BESTØVNING OG BIODIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESTØVNING OG BIODIVERSITET"

Transkript

1 BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr Beate Strandberg 1 Jørgen Axelsen 1 Per Kryger 2 Annie Enkegaard 2 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 831 Titel: Bestøvning og biodiversitet Forfatter(e): Beate Strandberg 1, Jørgen Axelsen 1, Per Kryger 2 og Annie Enkegaard 2 Institution(er), afdeling(er): 1 Afdeling for Terrestrisk Økologi 2 Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: juni 2011 Redaktion afsluttet: juni 2011 Faglig kommentering: Yoko Dupont, Henning Bang Madsen, Isabel Calabuig Finansiel støtte: Bedes citeret: Plantedirektoratet Strandberg, B., Axelsen, J. A., Kryger, P. & Enkegaard, A Bestøvning og biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 82 s. Faglig rapport fra DMU nr. 831, Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Rapporten Bestøvning og biodiversitet er en af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet under projektet: Bestøvningforhold og behov for afgrøder og vilde planter. Med den observerede tilbagegang blandt bestøvende insekter såvel nationalt som globalt er der kommet fokus på samspillet mellem bestøvere, og planter og den ecosystem service bestøverne yder. Rapporten beskriver status for viden vedr. vilde bestøvende insekter med fokus på bier, bestøvningen af vilde planter samt metoder til forbedring af forholdene for bestøvere og dermed bestøvning af vilde planter. På trods af mange års forskningen indenfor såvel bestøvende insekter som bestøvningsbiologi er den konkrete viden om bestøvningsbehovet hos vilde danske planter meget begrænset, dels fordi forskningen generelt har været fokuseret på mere eksotiske arter, men også fordi forskningen har været koncentreret omkring evolutionsstudier. Der er derfor et stort behov for mere konkret viden dels om forekomsten af insekterne dels om deres bidrag til bestøvningen af vilde planter. Der er dog udviklet metoder og modeller, som vil være værdifulde værktøjer for vurderingen af kommende forvaltningsaktiviteter på området. Emneord: Layout: Illustrationer: honning bier, vilde bier, bestøvning, pollination, biodiversitet Charlotte Kler Grafisk værksted, DMU Silkeborg ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 82 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 7 Summary 8 1 Vilde bestøvere primært bier Vilde biers fødesøgning Status og udvikling for vilde bestøvere i Danmark Status for vilde bier i resten af verden 16 2 Trusler mod de vilde bestøvere Betydningen af fragmentering af landskabet for bier og planter Betydningen af dyrkningsformen (pesticider, gødskning, afgrødevalg) for vilde bier Betydningen af klimaændringer for bier Betydningen af sygdomme, parasitter og rovdyr 22 3 Betydningen af upåvirkede naturlige og semi-naturlige habitater for vilde bier 23 4 Konkurrence mellem domesticerede bier og vilde bier? 25 5 Hvorfor er nogle arter stabile mens andre går tilbage? Betydningen af arternes geografiske udbredelse Betydningen af biernes fødesøgning Biernes tungelængde Fremkomsttidspunkt Forekomsten af redesteder Fourageringsafstand 33 6 Betydningen af vilde bier for bestøvningen af afgrøder 35 7 Insektbestøvning af vilde planter Status for insektbestøvede planter Bestøvningsbehov Pollenbegrænsning Konkurrence eller facilitation mellem samtidigt blomstrende arter Sammenhæng mellem blomsterressourcer og bestøversamfundet 40 8 Vilde og domesticerede biers fødeplanter Blomstermorfologi og duft Nektar Pollen 48

6 9 Tiltag til forbedring af forholdene for bier og deres fødeplanter i naturen Internationale forpligtigelser og bestøvende insekter Plantning og såning af bi-planter Græsmarker med mange urter 52 Betydningen af økologisk jordbrug Konklusion Referencer 56 Appendix 1 80 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

7 Forord Denne rapport er den ene af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet under projektet Bestøvningsforhold og behov for afgrøder og vilde planter. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Afdeling for Terrestrisk Økologi, DMU, Aarhus Universitet og Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet. De to øvrige rapporter er: Axelsen et al. (2011) Bestøvningsfohold og behov i dyrkede afgrøder Faglig rapport fra DMU nr. 832og Kryger et al. (2011) Bier og blomster honningbiens fødegrundlag i Danmark. Formålet med nærværende rapport var at udrede bestøvningsforholdene og -behovene i alle dele af landet for de vilde planter i naturen. Opgaven var stillet i form af en række mere konkrete underpunkter, der ønskes undersøgt: Bestøvningsforhold og behov og kvantificering af aktuelt uopfyldte behov i natur og landskab i de forskellige geografiske dele af landet. Leve- og trækforhold for vilde og domesticerede bier i forskellige plantesamfund og naturtyper i de forskellige egne af landet. Eksempler på blomstrende planter, som vil blive truet eller forsvinde fra Danmark, hvis de ikke bliver bestøvet af bier. Mulige barrierer og problemer forbundet med opstilling af bistader og forholdene for de vilde bier. Identificere eventuelle indikatorer, som kan indgå i en løbende og enkel overvågning fremover af udviklingen af bestøvningsbehov og - succes for vilde planter. Identificere bestøvningsforhold og behov hos vilde planter, der ikke bliver tilgodeset eller eventuelt bliver modvirket af tiltag til optimering af forholdene for honningbien. På trods af at bestøvende insekter og samspillet med planterne har interesseret videnskabsfolk siden den græske oldtid, er det langt fra alting man ved. Humlebi-eksperten Dave Goulson skriver således i det omfattende værk fra 2010: Unfortunately, the pollination requirements for the vast majority of wild flower species have never been studied. og videre for most wild flowers we do not know their pollination requirements. (Goulson 2010, p ). Goulson fortsætter da også so it is impossible to predict which species are most at risk (Goulson 2010, p. 172). Det vil derfor ikke være muligt at svare fyldestgørende på alle stillede spørgsmål vedrørende fx planternes bestøvningsforhold og -behov i natur og landskab på baggrund af den eksisterende viden. Bier, der omfatter både domesticerede og vilde bier, er langt de vigtigste bestøvende insekter, men også sommerfugle, spindlere og svirrefluer optræder som bestøvere. Betydningen af disse antages dog at være mere begrænset, men en række plantearter bestøves fx primært af natsværmere. Bestøvningen af vilde planter varetages af såvel domesticerede som vilde bier, men de vilde bestøvere anses for at være de vigtigste, selvom honningbier også bidrager til bestøvningen i områder, hvor der er opstillet bistader. 5

8 Nærværende rapport er koncentreret om de vilde bestøvere, især bierne, og betydningen af disse for bestøvningen af planter i naturen. De vilde bestøvere udgør i sig selv et vigtigt biodiversitetselement, men bidrager via bestøvningen også til opretholdelsen af den floristiske diversitet. Tilsvarende bidrager honningbien via bestøvningen af en del vilde planter til den floristiske diversitet. Rapporten vil præsentere den eksisterende viden og desuden afdække videnshuller og dermed behovet for yderligere undersøgelser og initiativer på området. Rapporten vil have fokus på danske forhold, men i øvrigt inddrage internationale forskningsresultater i videst muligt omfang. Såvel i Danmark som i mange andre lande over det meste af verden er bestøverne i tilbagegang. Vi vil i rapporten sammenfatte den eksisterende viden omkring status for bestøverne med fokus på forholdene i Danmark. Desuden vil vi se på, hvilke forhold der i særlig grad udgør trusler for bestøverne og de insektbestøvede planter, ligesom vi vil beskrive mulige tiltag til forbedring af forholdene for bier og insektbestøvede planter. Projektgruppen ønsker at takke Birgitte Lund, Plantedirektoratet, for hendes hjælp gennem hele projektet. Vi ønsker ligeledes at takke Isabel Calabuig og Henning Bang Madsen, begge Københavns Universitet, henholdsvis Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut, samt Yoko Dupont, Aarhus Universitet, Biologisk Institut, for deres værdifulde kommentarer. 6

9 Sammenfatning Sammenspillet mellem bestøvende insekter og planter er et klassisk eksempel et mutualistisk forhold, hvor begge parter har gavn af samspillet. Plantens pollen og nektar udgør den vigtigste fødekilde for de bestøvende insekter, og når insektet besøger planten får den samtidig spredt sit pollen til andre planter og dermed sikret bestøvningen. Blandt de omkring 1500 plantearter, der forekommer i Danmark, er knap 80% dyrebestøvede, og insektbestøvning er langt det almindeligste. Det vil sige, at planterne helt eller delvist er afhængige af forekomsten af bestøvende insekter. Flere insektgrupper deltager i bestøvningen, men bierne anses dog for langt den vigstigste gruppe, desuden deltager sommerfugle, fluer navnlig svirre- og humlefluer samt hvepse og aften/natsværmere. Den danske bifauna består foruden honningbien af omkring 275 arter af vilde bier, hvoraf 29 er humlebier og de resterende enlige eller solitære bier. Hovedvægten i rapporten er lagt på bier og især humlebier, idet den er langt den mest velundersøgte gruppe. Bestøvningen er en meget vigtig økosystem ydelse, ecosystem service, og opretholdelsen er afgørende for bevarelsen af mangfoldigheden af såvel planter som insekter. Gennem de seneste årtier er der imidlertid observeret en voldsom tilbagegang for bestøvende insekter såvel regionalt, nationalt som globalt. Enkelte undersøgelser har dokumenteret en tilsvarende tilbagegang for insektbestøvede planter. Der er derfor behov for en større samlet indsats for at bremse denne udvikling og mangfoldigheden af insekter såvel som bestøvingen af vilde planter og afgrøder. Nærværende rapport dokumenter, at der er forsket meget i vilde bestøvere, deres fødeplanter og bestøvning. På trods af dette kender man ikke de vilde planters bestøvningsbehov, og på den baggrund er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige hvilke plantearter, der er mest truede i forbindelse med tilbagegangen blandt bestøverne. I rapporten er status for viden omkring danske bier og de faktorer, der påvirker forekomsten, præsenteret. Ligeledes er status for viden omkring bestøvningen af vilde planter og den føderessource planterne udgør for bierne præsenteret. Endelig gennemgås en række allerede etablerede metoder til forbedring af forholdene for pollinatorer og planter. 7

10 Summary The interplay between pollinators and plants is a classic example of a mutualistic relationship where both parties benefit from interaction. Plant produced pollen and nectar is the main source of food for pollinating insects, and when the insect visits the plant its pollen is spread to other plants, and thereby pollination is secured. Among the approximately 1500 plant species occurring in Denmark, almost 80% are animal-pollinated and insect pollination is by far the most common. This means that the plants are fully or partially dependent on the presence of pollinating insects. Several insect groups are involved in pollination and bees are considered by far the most important, however, butterflies, flies - especially hoverflies wasps, and moths also participate. Besides honey bee, the Danish bee fauna consists of about 275 species of wild bees which encompass 29 species of bumblebees and about 275 species of solitary bees. In the present report, emphasis is on bees, bumblebees in particular, since it is by far the most well-studied group. Pollination is a very important ecosystem service and maintenance of pollination is essential for the diversity of both plants and insects. However, in recent decades a sharp decline of pollinating insects, both regionally, nationally and globally have been reported. Few studies have documented a similar decline in insect-pollinated plants. Therefore, concerted efforts are needed to halt this trend and secure diversity of insects as well as pollination of wild plants and crops. This report documents the research on wild pollinators, their food plants and pollination. Despite many years research we do not know the pollination requirements for the vast majority of wild plants, and it is currently not possible to predict which species are most threatened by the decline of pollinators. 8

11 1 Vilde bestøvere primært bier I Danmark deltager en række forskellige insekter i bestøvningen af afgrøder og vilde planter. Bierne anses for langt de vigtigste, men desuden deltager bl.a. hvepse, forskellige fluer - primært svirrefluer og humlefluer, samt sommerfugle og aften/natsværmere i bestøvningen. Rapporten omhandler primært bierne. Den danske bifauna består foruden honningbien af omkring 275 arter, hvoraf 29 er humlebier (inkl. snyltehumler) og ca. 245 er solitære bier fordelt på 31 slægter (Madsen & Calabuig 2008, 2010). Bierne kan inddeles i 6 familier (se Tabel 1.1). Blandt de danske bier er kun humlebier og honningbier, der begge hører til familien Apidae, sociale bier. Alle øvrige bier lever solitært og kaldes samlet for enlige eller solitære bier. De sociale bier lever i bi-familier, ikke at forveksle med de før omtalte familier, der er en taksonomisk betegnelse, som benyttes ved klassificering indenfor biologien. Bi-familien bor i en rede eller et stade (domesticerde bier) og består af en dronning, arbejdere (sterile hunner), hanner, som skal befrugte dronningen, men uden opgaver i boet, og nye dronninger. De solitære bier har ikke dronning og arbejdere. Entomologisk Tidsskrift har påbegyndt en tjekliste for Danmarks bier, som giver en fin oversigt over danske bier og nyttig information om kendetegn, udbredelse og biologi for udvalgte arter. Serien består foreløbig af 3 udgivelser (Madsen & Calabuig 2008, 2010, Calabuig & Madsen 2009), der dækker familierne Collectidae, Andrenidae, Halictidae, Melittidae og Megachilidae. Dupont & Madsen (2010) giver oversigt over danske humlebier. Bøger som Westrich (1990), Goulson (2010), O Toole & Raw (1999), Michener (2007) og Benton (2006) giver indgående beskrivelser af biernes økologi og deres krav til levestederne. Flere af bøgerne indeholder desuden bestemmelsesnøgler. Kun blandt humlebier har alle arter danske navne, som i teksten vil blive anvendt sammen med de latinske navne. Hvor der findes danske navne på de enlige bier, vil disse også blive angivet. 1.1 Vilde biers fødesøgning Vi vil i dette kapitel give et review af litteraturen vedr. biernes fødesøgning, idet en forståelse af fødesøgningen er afgørende for at forstå forekomsten af bierne i landskabet og dermed eventuelle begrænsninger i 9

12 Tabel 1.1. Danske taxa af bier med angivelse af familier, underfamilier og slægter samt antallet af danske arter tilhørende de enkelte slægter. Efter Madsen og Calabuig 2008 opdateret efter kommentarer fra H.B. Madsen Familie/underfamilie Slægt latin Slægt dansk navn Antal arter i DK Colletidae korttungebier Colletinae Colletes silkebier 8 Hylaeinae Hylaeus maskebier 19 Andrenidae gravebier Andreninae Andrena jordbier 60 Panurginae Panurgus strihårsbier 2 Halictidae vejbier Rophitinae Rophites skægbier 1 Dufourea glansbier 4 Halictus bånd-vejbier 8 Lasioglossum smal-vejbier 30 Sphecodes blodbier 15 Melittidae sommerbier Dasypodinae Dasypoda buksebier 2 Melittinae Melitta høstbier 4 Macropis oliebier 2 Megachilidae bugsamlerbier Megachilinae Heriades hulbier 1 Hoplitis gnavebier 4 Hoplosmia tornbier 1 Chelostoma saksebier 3 Osmia murerbier 10 Trachusa harpiksbier 1 Stelis panserbier 4 Anthidiellum krukkebier 1 Anthidium uldbier 2 Megachile bladskærerbier 12 Coelioxys keglebier 6 Apidae langtungebier Nomadinae Nomada hvepsebier 34 Biates perlebier 1 Epelus filtbier 3 Apinae Eucera langhornsbier 1 Anthophora vægbier 7 Melecta sørgebier 2 Bombus humlebier og snyltehumler 29 Apis honningbier 1 forekomsten forårsaget af manglende føderessourcer. Kendskab til fødesøgningen er ligeledes vigtig for at vurdere effekten af tiltag til forbedring af forholdene for bestøverne. Endelig er biernes fødesøgning årsagen til den økologiske tjenesteydelses i form af bestøvning, som bierne leverer overfor både afgrøder og vilde planter, se i øvrigt kap. 7. Planterne besøges ikke tilfældigt af insekterne, idet fouragerende insekter ofte har en tillært evne til at genfinde blomster, som tidligere har vist at give belønning. Denne adfærd, der omtales som blomsterkonstans (Grant 1950), blev første gang beskrevet af Aristoteles omkring 350 f.kr, og siden Darwins adfærdsstudier i slutningen af det nittende århundrede (Darwin 1876) har der været mange undersøgelser af blomsterkonstans (se Goulson 2010). Blomsterkonstans er primært undersøgt for 10

13 honning- og humlebier, men er sandsynligvis et generelt fænomen blandt dyr, der samler nektar og pollen og kendes også fra sommerfugle (Lewis 1989, Goulson & Cory 1993, Goulson et al. 1997a,b) og svirrefluer (Goulson & Wright 1998). Der mangler dog en almindelig accepteret forklaring på fænomenet, som fortsat diskuteres (se Goulson 2010). Blomsterkonstans er normalt ikke absolut, hvilket betyder, at bestøverne også besøger andre arter end den foretrukne. Humlebier besøger således typisk blomster fra flere arter på en fødesøgning og er generelt mindre blomsterkonstante end honningbier (Grant 1950, Free 1970, Thomson 1981, Gegear & Laverty 2004). Bestøverne har desuden evnen til at skifte præferencer og hurtigt tillære nye (Menzel 1969, 1990, Meineke 1978). Hvis den foretrukne blomst fx er sjælden, opgiver både honningbier, humlebier og svirrefluer trofastheden (Kunin 1993, Chittka et al. 1997). Tilsvarende fandt Fontaine et al. (2008), at mørk jordhumle (B. terrestris) benyttede en bred vifte af arter, når de oplevede intraspecifik konkurrence om føden. Generelt fraviges princippet om specialisering til fordel for generalisering, dvs. at flere arter besøges i stedet for en enkelt, hvis der er knaphed på blomster (Levins & MacArthur 1969, Kunin & Iwasa 1996), og bier og sommerfugle skifter hyppigere mellem forskellige plantearter, når den tid, de bruger til at tømme en blomst, falder (Chittka et al. 1997, Goulson et al. 1997b). Tiden, der benyttes til fødesøgning i en enkelt blomst, kan således benyttes som en indikator for den belønning, dvs. den mængde nektar bien får ved besøget (Pyke 1978a, Schmid-Hempel 1984, Bertsch 1987, Greggers & Menzel 1993). Blomsterkonstans er afgjort af stor betydning for planternes reproduktion, idet pollenspild og forurening/overklistring af griflen med pollen fra andre arter minimeres, såfremt bestøveren gentagende besøger blomster af den samme art. Se i øvrigt kap. 7.4 vedr. interspecifik konkurrence om bestøvning. De sociale bier, dvs. humlebier og honningbien, samler nektar og pollen fra mange plantefamilier og fra morfologisk forskellige planter. De betegnes polylektiske. Disse bier har typisk en levetid, der er længere end de enkelte planters blomstringstid og har derfor også behov for forskellige fødekilder gennem flyvetiden. En del solitære bier er også polylektiske, men mange arter udnytter imidlertid kun pollen fra én eller få nærtstående og morfologisk ensartede plantefamilier (benævnes oligolektiske). Nogen er endog strengt oligolektiske og samler kun pollen fra ganske få nærtstående plantearter. Planterne besøges og bestøves dog som oftest ikke bare af en art, men af en række arter bier. Endelig er der nogle slægter af bier, såvel blandt solitære som sociale bier, som lever som fodersnyltere hos andre bier (Dupont & Madsen 2010). Denne levevis kaldes også kleptoparasitisk. Ofte er både humlebier og solitære bier mere specialiserede i deres blomstervalg, når de søger pollen, end når de søger nektar. Oligolekti eller pollenspecialisering regnes som en basal/oprindelig karakter med Mellitidae som mest oprindelige og mest oligolektiske mens Apidae repræsenterer de mest udviklede og også mindst specialiserede bier (H.B. Madsen pers. comm). De to danske arter af oliebier (slægten Macropis), der er strengt oligolektiske på fredløs (Lysimarchia spp.) (Madsen & Calabuig 2010), kan ses som eksempler den oprindelige karakter. De fleste undersøgelser tyder på, at specialiseringen skyldes, at de voksne bier 11

14 kun kender en type blomster som pollenkilde, og ikke at pollen fra andre arter er ufordøjelig eller direkte giftig for larverne, se i øvrigt Madsen & Calabuig (2008, 2010). En tilsvarende specialisering findes ikke hos de planter, som udgør pollenkilder for oligolektiske bier. Disse planter besøges typisk af en række bestøvende insekter. Oligolektiske bier har typisk en kort flyvesæson, som falder sammen med blomstringen af den eller de plantearter bien besøger. Som eksempel på strengt oligolektiske bier kan nævnes blåhat-jordbien (Andrena hattorfiana) (Figur 1.1), der udelukkende fouragerer på blåhat (Knautia arvensis), og A. nasuta henter udelukkende pollen på læge-oksetunge (Anchusa officinalis). Figur 1.1 Blåhat-jordbien (Andrena hattorfiana) på blåhat (Knautia arvensis) ved Hverrestrup Bakker (Himmerland). Foto: Henning Bang Madsen, 14. juli Andre eksempler på oligolektiske jordbi-arter er A. nyctemera, A. praecox og A. apicata, der alle udelukkende henter pollen på pil, og derfor også er forårsaktive bier. A. praecox (Figur 1.2) kaldes ligefrem forårs-jordbi. 12

15 Figur 1.2 Forårs-jordbien (Andrena praecox) på selje-pil (Salix caprea) ved Vestvolden (Brøndby). Foto: Henning Bang Madsen, 11. april Humlebier er ikke strengt specialiserede, men nogle arter som kløverhumle (B. distinguendus), felthumle (B. ruderatus), klokkehumle (B. soroeensis), jordboende humle (B. subterraneus) og græshumle (B. ruderarius) besøger typisk et begrænset antal arter. Disse tilhører typisk ærteblomst- (Fabaceae), læbeblomst- (Laminaceae), kartebolle- (Dipsacaceae), rosen- (Rosaceae), rublad- (Boraginaceae) og kurveblomstfamilien (Asteraceae). Fødepræferencerne for de enkelte humlebiarter fremgår af App. 1. Som det fremgår af dette, udnytter almindelige humlebi-arter, som fx lys og mørk jordhumle, stenhumle, havehumle, agerhumle, og hushumle, generelt mange forskellige vilde plantearter, tilhørende mange forskellige plantefamilier, og de udnytter desuden også mange forskellige haveplanter og flere blomstrende afgrøder (Benton 2006, Goulson et al. 2002, 2005). De sjældne og udryddelsestruede arter, som fx kløverhumle, felthumle, græshumle, moshumle og hedehumle, udnytter derimod et begrænset antal arter tilhørende få familier (Goulson 2010). Man skal dog være opmærksom på, at almindelige og hyppigt forekommende arter også hyppigere vil blive iagttaget, hvorimod fødevalget for de mindre almindelige arter godt kan være mere varieret end antaget på baggrund af de meget få observationer, der findes. For en række humlebiarter udgør rødkløver (Trifolium pratense) en meget væsentlig pollenkilde, således er det i en britisk undersøgelse af pollenkurvenes indhold hos kløverhumle fundet, at 71 % af pollen var rødkløver, medens sorthoved knopurt (Centaurea nigra) udgjorde 15 %. Kløverhumlen besøger dog ikke udelukkende de to arter. I stort set alle prøver var der flere arter tilstede (Benton 2006). 1.2 Status og udvikling for vilde bestøvere i Danmark Den eneste samlede vurdering af alle bier i Danmark er tilbage fra 1921 (Jørgensen 1921). I 2009 blev der gennemført rødliste-vurdering af status 13

16 og udvikling for danske humlebier (Madsen 2009, (http://www.dmu.dk/dyr-planter/roedliste/). Bortset fra denne rødliste findes der ingen landsdækkende undersøgelser og vurderinger af danske bier. Entomologisk Tidsskrift har påbegyndt en tjekliste for Danmarks bier, som, når den er færdig, vil give et samlet katalog over alle danske bier, men der vil fortsat mangle en national kortlægning af biernes udbredelse og forekomst. Serien består foreløbig af 3 udgivelser (Madsen & Calabuig 2008, Calabuig & Madsen 2009, Madsen og Calabuig 2010), der dækker familierne Collectidae, Andrenidae, Halictidae, Melittidae og Megachilidae. Ikke mindre end 12 af de 29 danske humlebi-arter er på rødlisten og to sandsynligvis tre af disse, steppehumle (B. cullumanus), frugthumle (B. pomorum) og felthumle (B. ruderatus), er forsvundet fra Danmark for flere årtier siden (Dupont & Madsen 2010, Den danske rødliste). Ingen af de forsvundne arter har nogensinde været almindelige i Danmark, men flere af de i dag rødlistede arter var betydeligt hyppigere i 1930 erne (Stapel 1933, Skovgaard 1936) end de er i dag. Tallene er lige så dramatiske for andre bestøvere, således er 82 arter (~ 30,7 %) ud af de 267 danske arter af svirrefluer på rødlisten, 43 arter (55,8 %) af dagsommerfuglene og 23 arter (34,8 %) af sværmere og spindere er ligeledes på rødlisten (Den danske rødliste). Status for de solitære bier kendes ikke, men i en undersøgelse af forekomsten af humlebier og solitære bier i agerlandet (Calabuig 2000) angives status for de solitære bier at ligne, hvad man kender for humlebierne. Det vil sige, at man vil forvente, at knap halvdelen af arterne er rødlistede. Nitten ud af 26 nulevende danske humlebiarter er knyttet til agerlandets marker, overdrev, enge og småbiotoper, heriblandt alle ni nuværende rødliste-arter (Tabel 1.2). I rapporten Danmarks Biodiversitet 2010 vurderes seks ud af de ni rødlistede, nulevende arter at være i fortsat tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 3 (Tabel 1.2). Blandt de ti arter, der ikke er på rødlisten, er 3 i tilbagegang, og kun for 6 af de ikke rødlistede arter vurderes udviklingen at være stabil eller i fremgang (Strandberg & Krogh 2011). 14

17 Tabel 1.2. Status og udvikling for nulevende danske humlebiarter tilknyttet agerland (marker og småbiotoper), enge og overdrev. Udviklingen er vurderet ved ekspertskøn (Y. Dupont og H.B. Madsen). 1 ) angiver at arten er fundet i rødkløvermarker til frøproduktion i 2008 (Wermuth & Dupont 2010), 2 ) at arten er fundet i rødkløvermarker til frøproduktion i 2009 (Boll 2010), 3 ) at arten er fundet i høslætmarker, overdrev eller enge i Jylland i perioden (Schmidt 2003), 4 ) at arten forekom i et eller flere af 10 jyske hegn på konventionelle landbrug (Navntoft et al. 2011). Rødliste status Tilbage gang Stabil Fremgang Bombus barbutellus Havesnyltehumle EN X B. campestris Agersnyltehumle NT X B. distinguendus 3 ) Kløverhumle CR X B. humilis Foranderlig humle VU X B. ruderatus Felthumle CR X B. subterraneus Jordboende humle NT X B. sylvarum Skovhumle NT X B. veteranus 3 ) Enghumle VU x B. ruderarius 3 ) Græshumle NT x B. cryptarum 3 ) Pilejordhumle LC x B. lucorum 1 ) 2 ) 3 ) 4 ) Lys jordhumle LC X B. terrestris 1 ) 2 ) 3 ) 4 ) Mørk jordhumle LC x B. hortorum 1 ) 2 ) 3 ) 4 ) Havehumle LC X B. hypnorum 1 ) 2 ) 3 ) 4 ) Hushumle LC X B. lapidarius 1 ) 2 ) 3 ) 4 ) Stenhumle LC X B. pascuorum 1 ) 2 ) 3 ) 4 ) Agerhumle LC X B. muscorum 1 ) 2 ) 3 ) Moshumle LC x B. pratorum 1 ) 3 ) Lille skovhumle LC x B. soroeensis 3 ) klokkehumle LC x Ukendt I en nyligt gennemført undersøgelse i 10 jyske hegn alle beliggende på konventionelle landbrugsbedrifter sås kun de 6 almindeligste arter af humlebier (Tabel 1.2) og alle kun i meget lave antal (Navntoft et al. 2011). Igangværende undersøgelser i økologiske rødkløvermarker, der udnyttes til frøproduktion, beliggende på Fyn og i Jylland, har foreløbig dokumenteret en lignende artsdiversitet. I feltarbejde gennemført i 2008 (Wermuth 2009, Wermuth & Dupont 2010) og 2009 (Boll 2010) blev fundet 8 hhv. 7 almindeligt forekommende humlebiarter (Tabel 1.2). Disse undersøgelser er gennemføres på samme måde og så vidt muligt også i de samme lokalområder, som tilsvarende undersøgelser foretaget af Skovgaard i 1930 erne (Skovgaard 1936). I 30 erne blev der udover de 7-8 arter, der også findes i dag, fundet kløverhumle, jordboende humle, skovhumle, enghumle og græshumle. Disse arter er i dag alle sjældne eller udryddelsestruede. Der er således sket en tydelig tilbagegang for humlebierne i rødkløvermarker, der må betegnes som et nøgle-habitat. Boll (2010) fandt, at arterne mørk og lys jordhumle (Bombus terrestris/lucorum) var langt de hyppigst forekommende. Desuden forekom stenhumle (B. lapidarius) (Figur 1.3) og agerhumle (B. pascuorum) i alle undersøgte marker dog generelt ved lavere tætheder. Havehumle (B. hortorum) og moshumle (B. muscorum) blev fundet på 13 henholdsvis 14 ud af de undersøgte 17 marker. Hushumle (B. hypnorum) forekom kun i 3 marker og ved meget lave tætheder (1-3 individer). Wermuth fandt ud over de allerede nævnte arter også lille skovhumle (B. pratorum). Boll (2010) undersøgte sammenhængen mellem forekomsten af humlebier og forskellige arealkategorier indenfor en 500 m radius med centrum i kløvermarken. Han fandt, at det samlede areal med mange føderessourcer 15

18 bedst forklarede tætheden af jordhumle og stenhumle, og rødkløvermarkerne var den største ressource i landskaberne. Markarealet var dog ikke signifikant korreleret til tætheden. Multipliceres markarealet derimod med antallet af blomster pr. arealenhed, således at man har et udtryk for den samlede føderessource, fandtes en positiv relation til tætheden af de to humlebi-arter. For ager- og havehumle, var arealer som skov, krat og hegn, især velegnede som redelokaliteter, bedst korreleret til tætheden. Som dokumenteret i en mini-atlasundersøgelse af egentlige humlebier (Bombus spp) i 10 kvadrater på 10 x 10 km i Jylland i perioden , er det dog fortsat muligt at finde 16 humlebiarter i Danmark. Kun 7 arter blev fundet i alle 10 kvadrater, og rødliste-arterne kløverhumle, foranderlig humle, græshumle og enghumle forekom kun i et kvadrat, klokkehumle i 2 kvadrater og de resterende 4 arter i 5-8 kvadrater. De sjældne og rødlistede arter blev typisk fundet i habitater som overdrev, heder, høslætmarker og strandenge (Schmidt 2003). Se i øvrigt Tabel 5.1, p. 28 vedr. de enkelte arters foretrukne habitater. Figur 1.3 Stenhumle (B. lapidarius) på alm kællingetand (Lotus corniculatus). Foto: Henning Bang Madsen. 1.3 Status for vilde bier i resten af verden Gennem de seneste år har man været opmærksom på en tiltagende krise for bestøvende insekter, og den økosystemydelse, nemlig bestøvningen, som de varetager (Allen-Wardell et al. 1998, Kearns et al. 1998, Kevan 1999, Biesmeijer et al. 2006, Potts et al. 2010). Allerede i 1998 mødtes forskere fra hele Nordamerika (USA, Canada og Mexico) og konkluderede, at tilbagegangen for såvel domesticerede som vilde bier var veldokumenteret, og at der var behov for beskyttelse og forvaltning af vilde bestøvere for at sikre såvel fødevareforsyning som biodiversitet (Allen- Wardell et al. 1998). De forslog også en række nødvendige tiltag: 1) øget forskning i pollinatorer, 2) langtidsundersøgelser af lethale og sublethale 16

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver

Læs mere

Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Maria Gram-Jensen Naturgruppen Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag

Læs mere

BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER

BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr. 832 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser.

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser. Genmodificerede bier? Bringes med tilladelse fra forfatteren, Hans Henrik Fafner, journalist på weekendavisen. Titlen her er Mere end bier og blomster. TEL AVIV - Honningbierne er i fare. Siden en californisk

Læs mere

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 149 - Bilag 3 Offentligt Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Vidensyntese om honningbier Januar 2006 Indholdsfortegnelse Sammendrag...

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

DANMARKS BIODIVERSITET 2010

DANMARKS BIODIVERSITET 2010 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status, udvikling og trusler Faglig rapport fra DMU nr. 815 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status, udvikling og

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier DJF rapport Vidensyntese om honningbier Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Birte Boelt, Niels Holst, Annie Enkegaard, Niels Henrik Spliid, Steen Lykke Nielsen, Enrico Graglia, Jørgen B. Jespersen og Kirsten

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 1: Colletidae (Hymenoptera, Apoidea)

Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 1: Colletidae (Hymenoptera, Apoidea) Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 1: Colletidae (Hymenoptera, Apoidea) Henning Bang Madsen & Isabel Calabuig Madsen, H. B. & I. Calabuig: Annotated checklist of the Bees in Denmark Part 1:

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 386 Offentligt Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udarbejdet af cand. agro. Bente Andersen for Foreningen

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Blomsten i forplantningens tjeneste

Blomsten i forplantningens tjeneste Blomsten i forplantningens tjeneste 4 Kirsten Bruhn Møller, adjunkt, cand. scient. Frederiksberg HF kursus, kbm-kic@mail.tele.dk Blomsterplanterne, er den nulevende plantegruppe, der har flest arter. De

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012

Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Den 28. november 2012 J.nr.: 11-380-000002 PWR/BILU- Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012 Mødet blev holdt hos NaturErhvervstyrelsen Deltagere:

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Landbrug og Gartneri. Indholdsplan 2015-2016 Landbrug og Gartneri

Landbrug og Gartneri. Indholdsplan 2015-2016 Landbrug og Gartneri Linjens Formål: at eleven bidrager til fællesskabet og opnår viden om, at den enkeltes indsats er nødvendig og værdifuld. at eleven udvikler viden og forståelse for linjens betydning for forholdet mellem

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Herbicidet Starane 180S effekt på pollenproduktionen hos mælkebøtte og rødkløver

Herbicidet Starane 180S effekt på pollenproduktionen hos mælkebøtte og rødkløver Herbicidet Starane 180S effekt på pollenproduktionen hos mælkebøtte og rødkløver -påvirkninger af fødeudbudet i markhegn på konventionelle og økologiske brug Kimmie K. K. Christensen Specialerapport 2008

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

nyt Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet 3/2014 September Særudgave

nyt Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet 3/2014 September Særudgave nyt 3/2014 September Særudgave Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014 HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader Ambrosia foderdej og fodersirup Flydende foder tankbil Sukker i 25 kg sække Honningglas og honningbægre Honningbolcher

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Referat af møde i Binævnet den 27. oktober 2009

Referat af møde i Binævnet den 27. oktober 2009 Plantedirektoratet Sektor for planter og plantesundhed Den 24. november 2009 J.nr.: PD 06-380-000007 PWR/ENO Referat af møde i Binævnet den 27. oktober 2009 Mødet afholdtes hos Plantedirektoratet (PD)

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april 2011 10. juli 2011 Af Flemming Aanæs

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere