Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker. Sakkaroseintolerans
|
|
- Arne Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker Sakkaroseintolerans 1
2 Indholdsfortegnelse: Hvad er sakkarose...3 Hvad er sakkaroseintolerans...3 Symptomer...4 Kostvejledning...4 Gode råd...5 Varedeklaration...6 Produkter til erstatning for sukker...6 Skemaer, hvad kan spises dagligt og hvad bør udelades...7 Mad til små børn...9 Bagning og bageopskrift Sakkaroseintolerans blandt inuit De 10 kostråd Sakkaroseintolerans Denne pjece er udarbejdet af: Kliniske diætister Ulla Uhrskov & Lillian Andersen, Dronning Ingrids Hospital Pjecen er redigeret 2012 Udgiver: Departementet for Sundhed og Infrastruktur & Ernærings- og Motionsrådet Layout & Produktion: Info Design aps Nuuk Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans
3 Denne pjece er til dig, der har problemer med at tåle sukker, hvor lægen har fundet ud af, at årsagen er sakkaroseintolerans. Pjecen er en vejledning i, hvordan du kan mindske dine maveproblemer ved at undgå de fødevarer, der har et højt indhold af sakkarose. Denne pjece handler ikke om sukkersyge (diabetes), der er en helt anden sygdom. Hvad er sakkarose? Sakkarose er det samme som sukker og melis. Sakkarose findes naturligt i mange fødevarer for eksempel i frugt og nogle grøntsager. Sakkarose tilsættes også mange forarbejdede fødevarer. Hvad er sakkaroseintolerans? Når vi spiser sukker eller fødevarer med naturligt indhold af sakkarose, transporteres det via mavesækken ned i tyndtarmen. I tyndtarmen spaltes sakkarose til mindre sukkerstoffer (monosakkarider) ved hjælp af enzymet sakkarase. Monosakkariderne optages i tyndtarmen og føres med blodet rundt i kroppen, hvor de omdannes til energi. Sakkaroseintolerans betyder nedsat evne til at fordøje sakkarose. Ved sakkaroseintolerans er mængden af enzymet sakkarase nedsat. Når sakkarosen ikke bliver delt, vil det blive i tyndtarmen. Det trækker væske ind i tarmen og kan give diarré. I tyktarmen vil sakkarose blive nedbrudt af bakterier og danne nogle irriterende stoffer, der kan give maveproblemer som for eksempel luft i maven, oppustethed, mavekneb og diarré. Tilstanden kan være ubehagelig, men er ikke farlig for voksne. Børn med sakkaroseintolerans kan få vækst- og trivselsproblemer, hvis sakkarose ikke begrænses i kosten. Sakkaroseintolerans er arvelig. Derfor bør forældre være ekstra opmærksomme på deres børn, hvis der findes sakkaroseintole rans i familien. Sakkaroseintolerans er medfødt. Symptomerne viser sig ofte, når spædbørn begynder at få almindelig mad. Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans 3
4 Symptomer hos børn Hos spædbørn kan sakkaroseintolerans give symptomer som diarré, gylpen, hyppige skrigeture, hyppige infektioner, vægttab eller vækststandsning. Nogle spædbørn er meget stille, inaktive, irritable og klynkende. Langvarig diarré kan være livsfarligt for små børn, da der mistes meget væske via afføringen, det kan give risiko for dehydrering (udtørring af kroppen). Ved diarré mistes også mange næringsstoffer i afføringen og det kan give risiko for underernæring og resultere i nedsat modstandskraft overfor infektioner som for eksempel bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse og halsbetændelse. Ved at begrænse indholdet af sakkarose i kosten forsvinder maveproblemerne allerede efter få dage. Du bør altid kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at du/dit barn har sakkaroseintolerans. Kostvejledning Det er vigtigt for alle at spise en varieret kost for at sikre, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Når du/dit barn har fået stillet diagnosen, anbefales det at du/dit barn i den første periode helt undgår mad og drikkevarer med et højt indhold af sakkarose, indtil du/dit barn er symptomfri. Skemaerne på side 7-8 kan være en hjælp i dagligdagen til at finde ud af hvilken mad, du kan spise dagligt og hvilken mad, du bør undgå at spise. Det kan være nødvendigt at læse varedeklarationer, for at finde ud af hvad maden indeholder. Læs om varedeklarationer på side 6. 4 Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans
5 Efter at være blevet symptomfri, kan du/dit barn begynde at spise ganske lidt af de fødevarer, der har et højere indhold af sakkarose. Begynd med de fødevarer, der er sværest at undvære. Spis dem altid sammen med anden mad med lavt indhold af sakkarose. Det forsinker transporten af sakkarose fra mavesækken til tyndtarmen, derved tåles sakkarosen ofte bedre. Det er meget individuelt hvor meget sak karose, der tåles. Derfor anbefales det, at prøve sig frem med små mængder og kun med en ny fødevare ad gangen. Hvis maveproblemerne ikke forsvinder, når du spiser mindre sakkarose, skal du gå til lægen igen. Vitaminer og mineraler Det anbefales at spise en multivitaminmineraltablet hver dag, da det kan være svært at få dækket behovet af alle vitaminer og mineraler, fordi frugt og grønt kun kan spises i små mængder. Vær opmærksom på at vitaminpiller og medicin som for eksempel flydende penicillin kan indeholde sakkarose. Gode råd Start med at undgå fødevarer med et højt indhold af sakkarose Spis altid sakkaroseholdige fødevarer sammen med anden mad Spis grøntsager og frugt frem for sukkerholdig mad/slik Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans 5
6 Varedeklarationer Fødevarer, der indeholder sakkarose Sakkarose findes naturligt i mange fødevarer, men tilsættes også mange fødevarer i form af sukker. Du skal derfor lære at kigge godt på varedeklarationerne, for at finde ud af hvad maden indeholder. På varedeklarationen kan sukker hedde: sukker, rørsukker, roesukker, sakkarose, saccharose, sukrose, sucrose, strøsukker, sirup, honning, melis, karamel. Undgå færdigfremstillede produkter, hvor der mangler oplysninger om, indholdet af ingredienser. Kig også efter ingredienser der har et højt naturligt indhold af sakkarose, for eksempel nødder, frugt og nogle grøntsager. Traditionel grønlandsk mad tåles af de fleste, da der ikke er tilsat sukker. Nedenstående er et eksempel på en varedeklaration, hvor ingredienser der indeholder sakkarose, er markeret rødt. Produkter til erstatning af sukker Som erstatning for sukker, kan man i butikken købe kunstige sødemidler og druesukker. Begge dele kan bruges til at søde med i stedet for sukker. Vær opmærksom på doseringsvejledningen, da sødeevnen kan være forskellig fra sukker. Der er efterhånden kommet en del sukkerfrie produkter i butikkerne. Udbuddet kan svinge meget afhængig af hvor i Grønland du bor. Nedenfor er der eksempler på hvad der kan fås, spørg i din lokale butik. Cevera Fremstiller produkter uden sukkertilsætning. Sortimentet omfatter: marmelader, dessertfrugter, læskedrikkoncentrater, tomatketchup og survarer. isis Fremstiller produkter uden sukkertilsætning. Sortimentet omfatter: is, marmelade, saftkoncentrater, desserter, slik, kagemix-blandinger mv. Müsli med frugt Ingredienser: Havreflager, hvedeflager, sukker, vegetabilsk fedtstof, puffede hvedekerner, 11% tørrede frugter (rosiner, æbler, svesker), honning. Næringsindhold pr. 100 gram: Energi 1900 kj Protein 8,5 gram Fedt 13,0 gram Kulhydrat 74,0 gram, heraf sukker 29,0 gram 6 Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans
7 FØDEVARER Mad med lavt indhold af sakkarose Mad med højt indhold af sakkarose Kan spises dagligt: Bør undlades i kosten: Kød Fisk Æg Kartofler Ris Pasta, spaghetti Brød Kager Knækbrød Kiks alle slags kød, dog ikke gravad kød, suaasat (uden løg), kukkarnaat (tørret blod) alle slags fisk, sukkerfri marinerede sild friske æg, pasteuriserede æg uden tilsat sukker kartofler alle slags ris alle slags pasta/spaghetti alle slags brød og boller uden sukker kager uden sukker alle slags knækbrød uden müsli og sukker riskager, Cream Crackers, Digestive uden sukker. Kig altid på varedeklarationen. gravad skinke, gravad filet, gravad sæl, gravad hval, blodpølse gravad laks, gravad ørred, marineret ør red, marineret sild, karrysild, ansjoser, ben fri sild pasteuriserede æggeblommer med sukker kartoffelmos lavet af pulver brød, boller og grønlandsk kage med sukker kager med sukker knækbrød med müsli og sukker alle kiks med sukker, f.eks. skibskiks, marie kiks, digestive Mel og gryn Morgenmad Mælk Is Ost alle slags mel og gryn havregryn, ymerdrys og øllebrød uden sukker sodavandsis lavet af sukkerfri læskedrik alle slags ost uden sukker, frugt eller nødder cornflakes, guldkorn, havrefras, frosties, frost rice, chokopops, müsli, ymerdrys med sukker og andre produkter med sukker sødmælk, letmælk, skummetmælk, fløde, frugtyoghurt, koldskål, kakaomælk, piskeskum, kondenseret mælk og produkter med sukker og frugt produkter med sukker og frugt alle slags is med sukker og mælk/fløde oste med sukker, frugt og nødder, f.eks. pikantost og nogle andre oste med smag. Norsk myseost (blød brunlig ost) Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans 7
8 FØDEVARER Mad med lavt indhold af sakkarose Mad med højt indhold af sakkarose Kan spises dagligt: Bør undlades i kosten: Grøntsager Frugt Fedtstof Færdigretter Snacks Søde sager Drikkevarer Babymad (fra butikken) kvan, agurk, tomat, flået tomat, tomatpuré, radise, champignon, salat, squash, persille, karse, fennikel, oliven, peberfrugt, avocado, hvidløg, blomkål, hvidkål, asparges, rå rødkål, grønkål, aubergine, spinat, bladselleri, porre, broccoli, bønner Sukkerfrie survarer, f.eks. syltede agurker, asier og rødkål. Der kan i forbindelse med et måltid spises lidt suppeurter (1-2 spiseskefulde) sortebær, blommer, rabarber og stikkelsbær Disse frugter indeholder sakkarose, små bidder kan måske tåles, hvis det spises sammen med anden mad. Frugterne der står først på listen, indeholder mindst sakkarose. hindbær, jordbær, blåbær, kirsebær, tyttebær, citron, kiwi, solbær, brombær, vindruer, rosiner, æbler, pære, honningmelon, figner, figenpålæg alle slags smør, margarine og olie saltstænger, popkorn, riskager, oliven druesukker, sødemidler, sukkerfri slik, sukkerfri mørk chokolade vand, sukkerfri læskedrik, sukkerfri sodavand, danskvand, tonicvand, tomatjuice, tørre vine, ren spiritus se afsnittet om Mad til små børn, side 9. Alle rodfrugter: gulerod, selleri, majroer, rødbede, pastinak og persillerod. Andre grøntsager som: ærter, løg, majs, rosenkål, gule ærter, kantarelsvampe, tørrede bønner og bønnespirer, o.a. ketchup, remoulade, sød sennep Survarer med sukker, f.eks. syltede agurker, asier, rødbeder og rødkål. grapefrugt, vandmelon, netmelon, mandarin, appelsin, banan, fersken, ananas o.a. tørrede frugter: æbler, svesker, dadler, abrikoser, frugtpålæg og frugtstænger marmelade, syltetøj, gele, frugt på dåse mandler, nødder og peanuts købe dressing, peanutbutter næsten alle færdigretter indeholder sakkarose, desserter, supper, sovse, middags retter, dåsemad chips se varedeklarationen sukker/melis, honning, slik, chokolade, tyggegummi, pålægschokolade, Nutella, is sodavand med sukker, saftevand, juice, hvidtøl, øl, ice-tea, cappuccino, søde vine færdigfremstillet pulver til vælling og grød, samt mos sødet med sukker, frugtmos og mos med gulerod, ærter, majs og selleri 8 Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans
9 Mad til små børn Børn med sakkaroseintolerans er meget følsomme overfor sakkarose, derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på madens indhold heraf. Børn 0-6 måneder Den bedste mad for spædbørn fra 0-6 mdr. er modermælk, som opfylder alle barnets behov for næringsstoffer. Hvis det ikke er muligt at give modermælk, kan der gives modermælkserstatning. Nyfødte må ikke få sukkervand at drikke. Børn 6 måneder (evt. 4 måneder) Modermælk eller modermælkserstatning er stadig den vigtigste mad. Allertidligst fra 4 måneders alderen kan barnet begynde at spise skemad. Der kan gives vælling og grød af rismel, maizena eller hirse kogt på modermælk eller modermælkserstatning. Komælk bør ikke gives, da det kan belaste barnets nyrer, som ikke er fuldt udviklede endnu. Øllebrød og havregrød bør først gives til børn over 6 måneder, da det indeholder gluten, som kan irritere tarmen. Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans 9
10 Husk at komme 1 tsk. fedtstof fx olie eller smør i den hjemmelavede vælling og grød, for at få maden til at mætte og give tilstrækkelig energi. Barnet skal også vænnes til at spise mos. Kog kartofler med frosne eller friske grøntsager, for eksempel broccoli, blomkål eller grønne bønner, som har et lavt indhold af sakkarose (se skema side 8). Kartofler og grøntsager laves til mos med en gaffel eller en blender, bland 1 tsk. fedtstof fx olie eller smør i sammen med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Undgå salt i maden til børn under 1 år, da nyrerne ikke er færdigudviklede. Børn 6-9 måneder Børnene vænnes nu mere og mere til mad, som spises med ske. Modermælk og modermælkserstatning gives som drikkemælk og i maden. Vand kan gives for at slukke tørsten. Yoghurt naturel og Cultura kan gives nu. Barnet kan begynde at få suppe (suasaat) med ris, byggryn eller kartofler. Kød og fisk skal findeles og suppeurter begrænses. Når barnet begynder at få tænder kan der gives sutte- og gnavemad. Tørfisk (panertoq), tørret kød (nikkut), knækbrød, riskage uden salt, små stykker rugbrød med pålæg. Fra 9 måneder til 3 år Børnene spiser mere af den mad, som resten af familien spiser. Salt bør dog forsat undlades i kosten til omkring 1 års alderen. Sødmælk kan nu tilbydes som drikkemælk frem til barnet er 1 år. Derefter anbefales letmælk. Frem til 1 års alderen tilsættes 1 tsk. fedtstof til den hjemmelavede vælling, grød eller mos, for at sikre barnet får nok energi. Nu kan der gives øllebrød og havregrød. Der kan nu gives lidt kogt hakket kød eller kogt moset fisk, som blandes i kartoffel- eller grøntsagsmosen. Husk forsat at komme 1 tsk. fedtstof i den hjemmelavede vælling, grød og mos, for at få maden til at mætte og give tilstrækkelig energi. 10 Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans
11 Bagning Et ofte stillet spørgsmål er: Er det så slut med kager og andre søde sager? Ikke nødvendigvis, men det kan være nødvendigt med nogle ændringer i opskriften, for ikke at få dårlig mave. Ofte indeholder boller, brød og grønlandsk kage sukker, men det kan sagtens undlades. Vil du gerne bage boller med sødme eller en kage uden sukker kan du bruge sødemiddel, som erstatning for sukker. Vær opmærksom på sødemidler oftest søder mere end almindelig sukker. Se derfor på varedeklarationen, så sukkeret i opskriften bliver erstattet med den rette mængde sødemiddel. Havreboller med rosin, æble og kanel (16-20 stk.) 1 pakke tørgær 6 dl lunkent vand 150 g (4 dl) havregryn 2 groftrevne æbler med skræl (200 g) 100 g rosiner 1 tsk stødt kanel 2 spsk olie 1 tsk salt 800 g (13½ dl) hvedemel Bland alle de tørre ingredienser sammen, inkl. gær. Tilsæt lunkent vand og de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt igennem til den er smidig. Stil den lunt til hævning, dækket med et klæde ca. 1 time. Slå dejen ned og del den til boller. Skal efterhæve på plade ca. 30 min. Pensl med vand eller med sammenpisket æg. BAGETID: Ca. 20 min. ved 225 C på midterste ovnribbe. Sakkaroseintolerans blandt inuit Sakkaroseintolerans findes stort set kun blandt inuit i de arktiske egne. Undersøgelser viser at ca. 5% af befolkningen i Grønland, har problemer med at tåle sakkarose. Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans 11
12 de 10 kostråd Ernæringsrådet Spis mindre sukker, slik, chips og kager Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Frugt og brød mætter bedre end slik, chips og kager. Spis kun slik og chips 1 dag om ugen. 1 Spis varieret Det første og det vigtigste råd. 7 drik vand drik mindre saft og sodavand Nyd det friske kolde vand fra elven eller hanen. Saft og sodavand indeholder meget sukker og anbefales kun til særlige lejligheder. 2 Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg Følg årets gang og skift mellem hav og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Benyt også fiskepålæg til frokost. 8 Spis ofte, men ikke meget Spis 3 hovedmåltider om dagen. Morgenmad er den bedste start på dagen. Spis også små måltider i løbet af dagen, et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk. 3 Spis frugt og grøntsager hver dag Ta et stykke frugt eller grønt med på arbejde eller i skole. Gør det til en regel altid at få grønt sager til den varme mad. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. 9 Vær i bevægelse mindst en time om dagen Bevægelse kan være at gå/cykle til og fra arbejde, gå på jagt, gøre rent, dyrke sport, spille bold og meget andet. 4 Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta Rugbrød mætter bedre end hvidt brød som f.eks. franskbrød. Groft knækbrød er også godt. Skift i mellem ris, pasta og kartofler til de varme måltider. 10 tænk over, hvad du spiser Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt ind. Lav mad sammen med dine børn. Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt. 5 Spis fedt med omtanke Spar på fedtet: Skrab fedtstof på brødet. Vælg mælk og ost samt kød og pålæg med lavt fedtindhold. Brug plantemargarine eller planteolie i madlavningen. GrAfISK ProduKtIoN: INfo design APS Hvad spiser vi? I gennemsnit: 75% af kalorieindtaget stammer fra importerede fødevarer, 25% fra grønlandske fødevarer! Ernæringsrådet Kostvejledning ved SAKKAROSEintolerans
Sakkarose- & Laktoseintolerans
Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker og mælk Sakkarose- & Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er sakkarose og laktose...3 Hvad er sakkarose- og laktoseintolerans...3
Læs mereKostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans
Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereMADSPIL FRUGT OG GRØNT
MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereGlykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk
Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mere02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI
02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er
Læs mereHvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN
KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereBananer med chokolade
Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne
Læs mereKostvejledning til ileostomipatienter
Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereInspiration til børnefødselsdage
Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereSund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog
Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund
Læs mereIndledning: Mål: Personalets holdning:
Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereKostvejledning til ileostomipatienter
Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereErnæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer
Ernæring til unge Skøjteløbere v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer Dagens program Hvorfor skal vi spise? Hvad er det vi spiser? De tre grundlæggende næringsstoffer Hvor lidt og hvor
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereSund og varieret kost
Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i
Læs mereKostplan 3. Trimester, Dag 1
Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereKostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mere1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)
Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereKostplan 1. Trimester, Dag 1
Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid
Læs merePatientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mere02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI
02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereKostråd når du har fået ileostomi
Information til patienten og pårørende Kostråd når du har fået ileostomi Regionshospitalet Viborg De kliniske diætister Gode råd om mad og drikke når du har ileostomi Mens du er indlagt Hvordan fungerer
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereKOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen
KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen Udarbejdet af forældrebestyrelsen i distrikt Bogense, august 2017. For at sikre at alle børn har brændstof til en dag i børnehave eller vuggestue,
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereE-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere
e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mere- Når du vil tabe dig eller holde vægten
Søvn Brug derfor ikke mere end 2 timer sammenlagt foran en skærm (fjernsynet, computeren, tablet, telefon eller PlayStation) om dagen. Vi anbefaler at skærmtid først er efter kl. 18:00. Undgå at spise
Læs mereDIGTERHUSETS KOSTPOLITIK
DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mere1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.
1 stk. fisk 1 stk. kød 1 stk. 1 g 75 2 1 stk. 52 g 546 7,8 HOV EDMÅLT ID 2 dl 744 6,6 Aftenmåltid energitæt 125 g kartoffel, 1 g grønt, 1 g kød, sovs 19 16,7 4,1 75 g kartofler, 5 g grønt, 7 g kød, 1 dl
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereGode Råd til kost & eksempler på måltider
Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad
Læs mere02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt
02b KOLOSTOMI STOMI INFO Spis godt Lev godt Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs mere