Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Radisson Blu

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Ældre- og Handicapudvalget Mødet den kl Radisson Blu

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af Sundhedsaftalen Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 8 4 Godkendelse: Idriftsættelse af TeleCareNord-projektet i Godkendelse: Fælles 6-by mål på det sociale område 15 6 Godkendelse: Mål og indsatser Eventuelt 22 8 Orientering fra rådmand og direktør 23 9 Godkendelse af referat 24

3 Tid Onsdag 26. november 2014, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Radisson Blu Scandinavia, København Hans Peter Beck, Kirsten Algren Jørgen Hein, Mette Ekstrøm, Christian Korsgaard, Niels Thomas Krarup, Lene Krabbe Dahl Jens Bach Storgaard, Michael Engelsbæk (referent) Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt kl Side 1 af 124

5 Punkt 2. Godkendelse af Sundhedsaftalen Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget anbefaler Sundhedsaftalen til Byrådets godkendelse. Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget anbefaler Sundhedsaftalen til Byrådets godkendelse. Sundheds- og Kulturudvalget Anbefales Beslutning: Godkendt kl Side 12 af 624

6 Sagsbeskrivelse Af sundhedslovens 205 fremgår, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår en sundhedsaftale (der indgås en aftale i hver valgperiode). Gyldighedsperioden for den nye aftale er fra 1. januar 2015 til 31. december Når sundhedsaftalen er godkendt i regionsrådet og samtlige kommunalbestyrelser i regionen, fremsendes den til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Lovgivningen omkring sundhedsaftaler blev indført i forbindelse med strukturreformen, og det er således 3. aftale der indgås. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder: region og kommuner. Udkast til sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen består af tre aftaler: - Den politiske sundhedsaftale, - Den tilhørende administrative sundhedsaftale og - Den tværsektorielle grundaftale Sundhedsaftalen er dynamisk og skal revideres en gang årligt. Målene i sundhedsaftalen er derfor heller ikke statiske men vil skulle tilpasses og videreudvikles i løbet af perioden Den Politiske Sundhedsaftale er en aftale, der fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem aktørerne i det nordjyske sundhedsvæsen. Udkastet indeholder en politisk vision om Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres lige muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Sundhedskoordinationsudvalget har, med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer, vedtaget 4 overordnede pejlemærker, der skal bidrage til Et stærkt fælles sundhedsvæsen : - Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet - Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres - En lærende og respektfuld samarbejdskultur - Sundhedstilbud på nye måder Udkast til politisk sundhedsaftale blev behandlet i Sundheds- og Kulturudvalget i 10. september Den tilhørende administrative sundhedsaftale udmønter de politiske mål og visioner. Aftalen er kendetegnet ved en række udviklingstiltag som skal igangsættes i aftaleperioden. Primo 2015 godkender Sundhedskoordinationsudvalget en implementeringsplan, der konkretiserer hvornår de enkelte udviklingstiltag gennemføres. kl Side 23 af 624

7 Sundhedsaftalen bygger videre på de foregående to sundhedsaftaler. De aftaler om samarbejde og kommunikation der allerede er indgået og fungerer godt videreføres i den tværsektorielle grundaftale. De fremlægges derfor ikke til politisk behandling. I Aalborg Kommune perspektiv er nogle af de væsentligste fokusområder i den nye sundhedsaftale: Tværgående temaer: - Aftalen omfatter alle borgere, der har behov for en sammenhængende indsats. Et særligt fokus rettes imod borgere med psykisk sygdom (især borgere der også har somatisk sygdom) samt sårbare grupper. - Styrket sammenhæng mellem kommunal beskæftigelsesindsats og sundhedsindsats (samtidige borgerforløb). - Udvikling af samarbejdet mellem rehabiliteringscenter for flygtninge og kommunerne - Styrket fokus på flytning af opgaver fra sygehuse til kommuner og indgåelse af aftale om kontrol af behandling med blodfortyndende medicin i borgerens eget hjem, og aftale om IV (intravenøs =indgift i blodbanen) behandling i eget hjem - Styrket patientsikkerhed Indsatsområdet forebyggelse: - Øget fokus på børns og unges sundhed, blandt andet ved at sikre at flere deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. - Kommunen forpligter sig til at have forældreuddannelsestilbud. Desuden fortsat fokus på opsporing og behandling af sårbare gravide. - Kommunerne forpligter sig til at efterleve Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol. Til gengæld forventes almen praksis og sygehuse at henvise flere til kommunale tilbud. Indsatsområdet behandling og pleje: - Akuttilbud udvides til at omfatte alle borgere over 18 år og på sigt også borgere med lettere psykiatriske problemstillinger. - Aftale om rammerne for samarbejdet mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud incl. almen praksis. - Styrket samarbejde mellem kommune og sygehus i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk sygehus, så borgerne ikke efterlades i et tomrum, hvis der er behov for kommunal indsats. Indsatsområdet genoptræning og rehabilitering: - Rehabilitering er udgangspunktet for arbejdet med patienter/borgere. Der skal være fokus på, at indsatserne indenfor de forskellige sektorer kan køre sideløbende, for eksempel genoptræning i forhold til sygdom og udvikling af arbejdsevnen i andet regi. - Udvikling af model for samarbejde omkring borgere med smerteforløb, med det formål at undgå fastholdelse i kronisk smertetilstand. - Udvikling af indsatser for mennesker med angst og depression - Udvikle samarbejdet omkring borgere med meget komplekse problemstillinger (eksempel multitraume patienter), hvor især samarbejdet mellem sygehuse og kommuner skal være i fokus. kl Side 34 af 624

8 Indsatsområdet sundheds -IT: - Understøtter at borgeren bliver inddraget i eget forløb og motiveret til at blive en aktiv sundhedsaktør. - Sikrer at digitalisering af samarbejdet på sundhedsområdet understøtter sundhedsaftalens indsatser. - Telemedicin skal bidrage til effektiv behandling og pleje og understøtte rehabilitering. Almen praksis er en vigtig aktør i forbindelse med implementering af sundhedsaftalen. Her er der en tæt sammenhæng med praksisplanen, som er den ramme der sikrer grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse, idet der i regi af praksisplanudvalget skal indgås en underliggende aftale med almen praksis om udførelse af sundhedsopgaverne. I udkast til sundhedsaftale ligger et forslag om fremtidig politisk organisering af samarbejdet. Forslaget er, at der etableres fire klyngebaserede politiske forankringsgrupper bestående af politiske repræsentanter fra kommuner, region og Praktiserende Lægers Organisation. Jammerbugt og Aalborg Kommuner udgør Klynge Midt. Sundhedsaftalen gælder for alle kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Regionen og kommunerne har mulighed for at indgå supplerende aftaler. De supplerende aftaler er frivillige og skal ikke fremsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Aalborg Kommune forventer at indgå en supplerende aftale. Sundheds- og Kulturforvaltningen vil i samarbejde med de andre forvaltninger udarbejde forslag til supplerende aftale. Her i vil indgå initiativer til fælles styrkelse af sundhedsområdet, jf. Økonomiaftalen 2015 mellem KL og Regeringen om forebyggelse af indlæggelser. Udkast til sundhedsaftale er vedhæftet. Tidsplan: Høring Ældrerådet Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Høring Handicaprådet Familie- og Socialudvalget Magistraten Byrådet Sagen har været drøftet i Ældrerådet den 13. november Ældrerådet ser med tilfredshed på de mange fine hensigtserklæringer, der er i Sundhedsaftalen Ældrerådet ønsker at disse også implementeres hos vore ensomme og ældre, både i egen bolig og på plejehjem. Vigtige tiltag kunne være: Se sundhed ud fra en helhedsbetragtning hvor borgernes generelle trivsel og mentale sundhed har stor betydning. kl Side 45 af 624

9 At få borgerne til at være en del af et fællesskab, være aktiv og gøre ting der er meningsfyldte og sundhedsfremmende. At få et samarbejde/partnerskab i gang med de mange forskellige aktører i kommunen. kl Side 56 af 624

10 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Den Politiske Sundhedsaftale pdf Den Administrative Sundhedsaftale pdf kl Side 67 af 624

11 Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen" Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At evalueringen tages til efterretning Forvaltningen indstiller, at Ældre og Handicapudvalget godkender At projektstyregruppens anbefalinger vedrørende de kommunale indsatser videreføres og udbredes til hele kommunen Beslutning: Godkendt kl Side 18 af 524

12 Sagsbeskrivelse Ældre- og Handicapudvalget og det daværende Udvalg for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkendte ultimo 2012 igangsætning af udvikling af ny samarbejdsmodel mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Projektet Det sammenhængende sundhedsvæsen blev derfor igangsat pr. 1. april 2013, og afsluttet pr. 1. august Det er erfaringerne herfra der afrapporteres. Projektet var afgrænset til to plejehjem, en hjemmeplejegruppe og hjemmesygeplejen i Nørresundby, tre specialer (både sengeafdelinger og ambulatorier) ved Aalborg Universitetshospital, Aalborg Kommunes Udskrivningsenhed og endelig 7 lægeklinikker i Nørresundby. Formålet med pilotprojektet har været at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen for borgeren i Aalborg Kommune. Aktørerne er Aalborg Universitetshospital, almen praksis og kommunen. Baggrunden er, at vi allerede i det samarbejde har rigtig mange gode indsatser - akuttilbud, opfølgende hjemmebesøg, kronikerrehabilitering m.m. Men erfaringer og undersøgelser viser, at udfordringerne ligger i sektorovergangene. Der er mangel på sammenhæng, og aktørerne mangler indsigt i og forståelse for hinandens opgaver. Dette pilotprojekt har haft til formål at kvalitetsforbedre arbejdet i sektorovergangene. Indsatserne har været følgende: Anvendelse af værktøjerne kommunal triagering og ændringsskema i primær plejen samt etablering af motivationstavler Øget tilgængelighed for de praktiserende læger til de tre ambulatorier Øget fokus på samarbejde i forbindelse med udskrivelser Pilotprojektet har ikke været et videnskabeligt funderet projekt, men et projekt der har taget afsæt i metoden relationel koordinering, som helt overordnet handler, om at have fokus på kommunikation og relationer (at det er de rigtige aktører som er samlet om, at arbejde med det samme mål på det rigtige tidspunkt). Pilotprojektet har således i høj grad handlet om at skabe rammer, hvor viden og kendskab til hinandens funktion og opgaver er tilgængelig. Projektet har været et buttom up projekt, hvor det primært er medarbejderne, som har identificeret behovet for ændringer og selv medvirket til løsningerne. Projektet er igangsat og fulgt af den politiske styregruppe for Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Evalueringen af projektet bliver behandlet på møde i den politiske styregruppe den 3. december. Evalueringen af pilotprojektet viser, at de indsatser, som er blevet afprøvet - både for at give de medarbejdere, der har hands on, handlemuligheder i en presset hverdag, men også for at se om ændrede samarbejdsformer skaber bedre sammenhæng peger den rigtige vej. Tilbagemeldinger fra de medarbejdere og ledere, som har været involveret i projektet, er et ønske om fuld udrulning af de respektive indsatser både på hospitalet, i primærplejen og ved alle læge praksis i Aalborg. Endelig er der en anerkendelse af behovet for en funktion, der kan understøtte og udvikle det tværsektorielle fokus og være sammenbindingskraften i samarbejdet på tværs. Dette forhold gør sig særligt gældende i forhold til de praktiserende læger, som ikke har en driftsorganisation, der kan implementere eller forestå nye tiltag og metodikker. kl Side 29 af 524

13 Projektet har langt hen ad vejen medvirket til, at opfylde de politiske mål, som blev sat af den politiske styregruppe, om mere kvalitet og sammenhæng i behandlingen, mere sundhed for pengene, højere grad af arbejdstilfredshed og højere grad af patienttilfredshed. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der i forbindelse med evalueringen af pilotprojektet kan konstateres et fald i både indlæggelser og genindlæggelser, at medarbejderne i primærplejen er lykkes med at fastholde og forbedre borgerens almen tilstand og dermed undgå sygdom. Endvidere viser tilbagemeldinger fra medarbejder både på hospitalet og i primær sektor, at arbejdsgangen og tilgængeligheden for hinanden er blevet lettere, hvilket letter trykket i en travl hverdag. Nedenfor er skitseret de konkrete anbefalinger som projektstyregruppen i enighed kan tilslutte sig: Projektstyregruppens anbefalinger: at værktøjerne ændringsskema og kommunal triagering udrulles til hele Aalborg Kommune, både plejehjem og i hjemmeplejen at øget adgang til ambulatorier for de praktiserende læger bibeholdes indenfor de tre specialer: Endokrinologisk, Lungemedicinsk og Kardiologiske ambulatorier. En evt. udrulning til alle specialer på Aalborg universitetshospital afventer yderligere erfaringer med de praktiserende lægers efterspørgsel. at der etableres en relationel koordineringsproces konkret mellem Udskrivningsenheden og lungemedicinsk afdeling og at metoden relationel koordinering anvendes som et arbejdsværktøj i alle de samarbejdsrelationer udskrivningsenheden indgår i. at netværksmøder / samarbejdsmøder mellem Udskrivningsenheden og Aalborg universitetshospital fastholdes og får en konkret opgave i forhold til, at kortlægge og anbefale den mest hensigtsmæssige udskrivelsesramme at der i forbindelse med arbejde med næste generations sundhedsaftale, ses på den manglende funktionalitet i nuværende MedCom standard i forhold til funktionsbeskrivelser, hvilket allerede er indskrevet i udkast til kommende sundhedsaftale. Herudover har de praktiserende læger og Aalborg Kommune to særstandpunkter: For at sikre sammenbindingskraften anbefaler Aalborg kommune, at der i en femårig periode etableres en tværsektoriel funktion der udover at understøtte implementering af indsatserne specielt i forhold til lægepraksis, skal fastholde og udvikle det tværsektorielle fokus og samarbejdet. Den tværsektorielle funktion arbejder med og befinder sig i sektorovergangene mellem Region, Kommune og PL. Funktionen skal løbende evalueres De praktiserende læger i projektstyregruppen har tilkendegivet, at der er basis for en funktion der arbejder og udvikler på tværs idet, praksissektoren ikke som de to andre partnere har en samlet driftsorganisation, der kan forestå implementering af nye tiltag og metodikker. Forvaltningerne indstiller derfor, at indsatsen videreføres og udbredes til hele kommunen som en del af samarbejdsmodellen mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Implementeringen finansieres indenfor ÆH s ramme til Det Nære sundhedsvæsen. Tidsplan: FL i ÆHF og SK Ældre og Handicapudvalget (høringsgrundlag) kl Side 310 af af 524

14 Sundhed og Kulturudvalget Politisk styregruppe for sundhedsaftaler godkender afrapportering FMU (orientering) AMU-ÆS AMU-MYN Ældrerådet (Høring) Ældre og Handicapudvalget Bilag: Afrapportering fra det tværsektorielle projekt Det sammenhængende sundhedsvæsen kl Side 411 af af 524

15 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Afrapportering - endelig udgave.docx kl Side 512 af af 524

16 Punkt 4. Godkendelse: Idriftsættelse af TeleCareNord-projektet i Sundhed og Kulturforvaltningen og Ældre og Handicapforvaltningen indstiller, at Sundhed og Kulturudvalget og Ældre og Handicapudvalget godkender; At TeleCareNord-projektet fortsætter året ud i 2015, efter projektafslutning medio 2015 At udgifterne til en videreførelse af TeleCareNord-projektet i 2015 på i alt 1,05 mio. kr. finansieres af midlerne fra økonomiaftale 2015 til sundhedsindsatser Sundheds- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget og Ældre- og Handicapudvalget godkender; at TeleCareNord-projektet fortsætter året ud i 2015, når projektfinansieringen ophører medio 2015, og at udgifterne til en videreførelse af TeleCareNord-projektet i 2015 på i alt 1,05 mio. kr. finansieres af midlerne fra økonomiaftale 2015 til sundhedsindsatser. Sundheds- og Kulturudvalget Godkendt Beslutning: Godkendt kl Side 13 af af 224

17 Fortsættelse af TeleCareNord-projektet i 2015 Ældre- og Handicapudvalget Sagsbeskrivelse TeleCareNord-projektet er et tværsektorielt stor-skala projekt mellem alle nordjyske kommuner, praktiserende læger og sygehus om udvikling af telehomecare-løsning for KOL-borgere. Formålet med projektet er at skabe et tilbud, hvor opfølgningen på sygdommen, sker tæt på borgeren og sammen med borgeren. Samtidig er det et mål at skabe et tværsektorielt fundament, hvor sundhedspersonalet i kommunen, hos praktiserende læge og på sygehusene bidrager til en fælles indsats omkring borgeren. Dette vil være medvirkende til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. KOL-borgerne har i projekt-perioden fået udleveret måleudstyr (en vægt, en iltmåler, og blodtryksmåler) samt en tablet. Hver dag foretager KOL-borgerne målinger, hvor måleværdierne opsamles og sendes videre til sundhedspersonalet i kommunen (Sundhedscenteret og hjemmesygeplejen), som følger udviklingen. Såfremt måleværdierne bliver kritiske, kan der ved behov tages kontakt til enten den praktiserende læge eller sygehus. TeleCareNord-projektet er et forskningsprojekt, hvilket betyder, at KOL-borgerne, som indgår i projektet er opdelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Interventionsgruppen fik udleveret deres udstyr i november 2013, og meningen er, at kontrolgruppen får udleveret deres udstyr i januar Herved bliver det muligt at måle forskellen mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen, når det gælder sygehuskontakter, hjemmeplejebehov og sygeplejebehov. Aalborg Kommune har i øjeblikket 96 KOL-borgere, som indgår i projektets interventionsgruppe og 264 KOL-borgere vil få udleveret udstyret til januar KOL-borgere indgår ikke længere i projektet primært. Langt de fleste borgere er glade for ordningen, dels fordi de har mulighed for selv at kunne følge sygdomsudvikling, dels fordi der er sundhedsprofessionelle som sideløbende følger med. Dette giver en tryghed og en mulighed for at rumme og mestre sin kroniske sygdom. Medio 2015 overgår projekt TeleCareNord til almindelig drift, det betyder, at kommunerne sammen med Region Nordjylland skal finansiere den forsatte drift af telehomecare-løsningen til KOLborgere. I forbindelse med budgetdrøftelserne 2015 lavede TeleCareNord-sekretariatet en vurdering af fælles udgifterne ved at drive Telehomecare-løsningen videre, når projektfinansieringen stopper medio TeleCareNord-sekretariatet anslår, at de samlede udgifter ved at drive det videre, er 6,2 mio. kr., hvoraf Aalborg Kommunes halvårsudgifter udgør 0,5 mio. kr. Herudover er det vurderingen, at der vil være en række kommunale følgeudgifter til udskiftning af udstyr, opfølgning på måleværdier samt en revurdering af besparelsesmulighederne i den kommunale hjemmepleje på i alt 0,55 mio. kr. Midlerne fordeles således at 0,2 mio. kr. tilgår Sundhed og Kultur forvaltningen og 0,85 tilgår Ældre og Handicapforvaltningen. Udgifterne til en videreførelse af TeleCareNord i 2015 finansieres af midlerne fra økonomiaftale 2015 til sundhedsindsatser, hvilket også var en del af det fælles sundhedsoplæg til budgetdrøftelserne Udover en Telehomecare-løsning for KOL-borgere er der i den nye Sundhedsaftale lagt op til, at der med afsæt i TeleCareNord-projektet vil blive undersøgt mulighederne for at igangsætte telemedicinske storskala-projekter indenfor andre sygdomsområder. Der vil dog først blive truffet en endelig beslutning om en udvidelse, når evalueringsresultaterne fra TeleCareNord-projektet foreligger. Ligeledes skal mulighederne for at søge eksterne puljer afsøges (Digitaliseringsstyrelsens digitale velfærdspulje og EU-midler) inden finansieringsrammerne for 2016 og overslagsårene lægges endelig fast. kl Side 214 af af 224

18 Punkt 5. Godkendelse: Fælles 6-by mål på det sociale område Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At Udvalget drøfter og godkender de 11 fælles målsætninger. At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter fælles metoder på områderne: udsatte børn og unge, borgere med misbrug, hjemløse, sindslidende, borgere med hjerneskade og borgere med udviklingshæmning At målingerne iværksættes jf. den beskrevne tidsplan At der følges op i forhold til de fælles mål på fælles 6-by konference 5. maj 2015, hvor Århus er vært. Opfølgningen er betinget af, at kommuneopdelte resultater er tilgængelige fra Socialstyrelsen. Beslutning: Godkendt kl Side 15 af af 524

19 Sagsbeskrivelse Denne indstilling behandles både i Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Indstillingen beskriver baggrunden for 6-byernes samarbejde om fælles mål på det sociale område. Derudover gives en kort beskrivelse af de fælles 6-by-mål, man er kommet frem til på baggrund af arbejdsgruppernes arbejde og drøftelserne på det fælles udvalgsseminar om politisk målstyring d. 14. maj Til slut præsenteres en overordnet tidsplan for det videre arbejde med fælles 6-by-mål, herunder hvornår de første resultater forventes at blive præsenteret. Formålet med 6-by-samarbejdet er at inspirere og lære af hinanden gennem udveksling af erfaringer og deling af viden på tværs af de seks kommuner. Samarbejdet er forankret i den såkaldte 6-by-direktørkreds, der bl.a. drøfter socialfaglige og ledelsesfaglige emner, drift og udvikling, og kan pege på områder, hvor der skal igangsættes et samarbejde eller laves en udredning på tværs af de seks kommuner. Direktørkredsen søsatte på den baggrund i forsommeren 2013 et samarbejde om virkningsfulde indsatser med fokus på udviklingen af fælles sociale mål på tværs af 6- byerne. Baggrunden for udviklingen af fælles mål inden for det sociale område var at styrke indsatsen på det sociale områder ved at få: En klarere pejling på, hvor der skal sættes ind, og hvad der skal prioriteres i indsatserne. Et fælles fokus for arbejdet på det sociale område på tværs af 6-byerne. Mere videndeling i 6-byerne om, hvilke indsatser der virker. Udviklet fælles måle- og opfølgningsmetoder. Mulighed for benchmarking på tværs af kommunerne. Forslag til fælles 6-by-mål Der er udviklet fælles 6-by-mål på følgende målgruppeområder: Udsatte børn og unge Borgere med misbrug Hjemløse Borgere med sindslidelse Borgere med hjerneskade Borgere med udviklingshæmning. Målet har været at udvikle få, konkrete mål, som vil være meningsfulde og styringsrelevante på tværs af 6- byerne, og som vil kunne understøtte samarbejdet om indsatser, der virker. For de målgrupper, hvor der findes nationale 2020-mål, er der taget udgangspunkt heri målet for kvinder på krisecentre er ikke muligt at nedbryde på kommuneniveau og indgår derfor ikke i de fælles 6-bymål. For de målgrupper, som ikke er dækket af de nationale 2020-mål, er der udviklet nye mål. Nedenfor ses de elleve fælles mål. I parenteserne er det vist, om målet er knyttet til regeringens 2020-mål eller alene er et 6-by-mål. Fælles mål for udsatte børn og unge: 1. Færre udsatte unge begår kriminalitet (2020). 2. Der skal være større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge (2020). 3. Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau (2020). Fælles mål for borgere med misbrug: 4. Der skal være større effekt af misbrugsbehandlingen (2020). 5. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen (2020, endnu ikke operationaliseret). 6. Der skal ske færre narkorelaterede dødsfald (2020). 7. Unge og hash (6-by, endnu ikke formuleret og operationaliseret). kl Side 216 af af 524

20 Fælles mål for hjemløse: 8. Der skal være færre unge hjemløse i Danmark (2020, med særlig 6-by-aldersafgrænsning). Fælles mål for sindslidende: 9. Flere borgere med sindslidelser kommer i uddannelse eller i arbejde (6-by). Fælles mål for borgere med hjerneskade: 10. Flere borgere med erhvervet hjerneskade kommer i uddannelse eller i arbejde (6-by). Fælles mål for borgere med udviklingshæmning: 11. Flere borgere med udviklingshæmning kommer i uddannelse eller i arbejde (6-by). Udviklingen af fælles mål og forandringsteorier Formuleringen af de fælles mål er foregået i målgruppespecifikke arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle seks kommuner. Arbejds-grupperne har ud over formulering af mål haft fokus på at afdække og beskrive, hvad der skal til for at nå målene. I den forbindelse har arbejdsgrupperne brugt forandringsteorier, som er en metode til at skitsere sammenhængen mellem de langsigtede mål og de forandringer for borgeren, som er nødvendige på kort og mellemlangt sigt for at nå målene. Forandringsteorierne kan derudover være med til at give et overblik over de aktiviteter og indsatser, der skal til for at nå målene, og derved pege på, hvor der skal sættes ind, hvis der ikke sker den ønskede udvikling ift. målet. Operationalisering og opfølgning på de fælles mål De elleve fælles 6-by-mål vil blive operationaliseret til indikatorer, som muliggør en kvantitativ opfølgning. Nogle af målene vil blive under-bygget af en enkel indikator, andre vil blive belyst af to indikatorer. Det gælder f.eks. målet om beskæftigelse, som vil blive belyst af to indikatorer, som fokuserer på hhv. det ordinære og det ikke-ordinære arbejdsmarked. De mål, der er knyttet til regeringens 2020-mål, vil blive fulgt gennem de indikatorer, som er udviklet i den forbindelse. De første resultater for 6-byerne forventes at være klar til præsentation på det fælles udvalgsseminar i maj De mål, som er udviklet i 6-by-regi, vil blive genstand for en selvstændig operationalisering med fokus på at ensrette indikatorer på tværs af områder (hvor det er relevant). De første resultater for målene om beskæftigelse og uddannelse i relation til det ordinære arbejdsmarked forventes klar til det fælles udvalgsseminar maj 2015, mens resultater vedr. det ikke-ordinære arbejdsmarked først forventes klar i Ligeledes vil der blive arbejdet på at have resultater vedr. unge og hash klar medio 2015, med forbehold for at målet og operationalisering af indikatoren endnu ikke er helt på plads. Politisk proces De politiske udvalg drøftede 6-byernes forslag til fælles mål på det fælles udvalgsseminar d. 14. maj På baggrund af tilbagemeldinger under seminaret er antallet af mål og indholdet heri blevet justeret, så målene fremstår som vist ovenfor. Denne fælles indstilling vedr. de fælles mål vil blive behandlet i alle relevante udvalg. Vælger de politiske udvalg at vedtage de fælles mål, forventes de første målinger at være klar, når udvalgene mødes til det næste fælles udvalgsseminar i maj Organisering af arbejdet med de fælles mål Arbejdet med de fælles mål og forandringsteorier har været organiseret i arbejdsgrupper, som 6-byerne hver især har haft et formandskab for. Tabellen nedenfor viser fordelingen af formandskaber. Målgruppe Borgere med sindslidelse Borgere med misbrug By Esbjerg Odense kl Side 317 af af 524

21 Borgere med udviklingshæmning Borgere med hjerneskade Udsatte børn og unge Hjemløse Randers Aalborg Aarhus København Tidsplan Ultimo september 2014: Endelig kvalificering af forandringsteorier for 2020-målene i lyset af input fra det fælles udvalgsseminar. Efterår/vinter 2014: Politisk behandling af indstilling vedr. fælles mål. Forår 2015: Forandringsteorier for og endelig operationalisering af indikatorer for de mål, der ikke er knyttet til regeringens 2020-mål. Forår 2015: Afrapportering på mål, der knytter sig til regeringens 2020-mål, samt baseline på indikatorerne vedr. det ordinære arbejdsmarked/uddannelse. Ligeledes baseline på mål om unge og hash med forbehold for, at målet og indikatoren endnu ikke kendes. Maj 2015: Fælles udvalgsseminar i Aarhus. 2016: Baseline på indikatorerne vedr. det ikke-ordinære arbejdsmarked. Tidsplan: FL Udvalg kl Side 418 af af 524

22 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget faktaark-sociale-2020-mal.pdf Oversigt over fælles 6-by mål og indikatorer kl Side 519 af af 524

23 Punkt 6. Godkendelse: Mål og indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At Mål og indsatser godkendes med enkelte ændringer på baggrund af de indkomne høringssvar Beslutning: Godkendt kl Side 120 af af 224

24 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Mål og indsatser høring Mål og indsatser docx kl Side 21 af af 224

25 Punkt 7. Eventuelt Beslutning: Intet. kl Side 122 af af 124

26 Punkt 8. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Intet. kl Side 123 af af 124

27 Punkt 9. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt kl Side 124 af af 124