Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på
|
|
|
- Rudolf Thomas Olesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept Bernard Eric Jensen
2 Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men sidste gang var tilbage i 1972 altså for længe siden. Mit oplæg er et bud på de historiedidaktiske udfordringer, I vil blive konfronteret med som gymnasielærere. Først : en model af jeres arbejdssituation Dernæst: jeres fremtidige udfordringer på flere niveauer: Lærer Elever Fag Samfund Endelig: en afrunding.
3 Rammen for jeres fremtidige arbejde
4 Rammen for jeres fremtidige arbejde De bagvedliggende antagelser: 1. Alle (socialt fungerende) mennesker er aktive fortidsbrugere 2. Mennesker kan ikke leve og virke uden at gøre brug af deres historiebevidstheder 3. Modellen vil tage sig forskelligt ud til forskellige tider og i forskellige kulturer (og dermed for forskellige personer) 4. Historieundervisning er kun et blandt mange steder, hvor historiebevidsthed bliver produceret og taget i brug 5. Opleves et brugssted (fx gymnasiets historieundervisning) som kedsommeligt og ligegyldigt, vil folk kunne gå et andetsteds hen for at finde en brugbar historiebevidsthed.
5 Udfordring på lærerniveau (1) May-Brith Ohman Nielsen, Universitet i Agder har forsket i uddannelsen af historielærere. En af hendes hovedkonklusioner er: En lærer kan kun hjælpe eleverne med at udvikle deres historiebevidstheder, hvis vedkommende selv har et bevidst, reflekteret og nedfældet forhold til sin egen historiebevidsthed og til historiebevidsthedens funktion i elevers tænke- og handlemåder. Historiebevissthed og erindringsspor, 2004 D et er et udsagn, som I bør skrive jer bag øret og reflektere over dets konsekvenser for jeres fremtidige virke.
6 Udfordring på lærerniveau (2) 1. Den historiebevidsthed, som vi mennesker bruger, er i første omgang en form for tavs kundskab => en viden hvordan (knowing how), ikke en viden hvorfor (know ing that). 2. Det er derfor en påtrængende opgave at få italesat denne vidensform. 3. Det fordrer, at I selv får oparbejdet indsigt jeres egen historiebevidsthed, dens kendetegn og funktioner. 4. Derfor må I også lære at kunne arbejde i et såkaldt førstepersonsperspektiv. 5. Hvad vil I opdage, når I begynder at udforske jeres egen historiebevidsthed?
7 Udfordring på lærerniveau (3)
8 Udfordring på elevniveau (1) 1. Når det gælder uddannelsen af historielærere (både til folkeskole og gymnasiet), har de hidtil lært ganske meget om videnskabsfaget historie. 2. Men de har så godt som intet lært om elevernes dvs. om lægfolks historieforståelser og fortidsbrug. 3. Dette står i skærende kontrast til Ohman Nielsens påpegning, at historielærere har et manifest behov for at få oparbejdet detaljeret indsigt i historievissthedens funktion i elevers tænke- og handlemåder.
9 Udfordring på elevniveau (2) Der var i Politiken lørdag d. 21. sept et interview med uddannelsesforsker Noemi Katznelson om den motivationskrise, der i dag præger ungdomsuddannelserne Den krise manifesterer sig bl.a. som: Mange unge har svært ved at koncentrere sig Mange unge vil ikke bruge tid på at forbedre sig, hvis det ikke er direkte eksamensrelevant Mange unge har vanskeligt ved at få oparbejdet en selvdisciplin og selvmotivering.
10 Udfordring på elevniveau (3) Noemi Katznelson siger bl.a.: Læreren [har] ikke længere patent på viden som i industrisamfundet. Digitale medier har lært nutidens unge at være aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Vi er altså nødt til at udvikle en undervisning, der vægter deltagerperspektivet. Elever skal have medindflydelse på det, der i skolen. ( ) Det at give eleverne indflydelse på, hvad der foregår i undervisningen, er med til at fremme motivationen. Der er læringspotentiale i at fremme, at eleverne kan gøre en forskel.
11 Udfordring på elevniveau (4)
12 Udfordring på elevniveau (5) I Manifestos for History (2007) har Wulf Kansteiner et bidrag med titlen: Alternate worlds and invented communities: history and historical consciousness in the age of interactive media. Heri peger Kansteiner ikke kun på, at brug af computerspil er ved at blive en af de fremherskende former for historiebrug i Nordamerika. Men han peger tillige på, at [interactive media] will change how people acquire a sense of history => elevvirkeligheden. Det vil antagelig levere dødsstødet til enhver form for reproducerende historieundervisning.
13 Udfordring på fagniveau (1) Videnskabsfaget historie har aldrig været en homogen og enstrenget størrelse. Tidligere konflikt- og brudflader i faget : Nationalkonservative versus kulturradikale tilgange Borgerlige versus marxistiske tilgange. I dag er den centrale konflikt- og brudflade anderledes: moderne versus postmoderne historieforståelser det udgør en særdeles kompleks og vanskelig håndterbar faglig konflikt, som I skal tage stilling til. Et enkelt eksempel på, hvordan den konflikt i dag manifester sig i en dansk sammenhæng.
14 Udfordring på fagniveau (2)
15 Udfordring på fagniveau (3)
16 Udfordring på fagniveau (4) Bent Egaa Kristensen Bernard Eric Jensen Historisk metode (2007) Historie livsverden og fag (2003) Historie = faghistorie Både læg- og faghistorie Fokus på At indtænke faget i en videnskabsfaget bred livshistorisk ramme Ét historiebegreb Flerhed af historiebegreber Fortidsfikseret Handlingsteoretisk historiebegreb (=>observatørhistorie) (=> aktørhistorie) Historie = noget, Også noget, mennesker er mennesker studerer og frembringer Historicitet = fraværende Fokus på historicitet
17 Udfordring på fagniveau (5)
18 Udfordring på samfundsniveau (1) Det at undervise i historie i dagens Danmark kompliceres af endnu en central og vanskelig konflikt. Vi befinder os i dag i et speget overgangsfelt mellem: et udpræget monokulturelt samfund og en fremvoksende flerkulturel virkelighed. Det udgør kilden til de allerfleste identitetspolitiske konflikter, der i dag sætter deres præg på historieundervisningen. Nøglespørgsmålet er, om det skal være en ekskluderende (=> assimilerende) eller inkluderende historieundervisning En enkelt illustration af, hvad der udgør eftervirkningerne af et monokulturelt uddannelsessystem.
19 Udfordring på samfundsniveau (2) Størrelsen af den flerkulturelle udforing i dagens Danmark
20 Afrundning At kunne levere en engagerende og perspektiverende historieundervisning udgør en betydelig udfordring i dagens Danmark. En foreliggende undersøgelse viser dog, at elever tager godt imod en aktualiserende og brugbar historieundervisning. Besøgene viser, at elever generelt opfatter historie som et vigtigt fag. Eleverne finder i høj grad, at faget kan bruges i gymnasiets andre fag, og i forhold dagligdagens medier giver faget vigtige redskaber til at forholde sig til nyhedshistorierne ( )Faget ses som vigtigt for at forstå nutiden. Det er vigtigt at lære at kende sine rødder, men også vigtigt at forstå andres. Historie med samfundsfag, 2004
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium
Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Marianne Poulsen Roskilde Universitetsforlag Marianne Poulsen Historiebevidstheder
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid
At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne
Forvaltning af kulturarv - en faglig og demokratisk udfordring
Forvaltning af kulturarv - en faglig og demokratisk udfordring Bernard Eric Jensen Institut for kultur og identitet, Roskilde Universitet Indledning Dagens tema er: Bruk af kulturarv Seminarets formål
GENERATION MÅLRETTET?
GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00
UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Studievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Ungdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Der har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Fortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017
Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.
Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion
Faglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Jelling som historiebevidsthed
Historielærerens dag Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Jelling, d. 22. oktober 2014 Jelling som historiebevidsthed Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
En skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Jeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen
Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, [email protected] 1 Arnt
HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, [email protected] Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Motivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal
bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal Historie Livsverden og Fag 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50218-5 2003 Gyldendalske Boghandel,
TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET
VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen
Ordblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - [email protected] Hanne Mette Kristensen - [email protected] En guldkaramel VIA University College 5. feb.
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
EN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Professionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU. Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder
Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder Af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU Jeg havde det privilegium gennem en længere årrække at køre historiedidaktisk parløb med Henrik Skovgaard Nielsen et
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Mindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne
3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger
