BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Gøngehuset - Vedbæk. Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til:_

Transkript

1 BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Gøngehuset - Vedbæk Dato: _ Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til:_ BMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel BMV: Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af børnemiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen BMV en er tilgængelig på denne hjemmeside (indsæt link til dagtilbuddets eller kommunens hjemmeside) Vi har indberettet vores BMV til Børnemiljøkortet ( ja nej BMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Leder Sikkerheds- eller medarbejderrepræsentant Bestyrelsesformand Side 1 af 10

2 Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret I i Vedbæk er Det gode børnemiljø og det gode læringsmiljø temaet for en fælles pædagogiske indsats i institution Vedbæk med fem institutioner; Bøgehøjen, Flitehøj, Grønærten, Gøngehuset og Kohavehuset. Formålet er at sikre et sundt børnemiljø og læringsmiljø, ved at synliggøre børnemiljøvurderingen i det pædagogiske arbejde og sammenkæde opgaven med øvrige aktiviteter i husene. Eksempelvis forløber dette pilotprojekt samtidig med sundhedsprojektet: gør vi det vi ved er sundt? og legeprojektet om krop og bevægelse. Til kortlægningen af børnemiljøvurderingen har vi valgt, at det er alle fem daglige ledere sammen med de nyuddannede sundhedsambassadører der er tovholdere på projektet og planlægger designer og gennemfører projektet, ved dels at afholde møder samlet med områdeleder og med medarbejdere i hver enkelt institution. Projektets tidsramme er efteråret 2009, hvor metoder, værktøjer og erfaringer afprøves under vejledning af ekstern konsulent. For at skabe sammenhæng i øvrige opgaver sættes der fokus på leg og legepladser om hvor er det sjovt at lege? Og hvordan kan legemulighederne udvikles? For at afdække miljøet valgte vi forskellige værktøjer og metoder anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, eksempelvis både kvalitative og kvantitative metoder, som dækker børnegrupperne fra 0-6år. De seks udvalgte værktøjer er Børnemiljøvurdering i vuggestuen, Børnemiljøvurdering i børnehaven 3-4 år, Børnemiljøvurdering i børnehaven 4-6 år, relationsskema, optællingsskema og børneinterviews/ samtaler, de udvalgte værktøjer blev suppleret med billeddokumentation og praksisfortællinger. For at afdække børnemiljøet fulgte vi anbefalinger om inddeling i det det fysiske miljø (rammerne ude og inde), det psykiske miljø (relationer til voksne og børn) og det æstetiske miljø(aktiviteter, leg og redskaber). Det gode børnemiljø Fysisk miljø Ude og inde? Psykisk miljø Stemning og relationer? Æstetisk miljø Aktiviteter, legetøj og redskaber Det særlige ved dette fælles Vedbæk projekt er, at kortlægning af børnemiljøet og kvalitetsudvikling sker på flere niveauer, dels i den enkelte institution og dels i området med alle fem institutioner samlet. Det at børnemiljøvurderingen kobles til læringsmiljøtemaerne skaber mulighed for spændende kvalitetsudvikling og planen er at arbejde videre med temaet både i de enkelte institutioner og samlet i hele området i Vedbæk i Side 2 af 10

3 Det gode børnemiljø og det gode læringsmiljø Lærerplaner Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Side 3 af 10

4 I Gøngehuset har vi valgt forskellige værktøjer og metoder fra DCUM. Først er billeddokumentation valgt, som metode til at afdække det gode børnemiljø, hvor voksne har taget billeder af gode legesteder på legepladsen og i huset. Billederne er blevet vist ved det årlige forældremøde i efteråret. Derefter er det elektroniske børnemiljøtermometer anvendt som værktøj til, at afdække børnemiljøet i aldersgrupperne; vuggestuebørn og børnehavebørn 3-4 år. Spørgeskemaundersøgelsen blandt de ældste børn har vi desværre ikke nået at lave. Vi har talt med børnene om, hvor der var godt at lege og observeret dem i hverdagen og hele tiden overvejet, om vi kunne gøre rammerne for deres udvikling bedre. Vi har hele tiden været opmærksomme på, at have et inkluderende børnemiljø med en fleksibel overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Dette har givet mulighed for at børn med særlige behov har kunnet få en god og lærerig barndom her. Disse fleksible værdier har desværre været under pres i de sidste år, hvor det er barnets alder som er blevet det helt afgørende for deres placering i systemet. Vi har forsøgt at inddrage børneperspektivet fra alle 29 børn gennem de involverede voksne. I forløbet har der været afholdt forældremøder og personalemøder, hvor temaet har været dokumenteret og drøftet og dette fortsætter i 2010 hvor vi også vil inddrage børnene i kortlægningen. Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen Side 4 af 10

5 Overordnet viste kortlægningen af børnemiljøet ved billeddokumentation, at børnene i alle aldersgrupper har et godt børnemiljø, med mange gode lære og legemuligheder både ude og inde, gode relationer til børn og voksne og mulighed for forskellige spændende aktiviteter. Vi har sammenholdt resultatet af spørgeskemaundersøgelserne og billeddokumentationen med indholdet i læreplanstemaerne for at se om her er et lærings og udviklings miljø for alle kompetencerne. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Vi ser et levende samspil mellem børn og voksne i omsorg, leg og aktiviteter. De voksne er nede i børnehøjde, lytter og hjælper og giver udfordringer og stiller krav. Sociale kompetencer Her er børn sammen med voksne, med jævnaldrende og på tværs af aldre. Det giver mulighed for at træne på socialt samvær i trygge rammer. Her er mulighed for at lege ugenert eller sammen i den store flok midt på græsset eller med faldskærmen. Sprog Her taler vi kropssprog og tegnsprog. Vi taler sammen med vennerne og de voksne i store og små grupper. Vi har sproget med i alt hvad vi laver hele dagen og vi gentager gerne mange gange. Vi laver sjov og rimer og remser. Krop og bevægelse Vi rykker rundt på alt og løber og laver baner inde og ude. Vi kravler på trappe laver gymnastik og løber i skoven. Vi tegner med kridt og farver, maler og klipper og leger med perler. Vi synes også det er vigtigt at slås og have fysisk kontakt med de voksne for at lære hvor stærk man selv er. Natur og naturfænomener Vandleg og mudder. Ude året rundt hvor det er koldt og varmt. Edderkopper som kæledyr og fugleprojekt om vinteren og teposen som bliver til en varmluftraket. Med vores dejlige beliggenhed er der de bedste muligheder for udvikling og læring her. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi fejrer traditioner, læser bøger og hænger børnenes kunst op side om side med kunstplakater. I det daglige ser vi den store grad af nabolæring, der er mellem børnene. En læringsmulighed som vi synes, det er vigtigt at udnytte og som også er en del af vores gode børnemiljø. Et par store drenge mener at det bedste ved legepladsen er cykelskuret, for der kan man sidde i fred og spille kort. Samlet viser resultaterne for institutionen, hvor alle børn indgik, at børnemiljøet vurderes til at være i den bedste kategori. Side 5 af 10

6 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved børnemiljøet Dét er positivt Børnene er generelt glade for at komme og de leger ikke kun med de bedste venner men i høj grad med de børn som er mødt. Store og små børn leger også sammen. Resultatet viste specielt at det fysiske miljø giver mulighed for alle slags udfoldelser. Værkstedsaktiviteter finder sted både ude og inde. Indretningen er fleksibel og ting bliver vedligeholdt. Resultatet viste specielt at det psykiske miljø er overskueligt så alle kender hinanden godt og er trygge og glade. Her er også et inkluderende miljø som gør at udsatte børn kan få en god barndom sammen med andre Resultatet viste at det æstetiske miljø, hvor det er et hus i en have er noget helt specielt. Huset er velholdt og udsmykket med børnenes og de voksnes frembringelser. Vi holder orden så her er overskueligt og pænt at komme. Vi arbejder hele tiden på at bevare vores grønne legeplads. Dét kan vi forbedre (eventuelle børnemiljøproblemer) Sikre at dette styrkes ved opmærksomhed på pædagogiske aktiviteter der hjælper børnene med at skabe venskaber. Vi har ladet os inspirer af legepladskonsulent til endnu flere legeaktiviteter. Vi kan styrke muligheden for at børnene fortsat kan lege sammen på tværs af aldersgrupper og dermed styrke sociale relationer, sprogudvikling og eksperimentere med krop og bevægelse For at sikre udfordringer på legepladsen kunne vi forbedre legepladsen med et bålhus og ved at få sandkassens sand udskiftet hvert år. Side 6 af 10

7 Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen Kortlægningen viste specielt positive resultater ved at kunne skabe et godt fællesskab, hvor alle børn er del af et børnefællesskab på tværs af køn, alder og udviklingstrin Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Resultaterne af kortlægningen blev bearbejdet, ved at resultatet af børnemiljøundersøgelsen blev koblet med billeddokumentation. Herefter drøftede leder, sundhedsambassadør og de ansvarlige pædagoger for børnegrupperne resultaterne til en samlet beskrivelse og vurdering. Resultaterne blev også drøftet ved områdemøder med alle fem institutioner samlet, for at kunne se særlige styrker ved hver institution og samlet se muligheder for at de fem institutioner kan supplerer hinanden. Derefter blev handlingsmuligheder løbende drøftet med børn, personale, forældre og med konsulenter fra de forskellige projekter som sundhedsprojektet og legepladsprojektet og samlet til en fælles handlingsplan for institutionen. Side 7 af 10

8 Fase 3: Handlingsplan til forbedring af børnemiljøet Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/tiltag Ønsket mål Start /slut Ansvarlig Styrkede venskaber Er i gang og slutter aldrig Den generelle glæde og tilfredshed blandt børnene skal fastholdes ved det daglige samvær mellem børn, personale og forældre. Vi skal arbejde på at styrke venskaber og omsorg ved at lave fællesaktiviteter med udgangspunkt i de 6 læringstemaer. Vi har valgt en uge i forårsskoven og en uge med fokus på kultur og kreativitet. Det fysiske miljø Vi har valgt at have focus på legepladsen hvor vi har følgende ønsker. Et bålhus som vil give rum for lege hele året. At få skåret toppen af de store grantræer så der kommer mere lys på legepladsen. At få skiftet sandkassesandet hvert år. Både af hygiejniske årsager og fordi det er bedre at bygge med Det psykiske miljø Fastholde og styrke den gode stemning blandt børnene, hvor store og små passer på og drager omsorg for hinanden Dette opnås når de voksne viser vejen gennem nærvær og ved at inddrage børnene og lade store og små have samvær. Det æstetiske miljø at de voksne fortsat er nærværende og legende på legepladsen At græsset forbliver grønt At køkkenhaven bliver dyrket At der er så få regler som muligt, så børnene kan bruge området og legetøjet på mange forskellige måder Bevare og udvikle vores dejlige legeplads. At børnene skal være trygge og glade for at komme i huset At her er nogle nærværende voksne som kan læse og forstå børnene. Børnene kan bruge området og legetøjet på mange forskellige måder. Side 8 af 10 Vi gør det hele tiden Hele tiden Hele tiden Pædagogiske medarbejdere Forældre søger fondsmidler. Ledelse og medarbejdere holder fast i projekterne. Alle voksne Alle voksne

9 Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Retningslinjerne for opfølgning på handlingsplan blev drøftet på et fælles områdemøde med områdeleder, på et personalemøde, et stuemøde og endelig på et bestyrelsesmøde, således at områdeleder, leder, sundhedsambassadører, pædagoger og forældrebestyrelse er involveret. Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? Planlægning af emneuger Alle På P-møder Skriftlig projektplan udarbejdes Vores økonomi gør det svært at lave en plan for nyanskaffelser nu, men forældre vil søge fonde. Leder og forældreråd april Udarbejdelse af fondsansøgninger. Den gode stemning skal plejes af alle brugere i huset. Græsset skal gødes og der skal graves og såes sammen med børnene. Vi skal have nye steder at dyrke så sneglene kan holdes på afstand. Alle de voksne Hele tiden Gennem god og konstruktiv dialog De voksne som brænder særligt for dette Hele året Vi indkøber murespande til at dyrke i. Side 9 af 10

10 Sådan lavede vi retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Retningslinjer for opfølgning på handlingsplan er dels drøftet internt i institutionen på stuerne og ved et personalemøde, hvor lederen og sundhedsambassadøren har præsenteret mulige forslag til handlingsplan. På mødet er forslag, tidsplan og ansvarsområder drøftet og afklaret. På samme måde har der været afholdt et områdemøde, hvor alle fem institutionsledere og sundhedsambassadører har drøftet forslag til handlingsplan, tidsramme og ansvarsområde med områdeleder og aftalt fælles tiltag i området og specifikke tiltag i de enkelte institutioner, med det formål at styrke den fælles udvikling i området, eksempelvis ved aktiviteter koblet til lærerplanstemaerne, som fælles olympiade og børnekondistier. Endeligt er det besluttet, at arbejde videre med at udvikle Det gode børnemiljø og det gode læringsmiljø i hvert enkelt hus og samlet for Institution- Vedbæk i Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste BMV i 2013 Side 10 af 10