SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND
|
|
- Karen Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND Kontakt: Direktør, Bjarke Møller RESUME Hvad sker der, hvis skotterne ved folkeafstemningen den 18. september siger ja til at danne et selvstændigt Skotland uafhængigt af Storbritannien? Hvad bliver konsekvenserne for EU, og kan Skotland blive det 29. medlemsland af unionen og overhale andre ansøgerlande? Der er mange åbne spørgsmål, der venter på at blive besvaret, hvis skotterne stemmer ja til uafhængighed. Men de seneste meningsmålinger viser, at der nu er nærmest dødt løb mellem ja- og nej- sigere. I flere målinger har unionisterne, der forsøger at bevare Skotland som en del af Storbritannien, et forspring på få procentpoint, men for nylig vakte en meningsmåling fra YouGov opsigt, fordi 51 pct. angiveligt er klar til at sige ja til skotsk selvstændighed. De britiske unionister har sat alt ind på, at de i slutspurten frem til folkeafstemnin- gen kan overbevise de mange tvivlere og tavse vælgere om, at det fortsat er i deres og Skotlands bedste interesse at være i Storbritannien. Og flere store finansinstitu- tioner truer med at rykke teltpælene op og flytte til England i tilfælde af et ja. Der er udsigt til nogen økonomisk uro, hvis det bliver et ja. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad udfaldet af folkeafstemningen ender med. Uanset hvad bør EU- landene allerede nu overveje, hvordan de vil håndtere situationen, hvis et flertal af skotterne går planken ud og løsriver Skotland fra Storbritannien. I dette brief kommer Tænketanken EUROPA med nogle vurderinger af udfordringen, og af hvad EU- landene kan gøre. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 HOVEDKONKLUSIONER: Uanset udfaldet af den skotske folkeafstemning den 18. september er status quo ikke mulig: Et ja fører til skotsk selvstændighed, mens et nej vil føre til udvidet skotsk selvstyre inden for rammerne af Storbritannien. Ender det med et skotsk ja, vil det skabe politisk turbulens og ændringer i resten af Storbritannien. Premierminister David Cameron kan få svært ved at bevare sin post, men de Konservative kan uden Skotland få lettere ved at genvinde regeringsmagten. Et skotsk ja vil udløse økonomisk uro med kursfald for pundet og højere risikopræmie for britiske statsobligationer. Samtidig vil skotterne blive sat på en hård prøve, fordi flere store finansvirksomheder truer med at forlade Skotland. Den skotske folkeafstemning kan få konsekvenser for den kommende britiske folkeafstemning om EU, som David Cameron har talt om at afhol- de efter næste parlamentsvalg. Uden skotterne får EU- tilhængerne svære- re ved at vinde en britisk alt- eller- intet- afstemning. Det kan føre til, at en britisk afstemning udskydes. Et selvstændigt Skotland bør kunne optages som det 29. EU- medlemsland, umiddelbart efter at den skotske regering og den britiske regering er nået til enighed om bodelingen. Forudsætningen er, at skot- terne vil acceptere EU s samlede lovramme uden forbehold. Skotsk løsrivelse vil selvstændighedspresset til at vokse blandt nationali- ster i Catalonien, Baskerlandet, Flandern, Lombardiet og andre regioner, der drømmer om at få selvstændige stater. EU bør dog insistere på at alle skal overholde de forfatningsmæssige spilleregler. Et reduceret Storbritannien uden skotterne får færre muskler i EU og bliver mindre end Italien målt på befolkningstal, men briterne vil kæmpe for at bevare deres stemmevægt i Ministerrådet og deres mandater i Eu- ropa- Parlamentet. Skotland bør med sine 5,3 millioner indbyggere kunne få lige så stor stemmevægt i Ministerrådet og lige så mandater ved næste Europa- Parlamentsvalg som Danmark. 2
3 Storbritannien vil blive alvorligt svækket og kan tabe stemmevægt i EU, hvis det ender med, at skotterne siger ja til selvstændighed ved folkeafstemningen den 18. September. Længe har det virket som en næsten usandsynlig udgang, men her en nylig meningsmåling foretaget af YouGov viser, at 51 pct. af skotterne nu siger ja. De britiske unionister anført af premierminister David Cameron har intensiveret kampagnen for at undgå at skotterne river sig løs, og selv om nej- siden har lidt flere stemmer i de fleste meningsmålinger, er der nu dømt dødt løb. Meget står på spil. Skotlands løsrivelse kan få meget store konsekvenser ikke alene for briternes rolle i europæisk politik, men også for briternes selvopfattelse som en af Europas store magter. Det 307 år gamle unionsbånd vil være brudt, Storbritannien vil ikke længere være så stor, men tværtimod stå tilbage som et reduceret UK. Selv om briterne stadig har Commonwealth- fælleskabet, og selv om Storbritan- nien stadig vil sidde i FN s Sikkerhedsråd, i G8 og fortsat være en af de store atommagter i NATO, så ændrer det ikke, at Skotlands farvel vil blive opfattet som endnu en brik i den lange historie om det gamle britiske imperiums tilbagetog. Omverdenen vil se på Storbritannien med andre briller som England med to miniputter i Wales og Nordirland som ledsagere. Storbritannien vil være en tredjedel mindre målt på territorium og en tiendedel mindre målt på indbygger- tal. Det er et åbent spørgsmål, om et mindre Storbritannien uden Skotland kan bevare landets relative stemmevægt i Ministerrådet og dets nuværende mandatantal i Europa- Parlamentet. Der kan opstå et pres for at justere for det nye og lavere befolkningstal. Hvor Storbritannien før var større end Italien målt på befolkningstal, vil det uden 5,3 millioner skotter være mindre end Italien, og dermed rent befolkningsmæssigt rykke ned som EU s fjerdestørste stat. Økonomisk vil det også have konsekvenser. Det britiske pund vil formodentlig blive svækket, og der vil opstå betydelig økonomisk uro, bl.a. fordi det er usikkert, hvordan Nordsøolien, skatteindtægterne og gældsposterne fordeles i den kommende bodeling. Øget usikkerhed vil også slå ud som et større rentespænd til eurozonen. Samtidig vil Skotland blive hårdt ramt, da en stribe store finansinstitutioner anført af Royal Bank of Scotland truer med at flytte til England i tilfælde af et ja. Det er endnu usikkert, om et flertal af skotterne tør begive sig ud på en usikker færd som en selvstændig stat. Men hvis det bliver et ja, kan det føre til, at de politiske spændinger øges internt i Storbritannien. Kan den konservative britiske premiermini- 3
4 ster, David Cameron, overleve som regeringsleder, hvis det ender med et nederlag ved folkeafstemningen? Det tvivler mange iagttagere på. Cameron godkendte i sin tid afholdelsen af folkeafstemningen, fordi han troede, at han kunne vinde den og definitivt begrave de skotske selvstændighedsfølelser. Et nederlag vil bringe ham under pres internt i partiet. 1 Paradoksalt nok kan det konservative parti alligevel få lettere ved at vinde det næste britiske valg, hvis de socialdemokratisk sindede skotter ikke længere har stemmeret. Disse nye politiske realiteter kan også betyde, at Labour- lederen Ed Milliband ender på tabersiden. I Underhuset er der i øjeblikket en solid blok på 41 Labour- medlemmer, der er valgt i Skotland, mens de konservative kun fik ét mandat ud af de i alt 59 skotske mandater. Der er derfor bekymring i Labours bagland over, om man kan genvinde magten i Westminster uden Skotland. 2 I begge partier vil selvransagelsen sikkert tage til i styrke. Samtidig øges presset på unionisterne for at demonstrere et lederskab, der kan samle de tilbageværen- de om et fælles projekt. Afhængigt af udfaldet i Skotland, kan selvstændigheds- trangen hos nationalister i Wales og Nordirland få ny næring. De vil under alle omstændigheder føle sig mere klemte i Underhuset, hvor et skotsk exit bringer andelen af engelske repræsentanter op på 92 pct. af alle mandater. Kampen om Storbritanniens skæbne Unionisterne har indledt en intens slutspurt for at få et folkeligt nej, der kan bevare Skotland i Storbritannien. Meget står på spil. Unionisterne advarer skotterne imod, hvor galt det kan gå for deres økonomi, for deres sikkerhed uden britisk atomparaply og for deres muligheder for at få et EU- medlemsskab. Ikke mindst på det økonomiske område står meget på spil. En stribe af Skotlands største finansinstitutioner såsom Royal Bank of Scotland, Lloyds Banking Group og Standard Life har meddelt, at de vil flytte hovedkontoret fra Skotland til England i tilfælde af et ja. Samtidig lokkes skotterne med muligheden for at få udvidet selvstyre inden for rammerne af Storbritannien. Det er en mere positiv fortælling. Den understreger, at uanset udfaldet af folkeafstemningen, så er status quo ikke en mulighed. Også et nej vil føre til politiske forandringer i retning af øget selvstyre. Spørgsmålet er, om der er 1 James Cusick, Rebel MPs plot instant revolt against Cameron, if Yes campaign win, The Independent, 4. sept Andrew Grice, Scottish independence: What happens if Scotland votes yes at the referendum?, The Independent, 8. sept
5 tid nok til at overbevise de skotske vælgere om det? Vil de synes, at det er tilstrækkelig med lidt mere selvstyre, eller vil de sige, at det er for lidt og for sent? Finansminister George Osborne har lovet skotterne flere rettigheder til selv at udskrive og opkræve skatter samt øget magt over indretningen af velfærdsstaten. Også Labour-lederen Ed Milliband bakker op om udvidet selvstyre til skotterne. I dag kan det skotske parlament allerede bestemme over sundhed, uddannelse og boligpolitik, men det har ikke bidraget til at lægge en dæmper på nationalisterne. Tværtimod har de krævet mere. Det er et mønster, man også har oplevet i Spanien, hvor øget selvstyre til både catalanere og baskere i stedet for sikre politisk moderation har fremkaldt en endnu mere radikal selvstændighedstrang blandt nationalisterne. Det er langt fra sikkert, at de britiske unionister kan nå at overbevise et flertal af skotterne om, at endnu mere selvstyre er løsningen og ikke bare en mellemstati- on før fuld selvstændighed. Derfor må både de store britiske partier og de andre EU- lande i gang med at seriøst at overveje, hvordan de vil håndtere et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 18. september. Dette udfald kan nemlig få store konsekvenser for både Storbritannien og for EU. Den svære økonomiske deal Bliver det et ja, vil det være en kæmpe sejr for lederen af det skotske nationalist- parti, Scottich National Party (SNP), den skotske førsteminister, Alex Salmond. Med et ja i ryggen vil han få mulighed for at virkeliggøre sine ambitioner om at skabe et uafhængigt og socialdemokratisk Skotland, der samtidig vil søge om at blive optaget i EU. Den skotske regering ønsker at gøre den 24. marts 2016 til uafhængighedsdagen, hvor Skotland får sin egen forfatning og overgår til den nye status som en selvstændig stat. 3 Skotland har på papiret et solidt udgangspunkt og fremstår som et lille velstående land med 5,3 millioner indbyggere, der har rige oliereserver i Nordsøen og kan trække på mange dygtige forskere, kreative og konkurrence- dygtige virksomheder med et stærkt nationalt brand. Men der er en række politiske, økonomiske og juridiske forhindringer, der skal overvindes først i forhandlingerne om bodelingen mellem Storbritannien og Skotland. Et af de helt store spørgsmål er, hvordan de nye grænser i Nordsøen trækkes. Briterne sælger næppe deres interesser billigt, men de største oliefelter ligger så 3 Scotland's Future: from the Referendum to Independence and a Written Constitution, Den skotske regering,
6 langt mod nord, at Skotland ud fra geografiske overvejelser vil kunne ende med omkring 90 pct. af de anslåede oliereserver. 4 De årlige olieindtægter kan udgøre op imod 20 pct. af de årlige skatteindtægter i et selvstændigt Skotland, blev det vurderet ved en eksperthøring i det britiske parlament, og det gør landet meget sårbart over for prissvingninger på oliemarkedet. Norge, der har oprettet en statslig oliefond til at sikre de langsigtede investeringer til gavn for norsk økonomi, kan blive et forbillede her. Et andet centralt spørgsmål er, hvor stor del af den britiske statsgæld skotterne skal overtage. Opdeles den på basis af befolkningsandel, vil skotterne overtage 8,4 pct. af den britiske statsgæld. Skotlands nettogæld vil anslået komme til at udgøre omkring 60 pct. af BNP, men da skotterne formodentlig også skal overtage en andel af den britiske stats fremtidige betalingsforpligtelser, herunder til pensioner, kan skotterne få en svær økonomisk start. Opgøres disse forpligtelse også ud fra befolkningsandelen, kan Skotlands samlede gæld meget vel nå op på 120 pct. af BNP 5. Og da den nye stat ikke endnu har opbygget en troværdighed og en stærk track record på det international kapitalmarked, vil skotterne komme til at betale en højere rente end briterne. Det tager tid at få en stærk kreditværdighed, som f.eks. Danmarks, og selv om Skotland har store oliereserver i Nordsøen, skal de også først til at opbygge velfungerende institutioner, et effektivt skattevæsen og i praksis demonstrere, at de formår at føre en ansvarlig og stram finanspolitik. Indtil Skotland vinder tillid hertil på finansmarkederne, koster det ekstra. En udfordring for skotterne er også, at deres forventede udgifter til velfærd er væsentlig højere end deres forventede skatteindtægter, da de generelt har lagt et højere velfærdsniveau end England. Det kan sætte dem under pres for at hæve skatterne. Flere af de store skotske virksomheder, bl.a. pensions- og forsikringsselskabet Standard Life, har truet med at flytte deres hovedkontor til London, hvis skotterne siger ja den 18. september. 6 Og den finansielle gigant Royal Bank of Scotland (RBS), der er 81 pct. ejet af den britiske stat, og hvis balance er ti gange større end det skotske bruttonationalprodukt, vil også følge efter. Dermed kan tusindvis af arbejdspladser og vigtige skatteindtægter gå tabt. I tilfældet med RBS vil der være en risiko for Skotland i begge scenarier. Flytter RBS til London mistes arbejdspladser, men bliver de, udgør det også en enorm risiko. Banken, 4 Economic Affairs Committee - Second Report: Economic Implications for the United Kingdom of Scottish Independence, Economic Affairs Committee - Second Report: Economic Implications for the United Kingdom of Scottish Independence,
7 der var ved at gå ned under finanskrisen i 2008 og blev reddet af den britiske stat, fordi den var too- big- to- fail, vil i skotsk sammenhæng reelt være too- big- to- save. Man bør her ihærdigt arbejde på at gøre Skotland til et fuldgyldigt medlem af EU, bl.a. så de store systemiske banker som RBS kan komme med ind under den europæiske bankunion og den nye europæiske afviklingsmekanisme. Skotland vil skulle etablere et nyt nationalt finanstilsyn for at leve op til EU- reglerne. Møntunion eller ej? I forhandlingerne med den britiske regering skal skotterne også tage stilling til, hvilken møntenhed de ønsker at bruge. Det bliver et af det allersværeste spørgsmål, der skal besvares. Skotland kan oprette deres egen møntenhed med egen nationalbank, men der er en række omkostninger forbundet hermed, og det tager tid at opbygge den nødvendige troværdighed omkring den nye valuta. Det stiller ikke mindst store krav til finanspolitikken i de første år, hvor landet kan blive ramt af betydelig økonomisk uro. Alternativt kan skotterne vælge at bruge det britiske pund, præcis som latinamerikanske bruger dollaren, dvs. en dollariseringsmodel - eller lad os kalde det for en sterlingisering. Det er derimod tvivlsomt, at den britiske regering vil acceptere en møntunion med skotterne, fordi der er en række politiske og forvaltningsmæssige problemer knyttet til den model, herunder at Bank of England i givet fald vil være underlagt både den britiske og den skotske regering, og have skotterne som en lille mindretalsaktionær. Den tjekkisk-slovakiske møntunion brød også hurtigt sammen, og det er svært at håndtere spekulationspres, der kan opstå efter skilsmissen mellem de to lande. Sterlingiseringen vil være nemmere at implementere, men skotterne vil ikke længere have indflydelse på beslutningerne i Bank of England og i House of Parliament der kan påvirke pundkursen og dermed Skotlands konkurrenceevne. Så det indebærer også en politisk-økonomisk risiko. Og risikoen for, at der opstår et bankrun vil være større, da man ikke har Bank of England som lender of last resort, hvorfor bankerne tvinges til at have en større egenkapital. Så længe en så stor del af landets eksport går til resten af Storbritannien, er det nok mest oplagt at holde fast i pundet. Men det trækker ned, at man ikke har sin egen nationalbank til at føre en pengepolitik, der svarer til behovene i skotsk økonomi. Hvis Skotland ønsker at blive medlem af Den Økonomiske Monetære Union, vil det kræve, at de kan leve op til ØMU-kriterierne om prisstabilitet og finanspolitisk 7
8 disciplin. Men Skotland skal også først have etableret egen nationalbank og egen møntfod, hvor de i mindst to år formår at holde valutakursen indenfor ERM-II samarbejdet. Det vil tage tid, før Skotland kan blive klar til det, men søger skotterne om EU-medlemskab, vil de blive stillet over for et krav om, at de på sigt skal blive klar til fuld deltagelse i ØMU en. Det taler for, at landet på sigt skal have etableret egen valuta og centralbank. Eventuelt efter en kortere årrække med sterlingisering. Skotland kan ikke tvinges til at indføre euroen, da man som Sverige kan undlade at leve op til optagelseskriterierne, eller fordi man i overgangsperioden kan få svært ved at leve op til dem. Men på sigt vil det utvivlsomt være i skotsk interesse at overgå til euroen og søge om fuldt medlemskab af ØMUén for dermed blive forankret i hjertet af det europæiske samarbejde. Forsvarspolitikken kan blive en af de helt store knaster i forhandlingerne, da det skotske nationalistparti og den skotske regering vil gøre landet atomfrit. De ønsker bl.a., at briterne fjerner de fire ubåde med Trident- atommissiler fra dybtvandshavnen i Faslane nord for Glasgow. Men manglen på alternative havne og dyre omkostninger til at anlægge andre havne kan i værste fald tvinge briterne til at afvikle deres Trident- missilprogram, hvilket vil skabe store friktioner ift. resten af partnerne i NATO s forsvarsalliance. Derfor vil den britiske regering have en strategisk interesse i at finde en deal med Skotland. Det kan give skotterne en ekstra trumf i de svære forhandlinger om den økonomiske bodeling, der udestår. Europa gør en forskel Hvor Storbritannien siden sin indtræden i Fællesmarkedet i 1973 har været et nølende og modstræbende EU-land, ventes skotterne at vælge en anden og mere proaktiv linje. Bortset fra varm støtte til det indre marked og øst-udvidelsen har den britiske regering gentagne gange lagt hindringer i vejen for mere union i Europa, krævet undtagelser fra ØMU en og Schengen-samarbejdet eller anvendt flere opt-out-fribilletter på det retlige samarbejde. Skotland ventes at blive et langt mere pro-europæisk medlemsland, når det først er blevet optaget i fællesskabet. Hvor Storbritannien har været en problematisk og krævende partner, vil skotterne efter alt at dømme blive en mere aktiv medspiller i hjertet af Europa. Den skotske førsteminister Alex Salmond har i de seneste år gjort sin nationa- lisme mere stueren ved at koble den til et større europæisk projekt, og Scottish National Party har et klart ønske om, at Skotland søger om medlemsskab af EU. Alex Salmonds nationale projekt i højlandet ekskluderer ikke Europa, men giver 8
9 mere Europa i ligningen. I realiteten er han gået så vidt som til at betragte David Camerons planlagte folkeafstemning om britisk EU- medlemsskab som en trussel mod Skotlands plads i Europa, og han har sagt, at man bedst sikrer Skotlands plads i EU ved at blive en selvstændig stat. Kan Skotland blive et fuldgyldigt medlem af EU, og hvordan skal det ske? Den skotske regering argumenterer med, at Skotland allerede qua sit medlemsskab af Storbritannien er medlem og har europæiske medlemsrettigheder og derfor ikke skal søge om optagelse. Den britiske regering mener, at Skotland som et nyt land skal søge om EU- medlemsskab, men det kan være en langvarig proces, hvor deres skæbne ligger i hænderne på alle de 28 EU- lande. Skotland ønsker derfor at forhandle om medlemsskab indefra EU, og ikke som et nyt land, der søger ind udefra. Skotterne skal acceptere EU s samlede love og domme, dets acquis communautaire, men det er de klar til. Skotterne har i fire årtier været medlem af EU, de har allerede EU-borgerrettigheder, og Skotland ønsker at blive fuldgyldigt medlem af EU. 7 I den forbindelse må Skotland være klar til fuldt og helt at acceptere det overnationale samarbejde inden for retlige og indre anliggender. I EU-kredsen har flere lande allerede udtrykt skepsis over for, at Storbritannien har brugt deres tilvalgsordning til at lave en opt-out på 100 forskellige retlige EU-initiativer. De vil næppe sige ja til at give Skotland en sådan tilvalgsordning med tilbagevirkende kraft. Skotland vil dog muligvis kunne få en særlig protokol vedrørende Schengen, da Storbritannien er undtaget fra dette grænsesamarbejde. 8 Det vil være lettere for alle parter end at skulle sikre kontrollen med endnu en grænse. Fast speed i EU s interesse Mange vil sikkert hævde, at det er en udfordring til stabiliteten og den politiske status quo, hvis Skotland siger definitivt farvel til det multinationale britiske unionsfællesskab. Og der er ingen tvivl om, at det skotske selvstændighedsprojekt rummer en række store politiske og økonomiske risici. Men de er ikke større, end at de må kunne løses. Inden for rammerne af EU bør det ikke fremmanes som en katastrofe, hvis Skotland ender med at blive en selvstændig stat. Der findes et civiliseret og veludviklet samarbejde inden for EU, der er i stand til at håndtere den slags situationer. Der er ingen grund til unødig politisering. Det er vigtigt at håndtere udfordringen professionelt, seriøst og på et sagligt grundlag. 7 Dave Taylor, Scotland and the EU - the polling evidence, News Net Scotland, 16. feb European Policy Centre, Fabian Zuleeg, Scotland and the EU,
10 Den afgående formand for Europa- Kommissionen José Manuel Barroso har på et tidspunkt hævdet, at det vil blive "ekstremt svært" for en skotsk stat at få medlemsskab af EU. Han har henvist til, at Spanien bl.a. har modsat sig Kosovos optagelse i EU. Her er dog tale om en helt anderledes situation, og Skotland kan hverken sammenlignes med Kosovo eller de selvstyrende regioner i Spanien. Skotland har accepteret, at man kun kan blive uafhængig efter en fredelig folkeafstemning, hvor spillereglerne er godkendt af den siddende regering. Denne nuance er vigtig, for den sikrer legitimiteten. Inden skotterne kan blive medlem af EU, skal de også have en fredelig bodeling og skilsmissepagt med Storbritannien. Sker det til alles tilfredsstillelse, er der bedre mulighed for at gennemføre en hurtig indslusning af Skotland som medlem af EU. Selv Spanien der er udfordret af nationalister og separatister i Catalonien og Baskerlandet kan ikke se formelle problemer i processen. Den spanske udenrigsminister, José Manuel Garcia- Margallo, har sagt, at Spanien ikke har indvendinger mod skotsk medlemsskab, så længe de konstitutionelle spilleregler i Storbritannien respekteres. 9 Siden Berlinmurens fald har EU været i stand til at optage en stribe nye medlemslande og binde nye nationale statsdannelser ind i en samlet europæisk arkitektur. De 28 EU- lande må have interesse i at få et uafhængigt Skotland med i EU, for alt tegner til, at det vil blive en meget uproblematisk partner, som vil være langt mere proaktiv end Storbritannien selv har været det. På papiret vil Skotland med sine 5,3 millioner indbyggere stå til at få lige så stor stemmevægt i Ministerrådet og lige så mandater ved næste Europa- Parlamentsvalg som Danmark. Spørgsmålet er bare, om Storbritannien så skal give afkald på nogle af sine mandater og sin stemmevægt? Her vil den britiske regering arbejde for at få samme vægt som Italien, selv om Storbritannien vil have færre indbyggere. Set ud fra en europæisk synsvinkel vil det også være vigtigt at sikre Skotland en hurtig optagelse i EU, så landet også er medlemsland inden en eventuel britisk folkeafstemning om EU- medlemsskabet i Det vil være en krævende opgave, men den er ikke umulig. Et forbillede her kunne være optagelse af de østtyske länder efter Tysklands genforening i 1990, hvor der blev udvist stor politisk fleksibilitet fra alle parter. 9 John Palmer, Barroso's remarks on Scottish independence are as ludicrous as his record in office, The Guardian, 17. februar
11 Forskel på nationalismerne I Europa er der en vis bekymring for, at Skotlands selvstændighed kan udløse en politisk kædereaktion, hvor nationalister fra Catalonien og Baskerlandet til Flandern og Lombardiet vil presse ekstra på for deres sag. Det er en reel risiko. Men presset vil eksistere, uanset om skotterne ender med at stemme ja eller nej den 18. september. Øget selvstyre i Skotland kan også over tid føre til et endnu større folkeligt pres for selvstændighed, og det er en udvikling, man f.eks. har set i bl.a. Catalonien og Baskerlandet, der allerede har et udvidet selvstyre. Næste test er allerede sat i november, hvor catalanerne vil holde i folkeafstem- ning om deres selvstændighed. Den afstemning følger dog ikke spillereglerne i Spaniens demokratiske forfatning og kan ikke påkalde sig samme retlige legitimitet som den skotske, der blev afholdt efter gensidig overenskomst mellem den britiske og den skotske regering. EU må insistere på, at de demokratiske spilleregler og mindretalsbeskyttelsen respekteres. Nye grænsedragninger må ikke ske via trusler, separatisme med tvang eller militære overgreb, men kun gennem fælles overenskomst og en retsmæssig demokratisk proces. Disse principper bør EU stå fast på. Derfor bør EU-landene også stille sig solidarisk med den spanske regering, der allerede på forhånd har sagt, at man ikke vil acceptere resultatet af den catalanske folkeafstemning. Der er klare forskelle mellem den skotske fremgangsmåde, der sker inden for rammerne af en aftale med den britiske regering, og så den catalanske separatisme, der nægter at respektere spillereglerne i det spanske demokrati. Det mulige sideoffer Ender den skotske folkeafstemning med et ja, kan det måske også få konsekven- ser for David Camerons plan om at afholde in- out- afstemning om Storbritanniens EU- medlemsskab efter det næste britiske parlamentsvalg. Tidsplanen er ikke endelig fastlagt, men det ventes at blive udgangen af 2017, forudsat at de konservative har et flertal i parlamentet. Hele David Camerons kalkule med at løse de politiske konflikter via folkeafstemninger vil dog blive sat til diskussion. Risikoen for et nej til EU vil være betydelig, hvis de generelt mere pro-europæiske skotter er trådt ud af Storbritannien inden da. Tør den britiske regering hvad enten den er ledet af toryerne eller af Labour holde endnu en folkeafstemning, hvis man har tabt den skotske? 11
12 De konservative er splittet internt, og det britiske uafhængighedsparti UKIP, der står stærkt i det sydøstlige England, vil presse hårdt på for at få en afstemning. UKIP s stigende folkelige opbakning i forbindelse med valget til Europa- Parlamentet understreger, at det kan blive svært for de statsbærende store partier at håndtere en sådan folkeafstemning. Den økonomiske krise i Europa og i Storbritannien har ført til en radikalisering i befolkningen, der har udløst stigende politisk turbulens, og det er blevet sværere for de store etablerede partier at mobilisere deres egne vælgere. En del taler således for, at både de konservative og Labour vil forsøge at udskyde spørgsmålet. Den britiske EU- folkeafstemning kan meget vel blive et af de store sideofre, hvis unionisterne taber i Skotland den 18. september. 12
Nyhedsbrev. UK Update
Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereBRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL
NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereIt s the final countdown.
It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke
Læs mereDANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU
NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereJA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN
14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6
Læs mereDANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED
ITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED Kontakt: Analytiker, ph.d., Rebecca Wolffberg +45 33 13 07 30 rew@thinkeuropa.dk RESUME Når italienerne d. 4. december skal tage stilling til en reform af deres forfatning,
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereHVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?
NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD
BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder
Læs mereDET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL
DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå
Læs mereSaxoInvestor: Brexit wake me up before you go
SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go 14. juni 2016 Næsten dødt løb mellem REMAIN og LEAVE gør den engelske EUafstemning til en uforudsigelig affære. Markederne frygter LEAVE, men det reelle problem
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereArbejdsspørgsmål til Brexit
Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereDanmark og UK. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter
BREXIT OG DANMARK Danmark og UK Politiske og militære allierede gennem årtier i NATO, EU etc. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter Danmarks 4.
Læs mereDANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET
BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereBrexit kan koste op mod 13.000 danske job
Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab eller ej. Vælger briterne at forlade EU, vil det naturligvis få konsekvenser for Storbritannien, men resten af EU
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereEuropaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereUSA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld
Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning
ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange
Læs mereAnalyse 24. marts 2014
24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,
Læs mereFLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE
BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenterne EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 19. juni 2017 Kontaktperson: Julia Ballaschk
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereTRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereUdeblev det politiske opbrud i Storbritannien?
Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien? Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien? / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 177, 09.2015,
Læs mereRETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING
BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereAftale om Danmark i Europol
Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereBrexit-drama kan bryde ud i lys lue i september
Brexit-drama kan bryde ud i lys lue i september Risikoen for et kaotisk no-deal Brexit er stor og stigende, men det er stadig ikke vores hovedscenarie. Vi tror, at parlamentet vil gøre alt for at undgå
Læs mereBRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME 10.000 BRITER I DANMARK
BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME 10.000 BRITER I DANMARK Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30595587 mkr@thinkeuropa.dk Researcher, Sarah Vormsby +45 21865630 sav@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereHvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste
Makrokommentar 19. februar 213 Relaterede publikationer Investering Skæbnevalg i Parlamentsvalget i den 24.-25. februar kan få stor betydning på de finansielle markeder. Får den nuværende premierminister
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års
Læs mereKære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.
Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereHer er den største risiko lige nu
Han styrer investeringer for 300 mia kr: Her er den største risiko lige nu Fredrik Skoglund har netop overtaget jobbet som investeringsdirektør og har fået til opgave at få 300 mia. kr. til at vokse. Lige
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. april 2013 Britisk undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og UK
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereJA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM
NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereNYHEDSBREV OM BREXIT. Per Vestergaard Pedersen & Lone Wandahl Mouyal HVAD ER BREXIT?
NYHEDSBREV OM BREXIT Per Vestergaard Pedersen & Lone Wandahl Mouyal Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse af den europæiske union egentlig for
Læs mereFolkets hær. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, , p
Folkets hær Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, 05.2015, p. 83-87. Uploaded to Research@CBS: December 2016 VALG I UK: UKIP
Læs mereHvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business
Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske
Læs mereBig Picture 2. kvartal 2016 WEB
Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mere