Nyt fra Pottemagerens Hus

Transkript

1 Nr. 3. sept Nyt fra Pottemagerens Hus Porkeri forår 2015 Og hold Herren din Guds forskrifter, så du vandrer på Hans veje og holder Hans anordninger, bud, bestemmelser og vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose lov, for at du må have lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for. 1. Kong. 2:3 Det lille skriftsted overfor er mit ønske, for det færøske folk og alle andre. Hilsen Else.

2 Mine veje er højt over jeres veje, og mine planer over jeres planer. (Esajas. 55:9) VÆGTERNE Lykkeskærvej Holsted SPAR NORD: Reg Konto: IBAN: DK BIC: SPNODK22 NORSK KONTO: (Moses): Tlf (Moses) (Else) Tlf (Else) Internet: BESTYRELSEN FOR VÆGTERNE Jan Sonesson, formand, Kolding Karl Gulløv, Kolding Moses Hansen, Aarø Georg Bertelsen, Horsens Lis Jensen, Kolding Christian Bredvig, Kibæk DAGLIG LEDER Moses Hansen Redaktør og Layout: Else Käs Vægternes arbejde drives ved frivillige Gaver. Tak til enhver glad giver. At tyde tiderne! Af Moses Hansen Som skrevet stå oven over, er Guds veje og planer højt over vore. Men det er muligt for os små mennesker at kende Guds veje og planer. Det er bl.a. lovet os i 1. Kor. 2:9, at Gud har beredt noget for dem, der elsker Ham, som ingen andre kan få del i. Selv i Gammel Testamente var der en stamme med stor indsigt. Der står i 1. Krøn. 12:33, Issakaritterne var kyndige i at tyde tiderne, så de vidste, hvad Israel havde at gøre. Det er, hvad vi har brug for netop nu. Flygtningebølgen fører til paniske indgreb, lappeløsninger og frygt hos vore ledere. Men ved vi som kirke og kristne, hvad vores rolle er i denne voldsomme tid? Næppe! Derfor må det være vores fælles mål at søge Gud, indtil vi kan tyde tiderne og vide, hvad vi skal gøre - inkl. os på Pottemagerens Hus. For vi har fået Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin Nåde har af planer for os. Side 2

3 Et kort referat fra min dejlige tur til Færøerne forår Det hele begyndte så godt. Jeg skulle afsted til Færøerne, min første tur derop. Jeg havde glædet mig rigtig meget. Vi var et lille Team, som kendte hindanden rigtig godt, nemlig Moses, Lars, Karen og så mig. Vi skulle naturligvis sejle, for vi skulle spare på pengene. Flybilletter er ret dyre. Men ak, vejret havde noget grimt for med os. Vi havde ellers bedt om godt vejr; men lige netop den bøn havde vores Far i himlen hvis ikke hørt, og måske dog! Da vi kom ombord på færgen, fik vi at vide, at der var blevet booket for mange passagerer til kahyt, så der var ikke nogen til os. Der stod vi. Karen sagde straks: Så må vi se, hvor vi kan være i nat på nogle sofaer. Men først skulle vi bede en bøn om, at der måtte blive en aflysning, så der var en kahyt til os. Derefter gik Karen og jeg i gang med at finde os en plads for natten. Det fandt vi; men da vi kom tilbage, fik vi den dejlige meddelelse, at der var lige blevet en aflysning på en kahyt til 4. Glade og taknemlige blev vi, og vi takkede vores Far i himlen for Hans hjælp. Så fik vi os indrettet og gik ovenpå for at sidde og strikke og nyde sejlturen; men ak, den glæde blev kort. Det varede ikke længe, før vi to kvinder kunne finde vore køjer, og der lå vi så i ca. 36 timer, til vi nåede Thorshavn. Søsyge er slem skal jeg hilse og sige. Vi blev indkvarteret som konger og dronninger hos Aasa og Kim Lützen. Vi blev så forkælede. Men for at sige det rigtig, så blev vi forkælede, overalt hvor vi boede, og vi boede en del steder. Det er noget, jeg har gemt i mit hjerte: Den gæstfrihed vi mødte overalt. Tusind tak til jer alle. For de, som ikke ved det, så består Færøerne af 18 beboede og en ubeboet ø. Men da vi havde været ca. 14 dage på Færøerne, ja så følte jeg, at jeg havde besøgt mindst 25 øer. Der var rigtig meget transport fra de ene ø til den anden, det både til lands og til vands. Til lands havde vi Lars, vores dejlige tekniker, som havde bilen med. Side 3

4 Lars kører meget sikker! Men han kører til gengæld også hurtigt, både forlæns og baglæns, uha. Men uden Lars og bilen, havde vi ikke haft mange muligheder på Færøerne. Jeg var på samtlige øer. Jeg siger jer, har I aldrig været på Færøerne, så hold en ferie deroppe. Det er der ingen, der vil fortryde. Naturen skal erfares, den kan ikke forklares. En ting mere, som jeg lærte på Færøerne, hvor godt det er i menigheder, hvor alle er ét. Jeg så, at det kan blive virkelighed. Et sådan sted er Guds nærvær helt fantastisk. Jeg kan næsten ikke beskrive alle de gode indtryk, jeg har fået på den tur. Men lige en lille morsomhed mere. Jeg fandt mit lille private Himmerige. Et lille hus så smukt der midt i den skønneste natur. Der boede Karen og jeg et par dage. Der tror jeg, et lille stykke af mit hjerte stadig er. Her står Karen foran huset Det jeg blev mest forbavset over, det var, da vi besøgte Gåse- dalen. Der var vi alle inviteret til en dejlig gang suppe i barndomshjemmet hos en fra menigheden i Thorshavn. Da vi kørte dertil, kom vi til en tunnel, som gik gennem bjerget, og jeg lagde mærke til, at der stod 1986 over tunnellen. Da vi var ankommet, spurgte jeg: Hvordan kom folk frem og tilbage før tunnellen? Jo! blev der svaret, da gik man over bjerget. Posten gik over tre gange i ugen, og alle kolonialvarer skulle hentes på den anden side af bjerget. Kvæget blev hejst op om sommeren fra skib, som kunne lægge til ved en stejl fjeldside. Der var også mejslet noget, der skulle gøre det ud for trin ned af fjeldsiden. Jeg var stum et stykke tid, og så var jeg på grådens rand. For det bjerg VAR HØJT OG STEJLT. Hvor mange liv det havde kostet, turde jeg ikke spørge om; men på den lille kirkegård, der var ved de ca. 12 huse, stod resterne af stenene over de døde. De havde boet hele deres liv der i største sparsomhed. Ja, det grænser til armod. Kirken havde fungeret som skole. Man skal se det for at forstå det. Det var en munter, og en lidt trist oplevelse, men jeg havde mange flere. Jeg kunne skrive sider om mine oplevelser på Færøerne, men det vil jeg skåne jer for. Side 4

5 Vejret på Færøerne er noget helt for sig selv. Solen kan skinne den ene dag, og den næste, ja så er der snestorm - selv midt i april måned. Det er ikke godt, for på den tid kommer de små lam til verden. Det er også helt specielt at opleve, hvor meget folk gør for deres får og lam. Jeg mødte en, som havde taget fri fra arbejde for at kunne passe på fårene, når de læmmede. Jeg fik også lov at holde sådan et lille lam. Er der noget så dejligt som nyfødte babyer og dyreunger. Jeg er måske lidt for mig selv, men somme tider tror jeg, at jeg holder mere af dyr end mennesker. Ja, alle gode oplevelser får ende på et tidspunkt, når man er på ferie. Men jeg glemmer aldrig mit dejlige møde med det færøske folk og naturen deroppe. Sejlturen hjem var ren nydelse, her lige et foto af Karen og jeg med strikketøj på vej hjem. Else Käs En tilsendt vittighed. Da en farmor havde fået Helvedesild, ville barnebarnet spørge, hvordan det gik. Nu havde denne lille pige fået at vide, at hun ikke måtte bande. Så hun spurgte: Hvordan går det med din røgede sild? Side 5

6 TAG SIDEN UD OG SÆT sept. Bøn og delvis Faste sept. Israelstævne med Vicktor Kalisher + Anne-Lise og Peter Madsen okt. Bøn og delvis faste. 30. okt nov. Bede stævne med Peter Tinggaard Kan du ikke være med alle dage til bøn og delvis faste, så kom de dage du kan. Hvis du kommer for en enkelt dag, men ønsker at spise med, så beder vi dig meld til i god tid, på grund af indkøb i køkkenet. Ring og bestil hos Else Tlf Mail: info@watchman.dk Husk! Hvis du har et vidnesbyrd eller andet, så send det til mig. Info@watchman.dk - eller Stenderupvej 10 A Føvling Hilsen Else Käs Side 6

7 DEN PÅ OPSLAGSTAVLEN!!!! Søndag på PH. Vi har søndag på PH i slutningen af hvert stævne om søndagen kl Kære venner! Ved stævnerne er der nogle, der har spurgt, om at få min vaffel opskrift. Jeg har lovet den, men ikke fået den givet. Jeg var lidt ked af, at jeg ikke havde holdt, hvad jeg lovede. Jeg spurgte Else, om den må komme i bladet, hvilket hun sagde ja til. Her kommer den: Vafler. 2 dl. mælk 275 g. mel 2 tsk. bagepulver 2,5 dl. vand 4 tsk. vanille 4 tsk. sukker 125 g. smeltet margarine 0,5 tsk. salt. Kærlig hilsen fra Karen. Side 7

8 RAPPORT FRA EN FERIETUR I NORGE af Uffe Nissen De danske turister var landet i Norge efter en kvalfuld sørejse på 5 timer over et stormende Skagerrak. Men 10 timers søvn på hotellet i Kristiansand gjorde underværker, og næste morgen fyldte vi en bus i højt humør og rullede nordpå til noget, der hed Dalen. Her ankom vi hen under aften, og der var virkelig tale om en dal. De skovklædte bjerge hævede sig dystert til begge sider. Kun helt oppe på toppen fangede de et skær af aftensolen. Selskabet var efterhånden i oprømt stemning; man sang norske sange til glæde for chaufføren og blev enige om at være dus. Rejselederen forkyndte med høj, gennemtrængende stemme, at hun hed Bertha. Nu skulle vi alle ud og strække benene og fodres af. Bertha skred scenevant foran og førte sin pludrende flok ind på et stort hotel af træ (alle huse heroppe var åbenbart af træ), som meget fantasifuldt var navngivet Hotel Dalen. Vi fik anvist værelser og besked på at være i spisesalen kl. 19; men allerede kl begyndte de første sultne turister at snige sig ind til bordet. Det var dog først ved at blive dækket af maleriske jenter (piger) i nationaldragter. Jeg tror, det var ved den lejlighed, Mortensen først begyndte at brokke sig. Omtalte Mortensen havde man hidtil rubriceret i kategorien tilfredse rejsende. Men noget må være gået helt i hårdknude for ham. For fra nu af dannede han ene mand en helt ny kategori, som uden overdrivelse kunne kaldes bestandig kværulerende rejsende. Han var ikke bare utilfreds, han var ligefrem krænket helt ind i sin inderste sjæl, og han blev det mere og mere, Side 8

9 som dagene skred. Hvorfor? Fordi man havde slæbt ham den lange vej over Skagerrak, bare for at vise ham en hel masse ting, som vi også havde i Danmark! Jamen, granit har vi da ikke, Mortensen, tog fru Hansen til genmæle; men Mortensen bed hende af med et hvast: Har Di aldrig væ t på Bornholm? Og brødet på bordet, som vi andre syntes var en charmerende mellemting af rugbrød og franskbrød, blev af Mortensen fastslået at være sigtebrød li som hjemme i Danmark, bare ikke nær så godt. Næste dag foretog vi en fjeldvandring under Berthas energiske førerskab. Den førte os af generationer tiltrampede stier til noget nær toppen af bjerget, hvor plantevæksten begyndte at blive sparsom. Heroppe lå en lille gammel hytte, hvor en ganske lille, meget gammel dame boede med sin lillebitte ældgamle søster. De var herlige. Ikke større end tobak for en skilling, de gik Mortensen til midt på livet. Det imponerede ham alligevel. Han måtte indrømme, at den slags dværge havde vi ikke hjemme i Danmark. Desværre blev de gode indtryk af disse seværdigheder i nogen grad svækket, da de i deres barnlige ligefremhed prikkede fru Hansen på maven og meddelte hende: Du er tykk å fett å ser godt ut! Man havde sans for god foderstand dér på stedet. Tredjedagen skulle vi ud og erobre resten af landet! Bussen fyldtes med forventningsfulde danske vikinger, og under afsyngelse af de traditionelle danske kamphymner som Sejle op af åen, Det var en lørdag aften osv. rullede vi ud i de tidligere danske provinser - for fru Hansens vedkommende fast besluttet på at få noget med hjem til riget igen. Hun var helt vild med granit. Vi kom til et rivende skumfyldt vandfald, der imponerede os alle. Selv Mortensen, der var blevet siddende i bussen, lod forhøre hvad det hed. Hyllandsfossen Nårh, Jyllandsposten, den kan vi få derhjemme for en tier. Ska`vi snart videre? Side 9

10 Det var forfærdeligt - og det skulle blive værre endnu. Du er tyk å fett å ser gott ut! var de gamle tvillinger mening om fru Hansen. Vi kom til Rjukan med tungtvands - fabrikken, skuepladsen for en af den norske modstandskamps største bedrifter under den tyske besættelse. Men Mortensen havde set filmen Kampen om det tunge vand derhjemme, så han fandt ingen grund til at stå ud af bussen. Vi kom til en 1000-årig smuk stavkirke, hvis historie vi undervejs fik fortalt, eller rettere råbt, af Bertha gennem motorlarmen og stenslag. Det var længe siden vi havde set asfalt på vejen. Jeg så Mortensen bevæge munden under hendes foredrag; men hans ord gik for evigt tabt, for ingen kunne høre dem. Omtalte kirke var bl.a. interessant derved, at der ikke var brugt eet eneste søm i den. Vi spurgte grinende Mortensen, om han ikke ville med ud og se en usømmelig kirke; men dem havde vi i hvert fald nok af derhjemme, sagde han. Han blev siddende. Vi kom op på højfjeldet, hvor luften var vidunderlig ren og kølig - og meget tyndere end nede i dalene, forklarede Bertha. Det fik Mortensen til at dreje om på hælen og gå tilbage til bussen, som han undtagelsesvis havde forladt. Jeg har ikke betalt for at få Side 10

11 fortyndet luft! snerrede han. Så kom vi endelig hjem til Dalen, trætte og tilfredse - undtagen én, som bare var træt. Mortensen var meget skuffet over at have kørt så længe og så langt uden at have set andet, end man kunne se derhjemme, og han udlod ikke under den forlorne hare med tyttebær syltetøj at give luft for denne skuffelse. Bertha var lidt nevøs for, at de opvartende jenters nationale følelser skulle blive krænkede, nordmænd og -kvinder er vist ret nærtagende på det punkt. Men den søde jente ved vores bord smilede bare og forklarede, at sådan noget har vi også heroppe. Så kom afrejsedagen, hvor vi ad snoede veje trillede ned til Kristianssand. Det var en rute, der nok kunne få det til at gibbe i en dansker fra det flade land. Jeg husker især, at vi kørte langs en stor sø, hvor vejen sine steder var sprængt gennem klippen - et imponerende vidnesbyrd om nordmændenes energi. Vi var da også alle sammen imponerede, selv Mortensen forklarede, hvor let den slags kunne laves, bare man havde dynamit nok. Over det urolige hav tog søvnens gud os i sine barmhjertige arme, så vi slap for igen at blive søsyge. Og da vi satte foden på fædrelandets jord, var alle glade og tilfredse, selv Mortensen troede vi da. Men mennesker er nu mærkelige, og kværulanter er helt ubegribelige. Da vi kørte gennem den vidtstrakte Rold Skov, var Mortensen faldet i snak med en mand fra Ålborg, og denne henkastede da denne bemærkning til den berejste Mortensen, at sådden en stor skov som denne her har I nok ikke hjemme i Århus, hva`ba`? Mortensen kastede et blik ud af vinduet. Det dèr? sagde han, det er ingenting - dem har de meget større oppe i Norge. Side 11

12 Afsender: Vægterne Lykkeskærvej 15,6670 Holsted Tak for din/jeres gave. Kære alle jer, som er så trofaste over for hvad der foregår på PH. Det gælder stævner, bøn og delvis faste, såvel som Web-TV. Dertil kommer, at vi ikke må glemme alle dem, der beder for PH og os, der arbejder der. Det kan godt være, I måske synes, det er noget, vi bare siger igen og igen; men NEJ, vi mener det fra et ærligt hjerte. For hvad var PH uden JER? Jeg sender her en helt speciel hilsen til det færøske folk. Mist ikke modet selv om de, der måske ikke tror så meget på Guds Ord, vandt en jordskredsejr til valget. Gud vil altid være hos dem, der tror. Må Hans velsignelse altid hvile på det kristne folk på Færøerne. Det samme gælder alle i vores eget land. Hold dig til Gud, og Han vil holde sig til dig. Guds ord vender aldrig tomt tilbage. Husk det. Håber at se mange af jer til stævnerne her i efteråret. Må Gud have nåde for vort land. Med kærlig hilsen fra Teamet på PH. Else Käs