RADIOTEN. Radiohistorisk Forening Ringsted. stiftet d. 26. maj e-information, 4. årgang, november 2013, nr. 47. Nr

Transkript

1 RADIOTEN Radiohistorisk Forening Ringsted stiftet d. 26. maj Nr RFR: Giro: /CVR: Danske Bank: 1551 Konto Radiohistorisk Forening Ringsted Søndre Parkvej Ringsted e-information, 4. årgang, november 2013, nr. 47. Ringsted Radiomuseum: Sct. Hansgade Ringsted eller Bestyrelsen: Bjarne D. Nielsen: Formand Per Bergmann: Christian Hamel: Michael Jensen: Bjarne Christiansen: VENNER: Torben Lønholm: Opbygningen af Radioværkstedet går efter planen, foto: Jens Lykke Vi har nedtaget skillerum, flyttet dør, opsat et nyt fint loft, udspartlet og malet vægge, repareret gulvet og lagt en fin og slidstærk vinylbelægning, rummet er ca. 20 m2. Indkøbt en 4-meter stålreol med 4 sektioner á 6 hylder = 24 hyldemeter. Vi kunne næsten ikke vente med at flytte reservedelslageret ind på plads og da vi samtidig kom med vore tre værkstedsborde, så blev det rigtig godt. Nye EL-installationer er udført. Indhold: Nr. 11. november TV-succes i Den Gamle By - Eltra lærling fortæller , ved Flemming Rasmussen - TEMA-aften: 14. oktober ved: George Brock Nannestad, Grammofoner CNN vælger Beomaster 2400, blandt 12 bedste design i 100 år Seneste donationer: NORA W3L fra 1930 og Zenith B416, USA fra BDN i DR P1 Hjernekassen... - Besøgstallet på Radiomuseet - Årets fælles JULE-afslutning Fredag d. 6. december 19 - xx Mandag d. 14. oktober gennemførte vi RFR-TEMA-aften nr. 32 Grammofoner ved: George Brock Nannestad, foto: Jens Lykke Der var flot fremmøde med 33 deltagere i RADIOHUSET, vi refererer fra det vellykkede foredrag i kommende nummer. Her bringer vi to fine billeder, taget af: Jens Lykke

2 RADIOTEN Nr. 11/2013. side 2. Pouls Radio og Radiolauget fik SUCCES: 29/30 sept. med arrangement om Fjernsynet RFR's formand var gæstetaler, TEMA'er: Da fjernsynet kom til Danmark (45 min.) samt KRØNIKEN's Bella fabrik (15 min.). Radiolauget havde opbygget 4 stande: TV-Avisen/studie/kamera, sort-hvid TV, farvefjernsyn og fladskærms-tv-modeller. Til denne præsentation har vi fået billeder fra: Jørgen Lauritsen DGB/Radiolauget, Carsten Carlsen og Jens Lykke fra RFR. Til de 4 foredrag af BDN var der UDSOLGT, i alt 240 gæster. Vi siger tillykke med SUCCES'en til Pouls Radio & Radiolauget.

3 RADIOTEN Nr. 11/2013. side 3. En ELTRA-lærlings beretning om tiden ved: Flemming Rasmussen. ANSÆTTELSE Jeg satsede på personligt fremmøde og min realeksamen og havde lejet en knallert, for at køre rundt til Radio- og TVfabrikker i Kbh. og søge en læreplads som radiomekaniker. Eltra besøgte jeg i august Fabrikken lå på Mælkevej bag Solbjerg mejeri på Frederiksberg og havde i 1958 også købt nabogrunden med bygninger af fa. Leomotor. Mit møde med driftsleder Ulf Petersen gav genvist, måske pga. min højde på 1,84 og mine tilsvarende overarme. Det viste sig, at man skulle være arbejdsdreng 1 år før man kunne få en lærekontrakt. Min far måtte deltage i det næste møde, da jeg ikke var myndig og kunne underskrive. Jeg boede på Finsensvej, så jeg havde kun 500 m til arbejde og kunne køre hjemme fra kl for at møde før kl Flemming Rasmussen i 1961 TV MONTERINGEN Sept begyndte jeg som arbejdsdreng i TV produktionen hos værkfører Palmquist. Den vigtigste del af arbejdet var at forsyne de 2 samlebånd med komponenter fra lageret der lå i Leomotor bygningen, længst væk fra produktionen. Transporten op til samlebåndene på 1. Sal, foregik udendørs over gården i al slags vejr, via en udvendig vareelevator eller en jerntrappe. Det var mange tunge komponenter, chassiser og kasser med loddetin til de to TV samlebånd. Hvert samlebånd bestod af 25 unge piger og søde damer. Der blev fremstillet 4 chassis'er i timen, i alt 32 TV pr. dag. Før montering af komponenterne blev en fortinnet jernplade med samme udstansninger som chassiset, nittet fast til dette. Et arbejde jeg deltog i, når der var sygdom på samlebåndet. Alle stelforbindelser blev loddet direkte på i dette stelplan. Det gav en effektiv kort ledningsvej, som er meget væsentlig ved fremstilling af TV kredsløb med høj forstærkning. Samlebåndene var opdelt i ca. 25 pladser og monteringen var udlagt, så den på alle pladser tog den samme tid. Et ur med en speciel skive, var opdelt i 4 afsnit, og når uret stod på kl. 12, skulle chassiset skiftes til næste plads. Værktøj til at fastholde skruer på skruetrækkeren var endnu ikke almindeligt, så lidt bivoks var meget velegnet og var standard på alle pladser. En særlig detalje ved samlebåndene var en gennemgang/ flugtvej midt i båndene, udformet som en klap der var slået op, undtagen når chassiserne blev skiftet. Dengang var der IKKE indført punktudsugning ved hver monteringsplads, så når jeg mødte om morgenen kunne jeg skære mig gennem loddeosen indtil ventilationen oppe under loftet, havde fået bugt med det værste efter første pause. Jeg skulle også vedligeholde loddekolberne i TV produktionen, file loddespidser, skifte varmelegemer og afprøve strømforbrug og isolation. Opvarmningen af den dårligt isolerede fabriksbygning foregik med damp fra en varmecentral. Alle radiatorerne var så varme, at de måtte afskærmes fra berøring. Lønudbetalingen blev afregnet ud fra stempelkort som alle i produktionen anvendte. Pengene lå i en aflang brun kuvert, på hvis forside der var en trykt og afkrydset en opgørelse.

4 Efter 8 mdr. blev min afløser ansat, og under hans oplæring fik jeg nu mulighed for i perioder, at funktionsteste de færdige TV apparater på 2. sal hos værkfører Frede Saltoft. På en reparationsplads fik jeg også prøvet at arbejde lidt med fejlfinding i TV lydforstærkeren, men nu sagde fagforeningen STOP. Enten lærekontrakt nu eller fortsat arbejde som arbejdsdreng. MEKANISK FORSØGSVÆRKSTED 1.maj 1962 blev der skrevet lærekontrakt, og jeg startede på forsøgsværkstedet på 2. sal hos værkfører Kaj Nielsen, der også var tillidsmand for smedene, og som fra starten lagde en fast linje både for de mekaniske og personlige tolerancer. Min første opgave var at fremstille mit eget værktøj, kørner, ridsespids og holder til snittap. Så jeg fik prøvet at dreje, file, hærde og slibe. En anden opgave var meget mere interessant. Det var fremstilling af det første prototype-chassis til Bella Musica 997. Da Eltra endnu ikke anvendte transistorer, måtte der bores en mængde huller i chassisbunden til køling, så apparatet og den følsomme pickup ikke blev for varm. Tegnestuen og Kaj Nielsen krævede +- 0,1 mm. tolerance, hvilket især for bukkede kanter var næsten umuligt at overholde, men relevant når alle usikkerheder ved 1. samling af mekaniske dele og kabinettet skulle vurderes. Den lille kasse for antenne og audiostik på undersiden af chassiset blev fremstillet af 0,3 mm. fortinnet jernplade, og af styrkeårsager blev hjørnerne loddet på prototypen. Som DR-TV serien Krøniken viste, blev der ikke tålt nogen form for utætheder. I et meget lille lokale ved siden af værkstedet stod Eltra s prøvebilledgenerator, som var fremstillet hos DISA og konstrueret med LONG LIFE rør. Generatoren drillede især i sommervarmen med fejl på billedet/dårlig synkronisering. Prøvebilledet blev rundsendt via kabel til alle TV- testpladser, slutafprøvningen og laboratoriet. Jeg husker fra tiden på mekanisk værksted ingeniør Ottesen fra tegnestuen, hvor også rationaliserings-eksperten Lille P. havde sin gang. Min lærekammerat Lars Pilegård dukkede også op under lærlinge forløbet. Han havde megen kontakt med DEMKO, når apparaterne skulle godkendes. Et lille laboratorium var gamle ingeniør Ebbesens domæne, hvor den nye spolebåndoptager 1001 var under udvikling og afprøvning. Den skulle sammen med Bella Musica 997 være en lavprismodel rettet mod ungdommen, og var baseret på et engelsk BSR-værk, der desværre voldte mange kvaler. MEKANISK PRODUKTION Værkfører Andersens stanseafdeling lå i kælderen ca. 1 m. under gårdens niveau, og alle de tunge rå- og færdigvarer skulle derfor transporteres op med udvendig vareelevator. Eltra s egne metal- og Pertinax dele blev også fremstillet her, og for det meste udstanset med egne værktøjer. Jeg husker støjen fra stansemaskinerne og klippearbejde af Pertinax plader, der skulle forvarmes med infrarød varmelampe, for at udgå revner og grater ved klipning. Også afhentning i kælderen af overfladebehandlede dele fra underleverandører forekom når monteringslinjen ventede. RADIOTEN Nr. 11/2013. side 4.

5 SPOLEAFDELING & KOMPONENTLAGER Efter skoleperioderne som varierede mellem 6- og 12 uger, blev næste oplæring på spoleafdelingen og senere komponentlageret for en kort tid. Eltra fremstillede selv alle højttalertransformatorer, samt spoler til linjeoscillatorer i TV og spoler til AM-radiomodtagere. Man havde voksbade til fugtbeskyttelse. Eltra fremstillede dog ikke nettransformatorer til hverken Bella Musica 997 eller båndoptageren Spoleafdelingen fremstillede også de færdigsyede lednings-bundter til produktionen. Radioproduktionen var nabo til spoleafdelingen og jeg husker fremstilingen af den sidste Eltra AM universal radio Eltra Comet 989 med tofarvet netstik (grå/sort), så tilslutningen vendte rigtigt ved jævnspænding der frem til 1970, stadig anvendtes i København. Lageret anvendte særdeles robuste Eltra finerkasser, der passede i modulmål. Det er herligt at så mange af dem er bevaret på Ringsted Radiomuseum. TV CHASSISTEST Afprøvningen af TV chassiser foregik direkte efter samlebåndene, hvor jeg var startet som arbejdsdreng. Lederen var værkfører Gunnar Vinkel, der selv var oplært som en af de første lærlinge på Eltra. TV-modtagerne kunne stadig tilsluttes såvel jævn som vekselstrøm og blev under afprøvning kørt fra testplads til testplads frit stående på rullebord. Alle testpladserne var opbygget med et referencechassis, skilletransformator, måleinstrumenter, signalgenerator og oscilloskop samt 2 billedrør. Efter tilslutning til testpladsen med signaler og en højspænding på Volt, kunne TVchassiset trimmes og justeres ud fra sammenligning med referencen, der var laboratoriets ansvar. På en særlig monteringsplads arbejdede montør Brauer, der var specialist i montering af skalatræk med snor. Jeg husker de overraskende udbrud når et fejlmonteret TVchassis blev tilsluttet 1. gang. På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger, modstandsmåling inden tilslutning, ekstra lav tilslutningsspænding og måling af forbrugsstrøm, skete det alligevel, at der lød et højt knald, og en mindre røgsky steg op fra et chassis. En elektrolyt var vendt forkert og kunne direkte eksplodere og sprede ledende væske blandt de monterede komponenter, med andre kortslutninger til følge. Særlig kontrol af visse kritiske komponenters montering blev herefter indført i produktionen. Trimning af TV mellemfrekvensen var særlig kritisk. Hvis stelforbindelsen fra signalgeneratoren ikke blev tilsluttet det rigtige sted på chassis kunne det give fejl i trimningen. Mogens Jensen fra Bornholm var en dygtig TV- tekniker, der sammen med ingeniør Landt Jensen løste mange praktiske problemer i afprøvningsafdelingen og Mogens var altid villig til at lære fra sig, også til os lærlinge. RADIOTEN Nr. 11/2013. side 5. TV KABINETMONTERING og SLUTAFPRØVNING Hver dag blev 32 chassiser i åben vareelevator transporteret til kabinetmontering hos værkfører Strauss på 2. sal, hvor frontsikkerhedsglas, billedrør og højttalere blev monteret i kabinetter af træsorterne nød, teak og palisander. Nogle apparater blev også monteret med UHF-tuner, stereo-grammofon og ekkoklang! Derefter gennemførtes funktionstest i et lukket lyddæmpet rum. Her afsløredes mislyde fra højttalere og kabinet, test af højttaler fasning, fejl på billedrør og funktionen af den indbyggede ekkoklang og stereogrammofon. Alle TV blev tilsluttet lysnettet i 24 timer inden den endelige finjustering og slutafprøvning. På etagen var der ikke meget behov for opvarmning når dagens produktion stod tilsluttet i 24 timer. Elforbruget til én dags langtidstest af TV-produktionen var ca W i timen! Når der under langtidstest opstod fejl i afbøjningskredsløb, betød det ofte genmontering af nyt billedrør. Havde et billedrør været i drift og skulle afmonteres fra kabinettet, kunne det forårsage et særdeles kraftigt stød hvis ikke røret var afladet. Fra min tid hos værkfører Frede Saltoft husker jeg også snedker Lasse, der var dygtig med skrabe stål og møbellak, hvilket sparede mange færdige TV for udskiftning af kabinettet.

6 RADIOTEN Nr. 11/2013. side 6. RADIO SERVICE Hos værkfører Bjerre arbejdede jeg med service på Nordmende transistorradioer, der havde støj i omskifteren. Hele omskiftercentralen skulle afmonteres og kontakterne skulle renses med Brasso sølv- og kontaktrens. Herefter forsvandt støjen fra omskiftercentralen. Problemet var omfattende og vi fik gengangere ind til rensning. Sølvet tålte ikke svovlet i luften dengang. Eltra havde dengang stadig et læssespor fra Frederiksberg Station, men i min tid blev det ikke anvendt. KVALITETSKONTROLLEN Blev ledet af værkfører Carl Erik Lund. Her arbejde jeg med forskellige opgave, f.eks. udtagning af rør fra komponent-lageret til test for mikrofoni. En anden aktivitet var at indbygge og teste nye højspændings transformatorer i særligt samlede højspændingshuse, så disse kunne udskiftes på færdige chassiser. Det daglige arbejde var mest stikprøve test af den løbende produktion af Radio og TV. Jeg blev sendt ud til en kunstner, der havde købt en Bella Musica 997, men han skulle måske have købt et dyrere HI- FI anlæg. Jeg var næsten udlært og benyttede alle kendte tricks for at fjerne støj og rummel fra grammofon værket. Helt godt blev det dog ikke. Som en slags bonus for min indsats fik jeg lov selv at vælge blandt en række malerier kunstneren havde udført. Maleriet har jeg stadig. UDVIKLINGSLABORATORIET Laboratoriet lå øverst i de hvide bygninger på 2. sal med udsigt over Frederiksberg Station. Ingeniør Landt Jensen arbejdede sammen med chefingeniør O. Grue på udvikling af nye TV og konstruktion af testinstrumenter til produktionen. Eltra udviklede og fremstillede i betydeligt omfang selv deres måleinstrumenter til produktionen. Dog ikke oscilloskoper og andre avancerede instrumenter. Erik Såby var ansvarlig for lærlingenes oplæring, samt vedligeholdelse af Eltra s instrumenter af egen fremstilling. Jeg arbejdede meget med test af Bella Musica prototyper, trimning af MF, varmeprøver og følsomhedsmålinger HF/ LF, og udgangs effekt. Byggede også testinstrumenter til produktionen af Bella Musica 997. Servicerede og kalibrerede interne Eltra måleinstrumenter til produktionen. Ing. Grue arbejdede under tidspres/og i hemmelighed hjemme med den første farve TV-forsøgsmodel opbygget i Eltra standardkasser. Nogle faldt på gulvet i privaten og en del rør blev knust. Lærlinge blev sat til at udrede hvilke rør der havde siddet hvor, da diagrammerne kun var på skitseform. Tragisk EL-arbejdsulykke En ingeniør som arbejdede på laboratoriet omkom ved en tragisk El-arbejdsulykke i Han havde fejlagtigt fået fase på chassis og en ekstern jordforbindelse havde kontakt til metalstellet i stolen, han sad på. TV var ikke tilsluttet skilletransformator og strømmen gik diagonalt igennem ham. Herefter sørgede Grue for at efteruddanne alle i 1. hjælp/genoplivning efter EL- stød. SVENDEPRØVE i 1966 Som svendestykke valgte jeg en effektforstærker, en lidt usædvanlig og nyere Philips konstruktion, med 4 stk. EL 84, i pushpull med en speciel fremstillet udgangstransformator fra Jørgen Schou og 1 stk. ECC 83 som kombineret forrør og fasevender. Total udgangs effekt ca W og fin frekvensgang. Efter bestået svendeprøve havde jeg mulighed for at starte på teknikum i august 1966, men jeg opnåede ikke den adgangsbegrænsende høje karakter til svagstrøm, kun til stærkstrøm. Jeg valgte derfor i stedet at gennemføre mellemtekniker-uddannelsen på Frederiksberg Tekniske Skole. Mine år på ELTRA lærte mig, at tekniske produkter som radio og TV ikke kun består af mange forskellige komponenter, men at kvaliteten i det færdige produkt også afhænger af de mennesker der udvikler og fremstiller det og miljøet hvori det produceres. Det blev en erfaring der altid senere indgik i mit arbejde med kvalitetssikring af elektromedicinsk udstyr. Red. siger mange TAK til Flemming Rasmussen, for denne fine beskrivelse af fem år på ELTRA-fabrikken.

7 RADIOTEN Nr. 11/2013. side 7. Fra vore pionermedlemmer: Keld Harder og Bent Møller Petersen har vi fået denne glade information om en ny hædersbevisning til B&O og Jacob Jensen (der udnævntes som RFR Pionermedlem i 2010). Beomaster 2400 (fra 1979) blev nomineret af U.S. designer Karim Rashid, som udtalte: Jeg købte denne stereoradio da jeg var 19 år. Den kostede en formue, men er stadig i brug i dag. Den har aldrig svigtet mig. Dens minimalisme, plug and play funktionalitet, universelle brug og form skaber en elegance, som overgår alle high tech apparater af i dag. De øvrige 11 udvalgte, udover Bang & Olufsen stereo: Apple Macintosh Piaggio's Vespa Escalator Virgin Galactic Space Plane AK-47 Floppy disk ipod The Aeron chair Airbus A380 Ford Model T Jet engine Mere på: Vi lykønsker Jacob Jensen, samt Bang & Olufsen med denne nyeste hædersbevisning i én lang række. I mange år har vi peget på netop denne utrolige B&O-model, som verdens BEDSTE RADIO. Radiomuseet på FACEBOOK: ved: Bjarne IT-Nielsen Her vurderes vi udfra nye vinkler af vore GÆSTER. Vi er nødt til at være med på de nye medier, som giver os GRATIS og forhåbentlig GOD omtale. Red. siger TAK til Bjarne IT for det store arbejde og gode initiativ. foto: OBS! Red. Vor kasserer beder om medlemmernes opmærksomhed (det nye HUS koster mange penge) Der er stadig rigtig mange medlemmer, som endnu ikke har betalt kontingent for det nye år altså perioden 1. juli 2013 til 30. juni Vær venlige at se efter om I har betalt eller skriv en mail til mig på crh1@mail.dk hvis I er i tvivl. Mange hilsener Christian

8 RADIOTEN Nr. 11/2013. side 8. Udvalg af de seneste donationer, billeder: Bjarne D. Nielsen ZENITH AM/FM model B416 Årgang: 1967, med transistorer Pris: 45 $, til 6 V batteri eller 115 V AC. Skænket af: Civing. Arne H. Pedersen, Allerød Den er nu opsat på museet til brug for publikum ARON* model W3L: Sonnenblume Årgang: 1930, 4 lamper model Pris: ukendt Skænket af: Peder Chr. Lundgaard, Tølløse * ARON var et tysk/jødisk firma, som i starten af 30'erne valgte at ændre navn til: NORA, det var ARON stavet bagfra. På grund af antisemitismen måtte man undgå jødiske navne. I 1933 ændres navnet til: Heliowatt. KILDE: Radiomuseum.org RFR's formand har nylig været inviteret til P1 Hjernekassen, som sendtes direkte fra DR-byen, mandag d. 21. okt. fra kl Foromtale: RADIOTEN fra Ringsted, alias Bjarne Dahlin Nielsen, ekspert i underholdnings-apparater produceret af danske producenter. Studievært: Peter Lund Madsen Indhold: PRÆSENTATION + MUSEUM (4 min.), BRANCHE HISTORIE (5 min.), samt DAB (5 min.) Hør evt. hele udsendelsen på: bdn-slut kommentarer: Brancheforeningen Forbruger Elektronik BFE oplyser, at der er 15 mio. FM-radioer i Danmark. Dertil kommer ca. 2 mio. autoradioer. Ifølge autobranchen bliver mindre end en procent af de nye biler i Danmark leveret med DAB-radio. De leveres typisk kun i biler der koster over en halv mio. kr. Selv om jeg er RADIOT, spørger jeg mig selv hvorfor de danske politikere nu vil kassere 17 mio. FM-radioer der virker, til fordel for et DAB-system, der efter ti år i Danmark stadig har problemer og nu oven i købet bliver ændret til DAB +. Det betyder faktisk at DAB-lyttere allerede nu skal kassere ca. en mio. DAB-radioer. Denne udvikling er ikke Danmarks Radios skyld, så det er ærgerligt for dem. Men det man kan bebrejde DR og politikerne er, at man allerede er gået i gang med at flytte attraktive radiokanaler fra FM til DAB. KONKLUSION: Hvis man vil nedlægge FM-systemet, skal det erstattes med noget der er bedre - og som virker hver gang. det gør DAB-systemet desværre ikke! BDN: Det glædede mig utroligt meget at høre studieværten Peter Lund Madsens slutreplik: Vi skal holde fast i FM-båndet og det er vigtigt, at man kan få trafikradio i sin bil! Antal besøgende på Ringsted RADIOMUSEUM i løbet af de første 8 måneder: Et FLOT resultat vi kan være stolte af. RFR-formanden "drømmer" stadig om gæster inden JUL. Som han siger: Man skal da sætte sig et mål, så hvorfor ikke?... der er da endnu 2 måneder til JUL! Årets fælles JULE-afslutning for RFR- & VENNE-forening, m. ledsagere: Holdes i RADIOHUSET, fredag d. 6. december fra kl. 19 til xx. Bestyrelserne lover en festlig aften. Vi har brug for NYE ideer og flere hjælpere til at at realisere aftenens festlige arrangement & traktement. Mange hilsener fra bestyrelserne, kontakt: Per Bergmann eller Jesper Thorup-Jensen xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx