Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien læremuligheder, kompetenceudvikling & innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien læremuligheder, kompetenceudvikling & innovation"

Transkript

1 Bilag Projektbeskrivelse for aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien læremuligheder, kompetenceudvikling & innovation

2 1. udkast af projektbeskrivelse udarbejdet af Linda Kragelund, adjunkt ph.d., Nationalt Center for Kompetenceudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet 2. udkast med bidrag af Tove Pank, klinisk uddannelseskoordinator, cand.cur., Psykiatrien Region Nord Anna Timmermann, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, cand.cur., Psykiatrien Region Midtjylland Annelene Altenburg Pedersen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MHH, Psykiatrien Region Midtjylland Tine Limkilde, koordinerende klinisk vejleder, MLP, Psykiatrien Region Hovedstaden Jane Pregaard, klinisk oversygeplejerske, cand.pæd.pæd., Psykiatrien Region Hovedstaden Anne Winkel, klinisk uddannelseskonsulent, Master i Social Integration, Psykiatrien Region Sjælland 3. udkast yderligere med bidrag af Lisbeth Hybholt, klinisk udviklingssygeplejerske, cand.cur., Psykiatrien Region Hovedstaden Bolette Holck, klinisk udviklingssygeplejerske, MVO, Psykiatrien Region Hovedstaden Karin Højen Johannesen, udviklingschef, MPA, Psykiatrien Region Hovedstaden Nete Maltha, vicedirektør, MPA, Psykiatrien Region Sjælland Endelig udgave Linda Kragelund, adjunkt ph.d., Nationalt Center for Kompetenceudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet 2

3 Indhold 1 Forskningsområde Formidling af evidensbaseret viden om læring i praksis Forskningens formål og forskningsspørgsmål Præcisering af aktører og teoretiske begreber - inklusions- og eksklusionskriterier Projektets mål, succeskriterier og forventede effekt Forskningsdesign Projektets faser og tidsplan Projektorganisering Forskningsmetode: datagenereringsteknikker og analysestrategi Budget og ressourceforbrug for projektet Referencer Appendiks Appendiks 1 - Tidsplan for projektet Appendiks 2 - Plan for arbejdsseminarer og for projektstyregruppens opgaver i den forbindelse Appendiks 3 - Budget og ressourceforbrug for projektet

4 1 Forskningsområde I 2006 offentliggjorde Kragelund resultater af et forskningsprojekt om sygeplejestuderendes læreprocesser under kliniske uddannelse i psykiatri (Kragelund 2006). Projektets fokuserede særligt på sygeplejestuderendes interaktion med psykiatriske patienter. Resultatet af undersøgelsen var en kategoriseringsmodel for studerendes læreprocesser i interaktion med psykiatriske patienter og en teori om ditto. Brug af modellen og teorien giver sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere (vejledere) mulighed for at fokusere på uudnyttede læremuligheder for studerende under den kliniske uddannelse. Ved at bruge modellen som et pædagogisk arbejdsredskab er det muligt at optimere læring i praksis (Kragelund 2006; Kragelund 2007). Set i et samfundsmæssigt perspektiv er det relevant at indføre kategoriseringsmodellen ved uddannelse af sygeplejestuderende under den kliniske uddannelse i psykiatri og somatisk, men også at anvende modellen ved uddannelse af f.eks. sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever i primær sundhedstjeneste (plejehjem og hjemmepleje). Det er hensigtsmæssigt, ikke mindst fordi studerendes og elevernes frafald på uddannelserne er stort, og det er et samfundsmæssigt problem (se f.eks. Pilegaard Jensen m.fl. 2006). Således er der allerede i dag mangel på sundhedspersonale, og tal viser at der i 2015 vil være stor mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse. Alene indenfor social- og sundhedsområdet vil der mangle ansatte (Madsen & Pedersen 2006; LO Ugebrev 2007). Regeringens Trepartsudvalg argumenterer for og fokuserer på, at en faktor der kan være med til at løse rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne indenfor sundhedssektoren er, at interessere sig for de uddannelsessøgendes læringsmiljø og gøre det så optimalt som muligt (Finansministeriet 2006). International forskning viser at sygeplejestuderende under deres kliniske uddannelse har behov for et støttende og omsorgsgivende læringsmiljø med kliniske vejledere der er interesserede i at vejlede og som påskønner de studerendes indsats. Et sådant læringsmiljø giver de studerende mulighed for det størst mulige læringsudbytte og for at nå målene for den kliniske uddannelse. Men forskning viser også, at de studerende ikke altid får deres behov imødekommet af de kliniske vejledere og at den kliniske uddannelsestid ikke altid bliver brugt effektivt (Chan 2002; Papp, Markkanan & Bonsdorff 2003; Pearcey & Elliott 2004). Desuden viser forskning at relationen mellem studerende og vejleder har betydning for kvaliteten af det kliniske læringsmiljø. Jo bedre relation, desto bedre læringsmiljø (Saarikoski & Leino-Kilpi 2002). I følge sygeplejestuderende er et godt klinisk læringsmiljø karakteriseret ved et godt samarbejde personalet imellem, en god atmosfære og ved, at studerende bliver set på som unge kollegaer. Desuden er et godt læringsmiljø, i de studerendes øjne, karakteriseret ved, at afdelingerne lever op til filosofien om god sygepleje, da det påvirker deres læring positivt (Papp, Markkanan & Bonsdorff 2003). Pearcey & Elliott har undersøgt hvilke faktorer, under den kliniske uddannelse, der har betydning for, om sygeplejestuderende vælger en sygeplejekarriere - implicit heri hvilken betydning læringsmiljøets har for det valg. Undersøgelsen viser bl.a., at sygeplejestuderendes 4

5 interesse for en sygeplejekarriere er direkte påvirket af deres observationer af de uddannede sygeplejersker og af sygeplejerskernes måde at forholde sig til dem på. De studerende, der deltog i undersøgelsen, følte, at de havde lært mere ved at se sygeplejersker udøve sygepleje, på en måde de ikke selv ønskede at gøre det på ("learning from the negative"), end via positive rollemodeller (Pearcey & Elliott 2004). Med henblik på at minimere problemer som beskrevet ovenfor og udvikle læringsmiljøet på de enkelte uddannelsessteder bliver det antaget, at Kragelunds evidensbaserede kategoriseringsmodel kan bruges som et lærings- og undervisningsredskab i klinisk uddannelse af sygeplejestuderende. Antagelsen er, at brug af kategoriseringsmodellen for det første kan være med til at skærpe både de studeredes og de kliniske vejlederes opmærksomhed på kollektivt ikke-bevidste læreprocesser 1 i relation til de studerendes professionelle socialisering 2 og deres ageren i pseudo-hverdagslivsaktiviteter 3. For det andet at brug af modellen kan hjælpe studerende og vejledere til at få det mest og bedst mulige ud af de læremuligheder for studerende, der er på et givet uddannelsessted (Kragelund 2006; Kragelund 2007). Ved at arbejde med at afdække kollektivt ikke-bevidste læremuligheder og omdanne dem til bevidste læremuligheder, vil de kliniske vejledere have mulighed for at udvikle deres kompetence som vejledere. Det vil de, fordi en af forudsætningerne for at kunne afdække ikkebevidste læreprocesser og udnytte dem bevidst er, at man som professionel kan se læremuligheder i rutinemæssige handlinger og holdninger, der indgår i at udøve professionen (Jarvis 1999). 1.1 Formidling af evidensbaseret viden om læring i praksis I formidlede Kragelund resultaterne af sit forskningsprojekt til en bred kreds af kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige sygeplejersker m.fl. rundt om i Danmark. Der var stor interesse for kategoriseringsmodellen, særligt i relation til, hvad der i modellen bliver be Kollektivt ikke-bevidste læreprocesser er læremuligheder for studerende, som hverken de eller det uddanne de personale er opmærksomme på. Det er ofte læremuligheder, der drejer sig om uskrevne normer- og-regler, der gælder i en konkret kontekst og om holdninger til patienter, pårørende, psykisk sygdom m.v. Karakteristisk for kollektivt ikke-bevidste læreprocesser er også, at de ofte er indlejret i handlinger og holdninger bag handlinger, der er rutine for det uddannede personale. Handlinger og holdninger, der er blevet så meget rutine for de professionelle, at de ikke længere stiller spørgsmål ved dem, men udfører dem på en taget-for-givet måde (ritualiserede eller fremmedgjorte) I professionel socialisering ligger, at sygeplejestuderende tilegner sig feltets uskrevne normer-og-regler samt holdninger Pseudo- hverdagslivsaktiviteter er aktiviteter, der ligner hverdagslivets, men ikke er det, p.g.a. deres psykiatriske kontekst. Eksempler er at købe ind, lave mad, dække bord, spise frokost/middag, drikke kaffe, sidde i en dagligstue og småsnakke, gå tur, spille diverse spil o.s.v. Kragelunds forskning viste, at studerende ofte får sådanne opgaver tildelt alene sammen med patienter, og at både studerende og deres vejledere tager det for givet, at sådanne aktiviteter er rutine for de studerende, og derfor ikke ser dem som læremuligheder. Men projektet viste, at de studerendes hverdagsviden ikke slår til i den slags aktiviteter, at de ofte kommer til kort i dem og ikke kan håndterer dem, hvilket resulter i, at de f.eks. umotiveret forlader en situation, begår fejl i situationen eller der opstår kommunikationsbreakdown mellem den studerende og patienten - men vel at mærke ofte uden at den studerende er klar over, at han eller hun er i en ikke-rutine situation, i en situation med disjuncture 5

6 nævnt "kollektivt ikke-bevidste" læreprocesser, herunder læreprocesser i relation til de studerendes professionelle socialisering og pseudo-hverdagslivsaktiviteter. Nogle uddannelsesansvarlige sygeplejersker m.fl. gav udtryk for, at de var interesserede i at afdække uudnyttede læremuligheder på de kliniske uddannelsessteder, m.h.p. at skabe mulighed for at optimere studerendes læring. Der opstod en ide om at gennemføre et landsdækkende forskningsprojekt, der bygger videre på den viden og indsigt Kragelunds projekt gav. På den baggrund er det hensigten at regionale psykiatriske sygehuse og Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet v/linda Kragelund adjunkt, ph.d. sammen gennemfører et forskningsprojekt. 2 Forskningens formål og forskningsspørgsmål Som beskrevet i det foregående er det et uddannelsesmæssigt problem, at læringsmiljøet i relation til uddannelse af sygeplejestuderende indenfor sundhedsvæsnet lader noget tilbage at ønske. Bl.a. eksisterer der uudnyttede læremuligheder for sygeplejestuderende på psykiatriske uddannelsessteder, specielt i relation til de studerendes professionelle socialisering og deltagelse i pseudo-hverdagslivsaktiviteter. Forskningens formål er at afdække og beskrive uudnyttede læremuligheder ved de centre/sygehuse/distrikter/hovedfunktionsområder, der deltager i projektet, med henblik på at udvikle læringsmiljøet og udnytte allerede eksisterende læremuligheder. I sammenhæng hermed vil Kragelunds kategoriseringsmodel (Kragelund 2006; Kragelund 2007) blive implementeret i klinisk uddannelse af sygeplejestuderende. Modellens begreber vil blive præciseret og videreudviklet, og nye begreber vil evt. blive udviklet. Formålet med forskningen er også, at de kliniske vejledere udvikler deres vejlederkompetencer, herunder bliver i stand til at afdække og udnytte eksisterende læremuligheder i relation til de studerendes professionelle socialisering og ageren i pseudo-hverdagslivsaktiviteter. Det vil bl.a. sige, at vejlederne udvikler kompetencer til at afdække kollektivt ikke-bevidste læreprocesser. Med andre ord, at de udvikler kompetence til at se læremuligheder (disjuncture) i forhold til handlinger og holdninger bag handlinger, der er rutine for dem. Endelig er formålet at evaluere, hvilke konsekvenser det har haft at implementere kategoriseringsmodellen i uddannelse af sygeplejestuderende i relation til at 1. udnytte de eksisterende læremuligheder i praksis 2. optimere de studerendes læring 3. udvikle de kliniske vejlederes kompetencer som vejledere 4. udvikle uddannelsesstedernes (arbejdspladsernes) læringsmiljø 5. (videre)udvikle begreber om klinisk læring (læring i praksis). På baggrund af ovenstående lyder forskningsspørgsmålene A. Hvilke kollektivt ikke-bevidste læremuligheder i relation til de sygeplejestuderendes professionelle socialisering og ageren i pseudo-hverdagslivsaktiviteter eksisterer på de kliniske uddannelsessteder, der deltager i forskningen? B. Hvilken betydning har implementering af et lærings- og undervisningsredskab - en 6

7 kategoriseringsmodel for studerendes læreprocesser - i den kliniske, psykiatriske uddannelse for sygeplejestuderende: 1. for optimering af de studerendes læring i praksis i relation til professionel socialisering og ageren i pseudo-hverdagslivsaktiviteter? 2. for udvikling af de kliniske vejlederes kompetencer som vejledere, herunder for deres kompetence til at identificere og omdanne kollektivt ikke-bevidste læremuligheder til kollektivt bevidste læremuligheder samt udnytte dem i uddannelse af studerende? Hvilke kompetencer kræver det af de kliniske vejledere at identificere og udnytte de kollektivt ikke-bevidste læremuligheder, og hvordan påvirker arbejdet med kategoriseringsmodellen de kliniske vejlederes udvikling af kompetence til at se læremuligheder i relation til handlinger og holdninger bag handlinger, der er rutine for dem i deres professionelle praksis? 3. for de kliniske uddannelsessteders læringsmiljø? C. Hvordan kan den faglige terminologi til at beskrive læring i praksis præciseres og (videre)udvikles - så der bliver udviklet et fag-sprog, som kliniske vejledere og sygeplejestuderende kan bruge i deres daglige arbejde? Forskningens resultater vil blive formidlet i artikler, populære såvel som videnskabelige. Desuden vil viden, der bliver skabt i projektet, blive formidlet til en bredere kreds af kliniske vejledere m.fl. via temadage gennemført af projektstyregruppens medlemmer. Endeligt vil forskningens resultater blive formidlet via internationale konferencer. 2.1 Præcisering af aktører og teoretiske begreber - inklusions- og eksklusionskriterier Aktører i projektet - klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig sygeplejerske De personer, der på forskellige organisatoriske niveauer varetager opgaver i relation til klinisk uddannelse af sygeplejestuderende i psykiatri, bliver betegnet forskelligt i Regionerne. I projektet her bliver en person, der varetager "bedside" vejledning af sygeplejestuderende benævnt klinisk vejleder 4. Den kliniske vejleder spiller en hovedrolle i den sygeplejestuderendes kliniske undervisningsforløb - er den røde tråd. Vedkommende har et godt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen som helhed og megen indsigt i de psykiatrirelevante semestre/moduler 5. En person der arbejder med den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen på et overordnet og koordinerende niveau bliver i projektet betegnet som uddannelsesansvarlig sygeplejerske Betegnelsen "klinisk vejleder" indgår ikke i selve teksten i Bekendtgørelse (BEK) om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af 24. januar 2008 (Undervisningsministeriet 2008), men betegnelsen bruges i den nationale studieordning, der er bilag 2 i BEK I projektet er det ikke afgørende, om de kliniske vejledere har 1/6 pædagogisk diplomuddannelse eller ej Stillinger med overordnede og koordinerende funktioner har forskellige betegnelser rundt om i landet. F.eks. uddannelsesansvarlig sygeplejerske, uddannelseskoordinator, uddannelseskonsulent, klinisk sygeplejelærer, udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Sidstnævnte betegnelse bruges, da nogle stillinger også 7

8 Da et af projektets hovedformål er, at kliniske vejledere udvikler deres kompetencer som vejledere, kan det i nogle organisationer være relevant at udviklingssygeplejersker indgår i projektet på lige fod med de uddannelsesansvarlige sygeplejersker (bliver en del af projektstyregruppen). Sygeplejestuderende Det er ikke afgørende, hvilken studieordning 7 de studerende følger, og hvilket semester/modul i uddannelsen de studerende er på, da fokus i projektet i højere grad er udvikling af de kliniske vejlederes kompetence end de studerendes læring. Klinisk uddannelsessted Et klinisk uddannelsessted er et afsnit/en afdeling, der underviser sygeplejestuderende i klinisk psykiatrisk sygepleje. Alle typer afsnit/afdelinger kan indgå i projektet, da uddannelsesopgaven alle steder er den samme, selvom vilkårene kan være forskellige. Vejledningskompetence (kompetence som klinisk vejleder) I projektet vil der blive udviklet en teoretisk tilgang til kompetencebegrebet. Desuden vil det blive afdækket (via analyse af data), hvilke kompetencer, de kliniske vejledere må have for at kunne afdække kollektivt ikke-bevidste læremuligheder i relation til professionel socialisering og pseudo-hverdagslivsaktiviteter og omdanne dem til kollektivt bevidste læreprocesser samt udnytte dem i uddannelse af sygeplejestuderende. Projektet bygger på en antagelse om at kompetenceudvikling er kontekstbundet (Ellström 1992; Lave & Wenger 2003; Wenger 1998). Læringsmiljø Der vil blive udviklet en teoretisk tilgang til læringsmiljø knyttet til klinisk uddannelse af sygeplejestuderende. Desuden vil det blive afdækket (via analyse af data), hvilke faktorer der har betydning for udvikling af et læringsmiljø, hvor kollektivt ikke-bevidste læreprocesser bliver identificeret og omdannet til kollektivt bevidste læremuligheder, der bliver udnyttet i uddannelse af sygeplejestuderende. Projektet bygger på en antagelse om at læreprocesser kan være både individuelle (f.eks. Jarvis 1999) og kollektive (f.eks. Lave & Wenger 2003; Wenger). Psykiatrisk sygepleje Forskningen bygger ikke på en særlig referenceramme i forhold til synet på psykiatrisk sygepleje. Det betyder, at det enkelte sygehus/den enkelte institution kan indgå i projektet uanset sygeplejefaglig referenceramme. indeholder en klinisk udviklingsdel. Til de overordnede stillinger er ofte knyttet et krav om en videregående akademisk uddannelse på master- eller kandidatniveau. Betegnelsen uddannelsesansvarlig sygeplejerske er valgt, fordi det umiddelbare indtryk er, at den er meget anvendt 7 Studerende, der følger enten en dansk eller en grønlandsk studieordning, kan indgå i projektet. M.h.t. til danske studieordninger kan der både blive tale om studieordninger fra 2001 og fra 2008 (studerende, der følger den nationale studieordning fra 2008, kommer tidligst i psykiatri fra efteråret 2009) 8

9 2.2 Projektets mål, succeskriterier og forventede effekt Projektets mål: - at et evidensbaseret lærings- og undervisningsredskab - en kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser (Kragelund 2006; Kragelund 2007) er blevet imple menteret i klinisk psykiatrisk uddannelse af sygeplejestuderende - at begreber i kategoriseringsmodellen er blevet præciseret og videreudviklet, og at der evt. er blevet udviklet nye begreber til beskrivelse af studerendes læreprocesser under klinisk uddannelse - at der er blevet udviklet et fag-sprog som kliniske vejledere og sygeplejestuderende kan bruge i deres daglige arbejde/kliniske uddannelse - at der er udviklet viden om, hvilke kompetencer kliniske vejledere må have for at de kan identificere kollektivt ikke-bevidste læreprocesser og udnytte dem i uddannelse af sygeplejestuderende, samt at de kliniske vejledere har udviklet sådanne kompetencer - at læringsmiljøet på arbejdspladser/uddannelsessteder, der deltager i forskningen, er blevet udviklet - at sygeplejestuderendes læring under klinisk uddannelse i psykiatri er blevet optimeret, da uudnyttede læremuligheder er taget i brug - at kliniske vejledere fastholdes i arbejdet, fordi de via projektet opnår større arbejdsglæde og føler sig bedre rustet til opgaven som vejledere - at sygeplejestuderende fastholdes i sygeplejerskeuddannelsen. Projektets effekt: - at kliniske vejledere systematisk udnytter de læremuligheder, der eksisterer på det konkrete uddannelsessted/i den konkrete afdeling i relation til sygeplejestuderendes professionelle socialisering og ageren i pseudo-hverdagslivsaktiviteter - at kliniske vejledere udvikler deres kompetencer som vejledere i relation til at kunne facilitere et læringsmiljø hvor kollektivt ikke-bevidste læreprocesser bliver afdækket og omdannet til kollektivt bevidste læremuligheder samt udnyttet i klinisk uddannelse af sygeplejestuderende - at læring i praksis bliver optimeret, fordi kollektivt ikke-bevidste læremuligheder bliver kollektivt bevidste og bliver udnyttet i uddannelse af sygeplejestuderende - at uddannelsesstedernes læringsmiljøer bliver udviklet til gavn for både studerende, det uddannede personale og patienter ("ånden" i institutionerne i forhold til innovation, læring og udvikling). Når vejlederne bliver klædt bedre på til at være vejledere, vil det påvirke læringsmiljøet i positiv retning - at kliniske vejlederes udvikling af vejledningskompetencer gør dem bedre i stand til at facilitere et læringsmiljø, der fastholder studerende i uddannelse - at forskningen på sigt får positiv effekt på rekruttering af sygeplejersker til psykiatrien. Hvis de studerende har haft en lærerig og god klinisk uddannelsesperiode i psykiatrien, er der chance for, at de søger arbejde der efter endt uddannelse - at der (videre)udvikles et fag-sprog/en faglig terminologi til at beskrive læring i praksis. Et fag-sprog, som kliniske vejledere og sygeplejestuderende kan bruge i deres daglige arbejde. 9

10 Projektets succeskriterier - at forskningens formål og mål er blevet indfriet - at institutioner i alle fem regioner deltager i forskningen - at Kragelunds kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser er implementeret på uddannelsessteder, der deltager i forskningsprojektet - at begreber i kategoriseringsmodellen er blevet præciseret og videreudviklet, og at der er (videre)udviklet et fag-sprog/en faglig terminologi til at beskrive læring i praksis. Et fagsprog, som kliniske vejledere og sygeplejestuderende kan bruge i deres daglige arbejde - at der er udviklet viden om, hvilke kompetencer det kræver af kliniske vejledere at kunne udvikle et læringsmiljø, hvor kollektivt ikke-bevidste læremuligheder bliver afdækket og udnyttet i uddannelse af sygeplejestuderende, samt at kliniske vejledere, der har deltaget i forskningen, har udviklet sådanne kompetencer - at viden genereret i projektet er spredt til de øvrige psykiatriske uddannelsessteder i Danmark - at sygeplejestuderende, der starter deres kliniske uddannelse i psykiatri også fuldfører den - at der ikke er noget frafald - at projektstyregruppen (se afs. 3.2 Projektets organisering) har skrevet en populær og en videnskabelig artikel, hvori viden fra aktionsforskningen bliver formidlet - at projektstyregruppen har afholdt en landsdækkende temadag, hvor forskningens resultater er blevet formidlet til regionale psykiatriske institutioner i Danmark - at repræsentanter for projektstyregruppen har formidlet forskningens resultater på en international konference. 3 Forskningsdesign Projektet bliver organiseret som aktionsforskning. Karakteristisk for aktionsforskning er et ønske om at mindske gabet mellem teori, forskning og praksis. Det søges bl.a. imødekommet via samarbejde mellem forskere og praktikere. I aktionsforskning bliver der fokuseret på problemer i praksis, udvikling og ændringer i praksis samt på at udvikle teori og forfine eksisterende teori (Holter & Schwartz-Barcott 1993). I aktionsforskningsprojektet her indgår uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere ved regionale psykiatriske institutioner samt Linda Kragelund, adjunkt, ph.d., NCK ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Aktionsforskningsdesignet vil styrke samspillet mellem de regionale psykiatriske institutioner og NCK/DPU. Projektet indeholder potentiale i relation til innovation indenfor den offentlige sektor, særligt medarbejderdreven innovation, idet de psykiatriske institutioners ansatte deltager i at gennemføre projektet. Det er et uopdyrket område, hvad angår innovation. 10

11 3.1 Projektets faser og tidsplan Der findes mange udgaver af aktionsforskning. Forskningen er karakteriseret ved cirkel- eller spirallignende processer, og består overordnet af fem faser. De er 1. afdække problem 2. planlægge aktion 3. implementere aktion 4. evaluere aktionen 5. læring og udvikling af teori (Holter & Schwartz-Barcott 1993; Hyrkäs 1997). Projektet er planlagt til at vare 3 år, og bliver gennemført fra ultimo 2008 til ultimo 2011 (Appendiks 1: Tidsplan for projektet), og det har 6 faser: 1. indgå aftaler mellem regionale psykiatriske institutioner og NCK om at gennemføre projektet, herunder videreudvikle første udgave af projektbeskrivelsen til der er udbredt enighed blandt de deltagende parter om, hvad der skal undersøges ( arbejdsgruppe nedsat ) 2. beskrive og afdække uudnyttede læremuligheder i relation til professionel socialisering og pseudo-hverdagslivsaktiviteter via fokusgruppe-interview med de kliniske vejledere der deltager i projektet (de bliver planlagt og gennemført af repræsentanter for projektstyregruppen) (ultimo 2008/primo 2009) 3. implementere kategoriseringsmodel for læreprocesser i klinisk uddannelse af studerende. På en temadag vil kliniske vejledere m.fl. blive introduceret til at arbejde med kategoriseringsmodellen (bliver gennemført af Linda Kragelund) (primo 2009). Kategoriseringsmodellen bliver herefter implementeret på to hold studerende. De sygeplejestuderende vil blive introduceret til kategoriseringsmodellen af uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere (2009). De kliniske vejledere skriver logbog over deres vejledning af studerende i relation til kategoriseringsmodellen og de kliniske vejledere observerer hinanden som vejledere. Observatørerne tager feltnotater i relation til en observationsguide (2009). Inden da udvikler projektstyregruppen en guide til logbogsnotater og en observationsguide. På et arbejdsseminar for kliniske vejledere, vil de blive introduceret til at arbejde med redskaberne. Arbejdsseminaret bliver planlagt og gennemført at repræsentanter for projektstyregruppen (2009). 4. analyse af data I denne fase analyseres data. Det drejer sig om data fra fokusgruppe-interview med kliniske vejledere om kollektivt ikke-bevidste læremuligheder, de kliniske vejlederes logbogsnotater og deres feltnotater fra observation af hinanden. Repræsentanter for projektstyre- 11

12 gruppen laver den første foreløbige analyse af data i relation til projektets forskningsspørgsmål. Projektstyregruppen præsenterer den foreløbige analyse på et arbejdsseminar for både projektstyregruppen og projektarbejdsgrupperne - på arbejdsseminaret fortsættes analysen i fællesskab ( ). 5. evaluering af hvilken konsekvens implementering af kategoriseringsmodellen i uddannelse af sygeplejestuderende har haft for a. udnyttelse af de eksisterende læremuligheder i praksis b. optimering af de studerendes læring c. udvikling af de kliniske vejlederes kompetencer som vejledere d. uddannelsesstedernes (arbejdspladsernes) læringsmiljø e. (videre)udvikling af begreber om klinisk læring. Det undersøges via fokusgruppe-interview med de kliniske vejledere (hvordan har deres oplevelse af at arbejde med kategoriseringsmodellen været i forhold til punkt a-d). Fokusgruppe-interviewene bliver planlagt og gennemført af repræsentanter for projektstyregruppen, der også analysere data. Analyse af data vil vise, i hvilken grad begreber/fag-sprog til at beskrive/tale om klinisk læring/læring i praksis er blevet udviklet. Udviklingen af begreber/fagsprog vil blive beskrevet i en videnskabelig og en populær artikel (punkt e) (2011). 6. videnspredning og formidling af projektets resultater og viden via populære og videnskabelige artikler, temadage og internationale konferencer - repræsentanter for projektstyregruppen (2011). 3.2 Projektorganisering Projektet er organiseret i en projektstyregruppe og i lokale projektarbejdsgrupper. De lokale projektarbejdsgrupper bliver eventuelt forankret i Regionernes lokale forskningsenheder. Organiseringen indebærer i sig selv videnspredning, da de deltagende institutioner, bl.a. på arbejdsseminarer, får mulighed for at formidle viden, genereret i projektet, til hinanden. Projektstyregruppe Projektstyregruppen består af 1-2 repræsentanter fra hver af de deltagende sygehuse/enheder og NCK. Styregruppemedlemmerne er uddannelsesansvarlige sygeplejersker, der repræsenterer hele den deltagende organisation og har mandat fra deres sygehus- og/eller afdelingsledelse til at træffe beslutninger i forhold til forskningsprojektet. De skal på forhånd have aftalt vilkårene for deltagelse i projektstyregruppen med deres sygehus-/afdelingsledelse. 12

13 Formand for styregruppen er projektleder Linda Kragelund, adjunkt ph.d., fra NCK ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Projektlederen er ansvarlig for at indkalde til møder i projektstyregruppen. Projektstyregruppen er ansvarlig for - planlægning og gennemførelse af temadage/arbejdsseminarer - at fastsætte en overordnede tidsramme for implementering af "Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser" og generering af data via fokus-gruppe interview, de kliniske vejlederes observation af hinandens vejledningspraksis og de kliniske vejlederes skrivning af logbog over egen vejledningspraksis - udarbejdelse af interviewguides, observationsguides og retningslinjer for skrivning af logbog - planlægning og gennemførelse af fokus-gruppe interview - analyse af data - publicering og formidling af forskningens resultater - at de lokale projektarbejdsgruppers spørgsmål, overvejelser, forslag med mere bliver taget op i projektstyregruppen og at styregruppens beslutninger bliver bragt tilbage til de lokale projektarbejdsgrupper - at løse problemstillinger og opgaver, der opstår ad hoc. Projektstyregruppen mødes ca. 3 gange om året, efter behov. Lokale projektarbejdsgrupper Der nedsættes lokale projektarbejdsgrupper på hvert af de deltagende sygehuse/enheder. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, der er medlem af projektstyregruppen, er formand 8. De øvrige medlemmer er de kliniske vejledere, der deltager i projektet. De lokale projektarbejdsgrupper er selvstyrende indenfor rammerne af projektet. Det er de uddannelsesansvarlige sygeplejerskers ansvar at indkalde til møder i de lokale projektarbejdsgrupper og at sikre at data via observation og skrivning af logbog bliver genereret i forhold til de tidsrammer, der bliver fastsat af projektstyregruppen. De lokale projektarbejdsgrupper er ansvarlige for - at beslutte hvilke kliniske vejledere, der skal observere hinandens vejledningspraksis - at bestemme, indenfor en af projektstyregruppen nærmere fastsat tidsramme, hvilke to hold sygeplejestuderende "Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser" skal implementeres på - at generere data - at sørge for at empiri vedrørende observation og logbogsskrivning bliver sendt elektronisk til NCK - at holde involverede afsnits- og afdelingsledelser orienterede om projektets forløb og resultater. Mødefrekvensen i de lokale projektarbejdsgrupper kan besluttes lokalt, men der holdes minimum 2 møder om året. Desuden kan de lokale projektarbejdsgrupper evt. etablere interne 8 Hvis der deltager mere end 1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske pr. sygehus/enhed, bestemmes det lokalt, hvem der skal være formand for den lokale projektarbejdsgruppe 13

14 journalgroups, og formidle viden om projektet på f.eks. lokale symposiedage, nationale og internationale konferencer m.v. Projektstyregruppen og de etablerede lokale projektarbejdsgrupper bør som et minimum - mødes når projektet initieres og afsluttes. Forskningsprojektets forankring i sygehusene Det foreslås at forskningsprojektet bliver lokalt forankret i de enkelte regioners/sygehuses forskningsenhed. Det vil for det første være med til at sikre at forskningen ikke bliver et "enkeltmandsforetagende" for de uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere der deltager - at de enkelte aktører har et sted i organisationen at spejle sig som "praktikerforskere" (Jarvis 1999). For det andet vil det være med til at sprede forskningstænkning i organisationen (f.eks. hvis forskningsenheden arrangerer temadage både for de direkte involverede aktører og for andre ansatte i organisationen, hvor spørgsmål om forsknings-projektet kan blive drøftet). For det tredje vil forankring af aktionsforskningsprojektet i de lokale forskningsenheder være med til at fremme tværfaglig forskning. 4 Forskningsmetode: datagenereringsteknikker og analysestrategi Datagenereringsteknikker Fokusgruppe-interview Projektstyregruppens medlemmer gennemfører to typer af fokusgruppe-interview med de kliniske vejledere, der deltager i projektet. Den ene type har til formål at afdække kollektivt ikke-bevidste læreprocesser 9 på de kliniske uddannelsessteder, der indgår i forskningen (ved projektets start). Den anden type har til formål at afdække de kliniske vejledernes erfaringer med at arbejde med kategoriseringsmodellen i relation til forskningsspørgsmålene (ved projektets afslutning). Logbogsskrivning De kliniske vejledere skriver logbog over deres erfaringer med at arbejde med kategoriseringsmodellen i relation til forskningsspørgsmålene. Projektstyregruppen er ansvarlig for at udarbejde en ramme for de kliniske vejlederes logbogsskrivning. Direkte observation De kliniske vejledere observerer hinandens praksis i relation til rollen som vejledere ud fra en observationsguide. Hver klinisk vejleder observerer en anden klinisk vejleder i 2 x 2 gange 10 (i relation til hvert af de 2 hold studerende, hvor kategoriseringsmodellen for sygeplejestuderendes læreprocesser anvendes i de studerendes kliniske uddannelse) Få større/afdække mere viden om de kollektivt ikke-bevidste læremuligheder i forhold til de sygeplejestuderendes professionelle socialisering og ageren i pseudo-hverdagslivsaktiviteter, end den der blev genereret i Kragelunds forskning (Kragelund 2006) "Gange" vil blive nærmere defineret af projektstyregruppen 14

15 Vejledere ansat i samme center/sygehus/distrikt/hovedfunktionsområde observerer hinanden. Konkret hvem der skal observere hvem, bliver afgjort i den enkelte projektarbejdsgruppe - altså lokalt. Det vurderes, at de fordele der er ved at observere i egen organisation er større end ulemperne. F.eks. er det en fordel at de kliniske vejlederes kompetenceudvikling, og den viden der i øvrigt bliver genereret i projektet, vil blive kontekstbunden. Derved bliver den meningsfuld for den enkelte. Andre fordele er økonomiske og praktiske. At observere hinandens praksis lokalt vil kræve mindre koordination, end at gøre det i en fremmed organisation. Desuden vil der ikke være transportudgifter og de tidsmæssige udgifter vil blive mindre. Arbejdsseminarer Arbejdsseminarer af forskellig art er et væsentligt element i forskningens design, da det er her en del af de kollektive forsknings- og læreprocesser vil komme til at foregå, og her en del af videnspredningen vil finde sted. En foreløbig plan over temadage er i appendiks 2. Her er også en foreløbig oversigt over projektstyregruppens opgaver. Analysestrategier På nuværende tidspunkt i udvikling af projektet er det vanskeligt at tage stilling til hvilke analysestrategier, der vil være hensigtsmæssige at benytte. Overordnet set kan det være konstruktivt både at bruge deduktion, induktion og abduktion. Fokus-gruppeinterview Data fra de to typer af fokus-gruppeinterview kan f.eks. analyseres i forhold til de temaer, der indgår i interviewguidene (deduktion) og med henblik på meningskondensering og meningskategorisering som beskrevet af Kvale (Kvale 2007). Data kan også analyseres ved brug af induktion med mulighed for at udvikle temaer og mønstre, der udspringer af data (er ikke beskrevet i interview-guides), eller via tillempet brug af grounded theory (primært induktion). Observation og logbøger Data fra observation kan analyseres i forhold til de temaer, der kommer til at indgå i observationsguiden, og data fra logbøger kan analyseres i forhold til de temaer, der kommer til at indgå i vejledningen til at skrive logbog (deduktion). Begge typer af data kan analyseres med henblik på meningskondensering og meningskategorisering (Kvale 2007). De kan også analyseres ved brug af induktion med mulighed for at udvikle temaer og afdække mønstre, der udspringer af data (som ikke er beskrevet i observationsguiden og i vejledningen til at skrive logbog), eller via tillempet brug af grounded theory (primært induktion). 15

16 5 Budget og ressourceforbrug for projektet Projektet er planlagt til at vare 3 år. Det vil strække sig over Ressourceforbruget er delt op i et decentralt og et centralt forbrug. Det decentrale forbrug vedrører det anslåede tidsforbrug pr. klinisk vejleder og pr. uddannelsesansvarlig sygeplejerske, samt udgifter i forbindelse med arbejdsseminarer/temadage. Det centrale forbrug vedrører projektledelse, forskning, drift og administration, herunder ansættelse af en forskningsassistent/administrativ medarbejder og en medarbejdet til at transskribere fokusgruppe interview. Budgettet bygger på følgende præmisser - de anslåede 6 arbejdsseminarer/temadage er obligatoriske for de kliniske vejledere og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker - udgifterne til arbejdsseminarer/temadage holdes så lavt så muligt ved at anmode de deltagende centre/sygehuse/distrikter/hovedfunktionsområder om at stille lokaler til rådighed og ved at holde udgifter til forplejning så lavt som muligt (afholdes decentralt) - udgifter til transport i forbindelse med arbejdsseminarer/temadage og anden aktivitet (bl.a. møder i projektstyregruppen) afholdes decentralt (excl. den projektansvarlige/forsker(e), der må påregne forholdsvis stor rejseaktivitet i relation til projektet). Psykiatrien i regionerne er organiseret forskelligt. Derfor er prisen for at deltage fastsat i forhold til antallet af deltagere i projektet. Prisen pr. deltagende enhed (én enhed = 1-2 uddannelsesansvarlige sygeplejersker kliniske vejledere) er i alt kr. fordelt på 4 rater og over 4 år ( ). Prisen dækker de ydelser, der er beskrevet i appendiks 3 og fremgår af budgetarket sidst i appendikset. Samlet set er det anslåede tidsforbrug for de deltagende parter: - pr. klinisk vejleder 15 dage - pr. uddannelsesansvarlig sygeplejerske 45 dage - for projektleder og forsker(e) ansat ved NCK i alt 415 dage - for administrativ(e) medarbejder(e) ansat ved NCK i alt 140 dage. Derudover anslås det at kostprisen pr. klinisk vejleder pr. arbejdsseminar/temadag vil være 100 kr. Den afholdes decentralt. Forskningsdesignet betyder, at det er nødvendigt, at den enkelte organisation minimum deltager med 1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske og 2 kliniske vejledere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er medlem af projektstyregruppen og leder af den lokale projektarbejdsgruppe. De kliniske vejledere er medlem af den lokale projektarbejdsgruppe. 11 I nogle organisationer vil det være relevant at inddrage udviklingssygeplejersker 16

17 Det vil sige, at den enkelte organisations tidsmæssige investering minimum er i alt 75 dage (1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske (45 dage) + 2 kliniske vejledere (30 dage)). Ved deltagelse med 2 uddannelsesansvarlige sygeplejersker + 10 kliniske vejledere, bliver den tidsmæssige investering 240 dage. 17

18 6 Referencer Chan, Dominic S. K. (2002): Associations between students' learning outcomes from their clinical placement and their perceptions of the social climate of the clinical learning environment. I: International Journal of Nursing Studies 39: Elsevier Science Ltd. Elltröm, Per-Erik (1992). Kompetens, utbilding och lärande i arbejtslivet. Probelm, begrepp och teoretiska perspektiv. Stockholm: Publica Finansministeriet (2006). Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet- rapport fra Trepartsudvalget. Sammenfatning. København: Schultz Grafisk Holter I. M. & Schwartz-Barcott D. (1993). Action research: what is it? How has it been used and how can it be used in nursing? I: Journal of Advanced Nursing 18: Hyrkäs K. (1997). Can action research be applied in developing clinical teaching? I: Journal of Advanced Nursing 25: Jarvis, Peter (1999). The Practitioner-researcher - Developing Theory from Practice. San Francisco: Jossey- Bass Publishers Kragelund, Linda (2006). Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderendes læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Kragelund, Linda (2007). Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser - et arbejdsredskab for studerende og deres kliniske vejledere. København: Forskningsprogrammet Kompetenceudvikling i et livslangt perspektiv, under Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Psykiatrien Region Sjælland Kvale, Steinar (2007). InterView - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003). Situeret Læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag LO Ugebrev (2007). Omsorgspersonale bliver stærkt eftertragtet. I: Madsen, Martin; Frederik I. Pedersen (2006). Mangel på uddannede på fremtidens arbejdsmarked. København: Arbejderbevægelsens erhvervsråd Papp, Inkeri & Markkanan, Marjatta & Bonsdorff, Mikaela von (2003). Clinical environment as a learning environment: student nurses' perceptions concerning clinical experience. I: Nurse Education Today 23(4): Elsevier Science Ltd. Pearcey, Patricia A. & Elliott, Barbara E. (2004). Student impressions of clinical nursing. I: Nurse Education Today 24: Elsevier Ltd. Pilegaard Jensen, Torben m.fl. (2006). Sygeplejerskeuddannelsen - de studerendes vurdering og frafald. København: AKF forlaget Saarikoski, Mikko & Leino-Kilpi, Helena (2002). The clinical learning environment and supervision by staff nurses: developing the instrument. I: International Journal of Nursing Studies 39: Elsevier Science Ltd. Undervisningsministeriet (2001). Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, BEK nr. 232 af 30. marts København: Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24. januar København: Undervisningsministeriet Wenger, Etienne (1998). Communities of Practice. learning, Meaning and Identity. Cambridge University Press 18

19 7 Appendiks Appendiks 1 - Tidsplan for projektet Projektet bliver gennemført i perioden Planens detaljeringsgrad falder, jo længere ud i fremtiden, der er tale om. Planen vil blive uddybet og justeret under processen. De første 8 måneder af 2008 er brugt til at få projektet etableret projektetablering - udarbejde endelig projektbeskrivelse - projektgruppe af søge fonde - Linda Kragelund er i gang anden halvdel - indgå formel kontrakt om samarbejde - Linda Kragelund har holdt informationsmøder om projektet med potentielle deltagere rundt om i landet - udarbejde temaguide til fokusgruppeinterview med kliniske vejledere om uudnyttede læremuligheder - repræsentanter for projektstyregruppe - udarbejde koncept for arbejdsseminarer (gøre planlægningen så enkel så mulig) - repræsentanter for projektstyregruppe - starte med at gennemføre fokusgruppe-interview om uudnyttede læremuligheder med kliniske vejledere - repræsentanter for projektstyregruppe første halvdel - fortsætte med at gennemføre fokusgruppe-interview om uudnyttede læremuligheder med kliniske vejledere - repræsentanter for projektstyregruppe - afholde arbejdsseminar for kliniske vejledere om kategoriseringsmodel, der skal implementeres i uddannelse af sygeplejestuderende - Linda Kragelund - analyse af data fra fokusgruppeinterview - repræsentanter for projektstyregruppen - implementere kategoriseringsmodel i uddannelse af sygeplejestuderende - uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere - arbejdsseminar hvor for kliniske vejledere, hvor der arbejdes med spørgsmål i forbindelse med at skrive logbog og observere hinandens praksis - repræsentanter for projektstyregruppe planlægger og gennemfører - kliniske vejledere genererer data via logbogsnotater og observation af hinandens vejlederpraksis anden halvdel - kliniske vejledere fortsætte med at generere data - repræsentanter fra projektstyregruppen fortsætter med at analysere data fra fokus-gruppe interview - arbejdsseminar for kliniske vejledere om dilemmaer og udfordringer ved at observere hinandens praksis og skrive logbog over egen vejlednings praksis - repræsentanter for projektstyregruppen planlægger og gennemfører 19

20 - starte analyse af data fra logbøger og observationer - repræsentanter for projektstyregruppen første halvdel - fortsætte analyse af data fra logbøger og observationer - repræsentanter for projektstyregruppen anden halvdel - arbejdsseminar for kliniske vejledere, hvor projektstyregruppen fremlægger de første analyser af data bliver fremlagt og hvor alle arbejder videre med analysen - repræsentanter for projektstyregruppen planlægger og gennemfører dagen - evaluering af konsekvenser af tiltag via fokusgruppe-interview med kliniske vejledere (udvikling af vejledningskompetencer og læringsmiljø) - repræsentanter for projektstyregruppen første halvdel - analyse af data fra fokus-gruppe interview vedr. evaluering - repræsentanter for projektstyregruppen - starte med at skrive videnskabelig og populær artikel om resultater/indsigter/viden projektet har skabt - repræsentanter for projektstyregruppen anden halvdel - spredning af viden og formidling af resultater via populær og videnskabelig artikel, samt på temadag og via deltagelse i en international konference - repræsentanter for projektstyregruppen. 20

21 Appendiks 2 - Plan for arbejdsseminarer og for projektstyregruppens opgaver i den forbindelse Plan for arbejdsseminarer Tema Hvornår Hvor For hvem? Planlæggere kategoriseringsmodel januar 2009 Et sted - samlet kliniske vejledere projektstyregruppe observation og logbog maj 2009 Jylland & Sjælland kliniske vejledere projektstyregruppe dilemmaer og udfordringer efterår 2009 Jylland & Sjælland kliniske vejledere projektstyregruppe ved at generere data første analyser af efterår 2010 Jylland & Sjælland kliniske vejledere projektstyregruppe data fremlægges og der bliver arbejdet videre med dem på dagen hvor er vi på vej forår 2011 Jylland & Sjælland kliniske vejledere projektstyregruppe hen? Formidling af resultater efterår 2011 Et sted - samlet projektstyregruppe & projektarbejdsgrupper samt andre projektstyregruppe Foreløbig plan for punkter for møder i projektstyregruppe (der kan være flere punkter på et møde) Tema Hvornår Hvor Planlæggere udarbejde guide til fokusgruppe-interview om uudnyttede læremuligheder oktober 2008 Risskov projektstyregruppe planlægge arbejdsseminar om kategoriseringsmodel planlægge arbejdsseminar om observation og logbog + analyse af fokusgruppeinterview planlægge arbejdsseminar om dilemmaer og udfordringer ved at generere data analyse af data (alle typer) planlægge arbejdsseminar om foreløbige analyser planlægge arbejdsseminar om foreløbige resultater planlægge teamdag om endelige resultater o.s.v. oktober 2008 Risskov projektstyregruppe forår 2009 forår 2009 forår 2010 forår 2010 efterår 2010 forår 2011 projektstyregruppe projektstyregruppe projektstyregruppe projektstyregruppe projektstyregruppe projektstyregruppe 21

22 Appendiks 3 - Budget og ressourceforbrug for projektet Nedenfor følger en oversigt over den mængde af tid, som det forventes at uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere, samt den projektansvarlige, forskere og administrative medarbejdere skal bruge til at gennemføre forskningsprojektet. Sidst i bilaget er en oversigt over projektets budget. Projektet strækker sig over 4 år ( ). Klinisk vejleder aktivitet tidsforbrug i dage kommentarer Deltage i 2 fokusgruppe interview ½ dag på egen arbejdsplads á 2 timer - et første år og sidste år Møder i projektarbejdsgruppe. Ca. 1½ dag på egen arbejdsplads 6 møder á 2 timer i alt 12 Deltage i 6 obligatoriske arbejdsseminarer/temadage 6 dage primært udenfor egen arbejdsplads fordelt på Observere en kollegas vejledningspraksis 5 dage på egen arbejdsplads 2 x 2 gange + skrive observationer på computer Skrive logbog i forbindelse med 1 dag på egen arbejdsplads vejledning af studerende fra to hold (udd.perioder på 10 uger) - 15 min./ugt. i 20 uger = 5 timer. Foregår i 2009 I alt dage pr. klinisk vejleder Antallet af møder i de lokale projektarbejdsgrupper bestemmes lokalt De kliniske vejledere vil primært skulle bruge tid på projektet i

23 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske aktivitet tidsforbrug i dage kommentarer Udarbejde guides til 2 fokusgruppe interview. 2008/2009 og dag foregår primært udenfor egen arbejdsplads Gennemføre 2 fokusgruppe interview 2 dage på egen arbejdsplads /2009 og 2011 analysere data fra fokusgruppe interview. Vil forgå løbende 5 dage forgår individuelt og kollektivt i projektstyregruppen Planlægge arbejdsseminarer. Vil foregå løbende 2 dage foregår primært udenfor egen arbejdsplads Gennemføre arbejdsseminarer 6 dage udenfor egen arbejdsplads Analysere data fra observationer og logbøger 15. Vil foregå løbende 14 dage foregår individuelt og kollektivt i projektstyregruppen Møder i projektstyregruppen. 6 6 dage udenfor egen arbejdsplads møder á 1 dag Planlægge og gennemføre møder i 2 dage på egen arbejdsplads de lokale projektarbejdsgrupper. 6 møder á 2 timer + 1 time til planlægning pr. møde 16 Opgaver i relation til formidling af forskningens resultater 7 dage være med til at skrive videnskabelig og populær artikel, planlægge og deltage i temadag, lave paper/poster og deltage i international konference I alt 45 dage Tanken er at den enkelte uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan melde ind på opgaver, vedkommende har lyst til at arbejde med. D.v.s. at ikke alle arbejder med alle punkter. Det anslåede tidsforbrug er et gennemsnit pr. uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tanken er at der lokalt gennemføres to fokusgruppe interview med de kliniske vejledere (se pkt. 4 Forskningsmetode: datagenereringsmetoder og analyseteknikker i projektbeskrivelsen) - interviewere/moderatorere er den lokale uddannelsesansvarlige sygeplejerske og i nogle tilfælde den projektansvarlige fra NCK Mængden af data er afhængig af, hvor mange kliniske vejledere, der deltager i projektet. Tilsvarende vil tidsforbrug til analyse afhænge af mængden af data Jvf. note 12 23

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Status for perioden 01.10.08-30.09.11 BILAG

Status for perioden 01.10.08-30.09.11 BILAG Aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien - læremuligheder, kompetenceudvikling & innovation Status for perioden 01.10.08-30.09.11 BILAG Psykiatrisk Center København Psykiatrisk

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Analyse af logbøger i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien

Analyse af logbøger i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien Analyse af logbøger i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien Kliniske vejlederes "AHA-oplevelser" ved brug af Vindmøllemodellen 3. delanalyse af Anne Elisabeth Rasmussen, klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Gitte Sylvester adjunkt cand,cur Anette

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien'

Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien' 07.02.11 Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien' Analyse af kliniske vejlederes observationer af hinandens vejledningspraksis Kliniske vejlederes vejledning af sygeplejestuderende

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen Samarbejdsstruktur for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen verion: feb..2007 Indholdsfortegnelse: Forord/formål... side 3 Indledning... side

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen i Randers VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Analyse af 1. fokusgruppe interview i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien

Analyse af 1. fokusgruppe interview i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien 02.06.10 Analyse af 1. fokusgruppe interview i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien Kliniske vejledere i spændingsfeltet mellem sygeplejestuderende, kollegaer i praksisfællesskabet,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politikpapir for veterinæruddannelsen

Den Danske Dyrlægeforenings politikpapir for veterinæruddannelsen Den Danske Dyrlægeforenings politikpapir for veterinæruddannelsen 1 1. Uddannelsens mål og niveau Formålet med uddannelsen er beskrevet i studieordningen 1 for veterinæruddannelsen Det er et krav at uddannelsen

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere