Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund"

Transkript

1 Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Landbrugsudviklingens påvirkning af landskabet Det åbne land i 1950'erne var karakteriseret af relativt små marker på nogle få hektar Mange markskel og hegn. Ikke specialiseret landmænd Markerne havde skiftende afgrøder fra år til år. Få pesticider Markant ukrudtsflora på markerne. Ringe dræningsforholdene Mange pletter med dårlig vækst i afgrøden. Mosaikstruktur af relativt små enheder med stor diversitet

3 Naturen i nutidens danske landbrug I dag er det danske landskab er intensivt udnyttet, primært til landbrug. Dyrkede areal = 75 % Landbruget = 62 % Beskyttet natur = 10 % Derved kommer naturen til at ligge som små og isolerede øer i et hav af dyrket landbrugsjord.

4 Samspil ml. natur og dyrket mark Få større og sammenhængende beskyttede naturområder. Manglen på forbindelse mellem områderne begrænser dyr- og planters mulighed for at overleve og sprede sig. En stor del af de dyr der er afhængig af forskellige naturelementer er samtidig knyttet til de dyrkede marker. Det optimale er derfor at finde en balance, der sikre et samspil mellem enkelte naturelementer og de dyrkede arealer. Derved skabes et areal med et højt naturindhold og en effektiv produktion.

5 Udviklingens betydning for vildtet Gennemsnitligt årligt jagtudbytte af hare og agerhøne i perioderne og Kilde: Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark

6 Hvordan får vi mere biologisk mangfoldighed på markniveau? Faunazoner Insektvolde Barjordsstriber Vildtstriber Græsstriber Udyrkede striber med spildfrø Isåning af bi- og vildtvenlige planter Generelle tiltag på selve marken

7 Faunazoner - i eller langs marken En faunazone er en række terrænplejeforanstaltninger der enkeltvist eller i kombination bidrager til at skabe bedre livsbetingelser for markvildtet i marken eller langs markens kanter.

8 Insektvold

9 Insektvold En insektvold er en lav græsklædt jordvold, hvor insekter trives. Dette tiltrækker især jordrugende fugle som agerhøns og sanglærke, ligesom det fremmer den naturlige skadedyrsbekæmpelse.

10 Insektvolde tjener flere formål Gunstige livsbetingelser for jordrugende fugle: Redeplads Fødegrundlag for kyllingerne Reducere markstørrelsen Naturlig skadedyrsbekæmpelse Skjulested for markvildtet Spredningskorridorer

11 Etablering af Insektvold Simpel vold: 1½ -2 m bred og ½-1 m høj. Længden afhænger af markens længde, men ca. 100 m. Den etableres ved at lægge et par plovfurer op mod hinanden ved at køre nogle gange frem og tilbage. Tilsås med flerårige tuegræsser

12 Barjordsstribe

13 Barjordsstriber En barjordsstribe er en opharvet eller fræset stribe på 1-2 meters bredde, hvor jorddække af fremvoksende vegetation forhindres ved jordbehandling med passende mellemrum.

14 Formålet med barjordsstrib Giver et åbent areal, hvor sollyset kan opvarme jordbunden. Bruges af de voksne fuglene til at støvbade. Fuglene kan finde andre insekter og nye spirer. Øvrige vildtarter bruger også striberne, f.eks. har harekillingerne også brug for et sted, hvor de kan tørre deres pels. Fungere samtidig som ledelinier i det åbne land. En dyrkningsmæssig gevinst er, at afgrøden holdes adskilt fra levende hegn samt markkant og dermed reduceres indvandring af ukrudt.

15 Vildtstribe

16 Vildtstriber Vildtstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber, der tilgodeser vildtet i agerlandet. Vildtstriberne kan bestå af tre elementer: Græsstriber med enten gammel eller kort vegetation Udyrkede striber baseret på spildfrø Striber med isåning af bi- og vildtvenlige planter.

17 Formålet med vildtstriber I vildtstriberne er der basis for en god frøproduktion til agerlandets fugle. Enårig ukrudt, isåede blomsterblandinger og gammelt græs i striberne tiltrækker store mængder insekter. En kortslået græsstribe giver grønt-føde til harer og hjortevildt. Græsbræmmer med langt gammelt græs giver redeskjul, læ- og overvintringssted.

18 Pleje af græsstriber med kort vegetation Det optimale er at slå vegetationen jævnligt, så græsset gror konstant og der altid er friske skud. Ønskes det at plantedækket skal være slået i maj-juni, bør det holdes tæt slået i hele perioden, for ikke at risikere at vildtets æg og yngel går til når der bliver slået. Hvis slåningen ikke er startet i foråret, bør den af samme grund ikke påbegyndes før august.

19 Gummistøvletesten Gummistøvletesten, er god til at vurdere græsset ideallængde. Her er græsset for langt

20 Gummistøvletesten Her er græssets længde perfekt

21 Generelle tiltag på selve marken Det er muligt at forbedre naturindholdet i agerlandet, ved blot at lave nogle små tiltag på selve markfladen. Det drejer sig først og fremmest om at skabe gode livsbetingelser for markens vildt.

22 Sprøjte- og gødningsfrie randzoner

23 Stubmark

24 Varieret valg af afgrøder

25 Udyrkede pletter i marken tekst

26 Stendiger og stenbunker tekst

27 Hvor meget skal der til?

28 Eksperimenter med habitatforbedringer i et simuleringslandskab Teori Lange smalle og udyrkede arealer midt i marken, som forvaltes så de både udgør en ideel redehabitat samt fødesøgningshabitat for kyllinger. Modelsystemet ALMaSS (Animal, Landscape and Man Simulation System) Midtmarksstriber som redehabitat Hønerne ynglede i de nye habitater Høje og tætte afgrøder på omgivende marker bevirkede dårlige fødesøgningsmuligheder for kyllingerne En høj andel af kyllingerne døde af sult Dermed blev de økologiske fælder Midtmarkstriber som redehabitat og fødesøgningshabitat Resultatet var langt mere positivt

29 Midtmarkstriber gav 20 par agerhøns pr. km 2 En tilføjelse af 1,0 ha midtmarkstribe, pr. km 2 dyrket mark Dvs. 1 % Svarende til en stribe på ca. 800 m med en bredde på 12 m. Førte til en stabil bestand på ca. 20 par agerhøns pr. km 2. Kilde: Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark

30 Optimal placering af naturtiltag Opdelt i stykker á 10 x 100 meter Placeret på langs midt i marken Stoppe 20 meter fra markskel Muligt at vende med maskinerne Det gør det sværer for rovvildt at afpatruljerer faunazonerne Et meget forsigtigt bud: 1-5 % af samlet flade...men så mange tiltag som muligt

31 Ejendomsudvikling på landbrug Illustration: Jens Overgaard Christensen, naturkunsk.dk

32 Illustration: Jens Overgaard Christensen, naturkunsk.dk

33 Tak for opmærksomheden!

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs

Læs mere

Tiltag for markvildtet

Tiltag for markvildtet Etablering af gode levesteder for agerhøns og harer vfl.dk Indhold Landmanden som naturforvalter... 4 Flere agerhøns og harer - hvad skal der til?... 5 Vildtstriber... 6 Insektvold... 7 Barjordstribe...

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Sådan hjælper du markvildtet

Sådan hjælper du markvildtet Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang.

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Deltagere: Christian Johansen Formand FJD Flemming Østergaard

Læs mere

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l.

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l. Endelig rapport udarbejdet af: Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Evald Jensen, Agri Nord, Bent O. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard, HedeDanmark Flemming Østergaard,

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der

Læs mere

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Læs mere

Invitation til markvandring

Invitation til markvandring Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber

Læs mere

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR

Læs mere

Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet

Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet Side 1 af 8 Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet 1. Baggrund for kataloget Regeringen har i sit regeringsgrundlag Sammen for fremtiden fra juni 2015 skrevet, at den vil fremlægge

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Bedriftens grønne rammer

Bedriftens grønne rammer Bedriftens grønne rammer - placering og formgivning af de grønne elementer på bedriften vfl.dk Titel: Forfattere: Bedriftens Grønne Rammer - placering og formgivning af de grønne elementer på bedriften

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Flere dyr i agerlandet

Flere dyr i agerlandet Flere dyr i agerlandet Indhold Forord Agerhøne...4 Hare...6 Dagsommerfugl...8 Honningbier... 10 Vilde bier... 12 Sanglærke... 14 Vibe... 16 Markfirben... 18 Skovfirben... 20 Lille vandsalamander...22 Kron-

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

PLANLÆGNING AF NATURTILTAG

PLANLÆGNING AF NATURTILTAG Planter & Miljø er udgivet af SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N seges.dk Redaktion Cammi Aalund Karlslund Rasmus Filsø Løbner Kontakt Cammi Aalund Karlslund, SEGES Seniorkonsulent,

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING... 0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...

Læs mere

VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET

VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_ Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg

Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg Fælles naturfremme i agerlandet to økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 2. I denne gruppe om fælles naturfremme i agerlandet indgår den økologisk landmand Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Forvaltningsplan for agerhøne

Forvaltningsplan for agerhøne Forvaltningsplan for agerhøne Indhold SAMMENFATNING... 4 1. UDBREDELSE... 5 1.1 UDBREDELSE NATIONALT... 5 1.2 UDBREDELSE INTERNATIONALT...6 2. AGERHØNENS BIOLOGI... 7 2.1 SLÆGTSKABSFORHOLD, UDSEENDE OG

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Erfaringer med dannelse af markvildtlav Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra

Læs mere

Implementering af forvaltningsplan for agerhøns

Implementering af forvaltningsplan for agerhøns Studieretningsprojekt: Implementering af forvaltningsplan for agerhøns 2012 Dalum Landbrugsskole, EAL 18-06-2012 Vejleder: Thomas Jensen Anslag: 45.013 Implementering af forvaltningsplan for agerhøns Side

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Biodiversitet i økologisk jordbrug

Biodiversitet i økologisk jordbrug 2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

VILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Bedre vilkår for vildt

Bedre vilkår for vildt Biodiversitet og bedre vilkår for det åbne lands vildt er vigtigt for skovejere. Dels fordi mange skovejere ejer og driver landbrugsarealer, dels fordi meget af skovens vildt lever store dele af deres

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug.

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug. 1 - Ansøgning Mira Illeris og Esben Schultz Svanholm Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk www.levbæredygtigt.dk www.svanholm.dk 02.01.2016 Dispensationsansøgning vedr.

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

En CAP for fremtidens landbrug

En CAP for fremtidens landbrug 39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Opfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport 1104-1 2011

Opfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport 1104-1 2011 Opfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport 04-20 Dansk Jagtakademi Skrejrupvej DK-840 Rønde Tel +45 20 2999 e-mail: nk@danskjagtakademi.dk www.danskjagtakademi.dk CVR

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere