Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar"

Transkript

1 Bestillinger fra partierne Spørgsmål/svar

2 Indholdsfortegnelse: 1: Konsekvenserne af en nedsættelse af dækningsafgiften til 5 promille i den kommende budgetperiode. Sidste års notat revideres således at det i tillæg anføres, hvad det vil koste helt at bortskaffe dækningsafgiften i tillæg til, hvad det vil koste at nedsætte den til 5 promille : Konsekvenserne af, hvad det vil koste at fastfryse grundskylden på henholdsvis 2014 og 2015 niveau : En beregning for færdiggørelsen af cykelstien/gåstien ved Egedalsvej : Hvilken besparelse vil sammenlægning af skolerne i bysamfundene, Fredensborg og Humlebæk, give? : Hvad koster det at indføre obligatorisk lektiehjælp fra næste år med styrket bemanding i forhold til i dag? : Hvad koster det at uddanne flere med specialpædagogiske kompetencer til inklusionsbørn i folkeskolen? Har vi fået tilstrækkelig statslig refusion, eller er der behov for et øget kommunalt bidrag? : Hvad kan man spare på kun at sprogscreene børn med behov i daginstitutioner i stedet for alle børn? : Hvad koster det at sikre tid til fælles forberedelse mellem pædagoger og lærere i skolen efter reformen? : Hvad koster det at sikre en ordentlig indsats for hjemløse i vores kommune? Hvad koster det, hvis vi skal hjemtage al rengøring i daginstitutionerne i kommunen, så udlicitering og dårlig rengøringsstandard undgås? : Hvad koster opstilling af store skilte 4-5 steder ved indkørsel til hvert bysamfund med "Velkommen til f. eks. Humlebæk"? (Så vi tager kommunalt værtsskab) : Navngivning og skiltning af cykel- og gangstier i et bysamfund af gangen? : Byfornyelse: Kunst på den ovale rundkørsel i Nivå - fx med byens karakteristika historiske tema: teglværk, ringovn : På baggrund af materialet fra budgetseminariet, der viser at vi ligger langt over gennemsnittet i udgifter til drift af ungdomsskoler, ønskes en opgørelse, der viser hvordan pengene bruges : En opgørelse af antal elever for hver enkel folkeskole i kommunen pr. 1. august Herunder også en opgørelse af antal klasser pr. årgang : Opgørelse af netto- omkostninger for følgende institutioner/klubber: A. Regnbuen, B. Fritidsklubben Egedalshallen og C. Kokkedals Ungdomsklub : En opgørelse af projektet med solfangere på parkeringspladsen ved Rådhuset. Investeringens størrelse, låntagning, indtægter og breakeven-tidspunkt : En opgørelse af nettoudgifter ved Nivå Nu og Kokkedal på vej i 2015 og budgetårene Side 2 af 27

3 1: Konsekvenserne af en nedsættelse af dækningsafgiften til 5 promille i den kommende budgetperiode. Sidste års notat revideres således at det i tillæg anføres, hvad det vil koste helt at bortskaffe dækningsafgiften i tillæg til, hvad det vil koste at nedsætte den til 5 promille. Spørgsmål fra Det konservative Folkeparti A. Afskaffelse af dækningsafgiften Dækningsafgiften udgør i dag 9 promille for forretningsejendomme i Fredensborg Kommune og beregnes af forskelsværdien mellem ejendomsværdien og grundværdien. Indtægten fra dækningsafgiften på forretningsejendomme udgør 11,8 mio. kr. p.a. Der er igen i år aftalt været en kompensation på maximalt 75 pct. det første år samt 50 pct. for andet og tredje år og til slut en kompensation på 25 pct. i det fjerde år. Nedenfor er udregnet hvad omkostningen bliver, hvis Fredensborg opnår maksimal kompensation. Det vil afhænge af, hvor mange kommuner, der sætter skatten ned. Omkostning med maksimal kompensation ved fjernelse af dækningsafgift jf. pulje til ansøgning i 2016 Mio. kr., 2016-niveau I alt Tab pr. år -11,8-11,8-11,8-11,8-47,2 Kompensationssats 75 pct. 50 pct. 50 pct. 25 pct. Mulig kompensation -8,9-5,9-5,9-3,0-23,7 Omkostning hvis der gives fuld kompensation -3,0-5,9-5,9-8,9-23,7 Fra 2020 vil kommunen selv skulle bære det fulde indtægtstab på ca. 11,8 mio. kr. årligt. B. Nedsættelse af dækningsafgiften til 5 promille I opstillingen nedenfor er vist det budgetlagte provenu i 2016 fra dækningsafgift på forretningsejendomme med den nuværende sats, og tilsvarende vises provenuet hvis promillen sænkes til 5. Den umiddelbare omkostning i 2016 (og dermed også kommunens fulde udgift, når kompensationen bortfalder efter 2019) udgør 5,25 mio. kr. Omkostning med maksimal kompensation ved skattesænkning til 5 promille Mio. kr., 2016-niveau I alt Tab pr. år , , , , ,9 Kompensationssats 75 pct. 50 pct. 50 pct. 25 pct. Mulig kompensation , , , ,4 Omkostning hvis der gives fuld kompensation , , , , ,9 Side 3 af 27

4 2: Konsekvenserne af, hvad det vil koste at fastfryse grundskylden på henholdsvis 2014 og 2015 niveau. Spørgsmål fra Det konservative Folkeparti Af opstillingen nedenfor fremgår de budgetlagte indtægter fra grundskyld , samt niveauet for disse indtægter i regnskab 2014 samt forventet regnskab Beregningerne viser hvad omkostningen ville være hvis 2014 eller 2015 niveauet fastholdes. Fx vil det i 2016 koste 25,2 mio. kr. at fastholde 2014-niveau et før en eventuel kompensation fra skattepuljen. Grundskyld mio.kr. R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Grundskyld -267,2-278,7-292,4-306,7-320,5-344,6 Udgift hvis: Regnskab 2014 fastholdes 25,2 39,5 53,3 67,4 Regnskab 2015 fastholdes 13,7 28,0 41,8 55,9 ( + =udgift, - = indtægt) Rent teknisk er det SKAT, der foretager fremskrivningen af grundværdierne. Hvis provenuet skal fastholdes skal det teknisk ske ved at nedsætte grundskyldspromillen gradvist med et beløb svarende til de viste ovenfor i tabellen. Da der er tale om ganske store beløb er det næppe sandsynligt, at der kan opnås fuld kompensation fra skattepuljen. Hvis Fredensborg Kommune får del i den såkaldte skattenedsættelsespulje vedr. budget 2016, er det nedenfor beregnet hvad kompensationen ville være, hvis der opnås maksimal kompensation. Puljen er på 200 mio. kr. så det vil ikke være sandsynligt, at Fredensborg Kommune opnår fuld kompensation. Omkostning hvis der tildeles maksimal kompensation: Mio. kr., 2016-priser Kompensation Promille 23,65 2,9 6,3 6,8 10,3 26,3-23,2 Promille 22,65 5,8 12,6 13,6 32,1 64,1-46,3 Promille 21,65 8,7 18,9 20,5 30,8 78,9-69,5 Promille 20,65 11,6 25,3 27,3 41,0 105,2-92,7 Promille 19,65 14,5 31,6 34,1 51,3 131,5-115,9 Side 4 af 27

5 3: En beregning for færdiggørelsen af cykelstien/gåstien ved Egedalsvej Spørgsmål fra Borgernes Stemme Færdiggørelse af løsningen med fortov og cykelsti i sydsiden af vejen vil koste ca. 0,4 mio.kr. Cykelsti i nordsiden vil koste 1,6 mio. kr. Fortov (i kombination med cykelsti) i nordsiden vil koste 0,7 mio. kr. En løsning med cykelsti og fortov i begge vejsider vil altså koste 2,7 mio.kr. (= 0,4 + 1,6 + 0,7) ud over de 1,2 mio. kr. som er brugt i Der er begrænset fodgængertrafik i nordsiden af vejen. Efter administrationens vurdering vil en løsning med kun cykelsti i nordsiden til 2,0 mio. kr. kombineret med færdiggørelsen af sydsiden (0,4 + 1,6) være tilstrækkelig. Sagen er tillige beskrevet i sag nr. 96 fra PMK's møde den 3. juni 2014 og sag nr. 130 fra PMKs møde den 12. august Side 5 af 27

6 4: Hvilken besparelse vil sammenlægning af skolerne i bysamfundene, Fredensborg og Humlebæk, give? Spørgsmål fra Borgernes Stemme I mulighedskataloget er der lagt op til, at der kan spares 1 mio. kroner pr. sammenlægning, dvs. for hhv. de to skoler i Fredensborg og de to i Humlebæk. Beløbet er begrundet i en forventning om, at der kan spares på ledelse og administration. I praksis vil en besparelse betyde, at skolernes ramme vil blive beskåret. Det vil ikke være muligt at optimere på klassestørrelser, som ellers er den faktor, der har det største potentiale ved en skolesammenlægning. Det skyldes, at alle kommunens skoler allerede i dag har meget høje klassekvotienter, så der er kun meget begrænset mulighed for yderligere optimering ved en sammenlægning. Bysamfundenes skoler er allerede tilpasset det faldende børnetal. Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke er muligt at samle skolerne på færre matrikler end i dag. Der kan derfor ikke indhentes yderligere besparelser på salg af bygninger med mindre man vælger at bygge en ny skole eller udbygge en af de eksisterende skoler, Undtaget herfor er dog Karlebo Skole, som kunne nedlægges og sælges, som det også er beskrevet i mulighedskataloget. Side 6 af 27

7 5: Hvad koster det at indføre obligatorisk lektiehjælp fra næste år med styrket bemanding i forhold til i dag? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Fra og med starten af dette skoleår er lektiehjælp/faglig fordybelse obligatorisk for alle elever. Da skolerne allerede har fået finansiering som følge af den ny folkeskolereform til lektiehjælp/faglig fordybelse, fik skolerne ikke tilført yderligere finansiering, da ordningen blev obligatorisk. Det vil sige, at skolerne må bruge de ressourcer, de allerede bruger til disse timer til lektiehjælp og fritidstilbud. En del af disse timer vil formentlig være bemandet med pædagoger. Ønsker man en styrket bemanding af lektiehjælp/faglig fordybelse kunne man f.eks. opnormere med én lærer pr. klasse, én lærer pr. 2 klasser eller én lærer pr. 3 klasser i timerne til lektiehjælp/faglig fordybelse. Nedenstående tabel viser merudgiften ved de forskellige modeller. Antal klasser kl kl kl. Special/læse kl. Antal timer Antal klasser Antal timer Antal klasser Antal timer Antal klasser Antal timer Samlet antal timer Antal timer omregnet i stillinger Mer-udgift i hele kr. 1 ekstra lærer pr. klasse 1 ekstra lærer pr. 2 klasser 1 ekstra lærer pr. 3 klasser 67, , , , , , , , , , , , , , , Timetal pr år * * kl samt kl. modtager 2 timer ugentl kl. modtager 3 timer ugentl. Special/læsekl. modtager afhængig af klassetrin gns 2,5 ugentl. Et eksempel kunne være, at hvis man har 3 klasser på en årgang, vil man med 1 ekstra lærer pr. 3 klasser kunne have holddeling i den ene klasse hver tredje time eller man kunne gennemføre lektiehjælp/fagligfordybelse i to hold med to lærere til hvert hold. Side 7 af 27

8 6: Hvad koster det at uddanne flere med specialpædagogiske kompetencer til inklusionsbørn i folkeskolen? Har vi fået tilstrækkelig statslig refusion, eller er der behov for et øget kommunalt bidrag? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Forskning viser at kompetenceudvikling virker bedst, hvis uddannelsen består af både teori og praksis. Fredensborg Kommune er ved at uddanne læringsvejledere indenfor inklusion, klasseledelse og trivsel. Denne uddannelse er finansieret af A. P. Møller Fonden. Disse læringsvejledere skal fra foråret 2016 og i de kommende fire år videreuddanne alle lærere og pædagoger på skolerne. Alle lærere og pædagoger skal have et uddannelsesforløb af en uges varighed bestående af 18 timers teori med undervisere fra professionshøjskolen UCC og 10 timers supervision af læringsvejlederne i egen praksis. Gennemførelse af tre uddannelsesforløb á 25 lærere og pædagoger, i alt 75 lærere og pædagoger, vil om året koste skolerne til vikardækning. Vikardækningen finansieres af de enkelte skoler. Såfremt uddannelsen gennemføres som praksisnær uddannelse på skolerne vil vikarbehovet falde. Derudover modtog Fredensborg Kommune som led i økonomiaftalen for 2014, 1,0 mio. kr. årligt i perioden til kompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen. Denne pulje bruges hovedsaligt til uddannelse indenfor skolernes linjefag, da der fra 2020 skal være fuld linjefagsdækning på skolerne. Hertil skal nævnes, at denne pulje - jf. aftalen ikke må bruges til vikardækning på skolerne og kan derfor ikke indgå som medfinansiering af inklusionsindsatsen. I Finansloven for 2015 er der afsat en pulje på 25 mio. kr. årligt i perioden til inklusion, som kommunerne kan søge om. Med den pulje har kommunerne mulighed for at frigøre specialpædagogiske ressourcer, som kan rådgive og give faglig sparring til lærere og pædagoger i undervisningen. Fredensborg Kommune agter at søge denne pulje i 2016 Side 8 af 27

9 7: Hvad kan man spare på kun at sprogscreene børn med behov i daginstitutioner i stedet for alle børn? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Sprogscreening af nogle børn i stedet for alle børn i kommunens daginstitutioner giver ikke mulighed for økonomiske besparelser. Der er følgende årsager hertil: Regeringen gennemførte i 2010 en afbureaukratiseringslov. Ifølge denne lov skulle kun børn med vurderet behov herfor have foretaget en sprogvurdering, og regeringen trak derfor økonomiske midler kr. (dvs. bruttobeløbet er kr.) - ud af dagtilbudsområdet i kommunen. I Fredensborg Kommune medførte denne ændring, at mange børn startede i skole med uopdagede sproglige udfordringer, hvilket gav dem dårlige forudsætninger for at lykkes i skolen. Derfor besluttede Børne- og Skoleudvalget den 6. januar 2014 at gøre sprogvurderingen obligatorisk for alle 3-6-årige børn i kommunen. Der fulgte ingen økonomiske midler med denne beslutning, idet udgifterne til sprogvurderingerne skulle afholdes inden for den økonomiske ramme til dagtilbuddene. Der er således ingen besparelser at hente på kun at sprogscreene børn med behov i daginstitutioner i stedet for alle børn, idet de økonomiske midler til opgaven allerede er fjernet, og det dermed er blevet en del af det almene pædagogiske, udviklende samvær med børnene. Børne- og Skoleudvalgets beslutning blev desuden truffet ud fra Budgetforlig 2014, der har fokus på børns læring i dagtilbud, hvor børns sproglige udvikling er en kritisk forudsætning for læring. Afslutningsvist skal det tilføjes, at både Regeringen og Fredensborg Kommune har stor bevågenhed på at styrke børns sproglige udvikling herunder et systematisk pædagogisk sprogarbejde og en tidlig forebyggende indsats for at sikre, at alle børn får en god start på livet og skolen. Med sprogvurdering af alle børn kan det systematiske pædagogiske sprogarbejde både planlægges og evalueres, og på sigt kan sprogvurderingen af alle børn bidrage til besparelser, idet færre børn vil have uopdagede sproglige udfordringer ved skolestart. Side 9 af 27

10 8: Hvad koster det at sikre tid til fælles forberedelse mellem pædagoger og lærere i skolen efter reformen? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Både lærere og pædagoger har tid til forberedelse og samarbejde i deres arbejdstid. Når der opstår et problem med at mødes, skyldes det, at det er mest hensigtsmæssigt for lærerne at holde møder, når elevernes skoledag er afsluttet for de yngre elever vil det typisk være kl. 14. De fleste pædagoger er ansat i kombinationsstillinger og skal møde på fritidshjemmet kl. 14, hvor de åbner og det største pres ligger. Derfor har det været meget vanskeligt at finde tidspunkter, hvor et helt årgangsteam inkl. pædagoger kan mødes. Et bud på en løsning kunne være at frikøbe de kombinationsansatte pædagoger 2 timer om ugen i årets 40 skoleuger, så de kunne deltage i møder på skolen en enkel dag om ugen i tidsrummet I Fredensborg Kommune er der 50 pædagoger ansat i kombinationsstillinger. Hvis disse skal frikøbes 2 timer i 40 uger til en gennemsnitsløn for pædagoger vil et frikøb på 2 timer ugentligt koste kr. Side 10 af 27

11 9: Hvad koster det at sikre en bedre modtagelse af flygtninge i kommunen? Får Fredensborg Kommune tilstrækkelig kompensation fra staten? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Der er udarbejdet servicemål for flygtningemodtagelse og integrationsindsatsen, som er politisk godkendt i SSU den 8. juni 2015 og AEU den 9. juni Flygtningemodtagelsen i Fredensborg Kommune er inddelt i fire faser: 1. Før modtagelse 2. Modtagelse 3. Integrationsindsatser 4. Opfølgning Modtagelsesfasen er defineret som de første 0-4 uger. Det er ønsket at skabe et sammenhængende forløb for flygtningen ved flygtningens ankomst og første tid i kommunen. Servicemål for modtagelse og introduktion til kommunen: Alle flygtninge afhentes ved ankomst sted til kommunen og bringes til boligen af kommunal medarbejder. Der oprettes Nem-id og bankkonto for alle flygtninge inden for 0-2 uger efter ankomst. Der udleveres informationsmateriale om vejledning om rettigheder og pligter vedrørende økonomi, ydelser, børnetilskud, boligstøtte med videre inden for 0-2 uger efter ankomst. Alle flygtninge har en fast kontaktperson med det formål at opbygge tillid til det offentlige system. Alle flygtninge tilbydes inden for 4 uger efter ankomst en samtale med en helbredsmæssig vurdering hos en alment praktiserende læge. Alle familiesammenførte tilbydes inden for 3 måneder efter ankomst en samtale og en helbredsmæssig vurdering hos en alment praktiserende læge. Alle flygtninge og familiesammenførte inviteres til velkomstmøde inden for to uger. Kommunen tilbyder flygtninge information omkring ansøgningsprocedure vedrørende familiesammenføring af ægtefælle og børn. Alle flygtninge og dennes familie tilbydes en integrationsplan inden for 8 uger efter ankomst. Der følges løbende op på integrationsplanen i forbindelse med opfølgning på øvrigt integrationsprogram hver 3. måned. For at lade den organisatoriske opgavevaretagelse afspejle det virksomhedsrettede fokus som lovgivningen lægger op til samt at sikre et sammenhængende modtagelsesforløb for flygtningen, er det administrativt besluttet at organisere indsatsen i et integrationsteam placeret under Center for Job og Uddannelse. Integrationsteamet er etableret i Center for Job & Uddannelse pr Der arbejdes aktuelt med implementering af de vedtagne servicemål for bl.a. modtagelse og boligplacering af flygtninge. Det er administrationens vurdering, at det endnu er for tidligt at vurdere indsatsen. Side 11 af 27

12 Hvad koster det? Der er foretaget en beregning af merudgifter i 2015 vedrørende merudgifter til såvel ydelsesområdet som modtagelsesopgaven. Der forventes en udgift til modtagelsen i integrationsteamet på ca kr. årligt fra og med Der skønnes herudover en netto merudgift på ydelsesområdet på 2,2 mio. kr. for de 64 flygtninge som er Fredensborg Kommunes kvote i Heri er ligeledes indregnet familiesammenføringer fra sidste kvartal i 2015, således at Fredensborg i løbet af 2015 og 2016 i alt har modtaget op til 158 flygtninge i forbindelse med vores kvote på 64 flygtninge i Der er heri indregnet udgifter til midlertidig boligplacering, udgifter til sprogskole, kontanthjælp og institutionspladser eller skole/sfo til de familiesammenførte børn fra slutningen af 2015 og i 2016, samt få øvrige merudgifter bl.a. til at dække istandsættelse af midlertidige boliger efter fraflytning. Endelig er der indregnet refusion og skøn for tilskud. Udgiftsskønnet for 2016 og fremadrettet er meget usikkert på nuværende tidspunkt, da administrationen ikke kender budgetgarantien for 2016 og om ekstraordinære puljer videreføres. I budgetvurderingen til aprilseminaret er indregnet en udgift i svarende til udgiften i 2015, inkl. udgifter til finansiering af integrationsteam, som beskrevet nærmere ovenfor, i alt er indregnet 3 mio. kr. fra 2016 som vurderes som en uomgængelig merudgift. I 2015 vil administrationen kende de indtægter kommunen får til at kompensere udgifterne til flygtningene. Kommunerne er i forvejen kompenseret i en vis grad over statens generelle tilskud. Fredensborg Kommune har modtaget ca. 1,2 mio. kr. til ydelser og modtagelse af flygtningene via budgetgarantien til den oprindelige kvote på 20 flygtninge. Dette beløb er allerede indregnet i det nuværende budget. Idet flygtningekvoten er øget væsentligt i 2015 gives dog ekstraordinære tilskud fra staten som i Fredensborg Kommune udgør 1,7 mio. kr. Herudover kan beregnes et grundtilskud på 1,3 mio. kr. Fratrækkes alle kompensationsmidler kan beregnes en udgift til såvel ydelser som modtagelsen på knap 1,6 mio. kr. som er den merudgift, som kommunen ikke får kompenseret. Det er dog samtidig vigtigt at bemærke, at merudgiften i forhold til det allerede budgetlagte i 2015 er 2,8 mio. kr., som det ses af nedenstående oversigt: Side 12 af 27

13 Oversigt over merudgifter til flygtninge i 2015: Ydelser og indtægter (kompensation) Kontanthjælp - fratrukket refusion Boligudgifter Institution/skole (friplads) 167 Sprogskole og andre udgifter* 850 Istandsættelse midl. Boliger 400 Grundtilskud Ekstraordinære tilskud ved øget kvote I alt vedr. ydelser / indtægter * fratrukket refusion og inkl kr. til opkvalificering f.eks. højskole Merudgifter til modtagelse Ekstra personale 650 I alt vedr. merudgifter modtagelse 650 I alt merudgifter ift. budgetlagt Fratrukket kompensation på budgetgaranti** Ikke kompenserede udgifter i alt ** Budgetgaranteret beløb er allerede indregnet i budget, men er en del af kompensationen for flygtningekvoten. Side 13 af 27

14 10: Hvad koster det at sikre en ordentlig indsats for hjemløse i vores kommune? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Etablering og drift af et herberg for hjemløse skønnes til en etableringsomkostning på mio. kr., med årlige driftsomkostninger på 4-6 mio. kr. afhængig af størrelse og belægningsprocent. Et herberg har en tendens til at fastholde de hjemløse i deres situation. Kommunens hidtidige indsats bl.a. via socialsygeplejersken går på at få de hjemløse ud af herbergerne og yde støtte til at normalisere deres tilværelse. Projektet på Mølledammen med tre midlertidige boliger til hjemløse har dette som formål. Der er to indsatser der kan bidrage til at forebygge hjemløshed og de sundhedsmæssige problemer i den forbindelse: 1. Støtte til at undgå udsættelse af nuværende bolig ved en opsøgende medarbejder: løn kr. drift kr. samlet kr. årligt. 2. Yderligere ansættelse af en opsøgende socialsygeplejerske: løn kr. drift kr. samlet kr. årligt Og naturligvis det helt store tema, som er opførelse af billigere boliger i kommunen, som er mulig at betale for borgere på kontanthjælp. Gratis mad og gratis tandpleje forefindes i København og er drevet af frivillig arbejdskraft. Etablering at et gratis madtilbud i regi af det kommunale køkken på Lystholm skønnes at koste ca kr. årligt. Etablering af gratis tandlægetilbud i regi af omsorgstandplejen på skoleklinikkerne skønnes til at koste kr. årligt. Begge skøn er afhængig af den konkrete søgning til tilbuddene og således behæftet med stor usikkerhed. Side 14 af 27

15 11. Hvad koster det, hvis vi skal hjemtage al rengøring i daginstitutionerne i kommunen, så udlicitering og dårlig rengøringsstandard undgås? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten I forbindelse med udbud af rengøringen i 2012 fik alle lokaliteter muligheden for at vælge, om de ville varetage rengøringen selv eller om den skulle varetages af den valgte rengøringsleverandør. 9 daginstitutioner i kommunen valgte selv at stå for rengøringen ved eget personale. I Fredensborg Kommune, er den kvalitet som rengøringen skal medføre fastsat politisk og i overensstemmelse med vejledninger fra blandt andet Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen. Der findes imidlertid ikke præcise normer for, hvor mange ressourcer der skal anvendes for at tilvejebringe denne (eller en anden) kvalitet. I overenskomsten for kommunale rengøringsassistenter, er der ikke angivet en bestemt metode for hvordan en normering kan holdes op mod den indsats, der skal leveres. Det er der derimod i den private overenskomst, hvor fagforbundene på deres medlemmers vegne har mulighed for at der foretages en opmåling/et tidsstudie med henblik på en afklaring, som parterne skal rette sig efter. Fra januar 2015 er det politisk besluttet, at budgettet for de lokaliteter der selv varetager rengøringen reduceres til samme omkostningsniveau, som for lokaliteter med ekstern leverandør. Denne beslutning kan principielt overføres på alle de lokaliteter, hvor rengøringen varetages af en privat leverandør. Det skal dog hertil bemærkes, at der i forbindelse med decentral varetagelse ikke er medregnet de for kommunen indirekte centrale administrationsomkostninger. Disse udgør normalt ca. 7 %, svarende til 0,2 mio. kr. hvis alle daginstitutioner hjemtager rengøringen. Rengøringsarbejdet efter den kommunale overenskomst skal tage udgangspunkt i arbejdstakt 100, mens rengøringsarbejdet i den private overenskomst skal tage udgangspunkt i arbejdstakt 130. Kommunen kan overtage rengøringen til samme pris som den private leverandør får dog eksklusiv udgiften til indirekte administration, da den kommunale leverandør kun har en arbejdstakt 100. I forhold til de decentrale budgetter, er omkostningen ens for rengøring af kommunale medarbejdere eller af privat leverandør, men hjemtagningen vil medføre øgede udgifter til ledelse og administration på den enkelte institution. Denne udgift er svær at opgøre da den er afhængig af antal ansatte, organisering mv. Herudover vil der ved hjemtagningen medgå omkostninger til maskiner, udstyr med videre svarende til ca. kr pr. lokalitet eller i alt 0,7 mio. kr. det første år. Side 15 af 27

16 12: Hvad koster opstilling af store skilte 4-5 steder ved indkørsel til hvert bysamfund med "Velkommen til f. eks. Humlebæk"? (Så vi tager kommunalt værtsskab) Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Anslået ca ,- kr. pr. skilt. Afhængigt af ambitionsniveau i forhold til udformning, størrelse, design, placering mm. Dvs. 5 skilte i hver af de 4 byer á kr. = ,- kr. Hertil kommer evt. belysning og arealtilkøb. Side 16 af 27

17 13: Navngivning og skiltning af cykel- og gangstier i et bysamfund af gangen? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten I bruttokataloget over mulige indsatser til Cykelhandlingsplan er anslået et beløb på 1,0 mio. kr. til at lave skilteplan og opsætte skilte til de primære mål i kommunen og langs de overordnede trafikcykelruter i kommunen. I forslag til cykelpakker som fremlagt for Udvalget for Infrastruktur og Trafik på møde den 20. maj og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 2. juni, fremgår: I bronzepakken afsættes: 0,5 mio. kr. til skilteplan og skilte på hovedstierne, samt 0,2 mio. kr. til skiltning af rekreative ruter. I sølvpakken afsættes yderligere 0,2 mio. kr. til skiltning af stier og 0,1 mio. kr. til skiltning af rekreative ruter. PMK besluttede at anbefale sølvpakken og lade finansieringen heraf overgå til budgetforhandlingerne. Administrationen kan ikke anbefale at tage et byområde ad gangen, da der er tale om nogle ruter, der går igennem hele kommunen og også på landet mellem byerne. En anden mulighed kunne dog være at starte med hovedstierne og derefter de sekundære stier. Disse vil evt. godt kunne prioriteres og laves et byområde ad gangen over en periode på 4 år med en udgift på kr. Side 17 af 27

18 14: Byfornyelse: Kunst på den ovale rundkørsel i Nivå - fx med byens karakteristika historiske tema: teglværk, ringovn Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Det er vanskeligt at prisfastsætte udgiften til indkøb af kunst til den ovale rundkørsel i Nivå. Tabellen nedenfor viser 3 forskellige priseksempler på skulpturer i det offentlige i rum i Fredensborg Kommune. Titel Materiale Kunstner Pris (kr.) Placering Gammel visdom Skulptur i Halmstad- og blå Rønnegranit Steen Christensen Nivå Center Februar 2012 Sammenholdfamilie Skulptur i bronze Pontus Kjerrman Fredensborg Bio Oktober 2013 Livets træ Bronzetræ Signe Klejs og Niels Rønsholdt Fredensborg Skole Vilhelmsro April 2015 Skulpturerne Gammel visdom og Sammenhold-familie er fuldt finansieret af Fredensborg Kommunes Kunstfond, som modtager en årlig bevilling på kr. Der er på Kunstfondens konto 100 pct. overførsel af ikke forbrugte midler, hvilket betyder, at Kunstfonden har mulighed for at købe kunstværker, som er dyrere end den årlige bevilling på kr. I forhold til Livet Træ er Kunstværket et resultatet af et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Statens Kunstfond, der med sin pulje til kunst i det offentlige rum tildelte 1,5 mio. kr. til et kunstværk på den nye skole i Fredensborg. Fredensborg Kommune lagde selv kr. i projektet fra byggebudgettet til opførelsen af den nye skole. Hertil kommer et tilskud på kr. fra Fredensborg Kommunes Kunstfond. Kunstværkets udformning kan få betydning for, hvordan Nordsjællands Park og Vej skal vedligeholde arealet i rundkørslen. Det vurderes umiddelbart at kunne holdes inden for basisbudgettet til Nordsjællands Park og Vej. Afhængigt af valg af kunstværk kan der være tekniske udgifter til montering på fundament, belysning, sikring mm. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal det undgås dels at placere distraktorer i trafikken (særligt i kryds som dette), samt at placere faste genstande, som kan give skader ved påkørsel. Side 18 af 27

19 15: Hvilket merprovenu giver det at øge indkomstskatten med henholdsvis 0,1 0,2 og 0,3 pct. Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvis indkomstskatten sættes op med henholdsvis 0,1 pct., 0,2 pct., 0,3 pct. vil merprovenuet være som det fremgår af tabellen nedenfor. Ved beregningen af merprovenuet er forudsat følgende: 1. Der søges Social og Indenrigsministeriet om andel i skattestigningspuljen 2016 og der opnås 100 % tilladelse hvilket er meget usikkert pt. 2. Statsgaranteret grundlag for indkomstskatten 2016 er anvendt, og i er oplysningerne om indkomstskattegrundlag hentet fra KL s Tilskud- og udligningsmodel. 3. Det skråskatteloft er alle år forudsat til: 24,87 pct. 4. Det opnåede tilskud til skattenedsættelse i er forudsat ikke givet i situationen hvor skatten hæves. Beløbet udgør i 2016: 3,528 mio. kr. og 2017: 1,764 mio. kr. Beregningen skal således ses i lyset af disse forudsætninger og ikke mindst forudsætningen om 100 pct. andel i skattestigningspuljen er helt fundamental for beregningen. Opnås denne tilladelse ikke, vil det viste merprovenu ikke komme, idet sanktionslovgivningen betyder at merprovenuet vil blive modregnet i bloktilskuddet hvis der ikke eksplicit er givet tilladelse til Fredensborg. Ved beregning af merprovenu i 2016 og 2017 er indregnet at Fredensborg Kommune mister sit tilskud til skattenedsættelse, som blev gennemført fra og med Ved en stigning på 0,2 pct. udgør merprovenuet brutto: 12,97 mio. kr. men da tilskuddet til skattenedsættelse på 3,5 mio. kr. mistes, bliver merprovenuet kun på 9,44 mio. kr. Problemet fortsætter i 2017 hvor det tabte tilskud i tilfælde af stigning udgør 1,7 mio. kr., først i 2018 og 2019 er Fredensborg Kommune ude af denne problematik. Ekstraprovenu ved skattestigning forudsat tilladelse fra SIM, mio. kr Skattestigning på 0,1 pct. -2,95-4,95-6,92-7,15-21,97 Skattestigning på 0,2 pct. -9,44-11,66-13,85-14,30-49,25 Skattestigning på 0,3 pct. -15,92-18,38-20,77-21,44-76,51 Skattestigning på 0,5 pct. -28,88-31,81-34,62-35,74-131,05 Skattestigning på 1,0 pct. -61,29-65,37-69,25-71,48-267,39 Skattestigning på 1,5 pct. -93,69-98,94-103,87-107,22-403,72 Skattestigning på 2,0 pct. -126,10-132,51-138,49-142,96-540,06 I 2016 vil en stigning i indkomstskatten med 0,3 pct. give en merindtægt på 15,9 mio. kr. stigende til 21,4 mio. kr. givet at ovenstående forudsætninger holder. Fra 2018 ophører tilskuddet fra tidligere skattenedsættelse. Ved en stigning i skatten ud over de nuværende 25,3 pct. betales et højere bidrag til det skrå skatteloft, der ligger på 24,87 pct. Der afregnes på topskatte grundlaget, på den del der ligger over 24,87 pct. dvs. pt. 0,43 pct. (25,3 24,87). Hvis skatten hæves med 1 pct. vil der skulle betales 1,43 pct. Disse ekstraudgifter er indregnet i opstillingen ovenfor. Side 19 af 27

20 16: Hvilket merprovenu giver det at øge dækningsbidraget for erhvervslivet med 1 promille? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvis dækningsbidraget øges fra 9 til 10 promille vil dette give et tab på 2,2 mio. kr. i Dette dækker over at kommunen mister et tilskud fra tidligere års skattenedsættelse i 2016 udgør dette 3,5 mio. kr. Fra 2018 vil denne problematik ikke længere være gældende og kommunen vil få en indtægt på 1,3 mio. kr. Dette kræver dog at Social- og Indenrigsministeriet godkender ansøgning om andel i skattestigningspuljen 2016, før provenuet kan regnes for sikkert. Side 20 af 27

21 17: På baggrund af materialet fra budgetseminariet, der viser at vi ligger langt over gennemsnittet i udgifter til drift af ungdomsskoler, ønskes en opgørelse, der viser hvordan pengene bruges. Spørgsmål fra Venstre Figur Ungdomsskolevirksomhed (Udgift pr. indbygger (regnskab 2014)) Nøgletallet for ungdomsskolevirksomhed viser et højt udgiftsniveau pr. indbygger i Fredensborg Kommune i forhold til andre kommuner. Dette skyldes, at Fredensborg Kommune ikke alene medtager ungdomsskoleaktiviteter. I nedenstående tabel 17.1 ses fordelingen af udgifterne til ungdomsskolevirksomhed svarende til opgørelsen i nøgletalskataloget. Fredensborg Kommune har samlet et udgiftsniveau, der svarer til 450 kr. pr. indbygger. Side 21 af 27

22 Tabel Ungdomsskolevirksomhed i Fredensborg Kommune, Regnskabstal 2014 Regnskab 2014 i mio. kr. Udgiftsniveau pr. indbygger i kr. Fredensborg Ungdomsskole 5,4 - Drift af Ungecenter 3,0 - Møllevejens skole 3,7 - Ungdomsklubber 5,1 - Samlet 17,2 450 Hvis der alene medtages ungdomsskoleaktiviteter, svarende til andre kommuners opgørelse jf. figur 17.1., ses i nedenstående tabel at udgiftsniveauet i stedet er 137 kr. pr. indbygger. Dvs. at Fredensborg Kommunes udgiftsniveau ligger lavere end Helsingørs, Hørsholms og landsgennemsnittets udgiftsniveau. Tabel Ungdomsskoleaktiviteter, Udgiftsniveau pr. indbygger 2014 Udgiftsniveau pr. indbygger i kr. Hillerød 87 Fredensborg Ungdomsskole 137 Hørsholm 234 Landsgennemsnit 262 Helsingør 364 Side 22 af 27

23 18: En opgørelse af antal elever for hver enkel folkeskole i kommunen pr. 1. august Herunder også en opgørelse af antal klasser pr. årgang. Spørgsmål fra Venstre Nedenstående tabeller viser antal elever samt antal klasser på hvert trin på kommunens seks folkeskoler pr. 1. august Antal elever ES LS FS HS NS KS Antal elever normalklasse Antal elever specialklasse Antal elever læseklasse Antal elever modtageklasser Elever i alt Antal klasser ES LS FS HS NS KS Bh. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Normalklasser i alt Specialklasser Læseklasser Modtageklasser Totalt * Endrupsskolen (ES), Langebjergskolen (LS), Fredensborg skole (FS), Humlebæk skole (HS), Nivå skole (NS), Kokkedal skole (KS). Fredensborg skole består også af Karlebo skole, hvor der pr. 1. august 2015 oprettes to klasser. Den ene klasse dækker børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse, mens den anden klasse består af 3. klasse, 4. klasse og 5. klasse. De to klasser er taget med i klasseantallet i tabellen ovenfor, som hhv. én klasse i børnehaveklasse og én i 3. klasse. Side 23 af 27

24 19: Opgørelse af netto- omkostninger for følgende institutioner/klubber: A. Regnbuen, B. Fritidsklubben Egedalshallen og C. Kokkedals Ungdomsklub. Spørgsmål fra Venstre Nedenstående fremgår nettoudgifterne til Regnbuen, Fritidsklubben i Egedalshallen og Kokkedal Ungdomsklub. i 1000kr. Regnbuen Fritidsklubben i Egedalshallen Kokkedal Ungdomsklub Driftsudgifter Foreningstilskud Husleje, vedligeholdelse mv Betaler ikke husleje, men får stillet lokaler til rådighed af hallen. Betaler ikke husleje, men har drift og vedligeholdelsesudgifter på kr. Regnbuen Regnbuen huser en række foreninger, som får tilskud efter Fredensborgreglerne. Der er således ikke tale om et sammenligneligt tilbud med Fritidsklubben i Egedalshallen eller Kokkedal Ungdomsklub. Hvis man lukker Regnbuen er foreningerne stadig berettiget til medlemstilskud og lokaletilskud, hvis de ikke får stillet et lokale til rådighed af kommunen. Kommunens udgifter til husleje, rengøring mv. til Regnbuen er: Udgifter kr. Lejeudgift Boligforeningen 3B Rengøring El, varme og øvrige udgifter I alt Fritidsklubben i Egedalshallen På lige fod med kommunens øvrige klubber får Fritidsklubben i Egedalshallen et beløb pr. barn på kr. pr. år. Heraf får kommunen forældrebetaling pr. barn på kr., således nettoudgiften pr. barn er på kr. pr. år. Nettoudgiften til Fritidsklubben i 2015 hvor der er indskrevet 33,3 børn er på kr. Der kan ikke opgøres udgifter til lokaler, da disse stilles til rådighed af Egedalshallen. Hvis man lukker Fritidsklubben er børnene stadig berettiget til at modtaget et fritidsklubtilbud og der vil ikke være nogen besparelse i forhold til udgiften pr. barn. Fritidsklubben i Egedalshallen er et tilbud til børn og unge fra klasse. Der er 40 pladser i fritidsklubben og alle 40 pladser er fyldt op. Kokkedal Ungdomsklub Udgiften til Kokkedal Ungdomsklub er i alt på kr., hvoraf kr. går til driften af tilbuddet og kr. til forbrugsudgifter og vedligeholdelse af bygningen. Der betales ikke husleje for bygningen. Kokkedal Ungdomsklub er et tilbud børn og unge i klasse. Der er dagligt mellem 20 til 35 børn og unge som benytter Kokkedal Ungdomsklub. Side 24 af 27

25 20: En opgørelse af projektet med solfangere på parkeringspladsen ved Rådhuset. Investeringens størrelse, låntagning, indtægter og breakeven-tidspunkt. Spørgsmål fra Venstre Investeringens størrelse: Solcelleanlægget på rådhusets P-plads har kostet kr. at opføre. Låntagning: Solcelleprojektet er en del af en større pulje af projekter og disse forventes finansieret med et 13 årigt variabelt forrentet serielån Indtægter: Solcelleanlægget sparer minimum kr. årligt på rådhusets elregning. Breakeven-tidspunkt: Solcelleanlægget er betalt tilbage efter 14,6 år. Kommunen er garanteret en minimums el-produktion på kwh/år, hvilket svarer til besparelsen på kr. årligt. Dvs. kommunen er garanteret en økonomisk kompensation ved negativ afvigelse i forhold til det lovede. Hvis et nyt forslag til tarifmodel vedtages, betyder det en merudgift på 15 øre pr. produceret kwh (for anlæg > 50kW), hvilket vil reducere kommunens besparelse til kr. årligt og anlægget vil så være tilbagebetalt om 15,7 år. Teknisk er der tale om et solcelleanlæg, der laver strøm. De tidligere traditionelle solfangere opvarmer vand til radiatorer eller brugsvand. Side 25 af 27

26 21: En opgørelse af nettoudgifter ved Nivå Nu og Kokkedal på vej i 2015 og budgetårene Spørgsmål fra Venstre Nivå Nu: Nuværende helhedsplan løber i fire år og dækker perioden fra 1. januar 2014 til 31. december Kommunens medfinansiering i Nivå Nu fordeler sig således: Tabel Medfinansiering til Nivå Nu (i kr.) Pr. år Husleje og udvendig vedligeholdelse Medarbejdertimer Skoler og Dagtilbud Timer Familie, Unge og Integration Timer Job og Ydelser Timer Styregruppe m.v Timer Kultur, Idræt og Sundhed Værkstedet * Total *Medfinansiering total kr., men fordelt over 2014 og 2015, således at den stopper med udgangen af Kokkedal på Vej: Nuværende helhedsplan løber i fire år og dækker perioden fra 1. juli 2012 til 30. juni Kommunens medfinansiering fordeler sig således: Tabel Medfinansiering til Kokkedal Nu (i kr.) Pr. år Mødedeltagelse Husleje Jobkontor Kokkedal i Job, lønninger og administration m.v Børn og Unge Kultur/Fritid Total Det skal understreges, at den kommunale medfinansiering af de boligsociale helhedsplaner sker i form af projekter/indsatser som kommunen alligevel ville Side 26 af 27

27 gennemføre også uden helhedsplaner. Der er således heller ikke tale om ekstrabevillinger specielt til boligindsatserne. Side 27 af 27

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering

Læs mere

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2014, dvs. det er indtægter kommunen

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 260931 Brevid. 1930239 Ref. KASH Dir. tlf. 4631 3066 katrinesh@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 20. august 2014 Sammenlignet

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune

Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 30. oktober 2015 Titel: Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent Når strategi for

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2015

Budgetopfølgning pr. 30.4.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2015 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Mio. kr. Forbrug 30.4.2015 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 603.081

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014 Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Modtagelse og integration af flygtninge beskrivelse af opgaver og økonomiske udfordringer 2015. Dato: Opgaven vedrørende modtagelse og integration af flygtninge er forankret

Læs mere

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge.

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Bilag 8 NOTAT Flygtninge Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Skemaet nedenfor angiver flygtningekvoterne i 2015 og 2016 i forhold til det

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge. Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P21-1-15 Dato: 23.3.2015 Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 På grund af det ekstraordinære store

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune Nedenfor følger en beskrivelse af de økonomiske forudsætninger og finansieringen af implementeringen af læringsreformen i Hillerød. Forvaltningen har igennem dialog med skoleledere sammenfattet en evaluering

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4. for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4. %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og integration 616,620

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Generelt omkring finansieringen af integrationsområdet.

Generelt omkring finansieringen af integrationsområdet. Generelt omkring finansieringen af integrationsområdet. Finansiering efter integrationsloven: Finansieringen af kommunens integrationsindsats består af: - Grund- og resultattilskud - Refusionsordninger

Læs mere

FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk

FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk Referat af møde med kommunen. Til stede: Birgit Bagge, Chalotte Høgh, Kirsten B, Niels Erik. FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk Dagsorden se nedenfor.

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning pr. 3l. august 2014 Udvalget for Børn og Undervisning.

Notat vedr. budgetopfølgning pr. 3l. august 2014 Udvalget for Børn og Undervisning. Dato 12. september 2014 Lb.nr. 118340-14 Sagsnr. 14-2023 Ref. Jette Poulsen Notat vedr. budgetopfølgning pr. 3l. august 2014 Udvalget for Børn og Undervisning. Skoleområdet: Folkeskoleområdet/SFO-området:

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger

Beskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 00.25.11 Beboelse 81 66 66 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014 Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

UDVALG FOR BØRN OG UNGE. 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012

UDVALG FOR BØRN OG UNGE. 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012 Dagtilbudsområdet: 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012 1.Åbningstid på 50 t. -765.000-765.000-765.000-765.000 2. Udvidet åbning - private -116.000-116.000-116.000-116.000 3. Privat pasning u/24 uger -94.000-94.000-94.000-94.000

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Varde kommunes økonomiske konsekvenser i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet 2015 på Børn- og Undervisningsudvalgets område

Varde kommunes økonomiske konsekvenser i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet 2015 på Børn- og Undervisningsudvalgets område Varde kommunes økonomiske konsekvenser i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet 2015 på Børn- og Undervisningsudvalgets område Ad. 13. Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social

Læs mere

Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget 2015-18 Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen 2015-2018 (i 1000kr) Skole

Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget 2015-18 Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen 2015-2018 (i 1000kr) Skole Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget 2015-18 Tabel 1: Driftsønsker uden for 2015-2018 (i 1000kr) 2015 2016 2017 2018 Beskrivelse af ønsket Udmøntning Demografi på skoleområdet 6.050 8.437 10.676

Læs mere

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering

Læs mere

Notat. Til: Kopi til: Fra: Underskud i dagplejen - tillæg til 3. Budgetopfølgning

Notat. Til: Kopi til: Fra: Underskud i dagplejen - tillæg til 3. Budgetopfølgning Notat Til: Kopi til: Fra: Underskud i dagplejen - tillæg til 3. Budgetopfølgning 26.11.13 Sags id: 13/70 Kontaktperson: dchekla E-mail: hekla@assens.dk Dagplejens stigende udfordringer Dagplejen er en

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. januar for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Drift 514.052

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder NOTAT Økonomi og Stabe Økonomiafdelingen Sagsnr.: 14/30297 Doknr.: 194749/15 Dato: 17-08- hsp/cqb/ttr BILAG D - Overførselsindkomster og aktiverings i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets

Læs mere

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB 26.03.15: Godkendt (Sag nr. 347) 3.410 Pulje til mere personale i dagtilbud

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB 26.03.15: Godkendt (Sag nr. 347) 3.410 Pulje til mere personale i dagtilbud IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Børneudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Ændr. udover vedtaget serviceniveau Pasningsordninger for børn

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere