EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0252(COD) 5. februar 2004 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarbejdet udgave) (KOM(2003) 621 C5-0610/ /0252(COD)) Rådgivende ordfører: Enrico Ferri PA\ doc PE

2 PA_Leg PE /12 PA\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 22. januar 2004 valgte Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Enrico Ferri til rådgivende ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for:...; imod:...; hverken/eller:.../vedtog det enstemmigt nedenstående ændringsforslag. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand/næstformænd),... (næstformand/næstformænd), Enrico Ferri (rådgivende ordfører),...,... (for...),... (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... PA\ doc 3/12 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Det foreliggende forslag er en omarbejdet udgave af direktiv 91/349/EØF om kørekort. Det bygger på to hovedprincipper: at øge den frie bevægelighed for indbyggerne i EU og at bidrage til bedre færdselssikkerhed i kølvandet på Kommissionens meddelelse af 2. juni 2003 om "Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden - Halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: en fælles opgave". Forslagets vigtigste mål er: 1. at mindske mulighederne for forfalskning 2. at garantere borgernes frie bevægelighed 3. at bidrage til større færdselssikkerhed. Det må hilses velkomment, at forslaget går ud på at begrænse antallet af kørekortmodeller i omløb (over 80 forskellige modeller) og at øge sikkerheden mod forfalskning ved afskaffelse af modellen for papirkørekort til fordel for en fælles plastikmodel. Det skal være muligt at indsætte en mikrochip for at forbedre beskyttelsen mod forfalskning. Denne mikrochip skal dog ikke blot indeholde de data, som optræder på plastikkortet, men bør også indeholde andre relevante data om indehaveren. Som nævnte vil direktivforslaget være med til at øge indehaverens frie bevægelighed. Kørekortenes gyldighedsperiode vil blive harmoniseret, og der vil ikke forekommer yderligere begrænsninger som følge af nationale gyldighedsperioder eller krav om lægeundersøgelser, der varierer fra land til land. Samlet vil dette bidrage til en bedre retssikkerhed. Hvad intervallerne mellem lægeundersøgelserne angår, må det anses for hensigtsmæssigt at reagere på Kommissionens forslag og fremhæve det psykologiske aspekt af disse undersøgelser, som ofte er afgørende i forbindelse med trafikulykker. De lægeundersøgelser, som på nuværende tidspunkter finder sted i medlemsstaterne, er ofte alt for overfladiske og omfatter ikke en kontrol af den psykiske tilstand hos aspiranten eller hos den, der udsteder kørekortet. En lægeundersøgelse, som ikke er ledsaget af en kontrol af den psykiske tilstand hos indehaveren af et kørekort, er ikke tilstrækkelig til at vurdere, om den pågældende opfylder kravene til egnethed. Desuden er indførelse af regelmæssige undersøgelser udelukkende ved udstedelsen og den regelmæssige administrative fornyelse ikke i sig selv tilstrækkelig. I forhold til direktivforslaget er aldersgrænserne for kategori A1 og B1 uændrede. For kategori AM (knallerter) foreslås der til gengæld en aldersgrænse på seksten år. Dette virker for vidtgående, idet det ville gøre det yderst vanskeligt for unge f.eks. at komme på arbejde. Der er mange unge, som efter skolepligtens ophør må tilbagelægge en vis afstand for at nå frem til deres arbejdsplads, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten, navnlig ikke i de lande, hvor det er meget udbredt at PE /12 PA\ doc

5 benytte knallerter. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Det foreslås derfor at fastsætte aldersgrænsen til fjorten år, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at hæve den. Der må reageres på direktivforslaget med en opfordring til Kommissionen om at evaluere indførelsen i EU af et kørekort med pointsystem. Et sådant tiltag ville også sammen med en ordning med gensidig anerkendelse i EU af sanktioner bidrage til en bedre retssikkerhed. Kørekortet med pointsystem udgør et blandet system, idet det både rummer forebyggende aspekter i forbindelse med trafikulykker (via sanktioner) og genopdragelsesaspekter i form af kurser for generhvervelse af punkter. Således er ordningen med akkumulering af mistede punkter, som kan føre til en suspension af kørekortet, knyttet sammen med muligheden for at generhverve punkter ved deltagelse i relevante kurser. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse af denne ordning, som allerede findes i fem medlemsstater (Italien, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Irland). Med hensyn til uddannelsen af de køreprøvesagkyndige foreslås det, at en god køreprøvesagkyndig skal have kendskab til og kunne gøre rede for de grundlæggende teknikker for førstehjælp, hvad der ved trafikulykker vil kunne føre til et betydeligt fald i antallet af trafikdræbte. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked opfordrer Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 4 (4) Ved at indføre en administrativ gyldighedsperiode opnår man, at kørekortene jævnligt skal fornyes, hvad der giver mulighed for i forbindelse med den periodiske fornyelse dels at tage den nyeste teknik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre lægeundersøgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver, som f.eks. kurser med henblik på ajourføring af teoretiske kundskaber eller praktiske færdigheder. (4) Ved at indføre en administrativ gyldighedsperiode opnår man, at kørekortene jævnligt skal fornyes, hvad der giver mulighed for i forbindelse med den periodiske fornyelse dels at tage den nyeste teknik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre læge- og psykologundersøgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver, som f.eks. kurser med henblik på ajourføring af teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder. 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. PA\ doc 5/12 PE

6 Det vil være formålstjenligt at understrege, at det psykologiske aspekt spiller ind ved mange trafikulykker. De lægeundersøgelser, som nu finder sted i medlemsstaterne, før man tager kørekort eller fornyer sit kørekort, er for overfladiske, og den psykiske tilstand undersøges ikke. Ændringsforslag 2 Betragtning 5 (5) Medlemsstaterne kan stille krav om lægeundersøgelser for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. Af hensyn til gennemskueligheden bør sådanne lægeundersøgelser, når de er obligatoriske, tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen; lægeundersøgelsernes hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode. (5) Medlemsstaterne skal stille krav om læge- og psykologundersøgelser for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. Af hensyn til gennemskueligheden bør sådanne læge- og psykologundersøgelser, når de er obligatoriske, tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen; disse undersøgelsers hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode. Det vil være formålstjenligt at understrege, at det psykologiske aspekt spiller ind ved mange trafikulykker. De lægeundersøgelser, som nu finder sted i medlemsstaterne, før man tager kørekort eller fornyer sit kørekort, er for overfladiske, og den psykiske tilstand undersøges ikke. Ændringsforslag 3 Betragtning 6 (6) Det bør kontrolleres ved en lægeundersøgelse på udstedelsestidspunktet og derefter med jævne mellemrum efter de nationale lovregler, om førere af visse kategorier af køretøjer til person- eller godstransport opfylder minimumsnormerne for fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj; det er nødvendigt at harmonisere hyppigheden af disse lægeundersøgelser for at bidrage til realiseringen af arbejdstagernes frie bevægelighed, for at undgå konkurrenceforvridning og for at (6) Det bør kontrolleres ved en læge- og psykologundersøgelse på udstedelsestidspunktet og derefter med jævne mellemrum efter de nationale lovregler, om førere af visse kategorier af køretøjer til person- eller godstransport opfylder normerne for fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj; det er nødvendigt at harmonisere hyppigheden af disse læge- og psykologundersøgelser for at bidrage til realiseringen af borgernes frie bevægelighed, for at undgå konkurrenceforvridning og for at kunne PE /12 PA\ doc

7 tage hensyn til det ansvar, der påhviler førerne af disse køretøjer. placere ansvaret hos førere, som er involverede i administrative og retslige processer, også når disse foregår i en anden medlemsstat end den, hvor kørekortet er udstedt. Medlemsstaterne skal udover at iværksætte læge- og psykologundersøgelser ved erhvervelse og fornyelse af kørekort også lade foretage undersøgelser af førere, som er indblandet i større trafikulykker, uanset om føreren er ansvarlige for uheldet, så dennes fysiske og psykiske tilstand kan vurderes efter ulykken uafhængigt af om kørekortet frakendes. Det fremgår af statistikker, at en vis procentdel af trafikulykkerne skyldes af påvirkning af alkohol eller psykiske forstyrrelser forårsaget af lægemidler, alkohol eller euforiserende stoffer. En lægeundersøgelse, som ikke indbefatter en undersøgelse af kørekortindehaverens psykiske tilstand, udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om denne er egnet til at føre et køretøj. Desuden er det ikke tilstrækkeligt kun at foretage undersøgelser, når kørekortet skal erhverves eller fornyes. I mange trafikulykker, hvor føreren er helt eller delvis ansvarlig, ses psykiske skader hos føreren, og derfor skal førerens egnethed også i disse tilfælde vurderes. I denne sammenhæng ville oprettelsen af en database på nationalt plan gøre det muligt ved ulykker i andre medlemsstater at vurdere førerens tilstand og på denne måde lette og beskytte borgernes fri bevægelighed og placeringen af det juridiske ansvar. Ændringsforslag 4 Artikel 1, stk Medlemsstaterne har ret til at udstyre de kørekort, de udsteder, med en mikroprocessor, når Kommissionen har fastsat de tekniske krav hertil efter proceduren i artikel 10. Kommissionen sørger for, at de tekniske krav til mikroprocessorer til indsættelse i kørekort omfatter krav om en EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at de kan modstå forsøg på at manipulere eller ændre dataindholdet. Mikroprocessoren må kun indeholde kørekortets data, og det må kun have funktioner, der er direkte relevante for 2. Medlemsstaterne har ret til at udstyre de kørekort, de udsteder, med en mikroprocessor, når Kommissionen har fastsat de tekniske krav hertil efter proceduren i artikel 10. Kommissionen sørger for, at de tekniske krav til mikroprocessorer til indsættelse i kørekort omfatter krav om en EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at de kan modstå forsøg på at manipulere eller ændre dataindholdet. Mikroprocessoren indeholder kørekortets data og de vigtigste administrative oplysninger som eventuelle sanktioner i form af fratagelse og/eller suspension af PA\ doc 7/12 PE

8 kørekortet. kørekortet. Kørekortet må kun have funktioner, der er direkte relevante for kørekortet. Det er hensigtsmæssigt, at mikroprocessoren også indeholdet oplysninger om føreren, som ikke begrænser sig til de oplysninger, der findes på kørekortets plastikdel. Mikroprocessoren bør derfor også indeholde relevante oplysninger om indehaveren, så der er direkte adgang til sådanne oplysninger, hvis den pågældende er involveret i en trafikulykke. Ændringsforslag 5 Artikel 7, stk. 1, litra a a) 16 år: a) 14 år: - for kategori AM: - for kategori AM: - for kategori A1 - for kategori B1 Kravet om kørekort til to- eller trehjulede knallerter (kategori AM) er tilstrækkeligt til at sikre unges adgang til at føre knallert. Dog synes forhøjelsen af aldersgrænsen til seksten år trods medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser overdreven, idet dette i meget høj grad indskrænker de unges bevægelsesfrihed, f.eks. når de skal møde på arbejde. Mange unge mennesker skal efter den obligatoriske skolegangs ophør tilbagelægge en vis strækning for at komme på arbejde, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Desuden foreslås det at vende fritagelsen om, så medlemsstaterne kan fastsætte en grænse, der er højere end fjorten år. Ændringsforslag 6 Artikel 7, stk. 1, litra a (nyt) a) 16 år: - for kategori A1 - for kategori B1 PE /12 PA\ doc

9 Kravet om kørekort til to- eller trehjulede knallerter (kategori AM) er tilstrækkeligt til at sikre unges adgang til at føre knallert. Dog synes forhøjelsen af aldersgrænsen til seksten år trods medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser overdreven, idet dette i meget høj grad indskrænker de unges bevægelsesfrihed, f.eks. når de skal møde på arbejde. Mange unge mennesker skal efter den obligatoriske skolegangs ophør tilbagelægge en vis strækning for at komme på arbejde, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Desuden foreslås det at vende fritagelsen om, så medlemsstaterne kan fastsætte en grænse, der er højere end fjorten år. Ændringsforslag 7 Artikel 7, stk. 2, afsnit 2 Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM og udstede kørekort for denne kategori til personer, der er fyldt 14 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort til kategori AM, hvis indehaver ikke er fyldt 16 år. Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM og udstede kørekort for denne kategori til personer over 14 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort til kategori AM, hvis indehaver ikke er fyldt 16 år. Kravet om kørekort til to- eller trehjulede knallerter (kategori AM) er tilstrækkeligt til at sikre unges adgang til at føre knallert. Dog synes forhøjelsen af aldersgrænsen til seksten år trods medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser overdreven, idet dette i meget høj grad indskrænker de unges bevægelsesfrihed, f.eks. når de skal møde på arbejde. Mange unge mennesker skal efter den obligatoriske skolegangs ophør tilbagelægge en vis strækning for at komme på arbejde, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Desuden foreslås det at vende fritagelsen om, så medlemsstaterne kan fastsætte en grænse, der er højere end fjorten år. Ændringsforslag 8 Artikel 8, stk. 1, afsnit 2 Fra den [dato fastsat i artikel 17, stk. 2], har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, Fra den [dato fastsat i artikel 17, stk. 2], har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, PA\ doc 9/12 PE

10 D1, D1+E, en gyldighedsperiode på fem år. Kørekort i disse kategorier har en gyldighedsperiode på ét år, når de udstedes til personer, der er fyldt 65 år. D1, D1+E, en gyldighedsperiode på fem år. Kørekort i disse kategorier har en gyldighedsperiode på tre år, når de udstedes til personer, der er fyldt 70 år. EU-borgernes gennemsnitlige levealder er steget, og det forekommer ikke rimeligt at pålægge en 65-årig at forny sit kørekort hvert år i betragtning af den administrative langsommelighed, man udsættes for. Desuden er 65 år en alt for lav alder til, at der kan tales om en risikogruppe i forbindelse med kørekort. Det virker derfor mere realistisk at hæve alderen til 70 år og gyldighedsperioden til tre år. Ændringsforslag 9 Artikel 12, stk Hvis et kørekort er gået tabt eller er blevet stjålet, kan et andet udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sædvanlig bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort. 5. Hvis et kørekort er gået tabt, blevet stjålet eller beskadiget, kan et andet udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sædvanlig bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort. Denne mulighed, som er retligt anerkendt i de fleste medlemsstater, bør også medtages. Ændringsforslag 10 Artikel 17 a (ny) 17a. Senest to år efter dette direktivs ikrafttræden forelægger Kommissionen en meddelelse for Europa-Parlamentet og Rådet med sin vurdering og sine henstillinger om indførelsen af en fælles model for et kørekort med pointsystem på grundlag af de erfaringer, der er gjort i de medlemsstater, som allerede har indført en sådan ordning (Italien, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og PE /12 PA\ doc

11 Irland). Sigtet med meddelelsen skal være at evaluere de virkninger, som kørekortet med pointsystem har haft for den frie bevægelighed for personer, og den gensidige anerkendelse af de sanktioner, der kan iværksættes over for indehaveren i et andet land end det, hvor kørekortet er udstedt. Indførelsen af kørekortet med pointsystem har været med til at begrænse antallet af trafikulykker og af dræbte og kvæstede i EU. Denne ordning indførtes sammen med en ordning for gensidig anerkendelse sanktioner i EU, og dermed også af de punkter, som indehaveren af kørekortet akkumulerer, hvad der er med til at sikres en større retssikkerhed i selve EU. Kørekortet med pointsystem udgør et blandet system, i og med at det både rummer forebyggelse af trafikulykker (gennem sanktioner) og opdragelse i forbindelse med kurser for generhvervelse af punkterne. Ordningen med akkumulering af punkter, som gælder indtil kørekortet udløber, skal ses i sammenhæng med at få punkterne tilbage ved deltagelse i kurser. Det vil dog være hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse af ordningen, der allerede findes i fem medlemsstater. Ændringsforslag 11 Bilag IV, stk , litra g a (nyt) g a) aspekter og teknik i forbindelse med natkørsel Det vil være hensigtsmæssigt i uddannelsesprogrammet at indføje aspekter og teknik i forbindelse med natkørsel eller kørsel i mørke, idet det af statistikkerne fremgår, at en betydelig del af ulykkerne finder sted i timerne efter solnedgang eller i mørke, som skyldes ugunstige vejrforhold. Ændringsforslag 12 Bilag IV, stk , litra b b) kendskab til undervisningsmetode og pædagogik. b) kendskab til undervisningsmetode og pædagogik og kendskab til førstehjælp i tilfælde af ulykker. En god køreprøvesagkyndig skal have kendskab til og kunne gøre rede for de grundlæggende PA\ doc 11/12 PE

12 teknikker for førstehjælp. Hermed kan antallet af trafikdræbte begrænses væsentligt. Hjælpen når ikke altid frem i rette tid, især ikke på motorvejene, og hurtig indgriben kan være med til at redde liv. Ændringsforslag 13 Bilag IV, stk. 3 a (nyt) 3a. Det organ, som er godkendt til at uddanne køreprøvesagkyndige skal være et privat organ, der er godkendt af en offentlig myndighed, forudsat denne gennemfører en løbende kontrol med organet. Uddannelsen af de køreprøvesagkyndige bør varetages af et offentligt organ under transportministeriet, eller dette skal overdrage opgaven til et privat organ, der opfylder en række krav og er under tilsyn af det offentlige organ. PE /12 PA\ doc