Træf med fokus på flyvesikkerhed

Transkript

1

2 Træf med fokus på flyvesikkerhed Et halvt hundrede privatpiloter fik lørdag den 28. august rig mulighed for at deltage i forskellige øvelser med fokus på sikkerhed. Som et led i arbejdet med at forbedre flyvesikkerheden holdt SLV i samarbejde med flysikpiloter fra hele landet og Rådet for Større Flyvesikkerhed arrangementet "Flysiktræf". Træffet er tænkt som et tilbagevendende forum, hvor piloterne kan få ny viden, afprøve egne erfaringer og færdigheder kombineret med socialt samvær i en god atmosfære. Håbet er øget flyvesikkerhed. Af Tina Larsen, SLV Baggrunden er alvorlig: I år har vi registreret alt for mange havarier med dødelig udgang, og det er derfor vigtigt, at det fortsat er vores fælles mål - hvad enten det er som myndighed, organisation, klub eller pilot - at vi via en konstruktiv dialog, undervisning og træning kan skabe opmærksomhed og en positiv udvikling, når det drejer sig om holdningen til flyvesikkerhed. Helt tilbage i slutningen af 2001 tog SLV, unioner, organisationer og klubber indenfor privatflyvningen initiativ til at starte en dialog om flyvesikkerhed. Dialogen blev taget op med baggrund i SLVs strategiske mål om at nedbringe antallet af havarier og hændelser indenfor den private luftfart. I 2002 førte det til fødslen af flysikpilotprojektet med deltagelse af piloter fra langt de fleste flyveklubber rundt om i landet. I flysikpilotprojektet mødes piloterne med SLV og andre myndigheder med relation til flyvning flere gange om året, hvor flysikpiloterne tager initiativ til at fokusere på emner i relation til de ting, som de oplever i deres klubber. SLV har sat handling bag ordene fra de løbende møder i flysikpilotprojektet ved at skyde en ny strategi i gang, der skal sikre praktiske aktiviteter for privatpiloterne i de næste tre år. SLV håber, at man med dette arrangement kan få sat øget fokus på sikkerheden. Og samtidig håber SLV, at flysiktræffet i de næste par år vil etablere sig som et attraktivt supplement for piloterne til at få ny viden indenfor de mange forskellige emner, som har med flyvesikkerhed at gøre", siger luftfartsdirektør Kurt Lykstoft Larsen. SLV og de øvrige involverede har ladet sig inspirere af det norske GAP-program, som bygger på at aktivere den enkelte pilot i praktiske øvelser i relation til sikkerhed. Programmet er tilpasset til danske forhold, og gruppen har valgt i år - at kalde tiltaget for Flysik 2004, hvor mindst 20 landinger om året og deltagelse i et årligt flysiktræf har været hjørnestenen. Programmet for næste år vil gå under navnet Flysik 2005, og vil fortsat omfatte landinger og deltagelse i et flysiktræf. Formålet er at få piloterne til at færdes mere sikkert i luften og på jorden - for at undgå uheld. Selve træffet skal gøre piloterne opmærksomme på risikoelementerne før, under og efter en flyvning. En pilot skal altid være på forkant med situationen, have den fornødne viden og erfaring og løbende kunne træffe de rigtige beslutninger for at undgå at bringe sig selv og andre i farlige situationer. De 20 landinger indenfor en given periode skal sikre, at piloten opretholder et vist erfaringsniveau. Med et årligt flysiktræf ønsker vi på ingen måde at gå andre arrangører i bedene, og det er vores opfattelse, at det ofte er de samme piloter, der deltager ved de etablerede arrangementer og konkurrencer, mens det for os var og fremover vil være ambitionen, at flysiktræffet er et attraktivt tilbud for en langt bredere skare af piloter. Heldigvis så vi rigtig mange nye piloter ved flysiktræffet, siger Henrik Sandum, luftfartsinspektør i SLV. I dette indstik til OY-SIK 4/2004 har vi samlet en række artikler fra træffet på Sydfyns Flyveplads, Læs mere om det første flysiktræf, der bestod sin prøve med ug og pil opad, mens svaret på, om håbet om øget flyvesikkerhed kan indfries, det blæser i vinden endnu. 2 Flysiktræf

