SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND"

Transkript

1 NOTAT SKOTLAND KAN BLIVE DET 29. EU-LAND Kontakt: Direktør, Bjarke Møller RESUME Hvad sker der, hvis skotterne ved folkeafstemningen den 18. september siger ja til at danne et selvstændigt Skotland uafhængigt af Storbritannien? Hvad bliver konsekvenserne for EU, og kan Skotland blive det 29. medlemsland af unionen og overhale andre ansøgerlande? Der er mange åbne spørgsmål, der venter på at blive besvaret, hvis skotterne stemmer ja til uafhængighed. Men de seneste meningsmålinger viser, at der nu er nærmest dødt løb mellem ja- og nej- sigere. I flere målinger har unionisterne, der forsøger at bevare Skotland som en del af Storbritannien, et forspring på få procentpoint, men for nylig vakte en meningsmåling fra YouGov opsigt, fordi 51 pct. angiveligt er klar til at sige ja til skotsk selvstændighed. De britiske unionister har sat alt ind på, at de i slutspurten frem til folkeafstemnin- gen kan overbevise de mange tvivlere og tavse vælgere om, at det fortsat er i deres og Skotlands bedste interesse at være i Storbritannien. Og flere store finansinstitu- tioner truer med at rykke teltpælene op og flytte til England i tilfælde af et ja. Der er udsigt til nogen økonomisk uro, hvis det bliver et ja. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad udfaldet af folkeafstemningen ender med. Uanset hvad bør EU- landene allerede nu overveje, hvordan de vil håndtere situationen, hvis et flertal af skotterne går planken ud og løsriver Skotland fra Storbritannien. I dette brief kommer Tænketanken EUROPA med nogle vurderinger af udfordringen, og af hvad EU- landene kan gøre. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Uanset udfaldet af den skotske folkeafstemning den 18. september er status quo ikke mulig: Et ja fører til skotsk selvstændighed, mens et nej vil føre til udvidet skotsk selvstyre inden for rammerne af Storbritannien. Ender det med et skotsk ja, vil det skabe politisk turbulens og ændringer i resten af Storbritannien. Premierminister David Cameron kan få svært ved at bevare sin post, men de Konservative kan uden Skotland få lettere ved at genvinde regeringsmagten. Et skotsk ja vil udløse økonomisk uro med kursfald for pundet og højere risikopræmie for britiske statsobligationer. Samtidig vil skotterne blive sat på en hård prøve, fordi flere store finansvirksomheder truer med at forlade Skotland. Den skotske folkeafstemning kan få konsekvenser for den kommende britiske folkeafstemning om EU, som David Cameron har talt om at afhol- de efter næste parlamentsvalg. Uden skotterne får EU- tilhængerne svære- re ved at vinde en britisk alt- eller- intet- afstemning. Det kan føre til, at en britisk afstemning udskydes. Et selvstændigt Skotland bør kunne optages som det 29. EU- medlemsland, umiddelbart efter at den skotske regering og den britiske regering er nået til enighed om bodelingen. Forudsætningen er, at skot- terne vil acceptere EU s samlede lovramme uden forbehold. Skotsk løsrivelse vil selvstændighedspresset til at vokse blandt nationali- ster i Catalonien, Baskerlandet, Flandern, Lombardiet og andre regioner, der drømmer om at få selvstændige stater. EU bør dog insistere på at alle skal overholde de forfatningsmæssige spilleregler. Et reduceret Storbritannien uden skotterne får færre muskler i EU og bliver mindre end Italien målt på befolkningstal, men briterne vil kæmpe for at bevare deres stemmevægt i Ministerrådet og deres mandater i Eu- ropa- Parlamentet. Skotland bør med sine 5,3 millioner indbyggere kunne få lige så stor stemmevægt i Ministerrådet og lige så mandater ved næste Europa- Parlamentsvalg som Danmark. 2

3 Storbritannien vil blive alvorligt svækket og kan tabe stemmevægt i EU, hvis det ender med, at skotterne siger ja til selvstændighed ved folkeafstemningen den 18. September. Længe har det virket som en næsten usandsynlig udgang, men her en nylig meningsmåling foretaget af YouGov viser, at 51 pct. af skotterne nu siger ja. De britiske unionister anført af premierminister David Cameron har intensiveret kampagnen for at undgå at skotterne river sig løs, og selv om nej- siden har lidt flere stemmer i de fleste meningsmålinger, er der nu dømt dødt løb. Meget står på spil. Skotlands løsrivelse kan få meget store konsekvenser ikke alene for briternes rolle i europæisk politik, men også for briternes selvopfattelse som en af Europas store magter. Det 307 år gamle unionsbånd vil være brudt, Storbritannien vil ikke længere være så stor, men tværtimod stå tilbage som et reduceret UK. Selv om briterne stadig har Commonwealth- fælleskabet, og selv om Storbritan- nien stadig vil sidde i FN s Sikkerhedsråd, i G8 og fortsat være en af de store atommagter i NATO, så ændrer det ikke, at Skotlands farvel vil blive opfattet som endnu en brik i den lange historie om det gamle britiske imperiums tilbagetog. Omverdenen vil se på Storbritannien med andre briller som England med to miniputter i Wales og Nordirland som ledsagere. Storbritannien vil være en tredjedel mindre målt på territorium og en tiendedel mindre målt på indbygger- tal. Det er et åbent spørgsmål, om et mindre Storbritannien uden Skotland kan bevare landets relative stemmevægt i Ministerrådet og dets nuværende mandatantal i Europa- Parlamentet. Der kan opstå et pres for at justere for det nye og lavere befolkningstal. Hvor Storbritannien før var større end Italien målt på befolkningstal, vil det uden 5,3 millioner skotter være mindre end Italien, og dermed rent befolkningsmæssigt rykke ned som EU s fjerdestørste stat. Økonomisk vil det også have konsekvenser. Det britiske pund vil formodentlig blive svækket, og der vil opstå betydelig økonomisk uro, bl.a. fordi det er usikkert, hvordan Nordsøolien, skatteindtægterne og gældsposterne fordeles i den kommende bodeling. Øget usikkerhed vil også slå ud som et større rentespænd til eurozonen. Samtidig vil Skotland blive hårdt ramt, da en stribe store finansinstitutioner anført af Royal Bank of Scotland truer med at flytte til England i tilfælde af et ja. Det er endnu usikkert, om et flertal af skotterne tør begive sig ud på en usikker færd som en selvstændig stat. Men hvis det bliver et ja, kan det føre til, at de politiske spændinger øges internt i Storbritannien. Kan den konservative britiske premiermini- 3

4 ster, David Cameron, overleve som regeringsleder, hvis det ender med et nederlag ved folkeafstemningen? Det tvivler mange iagttagere på. Cameron godkendte i sin tid afholdelsen af folkeafstemningen, fordi han troede, at han kunne vinde den og definitivt begrave de skotske selvstændighedsfølelser. Et nederlag vil bringe ham under pres internt i partiet. 1 Paradoksalt nok kan det konservative parti alligevel få lettere ved at vinde det næste britiske valg, hvis de socialdemokratisk sindede skotter ikke længere har stemmeret. Disse nye politiske realiteter kan også betyde, at Labour- lederen Ed Milliband ender på tabersiden. I Underhuset er der i øjeblikket en solid blok på 41 Labour- medlemmer, der er valgt i Skotland, mens de konservative kun fik ét mandat ud af de i alt 59 skotske mandater. Der er derfor bekymring i Labours bagland over, om man kan genvinde magten i Westminster uden Skotland. 2 I begge partier vil selvransagelsen sikkert tage til i styrke. Samtidig øges presset på unionisterne for at demonstrere et lederskab, der kan samle de tilbageværen- de om et fælles projekt. Afhængigt af udfaldet i Skotland, kan selvstændigheds- trangen hos nationalister i Wales og Nordirland få ny næring. De vil under alle omstændigheder føle sig mere klemte i Underhuset, hvor et skotsk exit bringer andelen af engelske repræsentanter op på 92 pct. af alle mandater. Kampen om Storbritanniens skæbne Unionisterne har indledt en intens slutspurt for at få et folkeligt nej, der kan bevare Skotland i Storbritannien. Meget står på spil. Unionisterne advarer skotterne imod, hvor galt det kan gå for deres økonomi, for deres sikkerhed uden britisk atomparaply og for deres muligheder for at få et EU- medlemsskab. Ikke mindst på det økonomiske område står meget på spil. En stribe af Skotlands største finansinstitutioner såsom Royal Bank of Scotland, Lloyds Banking Group og Standard Life har meddelt, at de vil flytte hovedkontoret fra Skotland til England i tilfælde af et ja. Samtidig lokkes skotterne med muligheden for at få udvidet selvstyre inden for rammerne af Storbritannien. Det er en mere positiv fortælling. Den understreger, at uanset udfaldet af folkeafstemningen, så er status quo ikke en mulighed. Også et nej vil føre til politiske forandringer i retning af øget selvstyre. Spørgsmålet er, om der er 1 James Cusick, Rebel MPs plot instant revolt against Cameron, if Yes campaign win, The Independent, 4. sept Andrew Grice, Scottish independence: What happens if Scotland votes yes at the referendum?, The Independent, 8. sept

5 tid nok til at overbevise de skotske vælgere om det? Vil de synes, at det er tilstrækkelig med lidt mere selvstyre, eller vil de sige, at det er for lidt og for sent? Finansminister George Osborne har lovet skotterne flere rettigheder til selv at udskrive og opkræve skatter samt øget magt over indretningen af velfærdsstaten. Også Labour-lederen Ed Milliband bakker op om udvidet selvstyre til skotterne. I dag kan det skotske parlament allerede bestemme over sundhed, uddannelse og boligpolitik, men det har ikke bidraget til at lægge en dæmper på nationalisterne. Tværtimod har de krævet mere. Det er et mønster, man også har oplevet i Spanien, hvor øget selvstyre til både catalanere og baskere i stedet for sikre politisk moderation har fremkaldt en endnu mere radikal selvstændighedstrang blandt nationalisterne. Det er langt fra sikkert, at de britiske unionister kan nå at overbevise et flertal af skotterne om, at endnu mere selvstyre er løsningen og ikke bare en mellemstati- on før fuld selvstændighed. Derfor må både de store britiske partier og de andre EU- lande i gang med at seriøst at overveje, hvordan de vil håndtere et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 18. september. Dette udfald kan nemlig få store konsekvenser for både Storbritannien og for EU. Den svære økonomiske deal Bliver det et ja, vil det være en kæmpe sejr for lederen af det skotske nationalist- parti, Scottich National Party (SNP), den skotske førsteminister, Alex Salmond. Med et ja i ryggen vil han få mulighed for at virkeliggøre sine ambitioner om at skabe et uafhængigt og socialdemokratisk Skotland, der samtidig vil søge om at blive optaget i EU. Den skotske regering ønsker at gøre den 24. marts 2016 til uafhængighedsdagen, hvor Skotland får sin egen forfatning og overgår til den nye status som en selvstændig stat. 3 Skotland har på papiret et solidt udgangspunkt og fremstår som et lille velstående land med 5,3 millioner indbyggere, der har rige oliereserver i Nordsøen og kan trække på mange dygtige forskere, kreative og konkurrence- dygtige virksomheder med et stærkt nationalt brand. Men der er en række politiske, økonomiske og juridiske forhindringer, der skal overvindes først i forhandlingerne om bodelingen mellem Storbritannien og Skotland. Et af de helt store spørgsmål er, hvordan de nye grænser i Nordsøen trækkes. Briterne sælger næppe deres interesser billigt, men de største oliefelter ligger så 3 Scotland's Future: from the Referendum to Independence and a Written Constitution, Den skotske regering,

