Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35

Transkript

1 Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Godkendelse og vilkår Vandløbsloven Sønderborg kommune meddeler tilladelse til restaureringsprojekt i vandløbet H35, som beskrevet i nedenstående projektbeskrivelse. Tilladelsen gives med hjemmel i vandløbsloven (LBK nr af 30/9/2013) 37 og 47 samt kap i bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om vandløbsregulering og restaurering. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg T F post@sonderborg.dk /34109 Ks : BK På baggrund af høringssvar stilles der vilkår om nedenstående blanding af gydegrus: Vilkår: I vandløb bredere end 1 meter bør man anvende følgende blanding: 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) De helt små vandløb, mindre end 1 meter, kan ofte producere et meget stort antal ørredyngel. Her kan man med fordel øge mængden af de små sten, således at blandingen er følgende: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten) Naturbeskyttelsesloven Projektet indbefatter ændringer af det eksisterende 3 beskyttede vandløb. Der meddeles hermed dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, jf. 3.

2 2/14 Kommunen vurderer, at gennemførelse af det beskrevne projekt kun vil påvirke vandløbet i en naturforbedrende retning. Det vurderes desuden at projektet ikke får nogen negativ indflydelse på de omkringliggende arealer samt, at det ikke har nogen negativ betydning af de bilag IVarter, der potentielt kan forekomme i området. Vilkår: Vandløbsbunden skal formes efter de konkrete retningslinjer, der står beskrevet i projektbeskrivelsen Der skal ved gravning i vandløbet sikres, at der ikke sker skader på vandløbsbrink 2. Projektets formål Baggrunden for projektet er at Sønderborg Kommune, jf. vandplan for Lillebælt/Jylland, skal søge at gennemføre et projekt der kan genoprette dyrelivets mulighed for at vandre frit i vandløbet. Der er foretaget en forundersøgelse (Forundersøgelse af kommunale projekter om vandløbsrestaurering Forundersøgelse pulje 10 forbedring af passageforhold i H35 maj 2014). Denne godkendelse omfatter enkeltindsatserne i H35 med navnene RIB-00550, RIB og RIB Efter endt forhandling med lodsejer er der valgt at arbejde videre med et projekt, som er en kombination af elementer fra forundersøgelsen, samt en ny vejunderføring og etablering af sø. Projektet er nærmere beskrevet i det efterfølgende.

3 3/14 3. Nuværende forhold 3.1 Lokalitetsbeskrivelse H35 er beliggende på den sydlige del af Als med udløb til Hørup Hav. H35 er et mindre vandløb med varierende fysiske forhold. Ved fjernelse af fysiske spærringer kan vandløbet være gyde- og opvækstområde for laksefisk. I Statens vandplan er der peget på tre spærringer i vandløbet som skal fjernes. Spærring RIB-00550: I forbindelse med en bro over vandløbet er der en spærring under broen. På besigtigelsestidspunktet forsvandt vandet i et hul lige før broen og kom ud igen under spærringen nedstrøms broen. Der er et fald på 40 cm på bundkoterne. Spærring RIB-00551: Spærring ved underføring under grusvej. Underførelsen er opbygget af sten som er sammenkittede i bunden. Hvor vandløbet kommer ud af underføringen ender det på en plade af beton hvorfra der er et fald på cm. Der er et fald på ca. 60 cm fra vandet forlader stenkisten til vandløbsbund. Spærring RIB-00552

4 4/14 Stenstyrt. To på hinanden følgende stenstyrt med et samlet fald på ca. 1,16 meter. Lodsejer oplyser at stenene stammer fra et gammelt stemmeværk, idet der har været en mølle på ejendommen. Der er også lige opstrøms stenstyrtet en plade, der vurderes at bestå af sammenkittede sten. 3.2 H35 Vandløbets miljømål er i vandplan for Lillebælt/Jylland fastsat som god økologisk tilstand. Mindstekravet til målopfyldelse er faunaklasse 5 og målsætningen er ikke opfyldt ved den seneste bedømmelse af den pågældende vandløbsstrækning (4/3-2011). I vandløbsregulativet er projektstrækningen angivet som naturvandløb og der er ikke angivet data for skikkelse. 3.3 Natur To af spærringerne ligger i Fredskov. Der er registeret strandeng længere nedstrøm, men projektet forventes ikke at have nogen påvirkning på dette 3.4 Plangrundlag Vandplan Planlov og VVM Lavbundsarealer Beskyttede vandløb Miljømål for strækningen: God økologis Anlægning af sø kræver en landzonetilla projekt ikke er omfattet af landzonebest gennemført en VVM-screening og proje væsenlig grad. Lavbund uden risiko for okkerudledning H35 er 3 beskyttet. Fjernelse af spærri forhold til naturbeskyttelsesloven, idet d vandløbsbunden over større strækninge Natura 2000 områder Ligger ikke i og udleder ikke til Natura 2 SFL-områder Skovbyggelinjer Åbeskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Strandbeskyttelseslinje Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kulturhistorisk interessepunkt samt fund og fortidsminder Arkæologi Beskyttelsesværdig kulturmiljø Skovrejsning Drikkevandsinteresser Fredskov Museet overvåger anlægsarbejdet Ikke omfattet Område med drikkevandsinteresser To af spærringerne ligger i Fredskov

5 5/ Ejendomsforhold og lodsejere Projektområdet omfatter en matrikel: Martikelnr. 1, Mintebjerg, Hørup Lodsejer: Majbølgård Aps v/jens-jørgen Maarup Skovbyvej Sydals 3.6 Veje, ledninger og bygninger H35 krydser under en markvej der forbinder Majbølgaard med markerne på den anden siden af vandløbet. Underføringen flyttes i forbindelse med projektet. Der er ingen bygninger i projektområdet. I forbindelse med projektet rettes henvendelse til en række ledningsejere med henblik på at få belyst, i hvilket omfang der findes ledninger, som vil kunne blive berørt af projektets gennemførelse. Da vandløbsbunden sænkes i dele af det eksisterende profil, er der ingen drænrør eller udløb fra H38 der påvirkes. H38 er et offentligt rørlagt vandløb, der tilløber H35 på projektstrækningen. 4.0 Projektforslag

6 6/14 Spærring RIB Stenstyrt. To på hinanden følgende stenstyrt med et samlet fald på ca. 1,16 meter. Lige umiddelbart før stenstyrtet er der en hård plade i bunden, denne plade skal også fjernes som en del af projektet, ellers fastholdes styrtet selvom stenene fjernes. På de første ca. 50 meter opstrøms stenstyrtet er vandløbet meget langsomt flydende og det samme gør sig gældende på den nedstrøms liggende strækning. Længere opstrøms har vandløbet et meget fint fald og stenbund. Selve stenstyrtet fjernes. Vandløbet får herefter selv mulighed for at finde en ny balance og det forventes at der opstår en ny stenbund på den opstrømsliggende strækning, når det aflejrede materiale skylles væk. På denne strækning vil vandløbet begynde at arbejde sig ned i bunden og der vil evt. ske aflejringer lige nedstrøms for styrtet. I forbindelse med drænkort og besigtigelse har det ikke været muligt at finde nogen dræn fra dyrket mark, men ejer oplyser, at der er dræn på, dog er deres placering ikke kendt. Ved besigtigelse var udløb fra det rørlagte tilløb H38 frit. Ca. 17 meter nedstrøms stenspærring er der et dræn som tilløber på sammen side som H38. Drænet var lidt vandførende ved besigtigelse. Det var et ø30 cm lerrør, der kommer ud ca. 20 cm over eksisterende bund. Det skal sikres at H38 og dræntilløb fortsat kan komme af med vandet. Der udlægges nogle store sten ved den modsatte brink for at sikre en større vandhastighed så aflejringer ikke vil ske ved rørene. De store sten fra stenstyrtet bruges som skjulesten på den nedstrømsliggende strækning, da denne i høj grad mangler variation. Der skal ikke bruges nogen materialer i forbindelse med fjernelse af stenspærringen. Udgiftsposter: Flytning af sten Fjerne beton/stenplade Bortskaffelse af betonaffald Deponi afgift Udlægning af de store sten længere nede i vandløbsprofilet Spærring RIB-00551: Den nuværende overkørsel er udført som en stenkiste og har kulturhistorisk værdi. Overkørslen bevares i den nuværende form og vil ikke blive påvirket af projektet. En ny underføring etableres øst for eksisterende og kobles på vandløbet både opstrøms og nedstrøms. Der vil være en højdeforskel på den nye og gamle underføring på 70 cm, så der vil kun være vand i den oprindelige underføring ved meget store vandføringer. Den nye underføring etableres så den ligger i niveau med vandløbsbunden nedstrøms underføring. Faldet kan på denne måde udnyttes på strækningen der ligger opstrøms og som i nuværende situation kun har et fald på 1. Ifølge regulativet er der et fald igennem stenkisten på 17,1. I alt skønnes det nuværende fald fra rørindløb til vandløbsbund at være på 72 cm. Hvis underføringen etableres med et fald på 3 er der 70 cm. i niveauforskel som kan bruges til at forbedre forholdene på den opstrømsliggende strækning.

7 7/14 Det gennemsnitlige fald fra starten af det flade vandløbsstræk opstrøms og ned til indløb i en sænket vejunderføring. Figur 12 angiver det linære fald fra starten af det flade vandløbsstræk opstrøms og ned til indløb i en ny vejunderføring. Den viste linje har et fald på 10,4. Længere opstrøms har vandløbet et gennemsnitligt fald på 22. Det vurderes at det naturlige fald opstrøms for og i forbindelse med styrtet er større end på den nedstrømsliggende strækning. I forbindelse med stenstyrtet er der et fald på 1,12 m over 20 meter og en opstuvningszone på 50 meter. Udnyttes faldet på 1,12 m over disse 70 meter vil det give et gennemsnitligt fald på 16. Ved sænkning af rørunderføring tages udgangspunkt i figur 13. Den viste linje har et fald på 8,1. Faldet varieres over den 94 meter lange strækning, således at der på strækningen kan udlægges gydegrus og etableres dybere patiel hvor fiskene kan står ved lave vandføringer. Mulig fremtidig vandløbsbund ved sænkning af nuværende underføring Nedstrøms for vejunderføringen er der i forvejen et stort fald på vandløbet. Der lægges et nyt ø125 cm betonrør af 11 meters længde. Vandløbsbunden føres igennem det nye rør via et rionet og gydegrus. Overkørslen genetableres og ledes på det eksisterende vandløb, ved at grave et profil af samme dimensioner som opstrøms. Brinker og skråninger ved overkørsel og nyt vandløbsprofil sikres med sten. Etablering af ny underføring og fjernelse af den opstrømsliggende stenspærring vil bevirke at hele den opstrømsliggende strækning vil få et tilstrækkeligt fald til at fungere som gydeområde for laksefisk. Ved at sænke overkørslen og den opstrømsliggende vandløbsbund vil afvandingen af det dyrkede areal forbedres.

8 8/14 Den nuværende vandløbsbund udgraves på en 94 meter lang strækning. Der graves i gennemsnit 0,2 m under fremtidig bund. I bunden formes en 0,1 m dyb strømrende svarende til et indre skråningsanlæg på 1:4. Bunden fores med et 0,2 m tykt lag gydegrus. Bunden af røret i den nye vejunderføring lægges 20 cm under den nye vandløbsbund, således at bunden kan føres igennem røret. Således forventes underføring lagt med rørbund i kote ca. 2, en rørstørrelse på ø125 cm og et fald på 3. Rørlængde på ca. 11 meter. Vandløbsbunden lægges igennem røret ved hjælp af rionet og sten. Markvejen ligger i kote 5,30 og den nye rørunderføring skal lægges i kote 1,80. Hvis der graves med et anlæg 1:1 ved nedlægningen af røret kræves et hul i markvejen på 8,25 meter. For at sikre at den eksisterende underføring ikke beskadiges ved gravearbejdet skal midten af den nye underføring ligge mindst 4 meter fra den eksisterende stenkiste. Ved beregning af mængder i forbindelse med tilkoblingen af den nye underføring til det eksisterende vandløb, er der regnet med en vandløbslængde på 9 meter opstrøms og nedstrøms for underføringen. Udgiftsposter 11 meter forstærket betonrør, ø125 cm. 13 meter rionet Stenblanding til underføring, 2 m 3 Udgravning af ca. 55 m3 overskudsjord fra nuværende vandløbsprofil Overskudsjord i forbindelse med ny underføring og tilkobling til vandløb, ca. 85 m3 Udlægning af overskudsjord i nærområde Ny vandløbsbund, gydegrus, ca. 40 m3 Udlægning af vandløbsbund Sten til sikring af brinker, ca. 7 m3 Fjernelse af træer i forbindelse med ny rørunderføring Overskudsjord som ikke indeholder store sten kan oplægges i projektområdet. Lodsejer oplyser, at der på ejendommen er en bunke med store sten, der kan bruges i projektudførelsen. Spærring RIB-00550: Spærringen er en blanding af beton og store sten. Det kan være svært at vurdere stabiliteten i stensætninger langs brinkerne ved fjernelse af spærringen. Spærringen er noget bredere end selve vandløbsprofilet. Det bedste vil være hvis selve brinkerne og broen bevares som nuværende og der etableres en vandløbsbund ned igennem spærringen ved at fjerne sten og beton. Broen løftes af og spærringen søges fjernet således at et profil på ca. 1 meter i bredden etableres. Hvis denne etablering af vandløbsprofilet i spærringen gør hele konstruktionen ustabil kan det være nødvendigt at fjerne hele konstruktionen. Der er et reelt fald på ca. 40 cm. Spærringen fjernes og vandløbet får herefter selv mulighed for at finde en ny balance. Det kan dog blive nødvendigt at sænke vandløbet opstrøms eller bygge op nedstrøms for at fjerne styrtet. Ved spærringen er der også en bro over vandløbet der forbinder to dele af mindelunden. Denne bro skal bevares og hvis den nuværende konstruktion ikke kan holde til ændringerne, brinksikres der på begge sider med store sten. Der udlægges ikke materiale i vandløbet.

9 9/14 Udgiftsposter Fjernelse af spærring Evt. store sten til brinksikring. Evt. bundmateriale til udligning af fald. Evt. brug af køreplader Øvrige tiltag: Sandfang I forbindelse med projektet etableres et midlertidigt sandfang, hvis det skønnes nødvendigt, så materiale fra fjernelse af stenspærring ikke ender længere nedstrøms f.eks. i strækket ved mindeparken. Vandløbets bundbredde udvides til 2 gange normal bredde, bunden sænkes til ca. 1 meter under normal bund på en strækning på ca. 5 meter. Når vandløbsmyndigheden vurderer, at materialetransporten er på et naturligt niveau, skal den naturlige vandløbsbund i sandfangene reetableres ved at det fyldes op med sten. Øverst skal der ligge 30 cm gydegrus. Vandløbets brinker skal genetableres så de er en naturlig følge af de eksisterende brinker. Placering af sandfang fremgår af oversigtskort. Etablering af sø I forbindelse med projektet kompenseres lodsejer for tab af herlighedsværdi ved etablering af en sø på markstykket beliggende imellem ejendom og vandløb. Det forudsættes, at der er et permanent grundvandsspejl i mindst kote 2,50 og at søbunden derfor skal ligge i kote 2,00. Det giver mindst 0,50 m vanddybde, også i tørre perioder. I lange perioder vil der være mere vand. Overkanten af udgravningen er fastsat i samarbejde med lodsejer og fremgår af oversigtskort. Skråningerne udføres med anlæg 1:5. Gravearbejdet udføres med en bulldozer, da dette giver det mest naturlige søanlæg. Overskudsjorden udgør ca. 400 m3 der planes ud omkring søen. Søen etableres uden tilløb og afløb. Udgiftsposter: Etablering af sø på ca. 700 m2 fra kronekant til kronekant. Planering af 400 m3 overskudsjord 5.0 Fremtidig tilstand og konsekvenser 5.1 Hydrauliske forhold I forbindelsen med projektet arbejdes der i det eksisterende profil, dog omlægges en underføring således at denne sænkes og faldet kan bruges opstrøms. Der ændres ikke på vandløbets bundbredde, men faldet fordeles bedre, således at vandløbet vil have et godt fald på hele projektstrækningen. Vandføringsevnen forringes ikke ved projektets udførelse. Vandløbets bund sænkes på delstrækning hvilket vil betyde en bedre dræning af de omlæggende arealer. Tilstødende dræn og rørlagte vandløb vil stadig kunne aflede til vandløbet. Udlægning af overskudsjord på de omkringliggende arealer vil bevirke at disse bliver mere dyrkningsskire. Afvandingen forbliver den samme eller bedre end under de nuværende forhold.

10 10/ Natur Vandløbet Ved projektet fordeles vandløbets fald jævnt over en længere strækning, hvilket vil skabe gode forhold som gyde- og opvækstvand for ørred. Den større fysiske variation i vandløbet vil samtidigt tilgodese tilstedeværelse af de smådyr, som har groft substrat som forudsætning for deres trivsel. Det forventes at den økologiske tilstand for hhv. smådyr og ørred vil blive mindst god, svarende til målopfyldelse på projektstrækningen. En forudsætning for dette er dog samtidigt en forbedring af vandkvaliteten. Etablering af en sø på det tilstødende areal vil betyde en ekstensivering af arealet og derfor en mindre tilførsel af næringsstoffer til vandløbet. 5.3 Natura 2000 og bilag IV arter Natura 2000 H35 ligger ikke i et Natura 2000 område og den udleder ikke direkte til et marint Natura 2000 områder. Indsatserne påvirker derfor ikke Natura 2000 væsentligt og derfor er der ikke grundlag for at udarbejde en egentlig habitatkonsekvensvurdering. Bilag IV arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødsøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested i projektområdet. På baggrund af faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes der umiddelbart at der er tale om følgende arter: Vandflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus, Langøret flagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Løvfrø, Spidssnudet frø. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Der er ikke registeret bilag IV arter på eller ved projektområdet. I forbindelse med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirbenet er således ikke aktuelt i forbindelse med projektet og der fjernes ikke levesteder i forbindelse med dette. En fjernelse af spærringerne i H35 vurderes ikke at være af betydning for padderne. Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter. 6.0 Økonomi og tidsplan Vandløbsrestaureringsprojektet finansieres af Staten. Udgifter til anlæg af sø afholdes af Sønderborg kommune. Skade som følge af projektets gennemførelses udbedres. Det samlede projekt gennemføres i perioden juni 2015 til juni Lodsejer oplyser, at der skal etableres en midlertidig overkørsel, så transport til og fra marker øst for H35 kan ske. Under ingen omstændigheder må den eksisterende vej være ufarbar i tidsrummet uge 28 til uge 38. Det forventes at projektet kan iværksættes 1. juni 2015 og afsluttes 1. august 2015.

11 11/ Lovhjemmel og sagsforløb Gennemførelse af projektet sker med hjemmel i 37 og 47 i vandløbsloven (lovbek. Nr af 30. september 2013), samt kapitel 7 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. dec om vandløbsregulering og restaurering m.v. Selve restaureringsprojektet godkendes i henhold til 37, mens ændringen af underføringen godkendes i henhold til 47. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der skal derfor også meddeles dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Der meddeles tilladelse efter planloven til etablering af søen. Projektet har været i høring hos Museum Sønderjylland og de vurderer, at der er risiko for at støde på kulturhistoriske værdier, hvorfor anlægsarbejdet overvåges. Sagsforløb: Projekt er sendt til udtalelse hos museum Sønderjylland d. 1. november 2013 Afgørelse om ikke VVM-pligt er offentliggjort d. 3. december 2014 Annoncering af restaureringsprojekt og start af 8 ugers høringsperiode d. 26. februar 2015 Landzonetilladelse til anlæg af sø offentliggjort d. 8. april dispensation meddelt d. 27. april 2015 hvorefter der er 4 ugers klagefrist. Klagefristen udløber d. 26. maj 2015 kl. 00. Endelig godkendelse annonceres d. 27. april 2015, hvorefter der er 4 ugers klagefrist. Klagefristen udløber d. 26. maj 2015 kl. 00. Anlægsarbejdet forventes udført i juni Høring af projektet I forbindelse med høringen af restaureringsprojektet er der kommet følgende høringssvar. Bernt Paul Wind fra Fiskeriinspektorat Øst har i samråd med DTU Aqua gennemgået det fremsendte projekt. De konkluderer at projektet vil forbedre bækkens tilstand betydeligt. De kan ikke i projektet se sammensætningen af gydegruset. De anbefaler at DTU Aquas vejledning på området bruges. I vandløb bredere end 1 meter bør man anvende følgende blanding: 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) De helt små vandløb, mindre end 1 meter, kan ofte producere et meget stort antal ørredyngel. Her kan man med fordel øge mængden af de små sten, således at blandingen er følgende: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten)

12 12/ Underretning om afgørelse Kopi af afgørelse er sendt til: Jens-Jørgen Maarup, Naturstyrelsen, Dansk botanisk forening, Dansk forening for rosport, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Kano- og Kajakforbund, Dansk sportsfiskerforbund, Danmarks naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, lokal: Friluftsrådet, lokal: LandboSyd, Åbenrå, Landwirtschaftlicher Haubtverein, Tinglev, Sønderjysk Landboforening, Vojens, Sønderjysk Familielandbrug, Venlig hilsen Sønderborg Kommune Land og Natur Vibeke Ring Kuntz Biolog T M vrkn@sonderborg.dk 10.0 Klagevejledning Naturbeskyttelsesloven Afgørelser truffet af Sønderborg Kommune i henhold til lov om naturbeskyttelse (Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013) i medfør af 78 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget ifølge naturbeskyttelsesloven adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

13 13/14 landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Dispensation må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må dispensationen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, med mindre nævnet bestemmer andet. Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Civilt søgsmål Et eventuelt sagsanlæg skal være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort (NBL 88, stk. 1). Hvis De ønsker at indbringe Natur- Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ligeledes ske senest 6 måneder efter den endelige afgørelse. Vandløbsloven. I henhold til vandløbslovens 80 kan afgørelsen i medfør af vandløbslovens 17 og 37 om regulering og restaurering af vandløb påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget ifølge vandløbslovens 84 er - den, afgørelsen er rettet til, - enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, - Danmarks Naturfredningsforening, - Danmarks Sportsfiskerforbund. Information om klage gældende for begge afgørelser 1. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. 2. En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Er der klaget rettidigt, må tilladelsen ikke udnyttes medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 3. Du klager gennem Klageportalen, som du finder link til på forsiden af nævnets hjemmeside ( ). Disse link fører dig direkte til Klageportalen på eller (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter 'Klageportal'.) Du opretter en klage i Klageportalen. Inde i Klageportalen bliver du guidet gennem en række trin, hvor du udfylder oplysninger om: Hvem der klager Den afgørelse som du klager over Den lokalitet/sted som klagen drejer sig om Hvad din klage går ud på Betaling af gebyr for at klage Godkende og afslutte oprettelsen af klage

14 14/14 Du kan uploade dokumenter undervejs. 4. I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. En klage til myndigheden skal være skriftlig og sendes til: Sønderborg Kommune, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, att. Land og Natur der videresender klagen samt det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse til: Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV 5. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. for klager over afgørelser efter bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Hvis klager trækker klagen tilbage, mens sagen er under behandling i nævnet, vil gebyret som udgangspunkt også blive betalt tilbage. Natur- og Miljøklagenævnet kan dog beslutte, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis klagen trækkes tilbage på et tidspunkt, hvor nævnet allerede har foretaget en stor del af sagsbehandling Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af gebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.