Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på
|
|
- Rudolf Thomas Olesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept Bernard Eric Jensen
2 Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men sidste gang var tilbage i 1972 altså for længe siden. Mit oplæg er et bud på de historiedidaktiske udfordringer, I vil blive konfronteret med som gymnasielærere. Først : en model af jeres arbejdssituation Dernæst: jeres fremtidige udfordringer på flere niveauer: Lærer Elever Fag Samfund Endelig: en afrunding.
3 Rammen for jeres fremtidige arbejde
4 Rammen for jeres fremtidige arbejde De bagvedliggende antagelser: 1. Alle (socialt fungerende) mennesker er aktive fortidsbrugere 2. Mennesker kan ikke leve og virke uden at gøre brug af deres historiebevidstheder 3. Modellen vil tage sig forskelligt ud til forskellige tider og i forskellige kulturer (og dermed for forskellige personer) 4. Historieundervisning er kun et blandt mange steder, hvor historiebevidsthed bliver produceret og taget i brug 5. Opleves et brugssted (fx gymnasiets historieundervisning) som kedsommeligt og ligegyldigt, vil folk kunne gå et andetsteds hen for at finde en brugbar historiebevidsthed.
5 Udfordring på lærerniveau (1) May-Brith Ohman Nielsen, Universitet i Agder har forsket i uddannelsen af historielærere. En af hendes hovedkonklusioner er: En lærer kan kun hjælpe eleverne med at udvikle deres historiebevidstheder, hvis vedkommende selv har et bevidst, reflekteret og nedfældet forhold til sin egen historiebevidsthed og til historiebevidsthedens funktion i elevers tænke- og handlemåder. Historiebevissthed og erindringsspor, 2004 D et er et udsagn, som I bør skrive jer bag øret og reflektere over dets konsekvenser for jeres fremtidige virke.
6 Udfordring på lærerniveau (2) 1. Den historiebevidsthed, som vi mennesker bruger, er i første omgang en form for tavs kundskab => en viden hvordan (knowing how), ikke en viden hvorfor (know ing that). 2. Det er derfor en påtrængende opgave at få italesat denne vidensform. 3. Det fordrer, at I selv får oparbejdet indsigt jeres egen historiebevidsthed, dens kendetegn og funktioner. 4. Derfor må I også lære at kunne arbejde i et såkaldt førstepersonsperspektiv. 5. Hvad vil I opdage, når I begynder at udforske jeres egen historiebevidsthed?
7 Udfordring på lærerniveau (3)
8 Udfordring på elevniveau (1) 1. Når det gælder uddannelsen af historielærere (både til folkeskole og gymnasiet), har de hidtil lært ganske meget om videnskabsfaget historie. 2. Men de har så godt som intet lært om elevernes dvs. om lægfolks historieforståelser og fortidsbrug. 3. Dette står i skærende kontrast til Ohman Nielsens påpegning, at historielærere har et manifest behov for at få oparbejdet detaljeret indsigt i historievissthedens funktion i elevers tænke- og handlemåder.
9 Udfordring på elevniveau (2) Der var i Politiken lørdag d. 21. sept et interview med uddannelsesforsker Noemi Katznelson om den motivationskrise, der i dag præger ungdomsuddannelserne Den krise manifesterer sig bl.a. som: Mange unge har svært ved at koncentrere sig Mange unge vil ikke bruge tid på at forbedre sig, hvis det ikke er direkte eksamensrelevant Mange unge har vanskeligt ved at få oparbejdet en selvdisciplin og selvmotivering.
10 Udfordring på elevniveau (3) Noemi Katznelson siger bl.a.: Læreren [har] ikke længere patent på viden som i industrisamfundet. Digitale medier har lært nutidens unge at være aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Vi er altså nødt til at udvikle en undervisning, der vægter deltagerperspektivet. Elever skal have medindflydelse på det, der i skolen. ( ) Det at give eleverne indflydelse på, hvad der foregår i undervisningen, er med til at fremme motivationen. Der er læringspotentiale i at fremme, at eleverne kan gøre en forskel.
11 Udfordring på elevniveau (4)
12 Udfordring på elevniveau (5) I Manifestos for History (2007) har Wulf Kansteiner et bidrag med titlen: Alternate worlds and invented communities: history and historical consciousness in the age of interactive media. Heri peger Kansteiner ikke kun på, at brug af computerspil er ved at blive en af de fremherskende former for historiebrug i Nordamerika. Men han peger tillige på, at [interactive media] will change how people acquire a sense of history => elevvirkeligheden. Det vil antagelig levere dødsstødet til enhver form for reproducerende historieundervisning.
13 Udfordring på fagniveau (1) Videnskabsfaget historie har aldrig været en homogen og enstrenget størrelse. Tidligere konflikt- og brudflader i faget : Nationalkonservative versus kulturradikale tilgange Borgerlige versus marxistiske tilgange. I dag er den centrale konflikt- og brudflade anderledes: moderne versus postmoderne historieforståelser det udgør en særdeles kompleks og vanskelig håndterbar faglig konflikt, som I skal tage stilling til. Et enkelt eksempel på, hvordan den konflikt i dag manifester sig i en dansk sammenhæng.
14 Udfordring på fagniveau (2)
15 Udfordring på fagniveau (3)
16 Udfordring på fagniveau (4) Bent Egaa Kristensen Bernard Eric Jensen Historisk metode (2007) Historie livsverden og fag (2003) Historie = faghistorie Både læg- og faghistorie Fokus på At indtænke faget i en videnskabsfaget bred livshistorisk ramme Ét historiebegreb Flerhed af historiebegreber Fortidsfikseret Handlingsteoretisk historiebegreb (=>observatørhistorie) (=> aktørhistorie) Historie = noget, Også noget, mennesker er mennesker studerer og frembringer Historicitet = fraværende Fokus på historicitet
17 Udfordring på fagniveau (5)
18 Udfordring på samfundsniveau (1) Det at undervise i historie i dagens Danmark kompliceres af endnu en central og vanskelig konflikt. Vi befinder os i dag i et speget overgangsfelt mellem: et udpræget monokulturelt samfund og en fremvoksende flerkulturel virkelighed. Det udgør kilden til de allerfleste identitetspolitiske konflikter, der i dag sætter deres præg på historieundervisningen. Nøglespørgsmålet er, om det skal være en ekskluderende (=> assimilerende) eller inkluderende historieundervisning En enkelt illustration af, hvad der udgør eftervirkningerne af et monokulturelt uddannelsessystem.
19 Udfordring på samfundsniveau (2) Størrelsen af den flerkulturelle udforing i dagens Danmark
20 Afrundning At kunne levere en engagerende og perspektiverende historieundervisning udgør en betydelig udfordring i dagens Danmark. En foreliggende undersøgelse viser dog, at elever tager godt imod en aktualiserende og brugbar historieundervisning. Besøgene viser, at elever generelt opfatter historie som et vigtigt fag. Eleverne finder i høj grad, at faget kan bruges i gymnasiets andre fag, og i forhold dagligdagens medier giver faget vigtige redskaber til at forholde sig til nyhedshistorierne ( )Faget ses som vigtigt for at forstå nutiden. Det er vigtigt at lære at kende sine rødder, men også vigtigt at forstå andres. Historie med samfundsfag, 2004
History Makers elever skaber historiske monumenter
HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereFrivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych.
Frivillig ledelse Rotary lørdag d. 28 april 2012 Baggrund Mads Lindholm, cand. psych., HD(O) Frivillig leder frivillig ledelse er anderledes Undersøgelse blandt frivillige ledere 1 Agenda Præsentation
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereHistoriebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium
Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Marianne Poulsen Roskilde Universitetsforlag Marianne Poulsen Historiebevidstheder
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereAt bruge historie. i en sen-/postmoderne tid
At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne
Læs mereForvaltning af kulturarv - en faglig og demokratisk udfordring
Forvaltning af kulturarv - en faglig og demokratisk udfordring Bernard Eric Jensen Institut for kultur og identitet, Roskilde Universitet Indledning Dagens tema er: Bruk af kulturarv Seminarets formål
Læs mereGENERATION MÅLRETTET?
GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse
Læs mereEt postmoderne historiefag - baggrund og kendetegn Bernard Eric Jensen, DPU v. AU 24.09.2008. Bernard Eric Jensen, DPU v. AU
Et postmoderne historiefag - baggrund og kendetegn 24.09.2008 1. Opgaven: at redegøre for, hvorfor der er fagfolk, der har sat sig den opgave at etablere et postmoderne historiefag 2. En kritisk analyse
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereUNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00
UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereWINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF
WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Findes der en historiebrugsdidaktik? Hvordan ser den ud? Overvejelser over undervisning i historiebrug på ungdomsuddannelserne hvad, hvordan og hvorfor? Historiedidaktisk
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereHistoriebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017
Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereWorkshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.
Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereJelling som historiebevidsthed
Historielærerens dag Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Jelling, d. 22. oktober 2014 Jelling som historiebevidsthed Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet
Læs mereINDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12
INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereEn skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereTOP OG BUND I UNGDOMSLIVET
TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereLedelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereTOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017
TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017 Perspektiver på unges hverdagsliv og mødet med professionelle Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 29. marts 2017 TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereProjekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen
Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereVirkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereTrivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs merebernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal
bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal Historie Livsverden og Fag 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50218-5 2003 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereTITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET
VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereUnges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag
www.eva.dk Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag Camilla Hutters, Områdechef EVA Mo#va#onsproblemer? 2 Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereHenrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU. Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder
Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder Af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU Jeg havde det privilegium gennem en længere årrække at køre historiedidaktisk parløb med Henrik Skovgaard Nielsen et
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereInnovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereUnge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne
3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mere