3 Åbning af træffet Det er mig en stor glæde at byde jer velkomne her til Sydfyns Flyveplads. Jeg håber, at I har haft en god tur hertil, og at I må bruge dagen på at dygtiggøre jer som piloter med fokus på flyvesikkerhed. Man kan vel aldrig træne nok med at forbedre sine egne færdigheder, og jeg synes, at det er glædeligt, at SLV og Rådet for Større Flyvesikkerhed ikke blot sidder med hænderne i skødet, men arbejder for at forbedre sikkerheden. Med ønsket om at dette træf bliver flyvende og vellykket, erklærer jeg hermed arrangementet for åbent, siger Knud Albertson fra Svendborg Kommune. Claus Bak Petersen fra Rådet for Større Flyvesikkerhed overrækker stafet i form af en propel til Knud Albertson fra Svendborg Kommune. DMI: Garant for godt vejret Af Søren Brodersen, DMI Det var en mørk og stormfuld nat... Nå ja, - måske var det ikke ligefrem nat, og måske stormede det ikke særligt meget, men mørkt var det weekenden før FLYSIKTRÆFFET på Tåsinge. Jeg skulle lave en lang udsigt - syv dage frem - for træffet, og det så skummelt ud. Denne dag, syv dage før, stod voldsomme vandbomber med torden over landet, og mine tanker gik til Henrik Sandum, som i næsten et år har arbejdet med planlægning af træffet på Tåsinge. I blind tillid til mine (og vores) evner, havde han valgt den 28. august og resten, - ja det var så op til os FLYSIK-meteorologer at få til at falde på plads. Vi ville så nødigt svigte, men her syv dage før, så det ud til at tilstrømningen af varm og instabil luft skulle afløses af mere almindelig Nordsø-luft og nogle "almindelige" byger. Inden denne luftmasse kunne komme ind, skulle en koldfront passere, og der var lidt usikkerhed om, hvornår på lørdagen det skulle ske. Blev det for sent til, at arrangementet kunne gennemføres? Som de følgende dage skred frem, så det efterhånden ud til at denne front skulle passere tidligt om lørdagen - alt så godt ud - lige bortset fra, at vinden lige pludselig skulle være hård på bagsiden. Ydermere var det endnu lidt usikkert hvor mange byger, der skulle komme. For mange byger ville også gøre det problematisk for piloter fra dele af landet. Henrik Sandum sendte en mail: "Hvad er nu det? Er det din ærlige mening? Hmmm. Vi meteorologer må dagligt trøste medmennesker, der fx har planlagt udendørs bryllupsfest en lørdag i august - for så er vejret jo altid godt. Vi har derfor en vis socialpsykologisk indsigt, som kommer både os selv og vore kære kunder til gode. Jeg mailede tilbage til Henrik Sandum: "Rolig nu - jeg styrer det her igennem..." Lidt frækt måske, men den usikkerhed de forskellige prognoseserier havde i deres evindelige forskellighed, berettigede optimisme, selvom den prognose, der var favorabel den ene dag, var ussel den næste. Der var ikke slået søm i noget endnu, og vi er jo optimister vi meteorologer - især når vi selv skal deltage i noget sjovt. Således beroliget, kunne Henrik Sandum læne sig tilbage og lade de sidste brikker falde på plads. (Tror jeg nok, for jeg hørte ikke mere og frygtede, at jeg var blevet fyret). Heldigvis holdt optimismen hjem, og allerede torsdag aften kunne vi slå fast, at bygerne ville blive få, vinden medgørlig og himlen sensommerblå med småtotter. Arrangementet kunne køre som planlagt, og Jørn Vinther og Henrik Sandum skød det i gang. Det blev en fortryllende dag - som ventet. OY-SIK 3

