Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd By- og Landskabsudvalget Mødet den kl Mødelokale 142,

2 Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Blandet bolig- og erhvervsområde, karreen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 3 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug (1. forelæggelse) Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen (1. forelæggelse) 5 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv, Hobrovej/E45, Svenstrup (1. forelæggelse) 6 Godkendelse af Kommuneplantillæg med Miljørapport (MV), Byudviklingsplan for Skalborg (1. forelæggelse) 7 Godkendelse af Lokalplan , tillæg til Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 8 Godkendelse af ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24, Sankelmarksgade, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 9 Godkendelse af Startredegørelse, Bolig- og erhvervsområde, Strandvejen - Badehusvej, Vestbyen Godkendelse af opsamling på fordebat. Boliger, Smalby, Langholt Godkendelse af forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, Pulje Godkendelse af renoveringsprojekt - Strubjerg og Skolevej 40-70, Nørresundby - Sundby-Hvorup Boligselskab, afdeling 13 (skema A+B) Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) for Demensplejehjemmet, Tornhøjvej 6 i Aalborg Øst. Domea.dk afdeling Godkendelse af Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Orientering om høring af rusmiddelstrategi Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Orientering om status på påklagede sager - Afgørelser 1. halvår Godkendelse af virksomhedsrapport By- og Landskabsforvaltningen pr. 31. maj Drøftelse af budget på By- og Landskabsforvaltningens område Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 71

3 Indholdsfortegnelse Lukket 26 Godkendelse af salg af areal til boligbyggeri på Morbærhaven 27 Godkendelse af salg af grund v/tornhøjvej

4 Tid Torsdag 23. juni 2016, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Mariann Nørgaard Kirsten Algren, Jens Toft-Nielsen, Rose Marie Sloth Hansen, John Gregers Nielsen, Christian Korsgaard, Hans Henrik Henriksen Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Øvrige oplysninger

5 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 1 af 171

6 Punkt 2. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Blandet bolig- og erhvervsområde, karreen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Udsat Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 12 af 371

7 Sagsbeskrivelse Fordebat Der er ikke afholdt fordebat. Formål Formålet med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er, at give mulighed for at udvikle området ved karréen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv. En del af den eksisterende bebyggelse bevares og udvikles, med blandet bolig og erhverv og der gives mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse mod Nyhavnsgade. Inden for lokalplanområdet er der registreret flere bevaringsværdige bebyggelser. Lokalplanen sikrer, at de bevaringsværdige bebyggelser med SAVE-karakteren 1-4 bevares. Der udlægges i lokalplanen i karréen byggefelter inden for hvilke, der kan opføres ny bebyggelse, eller ske en udvidelse af eksisterende bebyggelse. Lokalplanen sikrer mulighed for, at der mod Nyhavnsgade kan opføres et nybyggeri på max m² i op til etage, der spiller sammen med de nye og moderne bebyggelser i musikhusområdet og til Nordkrafts bygningsvolumen. Det forudsættes, at eksisterende bebyggelse langs Nyhavnsgade nedrives. Kommuneplanen Kommuneplantillæg og justeringer i Kommuneplanrammer for område 1.1.D3 skal sikre at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen, det aktuelle projekt og lokalplanen. Den eksisterende maksimale bebyggelsesprocent, som hidtil har fastsat den faktiske byggemulighed for de enkelte byggefelter, slettes og erstattes af et fast antal m². Endvidere er planen vurderet i forhold til beskyttelseszone for overordnet vej, risiko for oversvømmelse, 500 meters sikkerhedszone for risikovirksomhed (Tulip) samt byudvikling i kystnærhedszone. Lokalplan og Lokalplan , Nørregade-kvarteret centerområde øst for Medborgerhuset, Aalborg Tætby-område ophæves delvist og lokalplan Administrations- og serviceområde ved Kjellerupsgade/Østerbro, Aalborg Midtby ophæves i sin helhed. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget / planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslaget / forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 23 af 371

8 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for området vest for Nordkraft Lokalplan Blandet bolig- og erhvervsområde, karreen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv, Aalborg Midtby kl Side 34 af 371

9 Punkt 3. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 15 af 371

10 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med planerne er at give mulighed for opførelse af en mindre åben-lav boligbebyggelse i Gug på et område, der i dag anvendes som dyrkningsareal i forbindelse med landbrugsdrift. Lokalplanen skal sikre, at der indenfor området kan etableres 10 boliger i en åben-lav bebyggelsesstruktur. Bebyggelsens disponering tager udgangspunkt i stedets beliggenhed og de givne terrænmæssige forhold. Ved at øge den maksimale bygningshøjde i kommuneplantillægget, bliver det muligt at indpasse bebyggelsen bedre i det skrånende terræn. I lokalplanen stilles der krav til bebyggelsernes placeringer, højder og udformning for at sikre, at bebyggelsen anlægges hensigtsmæssigt i forhold til det skrående terræn og de udsigtsmæssige kvaliteter. De eksisterende læhegn skal bevares på udvalgte strækninger, da læhegnene udgør et vigtigt grønt landskabstræk i området. Regnvand fra vej- og parkeringsarealer samt tagflader skal afledes til kloak for at beskytte drikkevandsinteresser mod forurening, da området ligger i indvindingsopland. Lokalplanen skal endvidere sikre forbindelse i mellem bebyggelsen og det tilhørende grønne, fælles opholdsareal samt indretningen af dette. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Kong Minos Vej. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Der er ingen aktuelle bygge- eller anlægsprojekter inden for lokalplanområdet. Ud fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser vurderes det, at der kan blive tale om bygge- eller anlægsprojekter, som er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Sådanne byggeeller anlægsprojekter vil derfor skulle vurderes i henhold til bekendtgørelsen. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 26 af 371

11 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for området ved Kong Minos Vej Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug kl Side 37 af 371

12 Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales. Kirsten Algren kan ikke anbefale, idet de trafikale forhold ikke er på plads. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 18 af 371

13 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 8. januar 2015 (punkt 3). Formål Formålet med Kommuneplantillægget er at sikre, at der er overensstemmelse mellem Kommuneplanen og det aktuelle projekt for byggeri i kommuneplanrammen 1.3.D9 Vesterbro m.fl. og den igangværende lokalplanlægning for en del af rammeområdet. Tillægget sletter de faktiske byggemuligheder på ejendommene Kirkegårdsgade 6-10 hvor bebyggelsesprocenten i dag er fastsat til hhv. 45 og 180. I stedet for at regulere bebyggelsen efter bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom, vil områdets udvikling fremadrettet blive reguleret gennem lokalplan Her fastlægges byggemulighederne mere konkret ved udlæg af byggefelter med fastsatte højder m.m. Lokalplanen omfatter en del af en karré i Kirkegårdsgade. Lokalplanens formål er sikre at området kan anvendes til etageboliger og erhverv. Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent inden for lokalplanområde fastsættes til 300. Bebyggelsen skal afrunde en eksisterende karré med blandet bolig og erhverv langs Hasserisgade, Vesterbro og Kirkegårdsgade. Bebyggelsens højde er tilpasset det omgivende område, således at der inden for lokalplanområdet kan opføres en bebyggelse fra 4 etager og op til 5½ etager. Herudover skal der etableres udendørs opholdsarealer på terræn, altaner og tagterrasser. Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet, skal indpasses i det eksisterende byggede miljø således, at der opnås en harmonisk afrunding på den eksisterende karré. Samtidigt skal bebyggelsen afspejle sin egen tid og opføres i et moderne arkitektonisk udtryk. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Kirkegårdsgade. Den private fællesvej som giver adgang til lokalplanområdet og det øvrige gårdrum fungerer også som adgangsvej til en eksisterende parkeringskælder og en tunnel under Vesterbro. Denne tunnel benyttes blandt andet af elever på Aalborg Katedralskole, som en trafiksikker krydsning af Vesterbro. Lokalplanen sikrer, at der fortsat er uhindret passage mellem Kirkegårdsgade og gårdrummet. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Den digitale lokalplan Lokalplan Boliger og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen kl Side 29 af 371

14 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for et område ved Kirkegårdsgade Lokalplan Boliger og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen kl Side 310 af af 371

15 Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv, Hobrovej/E45, Svenstrup (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, til By- og Landskabsudvalget, at byrådet godkender ovennævnte forslag, og at udvalget godkender, at ny vej inden for lokalplanområdet navngives Skjoldet. Beslutning: 1. "at" anbefales. 2. "at" godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 11 af af 471

16 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 9. april 2015 (punkt 14). Formål Formålet med kommuneplantillægget er at muliggøre restaurant og hotel ved Nordjyske Motorvej E45 mellem Hobrovej og jernbanen. Placeringen lige ved motorvejen samt ved "porten" til Aalborg og City Syd er yderst attraktiv for f.eks. fastfoodrestaurant og tankstation, som på den aktuelle lokalitet kan betjene trafikken fra både nord og syd. Udover restaurant og hotel giver lokalplanen mulighed for bilforhandlere, transportvirksomheder, kontorer og andre servicevirksomheder, der ønsker en synlig placering og god infrastruktur. Bebyggelse i lokalplanområdet vil visuelt være meget synlig fra flere lokaliteter, ikke mindst motorvejen. Derfor indeholder lokalplanen specifikke krav til højder, skiltning m.m. Specielt langs Hobrovej er der stillet specifikke krav til grønne forarealer og byggelinjer i lighed med erhvervsområdet Flødalen, så der skabes en helhed i byrummet. Lokalplanområdet ligger op til Østerådalen, og bl.a. derfor er der lagt vægt på at skabe et relativt grønt erhvervsområde. Øst-vestgående læhegn i skel er et af de landskabelige principper, der lægges til grund for planens udformning med det formål at videreføre et af de karakteristiske træk fra den tidligere planteskole på stedet. Der er dog store terrænforskelle inden for lokalplanområdet, som skråner fra Hobrovej ned mod jernbanen. Det vil være nødvendigt at foretage terrænregulering i form af terrasser i landskabet således, at de kommende ejendomme får acceptable tilkørselsforhold, niveaufrie p-pladser osv. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hobrovej ved en ny tilslutning mellem Buen og motorvejsafkørslen. På sigt er det planen, at området skal vokse sammen med erhvervsområdet nord for. Derfor skal veje i lokalplanområdet anlægges, så sammenhæng med den nordlige del af erhvervsområdet sidenhen er mulig og fornuftig. Navngivning af ny vej Vejen Skjoldet bliver en del af lokalplan Lokalplan Erhverv, Hobrovej/E45, Svenstrup. Bygherre har foreslået navnet Skjoldet, som er i familie med vejnavnene Lansen og Hellebarden, som bruges i erhvervsområdet Flødalen på den anden side af Hobrovej. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen bliver godkendt. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Udkast til udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der udarbejdet et udkast til udbygningsaftale om finansiering af et nyt signalreguleret T-kryds med svingbaner på Hobrovej, som skal sikre vejadgang til den nye stamvej til lokal- kl Side 212 af af 471

17 planområdet. Samtidig indeholder udbygningsaftalen krav om samordning med det nærtliggende signalregulerede F-kryds mod nord i krydset Hobrovej/Buen. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug / planteskole. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Den digitale lokalplan Lokalplan Erhverv, Hobrovej/E45, Svenstrup kl Side 313 af af 471

18 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Kommuneplantillæg for erhvervsområdet i Svenstrup Syd Forslag til Lokalplan Erhverv, Hobrovej/E45, Svenstrup Forslag til frivillig udbygningsaftale kl Side 414 af af 471

19 Punkt 6. Godkendelse af Kommuneplantillæg med Miljørapport (MV), Byudviklingsplan for Skalborg (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 15 af af 371

20 Sagsbeskrivelse Kommissorium for helhedsorienteret omdannelse af Skalborg By- og Landskabsudvalgets møde 6. februar 2014 (punkt 7). Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte på mødet den 28. maj 2015 (pkt. 7) igangsætning af fordebat, som blev afholdt i perioden 9. juni 10. august Kommunen modtog 4 henvendelser. By- og Landskabsudvalget godkendte opsamling på fordebatten på mødet d. 4. maj 2016, pkt. 9. Formål Forslag til kommuneplantillægget skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Det er samtidigt en revision og opgradering af gældende rammer, der flere steder er utidssvarende og ikke angiver en retning for bydelens udvikling. Derudover foreligger en bred vifte af projektønsker, der ikke uden et nyt helhedsorienteret plangrundlag kan kvalificeres og gennemføres. Et servicetjek af eksisterende plangrundlag har sammen med byudviklingsplanen udløst en række ændringer i Aalborg Kommunes kommuneplan, både på retningslinje og ramme niveau. Visionen er at skabe rammerne for en levende bydel i trivsel ved at: styrke og sammenbinde vigtige knudepunkter og funktioner i bydelen samt skabe et defineret center med forstærket bymæssighed, i kraft af mødesteder (offentlige byrum) og hverdagsfunktioner. øge synlighed og tilgængelighed til rekreative områder, herunder hærvejsruterne, der løber gennem de grønne kiler Østerådalen og Drastrupkilen. udvikle boligmassen ved at omdanne rammerne for uudnyttede erhvervsudlæg. Dermed imødekommes efterspørgslen på nye boligrammer og der opstår mulighed for i højere grad at sammenbinde boligkvarterene på tværs af områdets barrierer. styrke principper for sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter. Kommuneplanen Byudviklingsplanen for Skalborg udarbejdes som revision af kommuneplanen for hele Skalborg (planområde 3.6) og fremlægges her i form af et tillæg til Aalborg Kommunes kommuneplan. Byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger imellem (og derved sammenbinder) den overordnede hovedstruktur Fysisk Vision 2025 og de konkrete kommuneplanrammer for området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da Byudviklingsplanen for Skalborg vil medføre store ændringer af plangrundlaget for bydelen er der udarbejdet en miljørapport for planforslaget. Miljørapporten findes som en integreret del af Kommuneplantillæg Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Dog skal der på baggrund af kommuneplantillægget udarbejdes en handlingsplan, der kan fungere som afsæt for en økonomisk prioritering af Skalborg i de kommende år, så som interne forbindelser og skoleveje, etablering af banestien, grønne indfaldsveje. kl Side 216 af af 371

21 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg med Miljørapport (MV), Byudviklingsplan for Skalborg kl Side 317 af af 371

22 Punkt 7. Godkendelse af Lokalplan , tillæg til Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 18 af af 371

23 Sagsbeskrivelse Formål Lokalplantillægget er udarbejdet for at imødekomme et ønske om at udvide anvendelsesmulighederne med boligformål inden for delområde D i den gældende Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby. Der ændres ikke på øvrige bestemmelser, der er gældende for området i henhold til Lokalplan , men sikres at eventuelle boliger udformes på en sådan måde, at de ikke påvirkes af et støjniveau, der overstiger de gældende grænseværdier. Afgrænsningen af lokalplantillægget svarer til afgrænsningen af delområde D i Lokalplan Kommuneplanen Lokalplantillægget er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1.D11 Godsbanearealet og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby Nærværende lokalplan er et tillæg til Lokalplan , som fortsat er gældende. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til lokalplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 219 af af 371

24 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Lokalplan , tillæg til Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby Støjundersøgelse - Bilag til Lokalplan kl Side 320 af af 371

25 Punkt 8. Godkendelse af ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24, Sankelmarksgade, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte ophævelse endeligt. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 121 af af 371

26 Ændringer i ophævelsen I forhold til det godkendte forslag (marts 2016), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Ophævelsen er opdateret, da Lokalplan ved godkendelsen på Byrådets møde 13. juni 2016 ophævede en del af byplanvedtægtens område. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 18. februar 2016 (punkt 7) Magistratens møde 29. februar 2016 (punkt 5) Byrådets møde 14. marts 2016 (punkt 3). Forslaget til ophævelse har været offentliggjort i perioden 23. marts til og med 18. maj Formål Formålet med at ophæve Byplanvedtægt nr. 24 er at sikre et grundlag for den fremtidige udvikling i området. Byplanvedtægt nr. 24 er forældet den forhindrer de ønskede fremtidige anvendelser i området og strider mod kommuneplanens hovedstruktur og rammebestemmelser. Baggrund for ophævelsen Byplanvedtægten blev vedtaget i Baggrunden var et ønske om at sikre karréen til forretningsformål, teater og parkering. I dag er ønskerne til anvendelse af bymidten anderledes der er fokus på at skabe en blandet bymidte med kombinationer af f.eks. erhverv, offentlige formål og boliger. Det er blevet vanskeligt at administrere efter byplanvedtægten i udviklingen af en dynamisk midtby. Udviklingen inden for byplanvedtægtens område gør det også vanskeligt at administrere tilladelser mv. uden at dispensere eller nedlægge forbud med henblik på udarbejdelse af nye lokalplaner. Konsekvenser af ophævelsen Ved ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24 falder administration indenfor området tilbage til kommuneplanens ramme. For rammeområdet gælder anvendelsesbestemmelsen centerområde, der dækker over boliger, butikker, hotel og restaurant, klinikker, kontorer, service, trykkeri o.l., kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institutioner, rekreative formål, tekniske anlæg, værksteder o.l. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Gennemførelsen af en ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24 skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er i offentlighedsfasen ikke modtaget nogen henvendelser. kl Side 22 af af 371

27 Bilag: By- og Landskabsudvalget Ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24, Sankelmarksgade m.v., Aalborg Midtby kl Side 323 af af 371

28 Punkt 9. Godkendelse af Startredegørelse, Bolig- og erhvervsområde, Strandvejen - Badehusvej, Vestbyen By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at lokalplanen udarbejdes med et overordnet indhold som beskrevet i Startredegørelsen. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 124 af af 371

29 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med lokalplanen er at revitalisere C.W. Obels tidligere tobaksfabrikker, så bygninger i området ud over de eksisterende anvendelser vil kunne rumme boliger, caféer og andre typer erhverv. Projektet består dels af nye etager på områdets eksisterende fabriksbygninger, og dels af nybyggeri øst for Badehusvej, herunder en bygning på 10 etager. Tilbygninger, ombygninger og nybyggeri tænkes indpasset med respekt for det eksisterende fabrikskompleks arkitektoniske og kulturhistoriske betydning. Gårdrum og andre friarealer tænkes også revitaliseret, således at de kan fungere som fælles opholdsarealer for nye og eksisterende anvendelser. Området åbnes desuden mere op, så der bliver nye gangforbindelser gennem området, der forbinder området bedre til både havneområdet og bymidten. Den arkitektoniske indpasning af tilbygning og nybyggeri skal detaljeres i lokalplanlægningen for at sikre at planlægningen styrker det tidligere fabrikskompleks kulturhistoriske værdi og arkitektoniske kvaliteter. På grund af den tætte, urbane bebyggelse er det vigtigt, at lokalplanen sikrer tilstrækkelige rekreative opholdsarealer og grønne arealer af høj kvalitet. Områdets forbindelser til den omkringliggende by skal sikres og videreudvikles gennem planlægningen, således at områdets rolle som forbindelse fra bymidten til Spritten og havnefronten vest for Limfjordsbroen styrkes. At sikre de nævnte kvaliteter i planlægningen vil kræve stærke koncepter for byrum og arkitektur. Der bør derfor udarbejdes et kvalitetsprogram med principper og koncepter for byrum og arkitektur, der skal danne grundlag for udarbejdelsen af et lokalplanforslag. kl Side 25 af af 371

30 Bilag: By- og Landskabsudvalget Startredegørelse, Bolig- og erhvervsområde, Strandvejen - Badehusvej, Vestbyen kl Side 326 af af 371

31 Punkt 10. Godkendelse af opsamling på fordebat. Boliger, Smalby, Langholt By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 127 af af 671

32 Sagsbeskrivelse På baggrund af behandling af fordebatmateriale vedrørende boliger ved Smalby i Langholt på By- og Landskabsudvalgets møde 18. februar 2016 (punkt 8), blev der i perioden fra 9. marts til 6. april 2016 afholdt en fordebat. Kommunen modtog 10 henvendelser i perioden: 1. Tina Stokholm, Vestvej 2, 9310 Vodskov 2. René Tranberg, Godtlandsvej 28, 9310 Vodskov 3. Inger og Ejnar Jacobsen, Bjerget 60, 9310 Vodskov 4. Karin Olesen, Skarrisvej 9, 9310 Vodskov 5. Preben Gundersen, Zebisgaard, Øster Hassing Vej 40, 9362 Gandrup 6. Kathrine Schou-Andersen og Henrik Laursen, Gravsholtvej 5, 9310 Vodskov 7. Langholt Samråd v/karina Søborg Madsen, Møllebakken 3, 9310 Vodskov 8. Tue B. Olesen og Ann-Kathrine B. Thomassen, Øster Hassing Vej 23, 9362 Gandrup 9. Morten K. Christensen, Næstformand/Kirkeværge Horsens Kirke, Horsens Kirkevej 28-30, 9310 Vodskov 10. Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Nedenstående henvendelser omhandler primært for og imod boliger i området, de trafikale forhold, indsigt til kirken samt højden og arkitekturen på boliger i området. I fordebatmaterialet var der lagt op til en blanding af parcelhuse og tæt-lave boliger i max 2 etager, at vejadgangen til området skal ske fra Øster Hassing Vej, og at der sikres en stiforbindelse gennem området. Henvendelserne er gengivet nedenfor. 1. Bemærkning fra Tina Stokholm vedrørende de trafikale forhold. Det findes at være en god ide med boliger ved Smalby, dog er der et ønske, af hensyn til trafiksikkerhed, at udkørslen skal være til Ø-Hassingvej pga. af dårlig sigtbarhed i svinget Smalby. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Det er samtidig vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at udkørslen fra området skal ske til Øster Hassing Vej, der i den østlige ende først og fremmest betjener trafik til et eksisterende boligområde i modsætning til den vestlige ende, som er en skolevej frem for at etablere en ny vejadgang til Smalbyvej, der er den gennemgående vej i byen. Oversigten er endvidere ikke optimal grundet vejens kurvede forløb. Der arbejdes derfor videre med det i et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. 2. Bemærkning fra René Tranberg som finder, at det er en super god ide at bebygge området, således byen hænger bedre sammen i den østlig ende, så der er bymæssig sammenhæng mellem Smalby og Ø. Hassingvej. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. kl Side 28 af af 671

33 3. Bemærkning fra Inger og Ejnar Jacobsen som finder, at det er en knaldhamrende god ide. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. 4. Bemærkning fra Karin Olesen, som finder at det er en god ide, at udnytte arealet og få bygget boliger. Jo flere boliger i Langholt jo bedre. Og hvis der kommer flere børnefamilier, kan man håbe, at skolen bibeholdes. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. 5. Bemærkning fra Preben Gundersen som finder, at det er en rigtig god ide at bygge boliger ved Smalby i Langholt. Det vil være gavnligt for udviklingen i området. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. 6. Bemærkning fra Kathrine og Henrik Schou Andersen som ikke finder, at der skal være boliger ved Smalby, da det vil ændre områdets natur og rolige omgivelser ved skolen og byens dam. Området kunne udnyttes til endnu en legeplads/udendørs træningsmaskiner eller naturområde. Det er et fint og åbent område og synd at lave om på. Ulemperne er, at hvis der opføres boliger, så ødelægges et stille og hyggelige miljø, der er omkring dammen. Derudover vil det give megen trafik omkring skolen ved at lave indkørsel ved Øster Hassing Vej. Der mangler grønne områder i byen. Området kan bruges til park/fælles område eller bare som et grønt areal. Der er andre arealer, der er mere attraktive at anlægge boliger i, og der er stadig ledige grunde på Kidholm. Synd at der står flere områder, hvor kun få grunde er bebygget. Bliver konklusionen, at der skal bebygges i Smalby, så må der ikke bygges mere end 1½ plan for at holde et arkitektonisk niveau i området, og således at man ikke kan stå og kigge ned i folks haver. Skal det hyggelige miljø i Langholt bibeholdes, skal der stilles store krav til, hvad der må bygges. De håber inderligt ikke, at man overvejer at proppe byen med boliger frem for at udvide arealet af byen, og at man tænker på byen som en hyggelig by. Svar: Ikke imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. I denne forbindelse, vil der blive arbejdet på en plan for området ved Smalby, i forhold til hvor og hvordan der skal bygges. Det er samtidig vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at udkørslen fra området skal ske til Øster Hassing Vej, der i den østlige ende først og fremmest betjener trafik til et eksisterende boligområde i modsætning til kl Side 329 af af 671

34 den vestlige ende, som er en skolevej frem for at etablere en ny vejadgang til Smalbyvej, der er den gennemgående vej i byen. Oversigten er endvidere ikke optimal grundet vejens kurvede forløb. 7. Bemærkning fra Karina Søborg Madsen på vegne af Langholt Samråd som finder, at det er en god ide, at der bygges ved Smalby. Bebyggelsen af område vil give en god afrunding af byen og området er tæt på skole, idrætshal, daginstitution og bus. Vejadgang bør ske fra Ø. Hassingvej. Der køres stærkt omkring Smalby, så oversigtforholdende på Smalby må ikke forringes. Stiforbindelse er en god ide, og boligerne bør være i stil med eksisterende boliger i Langholt. Dvs. 1 elle 1½ plans huse, og ikke bygninger i større højder eller meget dominerende. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. I denne forbindelse, vil der blive arbejdet på en plan for området ved Smalby, i forhold til hvor og hvordan der skal bygges. Det er samtidig vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at udkørslen fra området skal ske til Øster Hassing Vej, der i den østlige ende først og fremmest betjener trafik til et eksisterende boligområde i modsætning til den vestlige ende, som er en skolevej frem for at etablere en ny vejadgang til Smalbyvej, der er den gennemgående vej i byen. Oversigten er endvidere ikke optimal grundet vejens kurvede forløb. 8. Bemærkning fra Tue B. Olesen og Ann-Kathrine B. Thomassen, som ser positivt på udviklingen i byen, og bakker op om planlægningen for boliger ved Smalby. Vejadgang til Øster Hassing Vej vil naturligt medføre større trafik på Hørgårdsvej og Øster Hassing Vej. Det findes problematisk, da disse veje er stilleveje, der bruges rekreativt af mange. Vejene benyttes som skolevej for kvarterets børn og som afsætning/henteplads for skolens børn. Der forudses farlige situationer, hvis trafikken mellem Hørgårdsvej og Øster Hassing Vej øges. Derudover medfører aktiviteterne i spejderhuset og Langholt Hallen færdsel af bløde trafikanter på de to veje. Derfor ønskes muligheden for vejadgangen til Smalby undersøgt, hvilket måske kan have den sideeffekt, at middelhastigheden på vejen sænkes. Svar: Delvist imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer, til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Det er samtidig vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at udkørslen fra området skal ske til Øster Hassing Vej, der i den østlige ende først og fremmest betjener trafik til et eksisterende boligområde i modsætning til den vestlige ende, som er en skolevej frem for at etablere en ny vejadgang til Smalbyvej, der er den gennemgående vej i byen. Oversigten er endvidere ikke optimal grundet vejens kurvede forløb. Der arbejdes derfor videre med det, i et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en boligudbygning ved Smalby i Langholt. 9. Bemærkning fra Morten K. Christensen Næstformand/Kirkeværge Horsens Kirke, om at der tages forbehold for den af kirkens tinglysning for området, om frit udsyn fra Præsteboligen, Øster Hassingvej 18 til Horsens Kirke. Vejadgangen fra Øster Hassing findes ikke hensigtsmæssig, da det vil medføre øget trafik af strækningen Øster Hassing Vej og Hørgårdsvej, der anvendes som skolevej, adgangsvej til hallen og spejderhus og benyttes af skolebus. En vejadgang fra Smalby vil sikre områdets bløde trafikanter på vej til skole eller fritidsaktiviteter. Svar: Delvist imødekommet I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, kl Side 430 af af 671

35 identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. I det kommende kommune- og lokalplanarbejde for en boligudbygning ved Smalby i Langholt vil der bliver arbejdet på en plan for, hvor og hvordan der kan bygges i området, herunder en vurdering af indsigtsforholdene til kirken. Det er samtidig vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at udkørslen fra området skal ske til Øster Hassing Vej, der i den østlige ende først og fremmest betjener trafik til et eksisterende boligområde i modsætning til den vestlige ende, som er en skolevej frem for at etablere en ny vejadgang til Smalbyvej, der er den gennemgående vej i byen. Oversigten er endvidere ikke optima, grundet vejens kurvede forløb. 10. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen om at der ikke må inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det forventede behov til nye boliger i den kommende planperiode. Samtidig bemærkes, at byvækst skal ske i byzone. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Der arbejdes derfor videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, for en boligudbygning ved Smalby i Langholt, hvor der vil blive redegjort for projektets indflydelse på den samlede rummelighed for nyudlæg til boliger i planperioden kl Side 531 af af 671

36 Bilag: By- og Landskabsudvalget Bemærkninger til fordebat. Boliger, Smalby, Langholt kl Side 632 af af 671

37 Punkt 11. Godkendelse af forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, Pulje By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter byfornyelseslovens 8 for følgende ejendomme: Halsvej 254A, V. Hassing, 9310 Vodskov Gadekærsvej 14, Sejlflod, 9280 Storvorde Gunderupvej 196, 9230 Svenstrup Landmandsgade 45, Nr. Kongerslev, 9293 Kongerslev Vaarstvej 100, Torderup, 9260 Gistrup Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 133 af af 571

38 Sagsbeskrivelse Opgaven er opfølgning på kommunens landdistriktspolitik, som Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om ved mødet den 6. december 2012 (punkt 6). Økonomien til projektet blev godkendt ved byrådets budgetforhandlinger i oktober 2013 og fremgår af Investeringsoversigten , s Konsulentkontrakt (og strategi) blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. december 2013 (punkt 15). 2014: 1. pulje (nedrivning af tre ejendomme) blev godkendt på byrådets møde den 26. maj 2014 (punkt 13). Status: Nedrevet. 2. pulje (nedrivning af fire ejendomme) blev godkendt på byrådets møde den 18. august Her blev det også godkendt, at By- og Landskabsudvalget i 2014 og 2015 kan træffe byfornyelsesbeslutninger vedr. nedrivning, istandsættelse eller opkøb af forfaldne ejendomme. Status: Nedrevet. 3. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 4. september 2014 (punkt 5). Status: Nedrevet. 4. pulje (nedrivning af en ejendom) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 2. oktober 2014 (punkt 9). Status: Nedrevet 5. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 23. oktober 2014 (punkt 9). Status: Nedrevet. 2015: 6. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 5. februar 2015 (punkt 11). Status: Nedrevet 7. pulje (nedrivning af fire ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 7. maj 2015 (punkt 3). Status: Nedrevet 8. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 13. august 2015 (punkt 13). Status: Nedrevet 9. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 5. november 2015 (punkt 17). Status: Nedrevet 2016: 10. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde hhv. den 18. februar 2016 (punkt 9) og den 9. marts 2016 (punkt 10). Status: Nedrives i 3. kvartal kl Side 234 af af 571

39 11. pulje (nedrivning af fire ejendomme) blev godkendt i By- og Landskabsudvalgets møde den 4. maj 2016 (punkt 12). Status: Nedrives i 3. kvartal Formål Indsatsen er et led i Aalborg Kommunes landdistriktspolitik, som skal gøre det mere attraktivt at bo og færdes i kommunens landdistrikter, så man kan tiltrække ressourcestærke indbyggere og borgere. Samtidig forventes en afsmittende effekt, således at der skabes grundlag for private investeringer. Det overordnede formål med denne indsats er at nedrive (eller istandsætte) skæmmende og usunde bygninger i landdistriktet. Bygningerne nedrives med hjemmel i 8, stk. 2, nr. 3 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, Lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli Pulje 12 består af 5 frivillige nedrivninger: Adresse Halsvej 254A, V. Hassing, 9310 Vodskov Gadekærsvej 14, Sejlflod, 9280 Storvorde Begrundelse Nedslidt og tom erhvervsbygning fra 1904, renoveret i 1970 erne og beliggende i byzone midt i V. Hassing. Omfatter forhus, sidehus og baghus, der tidligere har fungeret som bageri og pizzeria Ejendommen kom oprindeligt til forvaltningens kendskab efter en henvendelse fra rottefængeren. Ejer vil gerne nedrive alle bygninger og bygge boliger på stedet. Tre forfaldne driftsbygninger fra 1892 med meget synlig placering midt i Sejlflod. Ejendommen ligger i landzone. Ejer bor i stuehuset, som bevares. Der er ikke aktuelle planer om nybyggeri på stedet. Gunderupvej 196, 9230 Svenstrup Ubeboet og nedslidt landejendom fra 1929 (ombygget I 1975) med fugt og udbredt skimmelsvamp. Ejendommen er beliggende i landzone, ud til offentlig vej. Det er et vilkår for nedrivningsstøtten, at ejer selv nedriver stald- og ladebygning, som ikke kan støttes med nedrivningsmidler på grund af beliggenheden i det åbne land. Jorden vil overgå til landbrugsformål. Er kommet til forvaltningens kendskab efter en henvendelse fra ejer. Landmandsgade 45, Nr. Kongerslev, 9293 Kongerslev Vaaarstvej 100, Torderup, 9260 Gistrup Ejendommen er en gård beliggende i hovedgaden i Nr. Kongerslev, hvor en mindre staldbygning, synlig fra vejen, ønskes nedrevet. Bygningen har i flere år stået uden tagbelægning. Er kommet til forvaltningens kendskab I forbindelse med besigtigelse i området. Stærkt forfalden og ubeboet ejendom midt i landsbyen Torderup i landzone. Bygningerne var oprindeligt en almindelig beboelsesejendom men har fritidshusstatus i BBR. Bygningerne er til stor gene for omgivelserne, og der er mange klager fra omkringboende. Ejendommen var på den oprindelige liste over forfaldne ejendomme fra Lokale er interesserede i at overtage grunden til fællesareal for landsbyen. Ejendomsblade med beskrivelse af de enkelte ejendomme er vedhæftet som bilag. Nedrivningerne gennemføres af Aalborg Kommune ved en af kommunen udpeget entreprenør. kl Side 35 af af 571

40 Kommunen dækker samtlige udgifter ved nedrivningen. Forholdet til anden planlægning Nedrivning af bygningerne vil ikke være i strid med kommuneplanen for de enkelte områder, som foreskriver en fastholdelse og udvikling af landsbyerne som fremtidige attraktive lokalsamfund. Miljø I nedrivningsprojekterne foretages screening og kortlægning for PCB, bly, asbest og andre miljøfarlige stoffer samt bortskaffelse, jf. gældende lovgivning på området. Tidsplan De fysiske arbejder med nedrivningerne forventes igangsat i 4. kvartal Økonomi Udgiften til nedrivning af bygningerne er anslået til i alt ca kr. Finansieringen sker med en fordeling på 60 % statslige midler og 40 % kommunale midler. Udgiften finansieres over den afsatte ramme på investeringsoversigten, projektnummer XA Forfaldne huse i landdistrikter. Der blev ved budgetforhandlingerne i oktober 2013 afsat en rammebevilling på 12,7 mio. kr. i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 til nedrivning og istandsættelse af skæmmende bygninger. Rammen forudsætter statslig medfinansiering på 60 %. Budgetmæssigt er der dog sket en reducering på grund af justerede statslige og kommunale rammer, således at budgettet i 2015 lyder på en rammebevilling på 6 mio. kr., hvoraf 2,4 mio. kr. er anvendt i I 2016 var der afsat 10,2 mio. kr. i rammebevilling, men de er reduceret pga. kommunale besparelser til 3.8 mio. kr. Budgetmæssigt er der tale om to forskellige puljer, dels en pulje til landsbyfornyelse og dels en ordinær byfornyelsespulje. Kommunen er ikke forpligtet til at bruge hele den tildelte ramme. kl Side 436 af af 571

41 Bilag: By- og Landskabsudvalget Ejendomsskema - Halsvej 254A, V. Hassing Ejendomsskema - Gadekærsvej 14, Sejlflod Ejendomsskema - Gunderupvej 196, Ferslev Ejendomsskema - Landmandsgade 45, Nr. Kongerslev Ejendomsskema - Vaarstvej 100, Torderup kl Side 537 af af 571

42 Punkt 12. Godkendelse af renoveringsprojekt - Strubjerg og Skolevej 40-70, Nørresundby - Sundby-Hvorup Boligselskab, afdeling 13 (skema A+B) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, At renoveringsprojektet og den tilhørende foreløbige finansieringsplan godkendes inden byggestart, og At der stilles kommunegaranti for realkreditlån på maksimalt kr. til finansiering af renoveringen. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 138 af af 471

43 Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup Boligselskab, afdeling 13 (tidligere afdeling 13 og 17) Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling 13 består i dag af 20 ældreboliger, som er beliggende Skolevej (tidligere afdeling 17) samt 96 familieboliger, som er beliggende Strubjerg (tidligere afdeling 13). Nærværende renoveringssag vedrører alene tidligere afdeling 17, altså de 20 ældreboliger beliggende på skolevej Boligerne er centralt beliggende i Nørresundby med kort afstand til dagligvarebutikker m.v. Byggeriet er opført i 1989 som traditionelt byggeri med letbeton vægge, skalmuret facader, tag af cementbølgeplader og trævinduer og døre. Der er i forbindelse med behovet for renovering ikke udarbejdet nogen helhedsplan, da afdelingen grundlæggende er godt disponeret, og har en god arkitektonisk fremtræden med gode og attraktive udenoms arealer. Der er 15 traditionelle ældreboliger samt 5 boliger særligt indrettet til bofællesskab for fysisk- og psykisk handicappede borgere. En tilstandsrapport viser, at afdelingen har nogle alvorlige byggetekniske problemer med tagkonstruktionen og tagbeklædningen, som bør udbedres. Endvidere vil renoveringen indebære udbedring af revner i indervægge samt udskiftning af utætte døre og vinduer. Der sker ikke nogen ændringer i boligernes indretning, idet boligerne er tidssvarende indrettet og godt disponeret. Boligforeningen og deres rådgivere har i 2015 været i dialog med Landsbyggefonden om projektet og har på baggrund af de positive udmeldinger fra fonden arbejdet videre med projektet og afholdt licitation. Boligforeningen har anmodet om behandling af kombineret skema A+B til kommunen, idet sagen i processen og samarbejdet med Landsbyggefonden ses i sammenhæng med kommende renovering af afdeling 22. Således er Landsbyggefondens finansieringsplan af 5. januar 2016 omhandlende finansiering af renoveringen for begge afdelinger. Beboerne har på et afdelingsmøde godkendt renoveringen og de tilhørende huslejer. Økonomi Den samlede renoveringsudgift efter licitationen er oplyst til kr. svarende til kr. pr. m 2 boligareal. Kapitaltilførsel Det er ikke nødvendigt med en kapitaltilførsel til afdelingen. Huslejekonsekvenser Sundby-Hvorup Boligselskab oplyser, at den godkendte huslejestigning på 12 kr. pr. m 2 ikke vil blive effektueret, idet der internt i projektet er fundet besparelser, så huslejen kan forblive uændret, hvilket i 2015-priser svarer til 622 kr. pr. m 2. Finansiering: Udgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering 3) Kapitaltilførsel Kommunal garanti 2) Renoveringsudgift max Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. kl Side 239 af af 471

44 2) Kommunen skal for de støttede lån garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Garantiforpligtelsen vil blive endeligt beregnet af realkreditinstituttet, når Landsbyggefonden har udarbejdet en endelig finansieringsplan. 3) Beløbet består af egenfinansiering i form af tilskud på 1,32 mio. kr. fra egen trækningsret og forbrug af henlæggelser på 0,44 mio. kr. Som normalt ved renoveringssager, stilles en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for støttetilsagnet. kl Side 340 af af 471

45 Bilag: By- og Landskabsudvalget Vilkår skema A+B - Skolevej Oversigtskort - Skolevej, Nørresundby kl Side 41 af af 471

46 Punkt 13. Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) for Demensplejehjemmet, Tornhøjvej 6 i Aalborg Øst. Domea.dk afdeling By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender at den støtteberettiget anskaffelsessum er uændret fra skema A til B og er på kr. at grundkapitalindskud er uændret fra skema A til B og er på kr. at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om et tilskud på kr. til opførelse af servicearealer. Beslutning: Godkendt Kirsten Algren kan ikke godkende. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 142 af af 471

47 Sagsbeskrivelse. Bygherre: Boligdel: Domea.dk, afd. nr.02 Servicedel: Aalborg Kommune, Ældre og Handicapforvaltningen Projekt: Projektet er med på boligprogrammet med 66 ældreboliger og forventes indflyttet ultimo Boligerne etableres og finansieres efter lov om almene boliger. Siden Skema A blev godkendt i februar 2016, er der sket en yderligere tilpasning og bearbejdning af konkurrenceprojektet. Projektet indeholder fortsat 66 almene boliger, seks mindre kommunale boliger, servicearealer, et fælleshus og et dagcenter til demente. Ud over en del møder i projektgruppen, som er nedsat af Ældre- og Handicapforvaltningen, har der været holdt flere grænseflademøder for at koordinere projektets indpasning i forhold til de visioner der er for området ved Astrupstien og gældende lokalplan. Bl.a. har der været arbejdet med en afklaring af koteforskellen mellem Astrupstien og demensplejehjemmet. Der har været afholdt prækvalifikationsrunde hvor syv firmaer blev udvalgt. Af disse valgte fire at byde på opgaven. Licitationsresultatet viste at laveste tilbud lå omk. 4 mio. kr. højere end den budgetterede entreprisesum. Der er efterfølgende blevet fremlagt projektoptimeringsforslag der sikre, at den samlede anskaffelsessum kan holdes på Skema A niveau. Forslagene giver ikke anledning til større ændringer i byggeriets funktionalitet, arkitektur og kvalitet. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Planforhold Etagebyggeri 66 1-rums á. 75 m kr. Lokalplan Projektet ligger inden for de rammer, der er fastlagt i den godkendte lokalplan Byggeriet opfylder energiklasse 2015 i Bygningsreglement Økonomi. Finansiering: Anskaffelsessum og finansiering for boligdelen: Realkreditlån (88 %) Anskaffelsessum Kommunalgrundkapital (10 %) Kr Beboerindskud (2 %) Kommunal garanti 1) Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B op til ): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Bygherres finansieringsudbud er endnu ikke afsluttet, hvorfor kommunegarantien p.t. er sat til op til 100% af belåningen. Garantien er dog foreløbig beregnet til 67,62 % af lånebeløbet. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten. kl Side 243 af af 471

48 Udgiftsfordeling: Grundudgifter 12%, omkostninger 15 % og håndværkerudgifter 73 %. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 705 kr. pr. m2 pr. år og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 317 kr. pr. m 2 pr. år. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. Til beregningerne er brugt gældende rammebeløb i 2016 inkl. energitillæg på kr. for etagebyggeri. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Den samlede anskaffelsessum for de kommunale servicearealer er fastholdt i forhold til Skema A til kr., hvilket svarer til en m 2 pris på kr. tilsvarende prisen på boligerne. Anskaffelsessummen for servicearealerne finansieres af Ældre- og Handicapforvaltningen. Statens tilskud til servicearealerne udgør kr. pr bolig. kl Side 344 af af 471

49 Bilag: By- og Landskabsudvalget Oversigtskort Illustration Facader kl Side 45 af af 471

50 Punkt 14. Godkendelse af Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser endeligt. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 146 af af 871

51 Sagsbeskrivelse Retningslinjer og vilkår for udendørs servering By- og Landskabsudvalgets møde 21. januar 2016 (punkt 14) - Godkendt. Skiltepolitik By- og Landskabsudvalgets møde 19. november 2015 (punkt 11) - Udsat. Tillæg til Aalborg Kommunes krav og retningslinjer vedr. skilte Skilte på fortove. By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 (punkt 23). Skiltepolitik Handicaprådets møde 19. maj 2015 (punkt 3). Skiltepolitik By- og Landskabsudvalgets møde 9. april 2015 (punkt 16). Skiltepolitik By- og Landskabsudvalgets møde 5. marts 2015 (punkt 13). Formål Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser (forkortes herefter til Brug Byen) beskriver Aalborg Kommunes overordnede målsætning for, hvordan byrum og gader i Aalborg Kommune kan anvendes. Formålet er at sikre et godt grundlag for byens mange aktiviteter, og at der er klare og ensartede retningslinjer for, hvor og hvordan det kan foregå. Brug Byen erstatter kommunens nuværende skiltevejledning. Desuden er Gader & Pladser Til glæde for alle samt de retningslinjer og vilkår for udendørs servering, som blev godkendt på By- og Landskabsudvalgets møde den 21. januar 2016, indarbejdet i dokumentet. Der er bl.a. hentet inspiration fra Lyngby Taarbæk Kommunes Regulativ for Lyngby Hovedgade, der omfatter generel brug af det offentlige vejareal i Lyngby Hovedgade. Brug Byen omfatter dog hele Aalborg Kommune. Brug Byen vil være at finde på kommunens hjemmeside. Flere af de aktiviteter og anvendelser, der beskrives i Brug Byen, kræver tilladelse fra Aalborg Kommune. De tilladelser kan søges via hjemmesiden. Indholdet blive delt op på hjemmesiden, så den relevante information kan findes i tilknytning til den tilladelse, der søges. Skilte Sagsbehandling af ansøgninger vedr. opsætning af skilte ved erhvervsejendomme, butikker o.l. foregår i henhold til Aalborg Kommunes nuværende skiltevejledning og lovgivningen på området. Skiltevejledningen danner grundlag for bestemmelser vedr. skiltning i lokalplaner, og for byggesagsbehandlernes vurdering af et projekt, når der søges tilladelse til at opsætte skilte. Siden skiltevejledningen blev udarbejdet i 2008, er der kommet nye skilteformer på markedet og dermed sket ændringer i ønskerne til skiltning fra de erhvervsdrivendes side. Det drejer sig om markante former for skiltning som brug af lysskilte (herunder storskærme) og øget brug af bannere. Med skiltepolitikken i Brug Byen søges der sikret en balance mellem de erhvervsdrivendes behov for skiltning, hensynet til byrummene som helhed samt de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk. Mange af bestemmelserne i den nuværende skiltevejledning vedr. de mere traditionelle former for skiltning (f.eks. facadeskilte og udhængsskilte) indgår også i Brug Byen. De suppleres nu med bestemmelser om lysskilte, billboards, reklameballoner og bannere. Desuden er der indskrevet et forbud mod beachflag. Der gives mulighed for at opsætte store lysskilte. I hvert enkelte tilfælde vil der dog blive foretaget en konkret vurdering af indvirkningen på omgivelserne af lysstyrken og billedskiftet. Det vil også være væsentligt at vurdere, om skiltet passer til bygningens arkitektoniske udtryk og byrummets karakter. kl Side 247 af af 871

52 Skilte, der har et midlertidigt præg, som bannere, plakattavler og reklameballoner tillades ikke som en permanent løsning. I nogle tilfælde kan de dog anvendes som midlertidig skiltning. Der gives mulighed for bannerskiltning ved kulturelle institutioner, virksomheder og arrangementer, der er kendetegnet ved, at have mange skiftende aktiviteter. Udendørs servering Der er foretaget ændringer af de retningslinjer og vilkår for udendørs servering, som blev godkendt på By- og Landskabsudvalgets møde 21. januar Deraf fremgik, at en tilladelse til etablering af en fortovsrestaurant vil gælde for én sæson ad gangen. Det er ændret, så en tilladelse kan gælde op til 3 sæsoner ad gangen. Det fremgik af retningslinjerne og vilkårene, at parasoller ikke må stå så tæt, at de fremstår som en samlet overdækning. Hensigten var at sikre, at mange parasoller på større arealer ikke kommer til at fremstå som et samlet tag. Bestemmelsen er derfor omformuleret, så dette fremstår tydeligere. Bestemmelsen udgår af de retningslinjer og vilkår, der gælder for C.W. Obels Plads. Her er der sikret plads mellem de arealer, restauranterne kan benytte til fortovsrestauranter. Der er også foretaget nogle justeringer af teksten for at lette forståelsen. Teksten der omhandler fortovsrestauranternes åbningstider omformuleret, så der er en bedre sammenhæng med teksten på kortet, der viser principperne for restauranternes åbningstider. MV Miljøvurdering af planer og programmer Det vurderes, at Brug Byen ikke er omfattet af kravet om gennemførelse af en miljøvurdering i form af en miljørapport. Brug Byen gælder for hele Aalborg Kommune, men ud over dette er den ikke knyttet til et specifikt område. Indsigelser og bemærkninger Det afsnit i Brug Byen, der vedrører skiltning, har været i høring hos Handicaprådet. Den daværende Skiltepolitik er siden kommet til at indgå i Brug Byen i kombination med Gader & Pladser Til glæde for alle samt retningslinjer og vilkår for udendørs servering. Handicaprådets bemærkninger til Skiltepolitikken er konsekvensrettet i den øvrige del af Brug Byen. Efterfølgende er Brug Byen sendt i høring hos Aalborg City, City Nord Erhverv, Nibe Udviklingsråd og Hals Erhvervsforening. 1. Handicaprådet Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Skriftstørrelsen og typen gør politikken let at læse. Dog er side 19 svær at læse på grund af den sorte skrift på den mørkegrå baggrund. Det er vigtigt at tænke i kontrastfarver for læservenlighedens skyld. Det er godt for forståelsen, at der er så mange fotografier med som eksempler på det skrevne. Imødekommet. Handicaprådet vil gerne foreslå, at man anbefaler QR-koder 1 på skilte og i de tilfælde, hvor man ikke kan nå en QR-kode på skiltet, skal koden sættes i 1,1 m i umiddelbar nærhed af skiltet. Dette er for, at svagtseende kan aflæse skilte på deres telefon. Kun få blinde og svagtseende kan blindeskrift. Ikke imødekommet. Brug Byens bestemmelser vedr. skiltning omhandler skilte der typisk sidder højt oppe på bygningers facader, hvorved det ikke vil være muligt at supplere skiltene med en QR-kode i umiddelbar nærhed af skiltet, hvis den skal kunne aflæses med en telefon. Handicaprådet foreslår, at der fastsættes en dato for ikrafttræden af den nye skiltepolitik. Imødekommes såfremt Brug Byen godkendes. 1 Quick Response kode. kl Side 348 af af 871

53 Endelig opfordrer Handicaprådet til, at der laves en politik/et regulativ for brug af gangarealer på fortove, pladser o. lign. med det formål at regulere skilte, varer, beplantninger mv., som erhvervsdrivende placerer udendørs. ( Se evt. Regulativ for Lyngby Hovedgade for inspiration). Imødekommet. Brug Byen indeholde bestemmelser vedr. friholdes af gangarealer samt afstande til gadeinventar og ledelinjer. 2. Aalborg City Side 4 vedr. mobile salgsboder Vi ønsker, som tidligere nævnt i forvaltningen, stadeplads foran Salling Torv flyttet til en anden lokation stadepladsen kolliderer for ofte med tiltag på Salling Torv. Det er ikke afklaret, om ønsket kan imødekommes. Stadepladsen nævnes dog ikke specifikt i Brug Byen. Der står blot at mobile salgsboder kan stilles op på én af de udvalgte stadepladser. Derfor er det ikke nødvendigt at ændre i teksten, hvis ønsket imødekommes. Side 7 vedr. rengøringsordning Dette afsnit skal defineres meget tydeligere, hvem har ansvar for rengøring af de enkelte gader gadeforeninger står ikke for rengøringsordning i Aalborg City! Imødekommet. Ansvarsfordelingen er beskrevet tydeligere i teksten. Side 7 vedr. udstilling Dette afsnit skal defineres meget tydeligere. Hvor meget må den enkelte butik sætte udenfor på gågader, torve, pladser og fortove? Er det antal facademeter, der afgør, hvor meget der må sættes ud eller må butikken med 3 facademeter sætte det samme udenfor som butikken med 16 facademeter? Imødekommet: I teksten side 7 henvises til illustrationerne på side 8 og 9. De viser hvor stort et areal butikkerne må bruge til deres vareudstilling. Skitserne viser max. afstand fra facaden, min. afstand til kørebane (så der er plads til at færdes på fortovet), respekt afstand til gadeinventar, at butikkerne må udstille i hele butiksfacadens længde m.m. Side 9 vedr. udstilling Pkt. 5 Aalborg Kommune bør lave en målfast tegning med butiksfacade og fortov indtegnet med klar anmærkning på, hvorledes gadevarer må udstilles. Ikke imødekommet. En målfast tegning i form af et kort over butiksstrøgene, hvoraf det fremgår præcis hvilket areal hver enkelte butik/restaurant må anvende til vareudstilling/fortovsrestaurant, vil kræve en jævnlig opdatering ved ny placering af plantekummer, cykelstativer, indgange til butikker osv. Det vil være omfattende at opdatere kort for samtlige gader i kommunen, hvor der må være butikker og restauranter. Derfor fortsættes der med at benytte illustrationer, der viser principperne for udstillingsarealernes udstrækning. Side 9 vedr. udstilling Pkt. 6 Der bør differentieres således, at en butik med lang butiksfacade må sætte mere end et skilt på fortov eksempelvis kunne forhold være, at for hver 4. meter må der sættes et skilt. Ikke imødekommet. På By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 blev det godkendt, at hver butik kun må stille et skilt på fortovet. Side 10 vedr. fortovsrestauranter Det er ikke ok, at fortovsrestauranter kun får tilladelse for et år ad gangen. Aalborg Kommune forlanger andetsteds i BRUG BYEN at møbler til udeservering er af høj kvalitet = stor omkostning for restaurant. Derfor kl Side 49 af af 871

54 er det rimeligt, at udeserveringstilladelse til fortovsrestauranter minimum er for 3 år ad gangen. Det vil højne kvaliteten på alle niveauer. Delvis imødekommet. Tilladelser til etablering af fortovsrestauranter meddeles for op til 3 sæsoner ad gangen. Til og med indeværende sæson er de blevet meddelt for én sæson ad gangen. Side 12 vedr. retningslinjer og vilkår for udendørs servering I 4. afsnit fremgår det, at inventarets design vil blive vurderet! Af hvem? Vi ønsker at være en del af det udvalg, der vurderer design evt. sammen med en repræsentant fra Restauratørforeningen. Imødekommes ikke. Den nye praksis, hvor designet på fortovsrestauranternes inventar vurderes, blev sat i værk i indeværende sæson. Restauratørerne sender billeder ind af det inventar, de ønsker at stille op. By- og Landskabsforvaltningen sagsbehandler om inventaret er i overensstemmelse med retningslinjerne og vilkårene for fortovsrestauranter. Alle borde, stole og bænke er p.t. blevet godkendt. Parasollerne skal også godkendes, og er kun i enkelte tilfælde blevet afvist pga. store reklamer/logoer. Der kan arbejdes på at oprette et udvalg (et facadeudvalg), hvor design af møbler drøftes på et generelt niveau. Udvalget skal ikke foretage den konkrete vurdering af de enkelte ansøgninger, men bistå i en linje for sagsbehandlingen. Side 12 vedr. inventar, afskærmning, underlag, skilte mv. Fortovsrestauranter skal indhegnes med en af Aalborg Kommune godkendt afskærmning. Det er fortovsrestauranters erfaring, at det ikke fungerer uden afskærmning, kunder flytter borde, går fra regningen mv. Det er vores opfattelse, at vi her SKAL lytte til dem restauratørerne der hver eneste dag har den daglige drift og præcist ved, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Parasoller bør kunne opstilles, så de danner overdækning. Imødekommes delvis. Afskærmning af fortovsrestauranter har markant indflydelse på byrum og pladsers tilgængelighed og udseende. Fortovsrestauranterne kommer i højere grad til at fremstå som restauranternes private arealer ved indhegning. Der kan opstilles plantekummer i et begrænset omfang, så arealet markeres på en diskret måde. Plantekummerne er også med til at definere serveringsarealet, så borde og stole ikke flyttes uden for arealet. Restauranterne kan indføre betaling for mad og drikke ved bestillingen, og derved undgå, at man løber fra betalingen. Mindre klynger af parasoller kan stilles sammen, så de danner en samlet overdækning. Side 14 vedr. bardiske De restauratører, der ønsker det, bør kunne få tilladelse til at opstille bardisk i deres område. Praktisk er det et aktiv for den enkelte restauratør, og bryghus m.fl. bør kunne servere fra haner til kunder på pladsen! Imødekommes, men medfører ingen ændringer af teksten. Det er muligt for restauratørerne at få tilladelse til at opstille bardiske i henhold til retningslinjerne og vilkårene for etablering af fortovsrestauranter. Bardisken skal i så fald indgå i deres ansøgning, og der vil blive taget stilling til, om det kan lade sig gøre på det pågældende sted. Side 14 vedr. skilte og reklamer På samme måde som ved butiksfacader bør restauranter med længere facader end 4 meter kunne opstille yderligere menuskilte. Det er ikke ok, at en restaurant med over 100 siddepladser og f.eks. 10 meter facade kun må opstille 1 menukort på et skilt, der max. måler 55x40 cm! Imødekommes ikke. Det ene menuskilt på fortovet er ikke restauranternes eneste mulighed for at vise deres menu. På facader ved restaurantens indgang vil det ofte være muligt at opsætte menuskilte. Side 21 vedr. generelle vilkår Tilladelser bør meddeles for minimum 3 år af gangen. Vi ønsker at være en del af det udvalg, kl Side 50 af af 871

55 under Aalborg kommune, der godkender fortovs restaurantens inventar. Se kommentarer som ved side 10 og 12. Side 22 vedr. underlag (fast gulv) Udlægning af fast gulv bør være muligt af hensyn til arbejdsmiljø samt handicapfremkommelighed specielt steder, hvor underlag er brosten og lign. ujævn bund. Imødekommes ikke. Belægningen på C.W. Obels Plads har ikke en karakter, der gør det nødvendigt at udlægge fast gulv. Da der er forholdsvis mange fortovsrestauranter på pladsen, vil det desuden blive et meget markant indgreb i byrummet. Side Tilberedning af mad, eksempelvis på grill, bør være muligt på fortovsrestauranters udeserveringsområde. Ikke imødekommet. Tilberedning af mad udendørs kan medføre lugtgener for områdets beboere, og dermed klagesager. Side 26 vedr. tæt bebyggede områder Hvem har vurderet, at små skilte ofte er tilstrækkelige, hvor der kun færdes fodgængere? Er der lavet en undersøgelse, der påviser dette, eller er det en vurdering fra Aalborg Kommune? Der bør være mulighed for tydeligt, via skiltning, at kunne vise butikkens navn/brand. Der står videre, at flag og lignende ikke må opstilles udenfor butikken. Dette kan vi ikke acceptere, det skal være muligt. Massiv og dominerende tilklæbning af vinduer må ikke finde sted. Dette kan vi ikke acceptere, det skal være muligt for den enkelte detailhandler og erhvervsdrivende. Ikke imødekommet. Teksten om små skiltes synlighed beror på en undersøgelse, og er implementeret fra kommunens tidligere skiltevejledning. Teksten er dog udelukkende information, og medfører ikke begrænsninger på skriftstørrelsen. På By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 blev det godkendt, at hver butik kun må stille et skilt på fortovet, og at der ikke må stille beachflag op. Bestemmelserne om tilklæbning af vinduer skal sikre, at butikkerne har en åben og levende facade, der henvender sig til publikum. Der kan skiltes på butiksvinduerne med f.eks. bogstaver og logo. Skiltningen må bare ikke hindre butiksfacadens åbenhed. Side 27 vedr. retningslinjer Pkt. 2 står der, at der kun må sættes et udhængsskilt op ved hver forretning. Det skal igen være differentieret af facadens længde, evt. muligt med skilt for hver 8. meter, samt ekstra skilte mulighed ved hjørnegrund. Imødekommes delvis, men medfører ingen ændringer af teksten. Det er muligt at sætte et ekstra skilt op på hjørnegrunde. Hvis der søges om tilladelse til at sætte flere udhængsskilte op på en særlig lang facade, vil facadens længde indgå i vurderingen af ansøgningen. Som udgangspunkt vil et skilt pr. butik i de tæt bebyggede områder sikre, at skiltene bliver synlige og ikke kommer til at forstyrre hinanden indbyrdes. Side 27 vedr. retningslinjer Udhængsskilt skal kunne være større end 0,5 m2. Vi ønsker, at et max. sættes til 1,5 m2. Imødekommes ikke. Et udhængsskilt på 0,5 m² kan som regel placeres inden for de friser mange ældre bygninger har over stueetagens vinduer, og samtidig tilpasses behovene for fri højde under skiltet samt afstand til kørebanen. Større skilte vil blive for dominerende i gadebilledet i den tætte by. Side 28. vedr. lyskasser Firmaer med logo på hvid baggrund skal også kunne få lov til at sætte lysskilt op. kl Side 651 af af 871

56 Imødekommes. Det er ikke hensigten at hindre virksomheder med logo på hvid baggrund i at skilte. Side 29 vedr. retningslinjer Det skal kunne tillades, at butikken som en form for dekoration må dekorere således, at indblik i butikken ikke er mulig. Imødekommes ikke. Bestemmelserne om størrelser på skilte, som placeres i vinduer, skal sikre, at butikkerne har en facade, der henvender sig til publikum. Det er muligt at skilte i butiksvinduerne. Det må bare ikke have en størrelse, så vinduet blændes helt af og hindre, at man kan se ind i butikken. Side 31 vedr. skiltning ved indkøbscentre Er FRIIS underlagt retningslinjer for indkøbscentre? FRIIS er omfattet af en lokalplan, hvor der er bestemmelser om skiltning. Hvis der ikke havde været en lokalplan, ville FRIIS være omfattet af retningslinjerne for indkøbscentre. Side 35 vedr. afgifter Hvorledes er stadeafgifter for salg af levnedsmidler fastsat? Aalborg City informeres om fastsættelsen af stadeafgifter for salg af levnedsmidler. Det medfører dog ikke ændringer af teksten i Brug Byen. Afslutningsvis skal jeg ikke undlade at kommentere det meget mangelfulde regelsæt, der er indskrevet i Brug Byen vedr. indkøbscentre 1 spalte ud af 36 siders restriktioner det undrer detailhandlen i Aalborg midtby, at der i den grad er forskel på regelsæt for detailhandel i syd vs. City. Ikke imødekommet. I afsnittet om indkøbscentre henvises til anvisningerne for skiltning i tæt bebyggelse og erhvervsområder, da indkøbscentre (afhængig af deres beliggenhed) også vil være omfattet af samme bestemmelser for skiltning. Indkøbscentre er derfor omfattet af væsentlig flere restriktioner end de, der specifikt er beskrevet i spalten den ene spalte. Indkøbscentre er som hovedregel omfattet af en lokalplan, hvor skiltning er reguleret. kl Side 752 af af 871

57 Bilag: By- og Landskabsudvalget 'Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser' kl Side 853 af af 871

58 Punkt 15. Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Beslutning: Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet. Orientering om fremtidige planer i midtbyen. Nørregade, belægning Nibe Rensningsanlæg, nedrivning af bygninger. Udkast til lokalplan , Eternitten. Midtbyplanen. Mariann Nørgaard var fraværende. Rose Sloth Hansen forlod mødet under punktet. kl Side 154 af af 171

59 Punkt 16. Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Beslutning: Intet Mariann Nørgaard og Rose Sloth Hansen var fraværende. kl Side 155 af af 171

60 Punkt 17. Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Beslutning: Salgsbod ved Gandrup / Øster Hassing. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 156 af af 171

61 Punkt 18. Orientering om høring af rusmiddelstrategi By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering høringssvar på rusmiddelstrategi udsendt af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Beslutning: Til orientering Mariann Nørgaard, Rose Sloth Hansen og Kirsten Algren var fraværende. kl Side 157 af af 371

62 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har sendt udkast til rusmiddelstrategi i høring. Rusmiddelstrategien er udarbejdet i et fællesskab mellem Sundheds- og Kulturforvaltningen, Skoleforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Rusmiddelstrategien skal understøtte en tværgående kommunal indsats ift. misbrug og et styrket samarbejde og koordinering med civilsamfundet, politi, erhvervsliv, Region Nordjylland og de privatpraktiserende læger. Rusmiddelstrategien erstatter den nuværende rusmiddelpolitik og er en handlingsrettet strategi under Sundhedspolitikken. Rusmiddelstrategien er gældende for Rusmiddelstrategien er rettet mod de medarbejdere i Aalborg Kommune, der møder kommunens børn, unge, voksne og ældre i deres hverdag. By- og Landskabsforvaltningen har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til strategi. kl Side 258 af af 371

63 Bilag: By- og Landskabsudvalget Bilag 1 - Rusmiddelstrategi (høringsudkast) Bilag 2 - Implementering af rusmiddelstrategien kl Side 359 af af 371

64 Punkt 19. Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Beslutning: Intet Mariann Nørgaard, Rose Sloth Hansen Kirsten Algren var fraværende. kl Side 160 af af 171

65 Punkt 20. Orientering om status på påklagede sager - Afgørelser 1. halvår By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalget orientering om status på afgørelser i påklagede sager 1. halvår Beslutning: Til orientering Mariann Nørgaard, Rose Sloth Hansen og Kirsten Algren var fraværende. kl Side 161 af af 371

66 Sagsbeskrivelse Instans STF Statsforvaltningen NMK Natur og Miljøklagenævnet VD - Vejdirektoratet Plan og Udvikling Afgørelse* Påklage (resume af sagen) Lovområde Instans Afvist Borgere i området har påklaget Aalborg Kommunes tilvejebringelse af forslag til Lokalplan for boliger og rekreativt område i Gug med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg for området ved Gug Alper. To af klagerne har samtidig klaget over, at kommunen har truffet afgørelse Planlovens 58, stk. 1, nr. om, at planforslagene ikke forudsætter udarbejdelse af miljøvurdering 4 efter miljøvurderingsloven, idet planforslagene ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Natur- og Miljøklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen, idet der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse efter planloven. NMK Gug Alper Stedangivelse adresse/by/område Afvist Aalborg Kommune offentliggjorde den 23. september 2015 den endelige vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg Vindmøller ved Lyngdrup med tilhørende miljøvurdering og VVMredegørelse. Afgørelsen er ved brev af 20. oktober 2015 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af omboende til lokalplanområdet. Klager har gjort gældende, - at etableringen af vindmøllerne vil skæmme naturen - at vindmøllerne kan placeres ved fjorden - at der mangler svar på, hvorfor erstatning kun kan gives, hvis ejendommen ligger inden for 560 meter fra en vindmølle - at det er uvist, hvordan sådanne vindmøller påvirker helbredet - at klagers ejendom mister værdi - at projektet er uhensigtsmæssigt. Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen, idet klagen ikke indeholder retligelige spørsmål, som nævnet kan behandle. Planlovens 58, stk. 1, nr. 4 Miljøvurderingsloven 16, stk. 1 NMK Lyngdrup Byggeri og Digital Service Afgørelse* Påklage (resume af sagen) Lovområde Instans Afvist Natur- og Miljøklagenævnet har afvist at behandle en klage over brug af fællesareal til campingformål, som der tidligere er meddelt en tilladelse til Planlovens 43 & i henhold til campingreglementet. Idet der endnu ikke foreligger en Campingreglementet afgørelse efter planloven, som kan påklages, afvises sagen. NMK Stedangivelse adresse/by/område Frydenstrand 58, Storvorde Stadfæstet Aalborg Kommune meddelte afslag på landzonetilladelse af 74 m² udhus, beliggende mere end 20 m fra den samlede bebyggelse. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet afgørelsen. Planlovens 35 NMK Sønderkæret 25, Klarup Stadfæstet Aalborg Kommune meddelte den tilladelse til opstilling af antennemast ved Valsted. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende ved en fælles klage. Klagerne har anført, at masten vil skæmme landsbymiljøet og syne meget voldsomt i det smukke, flade fjordlandskab. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunes tilladelse i deres vurdering af de landskabelige forhold. Der er den meddelt byggetilladelse til mobilantennemasten. Planlovens 35 NMK Nymøllevej 9, Nibe Stadfæstet Aalborg Kommune stillede krav om byggeskadeforsikring ved opdeling af en helårsbolig i to boliger. Ansøger mente ikke, at det var korrekt og påklagede sagen. Aalborg Kommune fik medhold i afgørelsen. Byggeloven ST Vestergade 63, Nørresundby Stadfæstet Aalborg Kommune har meddelt afslag på landzonetilladelse til opførelse af en husstandsvindmølle grundet landskabelige hensyn. Kommunens afgørelse blev stadfæstet. Planlovens 35 NMK Halsvej 104, Vodskov kl Side 262 af af 371

67 Trafik og Veje Afgørelse* Påklage (resume af sagen) Lovområde Instans Hjemvist Der er indgivet klage over Aalborg Kommunes tilladelse til at udlede overfladevand fra Egnsplanvej til Indkildestrømmen og Landbækken. Naturog Miljøklagenævnet ophæver og hjemviser kommunens afgørelse til 28, stk. 1. Lov om miljøbeskyttelse fornyet behandling. NMK Stedangivelse adresse/by/område Egnsplanvej, Aalborg Stadfæstet Stadfæstet Hjemvist Afvist Stadfæstet Klage over afslag på at udlægge privat fællesvej. Sagen stadfæstet, da der ikke er hjemmel i privatvejsloven i forhold til udlæg af en vej til forretning, der ligger på lejet grund. Klage over Aalborg Kommunes påbud om fjernelse af skilt inden for vejarealet. Vejareal ikke udmatrikuleret, men administreres som offentligt vejareal. Vejdirektoratet har stadfæstet kommunens afgørelse. Privatvejsloven 26 VD Nørresundby Havn, Nørresundby Vejloven 80 VD Gammel Vråvej, Tylstrup Der er indgivet klage over Aalborg Kommunes udgiftfordeling vedrørende Privatvejsloven 14 vedligeholdelse af privat fællesvej. Sagen er hjemvist til fornyet behandling VD Vesterkærvej, Nørre Kongerslev om udgiftfordelingen. Der er indgivet klage over Aalborg Kommunes meddelelse om at udsætte vejsyn pga. igangværende retssag om vejrettigheder Kommunen har alene orienteret klager om sagsbehandlingsskridt og dermed ikke truffet en afgørelse efter Privatvejslovens regler. Vejdirektoratet kan derfor ikke tage stilling til klagen og klagen afvises. Der er indgivet klage over, Aalborg Kommunes indirekte afgørelse af 27. maj om, at ændringer af vejanlægsprojekt i Aalborg Syd kan rummes Planlovens 58, stk. 1, inden for rammerne af VVM- redegørelse af 16. juni 2009 og derfor ikke er nr. 4 VVM-screeningspligtige. Natur- og Miljøklagenævnet opretholder kommunens afgørelse. Privatvejsloven 14 VD Vestervangsvej, Vodskov NMK Egnsplanvej, Aalborg Park og Natur Afgørelse* Påklage (resume af sagen) Lovområde Instans Stadfæstet Der er indgivet klage imod arealstatus som beskyttet natur. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster afgørelse fra Aalborg Kommune. Naturbeskyttelsesloven 3 NMK Stedangivelse adresse/by/område Kong Minos Vej, Gug Der er i alt truffet 14 afgørelser, hvoraf 8 sager er stadsfæstet 4 sager er afvist 2 sager er hjemvist til fornyet behandling. kl Side 363 af af 371

68 Punkt 21. Godkendelse af virksomhedsrapport By- og Landskabsforvaltningen pr. 31. maj By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Virksomhedsrapporten pr. 31. maj Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard og Rose Sloth Hansen var fraværende. kl Side 164 af af 371

69 Sagsbeskrivelse Sagen vedrører den tredje økonomiopfølgning på By- og Landskabsforvaltningens område i Som i de foregående år skal Virksomhedsrapporten godkendes i By- og Landskabsudvalget og derefter indgå i rapporteringen til Magistrat og Byråd. Der rapporteres om forventning om afvigelser i forhold til korrigeret budget fra udvalgene og samtidig redegøres for de handlinger, der iværksættes for at sikre budgetoverholdelse. Rapportering for By- og Landskabsforvaltningen bliver fremsendt til By- og Landskabsudvalget hver måned. Den ukommenterede Virksomhedsrapport pr. 31. maj forventes behandlet i Magistraten 20. juni Denne kommenterede rapportering behandles ikke i Magistraten, men rapporteringen indgår i halvårsregnskabet i august. Bilag: Virksomhedsrapport pr. 31. maj 2016 på By- og Landskabsforvaltningens område kl Side 265 af af 371

70 Bilag: By- og Landskabsudvalget Virksomhedsrapport, pdf kl Side 366 af af 371

71 Punkt 22. Drøftelse af budget på By- og Landskabsforvaltningens område By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets drøftelse materiale vedrørende budget Beslutning: Drøftedes Mariann Nørgaard og Rose Sloth Hansen var fraværende. kl Side 167 af af 271

72 Sagsbeskrivelse I forlængelse af budgetseminaret den 31. maj 2016 genoptages drøftelserne af budget på By- og Landskabsforvaltningens område. Drøftelsen vil have fokus på anlægsområdet. Næste budgetdrøftelse vil finde sted på mødet den 18. august kl Side 268 af af 271

73 Punkt 23. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Vindmølleplan. Akafa, Svenstrup. Grønttorvet. Program for parallelopdrag for Stigsborg Havnefront udleveret. Marshalls Allé, parkering. Mariann Nørgaard, Rose Sloth Hansen og Kirsten Algren var fraværende. kl Side 169 af af 171

74 Punkt 24. Eventuelt Beslutning: Asfaltoverkørsler ved Nyhavnsgade, Toldbod Plads. Cykelsti under Limfjordsbroen. Cykelsti ctr. cykelstistriber. Mariann Nørgaard, Rose Sloth Hansen og Kirsten Algren var fraværende. kl Side 170 af af 171

75 Punkt 25. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard, Rose Sloth Hansen og Kirsten Algren var fraværende. kl Side 171 af af 171