Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt
|
|
- Sara Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt 1
2 Indholdsfortegnelse Innovation og samskabelse... 3 IT i et fagdidaktisk perspektiv... 5 Læringshorisonter i eksterne læringsrum... 7 Specialiseringsmodul Svømmelæreruddannelse og Førstehjælpeskursus
3 Innovation og samskabelse Specialiseringsmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet På mange skoler oplever lærerne, at mange elever falder fra i udskolingen. De bliver skoletrætte og synes, at undervisningen er spild af tid. Dette er i skarp modsætning til regeringens og samfundets ambition om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og at flere skal gennemføre en længerevarende videregående uddannelse. I fordybelsesmodulet Ungdomspædagogik i praksis vil vi arbejde med forklaringer på problematikken, vi vil arbejde med, at deltagerne selv er med til at udvikle løsningsforslag, og vi vil organisere undervisningen i tæt samarbejde med skoler, der arbejder med ungdomsgruppen. Kompetenceområder og mål Fordybelsesmodulet kan ses og gennemføres i relation til alle læreruddannelsens øvrige fag Modulets vidensgrundlag Ungdom i historisk-, samtids- og fremtidsperspektiv. Ungdomsbegrebet, ungdomsforskning og unges selvforståelse. Ungdommens udviklingsprocesser (biologiske og psykologiske). Socialisering og Identitetsudvikling. Kvalificering og selvdannelse. Passager og overgange individuelt, kulturelt og institutionelt Ungdomsdidaktisk metodeudvikling. Kompetenceudviklingsteorier. Vejledning af unge i relation til det almene udviklingsperspektiv. Kreativitet, innovation og pædagogisk design Dreng/pige problematik Modulets videns- og færdighedsmål Deltagernes udvikler deres kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere ungdomspædagogiske læreprocesser. Vidensmål: Den studerende har viden om: ungdomskulturelle passager og transformationer ungdomspædagogiske udviklingsprocesser kreativitet, æstetiske læreprocesser og praktisk/musisk virksomhed kønsforskelle i ungdomsårene Færdighedsmål: Den studerende kan: Udvikle ungdomsdidaktiske metoder Etablere kompetenceudviklingsmiljøer for og med unge. Ungdomspædagogisk iværksættelse og pædagogisk projektledelse Analysere ungdomspædagogiske udfordringer 3
4 Arbejdsformer i modulet Alle studieaktivitetsmodellens 4 kategorier vil bringes i anvendelse i forløbet. Arbejdsformerne vil variere fra læreroplæg over studiegruppearbejde til projektgennemførelse og samarbejde med skoler. Evaluering af modulet Evalueringen i modulet opfattes som en proaktiv proces, hvor videnproduktion og dokumentation er et væsentligt element i deltagernes læreprocesser - viden opfattes som mere end faktaviden Modulet afsluttes med at deltagernes projekter fremlægges på en Ungdomspædagogisk messe (i aula eller auditorium). Modulets relation til praksis Forslag til samarbejdspartnere: Vandel Efterskole, Ungdomscenter Vejle, Jelling Friskole og Bredagerskolen 4
5 IT i et fagdidaktisk perspektiv Specialiseringsmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder du didaktisk og metodisk med, hvorfor og hvordan du kan bruge it og digitale medier i undervisningen. Du beskæftiger dig bl.a. med, hvordan it og digitale læremidler kan skabe nye betingelser for undervisning og læring, indhold og form, erkendelse og formidling i dit/dine undervisningsfag herunder hvordan it i undervisningen kan understøtte elevers forskellige læringsforudsætninger. Du eksperimenterer fagligt og didaktisk med forskellige it-værktøjer så som: hjemmesider, videoproduktion og andre andre former for optagelser web2.0-teknologier (blogs, wiki s osv.) fagspecifikke it-værktøjer. hardware og programmer til præsentationer (f.eks. brug af interaktive tavler). Yderligere: Du tilegner dig teoretisk og metodisk indsigt i at analysere og vurdere undervisnings- og læringspotentialet i it-teknologier/redskaber og digtitale læremidler, samt til hvad, hvordan og hvorfor de kan anvendes i dit/dine undervisningsfag. Du beskæftiger dig med it s potentialer som redskab kommunkation, skabelse og deling af viden. Du studerer it-didaktisk design og udarbejder et fagligt eller tværfagligt didaktisk reflekteret undervisningsforløb, hvori informationsteknologien har en central placering. Forløbet afprøves i praksis med efterfølgende skriftlig refleksion. Kompetenceområder og mål som modulet giver den studerende mulighed for at arbejde uddybende med: Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag og dig mulighed for at fordybe dig i kompetencemål fra ét eller flere fag i et it-teknisk og didaktisk perspektiv. Af de enkelte fags modulbeskrivelser fremgår it-didaktiske og -tekniske viden og færdigheder, den studerende skal opnå i de pågældende fag. Dette modul sigter på, at den studerende didaktisk og teknisk tilegner sig både generelle og dyberegående kompetencer til at integrere it i undervisningen. Du tilegner dig generelle og fagspecifikke kompetencer inden for it-didaktisk design, der er relevante, når du bruger it og digitale læremidler i din planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulets vidensgrundlag 5
6 Pædagogiske og didaktiske teorier, der kan anvendes i refleksion af it i undervisningen Forskningsbaseret viden om it og digitale læremidlers potentialer i undervisningen It-teknisk viden om it og digitale læremidler Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan It-didaktik og it-didaktisk design generelt og specifikt knyttet til den studerendes undervisningsfag It-værktøjer og digitale læremidler Differentiering af undervisningen med brug af it Undervisningsdesign med brug af it og af digitale læremidler Didaktisk reflekteret udvælge og konkretisere læringsindhold, tilrettelægge aktiviteter og undervisningsforløb, der understøttes af it og digitale læremidler anvende og analysere it-værktøjer og digitale læremidler gennem brug af relevant it tilrettelægge undervisning, der tilgodeser elevers forskellige læringsforudsætninger Integrere digitale læremidler i undervisningen og fremstille motiverende og aktiverende digitale læremidler Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del finder du en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Fremlæggelse af et didaktisk begrundet undervisningsforløb, hvori it og et eller flere digitale læremidler indgår som centrale redskaber (evt. afprøvning i praksis) Godkendelse af en række studieprodukter, der demonstrerer færdigheder indenfor modulets forskellige områder, samt dokumenterer opfyldelse af deltagelspligt. Modulets relation til praksis Der skal arbejdes med it og digitale læremidler i en skolekontekst eller andre samarbejdspartnere (fx museer) 6
7 Læringshorisonter i eksterne læringsrum Specialiseringsmodul, 10 ETCS-point. Foregår i foråret 2017 sammen med pædagogstuderende Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler, hvordan man kan inddrage eksterne læringsmiljøer som resurse såvel i undervisning, i grundskolens fag som læringsrum i andre pædagogiske institutioner. I modulet arbejdes i aktive læringsfællesskaber, praktisk og teoretisk med eksemplariske tematikker, som medvirker til at styrke og fastholde evne og interesse for at udforske og fordybe sig i temaer og problemstillinger i relation til natur, kultur og samfund i forhold til dannelse og læring i skoler og institutioner. Udgangspunkter kan være grønne læringsrum, som skolehaver og sansehaver, natur- og udeskoleundervisning og aktiviteter. Samarbejde med eksterne aktører fx videncentre, interesseorganisationer, erhvervsliv, museer og lærer og pædagogprofessionen er centralt. Desuden opøves praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt arbejde med henblik på at opleve med alle sanser, fortolke oplevelser og skabe grobund for læreprocesser, der fremmer mulighed for entreprenørskab og innovation. I samarbejde med professionsfeltet fokuseres der på at udvikle læringsrum og undervisning, der udfordrer evnen til at forholde sig aktivt og reflekterende til udfordringer som professionsudøver og erkende handlemuligheder i situationen. Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag + Lærerens Grundfaglighed modul 2, 3 og 6 + Pædagogens grundfaglighed, alle specialiseringsretninger samt Pædagoguddannelsens projektspor. Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere læring, trivsel og udvikling i forhold til børn, unge og voksne i udelæringsrum og læringsrum udenfor klasseværelset. Der arbejdes med ledelse af læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og faglige kompetencer samt til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i forhold til dette læringsrum. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for modulet bygger dels på national og international forskning og teoridannelse, dels på praksisbaseret erfaring og viden. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål Har viden om pædagogik og didaktik i relation til læring og undervisning i uderum Har viden om lokalsamfundets aktører og muligheder indenfor natur, kultur og samfund. Har viden om innovative processer med Færdighedsmål Kan beskrive, analysere og anvende pædagogik og didaktik i relation til læring i uderum Kan indgå i samarbejder med skole, institutioner og lokalsamfund Kan gennemføre eksperimenterende 7
8 deltagelse af forskellige aktører og kan indgå i samarbejder med henblik på at få synergi mellem skole, institution og lokalsamfund Har viden om æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen. Har viden om læring og dannelse, fortolkninger heraf og mennesket som et reflekteret kritisk vælgende orienteret individ med etiske intentioner undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab. Kan arbejde pædagogisk, didaktisk, praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt med relevante indholdsområder Kan håndtere og indgå i undervisnings- og læreprocesser i det anderledes læringsrum på et begrundet og reflekteret grundlag Arbejdsformer i modulet 10 ECTS point fordelt efter studieaktivitetsmodellen. Undervejs i modulet arbejdes der bl.a. med udvikling af konkrete udendørsrum for læring, trivsel og udvikling evt. i samarbejde med professionsfeltet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Lærer- og Pædagoguddannelsen i UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af fordybelsesmodulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Modulgodkendelse I modulet arbejdes med et udviklingsprojekt med afsæt i modulets videns- og færdighedsmål og med plads til den enkelte studerende og gruppens valg af aktiviteter indenfor disse. Aktiviteterne i projektet vil have karakter af undersøgelse, idearbejde (idegenerering, udvælgelse, udvikling og beskrivelse) og evt. afprøvning af enkeltelementer i udviklingsfasen. Projektet er bygget op over leverancer, - alle leverancer i projektet skal til sidst finpudses, samles og afleveres til modulets undervisere. Projektmaterialet skal præsenteres og formidles ved modulgodkendelse. Kriterier for godkendelse af modulet Aktiv deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af det afsluttende studieprodukt / projekt. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen Modulets relation til praksis Modulets overordnede mål er at understøtte den studerendes fordybelse i, hvordan lærere eller pædagoger i praksis kan arbejde med læring, trivsel og udvikling i eksterne læringsrum. Opnåelse af modulets videns- og færdighedsmål understøttes gennem forskellige typer af inddragelse af praksis eksempelvis: Arbejde med cases. Fokus på studiegruppe-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. Observation og analyser af konkrete, pædagogiske kontekster. Projektarbejde. 8
9 Specialiseringsmodul Svømmelæreruddannelse og Førstehjælpeskursus Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder de studerende med svømmelæreruddannelsen og nærmiljøet muligheder. De studerende opnår kompetencer, der sætter dem i stand til: At undervise børn i skolen i svømning, At undervise i og varetage grundlæggende 1. hjælp i skolen, herunder hjertestarterkursus At undervise i aktiviteter i vand At erhverve Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve - Til indholdsområderne vil de studerende anvende digitale teknologier. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges fysiske, motoriske og kognitive udvikling og læring med særlig fokus på elementet vand og de sikkerhedsmæssige aspekter af undervisning i og på dette element. Derudover udgør forskning, erfaringer og refleksioner over vandaktiviteter i idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Anvendelse af digitale teknologier inddrages. Modulets kompetenceområder og kompetencemål 1, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter i, på og med vand fagbegreber af relevans for undervisning i aktiviteter i og på vand og sikkerhedsmæssige aspekter forbundet hermed. betydningen af anvendelse af elementet vand i forskellige pædagogiske sammenhænge. sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter i forhold til at integrere elementet vand i undervisningen elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i, på og med vand. analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori samt vejlede i forhold til de sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med det at undervise i og på vand. Demonstrere og anvende praktiske færdigheder indenfor vandaktiviteter, førstehjælp og sikkerhed i forskellige pædagogsike sammenhænge. planlægge og gennemføre undervisning i og på vand på en sikkerhedsmæssige forsvarlig måde. planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning iindenfor vandaktiviteter, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i 9
10 begrundelser for aktiviteter i og på vand i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau fællesskabet udvikle og anvende bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt i og på vand. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og på vand, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Der evalueres gennem afvikling af de beskrevne prøver indenfor de to indholdsområder. Kriterier for godkendelse af modulet Fuld mødepligt for godkendelse af modulet. (Alle skal deltage på førstehjælps- og hjertestarter kursus for at kunne bestå modulet.) At den studerende gennemfører og består svømmelæreruddannelsens prøvekrav, og at den studerende består grundlæggende kursus i førstehjælp. (Se svømmelæreruddannelsens krav). Bestå svømmelærerpraktikopgaven Modulets relation til praksis Modulet tilknyttes klasser i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Førstehjælpskursus i relation til Svømmelæreruddannelsen Som led i Svømmelæreruddannelsen skal de studerende have et førstehjælpskursus og hjertestarterkursus. Hvad: Hvorfor: Hvordan: Målet er at de studerende får et førstehjælpskursus og hjertestarterkursus. Som led i Svømmelæreruddannelsen er det obligatorisk, at de studerende skal have førstehjælpskursus og hjertestarterkursus. Gennemførsel af ASF førstehjælpskursus- og hjertestarterkursusindhold. Fuld mødepligt = 80% tilstedeværelse, på nær Førstehjælpskursus og hjertestarter, hvor alle skal være der100%. 10
Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereModulbeskrivelser for fordybelsesmoduler. Læreruddannelsen i Jelling 2014-2015
Modulbeskrivelser for fordybelsesmoduler Læreruddannelsen i Jelling 2014-2015 1 Indholdsfortegnelse Dansk i praksis... 3 Young learners... 9 Ungdomspædagogik i praksis... 11 Inklusion i et fagdidaktisk
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs mereFælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019
Fælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019 Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling Læreruddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stationsvej 4. 7300 Jelling Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereFormål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereSpecialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt
Specialiseringsmoduler 2017-2018 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Hvordan skaber vi mening? Undervisning i det 21. årh.... 3 Musik i skolen... 5 Teknologiforståelse -
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereStudieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)
Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 8 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)...
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereKR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereForløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen
Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen Nedenstående forløbsbeskrivelse tager udgangspunkt i beskrivelsen af professionssporet, samt trainee-pædagoguddannelsen. Det vil blive justeret
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs merePædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen
2018 Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskolen KP 2018-08-06 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs merePædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser
Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik,
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereModulbeskrivelser Pædagoguddannelsen i Odense
Indhold Oversigt over moduler, ECTS samt eksamen/prøve... 2 Modulbeskrivelse modul 1... 3 Modulbeskrivelse modul 2... 5 Modulbeskrivelse modul 3... 7 Modulbeskrivelse modul 4... 9 Modulbeskrivelse modul
Læs merePædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen
2016 Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC 2016-09-05 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og
Læs mereKristendomskundskab/religion
Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mere