DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
|
|
|
- Anne Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch
2 Vejrudsigter på TV
3 Højvandsvarsel 2. januar 2002
4 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af målinger af havet og atmosfæren med mål at: give pålidelig beskrivelse af havets øjeblikkelige tilstand inklusive de levende ressourcer give løbende prognoser for udviklingen af havets tilstand opbygge en marin klima database der via tidsserier kan beskrive tendenser og forandringer i klimaudviklingen, herunder konsekvenserne for livsbetingelserne i, på og omkring oceanerne
5 Komponenter i Operationel Oceanografi Observationer Observationssystemer bøjer ships of opportunity undersøgelsesskibe remote sensing (satellitter, fly) Real-time datatransmission Optimering af netværk Data udveksling Database kvalitetskontrol
6 Modeller Komponenter i Operationel Modeltyper fysiske modeller biologiske modeller global- >regional->lokal Oceanografi
7 Formidling Komponenter i Operationel Frit tilgængelige ydelser Medier (TV, aviser etc) Internet ( ocean.dmi.dk) Oceanografi Special ydelser Password beskyttet internet Direkte leverance til bruger Delmængde af større produktpakke f.eks Det Levende søkort
8 DMI Copenhagen Ice Service Greenland Ice Service Agip KCO Atyrau
9 Overfladetemperaturer
10 Vandmasse observationer ved Grønland
11 Grønlands Istjeneste Satellitbaseret iskortlægning Iscentralen i Narsarsuaq Helikopter isrekognoscering Og lodsning DMI København
12 Iscentralen i Narsarsuaq Oprettet i 1959 på baggrund af M/S Hans Hedtoft forlis den 30 januar 1959 ved Kap Farvel. Iscentralen etableret 30 november 1959 Helikopter rekognoscering indenskærs mellem Arsuk og Prins Christians sund Arsuk Icepatrol Prins Christianssund Julianehåb Bugt Kap Farvel Twinn Otter med Radar indsat i 1978
13 Radarsat and Envisat Satelliter
14 NOAA Satellitterne
15 Havis
16 Grønlands Istjeneste Istjenesten udarbejder flere typer iskort kort 1 kort 2 ugekort Ugekort Kort 2 Udarbejdes efter besejling og årstid Kort 1 Kort 2 Udarbejdes efter besejling og årstid Kort 1 Kap Farvel, Istjenestens primær område udarbejdes hele året
17 Istjenestens Primærbrugere Passagerskibe Passagerskibe Containerskibe Trawler Søværnet
18 Sunkar A - Island A - Island
19 DMI-Hirlam 15km/5km, 54 timers prognose
20 Vandstands/stormflodsvarsling
21 Nordsøen-Østersøen
22 Oil Drift Forecast på anmodning Drift af olie og flyden objekter Back tracking facilitet Fu Shan Hai
23 Bølgemodel
24 Forecasts for Nordatlanten Temperatur salinitet strøm is vandstand drift: havis, olie, objekter
25 Grønlandske farvande ctd
26
27 Kvalitetskontrol/verifikationer
28 Forskning, Udvikling og Internationalt samarbejde Projekter: Vestnordisk Oceanklima MOEN ODON PAPA Grønlands Klima DAMOCLES GMES MERSEA Strand 1 MERSEA IP BOSS4GMES ECOOP Emner: Klimavariabilitet og ændringer i Nordatlanten Effekter for grønlandske, færøske og danske farvande Optimering af observationsnetværk Model kvalitetsforbedringer Data assimilation Dynamiske grænsebetingelser Reanalyse Sedimenttransport International integration Globalt system Regionale systemer Bæredygtige systemer Remote Sensing
29
30 Klima forskning
31 Havstrømme i Nordatlanten
32 Vigtigste strøm
33 Overflade temperaturer
34 The Conveyor Belt
35 Atmosfærisk vandtransport (Broecker, 1987)
36 Overflade saltholdighed
37 Skitse af Thermohalin Cirkulation South North SINKING ICE Cold deep current
38 Dybvandsdannelse
39 (Velinga & Wood, 2001) Temperaturændring hvis ingen termohalin cirkulation
40 Forandringer i global thermohalin cirkulation
41 North Atlantic Oscillation Index Lufttryks forskel Azore Højtrykket og Islands Lavtrykket Betydning for atmosfærisk og ocean cirkulation Betydning for klimaet i Nordatlantiske region
42 NAO-indeks
43 NAO- og NAO+
44 Cirkulation ved NAO-
45 Cirkulation ved NAO+
46 Temperatur difference 1984 og 1965
47 Fylla Banke temperaturer i juni Fylla Bank St.2 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Temperature 3-year running mean Year Temperature
48 Fiskeri 400 a) Atlantic cod Catch ('000 tons) Catch ('000 tons) b) c) No data Redfish Greenland halibut Catch ('000 tons) Cm Biomass ('000 tons) d) e) No data 3000 f) No data Northern shrimp Mean length (cm) of Atlantic cod at age 6 years Estimated Atlantic cod stock biomass ('000 tons) Atlantic cod year-class strength (columns) Year Number (x 10 6 )
49 Forandringer i lufttemperatur
50 Forandringer i nedbør
51 Østersøens afvandingsområde
52 Forandringer i saltholdigheden
53 Nedbøren fordeling igennem året
54 Vandstandsændringer
55 Stormflod
56 Ændringer i stormenes baner
57 Retur periode
58 Bølger
59 Observationer i Nordatlanten
60 Kolde øl
Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling. Danmarks Meteorologiske Institut 5. december 2012
Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling 10.30 Ankomst og kaffe 11.00 Velkomst Erik Buch 11.15 DMI s Stormflodsvarslingssystem Ole Krarup Leth 11.30 Forbedringer af DMI s Stormflodsvarslingssystem
Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
ICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Arktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Eksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn
RED ALERT Forecast (SMHI). nov. 06 kkl. 2.00 Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser Ole Baltazar Andersen Carlo Sørensen DTU-Space Kystdirektoratet Gårdmand Bjørn Gårdmand Bjørn Gårdmand
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland.
Vejret 104 (2005), 000 000 Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland. Mads Hvid Ribergaard. Danmarks Meteorologiske Institut. Center for Marin Forecasting.
vores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste
![Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste](/thumbs/57/40862656.jpg "Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste")
Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne
DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur
DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2015 2016 DMI aktiviteter Forskningsprogram Feltprogram om ocean kryosfære interaktioner i Inglefield Bredning (Steffen M. Olsen smo@dmi.dk
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI
Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Den 8. juni 2016 Danmarks Meteorologiske Institut 1. april 2016 Side 1 Kort om DMI Vi er en statslig myndighed med en
Når klimaet bryder mønstret
i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Polar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Den biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Qaanaaq stationen (CTBTO) og muligheder for videnskabelige aktiviteter (Svend Erik Ascanius
DMI aktiviteter Workshop om feltaktiviteter og logistik i Arktis 2018-19 DTU Polar 1.november 2017 DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2018-2019 Claus Kern Hansen (ckh@dmi.dk)
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Det "kolde hul", "Golfstrømmen" og Danmarks klima
Det "kolde hul", "Golfstrømmen" og Danmarks klima Af Bogi Hansen og Steffen M. Olsen Bogi Hansen er fra Færøernes Havforskningsinstitut og Steffen Malskær Olsen fra Danmarks Meteorologiske Institut. Sidste
Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000
Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen
Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Nr. 3-27. årgang August 2005 (104)
Nr. 3-27. årgang August 2005 (104) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK
Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )
Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU ) Undervisning ARTEK/DTU-Byg - Campus i Sisimiut - Nordic-FiveTech Cold Climate Master.. - Vision/mål:
April - 200. Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk
April - 200 Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk ide 1 31. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Storkommunen Nordgrønland 2009 2. Lufthavnsforhold nu og i fremtiden
Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning
Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer
Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Sammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Præsenteret af Per Buhl Olsen ved. Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019
Præsenteret af Per Buhl Olsen ved Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019 NORA-regionen Færøerne, Island, Grønland og Kystnorge Vestlandet og Nordnorge, ni kystfylker fra Rogaland til Finnmark Vestnorden
GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen
Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
1. marts 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 8 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 58-96 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92 (INT
Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Havvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Polar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Rettelse nr. / Correction no
25. januar 2013 25. årgang SØKORTRETTELSER 3 DANISH CHART CORRECTIONS 2013 Rettelse nr. / Correction no. 15-24 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 100
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33
Fra redaktøren Sådan var vejret i 2004 i Danmark, Nuuk i Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI I Danmark var 2004 både varmt, vådt og solrigt 36619 vejret indhold 1 15/02/05 8:22:56
Klimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område
DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard
Periode: 2018/2019 Team / lærer: Uge nr Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder. Forløb. Måned
Klasse: 4KL Periode: 2018/2019 Team / lærer: XE Måned August Uge nr. 32 33 34 Forløb Lys og liv Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder globalt (fase Læringsmål Jeg kan med en model beskrive, hvorfor
Atlantens rolle i klimasystemet
Aktuel Naturvidenskab 2 (2005), 23 27 Atlantens rolle i klimasystemet Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard DMI 18/4 2005 Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21.
Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland
Royal Greenland Camp 2015, 21. august 2015 Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Grønland Blandt de mindst befolkede områder i verden men med en betydelig mængde ressourcer i det omkringliggende hav Folk
Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet
Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet Rene Forsberg Geodynamikafdelingen, Danmarks Rumcenter, rf@dnsc.dk Denne præsentation: Tyngdefelt og
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Klimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
DAGENS MARKEDSKOMMENTAR
DAGENS MARKEDSKOMMENTAR Aalborg, den 24. januar Anbefaling Vejret driver prisudviklingen på elmarkedet i øjeblikket. Prognoserne i dag forudser, at det kolde vejr fortsætter, hvilket får elpriserne til
Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe
Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Stormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Spørg os om vejr klima hav. små historier fra en stor organisation
Spørg os om vejr klima hav små historier fra en stor organisation Hvordan bliver vejret i morgen? En del byger, lokalt med hagl og torden, og kun lidt sol indimellem. Temp. mellem 7 og 10 grader. Meteorologerne
Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015
Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Istiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige
Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Ud vi kl i ngstendenser for Grønland
Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND
KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND NATURGEOGRAFI C/B LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNINGEN...1 Formål og kernestof...1 Grønland i fokus...2
Stormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer
AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender
09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Torskens hemmelige liv
Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at
Den grønlandske flom, juli 2012
Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan
K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T
110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet
Det meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Drivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
EU og det Arktiske område
Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter
Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling
Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling Jesper Falk, COWI A/S Sektionsleder for Landmåling 1 Def. af droner / UAV UAV / UAS (unmanned aerial vehicle / Unmanned aircraft systems) Fjernbetjent
Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004
Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk