DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE"

Transkript

1 Læsø Morsø Thisted Lemvig Ikast-Brande Tønder Hvidovre Varde Odsherred Hedensted Svendborg Lejre Gentofte Vallensbæk Kalundborg Horsens Aalborg Vejle Holstebro Glostrup Esbjerg Kerteminde Hørsholm Ringkøbing- Gladsaxe Århus Rødovre Hjørring Randers Jammerbugt Solrød Roskilde Køge Slagelse Favrskov Haderslev Greve Middelfart Faaborg-Midtfyn Sønderborg Høje-Taastrup Tårnby Faxe Lolland Fanø Furesø Egedal Fredericia Samsø Dragør Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon april 2012 DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE Sygefraværet blandt plejepersonale på ældreområdet i kommunerne er højt. En sammenligning på tværs af kommuner viser, at kommunen med det højeste sygefravær (Dragør) har et sygefravær, der er over tre gange så højt som kommunen med det laveste sygefravær (Læsø). Resultatet er ikke tilfældigt. Notatet viser, at sygefraværet er meget konstant over årene. CEPOS har i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat gennemført en spørgeskemaundersøgelse af sygefraværet blandt alle de organiserede private leverandører på ældreområdet. Undersøgelsen er foretaget fra december 2011 til marts Svarprocenten er knap 80 pct. For første gang er det derfor muligt at sammenligne sygefraværet i den kommunale og den private sektor. I den private sektor er sygefraværet langt lavere end i den kommunale sektor. Gennemsnittet for den private sektor er 7,8 dagsværk, mens gennemsnittet for den kommunale sektor er 16,1 dagsværk. Samlet må det konkluderes, at der er et stort besparelsespotentiale ved at nedbringe kommunernes sygefravær inden for ældrepleje. Reducerede man sygefraværet til niveauet for den private ældrepleje, så ville kommunerne kunne spare knap 1 mia. kr., svarende til arbejdsindsatsen fra ca SOSU-medarbejdere årligt. 1. SYGEFRAVÆRET I KOMMUNERNE I kommunerne er sygefraværet blandt plejepersonalet på ældreområdet højt. I 2010 lå det gennemsnitlige sygefravær på ældreområdet på 16,1 dagsværk 1 pr. ansat (svarende til 7 pct. af 228 arbejdsdage om året), jf. figur 1. Til sammenligning var sygefraværet for samtlige af de kommunale områder i 2010 på 12,3 dagsværk pr. ansat. 2 Figur 1. Sygefravær i kommuner pr. ansat (2010) Dagsværk Gennemsnit Anm.: Sygefravær for alle kommuner findes i appendiks 1. Den røde streg angiver gennemsnittet blandt kommunerne. Det bør bemærkes, at det ikke har været muligt at adskille den kommunale ældrepleje fra de selvejende virksomheder, hvorfor der kan indgå enkelte selvejende institutioner i tallene for det kommunale sygefravær. Dette trækker ifølge de selvejendes institutioners brancheforening (Organisation af Selvejende Institutioner) ned i tallene for det kommunale sygefravær. Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger Ældreområdet i Læsø Kommune har Danmarks laveste sygefravær på 7,6 dagsværk pr. ansat, mens Dragør topper listen med 22,8 dagsværk pr. ansat. Sygefraværet i Dragør Kommune er altså tre gange så højt som sygefraværet i Læsø Kommune. 1 Et dagsværk er defineret som 7,4 timer 2 Kilde: Danmarks Statistik, tabel FRA044 CEPOS Landgreven 3, København K

2 Det lave sygefravær på Læsø skyldes ifølge plejehjemslederen på Læsø Plejehjem en åbenhed og tætte sociale bånd, jf. boks 1. Boks 1. Lavt sygefravær på Læsø Ifølge plejehjemslederen på Læsø Plejehjem, Lotte Keller, skyldes det lave sygefravær i Læsø flere ting. Hos os tør vi snakke om sygdom, og vi gør noget ved fraværet, og det har i hvert fald bragt korttidsfraværet ned, så fredag-mandags sygedagene stort set er væk. En anden årsag er ifølge Lotte Keller de tætte sociale bånd, der er på Læsø. Vi er jo ikke så mange og bliver en medarbejder hjemme, så skal de andre trække læsset. Det er heller ikke så nemt at gemme sig på Læsø, som i de store kommuner. Kilde: Læsøposten (2009): Sygefravær i bund. Millioner at spare ved reduceret sygefravær Det høje sygefravær på ældreområdet er dyrt for samfundet. Hvis alle de kommuner, der i 2010 havde et sygefravær, der var højere end gennemsnittet, fik reduceret deres sygefravær til gennemsnittet, så ville samfundet spare ca. 80 mio. kr. årligt. Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 250 SOSU-medarbejdere. 3 Hvis alle kommuner, der i 2010 havde et sygefravær, der lå højere end gennemsnittet for de 25 pct. kommuner med det laveste sygefravær, reducerede deres sygefravær til dette gennemsnit, så ville samfundet spare ca. 330 mio. kr. årligt. Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 980 SOSU-medarbejdere. Gennemsnittet for de fem kommuner med det laveste sygefravær er 11,32 dagsværk, mens gennemsnittet for de fem kommuner med det højeste sygefravær er 21,20 dagsværk. Nedsættes sygefraværet i samtlige kommuner således, at det er på niveau med gennemsnittet for de fem kommuner med lavest sygefravær, vil der på et år kunne spares 540 mio. kr. 4, svarende til SOSU-medarbejdere. Sygefraværet er generelt meget stabilt På trods af, at enkelte kommuner har nedsat eller øget sygefraværet markant fra 2007 til 2010, er det generelle billede, at sygefraværet fra år til år er rimeligt stabilt. I tabel 3 nedenfor ses kommunernes sygefravær inddelt i kvartiler (dvs. kommunerne med de 25 pct. laveste sygefravær, efterfulgt af de næste 25 pct. og så videre) i henholdsvis 2009 og Der er en klar tendens til, at kommuner, der befandt sig i et kvartil i 2009, også befinder sig i samme kvartil i 2010, jf. tabel 2. Faktisk befandt ca. 50 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2010, som de gjorde i Det samme gør sig gældende for de foregående år. 5 3 Det antages, at tabte lønomkostninger ved sygefravær udgør den mulige besparelse ved nedbringelse af sygefraværet. Ved omregning fra besparelse til antal fuldtidsansatte SOSU-personale antages en bruttomånedsløn på kr., hvilket giver en dagsløn på 1455 kr, jf. fldnet.dk, lønudviklingsstatistik samt at der i 2010 var 228 arbejdsdage. 4 Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 5 I 2008 var 58 pct. af kommunerne i samme kvartil som i Og i 2007 var 60 pct. af kommunerne i samme kvartil som i Kilde: fldnet.dk: sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 2

3 Dette tyder på, at der ikke er store tilfældige udsving i sygefraværet, men at forskellen i sygefraværet blandt kommunerne skal findes i andre forhold. Det bør bemærkes, at der er en større andel (11 pct.) som flyttede sig fra 4. til 3. kvartil end den andel, som befandt sig i 3. kvartil i både 2009 og 2010 (9 pct.). Der er altså nogle kommuner, som har haft højt sygefravær i 2009, som i 2010 har bedret sygefraværet. Tabel 2. Sygefraværet i den kommunale ældrepleje i 2010 sammenholdt med 2009 (kvartiler) % 6 % 2 % 1 % 2 7 % 13 % 3 % 2 % 3 2 % 5 % 9 % 9 % 4 0 % 1 % 11 % 13 % Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik og egne beregninger Største ændringer i sygefraværet Selvom sygefraværet generelt er meget stabilt, er der nogle kommuner, som har flyttet sig mere end andre. Fx har Ishøj været den kommune, som i perioden har nedsat fraværet mest, mens Samsø er den kommune, der har øget sygefraværet mest, jf. tabel 3. Tabel 3. Kommuner som har haft størst ændring i sygefraværet i Kommune Sygefravær 2007 Sygefravær 2010 Ændring i pct. De fem kommuner som har nedsat sygefraværet mest Ishøj 19,0 10,6-44,0 Odsherred 20,6 14,1-31,6 Odder 18,5 12,8-30,5 Gentofte 20,6 14,5-29,6 Fanø 26,8 18,9-29,4 De fem kommuner som har øget sygefraværet mest Samsø 9,9 21,5 118,3 Allerød 13,0 17,4 33,8 Lemvig 10,3 13,0 26,2 Langeland 15,8 18,9 19,3 Egedal 16,9 20,0 18,1 Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger Mange kommuner arbejder målrettet for at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. Et eksempel er Gentofte Kommune. Her er der fokus på at skabe en anerkendende kultur, en god ledelse og engagerede medarbejdere, jf. boks 2. Boks 2. Gentofte Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet Gentofte er en af de kommuner, som har arbejdet meget målrettet med at nedbringe sygefraværet. Gentofte havde i 2010 et sygefravær på 14,5 dagsværk. Det var under gennemsnittet. I perioden fra har de nedbragt sygefraværet med 29,6 pct. Områdechef for plejeboligerne Susanne Andersen udtaler: I Gentofte Kommune arbejder vi meget med udvikling af en anerkendende kultur. Vi afholder systematisk omsorgssamtaler, og de er virkelig ment som omsorgssamtaler. Det er vigtigt at anerkende, når folk er syge. Og vi kan ofte medvirke til, at den enkelte hurtigt kan genoptage arbejdet på fleksible vilkår. Desuden er vi meget optaget af kompetenceudvikling, og at bibeholde et højt fagligt niveau blandt personalet. Områdechef i hjemmehjælpen Lars B. Hansen supplerer: 3

4 Vi arbejder hele tiden på at fastholde vores lave sygefravær. Vi ønsker, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde, og vi har fokus på at undgå arbejdsskader. Vi satser hårdt på ledelsesudvikling og på at udvikle et stærkt kollegasammenhold. Det der virker bedst til at reducere sygefravær er god ledelse og engagerede medarbejdere. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 12. april Et andet eksempel er Odder Kommune, som holder fokus på medarbejdernes trivsel, jf. boks 3. Boks 3. Odder Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet Odder er et andet eksempel på en kommune, som har arbejdet meget målrettet med at nedbringe sygefraværet. Odder havde i 2010 landets fjerde laveste sygefravær på 12,8 dagsværk pr. person. I perioden har de nedbragt sygefraværet med 30,5 pct. Ældrechef Anne Juul Sørensen udtaler: Vi gør meget ud af månedligt at følge tæt op på den enkeltes sygefravær. Vi får snakket med vedkommende og undersøgt, om der er nogle ting, vi kan gøre. Måske skyldes sygefraværet, at personen ikke trives hjemme eller på arbejdet. Desuden har vi fokus på at forbedre trivslen. Hvis man her i Ældreservice er bare tre medarbejdere i en gruppe, så kan man af Ældreservices trivselspulje få dækket udgifterne til et fælles arrangement. Det kan være et sportsarrangement eller en tur i biografen. Vi har også tidligere haft salsaaftener. Det, der virker på sygefraværet, er at skabe et fællesskab. Og så aldrig slippe sygefraværet af syne. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 12. april Kommuner med højt sygefravær Blandt de kommuner 6, der har et højt sygefravær, er de fem hyppigste forklaringer: - Dårlig ledelse, dvs. en leder som ikke er synlig, ikke har fokus på sygefravær og ikke formår at skabe motiverede medarbejdere og et godt arbejdsmiljø, kommer ofte til udtryk i højt sygefravær. - En for blød indstilling til afskedigelse af medarbejdere, dvs. tilfældet hvor enkelte medarbejdere gennem flere år ubegrundet har ekstremt højt sygefravær uden at det har konsekvenser. - Dårlig medarbejderkultur, dvs. en indstilling om, at det er i orden at melde sig syg, selvom man reelt ikke er syg. - Høj gennemsnitsalder blandt personalet, dvs. tilfældet hvor mange af medarbejderne har haft hårdt fysisk og/eller psykisk arbejde gennem mange år, hvilket har ført til en generel nedslidning af personalet og relativt mange sygedage. - At sygefravær er et tabu, dvs. når man ikke taler om sygefraværet på arbejdspladsen, så er det uklart, hvad der forventes af både arbejdsgiver og arbejdstager, hvilket medfører, at der opstår usikkerhed og gensidig mistillid. 2. SYGEFRAVÆRET BLANDT PRIVATE LEVERANDØRER CEPOS har i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat ud over flere kvalitative interviews også gennemført en større spørgeskemaundersøgelse af sygefraværet blandt alle de organiserede 6 Kilde: Interviews med kommuner, der havde et sygefravær over gennemsnittet, jf. appendiks 1. 4

5 private leverandører på ældreområdet. 7 Undersøgelsen er foretaget fra december 2011 til marts 2012 med en svarprocent på knap 80 pct. Sammenlignes sygefraværet hos personalet i den kommunale ældrepleje med sygefraværet blandt personalet hos private leverandører, ses der et markant højere sygefravær i den kommunale ældrepleje i forhold til sygefraværet blandt private udbydere af ældrepleje. I den kommunale ældrepleje er det gennemsnitlige sygefravær 16,1 dagsværk pr. år 8. Blandt private udbydere af ældrepleje er sygefraværet på 7,8 9 dagsværk pr. år, jf. figur 2. Hvis det gennemsnitlige fravær i kommunerne var på niveau med sygefraværet blandt private udbydere, ville der kunne spares knap 1 mia. kr. om året 10, hvilket svarer til arbejdsindsatsen fra ca fuldtidsansatte SOSU-medarbejdere årligt. Figur 2. Sygefravær i det kommunale og i det private i 2010 Dagsværk dagsværk, svarende til knap 1 mia. kr. eller ansatte. Kommunal Privat Anm.: Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget således, at sygefraværet i det private opgøres på præcist samme måde som i den kommunale ældrepleje. I de få tilfælde hvor det ikke var muligt at fremskaffe data for 2010 for private udbydere, er der benyttet data for Det bør bemærkes, at det ikke har været muligt at adskille den kommunale ældrepleje fra de selvejende virksomheder, hvorfor der kan indgå enkelte selvejende institutioner i tallene for det kommunale sygefravær. Dette trækker ifølge de selvejendes institutioners brancheforening (Organisation af Selvejende Institutioner) ned i tallene for det kommunale sygefravær. Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik og spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS (december marts 2012). Det findes ingen samlet opgørelse over sygefraværet hos landets selvejende plejeboliger 11. Derfor indgår disse tal ikke i ovenstående sammenligning. Variationen i sygefraværet Der kan være flere årsager til, at variationen i sygefraværet mellem kommunalt og privat regi er så stor. En forklaring kan være, at medarbejdersammensætningen er anderledes hos de private end hos de kommunale. Generelt forholder det sig således, at sygefraværet er højere blandt 7 Respondenterne er medlemmer af KA Pleje, Dansk Erhverv og Dansk Industri. 8 Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik 9 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS blandt er medlemmer af KA Pleje, Dansk Erhverv og Dansk Industri. 10 Kilde: fldnet.dk: fldnet.dk, sygefraværsstatistik, spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS samt egne beregninger. 11 Selvejende institutioner er institutioner som opfylder en specifik driftsopgave for det offentlige. Det kan fx være plejeboliger. Selvejende institutioner som driver plejeboliger vil være underlagt lovgivningen for drift af plejeboliger, mens alle administrative funktioner inden for løn etc. er håndteret hos de enkelte selvejende institutioner. Den selvejende institution er således drevet af uafhængige stiftere og har en bestyrelse, som har det øverste ansvar for driften. Kilde: Bekendtgørelse af lov om fonde og visse foreninger 5

6 lavtuddannet plejepersonale end blandt højtuddannet personale 12. Andelen af uddannet personale er dog i denne sammenligning generelt højere blandt de kommunale leverandører, hvilket muligvis afspejler, at de kommunale leverandører i højere grad tager sig af personlig pleje, mens de private leverandører i højere grad tager sig af praktisk hjælp, som fx rengøring, hvor uddannelsesniveauet ikke behøver at være lige så højt. Dette trækker derfor i retning af, at forskellen i sygefravær mellem den kommunale og den private leverandør ville være endnu større, hvis man korrigerede for forskellen i personalets uddannelsesniveau. Altså må forklaringen på forskellen i sygefraværet søges andetsteds end i personalets uddannelsesniveau. 13 En anden forklaring på forskellen i sygefravær kan være, at borgerne hos den kommunale leverandør er mere plejekrævende end hos den private leverandør. Hvis kommunens borgere er mere plejekrævende, kan man forvente, at pleje og omsorgsopgaverne slider mere på de ansatte, hvorfor det kan forklare det højere sygefravær. Omvendt kan man også argumentere for, at de mindre plejekrævende ældre er mere friske og derfor forlanger mere, hvilket ville trække i retningen af, at den private leverandør skulle have et endnu lavere sygefravær, hvis man korrigerede for forskellen i plejebehovet. Der er dog grund til at tro, at mange kommuner, selvom de måtte have forholdsvist mere krævende borgere, ved en målrettet indsats kan sænke deres sygefravær på ældreområdet betydeligt. Et eksempel på en succeshistorie er Ishøj kommune, som til trods for, at kommunen har forholdsvist mange socialt belastede borgere, er lykkedes med at nedbringe sygefraværet til et niveau, hvor de i dag har Danmarks næstlaveste sygefravær, jf. boks 4. Boks 4. Ishøj Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet Ishøj Kommune er den kommune, som har nedbragt sygefraværet mest. I perioden fra har kommunen nedbragt sygefraværet med 44,0 pct. I 2010 havde Ishøj således Danmarks næstlaveste sygefravær på ældreområdet med 10,6 dagsværk pr. person. Områdeleder i Ishøj Kommune Rikke Kragh Iversen udtaler: Jeg mener, at der kan være forskel på borgerne fra kommune til kommune. Nogle af vores borgere er ressourcestærke, men vi har også en del borgere, som har meget få ressourcer. Det kan være misbrugere, psykisk syge, eller borgere fra familier med svære sociale vanskeligheder. Flere borgere er både socialt, psykisk og sygdomsmæssigt belastet. For at kunne tilbyde alle borgerne den bedste ydelse dag efter dag tror jeg, at det er et rigtigt stort plus, at vi i Ishøj Kommune har en rummelig arbejdsplads. På ældreområdet har vi en mangfoldig medarbejderskare med mange nationaliteter og medarbejdere med forskellig baggrund. Vi er vant til at se mangfoldighed som en ressource, og det giver overskud i hverdagen til at rumme hinandens forskelligheder - også borgernes. Rikke Krag Iversen tilføjer: Når det kommer til at nedbringe sygefraværet, så er der to ting der virker. For det første skal man tale åbent om sygefravær og gøre det til et fælles ansvarsområde - ledere og medarbejdere imellem. For det andet skal man fastholde fokus på medarbejdertrivslen. Der kan opstå en negativ kultur på en arbejdsplads, hvor sygefravær er et udtryk for dårlig trivsel, men heldigvis er det muligt at få skabt en positiv kultur. Det handler bl.a. om at sikre samhørighed, sparring og opbakning og godt kollegaskab. Dette har vi meget fokus på i Ishøj Kommune. Vi har fx lige afsluttet et DIT-projekt [dialog, indflydelse og trivsel], hvor vi ud over fokus på området i hverdagen, igennem workshops og arrangementer har behandlet mange af disse emner. Vi tror det har betydning for det lave sygefravær. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 16. april Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik 13 De kommunale leverandører har omvendt flere ekstraordinært ansatte, dvs. ansatte med løntilskud, end de private. Det er dog ikke de ekstraordinært ansatte, der er årsag til det høje sygefravær. Udelader man gruppen af ekstraordinært ansatte, da er det gennemsnitlige fravær for kommunerne stadigt 16,1. Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik 6

7 En tredje forklaring på forskellen i sygefraværet kan være, at der er mindre plads til højt sygefravær i private, konkurrenceudsatte virksomheder end hos deres kommunale modpart. Dvs. som udgangspunkt må man antage, at de bedste af de kommunale leverandører, dvs. dem med lavest sygefravær, har et sygefravær som svarer til niveauet for de bedste af de private leverandører. Dog må man forvente, at der er færre af de private leverandører, som har meget højt sygefravær sammenlignet med de kommunale leverandører. Det skyldes, at private virksomheder med højt sygefravær leverer en dårligere service end deres konkurrenter, hvorfor de mister kunder og i sidste ende udkonkurreres. De forsvinder ganske enkelt fra markedet. Kommunale leverandører derimod, er ikke på samme måde konkurrenceudsat, hvorfor også de leverandører, som har et højt sygefravær og et lavt serviceniveau, bliver ved med at eksistere. Endelig kan en forklaring være, at medarbejderne hos private leverandører har incitamenter, som bevirker, at de er mindre syge. Det vil vi se nærmere på nedenfor. Incitamenter På samme måde som i den kommunale ældrepleje, er der mange private leverandører, som arbejder målrettet med at nedbringe sygefraværet. Blandt de private leverandører svarer 72 pct. af virksomhederne, at de foretager systematisk registrering af fravær, og 86 pct. vurderer, at de i et vist eller stort omfang arbejder med at nedbringe fraværet. Spørger man de private leverandører på ældreområdet mere konkret til, hvad de gør for at nedbringe sygefraværet, så svarer 81 pct. af virksomheder, at de afholder samtaler ved højt sygefravær, og 66 pct. af virksomheder svarer, at de fører statistik med sygefraværet, og at de løbende afholder samtaler om sygefraværet. Kun 37 pct. af virksomheder har en nedskrevet sygefraværspolitik, og kun ca. 11 pct. af virksomheder benytter økonomiske incitamenter til at reducere sygefraværet, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3. Tiltag vedr. sygefravær blandt private leverandører på ældreområdet Anm: De organiserede private leverandører blev stillet følgende spørgsmål: Hvad gør I for at nedbringe sygefraværet? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS 7

8 De private har forskellige bud på, hvorfor sygefraværet er lavere end i det kommunale regi. Særligt fremhæver de private leverandører, at det er hensynet til økonomien, en højere grad af fleksibilitet, et stort fokus på lederskab og en mere kontant holdning over for langvarigt syge, der kan forklare deres lavere sygefravær, jf. boks 5-7. Boks 5. Aleris bud på forskellen i sygefravær (privat leverandør) HR chef Miriam Elvers fra Aleris Jeg mener, at nøglen til lavt sygefravær ligger i godt lederskab og medinddragelse af medarbejderne. Det at have ejerskab over en række opgaver højner trivslen. Derfor er godt lederskab helt centralt for os i Aleris. Vi registrerer selvfølgelig fravær i ugerapporter, men vi har ikke kun fokus på fravær, også på nærvær. Det har vi fundet ud af virker godt. Faktisk bedre end bonusser ved lavt sygefravær, som vi tidligere har forsøgt. Gensidig fleksibilitet er et andet nøgleord. Vi har i høj grad fokus på, at få vagtplanerne til at hænge sammen for medarbejderen. Endelig handler vi, når der opstår højt sygefravær. Selvfølgelig kan der være undtagelser. Vi accepterer selvfølgelig et længere sygefravær, hvis der fx er tale om cancer. Men generelt skal en medarbejder ikke være syg i længere tid, uden at der er en plan for, hvad der skal ske. Hvis medarbejderne ikke efterlever vores forventninger bliver de opsagt. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 16. april Boks 6. God Service s bud på forskellen i sygefravær (privat leverandør) Direktør Maria Jensen fra God Service Jeg oplever, at der er større tilfredshed og som følge af firmaledelsens engagement større loyalitet blandt medarbejdere i det private. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne oplever, at de har mere medansvar og i højere grad føler sig set og hørt. Hvis en medarbejder fx er ude hos fru Hansen og oplever, at der er behov for mere hjælp, så melder medarbejderen det til sin gruppeleder, som straks tager aktion, og medarbejderen oplever dialog. Det er mit indtryk at sådanne oplysninger i det offentlige nogle gange drukner og dermed går tabt. I det offentlige tvinges man som medarbejder ofte til at have skyklapper på. Hvis vi ser en kommunal gruppe med lavt sygefravær, da ser vi ofte, at gruppelederen netop besidder disse værdier, der gør, at medarbejderne føler deres fremmøde har værdi. Det er vigtigt, at man som medarbejder, der har ansvar for andre menneskers hverdag og livskvalitet, får lov at føle, at man gør en forskel. Som privat leverandør ville vores forretning slet ikke hænge sammen økonomisk, hvis vi havde det sygefravær, som man ser i det offentlige. Desuden er vi ofte mere fleksible, end det ses i det offentlige regi. Hvis en medarbejder beder om fri til barnets første skoledag eller et tandlægebesøg, så gør vi, alt hvad vi kan, for at folk får fri. I det offentlige regi er man ofte organiseret i større grupper, og hensynet til den enkelte bliver dermed sværere. Det opleves som, at de er mindre fleksible, og de ansatte ser sig nødsaget til at melde sige syge. Endelig tror jeg, at de små grupper, som vi i det private er organiseret i, har en god effekt. For så kan folk ikke gemme sig. I det offentlige regi er grupperne store, og gruppelederen er ikke altid synlig. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 17. april Boks 7. Molbjerg Service s bud på forskellen i sygefravær (privat leverandør) Direktør Mads Molbjerg fra Molbjerg Service Hos os prøver vi at gå det ekstra skridt for at få privatliv og arbejdsliv til at passe sammen. Nogle af vores ansatte har små børn. De har ikke mulighed for at møde kl De møder derfor kl. 8. Andre ansatte er måske ældre og kan godt møde kl. 5 om morgenen. Og så er der andre igen, som helst er hjemme om formiddagen og arbejder om aftenen. Jeg tror, at vi på den måde er mere fleksible end det offentlige. Også hvis der er en ansat, som har brug for at få 8

9 fri en dag, så forsøger vi at indrette arbejdet, så hun har mulighed for dette. Endelig sørger vi for, at de ansatte har et godt samarbejde, og vi prøver at være mere end bare en arbejdsgiver for de ansatte. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 13. april Et lavt sygefravær er en af de ting, der påvirker brugertilfredsheden blandt de ældre. Det skyldes, at de ældre får en mere konstant service, idet de i højere grad møder det samme personale hver dag. Det lave sygefravær blandt private leverandører, kan således være en del af forklaringen på den højere brugertilfredshed, jf. figur 4. Den seneste brugertilfredsundersøgelse for ældreplejen viser, at 44,5 pct. af brugerne er meget tilfredse med den private udbyder. Til sammenligning er 28,5 pct. af brugerne meget tilfredse med den kommunale udbyder. Af appendiks 2 fremgår brugertilfredsheden fordelt på fem delspørgsmål. Figur 4. Brugertilfredshed (opsummeret tabel) Meget Anm.: Brugertilfredsheden er opsummeret ved fire spørgsmål vedr. praktisk hjælp og et spørgsmål vedr. personlig pleje. Brugertilfredsheden fordelt på de fem delspørgsmål fremgår af appendiks 2. Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2011): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem 3. KONKLUSION Ældrebyrden vil de kommende år vokse, og det er derfor vigtigt at se på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedre, så vi sikrer mest mulig ældreservice for pengene. Særligt er et højt sygefravær i ældreplejen dyrt for kommunerne. Der er derfor mange penge at spare ved at reducere sygefraværet i den kommunale ældrepleje. Analysen viser, at sygefraværet er væsentligt lavere i den private ældrepleje end i den kommunale. Reduceres det kommunale sygefravær til niveauet for de private, så er det muligt at høste en økonomisk gevinst på knap 1 mia. kr. årligt svarende til, at man kunne ansætte ca ekstra SOSU-medarbejdere årligt. Lavere sygefravær i ældreplejen vil dog ikke kun sikre mere service for pengene og en økonomisk gevinst for staten. Det vil i høj grad også betyde en øget kvalitetsoplevelse for de ældre. Lavt sygefravær betyder nemlig, at de ældre vil opleve en mere konstant service med mindre grad af udskiftning i personalet. Netop dette kan også være en af forklaringerne på, at de private leverandører har en højere brugertilfredshed end de kommunale udbydere. Den seneste brugertilfredsundersøgelse for ældreplejen viser, at 44,5 pct. af brugerne er meget tilfredse med den private udbyder, hvorimod kun 28,5 pct. af brugerne er meget tilfredse med den kommunale udbyder. For at sikre en holdbar udvikling i de kommunale finanser og dermed sikre mest mulig ældrepleje for pengene, bør kommunerne arbejde målrettet på at nedbringe det højere sygefravær blandt de kommunale udbydere af ældrepleje. For at nedbringe sygefraværet, kan kommunerne enten tage ved lære af de private og iværksætte initiativer, der styrker forbindelsen til økonomien og øger fokusset på et godt lederskab. Alternativt kan kommunen udlicitere en større andel af ældreplejen til de private udbydere. Det vil både give et lavere sygefravær, og derved potentielt en økonomisk besparelse, samt en højere brugertilfredshed. 9

10 Appendiks 1 10

11 Appendiks 2 Nedenstående grafer viser tilfredsheden blandt hjemmehjælpsmodtagere fordelt på typen af leverandør. hed med antallet af medarbejdere inden for praktisk hjælp hed med ensartethed i den praktiske hjælp Meget Meget Samlet tilfredshed med den personlige pleje Meget Samlet tilfredshed med den praktiske hjælp Meget hed med overholdelse af aftalte tidspunkter for praktisk hjælp Meget Kilde: Social- og Integrationsministeriet (november 2011): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. 11

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere