HISTORIEBEVIDSTHED EN NØGLE TIL AT FORSTÅ OG FORKLARE HISTORISK-SOCIALE PROCESSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORIEBEVIDSTHED EN NØGLE TIL AT FORSTÅ OG FORKLARE HISTORISK-SOCIALE PROCESSER"

Transkript

1 Fra Historiedidaktik i Norden 9. Del 1: historiemedvetande - historiebruk, Malmö 2012, ISBN Bernard Eric Jensen HISTORIEBEVIDSTHED EN NØGLE TIL AT FORSTÅ OG FORKLARE HISTORISK-SOCIALE PROCESSER Bernard Eric Jensen I carry my history around with me. 1 Den fremlagte analyse er tænkt som en statusopgørelse over den historiedidaktiske teoridannelse vedrørende historiebevidsthed; den behandler altså det begreb, der efter mit skøn har indtaget den mest fremtrædende plads inden for nordisk historiedidaktik gennem de seneste årtier. Det var Rolf Schörken, der i 1972 som den første foreslog, at historiedidaktikere fremover skulle betragte historiebevidsthed som deres forskningsgenstand, 2 og den opfattelse blev sidenhen gjort til den fremherskende norm inden for vesttysk historiedidaktik med udgivelsen af Handbuch der Geschichtsdidaktik i Historiedidaktikere i andre lande og ikke mindst i de nordiske lod sig inpirere heraf; der var dog ikke altid tale om en ligefrem videreførelse af den vesttyske forståelse af historiebevidsthed. Begrebet har nu været i brug i mere end tre årtier, og det må derfor være muligt at gøre fagligt status over den teori. For så vidt som at det drejer sig om en videnskabelig teori, må ikke kun eksistensen af historiebevidsthed kunne godtgøres empirisk, det må også være muligt at afklare, hvad der vides herom. Der er således behov for at få besvaret et sæt samhørende spørgsmål; de kan formuleres som følger: udgør de indsigter, der ligger til grund for begrebet historiebevidsthed, en videnskabelig landvinding? hvad er da kernen i den teori? er der væsentlige foregribelser af den teori? har der vist sig forskningsstrategiske blindgyder i arbejdet med den teori? hvilken plads har historiebevidsthed i et menneske- og samfundsliv? 1 Gallagher & Zahavi Schörken

2 hvad ved vi om en historiebevidstheds ophav? hvilken ontologisk status har en historiebevidsthed? hvordan forholder elever sig til en historieundervisning, der tager afsæt i en historiebevidsthedstilgang? hvilke forskningsopgaver trænger sig mest på? hvilke konsekvenser har historiebevidsthed for, hvordan historiedidaktikere skal definere deres forskningsfelt? hvilken historieforståelse ligger til grund for begrebet historiebevidsthed? inden for hvilken teoriramme vil forskning i historiebevidsthed bedst kunne folde sig ud? KERNEN I EN TEORI OM HISTORIEBEVIDSTHED Et af de forhold, der besværliggør besvarelsen af spørgsmålet, om historiebevidsthedsteori har status af en videnskabelig landvinding, er det forhold, at der aldrig er etableret en faglig konsensus om, hvordan begrebet præcist skal defineres. Jeg har tidligere peget på, at der findes fire delvis forskellige definitioner i Karl-Ernst Jeismanns artikel om Geschichtsbewusstsein i førsteudgaven af Handbuch der Geschichtsdidaktik (1979) 3 og har endvidere søgt at indkredse, hvad der udgør stridens æble i den kamp, der pågår om, hvordan et historiedidaktisk historiebegreb skal defineres. 4 Jeg er ikke selv i tvivl om, hvad der udgør kernen i denne teoridannelse, og dermed hvad der er den videnskabelige landvinding. Her skal der gengives fem formuleringer af, hvad jeg betragter som en forskellig italesættelse af samme indsigt i et og samme sagforhold, og hvor termen historiebevidsthed skal det bemærkes kun indgår i de to: Geschichtsbewusstsein [umgreift] den Zusammenhang von Vergangenheitsdeutung, Gegenwartsverständnis und Zukunftsperspektive. 5 Es gibt keine Geschichte, ohne dass sie durch Erfahrungen und Erwartungen der handelnden und leidenden Menschen konstituiert worden wäre. 6 Nach Husserl steht der Mensch immer schon je in der Geschichte, er hat seine Vergangenheit im Rückblick, eine Zukunft auf ein Eschaton und eine Gegenwart, in 3 Jensen Jensen 2004a. 5 Jeismann 1979: Koselleck 1979:

3 der er gerade steht. Geschichtlichkeit ist die Strukturform seines Lebens. 7 Historiebevidsthed tager afsæt i det forhold, at fortiden er til stede i nutiden som erindring og fortidsfortolkning, og at fremtiden er til stede som et sæt forventninger. Begrebet retter altså opmærksomheden mod det menneskelige eksistensvilkår, at i en levet nutid indgår der altid såvel en erindret fortid som en forventet fremtid. 8 Mennesket er grundlæggende en fremadrettet fortidsbestemt nutidighed. 9 Historiebevidsthed må forstås som en begrebsliggørelse og italesættelse af et sagforhold, nemlig at der i levet menneskeliv (og dermed samfundsliv) indgår samspil mellem menneskers fortidsfortolkninger, samtidsforståelser og fremtidsforventninger. Senere vil jeg føje enkelte kvalifikationer hertil. Begrebet vedrører altså det sagforhold, at mennesker for at kunne leve og virke må etablere betydningsbærende sammenhænge mellem noget, der kan have status af noget mere eller mindre faktuelt (deres fortidsfortolkninger og samtidsforståelse), og noget, der har status af noget muligt/ ønskværdigt/frygtet (deres fremtidsforventninger). Historiebevidsthed og handlingsteori hænger følgelig nøje sammen: den består af de betydningslagte historier, mennesker gør brug af i det levede liv. Sidenhen vil begrebet blive koblet sammen med, hvad der benævnes aktørhistorie, og derfor kan man også sige, at nøglen til at forstå og forklare historisk-sociale processer skal findes her. FOREGRIBELSER En teori om historiebevidsthed hører hjemme i 1900-tallet, men endnu mangler begrebets historie at blive skrevet. En sådan kunne inddrage embryoniske formuleringer af, hvad der i dag benævnes historiebevidsthed. Her skal der gives et par eksempler på, hvordan der tidligere er tænkt om samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. I De inventione (om stofindsamling) II, liii, som Cicero skrev ca. 85 f.kr., findes denne definition af klogskab: Klogskab [prudentia] er viden om, hvad der er godt, hvad der er skidt, og hvad der er hverken godt eller skidt. 7 Schörken 1985:6. 8 Jensen 1996:5. 9 Tønnes Hansen 2001:

4 Dens tre dele er erindring [memoria], intelligens [intelligentia], fremsynethed [providentia]. Erindring er den mentale færdighed, som kan genkalde, hvad der skete. Intelligens er den mentale færdighed, hvormed bevidstheden afgør, hvad der eksisterer. Fremsynethed er den mentale færdighed, med hvilken det bliver klarlagt, hvad der vil ske. 10 I Confessiones (bekendelser) XI, xx & xxvi, som Augustin skrev mellem e.kr, findes overvejelser over, hvad tid er: [ ] hverken fremtiden eller fortiden er til, og [ ] det er ikke korrekt at sige: Der er tre tider, fortid, nutid og fremtid. Måske skulle man korrekt sige: Der er tre tider, en nutid med henblik på fortiden, en nutid med henblik på nutiden, og en nutid med henblik på fremtiden. Disse tre tider findes i sjælen, og andre steder kan jeg ikke se dem. Nutiden med henblik på fortiden er erindring, nutiden med henblik på nutiden er betragtning, og nutiden med henblik på fremtiden er forventning. [ ] Derfor synes jeg, at tid ikke er andet end udstrækning, men af hvad, ved jeg ikke. Jeg undrer mig over, om det ikke skulle være af selve bevidstheden. 11 BLINDGYDER En del historiedidaktikere og mange faghistorikere har et ambivalent forhold til begrebet historiebevidsthed. Det skyldes, at begrebet fæstner opmærksomheden ved, hvordan menneskers fortidsfortolkninger mestendels spiller sammen med deres samtidsforståelse og fremtidsforventninger, og det passer ikke videre godt sammen med et faghistorisk historiebegreb, som sætter historie(n) = fortid(en). 12 Der findes de historiedidaktikere, der på et principielt plan tilslutter sig nævnte definition, men som i praksis tilpasser den til den forståelse af historie, der er normsat inden for såvel videnskabsfaget som undervisningsfaget historie dvs. et fortidsfikseret historiebegreb. En sådan tilpasningsstrategi sker fx ved at behandle menneskers fortidsfortolkninger, samtidsforståelser og fremtidsforventninger hver for sig ved fx at undersøge skolens historieundervisning og dernæst dens samfundsfagsundervisning. Det skete i den stort anlagte under- 10 Citeret efter Yates Augustin Jf. Jensen 2004b. 17

5 søgelse af Youth and History (1997), som Magne Angvik og Bodo von Borries stod i spidsen for. Det blev formuleret på følgende måde: If historical consciousness is mainly the complex combination of interpretations of the past, perceptions of the present and expectations of the future, we have to examine all three of them separately first and their relations afterwards. 13 Men er der da tale om en undersøgelse af historiebevidsthed? En tilpasning kan ligeledes ske ved at tage afsæt i et for snævret historiebegreb. Et eksempel er Jörn Rüsens lancering af begrebet historisk erindring, der er lagt til grund for hans begreb om historiekultur. Det defineres således: Anthropologische Grundlage jeder Aktivität des Geschichtsbewusstseins ist die historische Erinnerung. Historisch ist eine Erinnerung dann, wenn sie in zeitlicher Perspektive grundsätzlich die Grenzen der Lebenszeit der sich erinnernden Subjekte überschreitet, d.h. tiefer in die Vergangenheit zurückgeht und von ihr her weiterreichende Zukunftsperspektive entwerfen lässt. 14 Men er afsættet for begrebet historiebevidsthed ikke meget bredere end disse historiske erindringer? 15 For så vidt som at historiebevidsthed vedrører det sagforhold, at der i en levet nutid indgår såvel en erindret fortid som en forventet fremtid, fremstår disse tilpasningsforsøg som forskningsstrategiske blindgyder, når det det drejer sig om at udforske historiebevidsthedernes ophav, former og funktioner. Til gengæld er det enkelt at forklare, hvorfor historiedidaktikere kan føle sig fristet til at lave sådanne tilpasningsforsøg det er forsøg på at bygge bro mellem en historiebevidsthedsteori og et historiefagligt historiebegreb, som sætter historie lig fortid. EN HISTORIEBEVIDSTHEDS PLADS I ET MENNESKE- OG SAMFUNDSLIV Der er også de historiedidaktikere, der mere eller mindre konsekvent stiller sig afvisende til hele ideen om at etablere en historiebevidsthedsdidaktik. Et eksempel er Erik Lund. Hans afsæt 13 Angvik & Borries 1997:A37 14 Rüsen 1997: Jf. Jensen 2004a, Jensen 2009a & Straub

6 og omdrejningspunkt i Historiedidaktikk (2009) er følgende antagelse: Historisk tenkning tar utgangspunkt i disciplinen eller faget historie. 16 Og når han dernæst understreger, at begrepet historiebevissthed [sprenger] det tradisjonelle kunnskapsbegrepet i skolefaget [historie] 17, er det ikke videre overraskende, at han stiller sig kritisk afvisende til en historiebevidsthedsdidaktik. Jeg er ikke uenig med Lund, når han peger på, at en historiebevidsthedsdidaktik er i åbenbar konflikt med det, der traditionelt set har dannet grundlaget for undervisningsfaget historie. Men vi er uenige om, hvilke didaktiske konsekvenser der skal drages af denne sagligt set rigtige konstatering. Man kan i så fald gøre et af to: man kan vælge som Lund gør at skrotte en historiebevidsthedsdidaktik, eller man kan vælge som jeg gør at påbegynde en radikal omtænkning af skolens historiefag. En radikal omtænkning af skolefaget historie kan kun fremstå som vejen frem, såfremt to betingelser er opfyldt. Den første er, at en traditionel fortidsfikseret historieundervisning mere eller mindre må siges at have udspillet sin rolle i et bredt og almenorienteret uddannelsessystem. Og det var netop den konklusion, som alle historiefagets fagkonsulenter i Danmark nåede frem til, da de midt i 1990erne skulle evaluere historiefagets status i uddannelsessystemet: Historieundervisningens indhold skal være vedkommende og tankevækkende for eleverne, hvis den skal bidrage til dannelsen. Men kritikere hævder, at en traditionel og snæver faglighedsforståelse, som i undervisningen manifesterer sig som ren og skær fortidsfortolkning, meget ofte afskærer nutids- og fremtidsdimensionen og derved kapper linjen mellem historie i skolen og historie i børnenes liv. Historie i skolen bliver da let bevidsthedsmæssigt uvedkommende og irrelevant. Børnene lærer om historien, men ikke af historien [ ] den tendentielt manglende elevinteresse for den historie, der præsenteres i skolen, indicerer ikke en manglende interesse for historie som sådan. Forholdet er snarere udtryk for, at den gængse eller traditionelle, fortidsrettede kundskabsformidling har udspillet sin rolle. 18 Der må for det andet være solide belæg for, at menneskers fortidsfortolkninger først for alvor bliver af betydning i et menneske- og 16 Lund 2009: Lund 2009: Historie 1994:43,

7 samfundsliv, når de kobles sammen til deres samtidsforståelser og fremtidsforventninger. Er der faglige belæg, der sandsynliggør en sådan opfattelse? Mange forskere beskæftiger sig med det sagforhold, historiedidaktikere kalder historiebevidsthed, men uden at bruge den term. Det fremgår samtidigt, at de tilskriver det sagforhold en helt central plads i et menneske- og samfundsliv. Jeg opregner derfor flere eksempler herpå: I sin kulturpsykologi siger Jerome Bruner det således: Two aspects of selfhood [ ] are regarded as universal. The first is agency. Selfhood [ ] derives from the sense that one can initiate and carry out activities on one s own [ ] What characterizes human selfhood is the construction of a conceptual system that organizes, as it were, a record that is related to the past (that is, autobiographical memory, so-called) but that is also extrapolated into the future self with history and with possibility. 19 I sin neuropsykologi siger Antonio Damasio det således: [ ] the complex kind of consciousness, which I call extended consciousness and of which there are many levels and grades, provides the organism with an elaborate sense of self an identity and a person, you or me, no less and places that person at a point in individual historical time, richly aware of the lived past and of the anticipated future, and keenly cognizant of the world beside it. 20 I sin narrative psykologi siger Michele Crossley det således: A personal narrative represents one of the ways in which we narratively structure and configure life insofar as it is an act of imagination that is a patterned integration of our remembered past, perceived present and anticipated future. 21 I sin selvpsykologi siger Jan Tønnes Hansen det således: Mennesket er som en tilværen aldrig blot til stede i et givet nu, men altid tilstede som en væren-i-et-nu-der- 19 Bruner 1996: Damasio 1999: Crossley 2000:67. 20

8 rummer-både-for-og-fremtid. Mennesket er grundlæggende en fremadrettet-fortidsbestemt-nutidighed, der både kymrer sig om sin fremtid og bærer på en livshistorie ( kymrer er en oversættelse af Heideggers Sorge ). 22 I sin videnssociologi siger Thomas Luckmann det således: Jedes aktuelle Erlebnis trägt so automatisch einen Vergangenheitshorizont und einen Zukunftshorizont. ( ) Da jede Erfahrung einen Vergangenheits- und einen Zukunftshorizont hat, ist jede gegenwärtige Situation, jede gegenwärtige Handlung und Erfahrung eines Menschen von seinem Lebenslauf und seinem Lebensentwurf mitbestimmt. 23 I deres socialpsykologiske identitetsteori siger Ross og Buehler det således: People s sense of identity often includes a perception of who they were, who they are, and who they will be. ( ) We have argued that the future and past matter because they influence people s present emotions, decisions, and behavior. We next consider how people create their pasts and imaginary futures. Both memories and forecast occur in the present and typically in response to people s ongoing concerns. 24 I deres fænomenlogiske bevidsthedsteori siger Shaun Gallagher og Dan Zahavi det således: [ ] our present experiences and cognitive processes are shaped and influenced conjointly by our past experiences and our future projects and expectations [ ] the basic unit of lived presence is not a knife-edge present, but a duration-block, i.e. a temporal field that compromises all three temporal modes of past, present and future. 25 Megen nutidig forskning godtgør, at det sagforhold, historiedidaktikere kalder historiebevidsthed, er et helt centralt kendetegn ved såvel menneskers identitetsdannelse (dvs. deres socio-kulturelt 22 Tønnes Hansen 2001: Luckmann 2002:58, Ross & Buehler 2004:25, Gallagher & Zahavi 2008:72,

9 konstruerede selv) som det levede liv (dvs. de erfaringer, de gør, og de handlinger, de udfører for at virkeliggøre deres projekter). Skal vi derfor kunne forstå og forklare et levet menneske- og samfundsliv, må menneskers historiebevidsthed følgelig stå helt centralt i en historieundervisning. Nævnte sagforhold kaldes human temporality (mennesketid(er)) på engelsk det drejer sig om en anden form for tid end de former, der er virksomme i andre dele af naturen. Det er den indre tid dvs. den, der er virksom i menneskers bevidsthedsliv til forskel fra den ydre tid (= fysisk-astronomisk tid, hvor tid er en Jetzfolge kontinuerlig række adskilte nu er), der fx gør sig gældende i solsystemet, og den biologiske tid (fx det indbyggede biologiske ur ), der fx gør sig gældende i biologiske organismer. 26 Som jeg ser det, bevæger historiedidaktikere sig ud i en forskningsstrategisk og teoretisk blindgyde, hvis de som Lund gør vil marginalisere begrebet historiebevidsthed inden for historiedidaktikken til fordel for et traditionelt faghistorisk kundskabsbegreb. EN HISTORIEBEVIDSTHEDS OPHAV Et af de begreber, fagfolk bringer på banen, når de arbejder med human temporality eller historiebevidsthed, er autobiografisk erindring. Socialpsykologen Harald Welzer og neuropsykologen Hans J. Markowitsch konkluderede deres forskningsoversigt herom ved at pege på følgende: The stage of fully developed autobiographical memory is attained when the individual can classify information according to the temporal dimensions, when he or she has a concept of the past and the future and performs mental time travels backwards in time and prospectively. 27 Det bedste bud på, hvordan menneskers historiebevidstheder dannes og udvikles, skal formentlig findes i forskningen om menneskers autobiografiske erindring. Der er endog de erindringsforskere, der sætter sagen på spidsen og hævder: without autobiographical memory there would be no sense of past or future Jf. Jensen 2010a & 2011b. 27 Welzer & Markowitsch 2005: Nelson & Fivush 2004:

10 Når erindringsforskere fremfører det synspunkt, skal det medtænkes, hvordan de mere alment forstår erindring. De forstår erindring på en måde, der går noget på tværs af en hverdagsforståelse. De arbejder dels med flere slags erindring. Den styrende antagelse er, at vi mennesker ikke har én slags erindring/hukommelse, men flere, der aktiverer forskellige dele af og netværk i vore hjerner. Vi har fx en perceptuel (at huske synsindtryk), en procedural (at huske færdigheder), en semantisk (at huske betydningen af navne, ord, tal, sagforhold), en emotionel (at huske de følelser, bestemte forhold gav anledning til), en episodisk (at huske begivenheder) og en såkaldt autobiografisk erindring, der giver os oplevelsen af at have en livshistorie, hvori der indgår såvel en fortid som en fremtid. For at kunne bestemme, hvad der særligt kendetegner den autobiografiske erindring, må det, der kendetegner de andre former for erindring, afklares. Om det siger Katherine Nelson: [ ] most forms of memory are present- and futureoriented. The future-oriented function of memory is basic to all organisms that have memory. To be able to predict the unfolding of events is to gain control, by anticipating what actions of one s own are called for in the situation. Evolution does not provide memory for the purpose of simply thinking of the past but to solve problems in the present, in particular to anticipate the next moves that are required by the situation. 29 Når vi fx husker definitionen af et bestemt begreb (fx historiebevidsthed) eller et specifikt sagforhold (fx døgnets gang), drejer det sig om en form for generaliseret sagkundskab (semantisk erindring). Vi vil ganske vist have lært de forhold at kende på et bestemt tidspunkt, men der er ikke i erindringen heraf indbygget en reference til deres ophav på et bestemt tidspunkt. Det særlige ved den autobiografiske (der er en videreudvikling af den episodiske) erindring er, at der i den er indarbejdet referencer til en bestemt situation på et bestemt tidspunkt (fx den eftermiddag, da jeg færdiggjorde min magisterkonferens i historie i februar 1972 på Københavns Universitets Historiske Institut på Bispetorvet ved at holde konferensforelæsning om historikeren Erik Arup). Katherine Nelson sammenfatter sin forståelse af en autobiografisk erindring på denne måde: 29 Nelson 2003:14. 23

11 Early experience in constructing the personal past with parents provides the threshold for the emergence of a new function of memory, the autonoetic reference to personal experience in the past. Autonoesis [= experiential awareness and knowledge] emerges in concert with other developments in the preschool period, in particular with the attainment of psychological understanding of self and other theory of mind), and reflects or is reflected in the establishment of frontal lobe processing through specific neural pathways that serve both autonoesis and other executive functions such as planning. These developments in turn open up the child s capacity to understand the self as a continuing person from a definite unique past into an indefinite but unique future, situated within a cultural complex. 30 Da den autobiografiske erindring er helt central, når vi skal forstå og forklare, hvordan en historiebevidsthed dannes og fungerer, er det på sin plads at opregne en række hovedpunkter vedr. den autobiografiske erindring, således som de fremgår af Markowitsch & Welzer, The Development of Autobiographical Memory, 2010 : den autobiografiske erindring er artsspecifik dvs. noget, der kun findes hos mennesker (om end der findes embryoniske former hos menneskeaber). små børn har ikke en autobiografisk erindring, idet den først dannes (dvs. konstrueres), når børn er i tre- til femårsalderen, og det sker sammen med dannelsen af, hvad der ofte benævnes det kulturelle og narrative selv. den autobiografiske erindring er den mest komplekse form for erindring, der findes hos mennesker. det er også den form for erindring, der tager allerlængst tid til at blive udviklet og modnet det sker som hovedregel først i de sene teenageår eller i en tidlig voksenalder. den autobiografiske erindring er ikke kun noget sociokulturelt konstrueret, men også noget, der løbende bearbejdes (dvs. delvis omdannes). en autobiografisk erindring vedrører et bestemt individ (et selv), men samtidigt vil dette selv være indlejret i et eller flere erindrings- og handlefællesskaber. 31 Når det drejer sig om menneskers autobiografiske erindring/ identitet/historiebevidsthed, er det derfor på sin plads at gengive 30 Nelson 2003: Om menneskers fællesskaber se Jensen 2011a. 24

12 Charles Taylors fine spidsformulering: A self exists only within [ ] webs of interlocution. [ ] our concept of identity [offers] an answer to the question of who I am through a definition of where I am speaking from and to whom. 32 EN HISTORIEBEVIDSTHEDS ONTOLOGISKE STATUS Det fremgår af det fremførte, at menneskers historiebevidsthed ikke er noget medfødt, om end der må findes biologiske anlæg for dannelse af en historiebevidsthed. En historiebevidsthed er således noget, der udvikles i sammenhæng med, at menneskers kulturelle og narrative selv dannes dvs. gennem et kompleks sæt af lære- og interaktionsprocesser. Det er velbegrundet at sige, at det at have en historiebevidsthed udgør et menneskeligt grundvilkår, eftersom vi ikke kan vælge, om vi vil have eller ikke have en historiebevidsthed. Det er altså ikke, hvad Charles Taylor benævner an optional extra. Men det er samtidigt vigtigt at pege på, at det udsagn kun vedrører socialt fungerende mennesker dvs. alle dem, der er blevet handleduelige. Det udsagn gælder fx ikke for de såkaldte vilde børn, hvis socialisering er sket blandt flokdyr som hunde eller ulve. Det følger heraf, at mennesker også kan miste brugen af deres historiebevidsthed. Her taler vi om sjældne og ekstreme tilfælde. Det sker fx, hvis et menneske lider af det såkaldte Korsakoffs syndrom, en kronisk tilstand med en permanent skadet erindring som følge af tiaminmangel i hjernen. Om den sygdom skriver Jerome Bruner i Making Stories (2002): [ ] it is through narrative that we create and re-create selfhood, that self is a product of out telling and not some essence to be delved for in the recesses of subjectivity. There is now evidence that if we lack the capacity to make stories about ourselves, there would be no such things as selfhood. Let me offer this evidence. A neurological disorder called dysnarrativia, a severe impairment in the ability to tell and understand stories, is associated with neuropathies like Korsakov s syndrome [ ] It is more than an impairment of memory about the past [ ] In Korsakov s syndrome particularly, where 32 Taylor 1989:36. 25

13 affect as well as memory is severely impaired, selfhood virtually vanishes [ ] The emerging view is that dysnarrativia is deadly for selfhood. 33 ELEVERS FORHOLD TIL EN HISTORIEBEVIDSTHEDSDIDAKTIK Er det, der er sagt om en historiebevidsthed og dens rolle i et menneske- og samfundsliv, korrekt, skulle vi antage, at en historieundervisning, der gør historiebevidsthedens dannelse og funktioner til sit omdrejningspunkt, ville appellere til børn og unge. Men sådan forholder det sig dog ikke, siger Erik Lund. Det begrunder han bl.a. med, at begrepet viste sig [ ] å være svært vanskeligt å operationalisere i klasserommet. 34 Men ikke nok med det. Han sammenfatter den foreliggende viden herom på følgende måder: Elevernes historiebevisshet er ofte taus, intuitiv og ikkeartikuleret, og svært forskellig fra historisk kunnskap, slik både skolefaget og vitenskapsfaget forvalter den. Denne historiske kunnskapen er en kognitiv og disciplinerende faglighet som kan virke undertrykkende for elevers historiebevisshet. Mange elever ser ingen sammenheng mellem sin egen historiebevisshet og skolens historiefag. 35 [ ] to omfattende evalueringer av historieundervisningen i grunnskolen og i gymnaset [i Danmark i tidsrommet 1995 til 2009] [viste] at det blandt historielærere var lite fokus på læreplanens begreber om historisk bevissthet, identitet og historieformidling. Meget få historielærere nevnte historiebevissthet i sin beskrivelse av undervisningen og mange hadde liten kundnskap om og forståelse for hva begrepet sto for. 36 Det er ikke korrekt, at elever ikke kan se en sammenhæng mellem deres historiebevidsthed og skolens historiefag! Det må medgives, at der endnu ikke findes mange undersøgelser heraf. Men dem, der findes, viser noget andet end, hvad Lund påstår. Det siger dog sig selv, at en traditionel fortidsfikseret historieundervisning ikke kan 33 Bruner 2002: Lund 2009: Lund 2009: Lund 2009:39. 26

14 danne afsættet, hvis børn og unges historiebevidsthed skal videreudvikles og kvalificeres. En sådan må tilrettelægges på en helt anden måde. Der må vælges emner/temaer, der vil kunne aktivere samspillet mellem deres fortidsfortolkninger, samtidsforståelser og fremtidsforventninger. Og det tager selvfølgelig tid, førend en sådan ny historieundervisning kan blive etableret. Men når det gøres viser undersøgelser er elever aldeles begejstret for en sådan historieundervisning. Der blev i Danmark i 2001 fremlagt en faglig evaluering af Historie med samfundsfag i det almene gymnasium en undersøgelse udført af fire nordiske historiedidaktikere (to danske, en norsk og en svensk), der også besøgte udvalgte gymnasier. Den blev lavet på det tidspunkt, hvor en del historielærere i gymnasiet var begyndt at tilrette deres undervisning med afsæt i en historiebevidsthedsdidaktik. Hvad viste den undersøgelse? Besøgene viser, at eleverne generelt opfatter historie som et vigtigt fag. Eleverne finder i høj grad, at faget kan bruges i gymnasiets andre fag, og i forhold til dagligdagens medier giver faget vigtige redskaber til at forholde sig til nyhedshistorierne, dels relevant baggrundsviden, som kan nuancere dem. [ ] evalueringsgruppen [vil] gerne understrege, at det er en styrke, at undervisningen i historie er samtidsorienteret med et aktuelt perspektiv [ ] Det er evalueringsgruppens opfattelse, at det nutidige element, som eleverne sætter pris på og efterlyser mere af, falder godt i tråd med bekendtgørelsens bemærkninger i formålet om historisk bevidsthed [ ] Evalueringsgruppen anbefaler, at arbejdet med nutidsog fremtidsperspektiver opprioriteres i undervisningen. Det vil også imødekomme elevernes ønske om større nutidsrelevans og bidrage til deres erkendelse af og indsigt i egen og andres historicitet. 37 Her tegnes et helt andet billede af, hvordan en historiebevidsthedsdidaktik fungerer i undervisningen end det, Lund formidler i sin Historiedidaktikk (2009). Fagkonsulenten i gymnasiet Henrik Skovgaard Nielsen var i øvrigt af samme opfattelse som evalueringsrapporten. Da den blev sat til drøftelse blandt embedsmænd, historielærere og historiedidaktikere, udtalte han: 37 Historie med samfundskundskab 2001:44, 60,

15 Jeg anser [teorien om historiebevidsthed] for et kolossalt fremskridt og vejen til en mere relevant historieundervisning, tilpasset de nuværende samfundsforhold, herunder mediernes rolle, de unge menneskers livsverden, behovet for værdiorientering, behovet for individuel identitet og behovet for sammenhængskraft i samfundet. 38 PÅTRÆNGENDE FORSKNINGSOPGAVER Skal vi blive afgørende klogere på menneskers historiebevidsthed, dens ophav, former og funktioner, er der især behov for forskning på tre fronter: at udforske menneskers historiebevidsthed med afsæt i den såkaldte subjektive vending dvs. med brug af et førstepersonsperspektiv snarere end det tredjepersonsperspektiv, der er fremherskende i mange faglige sammenhænge. Og her må medtænkes, at historiebevidsthed i udpræget grad er en situeret størrelse. at forskning i historiebevidsthed må afvikle den kognitiv-semantiske fiksering (et eksklusivt fokus på kundskaber), der præger megen historiedidaktisk forskning. I stedet må vi begynde at forstå historiebevidsthed med afsæt i et bredt og inklusivt begreb om mennesker som embodied minds fx ved at tage afsæt i Howard Gardners teori om mangfoldige intelligenser. Derved kan vi komme til at medtænke de emotive, musiske og interpersonale sider af en historiebevidsthed og opfatte den mere som en færdighed end som en samling kundskaber. Jerome Bruner ville med afsæt i sin kulturpsykologi formentlig beskrive en historiebevidsthed som en kulturel værktøjskasse. 39 at udforske, hvordan folk bruger deres historiebevidsthed i en hverdagssammenhæng altså oparbejde indsigt i folks faktiske fortidsbrug. Først i lyset heraf kan vi klarlægge mere præcist, hvad det vil fordre, hvis menneskers historiebevidsthed skal kunne videreudvikles og kvalificeres Citeret efter Jensen2010c: Jf. Bruner Jf. Jensen

16 HISTORIEDIDAKTIK SOM FORSKNINGSFELT Hvilke implikationer har begrebet historiebevidsthed for, hvordan vi definerer historiedidaktik som forsknings- og refleksionsfelt? Her vil jeg pege på tre forhold: Historiedidaktik er primært en historiebevidsthedssnarere end en historiefagsdidaktik. Dens grundform er altså en fagligt funderet lægdidaktik og ikke en fagdidaktik. 41 Historiedidaktik er et arbejdsfelt på linje med retorik og hermeneutik. Retorik lærer ikke folk at tale; det lærer de andetsteds, men den vil gøre dem bedre til det at tale. Hermeneutik lærer ikke folk at fortolke; det lærer de andetsteds, men den vil gøre dem bedre til det at fortolke. Historiedidaktik lærer ikke folk at danne og bruge deres historiebevidsthed; det lærer de andetsteds, men den vil gøre dem til mere indsigtsfulde og ansvarsfulde, mere opfindsomme og eftertænksomme, mere kritiske og kreative brugere af deres historiebevidsthed, end de ellers ville have været. I et lægmandsperspektiv er historiedidaktik interessant og væsentlig for så vidt som, at den fremstår som en historiebrugsdidaktik dvs. at den er optaget af at oparbejde en praktisk livsvisdom eller fronesis, som Aristoteles kaldte det. Den må følgelig arbejde med afsæt i en videreudvikling af den klassiske topos historia magistra vitæ historie som livets læremester. 42 HISTORIEBEVIDSTHED OG AKTØRHISTORIE Der findes flere historiebegreber. Uden større vanskelighed kan der skelnes mellem 10 delvis forskellige forståelser af historie, 43 men her berører jeg kun en grundlæggende distinktion, nemlig den mellem aktørhistorie og observatørhistorie. 44 Mennesker kan idealtypisk forholde sig til noget fortidigt på to måder. De kan bruge det fortidige i et indgribende og fremadrettet aktørperspektiv, men også anskue det i et distancerende observatørperspektiv. Disse former for fortidsbrug er styret af en forskellig historieinteresse. 41 Jf Jensen 2003; Jf Jensen 2006, 2009a & 2010b. 43 Jf. Jensen Jf. Jensen 2010b. 29

17 Begrebet historiebevidsthed hører hjemme inden for rammerne af aktørhistorie. Her bruges noget fortidigt i det levende livs tjeneste til at leve livet med og dermed tage del i historisk-sociale processer. Den forståelse af historie bør derfor udgøre standardindstillingen (= the default position i computersprog) det, der danner afsættet for historiedidaktiske og historieteoretiske analyser. Jævnfør Katherine Nelsons fine formulering: Evolution does not provide memory for the purpose of simply thinking of the past but to solve problems in the present. Historie må følgelig defineres på denne måde: historie = når nogen bruger noget fortidigt til noget historie er altid nogens fortid(er) det er teoretisk illegitimt at tale om historie, uden at det specificeres, hvis historie der er tale om. Når eftertrykket lægges på, at nogen bruger noget fortidigt til noget, er en samtids- og fremtidsdimension samtidigt indbygget heri. Den forståelse af historie kan i øvrigt godt rumme observatørhistorie fx det historiefaglige historiebegreb. En dansk faghistoriker kan bruge noget fortidigt (fx krigen i 1864) til at videregive oplysning om danskeres anstrengte forhold til Tyskland ( en oplysende fortidsbrug). Men når vi udforsker/fortæller historie i et observatørperspektiv, må vi til stadighed have blik for, at historiske aktører som hovedregel gør brug af en aktørhistorisk tilgang dvs. de anskuer historisksociale processer ud fra en historiebevidsthedssynsvinkel ( hvad Koselleck kalder forgangen fremtid ). SOCIALKONSTRUKTIVITISK ANTROPOLOGI OG SAMFUNDSTEORI Historiedidaktiske nøglebegreber udgør ikke et sæt teorineutrale begreber. De vil direkte eller indirekte være funderet i en antropologi og samfundsteori. Dette gælder også for begrebet historiebevidsthed. Derfor er der også grund til afslutningsvis at drøfte to samhørende spørgsmål. Inden for hvilken teoriramme kan forskning i historiebevidsthed bedst folde sig ud? Og hvor har den vanskeligt ved at blive udfoldet? Jeg starter med sidstnævnte. Er man fx fortaler for en historiematerialistisk tilgang (dvs. baserer ens forskning på Marx tese om, at menneskers sociale væren bestemmer deres bevidsthed), vil den forståelse af historiebevidsthed, der her er skitseret, være i konflikt 30

18 med et sådant teorigrundlag. De to tilgange er teoretisk inkompatible. Omvendt kan begrebet historiebevidsthed komme til fuld udfoldelse inden for rammerne af en (erkendelsesrealistisk udgave af) socialkonstruktivistisk antropologi og samfundsteori. Inden for en sådan ramme tilskrives menneskers indre tid nemlig afgørende betydning. Det udgør en kompatibel teoriramme, idet en historisksocial virkelighed siges til dels at være konstitueret af aktørernes erfarings- og tænkemåder, og det er således en teoriramme, der tillægger menneskers brug af deres indre tid en såvel virkelighedsformende som historiefrembringende effekt. 45 REFERENCER Angvik, Magne & Bodo von Borries (red.), 1997: Youth and History, Hamburg: Körber-Stiftung. Augustin, 1988: Bekendelser, København: Sankt Ansgars Forlag. Bruner, Jerome, 1996: The Culture of Education, Cambridge, MA: Harvard University Press. Bruner, Jerome, 2002: Making Stories, Cambridge, MA: Harvard University Press. Crossley, Michele, 2000: Introducing Narrative Psychology, Buckingham: Open University Press. Damasio, Antonio, 1999: The Feeling of What Happens, London: Vintage. Gallagher, Shaun & Dan Zahavi, 2008: The Phenomenological Mind, London: Routledge. Historie. Kvalitet i uddannelse og undervisning, 1994: København: Undervisningsministeriet. Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium, 2001: København: Danmarks Evalueringsinstitut. Jeismann, Karl-Ernst, 1979: Geschichtsbewusstsein, i Bergmann, Klaus m.fl. (red.), Handbuch der Geschichtsdidaktik (1.udg.), Düsseldorf: Schwann. 45 Jf. Jensen 2011b. 31

19 Jensen, Bernard Eric, 1996: Historiebevidsthed og historie hvad er det?, i Brinckmann, Henning & Lene Rasmussen (red.), Historieskabte såvel som historieskabende, Gesten: OP-forlag. Jensen, Bernard Eric, 1997: Historiemedvetande begreppsanalys, samhällsteori, didaktik, i Karlegärd, Christer & Klas-Göran Karlsson (red.), Historiedidaktik, Lund: Studentlitteratur. Jensen, Bernard Eric, 2000: Historie som erindring på sporet af menigmands historiebrug, i Jensen, Bernard Eric (red.), At bruge historie, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Bernard Eric, 2003: En offensiv historiedidaktik, i Ohman Nielsen, May-Brith m.fl. (red), Fagdidaktikk på offensiven, Kristiansand: Høyskoleforlaget. Jensen, Bernard Eric, 2004a: Kampen om det historiedidaktiske historiebegreb, i Ahonen, Sirkka (red.), Hvor går historiedidaktikken? Historiedidaktik i Norden 8, Trondheim: NTNU. Jensen, Bernard Eric, 2004b: Faghistorikeres historiebegreb. Baggrund, kendetegn, virkninger, [Dansk] Historisk Tidsskrift, Bind 104 Nr. 1 s Jensen, Bernard Eric, 2004c: Om at skifte (fag)didaktisk paradigme en eksemplarisk historie?, i Schnack, Karsten (red.), Didaktik på kryds og tværs, København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Jensen, Bernard Eric, 2006: Historiebrugsdidaktik om at etablere en ny slags historiedidaktik, i Ongstad, Sigmund (red.), Fag og didaktikk i lærerutdanning, Oslo: Universitetsforlaget. Jensen, Bernard Eric, 2009a: Usable Pasts. Comparing Approaches to Popular and Public History, i Ashton, Paul & Hilda Kean, (red.), People and their Pasts, Basingstoke: Palgrave Macmillan. Jensen, Bernard Eric, 2009b: Using a Past Magistra Vitae Approaches to History, i Eriksen, Anne & Jón Viðar Sigurðsson, Negotiating Pasts in the Nordic Countries, Lund: Nordic Academic Press. Jensen, Bernard Eric, 2010a: Tid og historie, temp, Nr. 1. Jensen, Bernard Eric, 2010b: Hvad er historie, København: Akademisk Forlag. 32

20 Jensen, Bernard Eric, 2010c: Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder, Noter om historie og undervisning, No Jensen, Bernard Eric, 2011: Re-imagining a People: Towards a Theory of Peoplehood as Social Imaginary, i Bøss, Michael (red.), Narrating Peoplehood amidst Diversity, Århus: Aarhus University Press. Jensen, Bernard Eric, 2011b: At handle i tid og rum. Et socialkonstruktivistisk historiebegreb, [Dansk] Historisk Tidsskrift, Bind 111 Nr. 1 s Koselleck, Reinhart, 1979: Vergangene Zukunft, Frankfurt/M: Suhrkamp. Lund, Erik, 2009: Historiedidaktikk, Oslo: Universitetsforlaget. Luckmann, Thomas, 2002: Wissen und Gesellschaft, Konstanz: UVK- Verlag. Markowitsch, Hans J. & Haarald Welzer, 2010: The Development of Autobiographical Memory, Hove: Psychology Press. Nelson, Katherine, 2003: Narrative and Self, Myth and Memory, i Fivush, Robyn & Catherine A. Haden (red.), Autobiographical Memory and the Construction of a Narrative Self, Mahwan, NJ: Lawrence Erlbaum Publishers. Nelson, Katherine & Robyn Fivush, 2004: The Emergence of Autobiographical Memory, Psychological Review Vol. 111 No. 2 s Ross, Michael & Roger Buehler, 2003: Identity through Time: Constructing Personal Pasts and Futures, I Brewer, Marilynn B. & Miles Hewstone (red.), Self and Social Identity, Oxford: Blackwell. Rüsen, Jörn, 1997: Geschichtskultur, i Bergmann, Klaus m.fl. (red.), Handbuch der Geschichtsdidaktik (5.udg.), Düsseldorf: Schwann. Schörken, Rolf, 1972: Geschichtsdidaktik und Geschichtsbewusstsein, Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, Vol. 23 s

Historiebevidsthed nøgle til at forstå og forklare historisk-sociale processer

Historiebevidsthed nøgle til at forstå og forklare historisk-sociale processer 1 Oplæg til Nordisk Historikermøde august 2011, Tromsø, Norge Historiebevidsthed nøgle til at forstå og forklare historisk-sociale processer Bernard Eric Jensen, DPU v. AU, Danmark Udgangspunkt. Begrebet

Læs mere

HISTORIEDIDAKTIK I NORDEN 9

HISTORIEDIDAKTIK I NORDEN 9 HISTORIEDIDAKTIK I NORDEN 9 Del1: Historiemedvetande historiebruk REDAKTÖRER: Per Eliasson KG Hammarlund Erik Lund Carsten Tage Nielsen Historiedidaktik i Norden 9 författarna Malmö högskola och Högskolan

Læs mere

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Tænkepauser: Livshistorien

Tænkepauser: Livshistorien Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien.

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Diskussion BERNARD ERIC JENSEN

Diskussion BERNARD ERIC JENSEN Diskussion Et utidssvarende historiebegreb AF BERNARD ERIC JENSEN I sidste hæfte af Historisk Tidsskrift havde jeg en artikel, der søgte at overtale mine fagfæller til at give det historiebegreb, de til

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites.

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites. English Information about the race. Practise Friday oct. 9 from 12.00 to 23.00 Saturday oct. 10. door open at 8.00 to breakfast/coffee Both days it will be possible to buy food and drinks in the racecenter.

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Marianne Poulsen Roskilde Universitetsforlag Marianne Poulsen Historiebevidstheder

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

EPJ i et narrativt perspektiv. Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard Janni Lerche

EPJ i et narrativt perspektiv. Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard Janni Lerche EPJ i et narrativt perspektiv Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard Janni Lerche juni 05 fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU. Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder

Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU. Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder Af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU Jeg havde det privilegium gennem en længere årrække at køre historiedidaktisk parløb med Henrik Skovgaard Nielsen et

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard EPJ i et narrativt perspektiv Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling er rationelt

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer 08-09-2017 1 Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer Maria Kristiansen, lektor, PhD Forskningsgruppeleder Center for Sund Aldring Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere