Fremskridt og resultater i Clean Greenland Green Companies. På vej mod et mere rent Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremskridt og resultater i Clean Greenland Green Companies. På vej mod et mere rent Grønland"

Transkript

1 Fremskridt og resultater i Clean Greenland Green Companies På vej mod et mere rent Grønland CSR Greenland WWF Verdensnaturfonden

2 Staffan Widstrand / WWF Staffan Widstrand / WWF WWF Ansvarshavende redaktør Lotte Frank Kirkegaard Tekst Rune Langhoff og Anne Mette Christiansen Forsidefotos WWF, Rune Langhoff Layout Kathrine Najaaraq Schmidt Udgivet i december 2014 af CSR Greenland og WWF Verdensnaturfonden, csr.gl og wwf.dk Enhver gengivelse og kopiering hel eller delvis skal angive titel og kreditere udgiver. CSR Greenland blev grundlagt i 2010 og har knap 40 medlemsvirksomheder. CSR Greenlands vision er at understøtte en socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling i Grønland gennem fokus på virksomhedernes samfundsansvar og gennem innovative partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfund. WWF er en af verdens største miljø- og naturorganisationer med kontorer i over 100 lande og omkring fem millioner støtter over hele verden. WWF s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen.

3 Indhold 4 Vi kan lære af hinanden Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut 5 Utrolige ting sker, når folk arbejder sammen Brian Buus Pedersen, Bestyrelsesformand for CSR Greenland 6 I er en inspirationskilde Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden 7 At arbejde med miljø i Grønland 9 En del af noget større 10 Et renere Grønland om projektet 11 Et eksempel for de mindre virksomheder Grønlands Arbejdsgiverforening 12 Fokus på miljø er en god forretning GrønlandsBANKEN 14 Milliongevinst Kalaallit Nunaanni Brugseni 16 Her kan Selvstyret gøre en forskel Virksomhederne 17 Sparer brændstof ved smartere flyvning Air Greenland 18 Konkurrence motiverer chauffører til at køre miljøvenligt Nuup Bussii 20 Mindre tallerkner reducerer madspild Royal Arctic Line 22 Permagreen har reduceret bilpark kraftigt 24 Verdens førende virksomheder tager miljøansvar

4 Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut Vi kan lære af hinanden Virksomhederne i projektet har formået at integrere nye grønne initiativer i den daglige drift. Det kan vi alle lære af! Med enkle redskaber har de deltagende virksomheder i projektet Clean Greenland Green Companies vist, hvordan grønne initiativer til gavn for vores natur og miljø kan implementeres i den daglige drift og derigennem føre til besparelser. Dette kan vi alle lære af. Jeg vil arbejde for, at miljø og bæredygtighed i langt højere grad bliver en integreret del af de initiativer, Selvstyret igangsætter. Jeg vil lytte til virksomhederne, så vi kan få skabt de rette betingelser og rammevilkår for at gøre Grønland endnu grønnere. Sammen skal vi udbrede de gode idéer og initiativer. Vi skal inspirere hinanden til at vælge de rigtige løsninger, men vi skal også turde stille krav og forpligte hinanden. Det har været en fornøjelse at erfare, med hvilket engagement medarbejderne og virksomhederne er gået til opgaven med at implementere de nye grønne initiativer i det daglige virke. Virksomhederne i projektet har vist, hvordan små tiltag over tid kan føre til store resultater. Rapporten viser med alt tydelighed, at flere grønlandske virksomheder tænker grønt. Blandt andet fordi det udover de miljø- og klimamæssige gevinster også kan betale sig økonomisk. Det er godt nyt for Grønland og et vigtigt skridt mod grøn omstilling. Jeg ser frem til at følge projektet og til et konstruktivt og forpligtende samarbejde med de deltagende virksomheder og med CSR Greenland. Det er vigtigt at få formidlet de gode erfaringer, så de kan være til inspiration for andre virksomheder. En stor tak til CSR Greenland, som står bag udgivelsen af denne rapport. God læselyst. Kim Kielsen Formand for Naalakkersuisut 4

5 Brian Buus Pedersen, Bestyrelsesformand for CSR Greenland Utrolige ting sker, når folk arbejder sammen Når virksomheder, politikere og organisationer samarbejder, når vi løfter i flok og forener kræfterne, kan det ses på bundlinjen. Virksomheder over alt på kloden har et indlysende og åbenbart ansvar for det samfund, de befinder sig i. Det gælder også i Grønland. Her er virksomhederne tilmed så privilegerede, at de kan gøre en overordentlig stor forskel, hvis blot nogle stykker trækker i den samme, rigtige retning. Det er ikke nyt. Men det er altid godt at se bekræftet i praksis igen. Og forhåbentlig noget, der vil inspirere andre virksomheder her i landet. Vi har fra CSR Greenlands side sat dette projekt i søen for at vise, at utrolige ting kan ske, når blot folk beslutter sig for at arbejde sammen. Vi vil vise, at samarbejder som disse fører til noget nyt og inspirerer flere til at skabe nye projekter. Med dette projekt, som denne rapport gør foreløbig status over, får vi et af beviserne på, hvad CSRarbejde betyder i praksis. Her samarbejder Grønlands Selvstyre, CSR Greenland, WWF Verdensnaturfonden og syv virksomheder om at løse nogle af de udfordringer, som samfundet står over for. CSR-arbejde kan, som det fremgår af de følgende sider, være en enestående løftestang til et frugtbart samarbejde mellem politikere og administration, erhvervsliv og organisationer. Det er i denne trekants-dialog, og ved at involvere alles viden, at vi finder de bedste løsninger. Politiske initiativer kan være nok så fornuftige og velgennemtænkte, men de bliver sjældent særligt godt forankrede og udløser dermed ikke den ønskede ændrede adfærd, hvis ikke virksomhederne trækker i samme retning. Brian Buus Pedersen, Bestyrelsesformand for CSR Greenland Rune Langhoff De virksomheder, der er med her, viser, at de tænker på andet end økonomisk overskud. De skal stadig tjene penge naturligvis men de erfarer lige nu, at de kan være med til at løse samfundsudfordringer samtidig med man skaber gode økonomiske resultater, der batter på bundlinjen de to ting hænger faktisk ret tæt sammen i mange sammenhænge. 5

6 Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden I er en inspirationskilde Det er stærkt inspirerende, når virksomheder går forrest for at passe på miljøet. Vækst og miljøbeskyttelse kan gå hånd i hånd, hvis vi vil. Det er en stor fornøjelse at læse denne første statusrapport over CSR Greenland og WWF Verdensnaturfondens Clean Greenland Green Companies - projekt. Blandt de syv deltagende virksomheder, der fortjener anerkendelse blot for at stille op, har kreativiteten fået frit løb og gode initiativer spirer nu frem. Flere af virksomhederne var allerede i gang, før projektet begyndte, mens andre først nu prøver kræfter med miljøledelse i deres virksomhed. Det har Grønland og verden brug for. Vi lever af naturen og det dens økosystemer stiller til rådighed og derfor er det så vigtigt, at vi passer på den. Her til sidst vil jeg gerne takke Grønlands Selvstyre og Departementet for Miljø og Natur for at støtte dette projekt. Og jeg håber, at selvstyret fremadrettet vil prioritere lignende projekter, så omtanke for miljøet med hensyn til forretningen i fremtiden vil sprede sig over alt i grønlandsk erhvervsliv. Til virksomhederne vil jeg blot sige: God arbejdslyst i projektets kommende år! Men alle går de til opgaven med en iver og virkekraft, der må inspirere virksomheder i hele Grønland og føre til stolte medarbejdere, der kan dele historierne om, hvad deres arbejdsplads gør for at passe på miljøet med familie og venner. Og det er det, der er målet med dette projekt. Vi ved godt, at vi ikke ændrer verden med syv virksomheder alene. Men hvis vi kan passe på miljøet samtidig med, at det har en målbar, positiv effekt på bundlinjen er det noget, som vil vinde genklang i bestyrelseslokaler og på direktionsgangene fra Qaanaaq i nord til Nanortalik i syd. Og det er det, der er meningen. Så vil andre følge trop. Så vil andre installere solceller, få elbiler og printe på begge sider af papiret. Og så er det, det begynder at rykke. Gitte Seeberg, Kim Vadskær generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden 6

7 At arbejde med miljø i Grønland Når de grønlandske virksomheder søger inspiration til deres miljøarbejde kigger de ofte til Danmark. Her er god inspiration at finde men også en række forskelle, som betyder, at alle erfaringer ikke kan direkte overføres. For eksempel har Grønland mange steder vandkraft som energiforsyning; Her er ikke de samme affaldssortering- eller spildevandshåndteringsmuligheder i Grønland; næsten alt skal importeres og transporteres lang vej. CSR Greenland har som led i Clean Greenland Green Companies sat fokus på at finde de områder, som er særligt relevante for virksomhederne i Grønland at arbejde med for at sikre, at vi lægger fokus de rigtige steder. Fokusområder i miljøarbejdet i Grønland Energi Brug mindre og renere energi Reduktion af energiforbruget kan give rigtig god mening ud fra et økonomisk perspektiv i hele Grønland, også i vandkraftbyerne. Uden for vandkraftbyerne er det særligt vigtigt med energireduktion for også at få en væsentlig miljømæssig påvirkning. Som virksomhed kan det ofte betale sig at få lavet en professionel energigennemgang, der peger på mulige forbedringer og muligheder for reduktion af energiforbruget. Det giver et konkret indblik i, hvad der konkret skal gøres for at spare på energi og varme typisk både nogle ting, som er lige til at gå til og nogle ting, som kræver lidt større investeringer. Det kan nedsætte både el- og varmeforbruget og kan ses på bundlinjen. En anden mulighed for at få renere energi, som er relevant særligt uden for vandkraftsbyerne, er at finde alternative energikilder, som kan give strøm til virksomhedens forbrug. Flere grønlandske virksomheder har allerede WWF sat solceller op for at skabe mere miljøvenlige energikilder og spare på elregningen. Det er samtidig et meget tydeligt tegn på at virksomheden arbejder med miljø. Enkelte virksomheder f.eks. Pars i Ilulissat har også testet vindmølle-strøm som et alternativ til solenergi. Effektivisér brugen af olie og brændstof Et af de områder, der virkelig gør en forskel miljømæssigt, er besparelser på olie og brændstof. Her er der både markante miljømæssige og forretningsmæssige fordele at hente. Som virksomhed kan indsatsen f.eks. handle om at kortlægge sine transportbehov og arbejde med at gøre dette mere effektivt, så vi ikke skal køre helt så mange gange eller have maskinerne i gang hele tiden. En kortlægning af, hvordan virksomhedens transportbehov og -mønster egentlig ser ud, er ofte også en god nøgle til at optimere f.eks. tidsforbrug og skabe højere effektivitet. 7

8 For nogle af de virksomheder, der bruger meget brændstof, er effektiv planlægning centralt for at spare brændstof og dermed penge ikke mindst Air Greenland og Royal Arctic Line. Et andet element er at få engageret medarbejderne i indsatsen, så man kommer væk fra at lade motoren køre i tomgang, når det ikke er nødvendigt, tænker over, hvordan bilen og maskinerne bruges og husker at få miljøet med i tankegangen i dagligdagen. En anden mulighed er at skifte til el-biler og -maskiner. Enkelte virksomheder er kommet i gang med elbiler særligt i Nuuk, hvor kombinationen af vandkraft som energikilde, korte afstande og mulighed for at få elbilerne serviceret gør det til et nemt og enkelt valg hvis man gerne vil gøre en forskel for miljøet. Med en bilpark i byen, der overvejende er ejet af virksomhederne, er der gode muligheder for at drive en udskiftning til mere miljøvenlige biler. Affald Med forskellige muligheder for affaldssortering langs kysten, er det ikke alle affaldsfraktioner, der kan håndteres alle steder i Grønland derfor er det ikke alle steder, det giver mening at sortere affaldet i mange fraktioner. og fremtidige muligheder. Der er flere pilotprojekter i gang, og måske kan virksomheden faktisk have glæde af at være med til at skubbe på affaldsagendaen. Reduktion af spild Kortlægning og minimering af spild Ud over at håndtere affald, er den klart vigtigste indsats at reducere mængden af affald. Grundlæggende handler det om at kortlægge ens materialeforbrug og finde ud af, hvilke produkter, vi får ind og, hvordan vi bruger dem. Et eksempel er Permagreen, som køber store mængder af byggematerialer i Danmark. En grundig gennemgang og fokus på at udnytte materialer optimalt, undgå fejl og spildte materialer kan betyde markant mindre materialeforbrug, og dermed færre materialer, der skal sejles til Grønland og færre ting, der skal smides ud. Et andet eksempel er Brugseni, hvor fokus på madspild og udsmid er en af de vigtigste indsatser på miljøagendaen. Gennem bedre styring af indkøb, er der altså mindre udsmidning, spild og affald. Det giver god mening på både bundlinjen og for miljøet. Farligt affald Kemikalier, rester af maling, batterier og andet farligt affald bør være et fokusområde for alle grønlandske virksomheder. Netop på farligt affald har alle byer mulighed for ansvarlig bortskaffelse. For at sikre, at farligt affald faktisk bliver indsamlet, er det vigtigt at oplyse medarbejderne om, hvad farligt affald er og, hvordan det skal håndteres. Det giver både mening i forhold til håndtering af farligt affald på arbejdspladserne og giver samtidig viden, som medarbejderne kan tage med hjem i husholdningerne. Andre affaldsfraktioner pap, papir, glas etc. Flere kommuner har mulighed for at modtage forskellige affaldsfraktioner, og en sortering kan i flere tilfælde reducere virksomhedens betaling for aflevering af affald til kommunen. Da der er forskel fra by til by på, hvilke fraktioner, der kan håndteres særskilt, er udgangspunktet at tage en dialog med kommunen om nuværende Genanvendelse En anden måde at begrænse spild på er ved at tænke i genanvendelse er der nogen, der kan bruge det vi har til overs? Grønland har en tradition for loppemarkeder, og måske kan virksomheden sælge brugte kontormøbler, printere, computere, lamper, møbler fra lejligheder eller lignende til en god pris. Det begrænser behovet for import og giver samtidig mindre affald. Det kan også være, at virksomhedens overskydende materialer kan blive til en forretningsidé i sig selv. Hvis Permagreen f.eks. sælger overskydende materialer til private, er der endnu mindre spild, som skal håndteres som affald og færre nye materialer, der skal transporteres til Grønland. Madspild kan på samme måde håndteres ved at have styr på udløbsdatoer og virksomheder kan overveje, hvordan maden inden udløb kan sælges billigere, indgå i en donation eller måske laves til mad, der sælges i stil med Rub og Stub konceptet i Danmark. Klein & Hubert / WWF 8

9 En del af noget større WWF Projektet Clean Greenland Green Companies er en integreret del af miljøkampagnen Saligaatsoq Avatangiiserik, som gennemføres af CSR Greenland. Kampagnen Saligaatsoq begyndte som en årlig oprydningsdag og har siden udviklet sig til at bredere samarbejde Saligaatsoq Avatangiiserik. I dag er Saligaatsoq Avatangiiserik et unikt offentligt-privat samarbejde, der fokuserer på at øge bevidstheden om Grønlands miljømæssige udfordringer og arbejder med vidensdeling, konkrete tværsektorielle projekter og holdningsbearbejdende kampagner. Saligaatsoq Avatangiiserik forener kræfterne fra offentlige myndigheder som Grønlands Selvstyre og landets kommuner, uafhængige organisationer og ikke mindst erhvervslivet. Saligaatsoq Avatangiiserik blev i 2014 nomineret til Nordisk Råds Natur- og miljøpris. Tak til Grønlands Selvstyre Projektet Clean Greenland Green Companies er støttet af Departementet for Miljø og Natur, Grønlands Selvstyre, gennem den såkaldte VEK-pulje, der rettes mod udviklingsprojekter inden for vedvarende energi, energieffektiviseringer og klima. 9

10 Et renere Grønland om projektet Clean Greenland Green Companies er et treårigt projektsamarbejde mellem CSR Greenland og WWF Verdensnaturfonden. I alt deltager syv virksomheder, nemlig Air Greenland, Royal Arctic Line, Nuup Bussii, Permagreen, GrønlandsBANKEN, Kalaallit Nunaanni Brugseni og Grønlands Arbejdsgiverforening. Projektet har til formål at bidrage til, at miljøbelastningen fra de deltagende virksomheder bliver mindre. Det sker gennem opbygning af kapacitet i virksomhederne til at håndtere miljøindsatsen. Fokus i projektets første år er på at oprette miljøteams i virksomhederne og gennemføre konkrete miljøtiltag, som kan betragtes som lavthængede frugter, der let kan skabe målbar effekt. Projektet fokuserer samtidig på at hjælpe de deltagende virksomheder til at kommunikere deres miljøindsats og dens resultater til medarbejdere, kunder, myndigheder, medier og andre interessenter. Målet er at sikre, at de deltagende virksomheder bliver trendsettere og præger udviklingen af de grønlandske samfund og den måde, vi ser miljøudfordringerne på. WWF WWF Læs mere: Staffan Widstrand / WWF Rune Langhoff 10

11 Grønlands Arbejdsgiverforening Et eksempel for de mindre virksomheder Grønlands Arbejdsgiverforening beviser med sit miljøarbejde, at CSR-arbejde også er muligt i landets mindre virksomheder. Miljø- og CSR-arbejde er ikke kun muligt i landets største virksomheder. Det ønsker Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) at bevise ved eget eksempel med sin deltagelse i Clean Greenland Green Companies. Sådan siger Grønlands Arbejdsgiverforenings konsulent og ansvarlig for miljøarbejdet, Bent Sørensen. Arbejdsgiverforeningen organiserer cirka 500 grønlandske virksomheder og langt hovedparten er meget små. For små virksomheder kan CSR-arbejde være svært at forholde sig til. Vi vil gerne vise, at det også kan lade sig gøre at arbejde med den slags i små virksomheder, siger Bent Sørensen. I alt er der blot 8-10 ansatte i GA s sekretariat, men alligevel mener Bent Sørensen også, at de kan gøre en forskel: Som man siger, så gør mange bække små jo en stor å. De store virksomheder kan afsætte flere ressourcer, end vi kan, men ikke desto mindre har vi fundet ud af, at der er mange ting, der er lige til at tage fat på og det har effekt, hvis vi alle gør det, siger han. GA har nedsat et miljøteam og afholdt inspirationsmøde i sekretariatet, hvor der kom en masse gode idéer til, hvad miljøteamet nu skal arbejde videre med. I opstartsfasen har GA fokuseret på, at de ting, de sætter sig for, er håndterbare for små virksomheder. Det skal ikke være store systemer, men noget der er nemt at arbejde med. For eksempel er printeren blevet indstillet til at skrive på begge sider af papiret, termokander bruges til kaffen i stedet for, at kaffemaskinen står tændt uafbrudt og computerskærmene slukker automatisk. Samtidig slukker man for varmen, når vinduet åbnes og der bliver søgt at køre i samme bil til møder, hvor man tidligere kørte i hver sin bil. Der er mange lavthængende frugter, som er lige til at kaste sig over, siger Bent Sørensen. Miljøteamet skal nu have klarlagt vand-, varme- og elforbrug, så GA fremadrettet kan følge reduktionerne. Vi vil gerne kunne måle, hvor stor gevinst, vi får. Så er det lidt sjovere. Der er mange ting, vi allerede gør i dag, men som vi bare ikke tænker over. Det vigtigste har været at komme i gang og se på, hvad vi mere kan gøre, siger han. Fremadrettet vil GA overveje om en elbil eventuelt vil kunne betale sig som firmabil, ligesom diskussioner om miljøforhold skal igangsættes med leverandørerne. Bent Sørensen Rune Langhoff 11

12 GrønlandsBANKEN Fokus på miljø er en god forretning I GrønlandsBANKEN er det økonomisk sund fornuft at fokusere på miljø og energi. Når man tænker på miljøet, giver det nemlig gevinst i kroner og ører, lyder det. I GrønlandsBANKEN handler miljøarbejdet både om omfattende energioptimering og miljøtiltag i bankens seks afdelinger. Men det handler også om at give kunderne attraktive muligheder for at gøre noget for miljøet. Gennem bankens miljølån, som både private og virksomheder kan benytte, kan kunderne blandt andet finansiere renovering af boliger eller biler i energiklasse A. Folk, der bekymrer sig om miljøet, er folk, der tager større ansvar. Vi har en interesse i, at vores kunder har en god økonomi, og hvis man energioptimerer, sparer man penge i hverdagen. Det er godt for kunder, for miljøet og for os. På den måde kan miljøhensyn og økonomi sagtens gå hånd i hånd, siger administrationsdirektør og CSR-ansvarlig i GrønlandsBANKEN, Carsten Th. Pedersen. Men det er også vigtigt, at GrønlandsBANKEN selv er et godt eksempel for kunderne, mener Carsten Th. Pedersen. Og det er en af grundene til, at banken deltager i Clean Greenland Green Companies. Banken har i løbet af projektets første år formuleret og vedtaget en overordnet miljøpolitik og nedsat et miljøteam, som består af 12 personer ud af bankens i alt cirka 120 ansatte. Teamet består af en fra hver af bankens fem filialer på kysten og syv personer fra hovedkontoret i Nuuk. Miljøteamet har blandt andet brugt 2014 på at kortlægge organisationens miljøaftryk, så reduktionsmålene kan fastsættes for det kommende år. Projektet er en virkelig god mulighed for at blive systematisk omkring miljøarbejdet. Det er med til at skærpe vores fokus på miljøudfordringerne, så vi løbende tænker miljøhensyn ind i vores aktiviteter, siger forretningsgangskonsulent og miljøkoordinator Camilla H. Haahr. I løbet af 2014 har GrønlandsBANKEN opsat solcelleanlæg i Nuuk, Aasiaat og Maniitsoq og snart følger filialen i Qaqortoq. I de filialer forventer banken at spare ca. 10 procent årligt på elforbruget. Der er ikke nogen medarbejder i GrønlandsBANKEN, der er i tvivl om, at vi har en ambitiøs miljøprofil. Carsten Th. Pedersen 12

13 GrønlandsBANKEN GrønlandsBANKEN GrønlandsBANKEN Vi kommer til at arbejde med mange forskellige former for miljøforbedringer fremover. Hvis andre tiltag tilmed giver så markante besparelser som solcellerne, så gør det bestemt ikke noget, siger Carsten Th. Pedersen om iveren for at komme videre med flere miljøtiltag. Allerede nu har GrønlandsBANKEN en stribe områder, man vil arbejde videre med. Udover lokale initiativer, skal der nemlig også stilles krav til, at leverandørerne er miljørigtige og har en fornuftig CSR-politik. Der kommer et tidspunkt, hvor også vores kunder kræver, at vi gør en miljøindsats, og så er det godt at være på forkant, siger Carsten Th. Pedersen. Allerede implementerede miljøtiltag Intet madspild al overskudsmad leveres til herberg for hjemløse Solceller i tre af bankens filialer reducerer elforbruget Løbende energirenovering af alle bankens bygninger optimerer indeklima og ressourceforbrug Elbil til kundebesøg m.v. reducerer CO 2 -udledning Videokonference og Lync-teknologi minimerer skibs- og flyrejser 13

14 Kalaallit Nunaanni Brugseni Milliongevinst Allerede på et tidligt stadie i Clean Greenland Green Companies har Brugseni høstet en milliongevinst på tiltag, der gavner miljø og klima, takket være miljøindsats. Det er noget, der virkelig batter både CO 2 -mæssigt og på bundlinjen, siger Niels Mathiasen, økonomichef i Brugseni, og som ud over solcelleanlægget har iværksat en stribe elbesparende tiltag i kædens butikker. Solceller på dagligvareforretninger rundt omkring i Grønland vil snart være et syn, den grønlandske befolkning skal vænne sig til. Første solcelleanlæg blev opsat på Kalaallit Nunaanni Brugsenis butik i Maniitsoq i sommer og allerede efter få måneder, har det klimavenlige anlæg givet gevinst på bundlinjen. De første kilowatttimer er således solgt til Nukissiorfiit og elproduktionen er så høj, at solcelleanlægget, der har kostet kroner, kan tjenes hjem på 3-4 år. Det har allerede givet god gevinst og Brugseni har således sparet cirka én million på elforbruget i 2013 og formentlig helt op til 1,5 millioner i 2014 i forhold til Særligt fordelagtigt er det fra både et klimamæssigt og økonomisk synspunkt at opsætte solceller i de byer, hvor strømmen kommer fra fossile brændsler og der altså ikke er vandkraftværker. Her er elektriciteten dyrere og det betyder, at man hurtigere kan tjene investeringen hjem. Selve projektet har sikret, at vi bliver holdt til ilden. Det betyder, at miljøarbejdet ikke går i glemmebogen. Det er med til at fastholde fokus. Hvis ikke projektet holdt os fast, ville fokus være sluppet, siger Niels Mathiasen. Derfor er det planlagt, at Brugsenis butik i Narsaq og gerne en butik i en anden by, som de næste får solcelleanlæg i Fra politikernes side kan man godt stille større krav til virksomhederne omkring miljø- og affaldshåndtering og også CO -reduktion. 2 Niels Mathiasen Rune Langhoff 14

15 For at holde fokus på, at der skal spares på elektriciteten, har Brugseni indført en månedlig konkurrence med præmier, hvor butikkerne konkurrerer om at spare mest på strømmen. Samtidig har Brugseni på to år minimeret sit madspild med 25 procent. Det ser sket ved at fokusere på mindre udsmid gennem bedre disponering og ved at sætte datokritiske varer ned i pris, så de er attraktive at købe. Det har ført til en besparelse på én million kroner årligt og et betragteligt mindre CO 2 -fodaftryk. Og det er netop den form for økonomisk gulerod, der kan være med til at udbrede CSR-arbejdet i Grønland, mener Niels Mathiasen, som ser frem det videre miljøarbejde og er tilfreds med projektet indtil videre. Kaj O. Jensen Det er et plus for miljøet at bruge solceller, da al vores el heroppe ellers kommer fra dieselgeneratorer. Kaj O. Jensen, butikschef i Maniitsoq Yderligere klima- og miljøtiltag i Brugseni Kortlæggelse af energiforbrug Skift til LED-pærer eller lavenergibelysning Installeret tænd-og-sluk ure på køleelementer. Opsat sparetæpper på køle- og frostrum, der minimerer varmetab. Investeret i pappresser tjent hjem tre gange på et år. Lyssensorer opsat på toiletter og i personalerum. 15

16 Virksomhederne Her kan Selvstyret gøre en forskel Hvis de grønlandske virksomheder skal blive endnu bedre til at passe på miljøet, kræver det på nogle områder en indsats fra Grønlands Selvstyret, lyder det fra virksomhederne procent af Permagreens ordrer kommer fra offentlige bygherrer. Når offentlige bygherrer skal vælge blandt indkomne bud, vil det som oftest være den laveste mulige pris, der vil være afgørende for, hvem der vinder en licitation, hvorfor miljødelen oftest har en noget lavere vægtning, når det endelige valg af entreprenør skal træffes. Som bygherre skal man måske ikke altid fokusere på laveste pris, mener Permagreen. GrønlandsBANKEN kunne godt tænke sig, at det blev gjort mere attraktivt at foretage miljøinvesteringer for både private, virksomhederne og det offentlige. I dag er der store forskelle på, hvor hurtigt en energi optimering er betalt hjem. Hvis det bliver mere attraktivt at spare på olien og for eksempel udnytte energi fra vandkraft om natten, installere solceller eller foretage efterisolering, vil det også være en gevinst for samfundet, mener GrønlandsBANKEN. Nuup Bussii efterspørger en særlig pris på overkapaciteten af elektriciteten fra vandkraftværker i Buksefjorden, hvilket vil gøre opladning af elbusser om natten til en mulighed. Så vil vi virkelig have en muligheden for at lave en helt ren kollektiv transport, mener Nuup Bussii. Air Greenland, Royal Arctic Line og Kalaallit Nunaanni Brugseni efterspørger alle en løsning på det grønlandske affaldshåndteringsproblem. CSR Greenland efterspørger fokus på at etablere flere projekter, hvor virksomhederne drager nytter af hinanden, fx som i Danmark, hvor regeringen via finansloven har støttet et projekt om cirkulær økonomi, der omfatter 230 virksomheder og som parrer de virksomheder, der kan bruge hinandens restprodukter. WWF Bryan and Cherry Alexander / WWF 16

17 Air Greenland Sparer brændstof ved smartere flyvning Air Greenland har reduceret sin CO 2 -udledning ved at flyve smartere. Besparelsen er for atlantflyvningerne alene på kilo brændstof om året. Det er ikke til at komme uden om hos Air Greenland: Flybrændstoffet. Der skal installeres rigtig mange elsparepærer og spareskinner, for at det overhovedet kan måle sig med den gevinst Air Greenland kan hente, hvis de nedbringer forbruget af flybrændstof. Derfor er det også hovedfokusområdet for Air Greenland. Men det er ikke kun brændstof, der fokuseres på. Air Greenland har i forbindelse med Clean Greenland Green Companies også lavet en miljørapport og udarbejdet handlingsplaner for det videre arbejde: Det præger samfundet, når vi vælger at gå den ene eller den anden vej. Den erkendelse har vi gjort os. Der er nogle ting, der, når vi gør det, kan få stor betydning for samfundet, siger HR Direktør Mads B. Christensen. Air Greenland deltager derfor blandt andet i eksterne arbejdsgrupper om affaldshåndtering, mens de internt afprøver elbiler og følger miljøvenlige standarder ved nybyggeri, ligesom elsparetiltag er blevet sat i værk på kontorerne. besparelse på smartere flyvning: kilo brændstof svarer til 450 ton CO 2 om året. Rune Langhoff Rune Langhoff Det er sket ved at fastlægge tre primære hastigheder, som piloterne skal følge. Den mest driftsøkonomiske og miljøvenlige er 81 procent af lydens hastighed og den følger piloterne nu altid, hvis flyets planlagte ankomst ligger inden for almindelig ankomsttid. Kun hvis man skal indhente tid på grund af indenrigsafgange i Grønland eller for at overholde crewtid må hastigheden hæves til henholdsvis 82 eller 83 procent af lydens hastighed. Og det har altså givet så stor besparelse, at de nu kigger nærmere på, hvordan de også i indenrigsflyvningen kan spare både penge og CO 2. Det er nemlig vigtigt for selve Air Greenlands forretning, at Grønland i fremtiden har et godt, grønt image ud ad til: Vi sælger jo ikke flyveture, fordi nogen kan lide at flyve. Vi sælger flyveture, fordi der er nogen, der skal transporteres fra et sted til et andet; og for mange rejsende til Grønland er det store formål at komme op at se et land, der er rent og fint. Og så nytter det jo ikke noget, at vi får et rygte for at være dem, der sviner mest. Vi er blevet bedre til at passe på naturen i dag, men der er stadig et stykke vej at gå, siger Mads B. Christensen. 17

18 Nuup Bussii Konkurrence motiverer chauffører til at køre miljøvenligt Chaufførerne hos Nuup Bussii konkurrerer nu om at køre mere miljøvenligt. Samtidig betyder det også, at de kører mere sikkert. Målet er, at der bliver kørt længere på literen og hvis man kan spare 5-10 procent i brændstof, er det rigtig godt, lyder målsætningen. I sig selv er kollektiv trafik godt for klima og miljø, da det begrænser den langt mere forurenende privatbilisme. Men for busselskabet Nuup Bussii er der alligevel både økonomiske og klimamæssige gevinster ved at få selskabets chauffører til at køre mere miljøvenligt, når de hvert år transporterer 2,4 millioner passagerer rundt i 16 busser i den grønlandske hovedstad. For at tilskynde til en kørsel, der begrænser brændstofforbruget, som hvert år løber op i cirka liter, har Nuup Bussii derfor indført en konkurrence blandt chaufførerne, så de hver anden uge får feedback på, hvordan de kører. Køres der i jævnt tempo uden voldsomme accelerationer og opbremsninger er der nemlig en gevinst at hente. Både miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt. Og det kan chaufførerne aflæse i deres rapport: I stedet for at dunke folk oven i hovedet, laver vi en udviklingsrapport, der ser på, hvordan folk udvikler sig fra periode til periode. Så det gælder ikke om at slå nogen, men om at blive bedre. Allerede nu virker det da også som om, der er gået lidt sport i at køre miljøvenligt, siger Michael Driefter, direktør i Nuup Bussii. En sådan besparelse vil svare til op til kroner årligt eller op til over 90 ton CO 2. Nuup Bussii har samtidig gjort forsøg med en hybridbus, der kører på en blanding af brændstof og el, som i Nuuk kommer fra vandkraftværket i Buksefjorden og dermed er en klimavenlig form for elektricitet. Bussen har kørt i Nuuk siden februar 2014 og det viser sig, at den indtil videre sparer cirka 20 procent i brændstof. Men fordi brændstof er relativt billigt i Nuuk, er der noget mindre at spare på en hybridbus end i eksempelvis Danmark. Derfor vil rene elbusser være endnu mere interessant, mener Michael Driefer. Rune Langhoff Michael Driefter, direktør i Nuup Bussii 18

19 Rune Langhoff Han tilskriver de fremskridt, som Nuup Bussii har gjort, til busselskabets deltagelse i Clean Greenland Green Companies: Sådan et projekt som det her er en rigtig god motivationsfaktor for os. Det holder os på tæerne, og så får vi også en god sparring med de andre virksomheder. Det er jo sådan noget man siger: Det vil vi gerne men så glemmer man det lidt, når det bliver hverdag. Så vi bliver tvunget til at holde fokus på det igennem dette projekt, siger Michael Driefer. Nuup Bussii, der har eksisteret i 34 år, flytter næste år til nye lokaler, og her skal der i regi af projektet også tænkes på miljø i de nye omgivelser. Blandt overvejelserne er også at forsøge at blive et såkaldt Green Office, som er en certificering WWF udsteder. Systemet giver mig som chauffør mulighed for at holde øje med, hvordan bussen køres. Hvis der er et rødt udslag på chaufførindikatoren bliver man således lige mindet om, at der var noget, som man kan gøre lidt bedre. Chauffør Heni Abelsen, en af de, der kører længst på literen Nuup Bussii 19

20 Royal Arctic Line Mindre tallerkner reducerer madspild Hos Royal Arctic Line har de taget alternative metoder i brug for at reducere spild af mad. Nu er tallerknerne i kantinen blevet mindre, så mindre mad fra buffeten bliver smidt ud. For Royal Arctic Line er miljøledelse ikke noget nyt. Til søs har miljøledelse længe været en vigtig del af arbejdsgangene, men på shippingselskabets hovedkontor i Nuuk, er miljøledelse noget man først for alvor har taget fat på i forbindelse med deltagelsen i Clean Greenland Green Companies. Et af de mere finurlige initiativer går ud på sikre, at medarbejderne ikke tager mere mad fra kantinens buffet, end de kan spise. Derfor er tallerknerne i kantinen nu blevet mindre. Det er sket i forbindelse med en gennemgang af kantinen, der viste, at selvom madspildet fra køkkenet er ganske begrænset, så var affaldsposerne i selve kantinen for tunge, når medarbejdernes frokostpause var forbi. Ved at gøre tallerknerne mindre vil vi minimere risikoen for at folk tager mere, end de kan spise, siger kommunikationschef Jakob Strøm, der også er en del af det miljøteam, der er blevet nedsat i forbindelse med deltagelsen i Clean Greenland Green Companies. Royal Arctic Lines miljøarbejde på hovedkontoret er i øjeblikket udfordret af, at selskabet højst sandsynlig får nyt hovedkontor inden for en årrække i forbindelse med opførelsen af ny havn i Nuuk. Derfor har vi besluttet kun at kigge på ting, der giver mening inden for en to-treårig horisont, siger Jakob Strøm. Han understreger, at man fra Royal Arctic Lines side har ytret ønske om, at den nye havn opføres, så der kan bruges bæredygtig landstrøm til skibene, når de ligger i havn. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at Royal Arctic Lines største miljøpåvirkning kommer fra flådens brændstofforbrug. Derfor har man igennem længere tid sat ind for at bringe forbruget ned. Målet er, at brændstofforbruget på tværs af flåden i gennemsnit begrænses til 65 kilo brændstof pr. sømil. Det kan lade sig gøre, men kræver godt vejr og, at man undgår andre problemer. Efter at have ligget over 70 kilo brændstof pr. sømil tidligere, var gennemsnittet i fjor 67 kilo. Vi kender skibenes optimale fart og lægger fartplanerne efter det. Når det hele spiller er det realistisk at komme et stykke under 65 kilo pr. sømil. Det er vores mål. Jakob Strøm Lars Svankjær 20

21 Lars Svankjær Lars Svankjær Yderligere klima- og miljøtiltag i ROYAL ARCTIC LINE Fire af Royal Arctic Lines havne i Grønland og basishavnen i Aalborg er ISO-certificerede. Der er forslag om, at Royal Arctic Line fremover gør forsøg med solceller og elbil, men beslutningen er ikke truffet endnu. Skiftet vandhaner, så man kan spare på vandet. Hurtigere døre til fryserummet, så kuldetabet reduceres. LED-lys, der begrænser elektricitetsforbruget. Projektet er interessant for os, fordi det giver nogle retningslinjer for, hvordan vi i grønlandsk sammenhæng kan arbejde med miljøledelse. Det giver rigtig god mening, at CSR-arbejde bliver sat i nogle rammer, der er forståelige og til at kommunikere for interessenter i og uden for Grønland. Jakob Strøm C Royal Arctic Line udgør en afgørende del af den grønlandske infrastruktur, og derfor har vi et særligt ansvar. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på de store besparelser, som selvfølgelig ligger på skibene. Ved også at have miljøledelse i land kan vi gøre det til en del af medarbejderens hverdag til gavn for miljøet, for virksomheden, men forhåbentlig også for medarbejderen og hele samfundet, når bevidstheden tages med hjem. jens Andersen ceo, Royal Arctic Line 21

22 Permagreen har reduceret bilpark kraftigt Bilparken i Permagreen er blevet reduceret med en tredjedel for at spare på udledningen af CO 2. Samtidig er virksomheden som den første entreprenørvirksomhed i Grønland i gang med ISO-certificering I Permagreen er man i gang med at ændre én af byggebranchens indgroede vaner. Nu skal der nemlig køres meget mindre og ikke mindst meget smartere i bil. Derfor har de reduceret bilparken i Nuuk fra 42 til 30 biler. Vi har skåret drastisk ned på vores bilpark, for det er nok der, vi belaster mest rent CO 2 -mæssigt, siger driftsleder Ole Vadstrup. Det betyder, at folk nu kører flere i en bil, og at man forsøger at gøre op med vanen med, at folk skal hentes om morgenen og køres hjem om aftenen. Samtidig skal det være sådan, at det kun er en bil, der kører ud med materialer, så hver tømrer eksempelvis ikke selv henter, hvad han skal bruge. Problemet er, at når der er for mange biler, bruger man dem mere, siger Ole Vadstrup videre. Som en del af Clean Greenland Green Companies har Permagreen foretaget en kortlægning af deres miljøpåvirkning og igangsat en række øvrige miljøog energiinitiativer, eksempelvis udskiftning af elpærer og vandhaner til mere miljøvenlige alternativer. Vi regner med at få mere bevidsthed om miljø ind i vores arbejde. På den måde er projektet en god rettesnor. Hvis ikke det havde været for dette projekt, havde vi nok ikke sparet så meget på bilerne. Det giver stof til eftertanke, siger HR- og projektchef Thomas Nicolajsen. Med en omsætning på omkring 400 millioner kroner og 250 ansatte, er Permagreen det største entreprenørselskab i Grønland. Og snart bliver selskabet også det første af sin art i Grønland, der får bliver ISO-certificeret. Mineindustrien kræver, at vi har den slags certifikater, men det er også et rigtig godt internt værktøj, som sikrer, at vi arbejder mere systematisk. Og så giver det et forspring i forhold til konkurrenterne, siger Thomas Nicolajsen. I alt koster de i alt tre ISO-certificeringer omkring 4-5 millioner kroner, men det er en investering Permagreen regner med at tjene ind igen. 22

23 Rune Langhoff Yderligere klima- og miljøtiltag i Permagreen Rune Langhoff Løbende udskiftning af maskinpark Undersøger alternativer til dieseldrevne varmekanoner, der holder byggeri varme indtil indflytning Obligatorisk oprydning på byggepladser godt for sikkerhed og miljø Forsøg med nye mere miljøvenlige isoleringsmaterialer ved byggeri Thomas Nicolajsen Ole Vadstrup 23

24 Verdens førende virksomheder tager miljøansvar Det er ikke kun i Grønland, at virksomheder arbejder med miljøledelse. Mange steder i verden er CSR-politikker og miljøledelse for længst blevet en integreret del af virksomhedsdriften. For det gør en positiv forskel for samfundet og for bundlinjen. Modsat mange andre NGO er og natur- og miljøorganisationer har vi i WWF Verdensnaturfonden ikke noget problem med at arbejde med virksomheder. Vi mener derimod, at virksomhederne er en afgørende del af løsningen på de problemer, verden står over for. Derfor er seriøst og forpligtende samarbejde mellem organisationer, regeringer og virksomheder helt klart en af vejene frem, siger John Nordbo, der er miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden. Rune Langhoff John Nordbo Udpluk af virksomheder i WWF s globale Climate Savers-program IBM, Nike, Sony, Hewlett Packard, Volvo, Nokia Siemens Networks, Johnson & Johnson, National Geographic, Tetra Pak og mange flere. Virksomhedssamarbejder kan tage mange former, men i den helt tunge ende er de såkaldte Climate Savers-samarbejder, hvor WWF sammen med nogle af verdens største virksomheder indgår partnerskaber om miljø- og klimatiltag, der virkelig rykker. Netop nu samarbejder WWF Verdensnaturfonden i Danmark med LEGO. Det samarbejde begyndte i 2013 og nogle af målene er blandt andet, at LEGO i 2016 skal bruge 10 procent mindre energi på at fremstille et ton LEGO-elementer og at LEGO i 2016 skal producere mere vedvarende energi, end virksomheden anvender på sine faciliteter. Tidligere har WWF Verdensnaturfonden gennemført et Climate Savers-samarbejde med Novo Nordisk. Her formåede virksomheder at reducere sin CO 2 - udledning voldsomt på trods af, at virksomheden oplevede stor vækst og øget salg. I en anden boldgade samarbejder WWF med Dansk Supermarked, der har forpligtet sig til at arbejde hen mod, at alle fisk- og skaldyrprodukter i Netto, Bilka og Føtex skal være bæredygtige. Det er et samarbejde, der drejer sig om fiskearter og mange flere forskellige produkter alt fra dåsetun til grønlandske rejer. Hvis varerne ikke kommer fra bæredygtige fiskerier, så skal supermarkederne arbejde på at finde en løsning, så fiskeriet bliver bæredygtigt, siger fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden, Iben Rathje og fortsætter: På den måde kan vi sikre, at forbrugerne ikke skal hitte hoved og hale i alle mulige mærkninger så er al fisk i supermarkedet bæredygtigt og Dansk Supermarked har truffet valget for deres kunder. Klimaindsatsen omfattede en lang række energibesparelsesprojekter, som har givet Novo Nordisk et flercifret millionoverskud. Rune Langhoff 24

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 2013-14 De aktiviteter, Brunata International a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. www.pwc.dk/aarsrapport

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. www.pwc.dk/aarsrapport www.pwc.dk/aarsrapport CSR-rapport 2012/13 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ANSVARLIGHED GENNEM VORES

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

fsb s grønne strategi

fsb s grønne strategi fsb s grønne strategi Kort om fsb fsb er Københavns største almene boligorganisation. Vi ejer cirka 12.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. Det betyder, at hver femte almene bolig i København

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Sådan frigør du kapital til miljøinvesteringer

Sådan frigør du kapital til miljøinvesteringer Sådan frigør du kapital til miljøinvesteringer Søren Boas, PostNord Sid 1 PostNord corporate presentation PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere