NYHEDSBREV Støt eforeningen for Hospice Limfjord Skive Nr. 18 oktober Vi støt er hospicetanken og Hospice Limfjord

Transkript

1 NYHEDSBREV Støtteforeningen for Hospice Limfjord Skive Nr. 18 oktober Vi støtter hospicetanken og Hospice Limfjord

2 Laila Munk Sørensen i Hospice Forum Danmarks bestyrelse Ved Hospice Forum Danmarks generalforsamling i april måned var jeg så heldig at blive valgt som 2. suppleant til bestyrelsen. Som 2. suppleant forventer man ikke at blive udpeget som bestyrelsesmedlem. Det var derfor en stor og glædelig overraskelse, da Tove Videbæk ringede mig op for at høre, om jeg var klar til at træde ind i bestyrelsen, da der med Birgit Josefsens udtræden var en ledig bestyrelsesplads. Jeg sagde omgående ja tak til denne tillidspost, som jeg er meget beæret over at tiltræde. Hospicetanken og hospicearbejdet har ligget mig stærkt på sinde siden jeg i 2007 af regionsrådet i Region Midtjylland blev udpeget som bestyrelsesmedlem i Hospice Limfjords bestyrelse. Jeg har været medlem af Hospice Limfjords bestyrelse siden, men fra sidste kommunalvalg som udpeget af Skive Kommune. Som medlem af Hospice Forum Danmarks bestyrelse vil jeg gerne arbejde for at hospicetanken og de etablerede hospicer bliver kendt blandt alle danskere. Der er fortsat en del mennesker i vores land, der tror, at det at kunne komme på hospice kun er for nogle få udvalgte. Ligeledes vil jeg arbejde for, at der bliver et så passende antal hospicepladser i landet, at det kan dække det reelle behov. Jeg tror at hele det område i det danske sundhedsvæsen, der dækker palliation, kan organiseres bedre, så ressourcerne udnyttes mere optimalt. Efter min mening har Hospice Forum Danmark store muligheder for at påvirke en udvikling i den retning. Laila Munk Sørensen Bestyrelsesformand Hospice Limfjord Hospice Forum Danmarks bestyrelse fra venstre: Erik Nedergaard, Gunvor Dons, Christian Bendixen, Laila Munk Sørensen, Marius Jensen, Tove Videbæk, Birgitte Bülow. 2 2

3 Ny afdelingssygeplejerske I filmen om Hospice Limfjord bliver der sagt "man flytter ikke på hospice for at dø - men for at leve indtil man dør. Det er en meget smuk og sigende sætning, og jeg er meget glad for i mit arbejdsliv nu at være en del af de opgaver, som knytter sig til det. Og jeg synes allerede nu at have fundet mig godt til rette i min nye stilling. Jeg er den nye afdelingssygeplejerske på Hospice Limfjord. Jeg er uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Randers i I mit arbejdsliv har jeg arbejdet meget indenfor de medicinske specialer primært på Kjellerup Sygehus og de seneste år i Diagnostisk Center i Silkeborg. Aktuelt kommer jeg fra en stilling som afdelingssygeplejerske i en medicinsk sengeafdeling og ambulatorier også i Diagnostisk Center. Jeg har efteruddannet mig med en diplomuddannelse i ledelse. I mit arbejdsliv har jeg altid haft interesse for det palliative felt, og har fundet opgaverne med at pleje og lindre døende og samtidig have fokus på, at de pårørende er noget særligt. Privat bor jeg i Kjellerup. Jeg er gift, og vi har 3 drenge mellem 14 og 18 år. Dorte Lundager Laursen Sidstehjælp I Nyhedsbrev nr. 15 side 10 er der en artikel om Sidstehjælp. En kursusmodel, der egner sig for helt almindelige mennesker, og som er under udvikling på Hospice Limfjord. På Hospice Limfjord har vi nu "prøvekørt" de første kurser på Sidstehjælp. Vi prøvede det af på husets frivillige og efter gode kommentarer og refleksioner om indhold er kurset blevet tilrettet og bliver nu anvendt nationalt. Efterfølgende har der været afholdt to kurser for Vågetjenesten i Holstebro, som havde fået mulighed for at anvende midler fra staten, Værdighedspuljen, til at dygtiggøre de frivillige, der deltager i en vågetjeneste i kommunen. De er blevet evalueret godt og deltagerne fandt, at de fik meget nyttig og ny viden med sig. Kurserne strækker sig over fire lektioner, som afholdes på en eftermiddag eller aften. Lektioner har overskrifterne: 1. Døden er en del af livet 2. Rammer og ønsker for livets afslutning 3. At lindre kropslige og psykiske gener samt sociale og eksistentielle/religiøse udfordringer 4. At tage afsked med livet Hospice Limfjord har fire instruktører, som er uddannet til at undervise på kurset, der er en del af et nationalt projekt og er tilrettelagt af Foreningen for Palliativ indsats Har man interesse i at være medplanlægger på et kursus kan man henvende sig på adressen sidstehjaelp@palliativ.dk, som vil koordinere tilrettelæggelse af kursus. Man er også velkommen til at henvende sig til Hospice Limfjord for yderligere information. Birte Markfoged 3

4 Studiebesøg i London - 1 En studietur til moderlandet for hele hospicefilosofien blev til virkelighed i april måned. Fra den 18. til den 20. drog hospicebestyrelsen, to nyansatte læger og de to sekretærer ved Hospice Limfjord af sted mod London. Wisdom Hospice Det første mål var Wisdom Hospice, som hvad antal af pladser til patienter angår, er på linje med Hospice Limfjord. Der kunne være 15 beboere, og der var stuer med flere senge. Det overraskede os lidt. Vi blev introduceret til hospicet af Dr. David Oliver, som, skønt han egentlig var pensionist, stadig arbejdede en del. Han berettede sprudlende om det arbejde, som blev udført i et område med ca borgere, der var hårdt ramt af arbejdsløshed og udfordrende sociale forhold. Mange borgere var meget ensomme, hvorfor der kunne være nogle, som gerne ville være på stue med en anden, selv på hospice. Det virkeligt overraskende og imponerende var den omfattende række af andre tiltag end den direkte hospiceindsats. Der blev ydet hjælp til hjemmeboende, der var daghospice, hvor man som navnet siger, kunne være om dagen, der var støtte til familier og efterladte, og al dette var i høj grad afhængig af, at mange frivillige tog del i arbejdet. På Wisdom Hospice havde man f.eks. en frisørsalon, som en frivillig betjente. Man havde meget flotte og kreative kunstprojekter i gang, og en hund samt dens ejer var også frivillige. På Wisdom Hospice har man et udtryk B- Good-2-U pamper days, og det må nøjere forklares. Her kan man få ordnet hår, lavet manicure, få massage samt ansigtsbehandling og make-up. Der bliver fotograferet undervejs, hvis borgeren ønsker det. Det nye jeg fejres med en cream-tea og en fest-toast som afslutning. Jeg må indrømme, at vi ikke så sådan en behandling. Jeg har læst om den i en de foldere, vi fik, men når jeg ser, hvad de kunne præstere, er jeg ikke i tvivl om, at sådan en forkælelsesdag er en oplevelse, som giver glæde midt i en svær hverdag. St. Cristopher`s Hospice Med dette hospice i London blev begyndelsen til hele hospicebevægelsen lagt. Dame Cicely Saunders grundlagde dette hospice i (Om hende kan man læse en artikel i Nyhedsbrev nr. 7 fra oktober 2010). Som Wisdom har mange forskellige tilbud, har St. Christopher`s det i lige så høj grad. Desuden er stedet undervisnings- og forskningscenter og regnes for verdens førende på sit område. Hospicet har 48 pladser og er det største af Englands godt 250 hospicer for voksne og 33 for børn. Omkring 4000 borgere, heraf 774 indlagte, blev behandlet i 2014/15, og ydelserne er gratis for brugerne. 4 Indgangen til Wisdom Hospice.

5 Stillerum eller et kapel var en del af hospice begge de steder, vi så. Her kunne alle, som havde brug for det, finde ro og stilhed, men ellers var der også liv, aktivitet og smil at spore. Et tiltag, som vi hørte om var genbrugsbutikker, som hospice drev. Ofte modtog disse butikker dødsboer, som blev sorteret og solgt. Når man så hørte, at kun ca. 1/3 af udgifterne kom fra det offentlige, forstår man, hvor vigtigt det er for hospicerne med supportere på mange forskellige fronter. St. Christopher`s årsbudget var 20 millioner pund! At den engelske Prinsesse Alexandra - dronning Elisabeths kusine var protektor for hospicet og kom på besøg en gang om året, var man både stolt over og glad for. Dame Cicely Saunders døde på sit hospice i 2005, men St. Christopher`s lever i bedste velgående. Når 50-års jubilæet kan fejres i 2017, er man måske i gang med et planlagt byggeri til 50 mio. pund. Så vil et helt nyt undervisningscenter også se dagens lys. Stor imødekommenhed, høflighed og gæstfrihed lagde vi mærke til. Disse betragtninger yder måske ikke de to hospicer retfærdighed. Det vi har taget med os fra turen, er en forestilling om, at vi kan gøre meget på områder omkring vores eget hospice i samarbejde med andre, som også tager sig af det palliative område. Og så var der jo London. Det var første gang, jeg besøgte byen, som var i forårshumør og klædt i grønt. Farverig, levende, travl, eksklusiv og i gang med forberedelser til dronningens 90 års fødselsdag dagen efter, vi rejste hjem. Forrygende tur og godt selskab. Inge Lise Lyse Studiebesøg i London - 2 Efter kun at have været ansat i kort tid på Hospice Limfjord fik vi chancen for at få lov til at deltage i bestyrelsen for Hospice Limfjord's tur til London, for at se på hospice drift i England. Efter ankomst til England var der Bus til Rochester byen hvor Dickens har boet og skrevet nogle af sine kendte historier - hvor vi skulle besøge det første lille hospice, Wisdom Hospice, med 15 sengepladser. Vi fik dog inden besøget tid til en meget spændende guidet rundtur i Rochester, og selv om det var bidende koldt, og vi til sidst var nødt til at søge tilflugt på en lokal pub, for at få varmen, så var det en spændende rundtur, og Rochester er bestemt et besøg værd. Ved ankomsten til Wisdom Hospice, kunne man straks se, at de fysiske rammer omkring dette hospice er helt anderledes, end dem vi kender fra Danmark. Der var tale om en ganske uinspirerende bygning, nok indrettet efter engelsk smag dvs. noget rodet og egentlig ganske smagløst. Der var ganske små stuer med flere senge og kun enkelte stuer med 1 seng. Det var ikke som hos os små private hjem, men tydeligt institutionsprægede stuer. Arbejdsopgaver og de forskellige overvejelser omkring behandling, fik vi fremstillet af professor David Oliver, som var utrolig sød og imødekommende. Hospice driften i England, er væsentlig anderledes end hos os, idet de fleste hospicer for en stor del drives af private bidrag, hvilket betyder at driften for det næste år, på ingen måde er sikret og afhænger af donationer og frivilligt arbejde, hvor især genbrugsforretningen udgør en betydelig andel af indtægtsgrundlaget. En undtagelse fra denne regel var dog Wisdom Hospice, som rent faktisk fik 75% af deres drift dækket af det offentlige. 5

6 Der lyttes opmærksomt. Efter besøget på Wisdom Hospice gik turen herefter med tog til London, og efter lidt besværligheder, blandt andet på grund af de forkerte billetter, ankom vi til hotellet, centralt i London, først på eftermiddagen. Der blev tid til en byrundtur og en hyggelig middag. Den sidste dag besøgte vi St. Christopher s Hospice, det ældste hospice i England, grundlagt af den legendariske Dame Cicely Saunders, grundlægger af den moderne hospice tradition, hvis livshistorie er helt speciel. St Christopher s Hospice er en kæmpe institution med 48 senge, et udgående team som har kontakt med ca. 600 patienter om måneden, et budget på ca. 20 millioner pund, hvoraf de 14 millioner pund er penge der skaffes ved forskellige frivillige aktiviteter, genbrugsbutikker og donationer. Igen må man sige at der var tale om en meget hospitalslignende institution meget anderledes fra hospicer i Danmark. Alene duft indtrykket på dette hospice var som på et sygehus. Møde med kontaktpersoner 19 kontaktpersoner havde taget imod invitationen til at deltage i det årlige møde den 12. maj. Det er altid positivt at indkalde kontaktpersonerne, da de er interesserede i og villige til at være gode ambassadører for Hospice Limfjord. To kompetente personer, havde sagt ja til at fortælle om to vigtige emner, nemlig Birte Markfoged og Laila Munk Sørensen. Det første emne var Hospice Limfjord netop nu og i udviklingsperspektiv. Hospicechefen fortalte om dagligdagen nu, men også om de ønsker og de udviklingsperspektiver, der kan arbejdes hen imod. Hun mener, at det nuværende antal hospicer i Danmark er passende, selv om der er ønsker om flere hospicer rundt om i landet. En del patienter når ikke at komme på hospice. Det skyldes blandt andet, at mange beslutter sig så sent, at det ikke giver mening, at de kommer på hospice. Det gennemsnitlige antal dage en patient er indlagt er dage % udskrives fordi de får det bedre. Nogle af disse patienter dør i hjemmet, mens andre bliver genindlagt og dør på hospice. På Hospice Limfjord er der en årlig belægningsprocent på Det svarer til, at der bliver indlagt ca. 250 patienter hvert år. Heraf dør ca. 200 på hospice. På trods heraf er hverdagene ikke triste, der er plads til almindelig snak og latter. Der er ønsker om udkørende funktioner, hvor Hospice Limfjord kunne være en naturlig base for noget sådant. Men det skal der i givet fald være midler til fra regionen. Hospice Limfjord har meget stabile ansatte, de fleste i en moden alder. Der er dog en enkelt ansat, som er på barselsorlov. Personalet får gerne orlov til uddannelse, da det skal udfordres. Der skal ifølge Birte Markfoged være udvikling, uddannelse, undervisning og forskning på et hospice. 6

7 Det der er væsentligt anderledes i England, er den integrerede måde, de har bygget det palliative behandlingssystem op på. Hospice og det udgående team er en enhed som i væsentlig udstrækning arbejder sammen og sikrer at den lindrende behandling fungerer som en enhed, noget der kunne være meget interessant at arbejde med i Danmark, således at Hospice Limfjord og den lokale klinik for lindrende behandling kunne blive fusioneret og dermed sikre en ensartet og sammenhængende behandling. I England har de også på hospice tilknyttet et stort daghospice, hvor patienterne kommer og deltager i forskellige aktiviteter, som dels er behandlingsrelaterede dels fritids beskæftigelse svarende til de tilbud, vi har hos kommunerne. Alt i alt en meget spændende tur fagligt men sandelig også socialt og en god måde for os nye at lære bestyrelsen, vor hospicechef og sekretærerne at kende. Efter sådan en tur må vi sige at de hospicer, vi kender i Danmark, har betydeligt bedre rammer og økonomi end i England. Vi kan dog sagtens lære noget af forholdene i England, især den integrerede måde, de har bygget den palliative behandling op på. Bodil Bach og Søren Ringgaard Læger på Hospice Limfjord Det andet emne tog Laila Munk Sørensen sig af, og det var: At geare Hospice Limfjord til fremtiden. Her gennemgik formanden for bestyrelsen de forskellige projekter, der nu er i gang. Det gamle kedelhus fra sygehusets tid er erhvervet og skal laves om til mødelokale. Forventet færdiggørelse ved udgangen af Den erhvervede grund i Kompagnigade 17 er ryddet og klar til et nyt hus. Der arbejdes på et fælles projekt for Hospice Limfjord, Region Midtjylland og Skive Kommune, nemlig at omdanne den nuværende m2 store hospitalshave til en Sundhedspark til gavn og glæde for patienter, pårørende og byens borgere. Der mangler fortsat penge til projektet, der forventes at koste 17 mio. kr. Projektet modtager gerne både små og store donationer (Red.). Laila Munk Sørensen oplyste, at Regionsrådet har besluttet, at alle eksisterende hospicer skal udvides til 15 pladser, før nye hospicer kan komme på tale i Region Midt. Med de fremmødte kontaktpersoner blev der drøftet forventninger, spørgsmål om børnehospice samt andre emner, før vi samledes om aftensmaden. Der var en god stemning under hele mødet, i det hele taget et meget inspirerende og fornøjeligt samvær, der begyndte og sluttede med sange fra Højskolesangbogen. Ingrid Thomsen og Jørgen Frost Der er god stemning under mødet. 7

8 Hvad gør et hospice til et hospice? En artikel fra februar med samme overskrift på Hospice Forum Danmarks hjemmeside, skrevet af Marianne Hansen, Tove Videbæk og Dorit Simonsen, behandler problemet vedrørende det ubeskyttede navn Hospice. Deres behandling af emnet fortjener en videre udbredelse, hvorfor artiklen gengives her, lettere forkortet af redaktionen af hensyn til pladsen: Navnet Hospice er ikke en beskyttet betegnelse og det kan derfor være yderst vanskeligt for både borgere, som har behov for en hospiceplads, og professionelle at navigere i begrebet hospice. For hvad menes der egentligt, når man taler om hospice, hospice-lignende pladser, palliative medicinske afdelinger osv., for alle steder handler det om at ville give alvorligt syge og døende mennesker den bedst mulige behandling og omsorg. Nogle vil derfor også spørge, om det ikke kan være ligegyldigt, hvad vi så kalder det? Men det er på ingen måde ligegyldigt! For der er væsentlige forskelle på et hospice og så på kommunale institutioner, der tilbyder noget, de betegner som hospice-lignende. For hvori mener de, det ligner et hospice? For det første har Sundhedsstyrelsen defineret hospice som en regional opgave. Hospice er at betragte på linje med andre specialiserede afdelinger på et sygehus. Hospicetilbuddet er derfor at betragte som en del af sygehusvæsnet. På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at drift af hospice ikke er en kommunal opgave. Og i 2011 kom Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger for den palliative indsats i Danmark. Den palliative indsats inddeles her i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliative indsats foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave, mens den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave dvs. palliative afdelinger, palliative teams og hospice. Der er dermed afgørende forskel på, hvor og til hvilke palliative problemstillinger den livstruede syge og de pårørende skal have tilbudt hjælp. Det specialiserede niveau har til opgave at behandle patienter med komplekse problemstillinger. Med komplekse problemstillinger forstås dels sværhedsgraden af de enkelte problemer, dels flere sammenhængende problemområder. Det er ikke ligegyldigt, om man mødes af fagligt højtkvalificerede sygeplejersker, der har specialiseret sig i palliativ pleje eller om man mødes af plejehjemsassistenter med kendskab til basal palliation. Og der er forskel på, om der døgnet rundt er adgang til palliativt kvalificeret lægebistand, eller om det er patientens egen almen praktiserende læge, der skal konsulteres med hensyn til smertelindrende behandling. Alt dette af hensyn til den livstruede syge og de pårørende. Det er deres behov, der skal tages udgangspunkt i. Har de behov for en specialiseret palliativ indsats, skal denne indsats foregå på et hospice med de kompetencer, som er der. Har de ikke behov for den specialiserede palliative indsats, skal de 8

9 selvfølgelig ikke på et hospice. Men skal da tilbydes den fornødne hjælp og behandling i hjemmet eller på et kommunalt plejehjem. I Hospice Forum Danmark og Foreningen for hospiceledere i Danmark kan vi kun glæde os over den udvikling, vi ser i kommunerne hen imod at efteruddanne personale for at kunne give alvorligt syge og døende borgere bedre tilbud både hjemme og andre steder man skal blot ikke kalde sådanne tilbud for hospice eller hospicelignende. For det første fordi det ikke er hospice, for det andet fordi, hvad betyder hospice-lignende og på hvilken måde, kan borgeren forvente, at det ligner et hospice? Vi vil derfor opfordre til, at man i stedet finder på et andet godt navn til disse pladser for døende borgere. Det vil give større klarhed både for borgerne og for de professionelle, som enten skal henvise til det basale niveau eller det specialiserede palliative niveau Hospice. Svend Laustsen Fra kedelcentral til mødelokale for hospice Kedelcentralen set fra loftet på Hospice Limfjord. Meddelelser og små-nyt Generalforsamling 2017 Støtteforeningens generalforsamling 2017 er fastsat til mandag den 20. februar kl på Aktivitetscentret Ny Skivehus i Skive. Indkaldelse udsendes til alle medlemmer omkring 1. februar Jubilæum 2017 Næste år i maj er det 10 år siden Hospice Limfjord åbnede og modtog de første patienter. I den anledning er der nedsat en arbejdsgruppe, som er i færd med at udarbejde et program for jubilæumsdagen tirsdag den 30. maj Det skal vi høre meget mere om til næste år. Den 100 år gamle kedelcentral har udtjent sin værnepligt. Den får nu nyt liv og skal tjene Hospice Liomfjord som moderne møde- og konferencerum 9

10 Derfor er jeg frivillig Da Hospice Limfjord åbnede i 2007, blev jeg opfordret til at søge ind som frivillig, og det har jeg aldrig fortrudt. Mine opgaver er vidt forskellige, og jeg vælger selv hvilke opgaver, jeg ønsker, og hvor ofte jeg er på Hospice. Det har for mig altid været en stor glæde at arbejde med mennesker, at møde og se det enkelte menneske vokse og gro i alle måder. At være på Hospice og at tage del i livet der sammen med patienter, pårørende og ansatte i huset, er en nærende og livgivende oplevelse i alle livets facetter. Mange indtryk igennem snart 10 år har beriget mig med mange små, stærke og unikke oplevelser. Derfor er jeg frivillig. Forleden dag havde jeg en hyggestund med en 93-årig patient over en kop kaffe. Dagens avis lå på bordet, og straks faldt samtalen på forsideartiklen vedrørende Skive s nye gasanlæg. Patienten fortalte levende omkring gasproduktion, og om sin interesse for naturgas som energikilde. Det blev for mig en meget interessant og lærerig samtale. Jeg måtte hjem og læse op på emnet gasproduktion for at kunne videreføre samtalen, hvis vi ses igen! Jeg står og synger Jeg elsker den brogede verden, et ønske fra en pårørende. Pludselig kommer vedkommende hen til mig, lægger hovedet på min skulder og græder. Sammen står vi med armene om hinanden og synger sangen til ende. En lille purk på 4 år kommer mig i møde og spørger: Dame, vil du med ind og se min mormor? Døren står på klem, vi går ind på stuen, hvor mormor ligger og hviler sig på sengen, tror jeg! Mormor er død! Den lille purk tager blidt hendes hånd, og fortæller mig, at mormor slet ikke er her mere, hun er taget op til Gud, oppe i himlen. Han viser med sine små hænder hvordan, ved at tegne små cirkler op i luften. Efter en snak spørger han mig: Vil du med op og lege med brandbiler? En juleaften på Hospice er en unik oplevelse. Den bliver fejret med alt, som hører en juleaften til. Da dansen om juletræet og alle julesangene var sunget måtte vi, som det er skik og brug i mange hjem, rundt i huset for at synge Nu er det jul igen for sådan har vi altid gjort derhjemme! Uanset hvor og hvordan juleaften måtte fejres, har enhver stærke følelser omkring familien, traditioner, kærlighed og håb. Hvor der er HÅB er der LIV. Det mærker man til fulde på Hospice Limfjord. Ferie - det regner, og det har det gjort længe. Vi brokker os. Øv, sikken et møgvejr. En ung patient sidder i sin kørestol, kigger ud af vinduet og siger lige så stille: Et regnevejr kan også være smukt! Tove Møller Slot En dag skal vi alle dø... 10

11 Skives DNA Spændende projekt hvor Hospice Limfjord samarbejder med Skive kommunes skoler. Den nye folkeskolereform medførte, at Skive kommune oprettede en vidensbank som bliver kaldt Skives DNA. Her kan kommunens folkeskolelærere hente inspiration til spændende læringsforløb i skoleundervisningen. Det er forskellige virksomheder både offentlige og private som deltager, og tilbyder undervisning, diskussion og emneforløb med forskellige skoleklasser. Læringsforløbene tilpasses de forskellige alderstrin, og retter sig derfor mod både indskolingselever, elever på mellemtrinnet og udskolingselever. Hospice Limfjord har siden opstart været en del af Skives DNA, og har allerede haft flere forløb med skoleklasserne. Vi oplever, at skolebørnene er meget interesseret i at høre om dagligdagen på Hospice, og vi håber at samarbejdet blandt andet kan være med til at afdramatisere nogle af de forestillinger nogle går rundt og har i forhold til døden. Vi har allerede haft flere forskellige undervisningsforløb, hvor et foregik på Balling skole, hvor 7, 8 og 9 klasse havde fokus på emnet aktiv dødshjælp. Vi havde en spændende dialog om dette, hvilket resulterede i, at flere elever ændrede holdning til først at synes, at Iben Holøv lytter opmærksomt til børnene. vi i Danmark skal have aktiv dødshjælp, til at være i tvivl om det er godt at have. Vi har også haft et forløb med elever fra Brårup skole som foregik over to skoledage. Først besøgte de Hospice, og ugen efter var vi på besøg på skolen. De havde i en periode fordybet sig i emnet det gode liv, hvor vi i undervisningen blandt andet diskuterede, om hvordan det gode liv kan bibeholdes trods alvorlig sygdom. Vi har netop afsluttet et forløb med 2 hold elever fra Jebjerg skole, som går i 1, 2 og 3 klasse. Vi havde fået det arrangeret sådan, at imens det ene hold besøgte Hospice Limfjord besøgte det andet hold en bedemand. Senere på dagen byttede vi hold, så begge hold nåede Hospice og bedemanden den samme dag. Vor oplevelse med dette forløb var også fantastisk, da vi oplevede børnene være meget spørgelystne, umiddelbare og at de meget gerne ville fortælle om deres oplevelser og tanker om liv og død. Vi oplever, at undervisningsforløbene er givtige for alle parter og ser frem til at fortsætte og udbygge samarbejdet med kommunens skoler. Iben Holøv og Susanne Mejdal Interesserede elever lytter og stiller spørgsmål. Ja, men alle de andre dage skal vi ikke... 11

12 Støtteforeningen for Hospice Limfjords bestyrelse : Formand Inge Lise Lyse, Fjordbjerg Ager 7, 7840 Højslev. Tlf Mob Næstformand Klaus Darling, Violvej 77, 7800 Skive. Tlf Mob Kasserer Niels Chr. Jensen, Kirkevej 63, 7800 Skive. Mob Jørgen Frost, Søndersøparken 19 F, 1.4, 8800 Viborg. Tlf Bente Dahl Kristensen, Lundøvej 174, 7840 Højslev. Tlf Mob Anna Lise Jensen, Lærkevej 11, Balling, 7860 Spøttrup. Tlf Mob Kis Jensen, Brogade 20, 8620 Kjellerup. Tlf Svend Laustsen, Rønbjergparken 18, 7800 Skive. Tlf Mob Ingrid H. Thomsen, Violvej 323, 7800 Skive. Mob Suppleant Henning Hansen, Hemmersvej 46, 7800 Skive.Tlf Mob Suppleant Erik Bech Hansen, Blichersvej 32, 7800 Skive. Tlf Mob Som observatører: Formand for bestyrelsen for Hospice Limfjord Laila Munk Sørensen, Vibevænget 21, Breum, 7870 Roslev. Tlf Mob og Hospicechef Birte Markfoged, Kompagnigade 11, 7800 Skive. Tlf Mob Kontaktpersoner i kommuner uden for Skive: Viborg Annie Mejdahl, Røddingvej 2 D, 8800 Viborg. Tlf Ingrid Sloth, Borgergade 28, 8832 Skals. Tlf Rigmor Bjerg, Ahornvej 5, 8800 Viborg. Tlf Margit Jørgensen, Ladehøjvej 7, 8831 Løgstrup. Tlf Silkeborg Kis Jensen, Brogade 20, 8620 Kjellerup. Tlf Ikast/Brande Annie Bech Nielsen, Firhuse 6, 7441 Bording, Tlf Herning Astrid Madsen, Trøstrupsgade 46 B, 7400 Herning. Tlf Inger Marie Svindt, Viborgvej 64, 7400 Herning. Tlf Mie Jørgensen, Parkvej 3, 7490 Aulum. Tlf Aase Mikkelsen, Havrevej 1, 7490 Aulum. Tlf Aase Møller, Emil Reesens Vej 3, 7400 Herning. Tlf Holstebro Karen Margrethe Stevn, Guldblommen 22, 7500 Holstebro. Tlf Lene Uhrenholdt, Kokborgvej 7, 7830 Vinderup. Tlf Børge Holdgaard, Særkærparken 77, 7500 Holstebro. Tlf Ivan Pedersen, Kalsgårdvej 13, 7500 Holstebro, Tlf Struer Lene Bock Sørensen, Gimsinghoved 18, 7600 Struer. Tlf Jytte Yde, Højgaardsparken 100, 7560 Hjerm. Tlf Dorit Olesen, Valmuevej 20, Hvidbjerg, 7790 Thyholm. Tlf Thisted Karen Marie Dissing, Viborggårdvej 3, 7760 Hurup Thy, Tlf Solveig Boelskifte, Kobbelsti, Klitmøller, 7700 Thisted, Tlf Morsø Tove Bisgaard Nielsen, Kongelunden 3B, Sejerslev, 7900 Nykøbing Mors. Tlf Lis Nyby, Birkevej 7, 7900 Nykøbing Mors. Tlf Vesthimmerland Jens Fisker, Åparken 34, 9620 Aalestrup. Tlf Hospice Limfjord Hospicechef Birte Markfoged Afdelingssygeplejerske Dorte Lundager Laursen Udviklingssygeplejerske og frivilligkoordinator Lotte Brøndum Redaktion: Niels Chr. Jensen, Svend Laustsen og Laila Munk Sørensen Layout: Graphicmaster v. Leif Reinholdt Mogensen Tryk: Arcorounborg A/S, Skive oplag 1500 stk. Kompagnigade 11, 7800 Skive. Tlf , info@hospicelimfjord.dk