Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning"

Transkript

1 Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer og geografiske forhold på vor jordklode.

2 Skematiseret Remote sensing A) Stråling B) Atmosfæren C) Jordoverfladen D) Satellitter E) Transmission modtagning og processering F) Fortolkning og analyse G) Anvendelse og beslutningstaging

3 Hvad er det en satellit måler? Elektromagnetisk stråling

4 Hvad måler en satellit? B G R NIR B G R NIR B G R NIR 3 forskellige mængder af chlorophyll indhold

5 Satellit billede karakteristika Hver celle har en unik numerisk værdi, som så kan få tildelt en farve i forhold til størrelsen af værdien Som et digitalt kamera, blot med flere kanaler

6 Typer af Satelliter Geo stationære satelliter (geo syncrone) Meteosat, Meteosat 2. generation Polar orbiting satelliter (sol syncrone) Spot, Landsat TM, NOAA AVHRR, MODIS, MERIS

7 Typer af satelliter; polar orbits

8 Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område

9 Pan-cromatisk billede Spektral opløsning True-color image False-color image

10 Spektral opløsning - og atmosfærisk absorption MODIS 4 ud af 36 kanaler Meteosat satellitens 3 kanaler Meteosat Second generation 11 kanaler

11 Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område

12 Meteosat. Rumlig opløsning 1, 3 og 5 km

13 NOAA AVHRR. Rumlig opløsning 1.1 km

14 MODIS. Rumlig opløsning 250 m.

15 Landsat Tematic Mapper. Rumlig opløsning 30 m

16 QuickBird Rumlig opløsning 2.4 meter Kvalitets bestemmelse af remote sensing data

17 Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område

18 Det tager Landsat-satellitten 1½ time at udføre et kredsløb om Jorden 1 døgn 2 døgn Tidslig opløsning

19 Det tager MODIS-satellitten 1½ time at udføre et kredsløb om Jorden 1 døgn Tidslig opløsning

20 Meteosat: billeder er tilængelige hver 15 minut NOAA AVHRR: billeder er tilængelige 1 gang dagligt MODIS: billeder er tilængelige 1 gang dagligt Landsat TM: billeder er tilængelige hver 18 dag Tidslig opløsning

21 Komplementære Jord Observations Satelliter Sensor Spektral Rumlig Temporal IKONOS Panchromatic, (VIS, NIR) 1m, 4m På bestilling QuickBird Panchromatic, (VIS, NIR) 0.61m, 2.44m På bestilling ASTER VNIR, SWIR, TIR 15m,30m,60m 18 dage Landsat ETM+ VIS, NIR, TIR, PAN 15m,30m,60m 18 dage SPOT XHRV VIS, NIR, MIR 10m,20m 26 dage SPOT VEGETATION visible (green/red) / NIR / MIR 1165 m Daglig MODIS VIS-TIR 250m-1000m Daglig MERIS VIS-TIR 300m-1200m Daglig NOAA AVHRR VIS, NIR, TIR 1.1 km Daglig Meteosat Second Generation VIS, NIR, TIR 1km, 3 km 15 min

22 Fordele ved Remote Sensing Rumligt overblik / Areal-integreret information Tidsserier Konsistente datasæt Miljø ressource overvågning ved brug af satellit billeder; eksempler inden for forskning og undervisning

23 Globalt perspektiv Global CO 2 balance, drivhus effekt

24 Globalt perspektiv SPOT Vegetation data; Annual cycle of vegetation

25 Regionalt perspektiv Spot vegetation monthly vegetation variations level 1999 level 2000 level 2001 level 2002 level 2003 level

26 Regionalt perspektiv NDVI time series analysis from NOAA AVHRR 1982 Annually integrated NDVI 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm GIMMS NDVI Annualy Integrate

27 Regionalt perspektiv 1 MODIS Terra NDVI daily (250m) y = 0.98x R 2 = In Situ MODIS NDVI 2003

28 Regionalt perspektiv Satellit baserede nedbørs estimater mm 400 mm 800 mm 1000 mm Trends in the development of rainfall in the period , derived from the RFE data-set. Green colours denote a positive trend, red colours a negative trend.

29 Regionalt perspektiv Rain use efficiency (RUE); Hvor meget vegetation får vi for en given mængde nedbør? 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm Trends in the Rain Use Efficiency (RUE) over the period Green colours indicate an increase, red colours a decrease.

30 Globalt perspektiv Hav temperaturer (f.eks El ninjo fænomenet) Jordoverflade reflektans (Albedo)

31 Globalt perspektiv Mængde af Chlorophyl i havene Regionalt perspektiv

32 Regionalt perspektiv Udbredelse af havis Røde farver; isdække September 2006 Januar 2008

33 Regionalt perspektiv Helheim Glacier retreat East Greenland 2,5 km Change detection methods

34 Regionalt perspektiv Befolknings ændringer; Las Vegas Change detection methods

35 Regionalt perspektiv Skovrydning på Sumatra juni 1992 januar km Change detection methods

36 Regionalt perspektiv Oversvømmelser (Tyskland 2002) August August km Change detection methods

37 Regionalt perspektiv Bitterroot National Forest, Montana June (Landsat ETM+) Overvågning af skovbrande (MODIS) (Sydney området i december 2001) 15 km Change detection methods

38 Department of Geography & Geology EO data; Applications mapping, monitoring and modelling of Map like information Topography (stereo imaging) Land use Land cover (Multispectral class.) Forest Deforestation Flood monitoring Snow cover Fire detection -Change detection Bio-physical variables Surface albedo Precipitation Leaf Area Index Soil moisture Evapotranspiration Vegetation Indices Surface Temperature Plant water stress Incoming radiation ocean color (sediment, phytoplankton) aerosol concentrations and properties

Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS

Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj 2015 Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI DHI GRAS At DHI GRAS we use satellite

Læs mere

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI

Læs mere

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS GRAS UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS ESRI Brugerklub seminar 11.juni 2009 Rasmus Borgstrøm rb@gras.ku.dk Geographic Resource Analysis & Science

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation Drone-baseret remote sensing af arktisk vegetation Jysk Naturhistorisk Forenings Temadag Spirende biologer Bjarke Madsen Aarhus Universitet bjarke.madsen@bios.au.dk Foto: Sigrid Schøler Nielsen 12-11-2016

Læs mere

Satellitter og kortlægning fra rummet

Satellitter og kortlægning fra rummet Satellitter og kortlægning fra rummet Et materiale til undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indhold Indledning... 3 Måling på

Læs mere

Remote sensing af vegetation

Remote sensing af vegetation Remote sensing af vegetation Kristine Bak Nielsen Vejleder: Eva Bøgh 1. kandidatmodulprojekt Geografi, ENSPAC, Roskilde Universitet 17. maj 2011 17. maj 2011 Abstract This report concerns the correlation

Læs mere

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS 7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner

Læs mere

ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش

ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش مس ½. éë طâس(1) ش à طêس.. (2) ë îàâطâµ êق é ق - à ش ëس à ëfiëسë apple é â- طâصسêس ëس ë êë êس قش ططشدéµ ش µéµâé ش ق êî ëش ق µ طس é ش,

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE. Tilgroning af lysåbne naturtyper i Danmark estimering af tab og undersøgelse af metoder til fremtidig overvågning vha.. remote sensing Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE. Problem: Tilgroning

Læs mere

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Geodatastyrelsen 3. december 2015 Resumé I denne vejledning gennemgår vi hvordan ortofotos med nærinfrarød bånd kan vises i de mest almindelige GIS programmer.

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Vandressourcer. Udnyttelse af vand i store flodbassiner

Vandressourcer. Udnyttelse af vand i store flodbassiner Vandressourcer Udnyttelse af vand i store flodbassiner Udnyttelse af vand i store flodbassiner Indenfor de seneste år er der sket en betydelig udvikling indenfor forvaltning af vandressourcer. Det skyldes

Læs mere

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Miljøovervågning fra Satellit

Miljøovervågning fra Satellit Miljøovervågning fra Satellit Skrevet af: Carina Schmidt og Jesper Overgård Lehmann Indholdsfortegnelse Indledning:...2 Jordens miljøtilstand fra satellit:...3 Havmiljøet i farvande omkring Danmark...5

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Remote sensing Af Søers Klorofylindhold. Optimering af vandmiljøovervågning

Remote sensing Af Søers Klorofylindhold. Optimering af vandmiljøovervågning Remote sensing Af Søers Klorofylindhold Optimering af vandmiljøovervågning 2015 Datablad Titel: Remote sensing Af Søers Klorofylindhold (RASK). Optimering af vandmiljøovervågning Forfattere: Torben Bramming

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Miljøeffektiv teknologi

Miljøeffektiv teknologi Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Brian Pilemann Olsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Thomas Knudsen, Danmarks Rumcenter, Kristian Keller, COWI

Brian Pilemann Olsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Thomas Knudsen, Danmarks Rumcenter, Kristian Keller, COWI Automatisk ændringsudpegning Brian Pilemann Olsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Thomas Knudsen, Danmarks Rumcenter, Kristian Keller, COWI Den potentielle nytteværdi af geodata er direkte knyttet til kvaliteten

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT

CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT Agenda 1) Hvad er IoT 2) Hvilke marked? 1) Hvor stor er markedet 2) Hvor er mulighederne 3) Hvad ser vi af trends i dag Hvad er IoT? Defining the Internet of Things -

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Forsøg og resultater

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/12-2012 Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/12-2012 Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/12-2012 Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen Online sampling af vejvand, Hvad er repræsentativt Regn TSS (mg/l), Cu T (

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar 10-12 (14)

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar 10-12 (14) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina Supplerende oplysninger: København: GEUS TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DATO 10. januar 2014

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0553 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0553 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0553 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2013 COM(2013) 553 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af anvendelsen

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper INSTITUT FOR BIOSCIENCE slide 1 af 20 Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper Anders Juel, Geoff Groom, Rasmus Ejrnæs og Jesper Fredshavn

Læs mere

DETEKTERING AV FREMMEDVANN

DETEKTERING AV FREMMEDVANN DETEKTERING AV FREMMEDVANN RIN årsmøte 13. august 2015 Peter Plejdrup Poulsen Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er fremmedvann? NIRAS erfaringer og tilgang til detektering af fremmedvann Anvendelse af DTS/fiberoptik

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR Indhold Indledning Forudgående projekter og status OMOVAST Specifikt om beredskabsbehov Perspektiver Uddrag fra HOFORs spildevandsstrategi

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 D. 19. november 2013 EA Det hydrologiske vandkredsløb N INF EA Det

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

CropSAT: Kvælstofanbefalinger og kortlægning af afgrødestatus i marken baseret på en kombination af satellit billeder og N- sensorer

CropSAT: Kvælstofanbefalinger og kortlægning af afgrødestatus i marken baseret på en kombination af satellit billeder og N- sensorer CropSAT: Kvælstofanbefalinger og kortlægning af afgrødestatus i marken baseret på en kombination af satellit billeder og N- sensorer Mats Söderström, Henrik Stadig, Knud Nissen og Kristin Piikki Institutionen

Læs mere

Holistic waterplanning (HELVA)

Holistic waterplanning (HELVA) Holistic waterplanning (HELVA) Creating sustainable partnerships in Climate change Adaptation Jens Christian Riise Frank Brodersen A need for an interdisciplinary approach Brøndby Kommune Why interdisciplinary

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet

Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

AUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

AUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet AUSAT Aarhus Universitets nano-satellit projekt Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Forskningsinfrastruktur Kepler (NASA) PLATO (ESA) Gaia (ESA) TESS (NASA) AUSAT Nordic Optical Telescope, ESO and LSST Stellar

Læs mere

Kortlægning af landskabselementer gennem remote sensing

Kortlægning af landskabselementer gennem remote sensing Kortlægning af landskabselementer gennem remote sensing Supervised og unsupervised landskabsklassificering i ArcGIS Af Søren Nielsen, Henrik Rosenskjold, Ronni Fjordvald Søe og Thomas Asbjørn Thomsen 2.

Læs mere

Satellitregistrering: Bekæmpelse af bjørneklo og naturovervågning

Satellitregistrering: Bekæmpelse af bjørneklo og naturovervågning IDA-møde d. 13. november 2013. Natur- og Miljøovervågning next generation Satellitregistrering: Bekæmpelse af bjørneklo og naturovervågning hvad kan metoden bidrage med i den kommunale forvaltning Peter

Læs mere

Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet

Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns Universitet Oversigt

Læs mere

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk Anvendelse af vejrradar -Plan A Teknologisk Institut d. 3 September 2009 Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk 1 Data availability DMI radar data (C-band): - Rømø -

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

NOAA satelliternes APT & HRPT. Opløsning, Gråtoner, Billedbehandling. Af oz1hej Michael Pedersen.

NOAA satelliternes APT & HRPT. Opløsning, Gråtoner, Billedbehandling. Af oz1hej Michael Pedersen. NOAA satelliternes APT & HRPT. Opløsning, Gråtoner, Billedbehandling. Af oz1hej Michael Pedersen. Den maximale opløsning fra NOAA satelliterne findes i HRPT billederne og en konvertering af disse billeder

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn

Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn Aksel Walløe Hansen Lektor (meteorologi og klima) Viceinstitutleder, undervisning Niels Bohr Institutet Dias 1 Voldsomt vejr, monsterregn (styrtregn/skybrud) og vand

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet SONG teamet: Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU Uffe Gråe Jørgensen, KU Per Kjærgaard Rasmussen, KU Frank Grundahl, AU Hans Kjeldsen,

Læs mere

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016 PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016 Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand

Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand UAS4Ecology Lab, Økoinformatik og Biodiversitet, & Arctic Research Center Institut for Bioscience, AU Foto: Normand-Treier & Lærke Stewart Drone

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer

Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Lake Skærsø, Denmark Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Anna-Marie Klamt, Kasper Reitzel, Frede Ø. Andersen, Henning S. Jensen CLEAR temadag 24 May 2016 Syddansk

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne

Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Wilhelm May, DMI Thomas Birk, IGG Melchior Mataki, USP Ole Mertz, IGG Douglas Yee, Met.Office, SI Kjeld Rasmussen,

Læs mere

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

Læs mere

Satellite Eye JAVA browser

Satellite Eye JAVA browser Satellite Eye JAVA browser Brugsanvisning til Galathea-3 informationssystem Systemet findes på: http://galathea.oersted.dtu.dk Leif Toudal Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet (ltp@oersted.dtu.dk).

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til Konjunktur teori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Introduktion Formål: Forstå hvad der driver afvigelserne ibnpfratrend Politik anbefalinger Kræver konstruktion

Læs mere

The Green Power Plant Seahorn Energy

The Green Power Plant Seahorn Energy The Green Power Plant Seahorn Energy Agenda Seahorn Energy Hvorfor lagring? The Green Power Plant (GPP) Økonomien i GPP Fremtidige aspekter 25/06/2013 SEAHORN ENERGY Aps 2 Seahorn Energy Lille dansk virksomhed

Læs mere

Landbrugsseminar 2016 Markkort. 21. januar 2016. v/ Peter Eigaard

Landbrugsseminar 2016 Markkort. 21. januar 2016. v/ Peter Eigaard Landbrugsseminar 2016 Markkort 1 v/ Peter Eigaard Dette vil jeg tale om Del 1 Markblokke og IMK Status på markbloktemaet Ændringsforslag Størrelsen af markblokrettelser Ansøgningsperioden 2016 Fremtiden

Læs mere

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Agenda Hvilke typer regn findes? Spildevandskomiteens anbefalinger gennem tiden Generelt

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere