SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND"

Transkript

1 NOTAT SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND Kontakt: Direktør, Bjarke Møller RESUME Hvad sker der, hvis skotterne ved folkeafstemningen den 18. september siger ja til at danne et selvstændigt Skotland uafhængigt af Storbritannien? Hvad bliver konsekvenserne for EU, og kan Skotland blive det 29. medlemsland af unionen og overhale andre ansøgerlande? Der er mange åbne spørgsmål, der venter på at blive besvaret, hvis skotterne stemmer ja til uafhængighed. Men de seneste meningsmålinger viser, at der nu er nærmest dødt løb mellem ja- og nej- sigere. I flere målinger har unionisterne, der forsøger at bevare Skotland som en del af Storbritannien, et forspring på få procentpoint, men for nylig vakte en meningsmåling fra YouGov opsigt, fordi 51 pct. angiveligt er klar til at sige ja til skotsk selvstændighed. De britiske unionister har sat alt ind på, at de i slutspurten frem til folkeafstemnin- gen kan overbevise de mange tvivlere og tavse vælgere om, at det fortsat er i deres og Skotlands bedste interesse at være i Storbritannien. Og flere store finansinstitu- tioner truer med at rykke teltpælene op og flytte til England i tilfælde af et ja. Der er udsigt til nogen økonomisk uro, hvis det bliver et ja. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad udfaldet af folkeafstemningen ender med. Uanset hvad bør EU- landene allerede nu overveje, hvordan de vil håndtere situationen, hvis et flertal af skotterne går planken ud og løsriver Skotland fra Storbritannien. I dette brief kommer Tænketanken EUROPA med nogle vurderinger af udfordringen, og af hvad EU- landene kan gøre. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Uanset udfaldet af den skotske folkeafstemning den 18. september er status quo ikke mulig: Et ja fører til skotsk selvstændighed, mens et nej vil føre til udvidet skotsk selvstyre inden for rammerne af Storbritannien. Ender det med et skotsk ja, vil det skabe politisk turbulens og ændringer i resten af Storbritannien. Premierminister David Cameron kan få svært ved at bevare sin post, men de Konservative kan uden Skotland få lettere ved at genvinde regeringsmagten. Et skotsk ja vil udløse økonomisk uro med kursfald for pundet og højere risikopræmie for britiske statsobligationer. Samtidig vil skotterne blive sat på en hård prøve, fordi flere store finansvirksomheder truer med at forlade Skotland. Den skotske folkeafstemning kan få konsekvenser for den kommende britiske folkeafstemning om EU, som David Cameron har talt om at afhol- de efter næste parlamentsvalg. Uden skotterne får EU- tilhængerne svære- re ved at vinde en britisk alt- eller- intet- afstemning. Det kan føre til, at en britisk afstemning udskydes. Et selvstændigt Skotland bør kunne optages som det 29. EU- medlemsland, umiddelbart efter at den skotske regering og den britiske regering er nået til enighed om bodelingen. Forudsætningen er, at skot- terne vil acceptere EU s samlede lovramme uden forbehold. Skotsk løsrivelse vil selvstændighedspresset til at vokse blandt nationali- ster i Catalonien, Baskerlandet, Flandern, Lombardiet og andre regioner, der drømmer om at få selvstændige stater. EU bør dog insistere på at alle skal overholde de forfatningsmæssige spilleregler. Et reduceret Storbritannien uden skotterne får færre muskler i EU og bliver mindre end Italien målt på befolkningstal, men briterne vil kæmpe for at bevare deres stemmevægt i Ministerrådet og deres mandater i Eu- ropa- Parlamentet. Skotland bør med sine 5,3 millioner indbyggere kunne få lige så stor stemmevægt i Ministerrådet og lige så mandater ved næste Europa- Parlamentsvalg som Danmark. 2

3 Storbritannien vil blive alvorligt svækket og kan tabe stemmevægt i EU, hvis det ender med, at skotterne siger ja til selvstændighed ved folkeafstemningen den 18. September. Længe har det virket som en næsten usandsynlig udgang, men her en nylig meningsmåling foretaget af YouGov viser, at 51 pct. af skotterne nu siger ja. De britiske unionister anført af premierminister David Cameron har intensiveret kampagnen for at undgå at skotterne river sig løs, og selv om nej- siden har lidt flere stemmer i de fleste meningsmålinger, er der nu dømt dødt løb. Meget står på spil. Skotlands løsrivelse kan få meget store konsekvenser ikke alene for briternes rolle i europæisk politik, men også for briternes selvopfattelse som en af Europas store magter. Det 307 år gamle unionsbånd vil være brudt, Storbritannien vil ikke længere være så stor, men tværtimod stå tilbage som et reduceret UK. Selv om briterne stadig har Commonwealth- fælleskabet, og selv om Storbritan- nien stadig vil sidde i FN s Sikkerhedsråd, i G8 og fortsat være en af de store atommagter i NATO, så ændrer det ikke, at Skotlands farvel vil blive opfattet som endnu en brik i den lange historie om det gamle britiske imperiums tilbagetog. Omverdenen vil se på Storbritannien med andre briller som England med to miniputter i Wales og Nordirland som ledsagere. Storbritannien vil være en tredjedel mindre målt på territorium og en tiendedel mindre målt på indbygger- tal. Det er et åbent spørgsmål, om et mindre Storbritannien uden Skotland kan bevare landets relative stemmevægt i Ministerrådet og dets nuværende mandatantal i Europa- Parlamentet. Der kan opstå et pres for at justere for det nye og lavere befolkningstal. Hvor Storbritannien før var større end Italien målt på befolkningstal, vil det uden 5,3 millioner skotter være mindre end Italien, og dermed rent befolkningsmæssigt rykke ned som EU s fjerdestørste stat. Økonomisk vil det også have konsekvenser. Det britiske pund vil formodentlig blive svækket, og der vil opstå betydelig økonomisk uro, bl.a. fordi det er usikkert, hvordan Nordsøolien, skatteindtægterne og gældsposterne fordeles i den kommende bodeling. Øget usikkerhed vil også slå ud som et større rentespænd til eurozonen. Samtidig vil Skotland blive hårdt ramt, da en stribe store finansinstitutioner anført af Royal Bank of Scotland truer med at flytte til England i tilfælde af et ja. Det er endnu usikkert, om et flertal af skotterne tør begive sig ud på en usikker færd som en selvstændig stat. Men hvis det bliver et ja, kan det føre til, at de politiske spændinger øges internt i Storbritannien. Kan den konservative britiske premiermini- 3

4 ster, David Cameron, overleve som regeringsleder, hvis det ender med et nederlag ved folkeafstemningen? Det tvivler mange iagttagere på. Cameron godkendte i sin tid afholdelsen af folkeafstemningen, fordi han troede, at han kunne vinde den og definitivt begrave de skotske selvstændighedsfølelser. Et nederlag vil bringe ham under pres internt i partiet. 1 Paradoksalt nok kan det konservative parti alligevel få lettere ved at vinde det næste britiske valg, hvis de socialdemokratisk sindede skotter ikke længere har stemmeret. Disse nye politiske realiteter kan også betyde, at Labour- lederen Ed Milliband ender på tabersiden. I Underhuset er der i øjeblikket en solid blok på 41 Labour- medlemmer, der er valgt i Skotland, mens de konservative kun fik ét mandat ud af de i alt 59 skotske mandater. Der er derfor bekymring i Labours bagland over, om man kan genvinde magten i Westminster uden Skotland. 2 I begge partier vil selvransagelsen sikkert tage til i styrke. Samtidig øges presset på unionisterne for at demonstrere et lederskab, der kan samle de tilbageværen- de om et fælles projekt. Afhængigt af udfaldet i Skotland, kan selvstændigheds- trangen hos nationalister i Wales og Nordirland få ny næring. De vil under alle omstændigheder føle sig mere klemte i Underhuset, hvor et skotsk exit bringer andelen af engelske repræsentanter op på 92 pct. af alle mandater. Kampen om Storbritanniens skæbne Unionisterne har indledt en intens slutspurt for at få et folkeligt nej, der kan bevare Skotland i Storbritannien. Meget står på spil. Unionisterne advarer skotterne imod, hvor galt det kan gå for deres økonomi, for deres sikkerhed uden britisk atomparaply og for deres muligheder for at få et EU- medlemsskab. Ikke mindst på det økonomiske område står meget på spil. En stribe af Skotlands største finansinstitutioner såsom Royal Bank of Scotland, Lloyds Banking Group og Standard Life har meddelt, at de vil flytte hovedkontoret fra Skotland til England i tilfælde af et ja. Samtidig lokkes skotterne med muligheden for at få udvidet selvstyre inden for rammerne af Storbritannien. Det er en mere positiv fortælling. Den understreger, at uanset udfaldet af folkeafstemningen, så er status quo ikke en mulighed. Også et nej vil føre til politiske forandringer i retning af øget selvstyre. Spørgsmålet er, om der er 1 James Cusick, Rebel MPs plot instant revolt against Cameron, if Yes campaign win, The Independent, 4. sept Andrew Grice, Scottish independence: What happens if Scotland votes yes at the referendum?, The Independent, 8. sept

5 tid nok til at overbevise de skotske vælgere om det? Vil de synes, at det er tilstrækkelig med lidt mere selvstyre, eller vil de sige, at det er for lidt og for sent? Finansminister George Osborne har lovet skotterne flere rettigheder til selv at udskrive og opkræve skatter samt øget magt over indretningen af velfærdsstaten. Også Labour-lederen Ed Milliband bakker op om udvidet selvstyre til skotterne. I dag kan det skotske parlament allerede bestemme over sundhed, uddannelse og boligpolitik, men det har ikke bidraget til at lægge en dæmper på nationalisterne. Tværtimod har de krævet mere. Det er et mønster, man også har oplevet i Spanien, hvor øget selvstyre til både catalanere og baskere i stedet for sikre politisk moderation har fremkaldt en endnu mere radikal selvstændighedstrang blandt nationalisterne. Det er langt fra sikkert, at de britiske unionister kan nå at overbevise et flertal af skotterne om, at endnu mere selvstyre er løsningen og ikke bare en mellemstati- on før fuld selvstændighed. Derfor må både de store britiske partier og de andre EU- lande i gang med at seriøst at overveje, hvordan de vil håndtere et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 18. september. Dette udfald kan nemlig få store konsekvenser for både Storbritannien og for EU. Den svære økonomiske deal Bliver det et ja, vil det være en kæmpe sejr for lederen af det skotske nationalist- parti, Scottich National Party (SNP), den skotske førsteminister, Alex Salmond. Med et ja i ryggen vil han få mulighed for at virkeliggøre sine ambitioner om at skabe et uafhængigt og socialdemokratisk Skotland, der samtidig vil søge om at blive optaget i EU. Den skotske regering ønsker at gøre den 24. marts 2016 til uafhængighedsdagen, hvor Skotland får sin egen forfatning og overgår til den nye status som en selvstændig stat. 3 Skotland har på papiret et solidt udgangspunkt og fremstår som et lille velstående land med 5,3 millioner indbyggere, der har rige oliereserver i Nordsøen og kan trække på mange dygtige forskere, kreative og konkurrence- dygtige virksomheder med et stærkt nationalt brand. Men der er en række politiske, økonomiske og juridiske forhindringer, der skal overvindes først i forhandlingerne om bodelingen mellem Storbritannien og Skotland. Et af de helt store spørgsmål er, hvordan de nye grænser i Nordsøen trækkes. Briterne sælger næppe deres interesser billigt, men de største oliefelter ligger så 3 Scotland's Future: from the Referendum to Independence and a Written Constitution, Den skotske regering,

6 langt mod nord, at Skotland ud fra geografiske overvejelser vil kunne ende med omkring 90 pct. af de anslåede oliereserver. 4 De årlige olieindtægter kan udgøre op imod 20 pct. af de årlige skatteindtægter i et selvstændigt Skotland, blev det vurderet ved en eksperthøring i det britiske parlament, og det gør landet meget sårbart over for prissvingninger på oliemarkedet. Norge, der har oprettet en statslig oliefond til at sikre de langsigtede investeringer til gavn for norsk økonomi, kan blive et forbillede her. Et andet centralt spørgsmål er, hvor stor del af den britiske statsgæld skotterne skal overtage. Opdeles den på basis af befolkningsandel, vil skotterne overtage 8,4 pct. af den britiske statsgæld. Skotlands nettogæld vil anslået komme til at udgøre omkring 60 pct. af BNP, men da skotterne formodentlig også skal overtage en andel af den britiske stats fremtidige betalingsforpligtelser, herunder til pensioner, kan skotterne få en svær økonomisk start. Opgøres disse forpligtelse også ud fra befolkningsandelen, kan Skotlands samlede gæld meget vel nå op på 120 pct. af BNP 5. Og da den nye stat ikke endnu har opbygget en troværdighed og en stærk track record på det international kapitalmarked, vil skotterne komme til at betale en højere rente end briterne. Det tager tid at få en stærk kreditværdighed, som f.eks. Danmarks, og selv om Skotland har store oliereserver i Nordsøen, skal de også først til at opbygge velfungerende institutioner, et effektivt skattevæsen og i praksis demonstrere, at de formår at føre en ansvarlig og stram finanspolitik. Indtil Skotland vinder tillid hertil på finansmarkederne, koster det ekstra. En udfordring for skotterne er også, at deres forventede udgifter til velfærd er væsentlig højere end deres forventede skatteindtægter, da de generelt har lagt et højere velfærdsniveau end England. Det kan sætte dem under pres for at hæve skatterne. Flere af de store skotske virksomheder, bl.a. pensions- og forsikringsselskabet Standard Life, har truet med at flytte deres hovedkontor til London, hvis skotterne siger ja den 18. september. 6 Og den finansielle gigant Royal Bank of Scotland (RBS), der er 81 pct. ejet af den britiske stat, og hvis balance er ti gange større end det skotske bruttonationalprodukt, vil også følge efter. Dermed kan tusindvis af arbejdspladser og vigtige skatteindtægter gå tabt. I tilfældet med RBS vil der være en risiko for Skotland i begge scenarier. Flytter RBS til London mistes arbejdspladser, men bliver de, udgør det også en enorm risiko. Banken, 4 Economic Affairs Committee - Second Report: Economic Implications for the United Kingdom of Scottish Independence, Economic Affairs Committee - Second Report: Economic Implications for the United Kingdom of Scottish Independence,

7 der var ved at gå ned under finanskrisen i 2008 og blev reddet af den britiske stat, fordi den var too- big- to- fail, vil i skotsk sammenhæng reelt være too- big- to- save. Man bør her ihærdigt arbejde på at gøre Skotland til et fuldgyldigt medlem af EU, bl.a. så de store systemiske banker som RBS kan komme med ind under den europæiske bankunion og den nye europæiske afviklingsmekanisme. Skotland vil skulle etablere et nyt nationalt finanstilsyn for at leve op til EU- reglerne. Møntunion eller ej? I forhandlingerne med den britiske regering skal skotterne også tage stilling til, hvilken møntenhed de ønsker at bruge. Det bliver et af det allersværeste spørgsmål, der skal besvares. Skotland kan oprette deres egen møntenhed med egen nationalbank, men der er en række omkostninger forbundet hermed, og det tager tid at opbygge den nødvendige troværdighed omkring den nye valuta. Det stiller ikke mindst store krav til finanspolitikken i de første år, hvor landet kan blive ramt af betydelig økonomisk uro. Alternativt kan skotterne vælge at bruge det britiske pund, præcis som latinamerikanske bruger dollaren, dvs. en dollariseringsmodel - eller lad os kalde det for en sterlingisering. Det er derimod tvivlsomt, at den britiske regering vil acceptere en møntunion med skotterne, fordi der er en række politiske og forvaltningsmæssige problemer knyttet til den model, herunder at Bank of England i givet fald vil være underlagt både den britiske og den skotske regering, og have skotterne som en lille mindretalsaktionær. Den tjekkisk-slovakiske møntunion brød også hurtigt sammen, og det er svært at håndtere spekulationspres, der kan opstå efter skilsmissen mellem de to lande. Sterlingiseringen vil være nemmere at implementere, men skotterne vil ikke længere have indflydelse på beslutningerne i Bank of England og i House of Parliament der kan påvirke pundkursen og dermed Skotlands konkurrenceevne. Så det indebærer også en politisk-økonomisk risiko. Og risikoen for, at der opstår et bankrun vil være større, da man ikke har Bank of England som lender of last resort, hvorfor bankerne tvinges til at have en større egenkapital. Så længe en så stor del af landets eksport går til resten af Storbritannien, er det nok mest oplagt at holde fast i pundet. Men det trækker ned, at man ikke har sin egen nationalbank til at føre en pengepolitik, der svarer til behovene i skotsk økonomi. Hvis Skotland ønsker at blive medlem af Den Økonomiske Monetære Union, vil det kræve, at de kan leve op til ØMU-kriterierne om prisstabilitet og finanspolitisk 7

8 disciplin. Men Skotland skal også først have etableret egen nationalbank og egen møntfod, hvor de i mindst to år formår at holde valutakursen indenfor ERM-II samarbejdet. Det vil tage tid, før Skotland kan blive klar til det, men søger skotterne om EU-medlemskab, vil de blive stillet over for et krav om, at de på sigt skal blive klar til fuld deltagelse i ØMU en. Det taler for, at landet på sigt skal have etableret egen valuta og centralbank. Eventuelt efter en kortere årrække med sterlingisering. Skotland kan ikke tvinges til at indføre euroen, da man som Sverige kan undlade at leve op til optagelseskriterierne, eller fordi man i overgangsperioden kan få svært ved at leve op til dem. Men på sigt vil det utvivlsomt være i skotsk interesse at overgå til euroen og søge om fuldt medlemskab af ØMUén for dermed blive forankret i hjertet af det europæiske samarbejde. Forsvarspolitikken kan blive en af de helt store knaster i forhandlingerne, da det skotske nationalistparti og den skotske regering vil gøre landet atomfrit. De ønsker bl.a., at briterne fjerner de fire ubåde med Trident- atommissiler fra dybtvandshavnen i Faslane nord for Glasgow. Men manglen på alternative havne og dyre omkostninger til at anlægge andre havne kan i værste fald tvinge briterne til at afvikle deres Trident- missilprogram, hvilket vil skabe store friktioner ift. resten af partnerne i NATO s forsvarsalliance. Derfor vil den britiske regering have en strategisk interesse i at finde en deal med Skotland. Det kan give skotterne en ekstra trumf i de svære forhandlinger om den økonomiske bodeling, der udestår. Europa gør en forskel Hvor Storbritannien siden sin indtræden i Fællesmarkedet i 1973 har været et nølende og modstræbende EU-land, ventes skotterne at vælge en anden og mere proaktiv linje. Bortset fra varm støtte til det indre marked og øst-udvidelsen har den britiske regering gentagne gange lagt hindringer i vejen for mere union i Europa, krævet undtagelser fra ØMU en og Schengen-samarbejdet eller anvendt flere opt-out-fribilletter på det retlige samarbejde. Skotland ventes at blive et langt mere pro-europæisk medlemsland, når det først er blevet optaget i fællesskabet. Hvor Storbritannien har været en problematisk og krævende partner, vil skotterne efter alt at dømme blive en mere aktiv medspiller i hjertet af Europa. Den skotske førsteminister Alex Salmond har i de seneste år gjort sin nationa- lisme mere stueren ved at koble den til et større europæisk projekt, og Scottish National Party har et klart ønske om, at Skotland søger om medlemsskab af EU. Alex Salmonds nationale projekt i højlandet ekskluderer ikke Europa, men giver 8

9 mere Europa i ligningen. I realiteten er han gået så vidt som til at betragte David Camerons planlagte folkeafstemning om britisk EU- medlemsskab som en trussel mod Skotlands plads i Europa, og han har sagt, at man bedst sikrer Skotlands plads i EU ved at blive en selvstændig stat. Kan Skotland blive et fuldgyldigt medlem af EU, og hvordan skal det ske? Den skotske regering argumenterer med, at Skotland allerede qua sit medlemsskab af Storbritannien er medlem og har europæiske medlemsrettigheder og derfor ikke skal søge om optagelse. Den britiske regering mener, at Skotland som et nyt land skal søge om EU- medlemsskab, men det kan være en langvarig proces, hvor deres skæbne ligger i hænderne på alle de 28 EU- lande. Skotland ønsker derfor at forhandle om medlemsskab indefra EU, og ikke som et nyt land, der søger ind udefra. Skotterne skal acceptere EU s samlede love og domme, dets acquis communautaire, men det er de klar til. Skotterne har i fire årtier været medlem af EU, de har allerede EU-borgerrettigheder, og Skotland ønsker at blive fuldgyldigt medlem af EU. 7 I den forbindelse må Skotland være klar til fuldt og helt at acceptere det overnationale samarbejde inden for retlige og indre anliggender. I EU-kredsen har flere lande allerede udtrykt skepsis over for, at Storbritannien har brugt deres tilvalgsordning til at lave en opt-out på 100 forskellige retlige EU-initiativer. De vil næppe sige ja til at give Skotland en sådan tilvalgsordning med tilbagevirkende kraft. Skotland vil dog muligvis kunne få en særlig protokol vedrørende Schengen, da Storbritannien er undtaget fra dette grænsesamarbejde. 8 Det vil være lettere for alle parter end at skulle sikre kontrollen med endnu en grænse. Fast speed i EU s interesse Mange vil sikkert hævde, at det er en udfordring til stabiliteten og den politiske status quo, hvis Skotland siger definitivt farvel til det multinationale britiske unionsfællesskab. Og der er ingen tvivl om, at det skotske selvstændighedsprojekt rummer en række store politiske og økonomiske risici. Men de er ikke større, end at de må kunne løses. Inden for rammerne af EU bør det ikke fremmanes som en katastrofe, hvis Skotland ender med at blive en selvstændig stat. Der findes et civiliseret og veludviklet samarbejde inden for EU, der er i stand til at håndtere den slags situationer. Der er ingen grund til unødig politisering. Det er vigtigt at håndtere udfordringen professionelt, seriøst og på et sagligt grundlag. 7 Dave Taylor, Scotland and the EU - the polling evidence, News Net Scotland, 16. feb European Policy Centre, Fabian Zuleeg, Scotland and the EU,

10 Den afgående formand for Europa- Kommissionen José Manuel Barroso har på et tidspunkt hævdet, at det vil blive "ekstremt svært" for en skotsk stat at få medlemsskab af EU. Han har henvist til, at Spanien bl.a. har modsat sig Kosovos optagelse i EU. Her er dog tale om en helt anderledes situation, og Skotland kan hverken sammenlignes med Kosovo eller de selvstyrende regioner i Spanien. Skotland har accepteret, at man kun kan blive uafhængig efter en fredelig folkeafstemning, hvor spillereglerne er godkendt af den siddende regering. Denne nuance er vigtig, for den sikrer legitimiteten. Inden skotterne kan blive medlem af EU, skal de også have en fredelig bodeling og skilsmissepagt med Storbritannien. Sker det til alles tilfredsstillelse, er der bedre mulighed for at gennemføre en hurtig indslusning af Skotland som medlem af EU. Selv Spanien der er udfordret af nationalister og separatister i Catalonien og Baskerlandet kan ikke se formelle problemer i processen. Den spanske udenrigsminister, José Manuel Garcia- Margallo, har sagt, at Spanien ikke har indvendinger mod skotsk medlemsskab, så længe de konstitutionelle spilleregler i Storbritannien respekteres. 9 Siden Berlinmurens fald har EU været i stand til at optage en stribe nye medlemslande og binde nye nationale statsdannelser ind i en samlet europæisk arkitektur. De 28 EU- lande må have interesse i at få et uafhængigt Skotland med i EU, for alt tegner til, at det vil blive en meget uproblematisk partner, som vil være langt mere proaktiv end Storbritannien selv har været det. På papiret vil Skotland med sine 5,3 millioner indbyggere stå til at få lige så stor stemmevægt i Ministerrådet og lige så mandater ved næste Europa- Parlamentsvalg som Danmark. Spørgsmålet er bare, om Storbritannien så skal give afkald på nogle af sine mandater og sin stemmevægt? Her vil den britiske regering arbejde for at få samme vægt som Italien, selv om Storbritannien vil have færre indbyggere. Set ud fra en europæisk synsvinkel vil det også være vigtigt at sikre Skotland en hurtig optagelse i EU, så landet også er medlemsland inden en eventuel britisk folkeafstemning om EU- medlemsskabet i Det vil være en krævende opgave, men den er ikke umulig. Et forbillede her kunne være optagelse af de østtyske länder efter Tysklands genforening i 1990, hvor der blev udvist stor politisk fleksibilitet fra alle parter. 9 John Palmer, Barroso's remarks on Scottish independence are as ludicrous as his record in office, The Guardian, 17. februar

11 Forskel på nationalismerne I Europa er der en vis bekymring for, at Skotlands selvstændighed kan udløse en politisk kædereaktion, hvor nationalister fra Catalonien og Baskerlandet til Flandern og Lombardiet vil presse ekstra på for deres sag. Det er en reel risiko. Men presset vil eksistere, uanset om skotterne ender med at stemme ja eller nej den 18. september. Øget selvstyre i Skotland kan også over tid føre til et endnu større folkeligt pres for selvstændighed, og det er en udvikling, man f.eks. har set i bl.a. Catalonien og Baskerlandet, der allerede har et udvidet selvstyre. Næste test er allerede sat i november, hvor catalanerne vil holde i folkeafstem- ning om deres selvstændighed. Den afstemning følger dog ikke spillereglerne i Spaniens demokratiske forfatning og kan ikke påkalde sig samme retlige legitimitet som den skotske, der blev afholdt efter gensidig overenskomst mellem den britiske og den skotske regering. EU må insistere på, at de demokratiske spilleregler og mindretalsbeskyttelsen respekteres. Nye grænsedragninger må ikke ske via trusler, separatisme med tvang eller militære overgreb, men kun gennem fælles overenskomst og en retsmæssig demokratisk proces. Disse principper bør EU stå fast på. Derfor bør EU-landene også stille sig solidarisk med den spanske regering, der allerede på forhånd har sagt, at man ikke vil acceptere resultatet af den catalanske folkeafstemning. Der er klare forskelle mellem den skotske fremgangsmåde, der sker inden for rammerne af en aftale med den britiske regering, og så den catalanske separatisme, der nægter at respektere spillereglerne i det spanske demokrati. Det mulige sideoffer Ender den skotske folkeafstemning med et ja, kan det måske også få konsekven- ser for David Camerons plan om at afholde in- out- afstemning om Storbritanniens EU- medlemsskab efter det næste britiske parlamentsvalg. Tidsplanen er ikke endelig fastlagt, men det ventes at blive udgangen af 2017, forudsat at de konservative har et flertal i parlamentet. Hele David Camerons kalkule med at løse de politiske konflikter via folkeafstemninger vil dog blive sat til diskussion. Risikoen for et nej til EU vil være betydelig, hvis de generelt mere pro-europæiske skotter er trådt ud af Storbritannien inden da. Tør den britiske regering hvad enten den er ledet af toryerne eller af Labour holde endnu en folkeafstemning, hvis man har tabt den skotske? 11

12 De konservative er splittet internt, og det britiske uafhængighedsparti UKIP, der står stærkt i det sydøstlige England, vil presse hårdt på for at få en afstemning. UKIP s stigende folkelige opbakning i forbindelse med valget til Europa- Parlamentet understreger, at det kan blive svært for de statsbærende store partier at håndtere en sådan folkeafstemning. Den økonomiske krise i Europa og i Storbritannien har ført til en radikalisering i befolkningen, der har udløst stigende politisk turbulens, og det er blevet sværere for de store etablerede partier at mobilisere deres egne vælgere. En del taler således for, at både de konservative og Labour vil forsøge at udskyde spørgsmålet. Den britiske EU- folkeafstemning kan meget vel blive et af de store sideofre, hvis unionisterne taber i Skotland den 18. september. 12

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

STORBRITANNIEN HAR INGEN PLAN FOR BREXIT

STORBRITANNIEN HAR INGEN PLAN FOR BREXIT NOTAT STORBRITANNIEN HAR INGEN PLAN FOR BREXIT Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den 7. maj er der parlamentsvalg i Storbritannien. Det er

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU? NOTAT 7. maj 2014 HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Storbritanniens fremtid i EU er på spil, når briterne

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS

RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS BRIEF RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS Kontakt: Projektmedarbejder, Rasmus Leander Nielsen +45 26 25 26 44 rln@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I begyndelsen

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere