LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools"

Transkript

1 Europaskolerne Ref.: da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April Lisboa Entry into force: September D-192-da-4 1

2 Læreplan Dansk III Indhold: Kapitel 1: sekundær 1.0 Generelle mål for undervisningen 1.2 Fagspecifikke mål 2.0 Indhold (viden og færdigheder) 3.0 Metode 4.0 Evaluering 4.1 Generelle principper for evaluering 4.2 Deltagelse i undervisningen 4.3 Skriftligt arbejde/prøver Kapitel 2: sekundær 1.0 Generelle mål for undervisningen 1.2 Fagspecifikke mål 2.0 Indhold (viden og færdigheder) 3.0 Metode 4.0 Evaluering 4.1 Generelle principper for evaluering 4.2 Deltagelse i undervisningen 4.3 Skriftligt arbejde/prøver Kapitel 3: sekundær 1.0 Generelle mål for undervisningen 1.2 Fagspecifikke mål 2.0 Indhold (viden og færdigheder) 3.0 Metode 4.0 Evaluering 4.1 Generelle principper for evaluering 4.2 Deltagelse i undervisningen 4.3 Skriftligt arbejde/prøver Kapitel 1: sekundær 1.0 Generelle mål for undervisningen For Europaskolernes sekundærområde gælder principielt skolens dobbelte mål, nemlig at varetage såvel undervisningsmæssige som alment dannende opgaver. Begrebet undervisning dækker først og fremmest formidlingen af kundskaber, indsigt, færdigheder og kvalifikationer. I mødet med udvalgte temaer og emner i de enkelte undervisningsfag skal eleverne lære at forstå, gengive, tyde, vurdere og anvende bestemte sammenhænge, problemer, løsningsmuligheder og erkendelser. Over for dette henviser begrebet almen dannelse først og fremmest til at udvikle den personlige myndighed og den kritiske sans hos eleven. I skolens dagligdag kan disse to begreber ikke skilles fra hinanden. Undervisning og almen dannelse er hele tiden flettet sammen og øver gensidig indflydelse på hinanden. Disse to centrale målsætninger, der hører hjemme i al sekundærundervisning, får deres særlige betydning og særlige dynamik netop i den europæiske kontekst. Det sker gennem en 2007-D-192-da-4 2

3 styrkelse af bevidstheden om den europæiske virkeligheds mangfoldighed og kulturelle rigdom. Det er målet, at denne bevidsthed hos eleverne og de erfaringer, de opnår gennem den europæiske sameksistens, resulterer i en adfærd, som samtidig med at egen identitet bevares, understreger respekten for hvert enkelt europæisk lands traditioner. 1.2 Fagspecifikke mål Eleverne/kursisterne skal kunne: forstå hovedindholdet, når der tales et enkelt dansk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende dansk om kendte såvel som almene emner læse og i hovedtræk forstå bearbejdet dansk skønlitteratur samt sagprosa i et enkelt sprog mundtligt redegøre for et kendt emne på et enkelt og sammenhængende dansk udtrykke sig skriftligt om kendte såvel som almene emner på et enkelt og sammenhængende dansk anvende det erhvervede kendskab til danske kultur- og samfundsforhold i samtale på dansk og i arbejdet med de studerede emner relatere det erhvervede kendskab til danske kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde anvende to-sprogede ordbøger og en elementær dansk grammatik. 2.0 Indhold (viden og færdigheder) Kernestoffet er: de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne/kursisterne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner de grundlæggende elementer i dansk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt nutidige mundtlige og skriftlige udtryksformer fra Danmark historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner centrale samfundsmæssige forhold i Danmark. 3.0 Metode Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Eleverne skal erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes muligheder for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Et sammenhængende sprog prioriteres højere end sproglig præcision. Et vist kendskab til lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde en kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår på dansk. Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet gennem forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres heri. Arbejdsformerne vælges under hensyntagen til variation og progression, og der anvendes fortrinsvis interaktive arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes kommunikative 2007-D-192-da-4 3

4 kompetence. Forståelse af talt dansk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier. Arbejdet med dansk kultur og samfundsforhold inddrages/integreres løbende i arbejdet med stoffet. Skriftligt arbejde inddrages i begrænset omfang som en støttedisciplin til den mundtlige dimension. 4.0 Evaluering 4.1 Generelle principper for evaluering Evaluering er kontinuerlig proces og skal informere om læreprocessens udvikling hos eleverne. Evalueringen er fremadrettet og giver grundlaget for den videre undervisning af eleverne og spiller en vigtig rolle for elever, forældre og skole i forbindelse med vejledningen om elevernes videre uddannelsesforløb. Evaluering behøver ikke altid at være knyttet til karakterer og må ikke bruges disciplinært. Den skal bedømme præstationer, gøre det muligt for eleverne at bedømme deres egen indsats og motivere dem i det daglige arbejde. For lærerne er resultaterne af evalueringen anledning til at efterprøve undervisningens målsætning, metoder og resultater. Til denne pædagogiske målsætning for evalueringen knytter sig følgende principper for karaktergivningen: - Karaktergivningen omfatter alle bidrag, som eleverne har ydet i forbindelse med undervisningen, dvs. mundtlige og skriftlige bidrag, prøver og evt. praktiske præstationer. - Karaktergivningen vedrører det, som er formidlet, tilegnet og øvet i undervisningen. - Karaktergivning forudsætter, at eleverne i undervisningen har haft lejlighed til at sætte sig ind i og forberede sig på stoffet. - Genstand for bedømmelsen er omfanget af kundskaber, den korrekte og selvstændige anvendelse af dem samt evner, færdigheder og udtryksform. Det betyder, at de krav, der stilles i undervisningen, må være udformet sådan, at de - tilpasset undervisningstrinet - ud over reproduktion også omfatter mere komplekse præstationer som anvendelse af kundskaber, problemløsning og vurdering. Europaskolernes karakterskala skal respekteres. - For eleverne må bedømmelsen af deres præstationer være gennemskuelig - også sammenlignet med de øvrige elever. Koordination mellem faglærerne sikrer i denne sammenhæng sammenligneligheden i karaktergivning mellem sprogsektionerne. De enkelte undervisningsforløb bør munde ud i en skriftlig evaluering eller en samtale mellem lærer og elever, hvorunder elevernes udbytte af under visningen og de valgte arbejdsformer vurderes. 4.2 Deltagelse i undervisningen Elevernes mundtlige præstationer indgår som en væsentlig faktor i fastlæggelsen af A- karakteren. 4.3 Skriftligt arbejde/prøver De skriftlige prøver, der danner grundlag for B-karaktererne, skal afspejle den daglige undervisnings indhold og metodik D-192-da-4 4

5 Kapitel 2: sekundær 1.0 Generelle mål for undervisningen For Europaskolernes sekundærområde gælder principielt skolens dobbelte mål, nemlig at varetage såvel undervisningsmæssige som alment dannende opgaver. Begrebet undervisning dækker først og fremmest formidlingen af kundskaber, indsigt, færdigheder og kvalifikationer. I mødet med udvalgte temaer og emner i de enkelte undervisningsfag skal eleverne lære at forstå, gengive, tyde, vurdere og anvende bestemte sammenhænge, problemer, løsningsmuligheder og erkendelser. Over for dette henviser begrebet almen dannelse først og fremmest til at udvikle den personlige myndighed og den kritiske sans hos eleven. I skolens dagligdag kan disse to begreber ikke skilles fra hinanden. Undervisning og almen dannelse er hele tiden flettet sammen og øver gensidig indflydelse på hinanden. Disse to centrale målsætninger, der hører hjemme i al sekundærundervisning, får deres særlige betydning og særlige dynamik netop i den europæiske kontekst. Det sker gennem en styrkelse af bevidstheden om den europæiske virkeligheds mangfoldighed og kulturelle rigdom. Det er målet, at denne bevidsthed hos eleverne og de erfaringer, de opnår gennem den europæiske sameksistens, resulterer i en adfærd, som samtidig med at egen identitet bevares, understreger respekten for hvert enkelt europæisk lands traditioner. 1.2 Fagspecifikke mål Eleverne skal kunne: forstå hovedindholdet, når der tales dansk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende dansk om kendte såvel som almene emner læse og forstå ubearbejdede dansksprogede tekster fra forskellige litterære genrer samt sagprosa mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende dansk udtrykke sig skriftligt om en given problemstilling på et enkelt og sammenhængende dansk analysere og fortolke tekster af forskellige genrer anvende det erhvervede kendskab til dansk kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på dansk og i arbejdet med de studerede emner perspektivere den erhvervede viden om danske kultur- og samfundsforhold til andre kulturog samfundsforhold benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde anvende et- og to-sprogede ordbøger og en dansk grammatik. 2.0 Indhold (viden og færdigheder) Kernestoffet er: de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den relevante syntaks og morfologi et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner de grundlæggende elementer i dansk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 20. og det 21. århundrede fra Danmark historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner centrale samfundsmæssige forhold i Danmark D-192-da-4 5

6 3.0 Metode Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Et sammenhængende sprog prioriteres højere end sproglig præcision. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår på dansk. Centralt i undervisningen står den faglige progression. Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde. Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der vælges fortrinsvis arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Forståelse af talt dansk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier. Arbejdet med dansk kultur og danske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side. 4.0 Evaluering 4.1 Generelle principper for evaluering Evaluering er kontinuerlig proces og skal informere om læreprocessens udvikling hos eleverne. Evalueringen er fremadrettet og giver grundlaget for den videre undervisning af eleverne og spiller en vigtig rolle for elever, forældre og skole i forbindelse med vejledningen om elevernes videre uddannelsesforløb. Evaluering behøver ikke altid at være knyttet til karakterer og må ikke bruges disciplinært. Den skal bedømme præstationer, gøre det muligt for eleverne at bedømme deres egen indsats og motivere dem i det daglige arbejde. For lærerne er resultaterne af evalueringen anledning til at efterprøve undervisningens målsætning, metoder og resultater. Til denne pædagogiske målsætning for evalueringen knytter sig følgende principper for karaktergivningen: - Karaktergivningen omfatter alle bidrag, som eleverne har ydet i forbindelse med undervisningen, dvs. mundtlige og skriftlige bidrag, prøver og evt. praktiske præstationer. - Karaktergivningen vedrører det, som er formidlet, tilegnet og øvet i undervisningen. - Karaktergivning forudsætter, at eleverne i undervisningen har haft lejlighed til at sætte sig ind i og forberede sig på stoffet. - Genstand for bedømmelsen er omfanget af kundskaber, den korrekte og selvstændige anvendelse af dem samt evner, færdigheder og udtryksform. Det betyder, at de krav, der stilles i undervisningen, må være udformet sådan, at de - tilpasset undervisningstrinet - ud 2007-D-192-da-4 6

7 over reproduktion også omfatter mere komplekse præstationer som anvendelse af kundskaber, problemløsning og vurdering. Europaskolernes karakterskala skal respekteres. - For eleverne må bedømmelsen af deres præstationer være gennemskuelig - også sammenlignet med de øvrige elever. Koordination mellem faglærerne sikrer i denne sammenhæng sammenligneligheden i karaktergivning mellem sprogsektionerne. De enkelte undervisningsforløb bør munde ud i en skriftlig evaluering eller i en samtale mellem lærer og elever, hvor elevernes udbytte af undervisningen vurderes. 4.2 Deltagelse i undervisningen Elevernes mundtlige præstationer indgår som en væsentlig faktor i fastlæggelsen af A- karakteren. 4.3 Skriftligt arbejde/prøver De skriftlige prøver, der danner grundlag for B-karaktererne, skal afspejle den daglige undervisnings indhold og metodik. Den harmoniserede afslutningsprøve ved udgangen af 5. klasse afholdes efter reglerne herom. Kapitel 3: sekundær 1.0 Generelle mål for undervisningen For Europaskolernes sekundærområde gælder principielt skolens dobbelte mål, nemlig at varetage såvel undervisningsmæssige som alment dannende opgaver. Begrebet undervisning dækker først og fremmest formidlingen af kundskaber, indsigt, færdigheder og kvalifikationer. I mødet med udvalgte temaer og emner i de enkelte undervisningsfag skal eleverne lære at forstå, gengive, tyde, vurdere og anvende bestemte sammenhænge, problemer, løsningsmuligheder og erkendelser. Over for dette henviser begrebet almen dannelse først og fremmest til at udvikle den personlige myndighed og den kritiske sans hos eleven. I skolens dagligdag kan disse to begreber ikke skilles fra hinanden. Undervisning og almen dannelse er hele tiden flettet sammen og øver gensidig indflydelse på hinanden. Disse to centrale målsætninger, der hører hjemme i al sekundærundervisning, får deres særlige betydning og særlige dynamik netop i den europæiske kontekst. Det sker gennem en styrkelse af bevidstheden om den europæiske virkeligheds mangfoldighed og kulturelle rigdom. Det er målet, at denne bevidsthed hos eleverne og de erfaringer, de opnår gennem den europæiske sameksistens, resulterer i en adfærd, som samtidig med at egen identitet bevares, understreger respekten for hvert enkelt europæisk lands traditioner. 1.2 Fagspecifikke mål Eleverne skal kunne: forstå talt dansk, formidlet gennem forskellige medier, herunder længere mundtlige redegørelser deltage i samtaler og diskussioner på et varieret og flydende dansk, også om kulturelle og samfundsmæssige emner anvende forskellige læsestrategier med henblik på at orientere sig i større tekstmængder og forstå ubearbejdede tekster mundtligt præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og velstruktureret dansk skrive et varieret og nogenlunde korrekt dansk om en given problemstilling analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt perspektivere den enkelte tekst i forhold til kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge 2007-D-192-da-4 7

8 anvende den erhvervede viden om dansk kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale og diskussion på dansk og i arbejdet med at analysere og perspektivere de studerede emner perspektivere den erhvervede viden om danske kultur- og samfundsforhold til andre kulturog samfundsforhold benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde anvende ét- og tosprogede ordbøger, en dansk grammatik samt andre håndbøger. 2.0 Indhold (viden og færdigheder) Kernestoffet er: de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende syntaks og morfologi et alment og varieret ordforråd og idiomatik til brug i skriftlig og mundtlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner viden om dansk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 19., det 20. og det 21. århundrede med hovedvægt på nyeste tid fra Danmark de tre litterære hovedgenrer repræsenteret ved henholdsvis drama, epik og lyrik samt forskellige nutidige sagprosagenrer historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner centrale samfundsmæssige forhold i Danmark. 3.0 Metode Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Der lægges vægt på at udvikle den sproglige opmærksomhed og bevidsthed for at fremme elevernes sproglige refleksionsniveau og præcision. Et flydende sprog prioriteres højere end sproglig præcision. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at igangsætte og opretholde kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår på dansk. Centralt i undervisningen står den faglige progression. Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde. Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der vælges fortrinsvis arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Forståelse af talt dansk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier D-192-da-4 8

9 Arbejdet med dansk kultur og danske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side. 4.0 Evaluering 4.1 Generelle principper for evaluering Evaluering er kontinuerlig proces og skal informere om læreprocessens udvikling hos eleverne. Evalueringen er fremadrettet og giver grundlaget for den videre undervisning af eleverne og spiller en vigtig rolle for elever, forældre og skole i forbindelse med vejledningen om elevernes videre uddannelsesforløb. Evaluering behøver ikke altid at være knyttet til karakterer og må ikke bruges disciplinært. Den skal bedømme præstationer, gøre det muligt for eleverne at bedømme deres egen indsats og motivere dem i det daglige arbejde. For lærerne er resultaterne af evalueringen anledning til at efterprøve undervisningens målsætning, metoder og resultater. Til denne pædagogiske målsætning for evalueringen knytter sig følgende principper for karaktergivningen: - Karaktergivningen omfatter alle bidrag, som eleverne har ydet i forbindelse med undervisningen, dvs. mundtlige og skriftlige bidrag, prøver og evt. praktiske præstationer. - Karaktergivningen vedrører det, som er formidlet, tilegnet og øvet i undervisningen. - Karaktergivning forudsætter, at eleverne i undervisningen har haft lejlighed til at sætte sig ind i og forberede sig på stoffet. - Genstand for bedømmelsen er omfanget af kundskaber, den korrekte og selvstændige anvendelse af dem samt evner, færdigheder og udtryksform. Det betyder, at de krav, der stilles i undervisningen, må være udformet sådan, at de - tilpasset undervisningstrinet - ud over reproduktion også omfatter mere komplekse præstationer som anvendelse af kundskaber, problemløsning og vurdering. Europaskolernes karakterskala skal respekteres. - For eleverne må bedømmelsen af deres præstationer være gennemskuelig - også sammenlignet med de øvrige elever. Koordination mellem faglærerne sikrer i denne sammenhæng sammenligneligheden i karaktergivning mellem sprogsektionerne. De enkelte undervisningsforløb bør munde ud i en skriftlig evaluering eller i en samtale mellem lærer og elever, hvor elevernes udbytte af undervisningen vurderes. 4.2 Terminsprøver I 6. klasse afholdes 2 skriftlige prøver i henhold til de generelle regler om prøver i 6. klasse I 7. klasse afholdes en terminsprøve i henhold til reglerne i Gennemførelsesforordningen for studentereksamen, Elevernes aktive medvirken, herunder deltagelse i klassesamtalen, udarbejdelse af foredrag og oplæg til debat, vurderes løbende og indgår på linje med det skriftlige arbejde i vurderingsgrundlaget for A-karakteren Skriftlig studentereksamen Den skriftlige prøve afholdes efter reglerne herom, jf. Gennemførelsesforordningen 6.3 samt bilag 2. Den skriftlige prøve bygger på læreplanen for 7. klassetrin, men trækker på viden og færdigheder, der er erhvervet tidligere, især i 6. klasse D-192-da-4 9

10 4.4.2 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 1.2. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på dansk og disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. 4.5 Mundtlig studentereksamen Den mundtlige prøve afholdes efter reglerne herom, jf. Gennemførelsesforordningen 6.4 samt bilag 2. Den mundtlige prøve bygger på læreplanen for 7. klassetrin, men trækker på viden og færdigheder, der er erhvervet tidligere, især i 6. klasse Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 1.2. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der lægges vægt på, at eksaminanden på dansk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af dansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse D-192-da-4 10

11 Undervisningsvejledning for Dansk L III 1. Indledning Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Der skelnes mellem de forskellige niveauer: sekundær, sekundær og sekundær mht. Fagspecifikke mål og Indhold (viden og færdigheder), men ikke mht. Didaktiske principper o.a. Dette afsnit er fælles for de tre niveauer. Kapitel 1: sekundær Fagspecifikke mål Indhold (viden og færdigheder) Kapitel 2: sekundær Fagspecifikke mål Indhold (viden og færdigheder) Kapitel 3: sekundær Fagspecifikke mål Indhold (viden og færdigheder) Kapitel 4: Fælles for sekundær Tilrettelæggelse af undervisningen Kapitel 1: sekundær 1.2 Fagspecifikke mål Eleverne skal kunne forstå hovedindholdet, når der tales dansk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier. Hermed menes, at eleverne skal vænnes til at forstå hovedtræk uden at fokusere på detaljen. Kendte emner er emner, der er kendte for den person, der taler om dem, og kendte for eleverne via undervisningen. Almene emner er emner, som eleverne kan få brug for i en almindelig samtale, dvs. personrelaterede emner eller nære samfunds- og kulturrelaterede emner. Lytteforståelse skal trænes gennem samtale i klassen, gennem lytteøvelser af forskellig art, samt ved brug af forskellige medier, fx film, cd og Internet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte sådanne lytteøvelser hyppigt, gerne flere gange om ugen. Eleverne skal kunne deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende dansk om kendte såvel som almene emner. Eleverne skal kunne indgå i samtale og diskussion om almene emner og om kendte emner på et dansk, der er forståeligt og uden alt for mange pauser. Eleverne skal beherske den relevante grammatik, dog således at det er vigtigere, at eleverne udtrykker sig klart og nogenlunde flydende, end at alle detaljer er korrekte D-192-da-4 11

12 Eleverne skal kunne læse og i hovedtræk forstå bearbejdet dansk skønlitteratur samt sagprosa i et enkelt sprog. Det er et fagligt mål, at eleverne skal kunne læse og forstå bearbejdede dansksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa. Det betyder, at tekster fra begyndersystemer kan indgå i tekstmaterialet. Der skal dog igennem forløbet arbejdes hen mod en bredde i ordforrådet. Eleverne skal mundtligt kunne redegøre for et kendt emne på et enkelt og sammenhængende dansk Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til selvstændigt at fremlægge en kendt problemstilling. Det betyder, at eleven skal kunne fremlægge problemstillingen i et nogenlunde flydende sprog, uden at alle detaljer nødvendigvis er korrekte, men med brug af relevante forbindere. Eleverne skal kunne udtrykke sig skriftligt om kendte såvel som almene emner på et enkelt og sammenhængende dansk. Eleverne skal kunne skrive enkle tekster, dvs. de må gerne udtrykke sig ved hjælp af mange hovedsætninger. Eleverne skal kunne anvende det erhvervede kendskab til danske kultur- og samfundsforhold i samtale på dansk og i arbejdet med de studerede emner. I samtalen på dansk samt i det skriftlige arbejde anvendes viden og termer, således at de behandlede emner relateres til ovenstående forhold. Eleverne skal relatere det erhvervede kendskab til danske kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal kunne sammenligne med danske forhold såvel som med andre relevante landes forhold. Hvilke lande, der er relevante i denne sammenhæng, afhænger af flere faktorer, herunder bl.a. emnet, valgfag og elevgruppen. Eleverne skal kunne benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde For at give eleverne viden om, hvordan de mest effektivt lærer fremmedsprog, skal de trænes i forskellige sprogtilegnelsesstrategier som: hukommelsesstrategier, der fungerer som mentale link, så informationen lagres og lettere kan kaldes frem igen, fx ordforrådstræning kognitive strategier, der fungerer som en hjælp til at opfatte, analysere og praktisere sproget og dermed til at forme og revidere elevernes sproglige udvikling, fx læsestrategier, lyttestrategier, analysestrategier og samtalestrategier kompensationsstrategier, der fungerer som en hjælp til at overvinde begrænsninger i kommunikationen i form af mangelfuld grammatik og manglende ordforråd, fx anvendelse af gambitter, tøvemekanismer og strategiske omskrivninger Eleverne skal kunne anvende et- og tosprogede ordbøger og en dansk grammatik. Eleverne skal kunne anvende en tosproget ordbog, kende dens forkortelser samt overskue længere opslag. Desuden skal de kunne benytte en etsproget ordbog fx til kontrolopslag. De skal kunne anvende en dansk grammatik, så de kan slå op i den og forstå dens terminologi og eksempler. 2.0 Indhold (viden og færdigheder) - de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den relevante syntaks og morfologi 2007-D-192-da-4 12

13 Eksplicit grammatisk viden om sproget er underordnet anvendelsen af sproget, og centralt står de grundlæggende principper inden for såvel morfologi som syntaks. Den grammatik, der inddrages, skal være relevant for den konkrete anvendelse af sproget. Som det også ses af modellen i Fremtidens Sprogfag (Undervisningsministeriet 2003, s. 41), arbejdes der især i begyndelsen af forløbet med tekststruktur og samtaleopbygning, sådan at eleverne får redskaber til at overskue tekster og dialoger og gætte betydninger uden nødvendigvis at forstå detaljerne og især uden nødvendigvis at kende til samtlige regler for bøjning, orddannelse eller ordstilling. Senere i forløbet inddrages i det omfang, det er relevant, morfologiske, syntaktiske og pragmatiske regler med fokus på funktion i sproget snarere end på formel systematik og eksplicit grammatisk viden. - et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne/kursisterne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner. Eleverne skal beherske et ordforråd og en idiomatik, der sætter dem i stand til at tale og skrive om almene og kendte emner. - de grundlæggende elementer i dansk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt Der trænes udtale med særlig vægt på de lyde, der traditionelt volder problemer, fx bløde d er og stød. Lyde trænes i sammenhæng, fx ved gentagelse i kor, og der lægges mere vægt på intonation og rytmegrupper end på udtale af enkeltlyde, idet det dog understreges, at alle dele er vigtige for forståelsen i samtalen. Der er imidlertid ikke tale om en systematisk gennemgang af udtaleregler. Træningen foregår ved lytteøvelser og gentagelser, så vidt muligt uden inddragelse af ortoepiske regler, så fokus kan ligge klart på lydsiden og ikke på forholdet mellem skriftbillede og lyd. - mundtlige og skriftlige udtryksformer fra Danmark Der er dermed tale om et udvidet tekstbegreb, hvorved alle talte såvel som skrevne tekster og artefakter kan inddrages (fx litteratur, reklamer, taler, musik). - historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner Hvor det er relevant, sættes de studerede emner ind i en bredere dansk og evt. international kontekst. Det vil her være oplagt at trække på elevernes viden fra andre fag eller indgå i et tværfagligt samarbejde med andre fag om et konkret emne. Endelig kan samarbejde med unge fra andre lande være med til at give eleverne interkulturel kompetence, fx i form af bevidsthed om og åbenhed over for kulturelle forskelle, samt viden om deres historiske kontekst. Mange kulturforskelle hænger sammen med brugen af sproget: semantiske distinktioner i ordforrådet, sproglige handlemønstre og sammenhængen mellem indhold og form i tekster. - centrale samfundsmæssige forhold i Danmark Det drejer sig her om at give eleverne et bredt indblik i væsentlige sider af samfundsmæssige forhold i Danmark, således at man i forbindelse med de læste emner inddrager viden om det politiske liv, kulturpolitiske forhold, skole- og uddannelsesforhold og lignende. Kapitel 2: sekundær Vejledningen indeholder som i kapitel 1 uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. I visse tilfælde adskiller kommentarerne sig ikke fra kommentarerne i kapitel 1. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1.2 Fagspecifikke mål 2007-D-192-da-4 13

14 Eleverne skal kunne forstå hovedindholdet, når der tales dansk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier. Hermed menes, at eleverne skal vænnes til at forstå hovedtræk uden at fokusere på detaljen. Kendte emner er emner, der er kendte for den person, der taler om dem, og kendte for eleverne via undervisningen. Almene emner er emner, som eleverne kan få brug for i en almindelig samtale, dvs. personrelaterede emner eller nære samfunds- og kulturrelaterede emner. Lytteforståelse skal trænes gennem samtale i klassen, gennem lytteøvelser af forskellig art, samt ved brug af forskellige medier, fx film, cd og Internet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte sådanne lytteøvelser hyppigt, gerne flere gange om ugen. Eleverne skal kunne deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende dansk om kendte såvel som almene emner. Eleverne skal kunne indgå i samtale og diskussion om almene emner og om kendte emner på et dansk, der er forståeligt og uden alt for mange pauser. Eleverne skal beherske den relevante grammatik, dog således at det er vigtigere, at eleverne udtrykker sig klart og nogenlunde flydende, end at alle detaljer er korrekte. Eleverne skal kunne læse og forstå ubearbejdede dansksprogede tekster fra forskellige litterære genrer samt sagprosa. Det er et fagligt mål, at eleverne skal kunne læse og forstå ubearbejdede dansksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa. Det betyder, at ubearbejdede tekster indgår naturligt i læsningen af emner, men der kan i et emne forekomme enkelte bearbejdede tekster, dog ikke fra begyndersystemer. Ubearbejdede tekster er: Tekster og tekstuddrag, som er forsynet med forfatter og/eller kildeangivelse Tekster forfattet med henblik på undervisning, som ikke adskiller sig fra autentisk dansk Letlæsningstekster af en sværhedsgrad, der omfatter mindst 2500 ord Eventyr, sagn og legender af fælleseuropæisk oprindelse skrevet på dansk Tekster af ovennævnte typer, som er forsynet med gloser, anses ligeledes for at være ubearbejdede. For at sikre den faglige progression og for at nå de faglige mål for tekstlæsning er det nødvendigt at tilrettelægge emnelæsningen således, at eleverne hurtigt vænnes til at læse ubearbejdede tekster. Eleverne skal mundtligt kunne præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende dansk. Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til selvstændigt at fremlægge en kendt problemstilling. Det betyder, at eleven skal kunne fremlægge problemstillingen i et nogenlunde flydende sprog, uden at alle detaljer nødvendigvis er korrekte, men med brug af relevante forbindere. Eleverne skal kunne udtrykke sig skriftligt om en given problemstilling på et enkelt og sammenhængende dansk D-192-da-4 14

15 Eleverne skal kunne skrive enkle tekster, dvs. de må gerne udtrykke sig ved hjælp af mange hovedsætninger. Den grammatiske korrekthed har en vis vægt. Eleverne skal kunne analysere og fortolke tekster af forskellige genrer. Der skal være en bredde i tekstvalget. Teksterne analyseres og fortolkes, hvor dette er muligt. Eleverne skal kunne anvende det erhvervede kendskab til dansk kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på dansk og i arbejdet med de studerede emner. I samtalen på dansk samt i det skriftlige arbejde anvendes viden og termer, således at de behandlede emner relateres til ovenstående forhold. Eleverne skal kunne perspektivere den erhvervede viden om danske kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal kunne perspektivere til danske forhold såvel som til andre relevante landes forhold. Hvilke lande, der er relevante i denne sammenhæng, afhænger af flere faktorer, herunder bl.a. emnet, valgfag og elevgruppen. Eleverne skal kunne benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde For at give eleverne viden om, hvordan de mest effektivt lærer fremmedsprog, skal de trænes i forskellige sprogtilegnelsesstrategier som: hukommelsesstrategier, der fungerer som mentale link, så informationen lagres og lettere kan kaldes frem igen, fx ordforrådstræning kognitive strategier, der fungerer som en hjælp til at opfatte, analysere og praktisere sproget og dermed til at forme og revidere elevernes sproglige udvikling, fx læsestrategier, lyttestrategier, analysestrategier og samtalestrategier kompensationsstrategier, der fungerer som en hjælp til at overvinde begrænsninger i kommunikationen i form af mangelfuld grammatik og manglende ordforråd, fx anvendelse af gambitter, tøvemekanismer og strategiske omskrivninger Eleverne skal kunne anvende et- og tosprogede ordbøger og en dansk grammatik. Eleverne skal kunne anvende en tosproget ordbog, kende dens forkortelser samt overskue længere opslag. Desuden skal de kunne benytte en etsproget ordbog fx til kontrolopslag. De skal kunne anvende en dansk grammatik, så de kan slå op i den og forstå dens terminologi og eksempler. 2.0 Indhold (viden og færdigheder) - de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den relevante syntaks og morfologi Eksplicit grammatisk viden om sproget er underordnet anvendelsen af sproget, og centralt står de grundlæggende principper inden for såvel morfologi som syntaks. Den grammatik, der inddrages, skal være relevant for den konkrete anvendelse af sproget. Som det også ses af modellen i Fremtidens Sprogfag (Undervisningsministeriet 2003, s. 41), arbejdes der især i begyndelsen af forløbet med tekststruktur og samtaleopbygning, sådan at eleverne får redskaber til at overskue tekster og dialoger og gætte betydninger uden nødvendigvis at forstå detaljerne og især uden nødvendigvis at kende til samtlige regler for bøjning, orddannelse eller ordstilling. Senere i forløbet inddrages i det omfang, det er relevant, morfologiske, syntaktiske og 2007-D-192-da-4 15

16 pragmatiske regler med fokus på funktion i sproget snarere end på formel systematik og eksplicit grammatisk viden. - et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner. Eleverne skal beherske et ordforråd og en idiomatik, der sætter dem i stand til at tale og skrive om almene og kendte emner. - de grundlæggende elementer i dansk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt Der trænes udtale med særlig vægt på de lyde, der traditionelt volder problemer, fx bløde d er og stød. Lyde trænes i sammenhæng, fx ved gentagelse i kor, og der lægges mere vægt på intonation og rytmegrupper end på udtale af enkeltlyde, idet det dog understreges, at alle dele er vigtige for forståelsen i samtalen. Der er imidlertid ikke tale om en systematisk gennemgang af udtaleregler. Træningen foregår ved lytteøvelser og gentagelser, så vidt muligt uden inddragelse af ortoepiske regler, så fokus kan ligge klart på lydsiden og ikke på forholdet mellem skriftbillede og lyd. - mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 20. og det 21. århundrede fra Danmark Der er dermed tale om et udvidet tekstbegreb, hvorved alle talte såvel som skrevne tekster og artefakter kan inddrages (fx litteratur, reklamer, taler, musik). - historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner Hvor det er relevant, sættes de studerede emner ind i en bredere dansk og evt. international kontekst. Det vil her være oplagt at trække på elevernes viden fra andre fag eller indgå i et tværfagligt samarbejde med andre fag om et konkret emne. Endelig kan samarbejde med unge fra andre lande være med til at give eleverne interkulturel kompetence, fx i form af bevidsthed om og åbenhed over for kulturelle forskelle, samt viden om deres historiske kontekst. Mange kulturforskelle hænger sammen med brugen af sproget: semantiske distinktioner i ordforrådet, sproglige handlemønstre og sammenhængen mellem indhold og form i tekster. - centrale samfundsmæssige forhold i Danmark Det drejer sig her om at give eleverne et bredt indblik i væsentlige sider af samfundsforholdene i Danmark, således at man i forbindelse med de læste emner inddrager viden om det politiske liv, kulturpolitiske forhold, skole- og uddannelsesforhold og lignende. Kapitel 3: sekundær 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne forstå talt dansk, formidlet gennem forskellige medier, herunder længere mundtlige redegørelser. Hermed menes, at eleverne skal vænnes til at forstå hovedtræk af længere mundtlige redegørelser om almene og studerede emner. Almene emner er emner, som eleverne kan få brug for i en almindelig samtale, dvs. personrelaterede emner eller nære samfunds- og kulturrelaterede emner. Lytteforståelse skal trænes gennem samtale i klassen, gennem lytteøvelser af forskellig art, samt ved brug af forskellige medier, film, cd og Internet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte sådanne lytteøvelser hyppigt, gerne flere gange om ugen D-192-da-4 16

17 Eleverne skal kunne deltage i samtaler og diskussioner på et varieret og flydende dansk, også om kulturelle og samfundsmæssige emner. Eleverne skal kunne indgå i samtale og diskussion på et dansk, der er varieret, flydende og grammatisk korrekt, dog således, at det er vigtigere, at eleverne udtrykker sig flydende og indgår naturligt i samtalen, end at alle detaljer er korrekte. Eleverne skal kunne anvende forskellige læsestrategier med henblik på at orientere sig i større tekstmængder og forstå ubearbejdede tekster. Med læsestrategier menes fx hurtiglæsning, skimming, normallæsning og studielæsning. Eleverne skal kunne vælge den mest hensigtsmæssige læsestrategi, afhængig af hvilket formål der er med læsningen af en given tekst. Det er et fagligt mål, at eleverne skal kunne læse og forstå ubearbejdede dansksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa. Det betyder, at ubearbejdede tekster indgår naturligt i læsningen af emner, men der kan i et emne forekomme enkelte bearbejdede tekster, dog ikke fra begyndersystemer. Vedrørende ubearbejdede tekster se kapitel 2, 1.2. Eleverne skal mundtligt kunne præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og velstruktureret dansk. Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til selvstændigt at fremlægge en kendt problemstilling og udtrykke sig på et klart og velstruktureret dansk med brug af relevante forbindere. Eleverne skal kunne skrive et varieret og nogenlunde korrekt dansk om en given problemstilling. Eleverne skal kunne skrive danske tekster i et varieret og nogenlunde korrekt sprog. Eleverne skal kunne analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt perspektivere den enkelte tekst i forhold til kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge. Den enkelte tekst indsættes i den eller evt. de relevante sammenhænge og ikke nødvendigvis i alle ovennævnte fire på én gang. Eleverne skal kunne anvende den erhvervede viden om dansk kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale og diskussion på dansk og i arbejdet med at analysere og perspektivere de studerede emner. I samtalen på dansk samt i det skriftlige arbejde anvendes viden og termer, således at de behandlede emner perspektiveres ud fra ovenstående forhold. Eleverne skal kunne perspektivere den erhvervede viden om danske kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal kunne perspektivere til danske forhold såvel som til andre relevante landes forhold. Eleverne skal kunne benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde. Vedrørende sprogtilegnelsesstrategier se kapitel 2, 1.2. Eleverne skal kunne anvende ét- og tosprogede ordbøger, en dansk grammatik samt andre håndbøger. Eleverne skal kunne anvende en tosproget ordbog, kende dens forkortelser samt overskue længere opslag. Desuden skal de kunne benytte en etsproget ordbog fx til kontrolopslag. De skal kunne anvende en dansk grammatik, så de kan slå op i den og forstå dens terminologi og eksempler. 2.2 Indhold (viden og færdigheder) - de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende syntaks og morfologi. Eksplicit grammatisk viden om sproget er underordnet anvendelsen af sproget, og centralt står de grundlæggende principper inden for såvel morfologi som syntaks. Den grammatik, der inddrages, skal være relevant for den konkrete anvendelse af sproget, jf. modellen i Fremtidens Sprogfag (Undervisningsministeriet 2003, s. 41). Der bygges i begyndelsen af 2007-D-192-da-4 17

18 forløbet videre på elevernes viden om tekststruktur og samtaleopbygning, for således at styrke deres evne til at overskue tekster og dialoger og gætte betydninger uden nødvendigvis at forstå detaljerne og især uden nødvendigvis at kende til samtlige regler for bøjning, orddannelse eller ordstilling. I det omfang, det er relevant, repeteres og uddybes de morfologiske, syntaktiske og pragmatiske regler med fokus på funktion i sproget snarere end på formel systematik og eksplicit grammatisk viden. Eleverne skal bruge deres viden om sprogets opbygning til også at nuancere og variere deres sprog. - et alment og varieret ordforråd og idiomatik til brug i skriftlig og mundtlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner. Eleverne skal beherske et varieret ordforråd og en idiomatik, der sætter dem i stand til at tale og skrive om de studerede emner. - viden om dansk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt. Der arbejdes videre med elevernes udtale med særlig vægt på nasalvokaler, stemte konsonanter og andre lyde, som traditionelt volder danskere problemer. Lyde trænes i sammenhæng, fx ved gentagelse i kor, og der lægges mere vægt på intonation og rytmegrupper end på udtale af enkeltlyde, idet det dog understreges, at alle dele er vigtige for forståelsen i samtalen. Træningen foregår ved lytteøvelser og gentagelser, med inddragelse af de væsentligste ortoepiske regler. - mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 19., det 20. og det 21. århundrede med hovedvægt på nyeste tid fra Danmark. Der er dermed tale om et udvidet tekstbegreb, hvorved alle talte såvel som skrevne tekster og artefakter kan inddrages (fx litteratur, reklamer, taler, musik). - de tre litterære hovedgenrer repræsenteret ved henholdsvis drama, epik og lyrik samt forskellige nutidige sagprosagenrer. De tre litterære hovedgenrer skal repræsenteres. Med forskellige nutidige sagprosagenrer menes fx avisartikler og faktastof fra såvel digitale som traditionelle medier, herunder opslagsværker og encyklopædier. - historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner. Hvor det er relevant, sættes de studerede emner ind i en bredere dansk og evt. international kontekst. Det vil her være oplagt at trække på elevernes viden fra andre fag eller indgå i et tværfagligt samarbejde med andre fag om et konkret emne. Endelig kan samarbejde med unge fra andre lande være med til at give eleverne interkulturel kompetence, fx i form af bevidsthed om og åbenhed over for kulturelle forskelle samt viden om deres historiske kontekst. Mange kulturforskelle hænger sammen med brugen af sproget: semantiske distinktioner i ordforrådet, sproglige handlemønstre, og sammenhængen mellem indhold og form i tekster - centrale samfundsmæssige forhold i Danmark. Det drejer sig her om at give eleverne et bredt indblik i væsentlige sider af Danmarks samfundsforhold og kultur, således at man i forbindelse med de læste emner inddrager viden om det politiske liv, kulturpolitiske forhold, skole- og uddannelsesforhold o. lign. Kapitel 4: Fælles for sekundær I følgende afsnit behandles generelle forhold vedr. tilrettelæggelsen af undervisningen, der er fælles for 2.-3., og sekundær. Behandlingen af emnet er naturligvis afhængigt af niveauet. 3.0 Metode 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed. Alle sproglige delkompetencer, som de beskrives i læreplanen, skal således indgå i arbejdet med 2007-D-192-da-4 18

19 emnerne på en sådan måde, at de støtter den skriftlige og den mundtlige kommunikation. Viden om sprog og sprogproduktion. Med den nødvendige viden om sprog tænkes der på såvel pragmatisk som lingvistisk kompetence, dog således at sammenhængende sprogbrug er vigtigere end sproglig præcision. Det er altafgørende for elevernes evne til at udfolde sig og kommunikere på dansk, at de undervejs i hele læringsprocessen opmuntres til aktivt at danne og afprøve egne hypoteser om sprogets opbygning. Det er således vigtigt i planlægningen af undervisningen at tage højde for, at eleverne skal have mulighed for at formulere sig selvstændigt på dansk. Dette kræver både varierede arbejdsformer, jf. næste afsnit, og hyppig anvendelse af kommunikativt orienterede opgaver, og det forudsætter at læreren i sine rettelser skelner mellem væsentlige og ikke væsentlige fejl. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier. Eleverne skal trænes i forskellige sproglæringsstrategier og herunder i forskellige mundtlige og skriftlige udtryksformer. I forbindelse med træning af mundtlig kommunikation arbejdes der med: 1. Samtale, hvor eleverne erhverver sig viden om og forståelse af samtalens grundlæggende struktur og enkle teknikker til at indlede samtalen, beholde ordet, give ordet videre, skifte emne, give feedback, konkludere samt afslutte. 2. Præsentation af forberedt emne/billede trænes ved hjælp af retoriske teknikker og bevidsthed om fremstillingens enkeltelementer: indledning, kerne, argumentation, diskussion og konklusion. I forbindelse med træning af skriftlig kommunikation arbejdes der med forskellige skriftlige discipliner, gående fra det enkle til det mere komplicerede: beskrivelser af dagligdags forhold, kreativ skrivning, redegørelser, samt analyse og fortolkning. Der arbejdes både procesorienteret og produktorienteret med såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse. Viden om fremmedsprogstilegnelse og grammatik inddrages, efterhånden som der opstår behov herfor, og undervisningen heri afstemmes efter elevernes sproglige niveau. Der fokuseres på sproglig opmærksomhed og bevidstgørelse i grammatikundervisningen, således at induktiv, inputorienteret grammatikundervisning prioriteres højt, og endelig arbejdes der med sproget ud fra et anvendelsesmæssigt perspektiv og med stadig progression: fra sproglige øer, dvs. uanalyserede udtryk og sætninger, hvis grammatik ikke forklares nærmere, fx der er, jeg hedder, jeg ville gerne, til større og større forståelse for strukturen med hensyn til ord- og sætningsdannelse. Det er vigtigt i hele forløbet at være opmærksom på at inddrage såvel mundtlige som skriftlige grammatiske øvelser. Grammatikundervisningen fortsættes og udvikles i forbindelse med emnelæsningen, og den strækker sig over hele forløbet. I arbejdet med tekster lægges der vægt på en bevidst progression fra referat til analyse, fortolkning og perspektivering. Det er vigtigt at understrege, at den læserorienterede litteraturlæsning, i modsætning til mestertolkningen, er særlig velegnet til fremmedsprogsundervisning. Den 2007-D-192-da-4 19

20 læserorienterede litteraturlæsning giver nemlig eleverne en langt mere aktiv rolle, hvilket tvinger dem til at bruge sproget. I klasse er målet ikke en systematisk, litterær analyse, men at eleverne læser og forholder sig kvalificeret til et fyldigt udvalg af dansk litteratur, og at de kan foretage en perspektivering af det læste i overensstemmelse med de faglige mål. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tager naturligt udgangspunkt i et begyndersystem, suppleret med materiale af forskellig art, såsom billeder, avisoverskrifter, korte videosekvenser og ubearbejdet materiale i tilknytning til begynderbogens tekststykker (fx enkle digte, sange og reklamer). Lige fra første time vænnes eleverne til at høre talt dansk, og arbejdet med ordforråd og udtale vægtes højt. I den allerførste fase arbejdes med transparente ord, faste vendinger, sproglige øer og kun i ringe grad med grammatik. Efterhånden som det indarbejdede ordforråd vokser, vil det, for at imødekomme et stigende kommunikationsbehov, være nødvendigt at inddrage elementer af den grundlæggende syntaks og morfologi. Det vil i begynderfasen imidlertid være hensigtsmæssigt at fokusere på de dele af grammatikken, som er afgørende for udviklingen af den mundtlige udtryksfærdighed. Arbejdet med det egentlige begynderstof bør ikke vare for længe. Det anbefales derfor, at undervisningen tilrettelægges således, at der bruges ca. 60 timer herpå. Det er dog ikke meningen, at man skal være færdig med den grundlæggende grammatik på de 60 timer. Efter begynderfasen kan man i forbindelse med start på emnelæsning inddrage enkelte bearbejdede og lette ubearbejdede tekster: foruden sange, digte, mindre eventyr og fabler også lette sagprosatekster, korte noveller, lettere av-materiale kombineret med tekster. Et sådant emneforløb vil senere blive suppleret, uddybet og viderebearbejdet vha. sværere tekstmaterialer. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt i emner, og de faglige mål integreres i dette arbejde. Således skal det ideelle emne afhængigt af niveau: - inddrage såvel tekst som lyd og billede - omfatte tekster fra flere genrer - medtænke historiske og samfundsmæssige forhold - kunne lægge op til samspil med andre fag - integrere grammatikundervisningen, så eleverne oplever fagets discipliner som en helhed - inddrage såvel skriftlighed som mundtlighed - tage højde for, at både samtale- og præsentationskompetencen skal udvikles - planlægges, så arbejdsformerne varieres - indtænkes i eksamenssammenhæng Hvis det ikke er muligt at finde lyd og billede med tilknytning til det konkrete emne, skal der arbejdes med lyd og billede i andre sammenhænge. Desuden er det vigtigt at understrege, at et emne ikke kan bestå af én tekst alene, da de faglige mål så ikke vil kunne opfyldes. Til gengæld kan én tekst indgå i flere emner. At et emne er dynamisk betyder, at der arbejdes med det i flere omgange. Emnelæsningen afsluttes ved at arbejde overordnet med de emnerelevante gloser, fremdrage indholdet og perspektivere dette både for hver enkelt tekst og for emnet som helhed. Hvis emnet strækker sig over flere skoleår, er det vigtigt at lave delopsamlinger. Arbejdsformerne varieres, således at der veksles mellem høj og lav styring. Den høje styring vil 2007-D-192-da-4 20

LÆSEPLAN DANSK LIV/DANISH LANGUAGE IV - SYLLABUS (4-7)

LÆSEPLAN DANSK LIV/DANISH LANGUAGE IV - SYLLABUS (4-7) Europaskolerne Ref.: 2007-D-582-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIV/DANISH LANGUAGE IV - SYLLABUS (4-7) Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 -

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Fransk fortsættersprog C - Valgfag Undervisningsvejledning Oktober 2007

Fransk fortsættersprog C - Valgfag Undervisningsvejledning Oktober 2007 Fransk fortsættersprog C - Valgfag Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter, idéer og forslag til den konkrete udmøntning

Læs mere

Fransk fortsættersprog C - Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Fransk fortsættersprog C - Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Fransk fortsættersprog C - Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Grundfag - Fremmedsprog

Grundfag - Fremmedsprog Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Italiensk A. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Italiensk A. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Italiensk A Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Italiensk A 1 Italiensk A - Stx Vejledning /

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fransk fortsættersprog A - Stx

Fransk fortsættersprog A - Stx Fransk fortsættersprog A - Stx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter, idéer og forslag til den konkrete udmøntning

Læs mere

Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: JOL De ugentlige engelsktimer vil bestå af: - Grammatikøvelser (selvstændigt og som gruppeundervisning) - Lytte- og forståelsesøvelser - Den resterende tid anvendes til arbejde med læreroplæg

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Fagplan for Engelsk Pegasus

Fagplan for Engelsk Pegasus Fagplan for Engelsk Pegasus På Slotsparkens Friskole følger vi Undervisningsministeriets mål for de forskellige fag. Kompetencemål se link : http://ffm.emu.dk Fagets kompetenceområder: Mundtlig kommunikation

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III Ecoles européennes Bureau du Secrétaire général Unité de développement pédagogique Réf. : 2010-D-49-da-3 DANSK VERSION Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III APPROUVE PAR

Læs mere

Undervisningsvejledning til engelsk B-niveau

Undervisningsvejledning til engelsk B-niveau Lærerplanen er citeret i kursiv. Undervisningsvejledning til engelsk B-niveau 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 7.årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 7.årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 7.årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Holde præsentationer Udtrykke sig mundtligt Uge 33 40 på engelsk. med rimelig præcision, lethed og

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Dansk tegnsprog i folkeskolen god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2007 Dansk tegnsprog i folkeskolen - god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Tysk fortsættersprog C. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Tysk fortsættersprog C. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Tysk fortsættersprog C Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Tysk fortsættersprog C 1 Tysk

Læs mere

Engelsk C HFE Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Engelsk C HFE Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Engelsk C HFE Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Karakterer på 7-trinsskalaen

Karakterer på 7-trinsskalaen Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere