ENERGIRENOVERING MED DIALOG SOM REDSKAB BYFORNYELSE

Transkript

1 ENERGIRENOVERING MED DIALOG SOM REDSKAB BYFORNYELSE

2 PUBLIKATIONEN Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: Forfatter: Pia Høyer, plan og proces Foto: plan og proces / Arkitektfirmaet Ole Dreyer Layout: plan og proces Illustrationer: Arkitektfirmaet Ole Dreyer Beregninger: Energi Midt IBSN: Energirenovering, med dialog som redskab kan downloades hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

3 ENERGIRENOVERING MED DIALOG SOM REDSKAB

4 Der eksisterer et uudnyttet potentiale for en markant reducering af vores samlede miljøbelastning gennem energirenovering af private udlejningsejendomme. Dette potentiale kommer ikke i spil p.g.a. manglende incitamenter. Det er et problem for såvel ejere og lejere og i sidste ende for miljøet. Denne publikation formidler et forsøgsprojekt under Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter, der undersøger og afdækker incitamenter i relation til energirenovering af private udlejningsejendomme. Den grundlæggende idé bag projektet er at udnytte fremtidens helt uundgåelige indsatser for at nedbringe boligers miljøbelastning til at optimere boligernes faciliteter og kvaliteter som ramme for menneskets sociale liv. Energirenovering bliver dermed sat i en ny og vedkommende sammenhæng. Projektet anvender dialog som redskab til at afdække incitamenter til motivation af både ejere og lejerne. Beboersamtaler om øget bokvalitet koblet med energirenovering har resulteret i udviklingen af 12 Energiarkitektoniske Koncepter. De sparede forbrugsudgifter fra energirenoveringen omsættes ikke til huslejenedsættelser, men aktiveres i ny og forbedret bokvalitet. Herved opnår lejerne en merværdi i forbindelse med energirenoveringen og udlejerne sikres økonomisk rentabilitet. Gennem 2011 har en projektgruppe, bestående af arkitekter og energirådgivere undersøgt og afprøvet metoden for at afdække nye veje til energirenovering af private udlejningsboliger. Denne publikation beskriver processen fra idé til færdigt projekt, og resultaterne af tankerne bag udviklingsprojektet illustreres gennem de 12 cases. God læselyst!

5 INDHOLD KLIMAUDFORDRINGEN S. 5 DEN SPECIELLE UDFORDRING FOR PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME S. 5 DIALOG SOM REDSKAB S. 5 BEBOERINCITAMENT S. 6 ENERGIARKITEKTUR S. 7 ENERGIOPTIMERING S. 7 ENERGIPRODUCERENDE TILTAG S. 8 FORUDSÆTNINGER S. 9 CASES S. 9

6 KLIMAUDFORDRINGEN I en tid med et stigende globalt pres på klodens knappe ressourcer, klimaforandringer og stigende energipriser er Grøn Vækst og en markant satsning på energieffektivisering vigtigere end nogensinde. EU s forpligtigelse om at reducere energiforbruget med 20 % inden år 2020 og Regeringens mål om at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050 stiller store krav til drifte af bygninger, som tegner sig for 40 % af vores samlede energiforbrug. Heraf vurderes, at boligområdet forbruger ca. 75 %. Nybyggeri udgør mindre end 1 % af den samlede bygningsmasse, og bygningsreglementets skærpede energikrav har medført en markant forbedret energiperformance i nybyggeri. Det står derfor klart, at det først og fremmest er i den eksisterende bygningsmasse, at det store potentiale for energibesparelser ligger. Der findes ca. 1 mio. lejeboliger, der står for op imod 10 % af det samlede danske energiforbrug. Ofte er disse boliger dårligt isolerede, har utætte vinduer og utidssvarende installationer. Besparelsespotentialet for at reducere energiforbruget med deraf følgende økonomiske og komfortmæssige gevinster er åbenlyst. Energirenoveringer, der udføres i forbindelse med en generel opgradering af bokvaliteten, er som oftest rentable og gavner umiddelbart alle parter, lejer, udlejer, samfundet og ikke mindst klimaet. De 12 cases i denne publikation har i gennemsnit reduceret energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 66 % ved renovering af klimaskærm, efterisolering og nye vinduer, samt opdatering af installationer. Installeres der samtidig solceller til at dække dele af beboernes forbrug, reduceres de adfærdsbetingede boligudgifter yderligere, et samlet fald i energiforbruget med hele 73 %. DEN SPECIELLE UDFORDRING FOR PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME Til trods for at både lejere og udlejere kunne have komfortmæssig og økonomisk gavn af flere energirenoveringer, er der meget begrænset aktivitet på området, da mange udlejere via den almindelige lejefastsættelse ikke har et tilstrækkeligt sikkert og tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at foretage de nødvendige investeringer. Det er afgørende, at potentialet for nedbringelse af energiforbruget sættes i sammenhæng med rentabiliteten ved energirenovering. Ejere og lejere er fastlåst i et klassisk motivationsdilemma, der forhindrer gennemførelsen af energirenoveringer, der som regel består af både vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Ejer træffer beslutning om og foretager investeringen ved energirenoveringen, men opnår sjældent rentabilitet, da lejer udelukkende betaler for forbedringer gennem lejeforhøjelsen. Lejer har de efterfølgende driftsbesparelser og kan endda opnå en økonomisk nettobesparelse, hvis energibesparelsen overstiger den lejeforhøjelse, der følger af forbedringsarbejderne. Dette motivationsdilemma adresseres ved at vende tingene på hovedet og tage afsæt i beboernes ønsker og behov i forhold til øget boligkvalitet og realisere disse forbedringer i kraft af energirenoveringen. Herved udnyttes indsatsen for at nedbringe energiforbruget til at optimere boligernes faciliteter og kvaliteter og derved bane vejen for beboeraccept af huslejestigninger. DIALOG SOM REDSKAB Det er hensigten med denne publikation at illustrere, hvordan dialog kan anvendes som en katalysator for energirenovering ved at løsne op for det klassiske motivationsdilemma, der fastlåser ejere og lejere. Dialogen med beboerne foregår i en række samtaler mellem beboerne og rådgiveren, hvor beboernes ønsker og drømme formuleres. Heri ligger et skift fra den traditionelle proces, hvor ejer alene træffer beslutning om energirenoveringerne, til at beboernes ønsker sættes i centrum for den kommende energirenovering. Beboersamtalerne tager afsæt i den overordnede mission om at bane vejen for energirenovering af private udlejningsejendomme gennem beboernes ønske om øget bokvalitet. Formålet er at afdække et udviklingspotentiale, der motiverer beboerne i hver enkelt ejendom. Gennem samtalerne diskuterer beboerne begrebet bokvalitet og kortlægger ejendommens problemer og potentialer med henblik på at udvikle en vision og et koncept for øget bokvalitet i netop denne ejendom. 5

7 Fælles for beboersamtalerne i de 12 cases var, at hovedparten af beboerne oplevede et dårligt indeklima, kuldefald ved vinduer og karnapper, træk og problemer med at opretholde en temperatur på 20 grader om vinteren. Flere steder var der problemer med fugt og enkelte steder tegn på skimmelsvamp. En stor del af beboere er foruroligede over de kraftigt stigende forbrugspriser. Flere steder er forbrugsudgifterne steget med op til 25 % årligt de sidste par år. I kombination med et par hårde vintre i 2010 og 2011 har dette medført en ekstrabetaling for især varme, der i visse tilfælde overstiger hele årets ordinære a contobidrag. Kombinationen af dårligt indeklima og mærkbart stigende energipriser kan på sigt blive en selvstændig driver for beboernes motivation for energirenovering. Flere beboere var indstillede på en huslejestigning i tilgift for bedre komfort. Udsigten til forbedret bokvalitet løfter imidlertid lejermotivation og dermed reel mulighed for fremtidig energirenovering op på et helt andet niveau. Når udlejer og lejere i fællesskab udvikler en ejendom, skabes der på både kort og langt sigt merværdi for begge parter og for miljøet: Beboerne får tilført boligen egne ønsker og drømme, hvilket betyder højere grad af tilfredshed og ejerskabsfølelse. Udvikling af ejendommen og tilfredse lejere giver udlejer en bedre bundlinie, alt imens miljøbelastningen bliver mindre. BEBOERINCITAMENT Beboernes grundlæggende motiver for at indgå i et samarbejde med ejer om udvikling af ejendommen og herunder også forhold, der kan udløse huslejestigninger, er udsigten til en bedre bolig. Bokvalitet er ikke et veldefineret, men i høj grad kontekstafhængigt begreb, der opfattes forskelligt af beboerne, i relation til de specifikke ejendomme. Formålet med beboersamtalerne er at udfolde begrebet - at afdække, hvad der har betydning for det at bo godt for de pågældende beboere i den konkrete ejendom. Følgende generelle parametre viste sig afgørende for beboernes opfattelse af begrebet bokvalitet: 1. At bo smukt og funktionelt med godt dagslys, rummelige oplevelser og arkitektonisk kvalitet 2. At bo komfortabelt med et godt indeklima 3. At bo med direkte kontakt til det fri med adgang til friarealer, altaner eller udsigt til grønne områder 4. At være del af et socialt fællesskab - med plads til uformelle møder med naboerne 5. At bo energirigtigt for enkelte beboere vægtes brandingværdien af at bo energirigtigt højt 6

8 Arkitektoniske, komfortmæssige, grønne, sociale og energimæssige perspektiver var, med forskellig vægtning, afgørende incitamenter som motiverede størsteparten af beboerne til at indgå i samarbejdet omkring energirenoveringerne. Det var de 5 parametre, som dannede afsæt for de energiarkitektoniske koncepter. ENERGIARKITEKTUR Konceptet om dialog som redskab spiller en afgørende rolle i relationen mellem rådgiver, ejer og lejer. Men også internt i rådgivergruppen er dialog et afgørende parameter for en optimeret udviklingsproces. De 12 Energiarkitektoniske Koncepter: 1. Altanvæksthuset 2. Grøn Adgang 3. Solvæg & Bad 4. Fleksibel overgang mellem ude og inde 5. SolBokse 6. Taghave med udsigt 7. EnergiAltaner 8. Mødesteder 9. Tagvæksthus 10. Intelligente Støjskærme 11. SolKuber 12. Det Energiproducerende Supermøbel Udviklingen af energiarkitektur sker i en integreret designproces, karakteriseret af et tæt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. Dialog som redskab til integreret energidesign kræver et særligt og vedholdende fokus på relationerne i rådgivergruppen, og i særdeleshed fokus på at information flyder frit mellem parterne - i rette omfang og på rette tid. Beboersamtalerne, de efterfølgende tekniske registreringer af ejendommene og rådgiverworkshops har resulteret i udviklingen af 12 Energiarkitektoniske Koncepter, som på en gang forbinder den overordnede mission om energioptimering med den stedsspecifikke vision om forbedret bokvalitet. ENERGIOPTIMERING Energirenoveringer og begrænsninger af energiforbruget er et vigtigt parameter til at fremtidssikre lejeniveauet til trods for prisudviklingen på energimarkedet. Et globalt usikkert energimarked med uroligheder i Nordafrika og Mellemøsten, usikre gasleverancer fra Rusland og nedlæggelse af europæiske atomkraftværker medfører stigende efterspørgsel på brændsel og deraf stigende energipriser, også indenfor fjernvarme. Hovedfokus for denne publikation er kombinationen af energirenovering og bokvalitet i energiarkitektoniske koncepter illustreret gennem de 12 cases. Energiarkitekturen suppleres imidlertid med en grundlæggende energioptimering af samtlige ejendomme. Bygningsregistreringen viste en række fællestræk; problemer med at holde varmen, kuldenedfald samt træk fra utætte- og forkert 7

9 monterede vinduer. Flere ejendomme led under massive fugtproblemer i forbindelse med bad og fugtskjolder på vægge, mens enkelte lejligheder var plaget af skimmelsvampe på vægge bag skabe og karme. Mangelfuld isolering De udvalgte ejendomme har alle ringe eller ingen isolering med deraf følgende kuldestråling. Efterisoleringen foretages for hovedparten af ejendommene indvendigt, i respekt for det oprindelige facadeudtryk. De steder, hvor det er muligt og æstetisk forsvarligt, efterisoleres udvendigt, da det er både billigere og mere effektivt. Utætte vinduer Kuldenedfald og træk omkring vinduerne er en generel problemstilling i ældre udlejningsejendomme, og en stor del af varmen ryger direkte ud af utætte, dårligt isolerede og forkert monterede vinduer. En del af de udvalgte boliger kan ikke opnå en komfortabel rumtemperatur i vinterhalvåret, og energiberegningerne tager hødje for, at beboerne fremover vil benytte sig af muligheden for en højere rumtemperatur. Under alle omstændigheder vil nye, korrekt monterede vinduer betyde en betydelig forbedret komfort. I de udvalgte cases har vi valgt enten at udskifte vinduet til nye energivinduer eller at udskifte de eksisterende ruder til nye energiruder og tætne vindueshullet, for at forhindre kulde og træk. Ved udskiftning er korrekt montering mellem mur og vindue essentielt for at undgå varmetab. Vinduets U-værdi målt på både glas og ramme, vinduernes varmetilskud og minimering af kuldebroer er afgørende for vinduets performance og da varmetabet halveres ved udskiftning til korrekt monterede nye energiruder eller helt nye vinduer, udgør vinduer et stort komfort og energibesparende potentiale. Utætte konstruktioner, fugt og skimmel Fugt i boliger er et af tidens største problemer i den ældre bygningsmasse. Fugtophobning kan medføre skimmelsvamp med deraf følgende symptomer; øjenirritation, irritation af luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Årsagerne til fugtproblemer er ofte en kombination af manglende udluftning og kolde overflader, men ses også typisk i forbindelse med defekte bygningsdele, som f.eks. fra et utæt tag eller etageadskillelse og renoveringen bør gennemføres så hurtigt som muligt. På baggrund af en tilstandsundersøgelse, som omfatter alle rum og skjulte konstruktioner, kortlægges såvel skimmelsvampevæksten som årsagerne hertil, bygningen udtørres og konstruktive fejl og mangler, der har fremkaldt skimmelvæksten, udbedres, så fremtidig vækstmulighed minimeres. Dette indbefatter næsten altid bedre isolering og udbedring af kuldebrosproblemer. Vejrkompenseringsanlæg Anlægget er udstyret med en udeføler, som registrerer udetemperaturen og regulerer fremløbstemperaturen i varmerørene herefter. Den automatiske regulering tilpasser forbruget til vejrsituationen og forhindrer overforbrug på solskinsdage. ENERGIPRODUCERENDE TILTAG Alle ejendommene er beliggende i fjernvarmeområder, og til trods for de seneste års udvikling i energipriserne er det hverken rentabelt eller hensigtsmæssigt at etablere jordvarme- eller solvarmeanlæg. Solceller En af de væsentligste årsager til, at solceller er mere interessant end nogensinde før, er at elprisen stiger, mens renten og produktionsprisen falder. Gennem de 8

10 BESPARELSESPOTENTIALET For de 12 cases gælder følgende gennemsnitlige betragtninger: Nuværende forbrug: 132 kwh/m²/år Besparelse: 66 % Fremtidig forbrug: 45 kwh/m²/år Besparelse: 88 kwh/m²/år Besparelse pr. bolig: kr. /år Eksisterende energimærke: D/E Fremtidigt energimærke: A1/A2 seneste 35 år er elprisen i gennemsnit vokset med cirka 7 procent om året. Dermed bliver solceller en rentabel investering både økonomisk og miljømæssigt. Branchen oplever en eksplosiv vækst i markedet og forventer en 20 % stigning gennem de næste 3 årtier. Solcellemodulerne har en levetid på ca år, og der gives en produktionsgaranti på 25 år, hvor moduler skal kunne producere minimum 80 % af den strøm, de producerede oprindeligt. For optimal ydeevne skal solcelleanlægget placeres, så det bliver så solbeskinnet som muligt, det vil sige mellem sydvest og sydøst med en hældning i forhold til vandret på mellem 15 og 60 grader. Et solcelleanlæg, der er monteret lodret mod syd, har en ydelse der er 72% af optimal. Et anlæg, der er monteret lodret mod vest, har en ydelse på kun 44% af optimal placering. Passiv solvarme Passiv solvarme handler grundlæggende om at udnytte den varmestråling, der kommer ind gennem bygningens glaspartier og opvarmer boligen. Flere af projekterne benytter passiv solvarme til at kompensere for den ringe isolering ved at montere store sydvendte glaspartier udenpå den eksisterende ydervæg, hvorved beboerne får et uopvarmet glasoverdækket uderum i tilknytning til boligen. Overophedning undgås ved naturlig ventilation, udvendig solafskærmning og termisk masse den eksisterende ydervæg stabiliserer temperaturen og lagrer varmen, overskudsvarmen afgives til rummet, når temperaturen falder. FORUDSÆTNINGER De 12 cases er eksempler på, hvordan ejendomme kan udvikles gennem energirenovering, når planlægningen udføres i åben dialog med beboere og udlejer, og efterfølgende bearbejdes i et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og energirådgivere. Der har i de forskellige ejendomme været stor variation i beboernes engagement, spændende over gentagne samtaler med alle beboere til mere sporadiske kontakter med enkelte interesserede. Eksemplerne er således ikke resultater af en præcis beboerdemokratisk proces, men en energiarkitektonisk bearbejdning af beboeres udsagn. Beregningsmæssigt er der i alle eksempler taget udgangspunkt i registrerede energiforbrug og lokale afregningspriser, ligesom prognoser om fremtidigt varmeforbrug tager højde for, at beboere vil benytte mulighederne for at kunne opnå højere komfort med mere acceptable temperaturer. For at sikre størst mulig almen anvendelighed, er der i alle eksempler, uanset antal af lejemål, foretaget huslejeberegning efter reglerne om omkostningsbestemt husleje. Fordeling af forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter er lavet ud fra den anvendte fordelingsnøgle i bl.a. Århus Kommune, og den anvendte forrentningsprocent af forbedringsarbejder er 8 %. Forudsætningerne betyder, at der vil kunne beregnes mere optimistiske energibesparelser, og huslejekonsekvenser vil som i alle andre tilfælde kunne variere, så alle, der måtte blive inspireret til at gennemføre dialogbaseret energirenovering ud fra de viste cases, anbefales tidligt i forløbet at tilknytte professionel byggeteknisk og økonomisk bistand til afdækning af disse forhold i den konkrete ejendom. 9

11 01 :: Altan Væksthuset

12 FAKTA BEBOERSAMTALER Ida har boet i ejendommen i 40 år. Lejligheden har tydelige tegn på fugtophobning i karnappen, der kun kan opvarmes til 12 grader i vinterhalvåret. Vinduerne er utætte og ydervæggene kolde på den klassiske Frederiksbjerg ejendom. Lonni bor nedenunder med sin teenagedatter. De drømmer om en altan, der vil åbne lejligheden mod det store grønne gårdrum, mens Annemette på første gerne vil kunne køre barnevognen ud, ha et sted, hvor ungerne kan lege, mens hun slapper af i solen. Ejendommens klimaskærm er dårlig isoleret og utæt, og lejlighederne er svære at udlufte, da vinduerne mange steder binder. Det reelle energiforbrug er mindre end den beregnede energiklasse tilsiger, fordi lejlighederne ikke opvarmes til komfortabel rumtemperatur. VISION Bokvalitet er et godt indeklima, 20 graders rumtemperatur, god luftkvalitet og mulighed for at åbne lejligheden op ud til gården. Adresse :: Stadion Allé 30, 8000 Århus Byggeår :: 1932 Antal boliger :: 11 Brutto etageareal :: 897 m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse E Reelt forbrug Energiklasse C Fremtidig registrering Energiklasse A2 Nuværende forbrug kwh/år Fremtidigt forbrug kwh/år 43 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. ØKONOMI Samlet projektpris kr. Forbedringsudgifter kr. Vedligeholdelsesudgifter kr. Huslejestigning/mdr kr. Driftsbesparelse/mdr. 210 kr. Bokvalitet er at værne om ejendommens klassiske arkitektur og tilføre nye kvaliteter. Bokvalitet er at nyde aftensolen og dyrke sine egne tomater i en aktiv overgangszone mellem ude og inde. 11

13 HOVEDGREB :: ALTANVÆKSTHUS Facaden mod gårdsiden glasinddækkes, således at hver lejlighed får adgang til 16 m² altan i et uopvarmet glasrum. Altanerne åbner boligerne op mod det store fælles gårdrum, hvilket medfører en betydelig forbedring af indeklimaet og bidrager i sommerhalvåret med et ekstra rum til lejlighederne. Væksthuset opfanger den indstrålende solvarme, forvarmer luften, opvarmer den uisolerede mur og akkumulerer dermed varmen i den tunge facadevæg. Den passive solvarme gavner blomster og krydderurter i væksthuset og forlænger sæsonen, med mulighed for at nyde det tidlige forår og sensommeren i en semiprivat zone, mellem ude og inde. For at undgå overophedning i sommerhalvåret monteres udvendig solafskærmning og glaspartierne kan skydes til siden for naturlig ventilation. Mellem lejlighederne åbnes de private terrasser, med mulighed for en enkelt siddeplads i den fælles vertikale grønne forbindelse, som går på tværs af samtlige etager. Altanvæksthuset monteres som et samlet element på gårdfacaden. Klimaskærm: ejendommen facadeisoleres indvendigt mod gadesiden for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk. Vinduerne udskiftes til energivinduer, murhullet isoleres og der tætnes i henhold til BR10. Taget, som er utæt udskiftes og isoleres. Installationer: alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Ejendommen har et uudnyttet potentiale i den delvis uudnyttede tagetage. Etablering af en taglejlighed - enten i forbindelse med en opdeling af lejligheden t.v., således at tagetagen udstykkes eller ved etablering af en toetagers lejlighed th. Dette vil bidrage positivt til økonomien. 12

14 LEJLIGHEDSPLANER 13

15 02 :: Grøn Adgang 14

16 GRØN ADGANG BEBOERSAMTALER Lejlighederne istandsættes i takt med udskiftning. De istandsatte lejligheder er i fin stand, men flere beboere vil ikke betale mere i husleje for nyt køkken og bad. Det eneste beboerne ønsker sig er en altan - og det vil de gerne betale for. VISION Bokvalitet er adgang til det fri. Da der ikke er mulighed for at etablere fælles friarealer, ønsker beboerne en altan, der er adgangsgivende til lejlighederne fra den nyetablerede elevator. Altanen skal være tilstrækkelig stor til at udgøre et reelt uderum, der samtidig bidrager positivt til energiregnskabet gennem integrerede solceller. HOVEDGREB :: GRØN ADGANG Altanerne i hele ejendommens længde bliver beboernes private uderum. Altanerne, vender mod sydøst og har udsigt over et stort grønt gårdrum. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres indvendigt mod gadesiden for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk. Loftrum, kælderloft og portgennemgang isoleres. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 2,6 m² solceller på hver af de sydvendte altaner til at dække en del af ejendommens fællesforbrug. FAKTA Adresse :: Grønningen 5, 8000 Århus c Byggeår :: 1929 Antal boliger :: 10 Brutto etageareal :: 914 m² ENERGI Registreret energimærke Fremtidig registrering Nuværende forbrug Fremtidigt forbrug Samlet besparelse Solceller standardmodul Solceller tilpasset Årlig Produktion ØKONOMI Samlet projektpris Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning mdr. Heraf udgør elevator Driftsbesparelse /mdr. Energiklasse E Energiklasse A kwh kwh/år 46 kwh/m² kwh/år kr kr kr kwh kr kr kr kr kr. 600 kr. 383 kr. 15

17 03 :: Solvæg & Bad 16

18 FAKTA BEBOERSAMTALER Ejendommen har en fin, detaljeret facade mod gaden, men er præget af manglende vedligeholdelse og nedslidning på gårdsiden. Lejlighederne har ikke eget bad og det har førsteprioritet. Adgangen til lejlighederne er noget kringlet med opgangen midt i porten. Der er stor udskiftning blandt lejerne, som primært består af unge studerende. VISION Bokvalitet er en smuk ankomst, eget bad, udsyn, sollys og kontakt til haven. Visionen er at udvide lejligheden med en spiseplads i direkte kontakt til haven for at give plads til eget bad i lejlighederne. Adresse :: Ny Munkegade 79, 8000 Århus c Byggeår :: 1897 Antal boliger :: 3 Brutto etageareal :: 339 ² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse D Reelt forbrug Energiklasse E Fremtidig registrering Energiklassen A2 Nuværende forbrug kwh/år Fremtidigt forbrug kwh/år 38 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. Solcelle, udgift kr. Produktion kwh 5000 kr. ØKONOMI Samlet projektpris kr. Forbedringsudgifter kr. Vedligeholdelsesudgifter kr. Huslejestigning/mdr.: Bad + 9 m² udvidelse kr. Bad +69 m² udvidelse kr. Driftsbesparelse 410 kr. 17

19

20 LEJLIGHEDSPLANER HOVEDGREB :: FRA LEJLIGHEDER UDEN BAD TIL LOU- NGE, KARNAP & ENERGIVÆG Porten lukkes med glas i begge ender og konverteres til et uopvarmet fælles ankomstareal, en lounge, en moderne vinterstue med mulighed for et hav af planter. Loungen er et semiprivat rum, der danner ramme om uformelle møder blandt beboerne, fællesarrangementer eller andre pladskrævende aktiviteter. Foruden at opkvalificere rammerne omkring ankomsten til ejendommen løses varmetabsproblematikken forbundet med portmotivet. Karnappen er det helt store boligsociale tilskud til ejendommen. Lejlighederne åbnes op ud mod haven og udvides med 9 m², som åbner mulighed for at etablere eget bad i lejlighederne. Karnappen rummer en solbeskinnet plads til spisning, studier, afslapning mv. med udgang til en mindre altan. sydvestvendt integreres et 17,6 m² solcelleanlæg i karnap-konstruktionen. Solcellerne vil ud over at være en energiproducerende facade også være den yderste klimaskærm på bygningen. El produktionen vil helt eller delvist kunne dække fællesforbruget i ejendommen. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres indvendigt mod gadesiden for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk og udvendigt på gårdsiden. Vinduerne udskiftes til energivinduer, tilstødende murværk isoleres og der tætnes i henhold til BR10. Taget efterisoleres og porten lukkes med en glas-inddækning. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes, og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 17,6 m² solceller i karnapkonstruktionen. De ekstra m²,og ikke mindst eget bad, fremtidssikrer lejlighederne og åbner mulighed for at tiltrække en bredere beboergruppe. De nye boliger vil være attraktive for både par og nyetablerede familier samtidig med, at de fortsat kan fungere som delelejligheder. For at genere naboerne mindst muligt vinkles karnappen mod naboejendommen og beplantes med vedbend, så den fremstår som en grøn væg. Mod 19

21 04 :: Fleksibelt Uderum 20

22 FAKTA BEBOERSAMTALE Der er altid varmt i lejligheden hos Kristoffer og hans to døtre, selvom han har slukket for varmen. Rørene varmer lejligheden op. Ane og Kristoffer går ellers op i bæredygtighed og vil gerne bo et sted, der er med helt i front på udviklingen. VISION Bokvalitet er at leve bæredygtigt, at minimere sit økologiske footprint og måske producere sin egen strøm. Bokvalitet er også gode anvendelige rum med kontakt til det fri. Bæredygtigheden skal eksponeres som en del af husets arkitektoniske udtryk med aktiv og passiv solenergi som bærende elementer. Huset skal åbnes op ud mod havesiden, så sol og lys trækkes ind, og beboerne får adgang til at nyde havens grønne oase. Adresse :: Hjelmensgade 13, 8000 Århus c Byggeår :: 1886 Antal boliger :: 5 Brutto etageareal :: 271 m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse F Fremtidig registrering Energiklassen A2 Eksisterende forbrug kwh/år Fremtidigt forbrug kwh/år 2 kwh/m² Samlet besparelse i kwh/år kr. Solceller, udgift kr. Produktion kwh kr. ØKONOMI Samledt projektpris kr. Forbedringsudgifter kr. Vedligeholdelsesudgifter kr. Huslejestigning: Baghus, uden altan kr./mdr. Lejligheder kr./mdr. Tagetage kr./mdr. Driftsbesparelse pr. lejlighed/mdr. 428 kr. 21

23

24 LEJLIGHEDSPLANER HOVEDGREB :: FLEKSIBEL OVERGANG MELLEM UDE OG INDE En grid-konstruktion med vestvendte karnapper og terrasser giver beboerne mulighed for at nyde aftensolen og åbner lejlighederne op ud mod haven. Karnapperne forlænger udesæsonen. Når de store glaspartier åbnes, har karnappen karakter af en åben altan. Er glaspartierne lukkede, bliver karnappen et varmetilskud til boligen. En moderne vinterstue, hvor beboerne kan nyde den tidlige forårssol eller sensommerens varme stråler. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 31 m² solceller på baghusets tag til at dække del af ejendommens fællesforbrug. Konstruktionen begrønnes for at opbløde overgangen mellem ude og inde med et let og organisk udtryk. Den fleksible karnap forbedrer bokvaliteten betydeligt og forøger lejlighederne i stuen og på 1. sal med 4 m², mens taglejligheden forøges med ca. 12 m² og en åben altan. Herved kan tagetagen fremover appellere til en bredere målgruppe. Klimaskærm: Ejendommen trænger til en gennemgribende renovering, ikke mindst facaden trænger til istandsættelse. Da ejendommen er indrykket i facaderækken, er det oplagt med en udvendig efterisolering af hele ejendommen med mulighed for en opdatering af facadeudtrykket. Vinduerne udskiftes til nye energivinduer, taget udskiftes og kælderloftet isoleres. 23

25 05 :: SolBokse 24

26 FAKTA :: BEBOERSAMTALE Ejendommen ligger som den grimme ælling, blandt forskelligt nybyggeri i et transformeret industriområde. Området er attraktivt, men denne ejendom er nedslidt, præget af udlejningsproblemer og tomgang. Ejendommen er fritstående, har skævt proportionerede facader og kan med fordel opgraderes med en udvendig isolering og et nyt arkitektonisk udtryk. VISION Bokvalitet er at bo småt, men godt. Visionen er at omdanne den nedslidte ejendom til tidssvarende boliger med signalværdi og arkitektonisk udtryk. De afblændede vinduer skal åbnes op og lukke udsigt, sol og varme ind. Adresse :: Reberbanevej 14, 8900 Randers Byggeår :: 1909 Antal boliger :: 7 Brutto etageareal :: 433 m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse F Reelt forbrug Energiklasse D Fremtidig registrering Energiklassen A2 Eksisterende forbrug kwh Fremtidigt forbrug kwh/år, 36 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. Solceller, udgift kr. Produktion kwh kr ØKONOMI Samlet projektpris Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning/mdr. Driftsbesparelse/mdr kr kr kr kr 368 kr. 25

27 26

28 LEJLIGHEDSPLANER HOVEDGREB :: FRA FORFALD OG AFBLÆNDEDE VIN- DUER TIL ENERGIOPTIMERENDE SOLBOKSE Ejendommen trænger til en omfattende revitalisering, både energimæssigt og arkitektonisk. Klimaskærmen er dårligt isoleret, facaden trænger til istandsættelse, vindueshuller er afblændede og alt i alt bærer ejendommen præg af nedslidning og forfald. Ejendommen er fritstående, og det arkitektoniske udtryk er uklart. Der er med andre ord frit spil til udvendig isolering. Ejendommens arkitektoniske udtryk tilføres et moderne tilsnit ved montering af energioptimerende solbokse i en kombination af glas- og skærmvægge. Solboksen er et tilskud til boligerne på flere områder; det er en reel udvidelse af boligen på 4 m², det er en lysniche som energimæssigt udnytter passiv solvarme, trækker lys og varme ind i boligen med mulighed for naturlig ventilation. Glaspartierne kan skydes til side, så man sidder i det fri, og karmappen får karakter af en altan. Den udvendige solafskærmning kan ligeledes åbnes for dermed at medvirke til facadens foranderlige karakter. Den udvendige solafskærmning kan udføres som trombé-vægge, der absorberer varmen, eller der kan monteres solceller på skærmene. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres udvendigt med mulighed for en nyfortolkning af ejendommens arkitektoniske udtryk. Vinduerne udskiftes til energivinduer, tilstødende murværk isoleres, og der tætnes i henhold til BR10. Taget efterisoleres. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Ventilationen fra badeværelse og emhætte udføres som centralt sug med varmegenindvinding. Den genindvundne luft blæses ud i gangareal og kælder. Energiproducerende tiltag: Der monteres 17,3 m² solceller på den sydvendte tagflade til at dække dele af ejendommens fællesforbrug. 27

29 06 :: Terrasse m. udsigt 28

30 FAKTA BEBOERSAMTALE Ejendommene er præget af en høj flyttefrekvens, beboerne kender ikke hinanden, og man taler ikke med naboerne. De sparsomme friarealer er udlagt til parkering og spredte affaldscontainere optager unødig meget plads. Der er ikke meget rum til uformelle møder mellem beboerne. Susanne Larsen og hendes mand har boet her i 5 år. De er glade for lejligheden, men savner et sted at nyde solen. Det er dog den stadig stigende varmeregning, der får dem til at overveje at flytte. VISION Bokvalitet er et godt indeklima uden fugt og kulde, samtidig med at varmeudgifternes himmelflugt bremses. Bokvalitet er også en plads i det grønne - fri for biler og affaldscontainere. Da der ikke er mulighed for fælles friarealer på grunden bliver visionen en udsigtshave på tagetagen. Adresse :: Hobrovej Randers Byggeår :: 1935 Antal boliger :: 32 lejligheder Brutto etageareal :: m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse E Reelt forbrug Energiklasse D Fremtidig registrering Energiklassen A2 Eksisterende forbrug kwh/år Fremtidigt forbrug kwh/år 47 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. Solceller; udgift kr. Produktion: kwh kr. ØKONOMI PR. OPGANG Samlet projektpris Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning 62 m²/ 68 m² Driftsbesparelse/mdr. Taglejlighed Projektpris: kr kr kr kr./1.367 kr. 500 kr kr. 29

31

32 TAGLEJLIGHED HOVEDGREB :: FRA UUDNYTTET TAGETAGE TIL ENER- GIPRODUCRENDE TAG, TAGBOLIGER & TAGTERRASSER MED UDSIGT Ejendommens sydvendte placering og den storslåede udsigt over Gudenåen rummer et enestående potentiale for at etablere både taglejligheder og fælles tagterrasser for beboerne og udnytte tagfladen til energiproduktion. Der etableres attraktive etværelses taglejligheder på 45 m² for hver opgang. Lejlighederne indrettes enkelt og orienteres mod udsigten over byens tage og Gudenåen. På tagfladen af de nye lejligheder etableres et solcelleanlæg til at dække en del af fællesudgifterne. På hver side af taglejligheden etableres solterrasser. Da der ikke er mulighed for fælles friarealer på grunden, udnyttes tagetagen til fælles uderum- små oaser med semiprivat karakter, hvor beboerne kan nyde solen, udsigten, en stille stund alene eller gode venners selskab, spise en picnic med familien eller holde sommerfest. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres indvendigt mod gadesiden for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk. Facaden på gårdsiden er i dårlig stand, trænger til vedligeholdelse og isoleres udvendigt. Vinduerne udskiftes til energivinduer, tilstødende murværk isoleres, og der tætnes i henhold til BR10. Tag og kælderlofter isoleres. Installationer: Ejendommen har et underdimensioneret varmeanlæg. Derfor vil der være en stigning i varmeforbruget efter renoveringen, da man nu vil kunne opnå en rumtemperatur på 20 grader. Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes, og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 17,6 m² solceller på hver af de nyetablerede tagboliger. BYFORNYELSESBETRAGTNINGER Ved fuld støtte er vedligeholdelsesudgiften kr. Indfasningsstøtte 231 kr./mdr. første år, hvorefter merlejen pr. mdr. fratrukket driftsbesparelser ligger mellem 536 og 636 kr. TAGBOLIGER Det bærende motiv i de rummelige etværelses penthouselejligheder er det store sydvendte glasparti, den private altan og den smukke udsigt. 31

33 07 :: EnergiAltaner 32

34 ENERGIALTAN BEBOERSAMTALER Jytte, som har boet i ejendommen i 30 år drømmer om en altan. Lejlighedernes karnapper er kolde om vinteren og fugtskjolder spreder sig på væggen. VISION Bokvalitet er at lufte dyner og drikke morgenkaffe på altanen, at kunne gå direkte ud og følge årstiderne skifte. Visionen er at udvikle en prototype på en energiproducerende altan, der principielt kan anvendes til mange typer lejligheder. HOVEDGREB :: ENERGIALTANER Ejendommen er orienteres østvest, og altanerne vinkles både horisontalt og vertikalt for at optimere solcellefladens placering i forhold til solen. De ophængte altaner får en let karakter ved, at nordvestsiden udgøres af en klar glasskive. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres indvendigt for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk. Hanebåndsloft og kælderloft efterisoleres. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes, og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 3,12 m² solceller på hver altan til at dække en del af ejendommens fællesforbrug. FAKTA :: Adresse :: Hedemansgade 5, 8000 Århus c Byggeår :: 1911 Antal boliger :: 6 Brutto etageareal :: 419 m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse E Fremtidig registrering Energiklasse A1 Nuværende forbrug kwh/år Fremtidigt forbrug kwh/år 34 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. Solceller, udgift kr. Produktion pr. år kwh kr. FAKTA :: ØKONOMI Samlet projektpris kr. Forbedringsudgifter kr. Vedligeholdelsesudgifter kr. Huslejestigning 53 m² stiger kr./mdr. 93 m² stiger (2 altaner) kr./mdr. Driftsbesparelse/mdr. 356 kr. 33

35 08 :: Mødesteder 34

36 FAKTA Adresse :: Holte Parkgaard, 2840 Holte Byggeår :: 1937 Antal boliger :: 48 Brutto etageareal :: m² ENERGI BEBOERSAMTALER Beboerne oplever store stigninger på varme- og vandregningerne, så interessen og motivationen for energibesparende tiltag er stor. Beboerne pegede i den forbindelse på den oplagte mulighed for etablering af fælles vaskefaciliteter og på muligheden for at isolere ejendommen opad ved at etablere nye tagboliger. En udtalt drøm om fælles mødesteder afledte ideen om et fælleshus i forbindelse med nye fælles vaskefaciliteter. Derudover var der et ønske om en opdatering af de noget triste ankomstforhold. VISION Bokvalitet er et godt fællesskab naboerne imellem. Visionen er at understøtte uformelle møder blandt beboerne på gadeniveau, på opgangsniveau og på karre niveau. Registreret energimærke Energiklasse E Fremtidig registrering Energiklasse A2 Nuværende forbrug kwh/år Fremtidigt forbrug kwh/år 50 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. Solceller, udgift kr. Produktion kwh / kr. ØKONOMI Energirenovering og mødesteder pr. opgang Samlet projektpris kr. Forbedringsudgifter kr. Vedligeholdelsesudgifter kr. Huslejestigning 587 kr./mdr. Driftsbesparelse/mdr. 572 kr. På gadeniveau etableres semiprivate mødesteder omkring ankomstarealet, på opgangsniveau laves mødenicher på hvert midterrepos og for at fremme fællesskab på karreniveau skitseres et fælleshus. Ejendommen har et stort økonomisk potentiale i den uudnyttede tagetage - der indrettes til taglejligheder. Taglejligheder Projektpris pr. taglejlighed Fælleshus Samlet projektpris Solceller fælleshus, udgift Produktion Huslejestigning kr kr kr kwh kr. 550 kr./mdr. 35

37 HOVEDGREB :: UFORMELLE MØDESTEDDER Ejendommen er trukket en smule tilbage på grunden og giver rum for en semiprivat forhave. Det karakteristikum understreges med en overdækket markering af indgangspartiet - et lille uformelt mødested. Opgangens glasparti trækkes ud mod gaden og danner en niche i tilknytning til hoveddørene - et sted til at markere sin private indgang og få en snak med naboen. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres indvendigt for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk, loftrum og kælderloft isoleres. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes, og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 55 m² solceller på nye kviste i sydvendte tage og 224 m² solceller på det nye fælleshus, samlet 279 m², til at dække en del af fællesforbruget i ejendommen. HOVEDGREB :: TAGBOLIGER Det bærende motiv i penthouselejlighederne er tagterrasserne og de høje kviste, der trækker lys ind i lejligheden fra tre verdenshjørner. Det giver lyse lejligheder med en god rummelighed. Lejligheds type A: 3 stk. á 70 m² mod Dronninggårds Allé Lejligheds type B: 5 stk. á 100 m² mod Sofievej og Kongevejen HOVEDGREB :: FÆLLESHUS I gårdrummet er der mulighed for at indfri beboernes ønske om fælles vaskefaciliteter kombineret med mødelokale. Den skitserede todelte konstruktion fordeles med 110 m² fælleslokaler og et fælles vaskehus på 30 m², forbundet af en terrasse. Det bærende element i fælleshuset er en sydvendt skrånende tagflade beklædt med solceller, der dækker en del af fællesudgifterne til vaskeriet og drift af fælleshuset. 36

38 LEJLIGHEDSTYPE A LEJLIGHEDSTYPE B 37

39 09 :: TagVæksthuset 38

40 BEBOERSAMTALER Roser, hængekøjer og fælles grillplads. En frodig oase byder velkommen og vidner om, at dette særlige sted er et godt sted at bo. Her er fælles friarealer, sammenhold og orden, men her er også oversvømmelser i kælderen, fugt i lejlighederne, koldt om vinteren og galoperende varmeregninger. Flere beboere vil gerne betale mere i husleje for at få et bedre indeklima. VISION Bokvalitet er et godt indeklima, 20 graders varme om vinteren, ingen træk fra vinduer og døre, og ikke mindst at komme fugt og skimmel til livs. Bokvalitet er også et sted at mødes. Hvorfor ikke etablere et fælles væksthus i ejendommens uudnyttede tagetage? Et sted, hvor der er plads til at mødes over forskellige aktiviteter, holde fester, indlogere overnattende gæster eller bare drikke en kop kaffe med naboerne. FAKTA Adresse :: Hyltebjerg Allé 52-58, 2720 Vanløse Byggeår :: 1903 Antal boliger :: 30 Brutto etageareal :: m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse E Reelt forbrug Energiklasse D Fremtidig registrering Energiklasse A2 Nuværende forbrug kwh/år 142 kwh/m² Fremtidigt forbrug kwh/år 49 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. Solceller, udgift kr. Produktion kwh kr. 39

41 ØKONOMI EX. FÆLLESHUS Samlet projektpris Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning: 51 m² stiger 499 kr./mdr. 65 m² stiger 560 kr./mdr. 70 m² stiger 582 kr./mdr. Driftsbesparelse/mdr. 277 kr. ØKONOMI INCL. FÆLLESHUS Samlede udgifter Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning: 51 m² stiger 950 kr./mdr. 65 m² stiger kr./mdr. 70 m² stiger kr./mdr. Driftsbesparelse/mdr. 277 kr kr kr kr kr kr kr. HOVEDGREB :: GODT INDEKLIMA & FÆLLES TAGVÆKSTHUS 1. prioritet i denne ejendom er indeklimaet. Klimaskærm: Ejendommen facadeisoleres indvendigt for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk, loftrum og kælderloft isoleres. Vinduerne udskiftes til energivinduer, tilstødende murværk isoleres, og der tætnes i henhold til BR10. Installationer: Alle varmerør efterisoleres og cirkulationspumpen udskiftes. Ved at forlænge trappen og løfte taget mellem de to trappetårne kan der etableres et 150 m² fælles aktivitetsrum for ejendommens beboere. Energiproducerende tiltag: Der monteres 11,5 m² solceller på de nye trappetårne til at dække dele af ejendommens fællesforbrug. 40

42 41 10 :: StøjBuffer

43 FAKTA BEBOERSAMTALER Ejendommen ligger centralt i Valby. Beboerne oplever støjbelastningen fra Sdr. Fasanvej så massiv, at de, i øvrigt ret nedslidte, altaner ikke anvendes. Det skal løses. VISION Bokvalitet er at læse avisen og drikke sin morgenkaffe på altanen at betragte byens liv fra sidelinjen, uden fornemmelsen af at sidde midt på en motorvej. Visionen er at udvikle en støjskærm til de eksisterende altaner, som også bidrager med positivt indeklima og energiforbrug. Derudover indrettes ejendommens uudnyttede tagetage til penthouselejligheder. HOVEDGREB :: INTELLIGENTE STØJSKÆRME Altanerne renoveres og glasinddækkes. Glaspartierne kan skydes til siden, således at altanen både fungerer som et ekstra rum og en åben altan i sommermånederne. Klimaskærm: Ejendommen isoleres indvendigt mod Adresse :: Sdr. Fasanvej og Brønskærvej 1-7, 2500 Valby Byggeår :: 1935 Antal boliger :: 58 Brutto etageareal :: m² ENERGI Registreret energimærke Fremtidig registrering Nuværende forbrug varende til Fremtidigt forbrug Samlet besparelse Solceller, udgift Produktion ØKONOMI PR. OPGANG Samlet projektpris Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning /mdr. Driftsbesparelse/mdr. Energiklasse E Energiklasse A kwh/år 123 kwh/m² kwh/år 21 kwh/m² kwh/år kr kr kwh kr kr kr kr kr. 287 kr. 42

44 gaden og udvendigt mod gården, isolering af loftrum og kælderloft. Vinduerne udskiftes til nye energivinduer og utætheder omkring vinduerne tætnes i henhold til BR10. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes, og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 43 m² solceller på tagboligernes kviste til at dække dele af ejendommens fællesforbrug. TAGBOLIGER Det bærende motiv i de gennemlyste penthouselejligheder er de store fremskudte kviste - både mod gaden og gården, som lukker himmellyset ind og giver et smukt lysindfald i lejlighederne. Kvisten har glas på 3 sider - mens der monteres en skærm af solceller på den sydvendte gavl. Der kan etableres enten en stor lejlighed eller to små for hver opgang. Lejligheds type A: 45 m²/ type B: 90 m² Lejligheds type C: 52 m²/ type D: 104 m² 43

45 LEJLIGHEDSTYPE A LEJLIGHEDSTYPE C LEJLIGHEDSTYPE B LEJLIGHEDSTYPE D 44

46 11 :: SOLKUBER

47 BEBOERE Den største del af ejendommen har erhverv i de to underste etager ud mod en meget trafikeret gade, og for mange beboere sker den naturlige ankomst til lejlighederne derfor fra den rolige gårdside, hvor der er cykel- og barnevognsparkering i det fælles gårdanlæg. Det naturlige focus her er det generelle ønske om direkte adgang til det fri fra lejlighederne, kombineret med forbedring af lysforhold og indeklima i de meget benyttede bagtrapperum, der tydeligvis fungerer som beboernes sociale forbindelseslink. VISION Bokvalitet er at bo midt i den travle metropol og have direkte adkomst fra lejligheden til en stille og rolig udeplads med kig til gårdens intime og grønne rumdannelser i eftermiddagssolens skær, måske under en hyggelig snak med naboen. Visionen er at skabe ekstraværdi og merfunktionalitet i forbindelse med opfyldelse af drømmen om en altan, hvor tværgående adgang til oplukkelige bokse både sikrer beboerne en fælles vinterhave med naboen og tilfører bagtrappen frisk luft om sommeren og passiv solvarme om vinteren. FAKTA Adresse :: Amagerbrogade 44, 2300 Kbh. Byggeår :: 1931 Antal boliger :: 26 Brutto etageareal :: m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse E Fremtidig registrering Energiklasse A2 Nuværende forbrug kwh/år 113 kwh/m² Fremtidigt forbrug kwh/år 42 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år kr. ØKONOMI Samlet projektpris kr. Forbedringsudgifter kr. Vedligeholdelsesudgifter kr. Huslejestigning /mdr kr. Driftsbesparelse/mdr. 463 kr. Taglejlighed Projektpris kr. 46

48 TAGLEJLIGHED HOVEDGREB :: SOLKUBER Alle lejligheder får private altaner, der suppleres med en fælles uopvarmet kube på tværs af lejlighedsskel. Kuben forlænger udesæsonen, forvarmer luften ind mod trapperummet og kan anvendes til orangeri, en hyggestund med naboen, eller en stille stund alene i det tidlige forår. Klimaskærm: Ejendommen isoleres indvendigt for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk, loftrum og kælderloft isoleres. Taget udskiftes. Vinduerne udskiftes til nye energivinduer og utætheder omkring vinduerne tætnes i henhold til BR10. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. TAGBOLIG Der kan etableres en stor, attraktiv lejlighed på 120 m² i tagetagen. Det bærende motiv fra solkuberne gentages i taglejligheden, her med gulv til loft glaspartier som åbner lejligheden op mod lyset og udsigten. Lejligheden karakteriseres ved store, lyse rum og en stor sydvendt terrasse. LEJLIGHEDSPLANER 47

49 12 :: SuperMøbel

50 FAKTA BEBOERSAMTALER Ejendommen blev byfornyet i 1996 og fremstår pæn og velholdt. Beboerne tilkendegav udelukkende tilfredshed med lejlighedernes organisering og iboende kvaliteter. Til gengæld rettedes fokus mod friarealerne, der består af en nedslidt græsplæne og en betonbelægning. Beboerne ønskede en opgradering af friarealet, at udnytte potentialet for et grønt åndehul som ramme om fælles ophold i det fri. VISION En generel problemstilling for friarealer er cykelparkering. Vi vil finde en energiproducerende løsning på parkerings- og opbevaringsproblematikken, der virker rumskabende i gårdrummet og kan danne ramme om ophold og leg. Adresse :: Nørrebrogade 151, 2200 Kbh. Byggeår :: 1877 Antal boliger :: 26 Brutto etageareal :: m² ENERGI Registreret energimærke Energiklasse E Fremtidig registrering Energiklasse A2 Nuværende forbrug kwh/år Svarende til 139 kwh/m² Fremtidigt forbrug kwh/år Svarende til 71 kwh/m² Samlet besparelse kwh/år Svarende til kr. Solceller, udgifter kr. Produktion kwh Svarende til kr. ØKONOMI Samlet projektpris Forbedringsudgifter Vedligeholdelsesudgifter Huslejestigning /mdr. Driftsbesparelse/mdr kr kr kr kr. 256 kr. SUPERMØBEL 49

51 HOVEDGREB :: SUPERMØBEL Tanken bag det energiproducerende supermøbel er at løse en række problematikker i en samlet struktur. Der placeres to enkle trekantede figurer med 45 graders taghældning, der tilvejebringer et perfekt grundlag for 60 m² solceller, hvilket kan dække en god del af ejendommens elforbrug. Halvdelen af kvadrenten er et aflukket rum med plads til cykelparkering mv. og den anden halvdel overdækkes af en pergola og danner ramme for fælles opholdsrum. Den lodrette væg udfordrer børn og barnlige sjæle med klatregreb. Klimaskærm: Ejendommen isoleres indvendigt for at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk, loftrum og kælderloft isoleres. Utætheder omkring de eksisterende vinduerne tætnes. Installationer: Alle varmerør efterisoleres, cirkulationspumpen udskiftes og der monteres et vejrkompenseringsanlæg. Energiproducerende tiltag: Der monteres 60 m² solceller til at dække dele af ejendommens fællesforbrug. 50