HISTORIEBEVIDSTHED EN NØGLE TIL AT FORSTÅ OG FORKLARE HISTORISK-SOCIALE PROCESSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORIEBEVIDSTHED EN NØGLE TIL AT FORSTÅ OG FORKLARE HISTORISK-SOCIALE PROCESSER"

Transkript

1 Fra Historiedidaktik i Norden 9. Del 1: historiemedvetande - historiebruk, Malmö 2012, ISBN Bernard Eric Jensen HISTORIEBEVIDSTHED EN NØGLE TIL AT FORSTÅ OG FORKLARE HISTORISK-SOCIALE PROCESSER Bernard Eric Jensen I carry my history around with me. 1 Den fremlagte analyse er tænkt som en statusopgørelse over den historiedidaktiske teoridannelse vedrørende historiebevidsthed; den behandler altså det begreb, der efter mit skøn har indtaget den mest fremtrædende plads inden for nordisk historiedidaktik gennem de seneste årtier. Det var Rolf Schörken, der i 1972 som den første foreslog, at historiedidaktikere fremover skulle betragte historiebevidsthed som deres forskningsgenstand, 2 og den opfattelse blev sidenhen gjort til den fremherskende norm inden for vesttysk historiedidaktik med udgivelsen af Handbuch der Geschichtsdidaktik i Historiedidaktikere i andre lande og ikke mindst i de nordiske lod sig inpirere heraf; der var dog ikke altid tale om en ligefrem videreførelse af den vesttyske forståelse af historiebevidsthed. Begrebet har nu været i brug i mere end tre årtier, og det må derfor være muligt at gøre fagligt status over den teori. For så vidt som at det drejer sig om en videnskabelig teori, må ikke kun eksistensen af historiebevidsthed kunne godtgøres empirisk, det må også være muligt at afklare, hvad der vides herom. Der er således behov for at få besvaret et sæt samhørende spørgsmål; de kan formuleres som følger: udgør de indsigter, der ligger til grund for begrebet historiebevidsthed, en videnskabelig landvinding? hvad er da kernen i den teori? er der væsentlige foregribelser af den teori? har der vist sig forskningsstrategiske blindgyder i arbejdet med den teori? hvilken plads har historiebevidsthed i et menneske- og samfundsliv? 1 Gallagher & Zahavi Schörken

2 hvad ved vi om en historiebevidstheds ophav? hvilken ontologisk status har en historiebevidsthed? hvordan forholder elever sig til en historieundervisning, der tager afsæt i en historiebevidsthedstilgang? hvilke forskningsopgaver trænger sig mest på? hvilke konsekvenser har historiebevidsthed for, hvordan historiedidaktikere skal definere deres forskningsfelt? hvilken historieforståelse ligger til grund for begrebet historiebevidsthed? inden for hvilken teoriramme vil forskning i historiebevidsthed bedst kunne folde sig ud? KERNEN I EN TEORI OM HISTORIEBEVIDSTHED Et af de forhold, der besværliggør besvarelsen af spørgsmålet, om historiebevidsthedsteori har status af en videnskabelig landvinding, er det forhold, at der aldrig er etableret en faglig konsensus om, hvordan begrebet præcist skal defineres. Jeg har tidligere peget på, at der findes fire delvis forskellige definitioner i Karl-Ernst Jeismanns artikel om Geschichtsbewusstsein i førsteudgaven af Handbuch der Geschichtsdidaktik (1979) 3 og har endvidere søgt at indkredse, hvad der udgør stridens æble i den kamp, der pågår om, hvordan et historiedidaktisk historiebegreb skal defineres. 4 Jeg er ikke selv i tvivl om, hvad der udgør kernen i denne teoridannelse, og dermed hvad der er den videnskabelige landvinding. Her skal der gengives fem formuleringer af, hvad jeg betragter som en forskellig italesættelse af samme indsigt i et og samme sagforhold, og hvor termen historiebevidsthed skal det bemærkes kun indgår i de to: Geschichtsbewusstsein [umgreift] den Zusammenhang von Vergangenheitsdeutung, Gegenwartsverständnis und Zukunftsperspektive. 5 Es gibt keine Geschichte, ohne dass sie durch Erfahrungen und Erwartungen der handelnden und leidenden Menschen konstituiert worden wäre. 6 Nach Husserl steht der Mensch immer schon je in der Geschichte, er hat seine Vergangenheit im Rückblick, eine Zukunft auf ein Eschaton und eine Gegenwart, in 3 Jensen Jensen 2004a. 5 Jeismann 1979: Koselleck 1979:

3 der er gerade steht. Geschichtlichkeit ist die Strukturform seines Lebens. 7 Historiebevidsthed tager afsæt i det forhold, at fortiden er til stede i nutiden som erindring og fortidsfortolkning, og at fremtiden er til stede som et sæt forventninger. Begrebet retter altså opmærksomheden mod det menneskelige eksistensvilkår, at i en levet nutid indgår der altid såvel en erindret fortid som en forventet fremtid. 8 Mennesket er grundlæggende en fremadrettet fortidsbestemt nutidighed. 9 Historiebevidsthed må forstås som en begrebsliggørelse og italesættelse af et sagforhold, nemlig at der i levet menneskeliv (og dermed samfundsliv) indgår samspil mellem menneskers fortidsfortolkninger, samtidsforståelser og fremtidsforventninger. Senere vil jeg føje enkelte kvalifikationer hertil. Begrebet vedrører altså det sagforhold, at mennesker for at kunne leve og virke må etablere betydningsbærende sammenhænge mellem noget, der kan have status af noget mere eller mindre faktuelt (deres fortidsfortolkninger og samtidsforståelse), og noget, der har status af noget muligt/ ønskværdigt/frygtet (deres fremtidsforventninger). Historiebevidsthed og handlingsteori hænger følgelig nøje sammen: den består af de betydningslagte historier, mennesker gør brug af i det levede liv. Sidenhen vil begrebet blive koblet sammen med, hvad der benævnes aktørhistorie, og derfor kan man også sige, at nøglen til at forstå og forklare historisk-sociale processer skal findes her. FOREGRIBELSER En teori om historiebevidsthed hører hjemme i 1900-tallet, men endnu mangler begrebets historie at blive skrevet. En sådan kunne inddrage embryoniske formuleringer af, hvad der i dag benævnes historiebevidsthed. Her skal der gives et par eksempler på, hvordan der tidligere er tænkt om samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. I De inventione (om stofindsamling) II, liii, som Cicero skrev ca. 85 f.kr., findes denne definition af klogskab: Klogskab [prudentia] er viden om, hvad der er godt, hvad der er skidt, og hvad der er hverken godt eller skidt. 7 Schörken 1985:6. 8 Jensen 1996:5. 9 Tønnes Hansen 2001:

4 Dens tre dele er erindring [memoria], intelligens [intelligentia], fremsynethed [providentia]. Erindring er den mentale færdighed, som kan genkalde, hvad der skete. Intelligens er den mentale færdighed, hvormed bevidstheden afgør, hvad der eksisterer. Fremsynethed er den mentale færdighed, med hvilken det bliver klarlagt, hvad der vil ske. 10 I Confessiones (bekendelser) XI, xx & xxvi, som Augustin skrev mellem e.kr, findes overvejelser over, hvad tid er: [ ] hverken fremtiden eller fortiden er til, og [ ] det er ikke korrekt at sige: Der er tre tider, fortid, nutid og fremtid. Måske skulle man korrekt sige: Der er tre tider, en nutid med henblik på fortiden, en nutid med henblik på nutiden, og en nutid med henblik på fremtiden. Disse tre tider findes i sjælen, og andre steder kan jeg ikke se dem. Nutiden med henblik på fortiden er erindring, nutiden med henblik på nutiden er betragtning, og nutiden med henblik på fremtiden er forventning. [ ] Derfor synes jeg, at tid ikke er andet end udstrækning, men af hvad, ved jeg ikke. Jeg undrer mig over, om det ikke skulle være af selve bevidstheden. 11 BLINDGYDER En del historiedidaktikere og mange faghistorikere har et ambivalent forhold til begrebet historiebevidsthed. Det skyldes, at begrebet fæstner opmærksomheden ved, hvordan menneskers fortidsfortolkninger mestendels spiller sammen med deres samtidsforståelse og fremtidsforventninger, og det passer ikke videre godt sammen med et faghistorisk historiebegreb, som sætter historie(n) = fortid(en). 12 Der findes de historiedidaktikere, der på et principielt plan tilslutter sig nævnte definition, men som i praksis tilpasser den til den forståelse af historie, der er normsat inden for såvel videnskabsfaget som undervisningsfaget historie dvs. et fortidsfikseret historiebegreb. En sådan tilpasningsstrategi sker fx ved at behandle menneskers fortidsfortolkninger, samtidsforståelser og fremtidsforventninger hver for sig ved fx at undersøge skolens historieundervisning og dernæst dens samfundsfagsundervisning. Det skete i den stort anlagte under- 10 Citeret efter Yates Augustin Jf. Jensen 2004b. 17

5 søgelse af Youth and History (1997), som Magne Angvik og Bodo von Borries stod i spidsen for. Det blev formuleret på følgende måde: If historical consciousness is mainly the complex combination of interpretations of the past, perceptions of the present and expectations of the future, we have to examine all three of them separately first and their relations afterwards. 13 Men er der da tale om en undersøgelse af historiebevidsthed? En tilpasning kan ligeledes ske ved at tage afsæt i et for snævret historiebegreb. Et eksempel er Jörn Rüsens lancering af begrebet historisk erindring, der er lagt til grund for hans begreb om historiekultur. Det defineres således: Anthropologische Grundlage jeder Aktivität des Geschichtsbewusstseins ist die historische Erinnerung. Historisch ist eine Erinnerung dann, wenn sie in zeitlicher Perspektive grundsätzlich die Grenzen der Lebenszeit der sich erinnernden Subjekte überschreitet, d.h. tiefer in die Vergangenheit zurückgeht und von ihr her weiterreichende Zukunftsperspektive entwerfen lässt. 14 Men er afsættet for begrebet historiebevidsthed ikke meget bredere end disse historiske erindringer? 15 For så vidt som at historiebevidsthed vedrører det sagforhold, at der i en levet nutid indgår såvel en erindret fortid som en forventet fremtid, fremstår disse tilpasningsforsøg som forskningsstrategiske blindgyder, når det det drejer sig om at udforske historiebevidsthedernes ophav, former og funktioner. Til gengæld er det enkelt at forklare, hvorfor historiedidaktikere kan føle sig fristet til at lave sådanne tilpasningsforsøg det er forsøg på at bygge bro mellem en historiebevidsthedsteori og et historiefagligt historiebegreb, som sætter historie lig fortid. EN HISTORIEBEVIDSTHEDS PLADS I ET MENNESKE- OG SAMFUNDSLIV Der er også de historiedidaktikere, der mere eller mindre konsekvent stiller sig afvisende til hele ideen om at etablere en historiebevidsthedsdidaktik. Et eksempel er Erik Lund. Hans afsæt 13 Angvik & Borries 1997:A37 14 Rüsen 1997: Jf. Jensen 2004a, Jensen 2009a & Straub

6 og omdrejningspunkt i Historiedidaktikk (2009) er følgende antagelse: Historisk tenkning tar utgangspunkt i disciplinen eller faget historie. 16 Og når han dernæst understreger, at begrepet historiebevissthed [sprenger] det tradisjonelle kunnskapsbegrepet i skolefaget [historie] 17, er det ikke videre overraskende, at han stiller sig kritisk afvisende til en historiebevidsthedsdidaktik. Jeg er ikke uenig med Lund, når han peger på, at en historiebevidsthedsdidaktik er i åbenbar konflikt med det, der traditionelt set har dannet grundlaget for undervisningsfaget historie. Men vi er uenige om, hvilke didaktiske konsekvenser der skal drages af denne sagligt set rigtige konstatering. Man kan i så fald gøre et af to: man kan vælge som Lund gør at skrotte en historiebevidsthedsdidaktik, eller man kan vælge som jeg gør at påbegynde en radikal omtænkning af skolens historiefag. En radikal omtænkning af skolefaget historie kan kun fremstå som vejen frem, såfremt to betingelser er opfyldt. Den første er, at en traditionel fortidsfikseret historieundervisning mere eller mindre må siges at have udspillet sin rolle i et bredt og almenorienteret uddannelsessystem. Og det var netop den konklusion, som alle historiefagets fagkonsulenter i Danmark nåede frem til, da de midt i 1990erne skulle evaluere historiefagets status i uddannelsessystemet: Historieundervisningens indhold skal være vedkommende og tankevækkende for eleverne, hvis den skal bidrage til dannelsen. Men kritikere hævder, at en traditionel og snæver faglighedsforståelse, som i undervisningen manifesterer sig som ren og skær fortidsfortolkning, meget ofte afskærer nutids- og fremtidsdimensionen og derved kapper linjen mellem historie i skolen og historie i børnenes liv. Historie i skolen bliver da let bevidsthedsmæssigt uvedkommende og irrelevant. Børnene lærer om historien, men ikke af historien [ ] den tendentielt manglende elevinteresse for den historie, der præsenteres i skolen, indicerer ikke en manglende interesse for historie som sådan. Forholdet er snarere udtryk for, at den gængse eller traditionelle, fortidsrettede kundskabsformidling har udspillet sin rolle. 18 Der må for det andet være solide belæg for, at menneskers fortidsfortolkninger først for alvor bliver af betydning i et menneske- og 16 Lund 2009: Lund 2009: Historie 1994:43,

7 samfundsliv, når de kobles sammen til deres samtidsforståelser og fremtidsforventninger. Er der faglige belæg, der sandsynliggør en sådan opfattelse? Mange forskere beskæftiger sig med det sagforhold, historiedidaktikere kalder historiebevidsthed, men uden at bruge den term. Det fremgår samtidigt, at de tilskriver det sagforhold en helt central plads i et menneske- og samfundsliv. Jeg opregner derfor flere eksempler herpå: I sin kulturpsykologi siger Jerome Bruner det således: Two aspects of selfhood [ ] are regarded as universal. The first is agency. Selfhood [ ] derives from the sense that one can initiate and carry out activities on one s own [ ] What characterizes human selfhood is the construction of a conceptual system that organizes, as it were, a record that is related to the past (that is, autobiographical memory, so-called) but that is also extrapolated into the future self with history and with possibility. 19 I sin neuropsykologi siger Antonio Damasio det således: [ ] the complex kind of consciousness, which I call extended consciousness and of which there are many levels and grades, provides the organism with an elaborate sense of self an identity and a person, you or me, no less and places that person at a point in individual historical time, richly aware of the lived past and of the anticipated future, and keenly cognizant of the world beside it. 20 I sin narrative psykologi siger Michele Crossley det således: A personal narrative represents one of the ways in which we narratively structure and configure life insofar as it is an act of imagination that is a patterned integration of our remembered past, perceived present and anticipated future. 21 I sin selvpsykologi siger Jan Tønnes Hansen det således: Mennesket er som en tilværen aldrig blot til stede i et givet nu, men altid tilstede som en væren-i-et-nu-der- 19 Bruner 1996: Damasio 1999: Crossley 2000:67. 20

8 rummer-både-for-og-fremtid. Mennesket er grundlæggende en fremadrettet-fortidsbestemt-nutidighed, der både kymrer sig om sin fremtid og bærer på en livshistorie ( kymrer er en oversættelse af Heideggers Sorge ). 22 I sin videnssociologi siger Thomas Luckmann det således: Jedes aktuelle Erlebnis trägt so automatisch einen Vergangenheitshorizont und einen Zukunftshorizont. ( ) Da jede Erfahrung einen Vergangenheits- und einen Zukunftshorizont hat, ist jede gegenwärtige Situation, jede gegenwärtige Handlung und Erfahrung eines Menschen von seinem Lebenslauf und seinem Lebensentwurf mitbestimmt. 23 I deres socialpsykologiske identitetsteori siger Ross og Buehler det således: People s sense of identity often includes a perception of who they were, who they are, and who they will be. ( ) We have argued that the future and past matter because they influence people s present emotions, decisions, and behavior. We next consider how people create their pasts and imaginary futures. Both memories and forecast occur in the present and typically in response to people s ongoing concerns. 24 I deres fænomenlogiske bevidsthedsteori siger Shaun Gallagher og Dan Zahavi det således: [ ] our present experiences and cognitive processes are shaped and influenced conjointly by our past experiences and our future projects and expectations [ ] the basic unit of lived presence is not a knife-edge present, but a duration-block, i.e. a temporal field that compromises all three temporal modes of past, present and future. 25 Megen nutidig forskning godtgør, at det sagforhold, historiedidaktikere kalder historiebevidsthed, er et helt centralt kendetegn ved såvel menneskers identitetsdannelse (dvs. deres socio-kulturelt 22 Tønnes Hansen 2001: Luckmann 2002:58, Ross & Buehler 2004:25, Gallagher & Zahavi 2008:72,

9 konstruerede selv) som det levede liv (dvs. de erfaringer, de gør, og de handlinger, de udfører for at virkeliggøre deres projekter). Skal vi derfor kunne forstå og forklare et levet menneske- og samfundsliv, må menneskers historiebevidsthed følgelig stå helt centralt i en historieundervisning. Nævnte sagforhold kaldes human temporality (mennesketid(er)) på engelsk det drejer sig om en anden form for tid end de former, der er virksomme i andre dele af naturen. Det er den indre tid dvs. den, der er virksom i menneskers bevidsthedsliv til forskel fra den ydre tid (= fysisk-astronomisk tid, hvor tid er en Jetzfolge kontinuerlig række adskilte nu er), der fx gør sig gældende i solsystemet, og den biologiske tid (fx det indbyggede biologiske ur ), der fx gør sig gældende i biologiske organismer. 26 Som jeg ser det, bevæger historiedidaktikere sig ud i en forskningsstrategisk og teoretisk blindgyde, hvis de som Lund gør vil marginalisere begrebet historiebevidsthed inden for historiedidaktikken til fordel for et traditionelt faghistorisk kundskabsbegreb. EN HISTORIEBEVIDSTHEDS OPHAV Et af de begreber, fagfolk bringer på banen, når de arbejder med human temporality eller historiebevidsthed, er autobiografisk erindring. Socialpsykologen Harald Welzer og neuropsykologen Hans J. Markowitsch konkluderede deres forskningsoversigt herom ved at pege på følgende: The stage of fully developed autobiographical memory is attained when the individual can classify information according to the temporal dimensions, when he or she has a concept of the past and the future and performs mental time travels backwards in time and prospectively. 27 Det bedste bud på, hvordan menneskers historiebevidstheder dannes og udvikles, skal formentlig findes i forskningen om menneskers autobiografiske erindring. Der er endog de erindringsforskere, der sætter sagen på spidsen og hævder: without autobiographical memory there would be no sense of past or future Jf. Jensen 2010a & 2011b. 27 Welzer & Markowitsch 2005: Nelson & Fivush 2004:

10 Når erindringsforskere fremfører det synspunkt, skal det medtænkes, hvordan de mere alment forstår erindring. De forstår erindring på en måde, der går noget på tværs af en hverdagsforståelse. De arbejder dels med flere slags erindring. Den styrende antagelse er, at vi mennesker ikke har én slags erindring/hukommelse, men flere, der aktiverer forskellige dele af og netværk i vore hjerner. Vi har fx en perceptuel (at huske synsindtryk), en procedural (at huske færdigheder), en semantisk (at huske betydningen af navne, ord, tal, sagforhold), en emotionel (at huske de følelser, bestemte forhold gav anledning til), en episodisk (at huske begivenheder) og en såkaldt autobiografisk erindring, der giver os oplevelsen af at have en livshistorie, hvori der indgår såvel en fortid som en fremtid. For at kunne bestemme, hvad der særligt kendetegner den autobiografiske erindring, må det, der kendetegner de andre former for erindring, afklares. Om det siger Katherine Nelson: [ ] most forms of memory are present- and futureoriented. The future-oriented function of memory is basic to all organisms that have memory. To be able to predict the unfolding of events is to gain control, by anticipating what actions of one s own are called for in the situation. Evolution does not provide memory for the purpose of simply thinking of the past but to solve problems in the present, in particular to anticipate the next moves that are required by the situation. 29 Når vi fx husker definitionen af et bestemt begreb (fx historiebevidsthed) eller et specifikt sagforhold (fx døgnets gang), drejer det sig om en form for generaliseret sagkundskab (semantisk erindring). Vi vil ganske vist have lært de forhold at kende på et bestemt tidspunkt, men der er ikke i erindringen heraf indbygget en reference til deres ophav på et bestemt tidspunkt. Det særlige ved den autobiografiske (der er en videreudvikling af den episodiske) erindring er, at der i den er indarbejdet referencer til en bestemt situation på et bestemt tidspunkt (fx den eftermiddag, da jeg færdiggjorde min magisterkonferens i historie i februar 1972 på Københavns Universitets Historiske Institut på Bispetorvet ved at holde konferensforelæsning om historikeren Erik Arup). Katherine Nelson sammenfatter sin forståelse af en autobiografisk erindring på denne måde: 29 Nelson 2003:14. 23

11 Early experience in constructing the personal past with parents provides the threshold for the emergence of a new function of memory, the autonoetic reference to personal experience in the past. Autonoesis [= experiential awareness and knowledge] emerges in concert with other developments in the preschool period, in particular with the attainment of psychological understanding of self and other theory of mind), and reflects or is reflected in the establishment of frontal lobe processing through specific neural pathways that serve both autonoesis and other executive functions such as planning. These developments in turn open up the child s capacity to understand the self as a continuing person from a definite unique past into an indefinite but unique future, situated within a cultural complex. 30 Da den autobiografiske erindring er helt central, når vi skal forstå og forklare, hvordan en historiebevidsthed dannes og fungerer, er det på sin plads at opregne en række hovedpunkter vedr. den autobiografiske erindring, således som de fremgår af Markowitsch & Welzer, The Development of Autobiographical Memory, 2010 : den autobiografiske erindring er artsspecifik dvs. noget, der kun findes hos mennesker (om end der findes embryoniske former hos menneskeaber). små børn har ikke en autobiografisk erindring, idet den først dannes (dvs. konstrueres), når børn er i tre- til femårsalderen, og det sker sammen med dannelsen af, hvad der ofte benævnes det kulturelle og narrative selv. den autobiografiske erindring er den mest komplekse form for erindring, der findes hos mennesker. det er også den form for erindring, der tager allerlængst tid til at blive udviklet og modnet det sker som hovedregel først i de sene teenageår eller i en tidlig voksenalder. den autobiografiske erindring er ikke kun noget sociokulturelt konstrueret, men også noget, der løbende bearbejdes (dvs. delvis omdannes). en autobiografisk erindring vedrører et bestemt individ (et selv), men samtidigt vil dette selv være indlejret i et eller flere erindrings- og handlefællesskaber. 31 Når det drejer sig om menneskers autobiografiske erindring/ identitet/historiebevidsthed, er det derfor på sin plads at gengive 30 Nelson 2003: Om menneskers fællesskaber se Jensen 2011a. 24

12 Charles Taylors fine spidsformulering: A self exists only within [ ] webs of interlocution. [ ] our concept of identity [offers] an answer to the question of who I am through a definition of where I am speaking from and to whom. 32 EN HISTORIEBEVIDSTHEDS ONTOLOGISKE STATUS Det fremgår af det fremførte, at menneskers historiebevidsthed ikke er noget medfødt, om end der må findes biologiske anlæg for dannelse af en historiebevidsthed. En historiebevidsthed er således noget, der udvikles i sammenhæng med, at menneskers kulturelle og narrative selv dannes dvs. gennem et kompleks sæt af lære- og interaktionsprocesser. Det er velbegrundet at sige, at det at have en historiebevidsthed udgør et menneskeligt grundvilkår, eftersom vi ikke kan vælge, om vi vil have eller ikke have en historiebevidsthed. Det er altså ikke, hvad Charles Taylor benævner an optional extra. Men det er samtidigt vigtigt at pege på, at det udsagn kun vedrører socialt fungerende mennesker dvs. alle dem, der er blevet handleduelige. Det udsagn gælder fx ikke for de såkaldte vilde børn, hvis socialisering er sket blandt flokdyr som hunde eller ulve. Det følger heraf, at mennesker også kan miste brugen af deres historiebevidsthed. Her taler vi om sjældne og ekstreme tilfælde. Det sker fx, hvis et menneske lider af det såkaldte Korsakoffs syndrom, en kronisk tilstand med en permanent skadet erindring som følge af tiaminmangel i hjernen. Om den sygdom skriver Jerome Bruner i Making Stories (2002): [ ] it is through narrative that we create and re-create selfhood, that self is a product of out telling and not some essence to be delved for in the recesses of subjectivity. There is now evidence that if we lack the capacity to make stories about ourselves, there would be no such things as selfhood. Let me offer this evidence. A neurological disorder called dysnarrativia, a severe impairment in the ability to tell and understand stories, is associated with neuropathies like Korsakov s syndrome [ ] It is more than an impairment of memory about the past [ ] In Korsakov s syndrome particularly, where 32 Taylor 1989:36. 25

13 affect as well as memory is severely impaired, selfhood virtually vanishes [ ] The emerging view is that dysnarrativia is deadly for selfhood. 33 ELEVERS FORHOLD TIL EN HISTORIEBEVIDSTHEDSDIDAKTIK Er det, der er sagt om en historiebevidsthed og dens rolle i et menneske- og samfundsliv, korrekt, skulle vi antage, at en historieundervisning, der gør historiebevidsthedens dannelse og funktioner til sit omdrejningspunkt, ville appellere til børn og unge. Men sådan forholder det sig dog ikke, siger Erik Lund. Det begrunder han bl.a. med, at begrepet viste sig [ ] å være svært vanskeligt å operationalisere i klasserommet. 34 Men ikke nok med det. Han sammenfatter den foreliggende viden herom på følgende måder: Elevernes historiebevisshet er ofte taus, intuitiv og ikkeartikuleret, og svært forskellig fra historisk kunnskap, slik både skolefaget og vitenskapsfaget forvalter den. Denne historiske kunnskapen er en kognitiv og disciplinerende faglighet som kan virke undertrykkende for elevers historiebevisshet. Mange elever ser ingen sammenheng mellem sin egen historiebevisshet og skolens historiefag. 35 [ ] to omfattende evalueringer av historieundervisningen i grunnskolen og i gymnaset [i Danmark i tidsrommet 1995 til 2009] [viste] at det blandt historielærere var lite fokus på læreplanens begreber om historisk bevissthet, identitet og historieformidling. Meget få historielærere nevnte historiebevissthet i sin beskrivelse av undervisningen og mange hadde liten kundnskap om og forståelse for hva begrepet sto for. 36 Det er ikke korrekt, at elever ikke kan se en sammenhæng mellem deres historiebevidsthed og skolens historiefag! Det må medgives, at der endnu ikke findes mange undersøgelser heraf. Men dem, der findes, viser noget andet end, hvad Lund påstår. Det siger dog sig selv, at en traditionel fortidsfikseret historieundervisning ikke kan 33 Bruner 2002: Lund 2009: Lund 2009: Lund 2009:39. 26

14 danne afsættet, hvis børn og unges historiebevidsthed skal videreudvikles og kvalificeres. En sådan må tilrettelægges på en helt anden måde. Der må vælges emner/temaer, der vil kunne aktivere samspillet mellem deres fortidsfortolkninger, samtidsforståelser og fremtidsforventninger. Og det tager selvfølgelig tid, førend en sådan ny historieundervisning kan blive etableret. Men når det gøres viser undersøgelser er elever aldeles begejstret for en sådan historieundervisning. Der blev i Danmark i 2001 fremlagt en faglig evaluering af Historie med samfundsfag i det almene gymnasium en undersøgelse udført af fire nordiske historiedidaktikere (to danske, en norsk og en svensk), der også besøgte udvalgte gymnasier. Den blev lavet på det tidspunkt, hvor en del historielærere i gymnasiet var begyndt at tilrette deres undervisning med afsæt i en historiebevidsthedsdidaktik. Hvad viste den undersøgelse? Besøgene viser, at eleverne generelt opfatter historie som et vigtigt fag. Eleverne finder i høj grad, at faget kan bruges i gymnasiets andre fag, og i forhold til dagligdagens medier giver faget vigtige redskaber til at forholde sig til nyhedshistorierne, dels relevant baggrundsviden, som kan nuancere dem. [ ] evalueringsgruppen [vil] gerne understrege, at det er en styrke, at undervisningen i historie er samtidsorienteret med et aktuelt perspektiv [ ] Det er evalueringsgruppens opfattelse, at det nutidige element, som eleverne sætter pris på og efterlyser mere af, falder godt i tråd med bekendtgørelsens bemærkninger i formålet om historisk bevidsthed [ ] Evalueringsgruppen anbefaler, at arbejdet med nutidsog fremtidsperspektiver opprioriteres i undervisningen. Det vil også imødekomme elevernes ønske om større nutidsrelevans og bidrage til deres erkendelse af og indsigt i egen og andres historicitet. 37 Her tegnes et helt andet billede af, hvordan en historiebevidsthedsdidaktik fungerer i undervisningen end det, Lund formidler i sin Historiedidaktikk (2009). Fagkonsulenten i gymnasiet Henrik Skovgaard Nielsen var i øvrigt af samme opfattelse som evalueringsrapporten. Da den blev sat til drøftelse blandt embedsmænd, historielærere og historiedidaktikere, udtalte han: 37 Historie med samfundskundskab 2001:44, 60,

15 Jeg anser [teorien om historiebevidsthed] for et kolossalt fremskridt og vejen til en mere relevant historieundervisning, tilpasset de nuværende samfundsforhold, herunder mediernes rolle, de unge menneskers livsverden, behovet for værdiorientering, behovet for individuel identitet og behovet for sammenhængskraft i samfundet. 38 PÅTRÆNGENDE FORSKNINGSOPGAVER Skal vi blive afgørende klogere på menneskers historiebevidsthed, dens ophav, former og funktioner, er der især behov for forskning på tre fronter: at udforske menneskers historiebevidsthed med afsæt i den såkaldte subjektive vending dvs. med brug af et førstepersonsperspektiv snarere end det tredjepersonsperspektiv, der er fremherskende i mange faglige sammenhænge. Og her må medtænkes, at historiebevidsthed i udpræget grad er en situeret størrelse. at forskning i historiebevidsthed må afvikle den kognitiv-semantiske fiksering (et eksklusivt fokus på kundskaber), der præger megen historiedidaktisk forskning. I stedet må vi begynde at forstå historiebevidsthed med afsæt i et bredt og inklusivt begreb om mennesker som embodied minds fx ved at tage afsæt i Howard Gardners teori om mangfoldige intelligenser. Derved kan vi komme til at medtænke de emotive, musiske og interpersonale sider af en historiebevidsthed og opfatte den mere som en færdighed end som en samling kundskaber. Jerome Bruner ville med afsæt i sin kulturpsykologi formentlig beskrive en historiebevidsthed som en kulturel værktøjskasse. 39 at udforske, hvordan folk bruger deres historiebevidsthed i en hverdagssammenhæng altså oparbejde indsigt i folks faktiske fortidsbrug. Først i lyset heraf kan vi klarlægge mere præcist, hvad det vil fordre, hvis menneskers historiebevidsthed skal kunne videreudvikles og kvalificeres Citeret efter Jensen2010c: Jf. Bruner Jf. Jensen

16 HISTORIEDIDAKTIK SOM FORSKNINGSFELT Hvilke implikationer har begrebet historiebevidsthed for, hvordan vi definerer historiedidaktik som forsknings- og refleksionsfelt? Her vil jeg pege på tre forhold: Historiedidaktik er primært en historiebevidsthedssnarere end en historiefagsdidaktik. Dens grundform er altså en fagligt funderet lægdidaktik og ikke en fagdidaktik. 41 Historiedidaktik er et arbejdsfelt på linje med retorik og hermeneutik. Retorik lærer ikke folk at tale; det lærer de andetsteds, men den vil gøre dem bedre til det at tale. Hermeneutik lærer ikke folk at fortolke; det lærer de andetsteds, men den vil gøre dem bedre til det at fortolke. Historiedidaktik lærer ikke folk at danne og bruge deres historiebevidsthed; det lærer de andetsteds, men den vil gøre dem til mere indsigtsfulde og ansvarsfulde, mere opfindsomme og eftertænksomme, mere kritiske og kreative brugere af deres historiebevidsthed, end de ellers ville have været. I et lægmandsperspektiv er historiedidaktik interessant og væsentlig for så vidt som, at den fremstår som en historiebrugsdidaktik dvs. at den er optaget af at oparbejde en praktisk livsvisdom eller fronesis, som Aristoteles kaldte det. Den må følgelig arbejde med afsæt i en videreudvikling af den klassiske topos historia magistra vitæ historie som livets læremester. 42 HISTORIEBEVIDSTHED OG AKTØRHISTORIE Der findes flere historiebegreber. Uden større vanskelighed kan der skelnes mellem 10 delvis forskellige forståelser af historie, 43 men her berører jeg kun en grundlæggende distinktion, nemlig den mellem aktørhistorie og observatørhistorie. 44 Mennesker kan idealtypisk forholde sig til noget fortidigt på to måder. De kan bruge det fortidige i et indgribende og fremadrettet aktørperspektiv, men også anskue det i et distancerende observatørperspektiv. Disse former for fortidsbrug er styret af en forskellig historieinteresse. 41 Jf Jensen 2003; Jf Jensen 2006, 2009a & 2010b. 43 Jf. Jensen Jf. Jensen 2010b. 29

17 Begrebet historiebevidsthed hører hjemme inden for rammerne af aktørhistorie. Her bruges noget fortidigt i det levende livs tjeneste til at leve livet med og dermed tage del i historisk-sociale processer. Den forståelse af historie bør derfor udgøre standardindstillingen (= the default position i computersprog) det, der danner afsættet for historiedidaktiske og historieteoretiske analyser. Jævnfør Katherine Nelsons fine formulering: Evolution does not provide memory for the purpose of simply thinking of the past but to solve problems in the present. Historie må følgelig defineres på denne måde: historie = når nogen bruger noget fortidigt til noget historie er altid nogens fortid(er) det er teoretisk illegitimt at tale om historie, uden at det specificeres, hvis historie der er tale om. Når eftertrykket lægges på, at nogen bruger noget fortidigt til noget, er en samtids- og fremtidsdimension samtidigt indbygget heri. Den forståelse af historie kan i øvrigt godt rumme observatørhistorie fx det historiefaglige historiebegreb. En dansk faghistoriker kan bruge noget fortidigt (fx krigen i 1864) til at videregive oplysning om danskeres anstrengte forhold til Tyskland ( en oplysende fortidsbrug). Men når vi udforsker/fortæller historie i et observatørperspektiv, må vi til stadighed have blik for, at historiske aktører som hovedregel gør brug af en aktørhistorisk tilgang dvs. de anskuer historisksociale processer ud fra en historiebevidsthedssynsvinkel ( hvad Koselleck kalder forgangen fremtid ). SOCIALKONSTRUKTIVITISK ANTROPOLOGI OG SAMFUNDSTEORI Historiedidaktiske nøglebegreber udgør ikke et sæt teorineutrale begreber. De vil direkte eller indirekte være funderet i en antropologi og samfundsteori. Dette gælder også for begrebet historiebevidsthed. Derfor er der også grund til afslutningsvis at drøfte to samhørende spørgsmål. Inden for hvilken teoriramme kan forskning i historiebevidsthed bedst folde sig ud? Og hvor har den vanskeligt ved at blive udfoldet? Jeg starter med sidstnævnte. Er man fx fortaler for en historiematerialistisk tilgang (dvs. baserer ens forskning på Marx tese om, at menneskers sociale væren bestemmer deres bevidsthed), vil den forståelse af historiebevidsthed, der her er skitseret, være i konflikt 30

18 med et sådant teorigrundlag. De to tilgange er teoretisk inkompatible. Omvendt kan begrebet historiebevidsthed komme til fuld udfoldelse inden for rammerne af en (erkendelsesrealistisk udgave af) socialkonstruktivistisk antropologi og samfundsteori. Inden for en sådan ramme tilskrives menneskers indre tid nemlig afgørende betydning. Det udgør en kompatibel teoriramme, idet en historisksocial virkelighed siges til dels at være konstitueret af aktørernes erfarings- og tænkemåder, og det er således en teoriramme, der tillægger menneskers brug af deres indre tid en såvel virkelighedsformende som historiefrembringende effekt. 45 REFERENCER Angvik, Magne & Bodo von Borries (red.), 1997: Youth and History, Hamburg: Körber-Stiftung. Augustin, 1988: Bekendelser, København: Sankt Ansgars Forlag. Bruner, Jerome, 1996: The Culture of Education, Cambridge, MA: Harvard University Press. Bruner, Jerome, 2002: Making Stories, Cambridge, MA: Harvard University Press. Crossley, Michele, 2000: Introducing Narrative Psychology, Buckingham: Open University Press. Damasio, Antonio, 1999: The Feeling of What Happens, London: Vintage. Gallagher, Shaun & Dan Zahavi, 2008: The Phenomenological Mind, London: Routledge. Historie. Kvalitet i uddannelse og undervisning, 1994: København: Undervisningsministeriet. Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium, 2001: København: Danmarks Evalueringsinstitut. Jeismann, Karl-Ernst, 1979: Geschichtsbewusstsein, i Bergmann, Klaus m.fl. (red.), Handbuch der Geschichtsdidaktik (1.udg.), Düsseldorf: Schwann. 45 Jf. Jensen 2011b. 31

19 Jensen, Bernard Eric, 1996: Historiebevidsthed og historie hvad er det?, i Brinckmann, Henning & Lene Rasmussen (red.), Historieskabte såvel som historieskabende, Gesten: OP-forlag. Jensen, Bernard Eric, 1997: Historiemedvetande begreppsanalys, samhällsteori, didaktik, i Karlegärd, Christer & Klas-Göran Karlsson (red.), Historiedidaktik, Lund: Studentlitteratur. Jensen, Bernard Eric, 2000: Historie som erindring på sporet af menigmands historiebrug, i Jensen, Bernard Eric (red.), At bruge historie, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Bernard Eric, 2003: En offensiv historiedidaktik, i Ohman Nielsen, May-Brith m.fl. (red), Fagdidaktikk på offensiven, Kristiansand: Høyskoleforlaget. Jensen, Bernard Eric, 2004a: Kampen om det historiedidaktiske historiebegreb, i Ahonen, Sirkka (red.), Hvor går historiedidaktikken? Historiedidaktik i Norden 8, Trondheim: NTNU. Jensen, Bernard Eric, 2004b: Faghistorikeres historiebegreb. Baggrund, kendetegn, virkninger, [Dansk] Historisk Tidsskrift, Bind 104 Nr. 1 s Jensen, Bernard Eric, 2004c: Om at skifte (fag)didaktisk paradigme en eksemplarisk historie?, i Schnack, Karsten (red.), Didaktik på kryds og tværs, København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Jensen, Bernard Eric, 2006: Historiebrugsdidaktik om at etablere en ny slags historiedidaktik, i Ongstad, Sigmund (red.), Fag og didaktikk i lærerutdanning, Oslo: Universitetsforlaget. Jensen, Bernard Eric, 2009a: Usable Pasts. Comparing Approaches to Popular and Public History, i Ashton, Paul & Hilda Kean, (red.), People and their Pasts, Basingstoke: Palgrave Macmillan. Jensen, Bernard Eric, 2009b: Using a Past Magistra Vitae Approaches to History, i Eriksen, Anne & Jón Viðar Sigurðsson, Negotiating Pasts in the Nordic Countries, Lund: Nordic Academic Press. Jensen, Bernard Eric, 2010a: Tid og historie, temp, Nr. 1. Jensen, Bernard Eric, 2010b: Hvad er historie, København: Akademisk Forlag. 32

20 Jensen, Bernard Eric, 2010c: Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder, Noter om historie og undervisning, No Jensen, Bernard Eric, 2011: Re-imagining a People: Towards a Theory of Peoplehood as Social Imaginary, i Bøss, Michael (red.), Narrating Peoplehood amidst Diversity, Århus: Aarhus University Press. Jensen, Bernard Eric, 2011b: At handle i tid og rum. Et socialkonstruktivistisk historiebegreb, [Dansk] Historisk Tidsskrift, Bind 111 Nr. 1 s Koselleck, Reinhart, 1979: Vergangene Zukunft, Frankfurt/M: Suhrkamp. Lund, Erik, 2009: Historiedidaktikk, Oslo: Universitetsforlaget. Luckmann, Thomas, 2002: Wissen und Gesellschaft, Konstanz: UVK- Verlag. Markowitsch, Hans J. & Haarald Welzer, 2010: The Development of Autobiographical Memory, Hove: Psychology Press. Nelson, Katherine, 2003: Narrative and Self, Myth and Memory, i Fivush, Robyn & Catherine A. Haden (red.), Autobiographical Memory and the Construction of a Narrative Self, Mahwan, NJ: Lawrence Erlbaum Publishers. Nelson, Katherine & Robyn Fivush, 2004: The Emergence of Autobiographical Memory, Psychological Review Vol. 111 No. 2 s Ross, Michael & Roger Buehler, 2003: Identity through Time: Constructing Personal Pasts and Futures, I Brewer, Marilynn B. & Miles Hewstone (red.), Self and Social Identity, Oxford: Blackwell. Rüsen, Jörn, 1997: Geschichtskultur, i Bergmann, Klaus m.fl. (red.), Handbuch der Geschichtsdidaktik (5.udg.), Düsseldorf: Schwann. Schörken, Rolf, 1972: Geschichtsdidaktik und Geschichtsbewusstsein, Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, Vol. 23 s

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Tænkepauser: Livshistorien

Tænkepauser: Livshistorien Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Jelling som historiebevidsthed

Jelling som historiebevidsthed Historielærerens dag Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Jelling, d. 22. oktober 2014 Jelling som historiebevidsthed Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Rasmus Buch Jakobsen Studienummer 290414 Læreruddannelsen i Århus

Rasmus Buch Jakobsen Studienummer 290414 Læreruddannelsen i Århus Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 3 Databeskrivelser... 4 Historiefaget og historiebevidsthed... 6 Historie som videnskabs- og undervisningsfag... 6 Udviklingen af historiefaget

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Historiedidaktik - at forvalte samfundsmæssige erindringskulturer

Historiedidaktik - at forvalte samfundsmæssige erindringskulturer Historiedidaktik - at forvalte samfundsmæssige erindringskulturer Marianne Vega Poulsen Publiceret i Jacobsen, Jens Christian og Bo Steffensen (red.) (2006): Læreruddannelsens didaktik. Forlaget Klim,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Historieskabelse i sygdomsfortællinger

Historieskabelse i sygdomsfortællinger Historieskabelse i sygdomsfortællinger Af gruppe 1 - Anne M. Raun, Linne K. Brade, Amanda K. Nielsen, Franka L. V. Kessing, Helene Jensen, Anne- Mette Østergaard & Anna L. Dølpher Afleveret på RUC - Roskilde

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som forståelse og analyser om brugen af metaforer i kognitiv

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Schön og designrefleksioner

Schön og designrefleksioner Schön og designrefleksioner Eva Brandt Lektor, Ph.D. Center for Design Research Danmarks Designskole eva.brandt@dkds.dk 1995 Civilingeniør Produktudvikling Driftsteknik 1995-1999 User Centered Design Gr.

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere