BRODERLOGE NR. 12 HERLUF TROLLE I.O.O.F. AF DANMARK

Transkript

1 BRODERLOGE NR. 12 HERLUF TROLLE I.O.O.F. AF DANMARK 125 års jubilæum 28. april 2009

2 ISBN

3 BRODERLOGE NR. 12 HERLUF TROLLE I.O.O.F. AF DANMARK april 2009 Udgivet af Broderloge nr. 12 Herluf Trolle under den uafhængige Storloge af Danmark I.O.O.F.

4 Odd Fellow Ordenens formål Odd Fellow Ordenens formål er at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem menneskene, og at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse.

5 Festskrift udgivet i anledning af Broderloge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum 28. april 2009 Indsamling og bearbejdning af materiale: Ex. mester Harry Malling og Ex. skatmester Søren Staf Hansen Redigering: Ex. skatmester Søren Staf Hansen Fotos: Fotografmester Gurli Petersen m. fl. Illustration på titelblad: Logebygningen i Næstved set fra Sct. Mortensgade, 1905 Grafisk opsætning og produktion: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s Sat med Palatino Broderloge nr. 12 Herluf Trolle, 2009

6 Odd Fellow Ordenens Idégrundlag Odd Fellow Ordenen er en international organisation, der ved optagelse af nye medlemmer ikke skeler til menneskers race, rang, politisk tilhør, religiøst ståsted eller andet, der kan skille mennesker. Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed. Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale uden for Ordenen. Det udadvendte, humanitære arbejde strækker sig fra lokal hjælp til samfundets syge, gamle, ensomme eller svage til Storlogens store, årlige donationer til humanitære formål.

7 Indhold Forord...11 Indledning...13 Startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden...14 Der arbejdes begejstret for den nye sag...15 Det første fribrev udstedt af Den danske Storloge...16 Omtale af installationen i Odd Fellow Bladet...19 Loge nr. 12 Herluf Trolles første 50 år...22 Danmarks besættelse de fem forbandede år...29 Møderne i efterkrigsårene...35 En forening ved navn Peder Bodilsen...36 Afsked med Rasmus Grønholt som D.D.S.S...38 Søstrene skænker nyt tæppe til logesalen...43 Flere store støtter falder fra...45 Loge nr. 12 Herluf Trolles 100 års jubilæum...51 Tiden efter 100 års jubilæet Loge nr. 12 Herluf Trolles Forskningslegat...64 Med Logen ind i det nye årtusinde...73 Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum...93 Logen, Ordenen og fremtiden...97 Aktiviteter i Logen gennem tiden Historien om logebygningen i Næstved Herluf Trolles datterloger Foreninger under Herluf Trolle Logens fonde Logens overmestre Logens valgte embedsmænd gennem tiden...124

8 Odd Fellow Ordenens fire grundstene besøge de syge, hjælpe de nødlidende, begrave de døde og opdrage de forældreløse Lige siden sin start har Odd Fellow Ordenen formuleret ovennævnte påbud til sine medlemmer. Disse påbud havde deres betydning under de sociale, utrygge vilkår, der rådede ved Ordenens start i De sociale forhold har siden ændret sig betydeligt, og en væsentlig del af de opgaver, som Ordenen tidligere påtog sig, bliver i dag løst af samfundet. Men påbuddene står stadig for den etiske livsholdning, som gennem alle årene har været en væsentlig del af ordenslæren.

9 Forord I anledning af vor Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum har vi udarbejdet dette festskrift. Hensigten med festskriftet er at give læseren et indtryk af det arbejde, der er udført af Logens brødre gennem flere generationer. Det er minder fra en svunden tid, et uddrag af Logens historie, hvorfra en række særlige begivenheder fra årene er fremhævet og omtalt. Vort samfund har i de forløbne 125 år gennemgået en stor udvikling, og meget er forandret. I hele denne periode har brødrene fulgt udviklingen og været en del af denne. På den baggrund har de virket og tilpasset deres indsats og på den måde sikret, at vort udadvendte arbejde og den humanitære indsats er fulgt med tiden. Vi brødre vil også i årene fremover yde vort bidrag til at skabe bedre forståelse, vore medmennesker imellem. Det vil ske ved at efterleve vort motto; Venskab, Kærlighed og Sandhed. Her ved vor Loges 125 års jubilæum vil jeg rette en tak til brødrene ex. mester Harry Malling og ex. skatmester Søren Staf Hansen for den indsats, de har ydet med at indsamle og bearbejde materiale og at redigere dette festskrift. Finn L. Hansen, overmester 11

10

11 Indledning De første 100 år af Loge nr. 12 Herluf Trolles historie er baseret på det festskrift, der blev udgivet ved 100 års jubilæet den 28. april Festskriftet blev udarbejdet af br. ex. storrepræsentant Knud W. Jensen, som i sin afrunding skriver: Dette er beretningen om nogle af de ting og sager, der er foregået i vor gamle loge i disse 100 år. Omtalen af de første 50 år er delvis baseret på uddrag af det festskrift, Logen udsendte ved sit 50 års jubilæum og delvis ved gennemgang af de gamle protokoller. Meget mere skulle have været med, og mange brødre, der hver især har gjort deres store indsats for Logen, skulle have været nævnt, men det vil føre for vidt at omtale alt det gode, der er udrettet i disse mange år. Men en hyldest skal der lyde til den store kreds af brødre, der troligt kommer hver mødeaften for at være med til at skabe det rige ordensliv, vi altid har haft i vor loge. Et fælles tegn har været, at alle brødrene i deres handlinger har bestræbt sig på at efterleve Ordenens lære, og at de i deres virke og afgørelser har tilgodeset Logens tarv og anliggender, og i deres væremåde stræbt efter at efterleve regelen at være mod andre, som du ønsker, at andre skal være imod dig og dine Det har for alle været magtpåliggende, at de spor, der blev banet i 1884, er blevet fulgt og videreført af brødrene. Logen har altid haft embedsmænd, der har kendt deres ansvar, og brødre, der har støttet dem. Derfor kan vi nu ønske Logens embedsmænd og brødre lykke til at udføre det arbejde, der venter i det nye sekel, der står foran dem. Gid held og lykke må følge vor gamle loge og gid, at vi altid må have den kærlighed til Ordenen i erindring, som vore stiftere viste, da de grundlagde Loge nr. 12 Herluf Trolle. 13

12 Tiden efter 1984 Beretningen om tiden efter 1984 er baseret på Logens protokoller og på de protokolresumeer, der årligt er blevet udarbejdet af Logens fungerende ex. mestre siden 1988, og som er blevet fordelt til Logens brødre. Det er tanken, at disse protokolresumeer skal danne grundlag for en løbende opdatering af, hvad der år for år sker i vor gamle loge, således at Logens historie altid er ført ajour. Ansvarlige for tilrettelæggelsen af aktiviteterne i forbindelse med Logens 125 års jubilæum er et udvalg med br. overmester Finn L. Hansen i spidsen. Endvidere indgår br. undermester Kenn Commerou, br. fungerende ex. mester Harry Malling, br. ex. skatmester Søren Staf Hansen og br. Arne Elgaard. Startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden 26. april 1819 gik startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden i byen Baltimore i staten Maryland i U.S.A. Den dag stiftedes i værtshuset The Seven Stars i Second Street Odd Fellow Logen Washington No. 1 på initiativ af en vognsmed ved navn Thomas Wildey. Han blev født i London den 15. januar 1782 og udvandrede til Amerika sammen med sin hustru. De ankom til Baltimore den 2. september Thomas Wildey havde i adskillige år beskæftiget sig med Odd Fellow tanken hjemme i England, blandt andet sammen med landsmanden John Welch, født i Wolverhampton i november Wildey stiftede logen Morning Star nr. 32 og blev den nye Loges overmester et embede, som han beklædte tre gange i løbet af 10 år. John Welch gjorde i 1817 Thomas Wildey følgeskab og ankom til Baltimore samme år i maj, og sammen med en tredje englænder, John Pawson Entwisle, og andre gode folk indgik han i kredsen omkring Thomas Wildey ved stiftelsen af Logen Washington No. 1. Med oprettelsen af denne Odd Fellow Loge blev et frø sået og en vej blev vist. Fire grundstene blev lagt, og på disse skulle Ordenen bygges: 14

13 Besøge de syge, hjælpe de trængende, begrave de døde og opdrage de forældreløse Tre principper blev givet; Venskab, Kærlighed og Sandhed, og et symbol blev skabt: De tre Kædeled. En fællesnævner blev udmålt for alle dem, der herefter skulle indgå i Ordenen; Troen på, at vor verden blev skabt og til stadighed bliver opretholdt af et højeste væsen. Denne fællesnævner har den dag i dag for enhver Odd Fellow sine lighedstegn i en overbevisning om, at den tjener sig selv bedst, som tjener andre, og vær mod andre, som du ønsker, at andre skal være imod dig og dine. Således rustet har søstre og brødre siden bygget videre på Thomas Wildeys værk. Det gælder selv sagt også de tusinder af søstre og brødre i den danske jurisdiktion. Disse ordensmedlemmer er i skrivende stund fordelt i 117 broderloger og 92 søsterloger rundt om i de 13 distrikter, som landet er opdelt i. Hertil kommer en søsterloge og en broderloge i Spanien, en broderloge på Færøerne og tre broderloger i Tjekkiet, alle under Den danske Storloge, der har sit hovedsæde i Odd Fellow Palæet i Bredgade 28 i København. Odd Fellow Ordenen kom til Danmark den 30. juni 1878 med dannelsen af den første Odd Fellow loge i København: Loge nr. 1 Danmark. Blot fem år senere samledes gode mænd i Næstved om Odd Fellow tanken, og det er dem og de mange, der siden er fulgt efter dem i det, der blev til Loge nr. 12 Herluf Trolle, at dette festskrift omhandler. Der arbejdes begejstret for den nye sag Der var i 1883 mindre end indbyggere i Næstved. Det var en by med flittige borgere, store købmandsgårde og dygtige håndværkere, og én af dem var initiativtageren til vor Loges stiftelse, urmager August Frederik Joost. 15

14 Odd Fellow Ordenen var som nævnt kommet til Danmark fem år tidligere og havde siden fået et helt godt fodfæste. De nye tanker om bro- LOGENS FRIBREV Det første fribrev, udstedt af Den danske Storloge den 28. april

15 derskab dukkede op 800 år efter, at sortebrødre og gråbrødre byggede deres klostre i Næstved og indtil reformationen udøvede deres kærlighedsgerninger ved at hjælpe de syge og trængende ord og begreber, som også Odd Fellow Ordenen arbejder med inden for ordenslivet. Urmageren August F. Joost havde hørt om den nye broderorden og var stærkt grebet af de nye tanker og ideer. Han begyndte at arbejde med planer om at få den til Næstved og rettede gentagne gange henvendelse til en god ven, købmand L. P. Ferdinand, for at gøre ham interesseret i sagen. Denne var nok interesseret, men havde betænkeligheder, ikke mindst af økonomisk art. Betænkelighederne blev imidlertid overvundet, og han gav tilsagn om at være med. De to mænd rettede derefter en opfordring til redaktør Regnar Petersen, garvermester A. Jensen, købmand C. Larsen og møller H. C. Staal, Sneslev, der alle gav deres tilslutning. August F. Joost blev derefter optaget i Loge nr. 3 Nordstjernen i København den 7. juli De øvrige fem blev alle optaget i den samme loge 17. januar 1884 og fik tildelt alle tre grader venskab, kærlighed og sandhed samme aften. De seks brødre samledes den 21. januar 1884 i br. Regnar Petersens hjem i Ringstedgade, hvor de blev enige om at danne en Odd Fellow Forening i Næstved. Foreningen fik navnet Alwin på forslag af br. August F. Joost. De var begejstrede for den nye sag, og de satte fra starten høje mål for Odd Fellow tanken i Næstved - og mente bestemt ikke, at de med navnet Alwin, der betyder ven af det ædle, den altovervindende, satte målet for højt. Br. August Frederik Joost blev valgt til foreningens formand, br. A. Jensen til næstformand, br. Regnar Petersen til sekretær og br. L. P. Ferdinand til kasserer. Lokaleforholdene blev hurtigt et brændende punkt for foreningen. Brødrenes antal steg, og de måtte tænke på at få et lokale. Den 10. marts vedtog de at leje Hotel Danias kuppelsal efter at have modtaget et favorabelt tilbud fra hotellets forpagter. Det lød på en årlig leje af 200 kr

16 Foreningens økonomi var ganske god. Der kom ikke så få penge i kassen, idet der skulle betales 50 kr. ved hver optagelse i foreningen. Kontingentet var 3 kr. om måneden, og lovene bestemte, at det skulle dække foreningens almindelige udgifter. Ved et møde den 31. marts blev det dog vedtaget at ansøge sagfører Balle i København om et lån på kr. mod at foreningens embedsmænd kautionerede. Pengene skulle bruges til at indrette det lejede lokale til logesal, men ansøgningen blev afslået. I stedet måtte beløbet skaffes gennem frivillige bidrag en udvej, der allerede dengang i de første år blev stærkt benyttet blandt Odd Fellows i Næstved. Der var grøde i foreningen, og det var bemærkelsesværdigt, at man allerede få måneder efter foreningens stiftelse puslede med tanken om at danne en loge. Årsagen var, at det under de bestående forhold var både dyrt og besværligt at blive indviet i Ordenen. Selv om man dengang kunne få flere grader på samme aften, så skulle man rejse til København for at få dem, og med datidens togforbindelser kunne det ikke gøres på en enkelt dag. Ordenens Stormester, Andreas Holck, støttede da også brødrene i Næstved på bedste måde. Han holdt ikke igen, men animerede dem til at danne en loge så snart som muligt. Br. L. P. Ferdinand var én af dem, der gik stærkt i brechen for tanken, og broderen udtalte senere; En forenings opgave må være af begrænset varighed, og jeg har altid syntes, at det var et svaghedstegn, hvis en Odd Fellow Forening skulle opnå at holde 25 års jubilæum. I øvrigt tror jeg, at vi skyndte os særligt, fordi vi nødig ville blive loge nr. 13. Overgangen fra forening til loge Den store dag overgangen fra forening til loge oprandt søndag den 28. april Br. Stormester Andreas Holck mødte personligt op i spidsen for en stab af københavnske brødre og foretog installationen af Logen, der fik navnet Næstved og blev den 12. loge i Danmark. Logens fribrev blev udstedt til brødrene August F. Joost, L. P. Ferdinand, Regnar Petersen, A. Jensen og Chr. Larsen. Det skal bemærkes, at det var det første fribrev, der blev udstedt af Den danske Storloge. 18

17 Den var blevet oprettet få dage forinden, idet de tidligere indstiftede, danske loger alle havde fribreve fra Den tyske Storloge, hvorunder Ordenen i Danmark sorterede indtil Den danske Storloge i juni 1892 blev uafhængig. På festdagen indviede br. Stormester Andreas Holck syv brødre: Chr. Løvstrøm, Sophus Bundsen, Rud. Fratz, Johs. P. Holm, Edv. Langhoff, Peder Jensen og Johs. Jappe, således at Logen på stiftelsesdagen talte i alt 13 brødre. Der blev således ikke stillet de samme krav til antallet af medlemmer i en loge dengang som siden hen. Selve festdagen blev anstrengende, eftersom logearbejdet varede fra kl. 14 til 20, hvorefter brødrene samledes med deres ægtefæller og gæster til festmiddag og bal, der varede til den lyse morgen. Deltagerne var dog ikke mere trætte end, at de den næste dag kunne tage på køretur med deres gæster til Mogenstrup. Det var højdepunktet for en udflugt dengang, hvor man ikke var så forvænte, og de havde da også nogle herlige timer i de smukke omgivelser. Udadtil skabte Logens stiftelse større respekt om Ordenens navn og virke. De 13 brødre arbejdede godt, og der blev lagt mærke til Odd Fellow-brødrene. Resultaterne udeblev da heller ikke. Logen fik i det følgende år en tilgang på 15 brødre, så den ved sin 1 års stiftelsesdag talte 28 brødre. Omtale af installationen i Odd Fellow Bladet Under overskriften Mindre Meddelelser bragte Odd Fellow Bladet 15. maj 1884 en udførlig artikel om installationen af Loge nr. 12 Næstved. Vi bringer artiklen herunder i sin fulde ordlyd og skrevet nøjagtigt som i bladet dengang. Der er ingen stavefejl, men computerens stavekontrol kom godt nok på overarbejde. Det har dog været det hele værd. Her følger artiklen: I Næstved installeredes Mandagen den 28/4 en Loge under Navn af Nestved-Loge Nr. 12 af Danmark I.O.O.F. I Dagens Anledning var Byen deelviis smykket med Flag, og fra Hotel Dania, hvor Logelo

18 kalet er indrettet i Kuppelsalen, vaiede 3 store Bannere: Odd-Fellowog Stjernebanneret samt Dannebrog. Paa Grund af sammenstødende Omstændigheder, - Feirelsen af Ordenens Stiftelsesdag den 26de April ved en Fest i Kasino af samtlige kjøbenhavnske Loger, samt de nær forestaaende Installationer af Loger i Aarhuus, Kolding og Assens - var der kun mødt et mindre Antal Brødre andre Steder fra. Kl. 2 foregik den højtidelige Installation, der ifølge Indbydelse overværedes af Borgmester Salicath og Byraadsmedlemmer med Damer samt Byens 2 Redaktører og flere Andre fra Byen og Omegnen. Den for kort Tid siden oprettede Storloge for Danmark havde meddeelt Nestved-Logen Fribrevet - det første Fribrev, der er udstedt af den danske Storloge - og vor Ordens Stormester, Folketingsmand Br. A. Holck, ledede de højtidelige symbolske Ceremonier, hvorved Installationen foregaaer. Efter at disse vare forbi, holdt Br. Holck en Tale, hvori han i en sammentrængt Form smukt udviklede Ordenens humane og ædle Principer. Disse bestaaer ikke alene - yttrede han bl.a. - i at besøge de Syge, understøtte de Trængende, begrave de Døde og opdrage de forældreløse Børn, men gaae tillige ad paa at forædle Mennesket, saa det faaer Forstaaelsen af de Pligter, det har overfor sig selv, for sin Familie og sit Fædreland. Vor Orden virker i egentlig Forstand ikke for noget Hemmeligt - dens Formaal lægger vi ikke Skjul paa, tvertimod er det os kjært, om de bleve kjendte af Alle. Dette havde Brr. i Nestved ogsaa viist ved at udstede Indbydelse til Udenforstaaende, til at overvære Installationen. Der kunde saa spørges: men hvorfor lukkes da Dørene for alle Udenforstaaende, naar Brødrene samles til deres Forhandlinger? Taleren vil svare ved at rette et andet Spørgsmaal: Hvorfor er der i hver Familie Noget, som ikke ligger aabent for alle Øjne og Øre? Er der ikke Timer, hvor Familien lukker sig inde og plejer Samraad - og er det ikke om det Dybeste og Smukkeste, der tages Beslutninger ved slige Lejligheder? Saaledes ogsaa med Odd-Fellow-Ordenen; Brødrene ere indbyrdes forbundne med hverandre som Medlemmerne i en Familie. De kunne udtale sig frit og lægge deres Hjerter aaben for hverandre, - kunne gjensidig styrke hverandre i de mest ophøjede menneskelige Grundsætninger. 20

19 Det var med Glæde, Taleren kunde sige, at det danske Hjerte har været særlig modtagelig for Odd-Fellow-Ordenens store Principer. Intet andet sted i Verden har de haft en saa rivende Fremgang. Det er en Ære for vort Land og vil blive til dets Lykke. Ethvert Sted, hvor Odd- Fellow-Aanden slaaer Rod, maa man prise lykkeligt, - og han ønskede Nestved By til Lykke med Oprettelsen af Logen samt udtalte Haabet om, at mange brave Mænd i By og paa Land ville slutte sig til Ordenen. Her i denne Logehal maatte intet vredt eller hadefuldt Ord lyde, men Hjerterne skulde sammensmeltes i Kjærlighed; her skulde Venstre og Højre samles i Enighed om Menneskehedens fælles Interesser. Ude i Livet havde derimod Enhver selvfølgelig Lov til at kæmpe saa godt han formaaede for, hvad han ansaa for at tjene Fædrelandet bedst. Han paalagde Nestved-Brr. at vaage over, at Logen blev et Sted, hvor Fredens Aand herskede, et Sted, hvor man kunde hvile ud, naar de var trætte efter Livets daglige Strid. Ligeledes udtalte han Haabet om, at Brødrene i deres Handel og Vandel vilde lade Ordenens Principer præge sig, saaledes at Medborgerne fik Agtelse og Kjærlighed til Ordenen. Hermed overgav Stormesteren Logelokalet til Nestved-Logen Nr. 12. Derefter oplæste han en deel Lykønsknings-Skrivelser og Telegrammer fra Loger og enkelte Brr. og tilstedeværende Brr. overbragte mundtlig Hilsen fra deres Loger, hvorpaa der sluttedes, ligesom der var begyndt, med en Sang. De Udenforstaaende forlode derpaa Lokalet, og som vi efter Udtalelser høre, vare de meget tilfredse over at have faaet Lejlighed til at overvære Installationen, der havde gjort et godt Indtryk. Kort derefter samledes Brr. igjen for at indsætte Embedsmænd i den nye Loge og for at optage Kandidater samt tildele Grader m.m., hvilket varede til Kl. 7½. Kl. 8 samledes de besøgende og indenbyes Brr. med Damer til et overmaade vellykket Festmaaltid, som afholdtes i Industribygningens lille Sal, der tilligemed tilstødende Værelser og Trappeopgang var smukt pyntet med Blomster o.s.v. Ved Bordet blev der afsunget 5 Sange og udbragt en Mængde Skaaler: For Kongen, Danmark, Ordenen, Stormester Holck, Nestved-Logen, Kvinden, de besøgende Brødre samt per

20 sonlige osv. Tillige oplæstes en Deel senere indkomne Lykønskningstelegrammer. Efter Bordet holdtes et lille, men livligt og smukt Bal. Fra kjøbenhavnske Brr. kunne vi bringe Nestved-Logen en hjertelig Tak for den hjertelige Modtagelse de fandt. Loge nr. 12 Herluf Trolles første 50 år I årene efter stiftelsen blev der arbejdet støt og stabilt i Logen, og der blev i de første år skabt et stabilt grundlag for Odd Fellow Ordenen i Sydsjælland. At brødrene i Næstved ikke var bange for på et tidligt tidspunkt at påtage sig store opgaver, blev bevist ved det 2. danske almindelige Odd Fellow-stævne, som blev afholdt den 19. juli 1891 på initiativ af og efter indbydelse fra Loge nr. 12 Næstved. I dette stævne deltog, foruden Logens egne 31 brødre, 134 brødre fra loger i hele landet. Emnerne var navnlig spørgsmål, som på det tidspunkt var mindre afklarede, da der endnu ikke var høstet de store erfaringer. 22 Billedet her er fra sidste halvdel af 1880 erne. Sct. Mortens og Sct. Peders kirker stod også dengang markant i bybilledet. Vejen i forgrunden er Jernbanevej, den senere Jernbanegade, og grunden med træerne er det tætteste vi kommer den grund, som vor Loges stiftere købte i starten af 1898 for at opføre den logebygning, som her mange år senere stadig er ramme om byens mange Odd Fellow aktiviteter. Billedet er venligst udlånt af Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv.

21 Blandt emnerne var enkeunderstøttelse, sygeunderstøttelse, repræsentationsudgifter og ikke mindst logernes solidaritet i tilfælde af, at en enkelt lille loge blev ramt af svære og langvarige sygdomstilfælde, hvor den daværende obligatoriske sygehjælp tit kunne ruinere én af de små loger. Efter mødet, som blev afholdt i det dengang nye Ridehus i Grønnegade, samledes 230 brødre med damer til et festmåltid med talrige taler, og efter det selskabelige samvær blev de fleste gæster transporteret hjem med ekstratog. Fra byggegrund til egen logebygning Allerede den 12. februar 1889 var vor loge Moderloge for sit første barn, Loge nr. 24 Reventlow i Nakskov, og efter 15 år med logesal i Hotel Danias kuppelsal, blev en ny logebygning indviet den 23. april Indvielsen blev forestået af Ordenens Stormester, Petrus Beyer. Allerede i 1895 var der blevet nedsat et udvalg til at se på en byggegrund på Jernbanevej, som den hed dengang. Prisen lød på kr., men det var antageligt mere, end udvalget var parat til at give, for der kom til at gå tre år, før man i begyndelsen af 1898 købte grunden, hvor logebygningen i dag ligger, til en pris af kr. Byggeriet blev straks Det har ikke været muligt at opspore, hvor gammelt dette billede fra logesalen er, men vi er ikke i tvivl om, at det er fra de tidligste år i logebygningen. Fra en tid, hvor en stor kakkelovn satte sit særegne præg - og længe før den permanente stoleopsætning, vi kender i dag

22 sat i gang under arkitekt Thurens ledelse. Tilbudsprisen på byggeriet lød på kr., men den endelige sum for opførelsen kom til at lyde på kr. Logens 25 års jubilæum Ved Logens 25 års jubilæum i 1909 var der kun tre brødre tilbage af dem, der havde deltaget i arbejdet og sat sit præg på Logen siden starten. Det var br. ex. mester August F. Joost, br. ex. mester L. P. Ferdinand, to af Logens stiftere, og br. ex. sekretær C. G. Hagen, der på jubilæumsdagen havde været broder i 20 år. Jubilæumsfesten blev afholdt den 9. maj. Det var en smuk og stilfuld festlighed, der blev overværet af br. Storsire Petrus Beyer samt en række repræsentanter fra andre loger. Ved festen overrakte den daværende overmester Jacob Petersens hustru, som repræsentant for brødrenes damer, et meget smukt logetæppe med ordenens symboler. Br. Storsire indviede tæppet til dets fremtidige brug, og det prydede vor logesal i 56 år, indtil det blev afløst af et nyt, ligeledes meget smukt forarbejdet tæppe, skænket af søstrene i Loge nr. 10 Birgitte Gjøe. Efter en jævn og støt fremgang i Logens medlemstal fulgte i årene fra 1917 en rivende tilgang af brødre. Der blev således i 1919 indviet 36 brødre i Logen, deraf otte søndag den 18. marts. Den store tilgang medførte helt naturligt meget gradearbejde og stillede store krav til Logens embedsmænd og gradestab og til brødrene, der med usvækket interesse gik op i gradearbejdet og i Logens arbejde i al almindelighed. Den 20. maj 1919 blev der fremsat og vedtaget et forslag om ændring af Logens navn til Herluf Trolle, og Storlogen sanktionerede dette. Forslaget blev stillet af en broder, der to år i forvejen var blevet overført til vor loge fra Loge nr. 37 Thomas Wildey i Fredericia. Hans navn var Rasmus Grønholt, og han kom til at betyde overordentlig meget for såvel Herluf Trolle som for Ordenen i Danmark. Rasmus Grønholt blev i sit civile liv direktør for den internationalt anerkendte keramikvirksomhed Kähler i Næstved en stilling, som han bestred i mere end 40 år. Logens navn blev fra den 20. maj 1919 ændret til Loge nr. 12 Herluf Trolle, I.O.O.F., Næstved. Det var naturligt, at Logen gjorde 24

23 dette navn til sit, eftersom det var søhelten Herluf Trolle, der sammen sin hustru Birgitte Gjøe, skænkede godset Skovkloster ved Næstved senere kaldet Herlufsholm til en skole og et hjem for adelige og uadelige børn, som det hedder i gavebrevet. Atter bredte interessen sig for at oprette nye loger, og den 19. oktober 1919 stod vor loge igen som Moderloge for en ny, nemlig Loge nr. 46 Sjølund i Vordingborg. Logens medlem nummer 1 og første overmester, br. August Frederik Joost, afgik ved døden den 14. september 1923 knapt 72 år gammel. Broderen, der var ur- og instrumentmager med egen forretning i Torvestræde i Næstved, havde også et tillidshverv som direktør i Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn. Br. August Frederik Joost var blevet optaget i Loge nr. 3 Nordstjernen i København og blev året efter medstifter af Loge nr. 12 Næstved. I mindeordene for broderen lød det; Br. Joost har i alle år siden Logens stiftelse været med i arbejdet og aldrig forsømt Logen uden sygdom eller anden tvingende grund, altid den første i arbejdet og blev ved til det sidste. Sammen med de to brødre, L. P. Ferdinand og Regnar Petersen, dannede han Logen, som her foran sit 40 års jubilæum står stærk og parat til at tage de opgaver op, som påkræves. Tak for dit arbejde. Ære være dit minde. Br. August Frederik Joost var overmester i perioden fra 28. april 1884 til 16. juni 1884, skatmester fra 6. april 1885 til 5. april 1886, sekretær fra 5. april 1886 til 6. april 1887 og ekstraordinær ex. mester i Broderen stiftede bl.a. Enke og Forældreløs Fonden samt Lånefonden. Desuden var broderen medlem af en række udvalg, heriblandt finansudvalget, understøttelsesudvalget og revisionsudvalget. Logens 40 års stiftelsesfest Ved vor Loges 40 års stiftelsesfest den 27. april 1924 blev br. ex. mester L. P. Ferdinand udnævnt til æresmedlem. Blandt gaverne ved stiftelsesfesten var en meget smuk ibenholt hammer til henholdsvis br. over

24 mester og br. undermester fra søstrene i Loge nr. 10 Birgitte Gjøe nyttige gaver, der siden har været i brug ved hvert logemøde. Br. overmester Rasmus Grønholt gennemførte festritualet og festtalen på den smukkeste og mest stilfulde måde. Herefter fik br. Storsire Petrus Beyer ordet og sagde bl.a. følgende om Logens store enkefond: Det er en realitet, der vejer op mod mange smukke ord. Med denne fond underbygger vi vore ord, så de virkelig får betydning. Jeg ønsker Herluf Trolle Logen tillykke med, hvad den har nået i de svundne år og ønsker Logen held og lykke i de kommende. Det blev br. Storsire Petrus Beyers sidste besøg hos Herluf Trolle brødrene. Han døde den 4. november samme år. Omsorgen for vore ældre brødre og enker skulle stadig tilgodeses, og i 1929 drøftede man en plan om at købe herregården Lindersvold som rekreationshjem for ældre Odd Fellows og enker efter Odd Fellows. Et udvalg i Logen tog forbindelse til andre loger, men efter flere møder og mange, lange forhandlinger blev denne gode Odd Fellow-tanke opgivet væsentligst på grund af de store driftsudgifter og udgifter til vedligeholdelse af de store bygninger og de tilhørende have- og parkanlæg. Samme år opstod tanken om at danne et erhvervsråd inden for Ordenen. For at belyse sagen holdt br. overmester Arthur Andersen et indlæg i Logen, og brødrene modtog de fremførte tanker med stor sympati. Logen tilsluttede sig straks den nye organisation. I november 1929 blev det vedtaget, at Logen organiserede opsætningen af juletræet på Torvet. Det blev en fast tradition gennem mange år, og de beløb, der blev indsamlet ved juletræet, blev hvert år fordelt mellem de to menighedsplejer og Diakonissesygeplejeforeningen. I årene fra 1920 og fremefter havde brødrene fra Herluf Trolle med br. ex. mester Rasmus Grønholt, som den, der skabte forbindelserne, megen kontakt og tilknytning til adskillige europæiske loger. En lang række byer med de derværende loger blev besøgt af brødre fra Næst- 26

25 ved: Oslo, Bergen, Stockholm, Malmø, Amsterdam, Hamburg, Berlin, Leipzig, Prag og Wien, men særligt forbindelserne til Friedenslogen i Wien blev udbygget. Kontakten til logerne uden for Norden blev dog afbrudt af nazismens fremmarch og de katastrofale følger, det fik for ordenslivet i landene mod syd. Logens 50 års jubilæum Logens 50 års jubilæum i 1934 blev fejret som den store milepæl, det er i en loges liv. Til festlogen var indbudt amtmand Toft og borgmester A. M. Kristensen med fruer samt repræsentanter fra myndighederne, Storlogen, Odd Fellow-bladet, Odd Fellow-foreningerne i Præstø og Fakse, Næstveds tre redaktører, overmestrene fra logerne i Køge, Slagelse, Nakskov og Vordingborg samt overmesteren fra søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe. Alle med ledsagere. Endvidere deltog en række repræsentanter fra loger landet over samt Logens brødre med damer. Alt i alt så mange, at logesalen var fyldt til sidste plads. Blandt deltagerne var også br. ex. mester L. P. Ferdinand og br. ex. sekretær C. G. Hagen. Br. overmester Vilh. Larsens festtale var et mesterværk i indhold og retorik, som alle lyttede til og følte sig grebet af, og der var kunstnerisk underholdning af br. kgl. kammermusikus Peder Møller, akkompagneret af br. organist Carl Johan Grum. Der var recitation ved br. storrepræsentant Rasmus Grønholt og solosang af br. koncertsanger Per Knudsen. Herefter holdt br. overmester sin tale og lod tankerne gå tilbage til de første 50 år. I slutningen af talen sagde han: Goethe skrev engang nogle vers til frimurerne. I ét af dem lyder det frit oversat: Hvem skal være lærling? Det skal hver mand. Hvem skal være svend? Den som noget kan. Hvem skal være mester? Den som fandt nyt land. Disse ord bør ikke alene frimurere, men også Odd Fellows bestandig have for øje. I dem er intet fantastisk eller uopnåeligt mål opstillet. Der begyndes som lærling ved stigens nederste trin og langsomt, men sikkert går det opad til svend. Vi kan alle noget, og når vi lægger kræfterne sammen, kan vi meget, og selv om ingen af os i bedste forstand skulle nå at blive mester og finde nyt land, så kan vi alle bygge, bygge

26 og atter bygge på det værk, vi ved vor optagelse i Ordenen lovede at vie vor hånd og hjerte. Brødre af Herluf Trolle. Lad os give hverandre det højtidelige løfte i dag, at, som vi modtog Logen med et uplettet skjold af vore fædre, således afgiver vi den også uplettet til vore efterkommere. Igen glædede søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe Logen med en gave, der siden har været anvendt ved alle logemøder, nemlig den pragtfulde stemmeurne, som alle brødre og søstre den dag i dag glæder sig over ved placeringen hos kapellanen. Jubilæumsdagen sluttede i Industribygningen, hvor der var dækket til de 200 deltageres festmiddag, og hermed sluttede Herluf Trolle en festdag, som Logen og dens festudvalg havde megen ære af. I det første møde efter den storslåede jubilæumsdag blev br. ex. mester Hans Poulsen og br. overmester Vilh. Larsen begge varmt takket for deres store indsats i forbindelse med jubilæet. Det skete ved, at br. undermester kaldte Logen op og sammen med br. storrepræsentant Rasmus Grønholt trådte hen foran br. ex. mesters stol og hyldede br. ex. mester for indsatsen og det store arbejde for Logen med overrækkelsen af ex. mesterstjernen. Derefter begav de to brødre sig til overstolen og takkede ligeledes br. overmester for hans store indsats og overrakte ligeledes ham ex. mesterstjernen. Ærestegnet blev afgivet og samtlige brødre passerede nu forbi de to brødres stole og ønskede tillykke. Dette var et spontant udtryk fra Logens brødre for, hvad de to brødre havde udrettet for Logen. I øvrigt blev det meddelt i Logen, at udgifterne til jubilæet beløb sig til 2.259,31 kr., og at alle regninger var blevet honoreret. L. P. Ferdinand afgår ved døden Logens ældste broder og medstifter, L. P. Ferdinand, døde den 15. oktober Br. overmester sagde i sin mindetale over broderen: Trofast bankede br. Ferdinands hjerte millioner af slag for det, han anså for sandt og ret, og mangen en dyst tog han for alt, hvad der lå ham på hjerte, og det er næppe for meget sagt, at Loge nr. 12 var hans største interesse. Som monument over hans Odd Fellow liv vil der til senere 28

27 tider stå de smukke ord, som han ved 50 års jubilæet udtalte til vort festskrift. Ordenen har haft stor betydning for mig. Den har modnet sindet og ydet bidrag til, at jeg i en høj alder har kunnet glæde mig ved så blide og fredfyldte dage. Ordenen står for mig lige så skøn, ung og kraftig som den dag for over 50 år siden, hvor jeg gav den mit hjerte og det indtryk vil aldrig blegne, selv om jeg oplever den nåde at blive rigtig gammel. Br. Ferdinand nåede at blive rigtig gammel, men Ordenens idealer blegnede aldrig for ham. Han har ved sit eksempel sat sig et minde, der vil blive bevaret i vore slægtled. Danmarks besættelse de fem forbandede år De tyske troppers besættelse af Danmark den 9. april 1940 kom til at betyde umådeligt meget for Ordenen og møderne rundt om i landets loger i de følgende fem år. Også hos os mærkede vi de restriktioner, der fulgte med besættelsen, såsom udgangsforbud, mørklægning, knaphed på varer, etablering af beskyttelsesrum m.v. Besættelsestiden fik også den betydning, at Logens embedsstab for første og eneste gang forblev den samme i seks år. Fra 1939 til 1945 bestod den af br. overmester Bernhard Rasmussen, br. undermester Niels Juel Petersen, br. sekretær Kaj Blum Hansen, br. kasserer Karl K. Rasmussen og br. skatmester Alfred Jensen. I Logens møde den 2. maj 1940 blev det vedtaget kun at holde to månedlige møder og at påbegynde dem en halv time før, nemlig kl Inden for Ordenen og i Logen forsøgte man at leve livet som hidtil, men der hvilede en særegen uro over arbejdet i foreningslivet rundt om i landet. Ved Logens sommermøde den 26. juni 1940 blev der fremsat forslag fra br. storrepræsentant Hans Poulsen om at flytte det store maleri af Den barmhjertige Samaritan fra endevæggen over overstolen i logesalen til sidevægen over ex. mesterstolen. Forslaget blev vedtaget, og de smukt farvede mosaikruder mod Sct. Mortensgade blev derved synlige

28 En ting, der havde optaget brødrene en del var utilfredsheden med Logens orgel. Det var for lille til logesalen, og tonehøjden var for svag. Derfor blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde med anskaffelsen af et nyt og større orgel, og det lykkedes udvalget at finde et, der var til salg; Et kirkeorgel fra Nordsjælland. I juli måned 1940 blev orgelet indviet af br. organist Carl Johan Grum, og det var en vidunderlig oplevelse første gang, hvor tonerne lød fra nyanskaffelsen i logesalen. Br. organist orienterede om det nye orgel og fortalte, at det havde 13 stemmer og et samlet antal piber på 663. Br. organist glædede sig over brødrenes afgørelse og deres beredvillighed til at yde bidrag til anskaffelsen af orgelet. Prisen var kr., hvor det normale prisleje for et orgel i denne størrelse lå på kr. Også søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe havde givet en pæn sum til anskaffelsen og opsættelsen. Det gamle orgel blev foræret til Børnehjemmet i Grimstrup. Det var begyndt at knibe med brændsel, men ved mødet den 31. oktober 1940 blev det meddelt, at man, som tidligere besluttet, ville forsøge at bibeholde de to månedlige møder, da man havde mulighed for at skaffe brændsel i form af tørv. I 1942 dukkede spørgsmålet om ventilation i logesalen atter op. Brødrene vedtog at udskyde dette projekt til en senere tiltrængt ombygning af selskabslokalerne. Lysregningen var nu steget til cirka 20 kr. ved hver mødeaften, det fik brødrene til at spare mest muligt på lyset. Storlogen meddelte, at mødeantallet kunne nedsættes, hvis Logen traf beslutning om det, men som udgangspunkt fulgte man den tidligere beslutning om at holde to månedlige møder. En ting, som også var affødt af den situation, landet befandt sig i, og som berørte alle, var, at man måtte tage vare på de små ting. Derfor henstillede br. Karl Jørgensen til brødrene, at de samlede alle de hvide lysestumper med henblik på selv at prøve at støbe nye alterlys var også året, hvor der blev afholdt juleaften for enlige i Logen for første gang, og opgaven med dette gode arrangement, der siden har 30

29 været afholdt hvert år uden afbrydelser, blev overdraget til br. Pugdahl Petersen. I april 1943 blev der i lighed med året før stillet forslag om at afholde en ferielejr for børn fra København. I 1942 var sommerlejren, på forslag af br. Pugdahl Petersen, blevet afholdt med stor succes, og derfor blev det besluttet at gentage den igen i sommeren I et brev fra børnenes lærere blev der udtrykt megen glæde over opholdet, som fandt sted i juli måned i Karrebæksminde med deltagelse af 19 drenge og to lærere, som alle havde en uforglemmelig sommeroplevelse. I juli 1943 tog Logen på sommerudflugt til Mogenstrup. Det foregik dels på cykel og dels med hestevogn. Brødre og søstre havde en vidunderlig tur, som blev afsluttet med fællesspisning af medbragt mad og en efterfølgende svingom. Politimesteren udsteder forbud mod møder i Logen I august måned 1943 blev der udstedt forbud fra politimesteren mod afholdelse af møder i logesalen. Baggrunden var de gældende lys- og Under besættelsen blev logemøderne i en periode holdt i selskabslokalerne, som dengang var indrettet der, hvor vi i dag har dagligstue. På den tid var der lejlighed på 2. sal i logebygningen

30 varmerestriktioner. Ved forhandlinger med myndighederne opnåede man imidlertid dispensation, og det blev tilladt at afholde ét månedligt møde. Embedsmændene og udvalgene valgte at holde deres møder året igennem i deres private hjem. Siden 1936 var julekoncerterne i Sct. Peders kirke til fordel for menighedsplejerne blevet afholdt hvert år, og på et møde i br. Wincents mødelokaler blev det besluttet også at forsøge at gennemføre koncerten i Endvidere blev det oplyst, at man igen ville samle enlige til juleaften i Logens lokaler. Begge arrangementer fandt sted - for julekoncertens vedkommende med en meget stor tilslutning og juleaften for de enlige blev også en meget fin aften for deltagerne. I februar 1944 blev der afholdt møde på Hotel Axelhus, hvor der forelå en skrivelse fra Storlogen om, at den påtænkte at ophæve mødeforbudet. Det var dog den almindelige opfattelse, at det ville være klogt at gå stille med dørene. I april måned forelå der endelig en tilladelse fra Storlogen til at mødes i Logens selskabslokaler, og det blev vedtaget igen at holde møde hver torsdag. 25. april 1944 blev Ordenens 125 års og Logens 60 års stiftelsesdag fejret ved en sammenkomst på Hotel Vinhuset for Logens brødre og Loge nr. 10 Birgitte Gjøe s søstre, alle med ledsagere. I alt 165 deltagere. I anledning af 60 årsdagen skænkede br. Pugdahl Petersen et legat på kr., hvorfra afkastet skulle anvendes til Logens juleaftensarrangement for enlige eller til Tavse Trængende. Ved logemødet den 25. maj 1944 i Logens selskabslokaler oplyste br. overmester Bernhard Rasmussen, at 25 brødre i løbet af året skulle have tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn, men da der skulle leveres gammelt sølv for at få tegnene, blev tildelingen udsat til der igen var mulighed for at erhverve dette. Ved samme møde skænkede br. Pugdahl Petersen yderligere kr., der sammen med de tidligere skænkede kr. skulle danne grundfonden for det årlige juleaftensarrangement for enlige. 32

31 I årene talte Logen 144 medlemmer, og blandt den tids brødre var adskillige kendte navne fra Logens og byens historie. Flere af disse har gennem testamenter og indstiftelse af fonde og legater sørget for, at Loge nr. 12 Herluf Trolle gennem mange år, og stadig den dag i dag er i stand til at yde en stor indsats inden for humanitært og velgørende arbejde. Blandt disse brødre skal nævnes Ejler Damgaard, Pugdahl Petersen, Marius Petersen, Ulrik Jessien,Vilhelm Knippel, Gunnar Jensen og dennes hustru, Nina Jensen. Nytårstalen ved årsskiftet til 1945 blev holdt af br. overmester Bernhard Rasmussen i årets første logemøde. I talen blev det understreget, at det var med mørke udsigter, at brødrene gik ind i det nye år, men br. overmester udtrykte håb om, at året trods alt måtte bringe os fred. Logen og dens brødre var stadig berørt af krigssituationen og den tyske besættelse. Ingen vidste, hvad der lå forude, og på den baggrund foreslog br. D.D.S.S. Rasmus Grønholdt at tilbyde vore selskabslokaler til den kommunale administration i tilfælde af, at dennes lokaler ville blive beslaglagt. Lokalerne skulle tilbydes til et roligt kontor, så de led så lidt overlast som muligt. Det blev vedtaget. Da frihedsbudskabet endelig kom Fredag den 4. maj 1945 om aftenen, seks minutter inde i nyhedsudsendelsen kl kom så endelig frihedsbudskabet. I den radiotransmitterede udsendelse fra BBC i London fik oplæseren Johs. G. Sørensen pludselig stukket et stykke papir i hånden, hvorefter han annoncerede: Her er London, her er London og fortsatte med selve budskabet I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Herefter lød tonerne fra kongesangen Kong Christian i æteren. Danmark var frit, og jubelen ville ingen ende tage. Folk strømmede ud på gaderne, dansede rundt og viftede med Dannebrog og de forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned og brændt på bål. Men ikke hele Danmark var frit. På Bornholm var situationen anderledes alvorlig. På et møde i vor smukke logesal den 17. maj 1945 udtalte

32 br. overmester Bernhard Rasmussen glæde og taknemmelighed over igen at kunne byde brødrene velkommen i logesalen efter to år, hvor alt logeliv var ophørt - og brødrene, glædede sig over igen at kunne opleve et rigtigt logemøde i de vante omgivelser. En broder omtalte de frygtelige tilstande på Bornholm efter bombardementerne og anbefalede, at Logen støttede hjælpeindsamlingen. En anden broder oplyste, at der var iværksat et arbejde for at indsamle en skibsladning fødevarer til Norgeshjælpen. Tanken var, at det skulle være et specielt Næstved-skib, og broderen anbefalede, at Logen og brødrene støttede sagen. Forslagene blev vel modtaget, og der blev nedsat et udvalg til hurtigt at arbejde videre med sagen. Forud blev det vedtaget at yde kr. til hvert af de nødstedte områder. Br. Carl Wang mindedes i smukke ord USA s 32. præsident Franklin D. Roosevelt, hvis tanker og gerninger havde været i nøje samklang med Odd Fellow Ordenens idealer; venskab, kærlighed og sandhed. Roosevelt var præsident i årene 1933 til 1945 han kæmpede for verdens frihed, som der står på hans buste på Sankt Annæ Plads i København. Om friheden i Danmark sagde br. overmester: Det er denne dag, brødrene har set hen til. I 5 lange år har dette vanvid, som krigen har været, raset. Meget er slået i stykker, og mange har måttet lade livet rundt om i verden, både i hærene og i civilbefolkningen, men det har været en lykke for vort land, at vi har undgået krigens direkte og forfærdelige ødelæggelser. Der er mange sår at hele og mange steder at hjælpe, når vi nu igen kan begynde i vor Orden. Lad os da vise, at vi kan løfte i flok - måske segner vi under de store opgaver, der ligger foran os, men vi må være tro mod vor Orden og de tre kædeled; venskab, kærlighed og sandhed med tak til den Herre, der har ledet os igennem disse år. Derefter sang brødrene Der er et yndigt land. Br. D.D.S.S. Rasmus Grønholt bød på vegne af Storlogen velkommen til arbejdet og udtalte bl.a; vi er glade for at høre til den familie, der hedder Danmark, hvis samlingsmærke er Kong Christian den X. Det smukkeste symbol på vor frihed er, at kongen igen har talt til sit folk. Varmt og ægte tolkede kongen de tanker og følelser, der bevægede os 34

33 alle, og vi retter en oprigtig tak til Majestæten. Der blev efterfølgende sendt en hilsen og en hyldest til kongen. Møderne i efterkrigsårene Det første logemøde efter sommerpausen i 1945 blev afholdt den 6. september. Br. fungerende overmester Niels Juel Petersen bød velkommen til mødet i logesalen og sagde bl.a.: Efter to år uden virke i vor logesal, er den dag endelig kommet, hvor vi igen kan begynde et normalt logeliv. Vi har kunnet samles i Logens selskabslokaler, men det har kun været en erstatning for møderne her i salen. Jeg vil gerne bringe en hjertelig tak til de mange brødre, der trofast er mødt op til disse aftener. Også tak for fremmødet, når vi i en periode har holdt vore møder uden for Logens område. Når vi nu kaster blikket fremad, kan vi så yde noget ved genopbygningen af verden? Ja, det kan vi ved at efterleve vore ritualer og virke for udbredelsen heraf, for det er disse grundsætninger, verden hviler på. 1. oktober bød br. overmester Bernhard Rasmussen velkommen til de mange brødre, der var mødt frem på denne første Alle Brødres Dag efter, at vort land var blevet befriet. En særlig velkomst blev rettet til br. Slotz, og br. overmester udtrykte sin glæde over, at broderen var vendt tilbage fra sit ophold i koncentrationslejren med livet i behold og nu igen var så rask, at han kunne besøge sin loge. Efter br. overmesters velkomst til samværet og arbejdet, der nu ventede efter de mørke år, var der tildeling af 3. grad til syv brødre. I det følgende logemøde meddelte br. overmester, at der igennem de sidste år havde været ført korrespondance med Storlogen om vor Loges behandling af indkomne midler. Den havde ikke været udført efter Storlogens forskrifter, og derfor var der flere gange blevet udtrykt utilfredshed med dette. Der forelå desuden en meddelelse fra Storlogen om, at man måtte følge den fremgangsmåde med procentberegning, som tidligere var blevet stoppet af Storlogen

34 Installation af nye embedsmænd Efter 4 års forløb var der igen installation af nye embedsmænd i Logen. Embedsstaben fik følgende sammensætning; Br. Niels Juel Petersen som overmester, br. Gunnar Christensen som undermester, br. Villy Blum Hansen som sekretær, br. Ulrik Jessien som kasserer og br. V. Lind Jensen som skatmester. Den nye overmester udtalte, at det var en sjælden installation, der her havde fundet sted, eftersom det ikke tidligere var sket, at en overmester havde siddet i embedet i 6 år. Han takkede den afgående overmester, br. Bernhard Rasmussen, for sit virke under de meget vanskelige forhold og understregede, at han kunne have undt broderen to år mere i overstolen. Det kunne have givet tid og mulighed for at bygge op i to normale år, for når vi havde set, hvad der var blevet nået under de vanskelige forhold, der havde været at arbejde under, kunne det have været interessant, at se, hvad det kunne være blevet til videre frem, men det ønskede br. Bernhard Rasmussen ikke. I starten af 1946 havde brødrene indgående drøftelser om en udvidelse af Logens selskabslokaler. Der var flere planer fremme, og de førte til nedsættelsen af et byggeudvalg. I logemødet den 25. maj, blev Ordenens Hæderstegn tildelt 24 brødre. Højtideligheden blev efterfulgt af indvielsen af to kandidater, og det blev ligeledes vedtaget, at Logen i lighed med de foregående år, skulle arrangere sommerophold på Karrebæk Skole for 20 københavnerbørn med to lærere. Der var stadig eftervirkninger efter krigen. Det gjaldt ikke mindst for brændsel, og i 1947 så Logen sig nødsaget til at suspendere mødet før påske, således at to torsdage blev frie. Også papir var ramt af rationeringer, og som en følge heraf meddelte Storlogen, at Odd Fellow-bladet ikke længere kunne tilgå brødrenes efterladte. En forening ved navn Peder Bodilsen I 1947 høres der den 9. oktober for første gang om, at en kreds af brødre har dannet en forening under navnet Peder Bodilsen. Logens overmester beklagede, at der ikke var tilgået Logens embedsmænd besked om dannelsen af den nye forening. Han forstod, at sagen var tilskrevet 36

35 Storlogen, og så måtte man vente på, at der forelå nærmere fra højeste instans. Ved mødet udtrykte br. overmester sig således: Hvis den kreds af brødre, der står bag den nye forening, mener der kan udføres en bedre Odd Fellow gerning på denne måde, så vil embedsmændene blive bedt om at give deres støtte hertil. Brevet fra den nye forening havde følgende ordlyd: Høfligst skal det herved meddeles Logen, at 14 af Logens brødre har rettet henvendelse til den højværdige Storloge om tilladelse til at danne en forening under navnet Peder Bodilsen. Vi tillader os derfor i den anledning at bede den værdige loge om at overtage hvervet som Moderloge for vor forening samt mod godtgørelse at overlade os det fornødne lokale til vore møder, der tænkes afholdt to gange månedlig på de onsdage, hvor søstrene i Rebekkalogen ikke holder møde. Det blev vedtaget at svare de 14 brødre, at så snart tilladelsen forelå fra Storlogen, så ville Herluf Trolle brødrene påtage sig hvervet som Moderloge og meddele på hvilke betingelser lokaler etc. kunne overlades. Det blev på et senere møde vedtaget, at foreningen fik husly for en månedlig leje af 25 kr. for sal, varme, rengøring og lys sæsonen ud. Foreningen fik dog ikke nogen lang levetid, den blev ophævet efter få år. Installation og hyldest til ceremonimester Efter at br. Storsire havde forestået installationen af nye embedsmænd den 12. februar 1948, blev den afgåede ceremonimester, br. Johan L. Thomsen, kaldt frem på tæppet og takket for en mangeårig, stor indsats for Loge nr. 12 Herluf Trolle. Broderen havde ved sin myndige og stilrene optræden som ceremonimester præget og højnet ånden ved indvielsen af 60 brødre. Samtlige disse brødre stillede op bag br. Johan L. Thomsen, og efter at br. Storsire havde afsluttet sin hyldest, skænkede brødrene et smukt sølvcigarskrin til den afgåede ceremonimester som et synligt tegn på deres taknemmelighed. I oktober samme år blev der afholdt et såkaldt åbent hus, hvor Logens brødre og 19 inviterede og interesserede gæster alle havde en god aften. Efter et foredrag om Londons fattige, sluttede mødet i logesalen