4 Flysiktræffet en sikker træffer Forskellige aktiviteter til lands og i luften samlet i et træf på den danske sydhavsø, Tåsinge, tiltrak hele 45 piloter, der havde valgt at tage kampen op mod manglende erfaring og træning med det fælles mål at øge flyvesikkerheden. For de mange piloter var kursen denne lørdag sat mod EKST for at deltage i det første flysiktræf, og det var ikke mangel på gåpåmod hos piloterne, men derimod et meget komprimeret program, der prægede dagen. Af Tina Larsen, SLV En svag dunst af vådt græs og flyfuel blander sig med duften af pandekager og varm kaffe. Lyset fra den åbne hangarport sender et blændende skær ind i rummet, når det rammer det blanke gulv, og i den ene ende står en projektor og en flok arrangører med blå T-shirts og et crew-mærke på ryggen. De venter tålmodigt på at blænde op for dagens program. Om det er de mange engagerede og entusiastiske deltagere, det veltilrettelagte men pressede program, den næsten familiære stemning, de maleriske omgivelser på sydhavsøen, eller de sprøde og søde ærøpandekager, der skaber den venlige ramme, skal være usagt. Men da den officielle åbning af træffet ved Knud Albertsen, formand for teknisk udvalg i Svendborg Kommune bliver efterfulgt af en kort briefing om landingskonkurrencen, vejret, forløbet for eftermiddagen med de faglige indlæg og et løfte fra den indlånte flyveleder om at undlade, at der går for meget flyvekontrol i arrangementet, er alle på bølgelængde. Hangaren, som er det faste samlingspunkt dagen igennem, summer af en lystig snakken, da piloterne enkeltvis eller i små grupper kaster sig over en questionnaie. Spørgelysten til de forskellige elementer i konkurrencen fejler nu heller ikke noget, og svarene falder prompte fra flyveleder Jan Schunk og flysikpilot Lars Petersen: I gør jer klar i blokke af fire fly, kører ud i sikkerhedszonen, hvor I laver warm up. Lyt så efter signal om cleared for take-off, når flyet foran er gået i luften. Tæl stille og roligt til 30 sekunder. Giv flyet gas og gå selv på vingerne. Forventningerne og støjniveauet stiger et par grader, da piloterne slipper fri af plastikstolen for at tage hul på det, de er kommet til træffet for: At lufte vingerne. Under larm og trængsel flokkes alle mand (og enkelte kvinder) om opslaget på hangarvæggen for at tjekke deres flyvegruppe, flyve-nummer og starttid. Tid er en vigtig faktor under hele arrangementet. Det store fremmøde af piloter er skyld i, at planlægningen af de forskellige aktiviteter og tidsintervallerne er hårdt spændt for, og SLV er - sammen med en håndfuld flysikpiloter og Rådet for 4 Flysiktræf

5 Større Flyvesikkerhed kommet i det blå arbejdstøj. At se de mange fly, der ankom til arrangementet tidligt i morges, gav en rigtig varm fornemmelse i maven, men også et par sommerfugle. Vi er enormt spændte på, om vi kan magte det store deltagerantal, og om vi kan overholde tiden, siger Henrik Sandum hæsblæsende, da OY-SIK fanger Henrik midt i myldret af piloter, der flokkes om ham for lige at få et par opklarende informationer eller aflevere de rigtige svar på en questionnaire om meteorologi, love og bestemmelser. Hver pilot skal under konkurrencen lave to landinger via en venstre- og en højrerunde, og når en runde flyves på ca. fire minutter, er det et regnestykke, der vil plette himlen i flere timer med et fly på upwind, et på crosswind, et på downwind og endelig et fly på finale. Der er lagt op til to ganske almindelige landinger indenfor et bestemt felt, og det er helt op til piloterne selv at beslutte, hvilke muligheder de vil benytte sig af under landingerne. Det vil sige, at der er frit valg mellem brug af flaps, motor og andre hjælpemidler præcis som til daglig - blot skal piloten lande på den hvide stribe, og allerhelst inden for et 50 meter langt felt. Et fly nærmer sig banen og lander i slutningen af Delta, som giver 40 strafpoint, men det næste fly sætter hjulene lige midt i den hvide stribe. Det er en landing til 0 point. Det er bare super flot, siger dommer og flysikpilot Lars Petersen begejstret, og fortsætter: Forholdene er ikke så lette i dag, for vinden kommer snigende hen over hangaren. Det giver turbulens på finalen, og mange piloter har virkelig måtte arbejde under indflyvningen. Alligevel har de fleste formået at landet indenfor 50 meter. Det er flot. Som formiddagen går på hæld, er tendensen for landingerne tydelig: Alle piloter har udført en stabil og sikker flyvning. Mellem 90 og 95% af piloterne er landet indenfor feltet, som er 50 meter, så konkurrencen er ret jævnbyrdig. Tre piloter må til sidst ud i en "omkamp", og med de øvrige piloter som tilskuere fortsætter de jagten på den perfekte landing. Efter landingskonkurrencen er eftermiddagen programsat med indlæg om førstehjælp, Runway Incursions og uautoriseret indtrængen i luftrum, demonstration af brandslukning og håndstart af propel og endelig øvelser med redningsveste. Piloter går i ring fra øvelse til øvelse efter en nøje fastlagt plan. Vi ved, at det er et presset program, men heldigvis er vores bekymringer for tidsplanen og selve metoden med en konkurrence efterfulgt af øvelser blevet gjort til skamme, efterhånden som dagen er skredet fremad. Piloterne har en høj selvjustits, og gennemfører programmet på trods af tidspresset, siger Henrik Sandum. OY-SIK 5

6 Teoretisk gennemgang af håndstart af propel for en gruppe piloter. Normalt er det ikke en disciplin Stig Hammerik kan anbefale privatpiloter at lære, da det er forbundet med risici. (I skæret fra solens sidste stråler fik deltagerne en praktisk demonstration.) Aflåst sideleje er ikke så nemt, når der skal ydes førstehjælp for første gang. Men efter et par akavede forsøg er det en teknik, piloterne vil huske lige så godt som at børste tænder før sengetid. Landingskonkurrencen er det sjoveste ved arrangementet i dag. Vi er en gruppe piloter fra Roskilde og vi kommer helt klart igen næste år, siger Troels Risom. Flere piloter gik i kamp mod flammerne og omsatte teori til praksis enten ved brug af et brandtæppe eller en pulverslukker, der skal betjenes med én hånd for at sikre, at håndslukkeren får den rette hældning. 6 Flysiktræf

7 En stemme der huskes: Jan Schunck fra Naviair var dagens kompetente, myndige og elskværdige flyveleder, der fik talt mikrofonen godt og grundig varm. Konkurrenceelementet er sjovt, men ikke det væsentlige. Træffet berører mange ting, som det er udmærket at få repeteret og sat i relief, og jeg tror, at dette arrangement vil højne niveauet, siger Axel Frølund fra Ribe. Det er et godt arrangement, som alle deltagere tager meget seriøst. Selv meldte jeg mig til træffet på grund af alle de uheld, der har være i forsommeren. Jeg er forholdsvis nyuddannet med omkring 117 timer i logbogen, og alle arrangementer, hvor jeg kan få mulighed for at forbedre mig og få mere rutine, er velkomne, siger Kim Nyborg. Det er et godt arrangement, som vi vil kopiere i DULFU næste forår. Vi planlægger at holde et stævne i Midtjylland til maj, siger Gert Jensen formand for Nordjyllands UL Flyveklub og medlem af DULFU s flysikudvalg. OY-SIK 7

8 Kridt på landingsbanen Vi har tænkt os, at du skal stå for landingskonkurrencen! Henrik Sandum fra SLV tøvede ikke spor i stemmen, da han sagde det. Faktum var, at jeg havde lovet at deltage som flysikpilot i flysiktræffet, og det ville jeg naturligvis gøre. Af Lars Petersen, flysikpilot fra Holbæk Flyveklub Det var midt i juni, og 28. august var meget langt væk, så der var masser af tid. Til at hjælpe mig havde jeg Knud Wig Andersen fra Sindal Flyveklub, der også er flysikpilot, og som jeg har været en del sammen med til vore flysik møder, så det skule nok gå. Desuden ville Øjvind, der er flyvepladsleder på Tåsinge, gerne bistå os i den udstrækning, det var muligt. Det første vi skulle have skaffet, var en maskine til at kridte selve landigsfeltet op med. Den skaffede Øjvind fra en bekendt. Næste spørgsmål var så, hvor meget pulver vi skulle bruge til banen? Øjvind mente, at han havde ca. 30 kg. Jeg ringede til parkforvaltningen i min hjemkommune og satte dem ind i sagen. De mente, at der var nok til en fodboldbane i de 30 kg. Med lidt hurtig udregning skulle det også være nok til vores landingsflet - plus et ekstra felt i den anden baneende, hvis vinden drillede på selve dagen, og vi blev nødsaget til at have to felter. Efterhånden begyndte der at komme mails fra Henrik Sandum med deltagende fly opdelt i grupper med fire fly af samme klasse, så alle fløj stort set lige hurtigt mv. i runderne. Planlægningen kunne nu begynde. Vi havde frie tøjler til at beslutte, om der skulle laves to eller tre runder, og hvordan landingerne skulle udføres. Knud og jeg blev enige om at sætte en runde til fire minutter, opererer med 1 1 /2 minut mellem hver start, og 1 1 /2 minut mellem hver gruppe af fly. Det hele blev lagt ind i et skema, hvor det viste sig, at den tid, der var sat af til landingskonkurrencen, ikke kunne holde med det antal fly, der var tilmeldt. Vi måtte derfor lave endnu en beregning på kun to landinger. Nu var der ikke andet at gøre end at vente på selve dagen. Hvis alle kom, ville det kun blive til to landinger, men var der frafald, kunne vi måske lave tre landinger. Der var nu kun et spørgsmål tilbage: Hvilke typer landinger skulle der laves? Knud og jeg var helt enige om, at det gjaldt om at have så mange med som muligt. Godt nok var det en landingskonkurrence, men det var jo ikke et DM eller Air BP-Rally, hvor deltagerne ved, at de skal lave glidelandinger med og uden flaps, hvilket måske ville afholde nogle piloter fra at deltage. Nej, det var vigtigere for os, at piloterne fik prøvet, om de kunne lande inden for et 50 x 12 m felt, og dermed fik testet deres træningstilstand af. Fredag den 27. august skulle Knud og jeg mødes om aftenen for at kridte banen op, da der ikke ville være tid til dette lørdag formiddag. Desværre var vejrguderne ikke med os. Jeg måtte tage bilen til Tåsinge, og Knud gik oppe i Sindal Lufthavn og ventede på, at en front skulle flytte sig, hvilket den desværre ikke gjorde. Det blev så til, at Øjvind og Jørn Vinter fra Rådet for Større Flyvesikkerhed var friske. De hjalp mig begge med opmålingen, og efter en times tid var det første felt klart. Søren Brodersen fra DMI havde tjek på vejret, og kunne forsikre os om, at der ikke ville blive brug for et felt i modsatte baneende med morgendagens vejr, så vi besluttede os for kun at lave et felt. Endelig kom dagen med et herligt sensommervejr, der ikke kunne ønskes bedre: En vind på 240 grader og 8 knob. Deltagerne blev briefet om slagets gang, og snart rullede de første fly ud til start. Til at hjælpe ude på landingsfeltet havde vi et par andre flysikpiloter samt luftfarts- 8 Flysiktræf

9 inspektør Svend Strøm fra SLV. Da stort set alle fly var mødt op, blev det besluttet, at der kun skulle laves to landinger, hvor den ene skulle laves som en højrehånds anflyvning, dels for at skåne naboerne lidt, og dels for at øve en højrehånds anflyvning. Langt de fleste fly ramte inden for feltet, dog så vi flere, der lavede en enkelt landing tæt på målstregen, og en anden landing langt væk fra stregen. Nogle havde mere styr på flyet end andre, flere blev nok overrasket over, hvor langt flyet svæver med selv en ganske lille øgning af omdrejningerne, da de var ved at komme for kort ind. Sådan må det naturligvis være med piloter med meget forskellig erfaring og træningstilstand. Der var dog tre piloter, som skilte sig ud, idet alle tre have 30 point, hvilket vi syntes var særdeles flot. Da vi jo skulle finde en vinder, blev det besluttet, at lave omkamp eller finalekamp. I denne finale, vandt Kresten Dalum. Andenpladsen blev vundet af Eluf Pedersen og tredjepladsen gik til Jan Dahl. Konkurrencen var slut. Det var spændende at være med til at arrangere træffet og selve konkurrencen. Det var et godt lille team, der hjalp til ude på banen, og det samme kan man sige om flyveleder Jan Schunck fra Naviair, der styrede radioen under konkurrencen. Alt i alt en god og lærerig dag for os arrangører og forhåbentlig også for de deltagende piloter. De tog vest på... Gruppepres behøver ikke at være af den sure slags. Under øvelserne med redningsveste smitter piloternes engagement hurtigt af på hinanden - for det er langt nemmere at indleve sig i situationen og lege med, når man er to til at reagere på de forskellige udfordringer i øvelsen. Af Tina Larsen, SLV Døren til Cessnaen lukkes med et lille smæk. Kim Nyborg og Henning Andersen spænder selerne og gør sig klar til en flyvning med start fra Tåsinge Flyveplads i det lille fly, der står med hjulene solidt plantet på græsset et stykke fra banen. Selv under flyvningen vil Cessnaen stå på samme plet. De to piloter er nemlig i gang med en øvelse i brug af redningsveste. De skal begge forestille sig, at de under en flyvning må nødlande på vandet. En klar og kyndig stemme lyder fra bagsædet i flyet, hvor en båndoptager står ved siden af flysikpilot Hjalmer Nielsen, der er instruktør i denne øvelse. I starter nu fra Tåsinge og stiger til 2500 fod direkte til Alsie Vor. Stemmen på båndet bliver afløst af en rungende motorlarm, der breder sig i hele cockpittet, og piloterne simulerer en stigning fra 1500 fod til 2500 fod. Det eneste, der mangler for at gøre flyvningen helt realistisk, er de velkendte rystelser fra et fly i luften og ikke mindst udsigten, men det påvirker nu ikke piloterne synderligt. Motorlarmen afbrydes kort af den myndige stemme på båndet: Alt går fint vi er nu i 2500 fods højde og fortsætter direkte til Alsie. Men da motoren pludselig hakker og sprøjter får flyvningen en helt ny dimension det er nu piloterne skal i aktion. Kim Nyborg og Henning Andersen taler lidt frem og tilbage om deres muligheder. Kan det mon være karburatoris? Piloterne prøver at tænde for karburatorvarmen, men det hjælper ikke og motoren går i stå. Piloten kalder op over radioen: Mayday mayday - OY-SIK ligger vest for Tåsinge i 2000 fod, og forventer nødlanding på havet imellem Als og Tåsinge. Redningsvestene kommer over hovederne i en fart, og de to i cockpittet koncentrerer sig om at lande Cessnaen. De tjekker hele tiden højden, og fire mil vest for Tåsinge kalder de mayday igen. Når vi nu kommer ned, så prøver vi at lande stille og roligt som det nu kan lade sig gøre, er pilotens kommentar til co-piloten. Efter øvelsen skal den ene pilot rette lidt på vesten, der ikke sidder helt, som den bør, hvis den skal kunne redde liv, og da det er gjort, opfordrer Hjalmer Nielsen begge piloter til at puste redningsvestene op. Da vi fløj herover til træffet, havde vi selvfølgelig veste på, og øvelsen her bekræfter blot, hvor lidt tid man har, når flyet samtidig skal flyves, siger Henning Andersen godt klemt inde i den oppustede vest. Så husk: På med vesten før du flyver. OY-SIK 9

10 Når stregen flytter sig Allerede kort efter start fra Grønholt Flyveplads denne dejlige lørdag morgen sidst i august, kunne vi fornemme, at der var noget i luften grundet dagens store amatørflyvemagnet flysiktræffet på Tåsinge. Lokket af flotte plakater og fin omtale i Flyv og på Internettet, var vi tre håbefulde privatpiloter, Knud-Erik, Jens Ole og jeg selv, der havde tilmeldt os, og derfor nu sad klemt sammen i den lille kabine på vores fælles Piper Cherokee OY-BGB. Af Torben Brandt, Formand i Politiets Flyveklub Logistikken fungerede tilsyneladende fint, og vi havde alle tilsagn om at kunne deltage enkeltvist i landingskonkurrencen og de øvrige fælles arrangementer spændende fra brandslukning, håndstart, redningsøvelse, luftrumsorientering og førstehjælp. Et ikke uinteressant skema, hvilket også hjemmesiden omhandlende dag bevidnede, at andre synes, da der var over fyrre tilmeldte fly, da jeg kiggede på siden aftenen forinden. På radioen var der travlhed hos Copenhagen Information, og det tog tid, før jeg overhovedet kunne få plads i radiokøen for at meddele, at også vi var på vej. Vi var næppe de eneste, der måtte konstatere, at det kunne komme til at knibe med at nå frem og parkere før kl Vi havde en strid modvind og vores groundspeed kunne kun snige sig op på 75 kts, hvilket trak turen lidt i langdrag. Sigten var imidlertid fin, og da vi nåede Sjællands østkyst ved Korsør, kunne vi mageligt snige os over bæltet i 3000 fod og betragte det spredte skydække, der lå som vattotter omkring os. Det er jo det her; det er fedt at flyve, tænkte jeg ved mig selv mens vi nød udsigten og tøffede derudaf. Da vi nærmede os Tåsinge sagde vi farvel til Copenhagen Information, faktisk syntes jeg, at stemmen lød lidt hæs i den anden ende der havde vist været nok at se til med alle os flyvetosser, der lod sig suge imod Tåsinge. Tåsinge Radio var i dagens anledning bemandet af en kyndig og rolig radiostemme, og vi fik allerede fem sømil fra pladsen informationer om, at vi kunne anflyve bane 29 og bare kalde op, når vi lå på kort finale. På finalen stod det for alvor klart, at der var travlhed på Tåsinge Flyveplads denne morgen. Græsset var plettet af fly i forskellige afskygninger, der sirligt stod parkeret foran hangarerne, og vi blev tilmed dirigeret til parkering af en Follow me mand i skriggul vest, da vi umiddelbart efter landing var blevet gennet af banen og ud i sikkerhedszonen for at give plads til det næste fly, der allerede lå på kort finale bag os jo der var gang i den på Tåsinge denne morgen! Vi var jo lidt sent på den, hvorfor vi brasede direkte ind i velkomst og briefing, da vi fik os fri- 10 Flysiktræf

11 tede på at få grinet færdig, når de havde set min landing eller i heldigste fald afventede, at støvskyen fra kridtstregen skulle lægge sig, så også de kunne udføre deres kunststykker. Der var lidt sidevind, vinden sprang lidt, og lidt turbolens var der vel også, hvorfor jeg tilgav mig selv, at landingsstellet på BGB var blevet lidt længere, end jeg synes, det plejer at være, hvilket indebar, at flyet satte sig lidt for tidligt på banen. Pokkers som de oleoben kan give sig, tænkte jeg, mens jeg spekulerede på, hvorfor man siger, at vejen til helvede er brolagt med undskyldninger. Knud-Erik holdt klogeligt sin bøtte og nikkede overbærende, da jeg tog af banen igen. gjort fra BGB og kunne slutte os til flokken af andre privatpiloter i den store hangar. Briefingen var hurtigt overstået, og på de ophængte lister kunne jeg se, at det knapt have været umagen værd at spænde selen fra venstre forsæde af min magelige krop. Jeg skulle nemlig som den første i gruppe nr. et være klar til start ganske kort tid efter, at briefingen var afsluttet. Knud-Erik og jeg ilede tilbage til flyet, vi havde nemlig planlagt en hurtig pilotombytning, da også han skulle afsted meget kort tid efter, at jeg var færdig, hvorfor det var smart at tage ham med til lidt moralsk opbakning på turen. Reglerne var simple, lav en venstrerunde, land efter eget ønske og på egen måde på kridtstregen tegnet på græsbanen, og fyr den af igen efterfulgt af en højrerunde til en fuld stop landing denne gang. Med fuld klarhed over opgavens indhold startede jeg derfor, næsten på klokken i tidsplanen, og kort efter lå jeg på finalen til bane 29 for anden gang den morgen. Denne gang dog sammen med tre andre fly i runden, der bare ven- Denne gang en højrerunde. Pokker stå i, om ikke en fremmed flyver nu lå og krudtede rundt over pladsen, mens den tålmodige radiomand på Tåsinge forgæves forsøgte at kalde ham op og bede ham fortrække, da der var travlhed på pladsen. Om det var radiomandens spyt, eller fordi han fik øje på mig, der måtte ændre kurs i min højrerunde for ikke at genere den fremmede, skal jeg ikke kunne sige men væk fløj han, formentligt stærkt forundret over al den travlhed og uvilje, han havde mødt denne tidlige morgen på det fjerne Tåsinge. Nu skal det ikke lyde hovent, men det fik da mig til at overveje, om jeg selv er flink til at checke NOTAMS, hver gang jeg drister mig ud i lufthavet. For sidste gang denne morgen atter en kort finale til bane 29. Der stod en rand af mennesker, og selv et kamera kunne skimtes nær kridtstregen, så jeg tænkte, at nu skulle den sidde i øjet kort og godt. Men ak, denne gang havde jeg ikke indkalkuleret, at oleobenene på understellet var blevet meget kortere af min forrige landing, hvor jeg vist satte den lidt hårdt tjah hvad skal jeg sige, landingen blev en anelse for lang, men som jeg sagde til mig selv der er jo stadig rigeligt bane tilbage, så de kunne jo bare sætte den kridtstreg der, hvor en rutineret pilot naturligt ville lande, så havde jeg ikke fået et eneste strafpoint! En ganske lærerrig øvelse faktisk, og glæden over egen fiasko kunne ikke spoleres af det faktum, at Knud-Erik gjorde det noget bedre end jeg, og Jens Ole siden hen stort set lige så godt som jeg! Resten af dagen gik med tørtræning og diverse øvelser som nævnt tidligere. Alle tre var vi enige om, at det havde været en rigtig god dag, da vi let brugte fløj hjemover hen under aften - nogle gode erfaringer rigere. OY-SIK 11

12 Næste år bliver det Sindal Flyveplads, der leverer panoramabilledet til flysiktræffet på gensyn! Du kan også læse mere om træffet på og BrændSTOF til artikler Når journalist og fotograf Thomas Jensen er i marken for at samle stof til artikler, så har han det allerbedst, hvis det aktuelle sted er en flyveplads. Med sit digitale kamera og en papirblok som trofaste følgesvende er Thomas mødt op på Sydfyns Flyveplads. På job for at skrive en artikel om træffet til KDA s medlemsblad. Af Tina Larsen, SLV Thomas er selv PPL-pilot og vild med alt, hvad der har med flyvning at gøre. Han blander sin uddannelse fra Journalisthøjskolen med sin hobby. Udover at skrive artikler til FLYV er han redaktør for Danish Air Transports nye inflightmagasin, skriver for SUN-AIRs magasin og OY-SIK. "Jeg synes, det er så fedt at kunne arbejde med sin store hobby. Jeg synes, flybranchen er virkelig spændende. Alt lige fra den kommercielle del til general aviation har min interesse, og jeg drømmer om en dag at kunne udgive en årbog, hvor de vigtigste historier fra dansk flyvning er dækket krydret med spændende og flotte reportager", fortæller Thomas, der snart vil til at kaste sig over projektet. Jobbet kalder Thomas tilbage til virkeligheden for dagens program skal dækkes intenst. Og da træffet lakker mod enden og de fleste piloter går på vingerne for at vende hjemad inden det bliver mørkt, trasker Thomas hen til sin bil mættet med indtryk, en tætskreven stak papirlapper og mange digitale pletskud i kameraet. Nok stof til en artikel, som du kan læse i FLYV nr. 10/2004, og måske en artikel mulighed til det nye projekt.