DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE"

Transkript

1 Læsø Morsø Thisted Lemvig Ikast-Brande Tønder Hvidovre Varde Odsherred Hedensted Svendborg Lejre Gentofte Vallensbæk Kalundborg Horsens Aalborg Vejle Holstebro Glostrup Esbjerg Kerteminde Hørsholm Ringkøbing- Gladsaxe Århus Rødovre Hjørring Randers Jammerbugt Solrød Roskilde Køge Slagelse Favrskov Haderslev Greve Middelfart Faaborg-Midtfyn Sønderborg Høje-Taastrup Tårnby Faxe Lolland Fanø Furesø Egedal Fredericia Samsø Dragør Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon april 2012 DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE Sygefraværet blandt plejepersonale på ældreområdet i kommunerne er højt. En sammenligning på tværs af kommuner viser, at kommunen med det højeste sygefravær (Dragør) har et sygefravær, der er over tre gange så højt som kommunen med det laveste sygefravær (Læsø). Resultatet er ikke tilfældigt. Notatet viser, at sygefraværet er meget konstant over årene. CEPOS har i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat gennemført en spørgeskemaundersøgelse af sygefraværet blandt alle de organiserede private leverandører på ældreområdet. Undersøgelsen er foretaget fra december 2011 til marts Svarprocenten er knap 80 pct. For første gang er det derfor muligt at sammenligne sygefraværet i den kommunale og den private sektor. I den private sektor er sygefraværet langt lavere end i den kommunale sektor. Gennemsnittet for den private sektor er 7,8 dagsværk, mens gennemsnittet for den kommunale sektor er 16,1 dagsværk. Samlet må det konkluderes, at der er et stort besparelsespotentiale ved at nedbringe kommunernes sygefravær inden for ældrepleje. Reducerede man sygefraværet til niveauet for den private ældrepleje, så ville kommunerne kunne spare knap 1 mia. kr., svarende til arbejdsindsatsen fra ca SOSU-medarbejdere årligt. 1. SYGEFRAVÆRET I KOMMUNERNE I kommunerne er sygefraværet blandt plejepersonalet på ældreområdet højt. I 2010 lå det gennemsnitlige sygefravær på ældreområdet på 16,1 dagsværk 1 pr. ansat (svarende til 7 pct. af 228 arbejdsdage om året), jf. figur 1. Til sammenligning var sygefraværet for samtlige af de kommunale områder i 2010 på 12,3 dagsværk pr. ansat. 2 Figur 1. Sygefravær i kommuner pr. ansat (2010) Dagsværk Gennemsnit Anm.: Sygefravær for alle kommuner findes i appendiks 1. Den røde streg angiver gennemsnittet blandt kommunerne. Det bør bemærkes, at det ikke har været muligt at adskille den kommunale ældrepleje fra de selvejende virksomheder, hvorfor der kan indgå enkelte selvejende institutioner i tallene for det kommunale sygefravær. Dette trækker ifølge de selvejendes institutioners brancheforening (Organisation af Selvejende Institutioner) ned i tallene for det kommunale sygefravær. Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger Ældreområdet i Læsø Kommune har Danmarks laveste sygefravær på 7,6 dagsværk pr. ansat, mens Dragør topper listen med 22,8 dagsværk pr. ansat. Sygefraværet i Dragør Kommune er altså tre gange så højt som sygefraværet i Læsø Kommune. 1 Et dagsværk er defineret som 7,4 timer 2 Kilde: Danmarks Statistik, tabel FRA044 CEPOS Landgreven 3, København K

2 Det lave sygefravær på Læsø skyldes ifølge plejehjemslederen på Læsø Plejehjem en åbenhed og tætte sociale bånd, jf. boks 1. Boks 1. Lavt sygefravær på Læsø Ifølge plejehjemslederen på Læsø Plejehjem, Lotte Keller, skyldes det lave sygefravær i Læsø flere ting. Hos os tør vi snakke om sygdom, og vi gør noget ved fraværet, og det har i hvert fald bragt korttidsfraværet ned, så fredag-mandags sygedagene stort set er væk. En anden årsag er ifølge Lotte Keller de tætte sociale bånd, der er på Læsø. Vi er jo ikke så mange og bliver en medarbejder hjemme, så skal de andre trække læsset. Det er heller ikke så nemt at gemme sig på Læsø, som i de store kommuner. Kilde: Læsøposten (2009): Sygefravær i bund. Millioner at spare ved reduceret sygefravær Det høje sygefravær på ældreområdet er dyrt for samfundet. Hvis alle de kommuner, der i 2010 havde et sygefravær, der var højere end gennemsnittet, fik reduceret deres sygefravær til gennemsnittet, så ville samfundet spare ca. 80 mio. kr. årligt. Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 250 SOSU-medarbejdere. 3 Hvis alle kommuner, der i 2010 havde et sygefravær, der lå højere end gennemsnittet for de 25 pct. kommuner med det laveste sygefravær, reducerede deres sygefravær til dette gennemsnit, så ville samfundet spare ca. 330 mio. kr. årligt. Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 980 SOSU-medarbejdere. Gennemsnittet for de fem kommuner med det laveste sygefravær er 11,32 dagsværk, mens gennemsnittet for de fem kommuner med det højeste sygefravær er 21,20 dagsværk. Nedsættes sygefraværet i samtlige kommuner således, at det er på niveau med gennemsnittet for de fem kommuner med lavest sygefravær, vil der på et år kunne spares 540 mio. kr. 4, svarende til SOSU-medarbejdere. Sygefraværet er generelt meget stabilt På trods af, at enkelte kommuner har nedsat eller øget sygefraværet markant fra 2007 til 2010, er det generelle billede, at sygefraværet fra år til år er rimeligt stabilt. I tabel 3 nedenfor ses kommunernes sygefravær inddelt i kvartiler (dvs. kommunerne med de 25 pct. laveste sygefravær, efterfulgt af de næste 25 pct. og så videre) i henholdsvis 2009 og Der er en klar tendens til, at kommuner, der befandt sig i et kvartil i 2009, også befinder sig i samme kvartil i 2010, jf. tabel 2. Faktisk befandt ca. 50 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2010, som de gjorde i Det samme gør sig gældende for de foregående år. 5 3 Det antages, at tabte lønomkostninger ved sygefravær udgør den mulige besparelse ved nedbringelse af sygefraværet. Ved omregning fra besparelse til antal fuldtidsansatte SOSU-personale antages en bruttomånedsløn på kr., hvilket giver en dagsløn på 1455 kr, jf. fldnet.dk, lønudviklingsstatistik samt at der i 2010 var 228 arbejdsdage. 4 Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 5 I 2008 var 58 pct. af kommunerne i samme kvartil som i Og i 2007 var 60 pct. af kommunerne i samme kvartil som i Kilde: fldnet.dk: sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 2

3 Dette tyder på, at der ikke er store tilfældige udsving i sygefraværet, men at forskellen i sygefraværet blandt kommunerne skal findes i andre forhold. Det bør bemærkes, at der er en større andel (11 pct.) som flyttede sig fra 4. til 3. kvartil end den andel, som befandt sig i 3. kvartil i både 2009 og 2010 (9 pct.). Der er altså nogle kommuner, som har haft højt sygefravær i 2009, som i 2010 har bedret sygefraværet. Tabel 2. Sygefraværet i den kommunale ældrepleje i 2010 sammenholdt med 2009 (kvartiler) % 6 % 2 % 1 % 2 7 % 13 % 3 % 2 % 3 2 % 5 % 9 % 9 % 4 0 % 1 % 11 % 13 % Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik og egne beregninger Største ændringer i sygefraværet Selvom sygefraværet generelt er meget stabilt, er der nogle kommuner, som har flyttet sig mere end andre. Fx har Ishøj været den kommune, som i perioden har nedsat fraværet mest, mens Samsø er den kommune, der har øget sygefraværet mest, jf. tabel 3. Tabel 3. Kommuner som har haft størst ændring i sygefraværet i Kommune Sygefravær 2007 Sygefravær 2010 Ændring i pct. De fem kommuner som har nedsat sygefraværet mest Ishøj 19,0 10,6-44,0 Odsherred 20,6 14,1-31,6 Odder 18,5 12,8-30,5 Gentofte 20,6 14,5-29,6 Fanø 26,8 18,9-29,4 De fem kommuner som har øget sygefraværet mest Samsø 9,9 21,5 118,3 Allerød 13,0 17,4 33,8 Lemvig 10,3 13,0 26,2 Langeland 15,8 18,9 19,3 Egedal 16,9 20,0 18,1 Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger Mange kommuner arbejder målrettet for at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. Et eksempel er Gentofte Kommune. Her er der fokus på at skabe en anerkendende kultur, en god ledelse og engagerede medarbejdere, jf. boks 2. Boks 2. Gentofte Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet Gentofte er en af de kommuner, som har arbejdet meget målrettet med at nedbringe sygefraværet. Gentofte havde i 2010 et sygefravær på 14,5 dagsværk. Det var under gennemsnittet. I perioden fra har de nedbragt sygefraværet med 29,6 pct. Områdechef for plejeboligerne Susanne Andersen udtaler: I Gentofte Kommune arbejder vi meget med udvikling af en anerkendende kultur. Vi afholder systematisk omsorgssamtaler, og de er virkelig ment som omsorgssamtaler. Det er vigtigt at anerkende, når folk er syge. Og vi kan ofte medvirke til, at den enkelte hurtigt kan genoptage arbejdet på fleksible vilkår. Desuden er vi meget optaget af kompetenceudvikling, og at bibeholde et højt fagligt niveau blandt personalet. Områdechef i hjemmehjælpen Lars B. Hansen supplerer: 3

4 Vi arbejder hele tiden på at fastholde vores lave sygefravær. Vi ønsker, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde, og vi har fokus på at undgå arbejdsskader. Vi satser hårdt på ledelsesudvikling og på at udvikle et stærkt kollegasammenhold. Det der virker bedst til at reducere sygefravær er god ledelse og engagerede medarbejdere. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 12. april Et andet eksempel er Odder Kommune, som holder fokus på medarbejdernes trivsel, jf. boks 3. Boks 3. Odder Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet Odder er et andet eksempel på en kommune, som har arbejdet meget målrettet med at nedbringe sygefraværet. Odder havde i 2010 landets fjerde laveste sygefravær på 12,8 dagsværk pr. person. I perioden har de nedbragt sygefraværet med 30,5 pct. Ældrechef Anne Juul Sørensen udtaler: Vi gør meget ud af månedligt at følge tæt op på den enkeltes sygefravær. Vi får snakket med vedkommende og undersøgt, om der er nogle ting, vi kan gøre. Måske skyldes sygefraværet, at personen ikke trives hjemme eller på arbejdet. Desuden har vi fokus på at forbedre trivslen. Hvis man her i Ældreservice er bare tre medarbejdere i en gruppe, så kan man af Ældreservices trivselspulje få dækket udgifterne til et fælles arrangement. Det kan være et sportsarrangement eller en tur i biografen. Vi har også tidligere haft salsaaftener. Det, der virker på sygefraværet, er at skabe et fællesskab. Og så aldrig slippe sygefraværet af syne. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 12. april Kommuner med højt sygefravær Blandt de kommuner 6, der har et højt sygefravær, er de fem hyppigste forklaringer: - Dårlig ledelse, dvs. en leder som ikke er synlig, ikke har fokus på sygefravær og ikke formår at skabe motiverede medarbejdere og et godt arbejdsmiljø, kommer ofte til udtryk i højt sygefravær. - En for blød indstilling til afskedigelse af medarbejdere, dvs. tilfældet hvor enkelte medarbejdere gennem flere år ubegrundet har ekstremt højt sygefravær uden at det har konsekvenser. - Dårlig medarbejderkultur, dvs. en indstilling om, at det er i orden at melde sig syg, selvom man reelt ikke er syg. - Høj gennemsnitsalder blandt personalet, dvs. tilfældet hvor mange af medarbejderne har haft hårdt fysisk og/eller psykisk arbejde gennem mange år, hvilket har ført til en generel nedslidning af personalet og relativt mange sygedage. - At sygefravær er et tabu, dvs. når man ikke taler om sygefraværet på arbejdspladsen, så er det uklart, hvad der forventes af både arbejdsgiver og arbejdstager, hvilket medfører, at der opstår usikkerhed og gensidig mistillid. 2. SYGEFRAVÆRET BLANDT PRIVATE LEVERANDØRER CEPOS har i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat ud over flere kvalitative interviews også gennemført en større spørgeskemaundersøgelse af sygefraværet blandt alle de organiserede 6 Kilde: Interviews med kommuner, der havde et sygefravær over gennemsnittet, jf. appendiks 1. 4

5 private leverandører på ældreområdet. 7 Undersøgelsen er foretaget fra december 2011 til marts 2012 med en svarprocent på knap 80 pct. Sammenlignes sygefraværet hos personalet i den kommunale ældrepleje med sygefraværet blandt personalet hos private leverandører, ses der et markant højere sygefravær i den kommunale ældrepleje i forhold til sygefraværet blandt private udbydere af ældrepleje. I den kommunale ældrepleje er det gennemsnitlige sygefravær 16,1 dagsværk pr. år 8. Blandt private udbydere af ældrepleje er sygefraværet på 7,8 9 dagsværk pr. år, jf. figur 2. Hvis det gennemsnitlige fravær i kommunerne var på niveau med sygefraværet blandt private udbydere, ville der kunne spares knap 1 mia. kr. om året 10, hvilket svarer til arbejdsindsatsen fra ca fuldtidsansatte SOSU-medarbejdere årligt. Figur 2. Sygefravær i det kommunale og i det private i 2010 Dagsværk dagsværk, svarende til knap 1 mia. kr. eller ansatte. Kommunal Privat Anm.: Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget således, at sygefraværet i det private opgøres på præcist samme måde som i den kommunale ældrepleje. I de få tilfælde hvor det ikke var muligt at fremskaffe data for 2010 for private udbydere, er der benyttet data for Det bør bemærkes, at det ikke har været muligt at adskille den kommunale ældrepleje fra de selvejende virksomheder, hvorfor der kan indgå enkelte selvejende institutioner i tallene for det kommunale sygefravær. Dette trækker ifølge de selvejendes institutioners brancheforening (Organisation af Selvejende Institutioner) ned i tallene for det kommunale sygefravær. Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik og spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS (december marts 2012). Det findes ingen samlet opgørelse over sygefraværet hos landets selvejende plejeboliger 11. Derfor indgår disse tal ikke i ovenstående sammenligning. Variationen i sygefraværet Der kan være flere årsager til, at variationen i sygefraværet mellem kommunalt og privat regi er så stor. En forklaring kan være, at medarbejdersammensætningen er anderledes hos de private end hos de kommunale. Generelt forholder det sig således, at sygefraværet er højere blandt 7 Respondenterne er medlemmer af KA Pleje, Dansk Erhverv og Dansk Industri. 8 Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik 9 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS blandt er medlemmer af KA Pleje, Dansk Erhverv og Dansk Industri. 10 Kilde: fldnet.dk: fldnet.dk, sygefraværsstatistik, spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS samt egne beregninger. 11 Selvejende institutioner er institutioner som opfylder en specifik driftsopgave for det offentlige. Det kan fx være plejeboliger. Selvejende institutioner som driver plejeboliger vil være underlagt lovgivningen for drift af plejeboliger, mens alle administrative funktioner inden for løn etc. er håndteret hos de enkelte selvejende institutioner. Den selvejende institution er således drevet af uafhængige stiftere og har en bestyrelse, som har det øverste ansvar for driften. Kilde: Bekendtgørelse af lov om fonde og visse foreninger 5

6 lavtuddannet plejepersonale end blandt højtuddannet personale 12. Andelen af uddannet personale er dog i denne sammenligning generelt højere blandt de kommunale leverandører, hvilket muligvis afspejler, at de kommunale leverandører i højere grad tager sig af personlig pleje, mens de private leverandører i højere grad tager sig af praktisk hjælp, som fx rengøring, hvor uddannelsesniveauet ikke behøver at være lige så højt. Dette trækker derfor i retning af, at forskellen i sygefravær mellem den kommunale og den private leverandør ville være endnu større, hvis man korrigerede for forskellen i personalets uddannelsesniveau. Altså må forklaringen på forskellen i sygefraværet søges andetsteds end i personalets uddannelsesniveau. 13 En anden forklaring på forskellen i sygefravær kan være, at borgerne hos den kommunale leverandør er mere plejekrævende end hos den private leverandør. Hvis kommunens borgere er mere plejekrævende, kan man forvente, at pleje og omsorgsopgaverne slider mere på de ansatte, hvorfor det kan forklare det højere sygefravær. Omvendt kan man også argumentere for, at de mindre plejekrævende ældre er mere friske og derfor forlanger mere, hvilket ville trække i retningen af, at den private leverandør skulle have et endnu lavere sygefravær, hvis man korrigerede for forskellen i plejebehovet. Der er dog grund til at tro, at mange kommuner, selvom de måtte have forholdsvist mere krævende borgere, ved en målrettet indsats kan sænke deres sygefravær på ældreområdet betydeligt. Et eksempel på en succeshistorie er Ishøj kommune, som til trods for, at kommunen har forholdsvist mange socialt belastede borgere, er lykkedes med at nedbringe sygefraværet til et niveau, hvor de i dag har Danmarks næstlaveste sygefravær, jf. boks 4. Boks 4. Ishøj Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet Ishøj Kommune er den kommune, som har nedbragt sygefraværet mest. I perioden fra har kommunen nedbragt sygefraværet med 44,0 pct. I 2010 havde Ishøj således Danmarks næstlaveste sygefravær på ældreområdet med 10,6 dagsværk pr. person. Områdeleder i Ishøj Kommune Rikke Kragh Iversen udtaler: Jeg mener, at der kan være forskel på borgerne fra kommune til kommune. Nogle af vores borgere er ressourcestærke, men vi har også en del borgere, som har meget få ressourcer. Det kan være misbrugere, psykisk syge, eller borgere fra familier med svære sociale vanskeligheder. Flere borgere er både socialt, psykisk og sygdomsmæssigt belastet. For at kunne tilbyde alle borgerne den bedste ydelse dag efter dag tror jeg, at det er et rigtigt stort plus, at vi i Ishøj Kommune har en rummelig arbejdsplads. På ældreområdet har vi en mangfoldig medarbejderskare med mange nationaliteter og medarbejdere med forskellig baggrund. Vi er vant til at se mangfoldighed som en ressource, og det giver overskud i hverdagen til at rumme hinandens forskelligheder - også borgernes. Rikke Krag Iversen tilføjer: Når det kommer til at nedbringe sygefraværet, så er der to ting der virker. For det første skal man tale åbent om sygefravær og gøre det til et fælles ansvarsområde - ledere og medarbejdere imellem. For det andet skal man fastholde fokus på medarbejdertrivslen. Der kan opstå en negativ kultur på en arbejdsplads, hvor sygefravær er et udtryk for dårlig trivsel, men heldigvis er det muligt at få skabt en positiv kultur. Det handler bl.a. om at sikre samhørighed, sparring og opbakning og godt kollegaskab. Dette har vi meget fokus på i Ishøj Kommune. Vi har fx lige afsluttet et DIT-projekt [dialog, indflydelse og trivsel], hvor vi ud over fokus på området i hverdagen, igennem workshops og arrangementer har behandlet mange af disse emner. Vi tror det har betydning for det lave sygefravær. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 16. april Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik 13 De kommunale leverandører har omvendt flere ekstraordinært ansatte, dvs. ansatte med løntilskud, end de private. Det er dog ikke de ekstraordinært ansatte, der er årsag til det høje sygefravær. Udelader man gruppen af ekstraordinært ansatte, da er det gennemsnitlige fravær for kommunerne stadigt 16,1. Kilde: fldnet s sygefraværsstatistik 6

7 En tredje forklaring på forskellen i sygefraværet kan være, at der er mindre plads til højt sygefravær i private, konkurrenceudsatte virksomheder end hos deres kommunale modpart. Dvs. som udgangspunkt må man antage, at de bedste af de kommunale leverandører, dvs. dem med lavest sygefravær, har et sygefravær som svarer til niveauet for de bedste af de private leverandører. Dog må man forvente, at der er færre af de private leverandører, som har meget højt sygefravær sammenlignet med de kommunale leverandører. Det skyldes, at private virksomheder med højt sygefravær leverer en dårligere service end deres konkurrenter, hvorfor de mister kunder og i sidste ende udkonkurreres. De forsvinder ganske enkelt fra markedet. Kommunale leverandører derimod, er ikke på samme måde konkurrenceudsat, hvorfor også de leverandører, som har et højt sygefravær og et lavt serviceniveau, bliver ved med at eksistere. Endelig kan en forklaring være, at medarbejderne hos private leverandører har incitamenter, som bevirker, at de er mindre syge. Det vil vi se nærmere på nedenfor. Incitamenter På samme måde som i den kommunale ældrepleje, er der mange private leverandører, som arbejder målrettet med at nedbringe sygefraværet. Blandt de private leverandører svarer 72 pct. af virksomhederne, at de foretager systematisk registrering af fravær, og 86 pct. vurderer, at de i et vist eller stort omfang arbejder med at nedbringe fraværet. Spørger man de private leverandører på ældreområdet mere konkret til, hvad de gør for at nedbringe sygefraværet, så svarer 81 pct. af virksomheder, at de afholder samtaler ved højt sygefravær, og 66 pct. af virksomheder svarer, at de fører statistik med sygefraværet, og at de løbende afholder samtaler om sygefraværet. Kun 37 pct. af virksomheder har en nedskrevet sygefraværspolitik, og kun ca. 11 pct. af virksomheder benytter økonomiske incitamenter til at reducere sygefraværet, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3. Tiltag vedr. sygefravær blandt private leverandører på ældreområdet Anm: De organiserede private leverandører blev stillet følgende spørgsmål: Hvad gør I for at nedbringe sygefraværet? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af CEPOS 7

8 De private har forskellige bud på, hvorfor sygefraværet er lavere end i det kommunale regi. Særligt fremhæver de private leverandører, at det er hensynet til økonomien, en højere grad af fleksibilitet, et stort fokus på lederskab og en mere kontant holdning over for langvarigt syge, der kan forklare deres lavere sygefravær, jf. boks 5-7. Boks 5. Aleris bud på forskellen i sygefravær (privat leverandør) HR chef Miriam Elvers fra Aleris Jeg mener, at nøglen til lavt sygefravær ligger i godt lederskab og medinddragelse af medarbejderne. Det at have ejerskab over en række opgaver højner trivslen. Derfor er godt lederskab helt centralt for os i Aleris. Vi registrerer selvfølgelig fravær i ugerapporter, men vi har ikke kun fokus på fravær, også på nærvær. Det har vi fundet ud af virker godt. Faktisk bedre end bonusser ved lavt sygefravær, som vi tidligere har forsøgt. Gensidig fleksibilitet er et andet nøgleord. Vi har i høj grad fokus på, at få vagtplanerne til at hænge sammen for medarbejderen. Endelig handler vi, når der opstår højt sygefravær. Selvfølgelig kan der være undtagelser. Vi accepterer selvfølgelig et længere sygefravær, hvis der fx er tale om cancer. Men generelt skal en medarbejder ikke være syg i længere tid, uden at der er en plan for, hvad der skal ske. Hvis medarbejderne ikke efterlever vores forventninger bliver de opsagt. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 16. april Boks 6. God Service s bud på forskellen i sygefravær (privat leverandør) Direktør Maria Jensen fra God Service Jeg oplever, at der er større tilfredshed og som følge af firmaledelsens engagement større loyalitet blandt medarbejdere i det private. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne oplever, at de har mere medansvar og i højere grad føler sig set og hørt. Hvis en medarbejder fx er ude hos fru Hansen og oplever, at der er behov for mere hjælp, så melder medarbejderen det til sin gruppeleder, som straks tager aktion, og medarbejderen oplever dialog. Det er mit indtryk at sådanne oplysninger i det offentlige nogle gange drukner og dermed går tabt. I det offentlige tvinges man som medarbejder ofte til at have skyklapper på. Hvis vi ser en kommunal gruppe med lavt sygefravær, da ser vi ofte, at gruppelederen netop besidder disse værdier, der gør, at medarbejderne føler deres fremmøde har værdi. Det er vigtigt, at man som medarbejder, der har ansvar for andre menneskers hverdag og livskvalitet, får lov at føle, at man gør en forskel. Som privat leverandør ville vores forretning slet ikke hænge sammen økonomisk, hvis vi havde det sygefravær, som man ser i det offentlige. Desuden er vi ofte mere fleksible, end det ses i det offentlige regi. Hvis en medarbejder beder om fri til barnets første skoledag eller et tandlægebesøg, så gør vi, alt hvad vi kan, for at folk får fri. I det offentlige regi er man ofte organiseret i større grupper, og hensynet til den enkelte bliver dermed sværere. Det opleves som, at de er mindre fleksible, og de ansatte ser sig nødsaget til at melde sige syge. Endelig tror jeg, at de små grupper, som vi i det private er organiseret i, har en god effekt. For så kan folk ikke gemme sig. I det offentlige regi er grupperne store, og gruppelederen er ikke altid synlig. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 17. april Boks 7. Molbjerg Service s bud på forskellen i sygefravær (privat leverandør) Direktør Mads Molbjerg fra Molbjerg Service Hos os prøver vi at gå det ekstra skridt for at få privatliv og arbejdsliv til at passe sammen. Nogle af vores ansatte har små børn. De har ikke mulighed for at møde kl De møder derfor kl. 8. Andre ansatte er måske ældre og kan godt møde kl. 5 om morgenen. Og så er der andre igen, som helst er hjemme om formiddagen og arbejder om aftenen. Jeg tror, at vi på den måde er mere fleksible end det offentlige. Også hvis der er en ansat, som har brug for at få 8

9 fri en dag, så forsøger vi at indrette arbejdet, så hun har mulighed for dette. Endelig sørger vi for, at de ansatte har et godt samarbejde, og vi prøver at være mere end bare en arbejdsgiver for de ansatte. Kilde: Interviews foretaget af CEPOS 13. april Et lavt sygefravær er en af de ting, der påvirker brugertilfredsheden blandt de ældre. Det skyldes, at de ældre får en mere konstant service, idet de i højere grad møder det samme personale hver dag. Det lave sygefravær blandt private leverandører, kan således være en del af forklaringen på den højere brugertilfredshed, jf. figur 4. Den seneste brugertilfredsundersøgelse for ældreplejen viser, at 44,5 pct. af brugerne er meget tilfredse med den private udbyder. Til sammenligning er 28,5 pct. af brugerne meget tilfredse med den kommunale udbyder. Af appendiks 2 fremgår brugertilfredsheden fordelt på fem delspørgsmål. Figur 4. Brugertilfredshed (opsummeret tabel) Meget Anm.: Brugertilfredsheden er opsummeret ved fire spørgsmål vedr. praktisk hjælp og et spørgsmål vedr. personlig pleje. Brugertilfredsheden fordelt på de fem delspørgsmål fremgår af appendiks 2. Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2011): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem 3. KONKLUSION Ældrebyrden vil de kommende år vokse, og det er derfor vigtigt at se på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedre, så vi sikrer mest mulig ældreservice for pengene. Særligt er et højt sygefravær i ældreplejen dyrt for kommunerne. Der er derfor mange penge at spare ved at reducere sygefraværet i den kommunale ældrepleje. Analysen viser, at sygefraværet er væsentligt lavere i den private ældrepleje end i den kommunale. Reduceres det kommunale sygefravær til niveauet for de private, så er det muligt at høste en økonomisk gevinst på knap 1 mia. kr. årligt svarende til, at man kunne ansætte ca ekstra SOSU-medarbejdere årligt. Lavere sygefravær i ældreplejen vil dog ikke kun sikre mere service for pengene og en økonomisk gevinst for staten. Det vil i høj grad også betyde en øget kvalitetsoplevelse for de ældre. Lavt sygefravær betyder nemlig, at de ældre vil opleve en mere konstant service med mindre grad af udskiftning i personalet. Netop dette kan også være en af forklaringerne på, at de private leverandører har en højere brugertilfredshed end de kommunale udbydere. Den seneste brugertilfredsundersøgelse for ældreplejen viser, at 44,5 pct. af brugerne er meget tilfredse med den private udbyder, hvorimod kun 28,5 pct. af brugerne er meget tilfredse med den kommunale udbyder. For at sikre en holdbar udvikling i de kommunale finanser og dermed sikre mest mulig ældrepleje for pengene, bør kommunerne arbejde målrettet på at nedbringe det højere sygefravær blandt de kommunale udbydere af ældrepleje. For at nedbringe sygefraværet, kan kommunerne enten tage ved lære af de private og iværksætte initiativer, der styrker forbindelsen til økonomien og øger fokusset på et godt lederskab. Alternativt kan kommunen udlicitere en større andel af ældreplejen til de private udbydere. Det vil både give et lavere sygefravær, og derved potentielt en økonomisk besparelse, samt en højere brugertilfredshed. 9

10 Appendiks 1 10

11 Appendiks 2 Nedenstående grafer viser tilfredsheden blandt hjemmehjælpsmodtagere fordelt på typen af leverandør. hed med antallet af medarbejdere inden for praktisk hjælp hed med ensartethed i den praktiske hjælp Meget Meget Samlet tilfredshed med den personlige pleje Meget Samlet tilfredshed med den praktiske hjælp Meget hed med overholdelse af aftalte tidspunkter for praktisk hjælp Meget Kilde: Social- og Integrationsministeriet (november 2011): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. 11

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Analyse af kommunale serviceudgifter for budget 2015

Analyse af kommunale serviceudgifter for budget 2015 Analyse af kommunale serviceudgifter for 1 Analyse af kommunale serviceudgifter for Hvert år aftales niveauet for den kommunale økonomi mellem KL og Finansministeriet. Her aftales et samlet tal for de

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 20 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 22 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Refinansieringsrisici reduceret

Refinansieringsrisici reduceret NR. SEPTEMBER Refinansieringsrisici reduceret Institutternes målrettede indsats for at reducere mængden af rentetilpasningslån har båret frugt. Boligejerne har i det seneste år valgt fastforrentede lån,

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere