i området sprog orienterer sig efter den almene europæiske referenceramme 4 for at lære og formidle sprog. Eleverne skal tilegne sig og uddybe færdigheden til at skelne mellem engelsk som lingua franca og som nationalsprog i de anglofone lande. at orientere sig ved forbillede af educated native speakers i henhold til lexik, grammatik, pragmatik, udtale, intonation, ortografi og tegnsætning. at kommunikere flydende i hverdagssituationer i skolen og udenfor skolen såvel som i uddannelses- og arbejdssituationer

16 Tekster og Medier Eleverne skal tilegne sig og uddybe færdigheden til at arbejde med autentisk sprog i alle former for indtalte, skriftlige, auditive, visuelle tekster og kombinationer af disse (det udvidede tekstbegreb). at anvende og reflektere over forskellige metoder og fremgangsmåder i tekstanalyse, herunder kreative og produktorienterede former. at bruge det brede tilbud af medier for fremmedsproglige kommunikationsprocesser og forholde sig kritisk til dem Kulturforståelse Eleverne skal tilegne sig og uddybe færdigheden til at anvende sociokulturel viden om anglofone områder for at analysere og forstå deres sproglige og kulturelle pluralitet. at iagttage og reflektere over deres egen kultur fra de anglofone landes perspektiv og at erkende og bedømme de anglofone samfunds indflydelse på deres egen kultur. at kommunikere interkulturelt Metode- Eleverne skal tilegne sig færdigheden til at bruge teknikker i fremmedsprogsindlæring, også i tiltagende grad tværfagligt. at bruge forskellige medier målrettet, at tilpasse dem til situationen og emne, samt at forbedre deres anvendelse. at omgås med fremmedsproglige mangler og interkulturelle misforståelser på en måde, der er tilpasset situationen. at identificere metoder til at udvælge tekster og at bruge disse tekster som grundlag for deres egen tekstproduktion Personlig- Eleverne skal tilegne sig færdigheden og beredskab for at lære autonomt indenfor forskellige områder at bruge tilbud udenfor timerne og skolen til fremmedsprogsindlæring, samt sprogtests og konkurrencer til en bedre selvevaluering. at forudse kulturelle misforståelser og at reagere passende. at tage hensyn til subjektive faktorer i receptionen af tekster. 16

17 at omgås aktivt og produktivt med forskellige tekster og medier. at differentiere deres selvforståelse gennem konfrontation med kønsspecifikke kommunikations- og interaktionsmønstre og litterariske kvinde- og mandsbilleder Social- Eleverne skal tilegne sig færdigheden og beredskab for at opbygge aktive interkulturelle kontakter, samt at bruge dem og pleje dem på lang sigt. at respektere forskelligheden af mennesker gennem tiltagende fremmedsprogs- og kulturviden. at bruge den enkelte elevs styrker til gavn for helhedsproduktet i fælles tekstproduktive arbejder. tiltagende at strukturere arbejdet mere selvstændigt og at præsentere resultaterne med hensyn til adressaterne. at være igangsætter i samtaler. at reflektere over og respektere forskellige kvindelige og mandlige interpretations- og fortolkningsmønstre og bruge dem produktivt i indlæringsprocessen i grupper. Bidrag af faget til indlæring i andre fag Engelsk indgår i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige humanistiske fag. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil, som tydeliggør betydningen af engelsk som internationalt kommunikationssprog i en faglig sammenhæng. Engelskfaget yder bidrag til tilegnelsen af kompetencer, som ikke umiddelbart kan tilskrives deres faglige orientering, men som udvider og uddyber denne. Dermed lægges der også op til tværfagligt samarbejde. Eksempler for dette er: Dansk og Tysk Indflydelsen af det engelske sprog på det danske og det tyske sprog reflekteres. Færdighederne i arbejdet med tekster, der stammer fra engelskundervisningen, hjælper i arbejdet med modersmålstekster. 17

18 Fremmedsprog Viden og sprogtilegnelsesstrategier i engelsk letter indlæringen af andre fremmedsprog. Uddybelse af viden om grammatiske strukturer som basis for analogislutninger og sammenlignende arbejde. Informationsteknologi Udviklingen af sprogfærdighed fremmer den kreative og kritiske omgang med informations og kommunikationsmedier. Samfundsvidenskab Arbejdet med engelsksprogede livs og kulturområder muliggør en bedre forståelse af elevens eget samfund og kultur. Naturvidenskab Engelske sprogfærdigheder hjælper med research indenfor tværfaglige naturvidenskabelige og tekniske projekter. Æstetik Den udvidede sprogkompetence gør det muligt for eleverne at værdisætte og arbejde produktivt med forskellige kunstneriske udtryksformer fra den engelsksproglige verden. Filosofi-Religion Engelskundervisningen gør det muligt for eleverne at få indblik i hidtil ukendte erfaringsområder og værdisystemer. Kompetencevækst I løbet af gymnasiet bliver eleverne i stigende grad ansvarlige for selvstændig planlægning og arbejde i fællesskabet. I faget engelsk udviser kompetencetilvæksten sig i elevernes større evne til at knytte viden selvstændigt sammen og sætte den i overordnede sammenhæng, indenfor områderne sprog, interkulturel indlæring, arbejdet med tekster og medier. at forstå og tage stilling til tekster indenfor det udvidede tekstbegreb. at udtrykke sig og reagere differentieret og rimeligt i forskellige situationer. at vælge og selvstændigt anvende fagspecifikke og almene videnskabspropædeutiske arbejdsmetoder. 18

19 at arbejde selvstændigt og kooperativt på komplekse og omfangsrige projekter og problemstillinger. Tilrettelæggelse De tre faglige områder Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier og med strategier for fremmedsprogstilegnelse. Elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Undervisning i tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse skal tilpasses den faglige progression. Arbejdssproget er grundlæggende engelsk. Området sprog har grundlæggende betydning i engelsk undervisningen i gymnasiet. Succesrig kommunikation på engelsk kræver såvel lingvistisk viden samt at være i stand til at agere afhængigt af situationen og modtageren. Sprogområdet er først og fremmest rettet mod dannelse af saglig kompetence. Området tekster og medier tjener til fremskaffelse af informationer såvel som at give anledning til at tale og skrive. Udover den analytisk- interpretatoriske fremgangsmåde byder arbejdet med tekster og medier også på mange muligheder for kreative og formgivende udfoldelser. Området er således ikke kun velegnet til udvikling af faglig kompetence, men også metodisk-, social- og personlig kompetence. Området kulturforståelse i medier og tekster danner baggrund for sprogerhvervelse og sproghandling. Gennem interkulturel kommunikation styrkes alle fire kompetenceområder. Sprog For at kunne agere succesfuldt i interkulturelle omgivelser skal eleven arbejde kontinuerligt, især indenfor det leksikale og pragmatisk-stilistiske område. Sprogindlæring skal frem for alt forstås som sprogbrug i betydningsbærende sociokulturelle kontekster (communicating, language and cultural awareness, language learning awareness). 19

20 Sprogviden Udtale arbejdet på elevens egen udtale regionale og sociale udtalevarianter intonation og modulation Ortografi/tegnsætning arbejdet på elevens egen ortografi varianter i dialekter, sociolekter og reklame komparativ betragtning af danske (og tyske) regler internationale regler for citering ordbogsarbejde ordforråd arbejdet på elevens eget ordforråd opbygning af et fagligt ordforråd (job, kultur, litteratur, dagligdag...) opbygning af interaktionsordforråd for undervisningen opbygning af metaordforråd for forklaring og stillingtagen til sprog og tekster orddannelse og neologismer sprogmidler for den mundtlige kommunikation: introduktion, opretholdelse, emneskift, afslutning Grammatik/stilistik pleje og fordybelse af kendte strukturer kommunikativ betydning af grammatiske fejl generalisering, abstraktion og klassificering af sproglige fænomener strukturer i videnskabelige/jobrelaterede tekster tekstgrammatiske strukturer (f.eks. tider i narrative eller videnskabelige tekster) modalverber til differentiering af udsagn 20

21 Sproglige færdigheder Lytte/høreforståelse ekstensiv/intensiv lytning (listening for gist/detail) organisation og forberedelse (advance organisers/intelligent prediction/ anticipation/signals) stemmeleje/ordvalg (tone of voice/register) Tale fonetik kommunikationsstrategier og interaktion præcision i udtryk modulation/lydstyrke/flydende sprog Læse læsestrategier (bl.a. skimming, scanning, speed reading, search reading) afkodningsstrategier for tekster (bl.a. cohesion, logical devices) Skrive skriveanledning (personal/public/social/study/institutional/creative writing) struktur/layout tegnsætning stil rimelighed Oversætte agere som mellemmand og tolk (ikke professionel tolkning og oversættelse) Præsentationsformer præsentere eksemplariske undervisningsmaterialer korte foredrag (med visualisering) bogpræsentationer præsentation af tekst- og materialesamlinger forklaring af sproglige problemer (ordforråd, grammatik) Sproglig produktion (mundtlig og skriftlig) beskrive 21

22 berette fortælle og udtrykke følelser forklare tage stilling og vurdere Sprogrefleksion joborienteret kommunikation geografiske/sociale varianter af engelsk (slang, dialekt, sociolekt) brug af engelsk i ikke-engelsksproglig hverdag / indflydelse på andre sprog videnskabsorienteret kommunikation æstetisk-orienteret kommunikation funktion og virkning af sproglige midler (retorik, manipulation gennem sproget) Tekster og medier Tekstbegrebet, der ligger til grund for området, er bredt. Målet for interkulturel handlingsevne og de mange forandringer i ens eget land og i mållandene (mediesamfundet) fører til et udvidet tekstbegreb, som sætter alle former for tekster lige i undervisningen (trykte tekster, billede, audio, elektroniske medier). Dette tekstbegreb udvider spektrummet for de relevante måder, teksterne bearbejdes på i undervisningen. Alle former for tekster er ligeberettigede. I undervisningen i gymnasiet arbejdes der med autentiske tekster i stedet for didaktiseret materiale. I udvalget af teksterne bliver der tilgodeset såvel skriftlige som mundtlige tekstsorter. Reception (afkodning) research systematisering / udvælgelse afkode / lukke op tage noter Refleksion (reproduktion, analyse, interpretation) sammenfatning tekstart-afhængige strategier tekstens struktur nøglebegreber skueplads / atmosfære narrative perspektiver intrinsisk / ekstrinsisk tilgang 22

23 karakterisering Produktion (stillingtagen, kreative-produktive ydelser, formgivning) scenisk interpretation / rollespil job-specifikke tekster plakater / folder photo stories videoer / lydoptagelser dagbøger / læsedagbøger litterære tekster essays anmeldelser / kommentarer Kulturforståelse I henhold til målet om interkulturel handlingsevne erhverver eleverne i engelskundervisningen kundskaber og strategier i omgang med mennesker fra andre kulturkredse. For at kunne tematisere fællesskaber og forskelle og omsætte dem sprogligt, erhverves der i undervisningen autentisk indblik i mangfoldigheden af livsbetingelserne i de anglofone lande samt færdigheder i interkulturel kommunikation. Interkulturel læring omfatter alle sociokulturelle emner fra den engelsktalende verden. Arbejdet med den sproglige og kulturelle pluralisme i det anglofone sprogområde betyder, at viden om USA og GB uddybes, men også, at der tages hensyn til det canadiske, afrikanske, asiatisk-pacifikke og/eller det australske og new zealandske område. Eleverne erhverver viden og færdigheder, men lærer samtidig at relativere egne synspunkter. I undervisningen og i arbejdet med emnerne tages derfor også hensyn til metoder, der muliggør et skift i perspektiv og fremmer evnen til formidling mellem elevernes eget og det fremmede perspektiv. Erhvervelse af strategier for forudsigelse, identifikation og analyse af kulturbetingede misforståelser har i denne sammenhæng en særlig betydning. Et særligt fokus skal også ligge på mindretalsemner. Eleverne har en identitet som medlemmer af det danske mindretal. I den engelsktalende verden findes mange eksempler på mindretal, som kan vurderes med henblik på deres historiske, sociale, kulturelle og politiske dimensioner. Her har eleverne mulighed for at sammenligne, perspektivere og arbejde med deres hverdag og lignende situationer på engelsk. Området kulturforståelse omfatter de følgende emneområder (jf. kerneproblemer i kapitel 2.2): Sprogtilegnelse Kunst og litteratur Individ og samfund 23

24 Vedligeholdelse af det naturlige livsgrundlag Strukturforandringer Ligestilling og deltagelse Mindretalsliv Emner / Fagligt indhold Forpligtende indhold Følgende kriterier kan være hjælpsomme i udvalget af emner og indhold: Undervisningen skal være eksemplarisk; der skal undgås en ophobning af stof. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes viden. Læringstilvækst og progression skal tydeliggøres. Elementær indlæring, at øve og gentage, skal stå i et afbalanceret forhold til problemløsende indlæring. Det udvalgte undervisningsindhold muliggør også metodisk selvstændigt arbejde i et fagligt og tværfagligt perspektiv. Tekster og medier skal gøre det muligt for eleverne at komme med indholdsmæssigt interessante og sprogligt acceptable udtalelser om dem selv og de præsenterede emner. Kompetencerne skal stå i centrum for indlæringens mål. Ud fra dette skal udsagnene om forpligtende indhold i læreplanen forstås. Sprog Kernestoffet er: det engelske sprogs grammatik, ortografi og tegnsætning idiomatik, ordforråd og orddannelse principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng kommunikationsformer og kommunikationsstrategier standardsprog og variation, herunder elementer af det engelske sprogs udvikling og det engelske sprog som globalt kommunikationssprog tekstanalytiske begreber Tekster og Medier Kernestoffet er: et bredt udvalg af nyere litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof et bredt udvalg af litterære tekster fra forskellige perioder uddrag af Shakespeares værker 24

25 væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie Forholdet mellem litterære og ikke-litterære tekster skal være lige og afbalanceret. I arbejdet med tekster skal forholdet mellem tekstanalytiske arbejdsformer og kreative-produktive aktiviteter være lige og afbalanceret. Litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof, som indgår i kernestoffet, skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk. Der skal læses mindst tre hele værker (drama og roman). Kulturforståelse Kernestoffet er væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden. De syv emneområder fra kapitel 3.3 skal undervises forpligtende med mindst et tema/forløb. Igennem litterære tekster og ikke-litterære tekster formidles et indtryk af Shakespeares tid og hans arbejdes mangfoldighed; hans samtids modtagelse behandles også. I udvalget af emner og indhold er underviseren fri; faggruppen koordinerer forløbene i faget. 25

26 Eksempler Sprog (-tilegnelse) Emner Indhold Systematic Language Acquisition Learning strategies Skills and text management Error monitoring Cross-age tutoring The global sway of English Varieties of English in Anglophone countries English and its influence on other languages English at work Job profiles Focus on special sectors (agriculture and agronomy, nutrition, technical branches, business and economics) Kunst og litteratur Emner Indhold Understanding texts Intrinsic and extrinsic approach Tools for text comprehension, analysis, interpretation Media literacy Film analysis Tampering with texts Filmed (dramatised) literature Shakespeare then and now Elizabethan World Picture Shakespeare's England Shakespeare on stage Shakespeare's themes and language The Empire writes back Commonwealth authors Room for a poem Poems on audio, video and the Web Writing/Recording/Performing poetry 26

27 Individ og samfund Emner Indhold Democracy in action Current issues in Anglophone countries Birth of a Nation Struggles for independence (USA, India) Commonwealth of Nations Power and Corruption Colonialism Capital punishment The British Monarchy Individual and collective disobedience Civil Rights Movements; Thoreau's resistance to government Vedligeholdelse af det naturlige livsgrundlag Emner Indhold Planet Earth and Beyond Space technology Automation Genetic engineering Exploiting and preserving nature Agriculture in Anglophone countries Exploitation of natural resources National Parks 27

28 Strukturforandringer Emner Indhold Rural life styles New England Victorian England Australian Outback Regionalism Silicon Glen Bible Belt Brokers Belt Microcosm: urban neighbourhoods Notting Hill Tribeca Hollywood Ligestilling og deltagelse Emner Indhold Gender roles Pioneer Women Women's Rights Movements Men and Aids - women and Aids Growing up School systems Teenage idols The generation gap Individuality vs. mainstream conformity Ethnic distinction (Hyphenated Americans) Cultural distinction (Hudson River School of Painting) Social distinction (gay USA, sects) 28

29 Mindretalsliv Emner Indhold Historical dimensions Multicultural London Immigration to the USA The Commonwealth Conflicts Northern Ireland Conflict Québec Segregation and Integration African Americans; Native Americans Apartheid and beyond; Aboriginal Australians Evaluering Der skelnes mellem løbende evaluering for undervisningsbidragene og klausurer/særlig ydelse. Den løbende evaluering skal være både formativ og summativ. Formålet er at støtte og styrke elevernes kompetencer og læringsproces. Undervisningsbidrag Bidragsformer Der er undervisningsbidrag i mundtlig og skriftlig form, såvel som praktiske kreative bidrag. Mundtlige undervisningsbidrag bidrag til samtaler i undervisningen lektier bidrag til partner- og gruppearbejde oplæg præsentationer af resultater fra gruppe-, pararbejde og projekter fagspecifikke interaktive former (debate, talk show, interview, panel discussion, simulation, role play, acting) 29

30 Skriftlige undervisningsbidrag tests lektier protokoller, arbejdspapirer, referater, projektrapporter resultater fra produktorienterede enheder undervisningstilhørende dossiers læsningstilhørende aktiviteter timeplaner fra cross-age tutoring handouts / abstracts drejebøger for omsættelse af litterære forlæg Praktisk-kreative undervisningsbidrag fremstilling af produkter, f.eks. modeller optræden (roleplays, simulationer, freeze frames) billeder og grafiske produkter (f.eks. scenebilleder, charts, portfolios, manuals) videoer recitationer Evalueringskriterier Kriterierne tilordnes de fire kompetenceområder. Faglig kompetence: fokus på emnet og det faglige faglig basis og korrekthed sproglig og fagterminologisk præcision differentieringsevne grad af selvstændighed problembevidsthed og udvikling af problemstillinger (især i projekter) originalitet og kreativitet fagrelateret dømmekraft 30

31 Metode kompetence: citations- og bibliografiteknik differentiering mellem egne og andres udsagn logik i tankeføringen planlægning og udførelse af projektarbejde klarhed, strukturering, visualisering i præsentationen af informationer medieindsats i arbejdet og præsentationen metoderefleksion Socialkompetence: engagement spørgsmålsberedskab tydeliggørelse og forklaring af elevens egen position kritik (også selvkritik) refleksion over elevens egen læringstilvækst selvstændigt arbejde med mangler Personlig kompetence: hensyntagen til andres impulser og læringsbehov pålidelighed i partner- og gruppearbejde samtale og argumentationsevne kompromisvilje i fælles projekter udvikling af konfliktløsningsstrategier mæglergerning Klausurer Tal, omfang, udformning og evaluering af klausurer fremgår af Fachanforderungen. Klassenarbeitserlass. skolernes regelsæt for klausurer. 31

32 Form og evalueringskriterier fremgår af: Abiturprüfungsverordnung, Einheitliche Prüfungsverordnung (EPA) Sværhedsgraden af klausurerne skal i løbet af gymnasiet tilpasses EPAs krav for studentereksamen. 32

33 Bilag: Fachanforderungen Englisch Rettenøgle Korrekturtegn Fejlen markeres i teksten ved understregning; korrekturtegn og kommentarer placeres i margin. Fælles korrekturtegn F = flygtighedsfejl (tæller ikke med i vægtning) - = mindre fejl, halv fejl / = fejl + = grov fejl Sproglige fejltyper: R = retskrivning Z = tegnsætning (Zeichensetzung) Zt = tid, grammatisk tid (Zeit) Gr = grammatik S = sætningsbygning W = ordfejl (Wort) Fr = fremmedord (Fremdwort) A = udtryk (Ausdruck) Stil = stil Wh = gentagelse (Wiederholung) Andre fejltyper: Inh. = indhold (Inhalt) Aufb./Gedf. = opbygning (Aufbau und Gedankenführung) Valg af kuglepen: elev blå / sort lærer rød censor rød (en anden nuance eller skriftbredde) 33

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Undervisningsvejledning til engelsk B-niveau

Undervisningsvejledning til engelsk B-niveau Lærerplanen er citeret i kursiv. Undervisningsvejledning til engelsk B-niveau 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Ugeplan...2. Fælles læsning...3. Individuel læsning...3. Grammatik...3. Internet...3. Fælles mål...3

Ugeplan...2. Fælles læsning...3. Individuel læsning...3. Grammatik...3. Internet...3. Fælles mål...3 Indholdsfortegnelse: Ugeplan...2 Fælles læsning...3 Individuel læsning...3 Grammatik...3 Internet...3 Fælles mål...3 1 Ugeplan Grammatik og It integreres i undervisningen gennem hele forløbet. UGE Emne

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 17 Rybners

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Dansk som andetsprog, basis

Dansk som andetsprog, basis avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14-15 EUC

Læs mere

Dette betyder at eleverne i faget engelsk skal lære at tale og skrive og læse engelsk og opnå forståelse for engelsk sprogede kulturer

Dette betyder at eleverne i faget engelsk skal lære at tale og skrive og læse engelsk og opnå forståelse for engelsk sprogede kulturer Engelsk C 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, kulturer i engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Faget omfatter anvendelse

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse Læseplan for tilbudsfaget tysk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 Tværgående temaer It og medier 7 Innovation

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III Ecoles européennes Bureau du Secrétaire général Unité de développement pédagogique Réf. : 2010-D-49-da-3 DANSK VERSION Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III APPROUVE PAR

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012)

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Studieplan Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Dato: 02-04-2012 Studieplanhh1211-F12-2.0-MAR Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 3 1.0 Dansk-A... 4 2.0 Engelsk-A... 5 3.0 Matematik-C/B...

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf. 9814 7033, e- mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 2010/2011 9.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf. 9814 7033, e- mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 2010/2011 9. Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf. 9814 7033, email: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 2010/2011 9. Klasse, engelsk Grammatik: vi arbejder gennem hele året med en Learning Log, hvori eleverne får

Læs mere