6 langt mod nord, at Skotland ud fra geografiske overvejelser vil kunne ende med omkring 90 pct. af de anslåede oliereserver. 4 De årlige olieindtægter kan udgøre op imod 20 pct. af de årlige skatteindtægter i et selvstændigt Skotland, blev det vurderet ved en eksperthøring i det britiske parlament, og det gør landet meget sårbart over for prissvingninger på oliemarkedet. Norge, der har oprettet en statslig oliefond til at sikre de langsigtede investeringer til gavn for norsk økonomi, kan blive et forbillede her. Et andet centralt spørgsmål er, hvor stor del af den britiske statsgæld skotterne skal overtage. Opdeles den på basis af befolkningsandel, vil skotterne overtage 8,4 pct. af den britiske statsgæld. Skotlands nettogæld vil anslået komme til at udgøre omkring 60 pct. af BNP, men da skotterne formodentlig også skal overtage en andel af den britiske stats fremtidige betalingsforpligtelser, herunder til pensioner, kan skotterne få en svær økonomisk start. Opgøres disse forpligtelse også ud fra befolkningsandelen, kan Skotlands samlede gæld meget vel nå op på 120 pct. af BNP 5. Og da den nye stat ikke endnu har opbygget en troværdighed og en stærk track record på det international kapitalmarked, vil skotterne komme til at betale en højere rente end briterne. Det tager tid at få en stærk kreditværdighed, som f.eks. Danmarks, og selv om Skotland har store oliereserver i Nordsøen, skal de også først til at opbygge velfungerende institutioner, et effektivt skattevæsen og i praksis demonstrere, at de formår at føre en ansvarlig og stram finanspolitik. Indtil Skotland vinder tillid hertil på finansmarkederne, koster det ekstra. En udfordring for skotterne er også, at deres forventede udgifter til velfærd er væsentlig højere end deres forventede skatteindtægter, da de generelt har lagt et højere velfærdsniveau end England. Det kan sætte dem under pres for at hæve skatterne. Flere af de store skotske virksomheder, bl.a. pensions- og forsikringsselskabet Standard Life, har truet med at flytte deres hovedkontor til London, hvis skotterne siger ja den 18. september. 6 Og den finansielle gigant Royal Bank of Scotland (RBS), der er 81 pct. ejet af den britiske stat, og hvis balance er ti gange større end det skotske bruttonationalprodukt, vil også følge efter. Dermed kan tusindvis af arbejdspladser og vigtige skatteindtægter gå tabt. I tilfældet med RBS vil der være en risiko for Skotland i begge scenarier. Flytter RBS til London mistes arbejdspladser, men bliver de, udgør det også en enorm risiko. Banken, 4 Economic Affairs Committee - Second Report: Economic Implications for the United Kingdom of Scottish Independence, Economic Affairs Committee - Second Report: Economic Implications for the United Kingdom of Scottish Independence,

7 der var ved at gå ned under finanskrisen i 2008 og blev reddet af den britiske stat, fordi den var too- big- to- fail, vil i skotsk sammenhæng reelt være too- big- to- save. Man bør her ihærdigt arbejde på at gøre Skotland til et fuldgyldigt medlem af EU, bl.a. så de store systemiske banker som RBS kan komme med ind under den europæiske bankunion og den nye europæiske afviklingsmekanisme. Skotland vil skulle etablere et nyt nationalt finanstilsyn for at leve op til EU- reglerne. Møntunion eller ej? I forhandlingerne med den britiske regering skal skotterne også tage stilling til, hvilken møntenhed de ønsker at bruge. Det bliver et af det allersværeste spørgsmål, der skal besvares. Skotland kan oprette deres egen møntenhed med egen nationalbank, men der er en række omkostninger forbundet hermed, og det tager tid at opbygge den nødvendige troværdighed omkring den nye valuta. Det stiller ikke mindst store krav til finanspolitikken i de første år, hvor landet kan blive ramt af betydelig økonomisk uro. Alternativt kan skotterne vælge at bruge det britiske pund, præcis som latinamerikanske bruger dollaren, dvs. en dollariseringsmodel - eller lad os kalde det for en sterlingisering. Det er derimod tvivlsomt, at den britiske regering vil acceptere en møntunion med skotterne, fordi der er en række politiske og forvaltningsmæssige problemer knyttet til den model, herunder at Bank of England i givet fald vil være underlagt både den britiske og den skotske regering, og have skotterne som en lille mindretalsaktionær. Den tjekkisk-slovakiske møntunion brød også hurtigt sammen, og det er svært at håndtere spekulationspres, der kan opstå efter skilsmissen mellem de to lande. Sterlingiseringen vil være nemmere at implementere, men skotterne vil ikke længere have indflydelse på beslutningerne i Bank of England og i House of Parliament der kan påvirke pundkursen og dermed Skotlands konkurrenceevne. Så det indebærer også en politisk-økonomisk risiko. Og risikoen for, at der opstår et bankrun vil være større, da man ikke har Bank of England som lender of last resort, hvorfor bankerne tvinges til at have en større egenkapital. Så længe en så stor del af landets eksport går til resten af Storbritannien, er det nok mest oplagt at holde fast i pundet. Men det trækker ned, at man ikke har sin egen nationalbank til at føre en pengepolitik, der svarer til behovene i skotsk økonomi. Hvis Skotland ønsker at blive medlem af Den Økonomiske Monetære Union, vil det kræve, at de kan leve op til ØMU-kriterierne om prisstabilitet og finanspolitisk 7

8 disciplin. Men Skotland skal også først have etableret egen nationalbank og egen møntfod, hvor de i mindst to år formår at holde valutakursen indenfor ERM-II samarbejdet. Det vil tage tid, før Skotland kan blive klar til det, men søger skotterne om EU-medlemskab, vil de blive stillet over for et krav om, at de på sigt skal blive klar til fuld deltagelse i ØMU en. Det taler for, at landet på sigt skal have etableret egen valuta og centralbank. Eventuelt efter en kortere årrække med sterlingisering. Skotland kan ikke tvinges til at indføre euroen, da man som Sverige kan undlade at leve op til optagelseskriterierne, eller fordi man i overgangsperioden kan få svært ved at leve op til dem. Men på sigt vil det utvivlsomt være i skotsk interesse at overgå til euroen og søge om fuldt medlemskab af ØMUén for dermed blive forankret i hjertet af det europæiske samarbejde. Forsvarspolitikken kan blive en af de helt store knaster i forhandlingerne, da det skotske nationalistparti og den skotske regering vil gøre landet atomfrit. De ønsker bl.a., at briterne fjerner de fire ubåde med Trident- atommissiler fra dybtvandshavnen i Faslane nord for Glasgow. Men manglen på alternative havne og dyre omkostninger til at anlægge andre havne kan i værste fald tvinge briterne til at afvikle deres Trident- missilprogram, hvilket vil skabe store friktioner ift. resten af partnerne i NATO s forsvarsalliance. Derfor vil den britiske regering have en strategisk interesse i at finde en deal med Skotland. Det kan give skotterne en ekstra trumf i de svære forhandlinger om den økonomiske bodeling, der udestår. Europa gør en forskel Hvor Storbritannien siden sin indtræden i Fællesmarkedet i 1973 har været et nølende og modstræbende EU-land, ventes skotterne at vælge en anden og mere proaktiv linje. Bortset fra varm støtte til det indre marked og øst-udvidelsen har den britiske regering gentagne gange lagt hindringer i vejen for mere union i Europa, krævet undtagelser fra ØMU en og Schengen-samarbejdet eller anvendt flere opt-out-fribilletter på det retlige samarbejde. Skotland ventes at blive et langt mere pro-europæisk medlemsland, når det først er blevet optaget i fællesskabet. Hvor Storbritannien har været en problematisk og krævende partner, vil skotterne efter alt at dømme blive en mere aktiv medspiller i hjertet af Europa. Den skotske førsteminister Alex Salmond har i de seneste år gjort sin nationa- lisme mere stueren ved at koble den til et større europæisk projekt, og Scottish National Party har et klart ønske om, at Skotland søger om medlemsskab af EU. Alex Salmonds nationale projekt i højlandet ekskluderer ikke Europa, men giver 8

9 mere Europa i ligningen. I realiteten er han gået så vidt som til at betragte David Camerons planlagte folkeafstemning om britisk EU- medlemsskab som en trussel mod Skotlands plads i Europa, og han har sagt, at man bedst sikrer Skotlands plads i EU ved at blive en selvstændig stat. Kan Skotland blive et fuldgyldigt medlem af EU, og hvordan skal det ske? Den skotske regering argumenterer med, at Skotland allerede qua sit medlemsskab af Storbritannien er medlem og har europæiske medlemsrettigheder og derfor ikke skal søge om optagelse. Den britiske regering mener, at Skotland som et nyt land skal søge om EU- medlemsskab, men det kan være en langvarig proces, hvor deres skæbne ligger i hænderne på alle de 28 EU- lande. Skotland ønsker derfor at forhandle om medlemsskab indefra EU, og ikke som et nyt land, der søger ind udefra. Skotterne skal acceptere EU s samlede love og domme, dets acquis communautaire, men det er de klar til. Skotterne har i fire årtier været medlem af EU, de har allerede EU-borgerrettigheder, og Skotland ønsker at blive fuldgyldigt medlem af EU. 7 I den forbindelse må Skotland være klar til fuldt og helt at acceptere det overnationale samarbejde inden for retlige og indre anliggender. I EU-kredsen har flere lande allerede udtrykt skepsis over for, at Storbritannien har brugt deres tilvalgsordning til at lave en opt-out på 100 forskellige retlige EU-initiativer. De vil næppe sige ja til at give Skotland en sådan tilvalgsordning med tilbagevirkende kraft. Skotland vil dog muligvis kunne få en særlig protokol vedrørende Schengen, da Storbritannien er undtaget fra dette grænsesamarbejde. 8 Det vil være lettere for alle parter end at skulle sikre kontrollen med endnu en grænse. Fast speed i EU s interesse Mange vil sikkert hævde, at det er en udfordring til stabiliteten og den politiske status quo, hvis Skotland siger definitivt farvel til det multinationale britiske unionsfællesskab. Og der er ingen tvivl om, at det skotske selvstændighedsprojekt rummer en række store politiske og økonomiske risici. Men de er ikke større, end at de må kunne løses. Inden for rammerne af EU bør det ikke fremmanes som en katastrofe, hvis Skotland ender med at blive en selvstændig stat. Der findes et civiliseret og veludviklet samarbejde inden for EU, der er i stand til at håndtere den slags situationer. Der er ingen grund til unødig politisering. Det er vigtigt at håndtere udfordringen professionelt, seriøst og på et sagligt grundlag. 7 Dave Taylor, Scotland and the EU - the polling evidence, News Net Scotland, 16. feb European Policy Centre, Fabian Zuleeg, Scotland and the EU,

10 Den afgående formand for Europa- Kommissionen José Manuel Barroso har på et tidspunkt hævdet, at det vil blive "ekstremt svært" for en skotsk stat at få medlemsskab af EU. Han har henvist til, at Spanien bl.a. har modsat sig Kosovos optagelse i EU. Her er dog tale om en helt anderledes situation, og Skotland kan hverken sammenlignes med Kosovo eller de selvstyrende regioner i Spanien. Skotland har accepteret, at man kun kan blive uafhængig efter en fredelig folkeafstemning, hvor spillereglerne er godkendt af den siddende regering. Denne nuance er vigtig, for den sikrer legitimiteten. Inden skotterne kan blive medlem af EU, skal de også have en fredelig bodeling og skilsmissepagt med Storbritannien. Sker det til alles tilfredsstillelse, er der bedre mulighed for at gennemføre en hurtig indslusning af Skotland som medlem af EU. Selv Spanien der er udfordret af nationalister og separatister i Catalonien og Baskerlandet kan ikke se formelle problemer i processen. Den spanske udenrigsminister, José Manuel Garcia- Margallo, har sagt, at Spanien ikke har indvendinger mod skotsk medlemsskab, så længe de konstitutionelle spilleregler i Storbritannien respekteres. 9 Siden Berlinmurens fald har EU været i stand til at optage en stribe nye medlemslande og binde nye nationale statsdannelser ind i en samlet europæisk arkitektur. De 28 EU- lande må have interesse i at få et uafhængigt Skotland med i EU, for alt tegner til, at det vil blive en meget uproblematisk partner, som vil være langt mere proaktiv end Storbritannien selv har været det. På papiret vil Skotland med sine 5,3 millioner indbyggere stå til at få lige så stor stemmevægt i Ministerrådet og lige så mandater ved næste Europa- Parlamentsvalg som Danmark. Spørgsmålet er bare, om Storbritannien så skal give afkald på nogle af sine mandater og sin stemmevægt? Her vil den britiske regering arbejde for at få samme vægt som Italien, selv om Storbritannien vil have færre indbyggere. Set ud fra en europæisk synsvinkel vil det også være vigtigt at sikre Skotland en hurtig optagelse i EU, så landet også er medlemsland inden en eventuel britisk folkeafstemning om EU- medlemsskabet i Det vil være en krævende opgave, men den er ikke umulig. Et forbillede her kunne være optagelse af de østtyske länder efter Tysklands genforening i 1990, hvor der blev udvist stor politisk fleksibilitet fra alle parter. 9 John Palmer, Barroso's remarks on Scottish independence are as ludicrous as his record in office, The Guardian, 17. februar

11 Forskel på nationalismerne I Europa er der en vis bekymring for, at Skotlands selvstændighed kan udløse en politisk kædereaktion, hvor nationalister fra Catalonien og Baskerlandet til Flandern og Lombardiet vil presse ekstra på for deres sag. Det er en reel risiko. Men presset vil eksistere, uanset om skotterne ender med at stemme ja eller nej den 18. september. Øget selvstyre i Skotland kan også over tid føre til et endnu større folkeligt pres for selvstændighed, og det er en udvikling, man f.eks. har set i bl.a. Catalonien og Baskerlandet, der allerede har et udvidet selvstyre. Næste test er allerede sat i november, hvor catalanerne vil holde i folkeafstem- ning om deres selvstændighed. Den afstemning følger dog ikke spillereglerne i Spaniens demokratiske forfatning og kan ikke påkalde sig samme retlige legitimitet som den skotske, der blev afholdt efter gensidig overenskomst mellem den britiske og den skotske regering. EU må insistere på, at de demokratiske spilleregler og mindretalsbeskyttelsen respekteres. Nye grænsedragninger må ikke ske via trusler, separatisme med tvang eller militære overgreb, men kun gennem fælles overenskomst og en retsmæssig demokratisk proces. Disse principper bør EU stå fast på. Derfor bør EU-landene også stille sig solidarisk med den spanske regering, der allerede på forhånd har sagt, at man ikke vil acceptere resultatet af den catalanske folkeafstemning. Der er klare forskelle mellem den skotske fremgangsmåde, der sker inden for rammerne af en aftale med den britiske regering, og så den catalanske separatisme, der nægter at respektere spillereglerne i det spanske demokrati. Det mulige sideoffer Ender den skotske folkeafstemning med et ja, kan det måske også få konsekven- ser for David Camerons plan om at afholde in- out- afstemning om Storbritanniens EU- medlemsskab efter det næste britiske parlamentsvalg. Tidsplanen er ikke endelig fastlagt, men det ventes at blive udgangen af 2017, forudsat at de konservative har et flertal i parlamentet. Hele David Camerons kalkule med at løse de politiske konflikter via folkeafstemninger vil dog blive sat til diskussion. Risikoen for et nej til EU vil være betydelig, hvis de generelt mere pro-europæiske skotter er trådt ud af Storbritannien inden da. Tør den britiske regering hvad enten den er ledet af toryerne eller af Labour holde endnu en folkeafstemning, hvis man har tabt den skotske? 11

12 De konservative er splittet internt, og det britiske uafhængighedsparti UKIP, der står stærkt i det sydøstlige England, vil presse hårdt på for at få en afstemning. UKIP s stigende folkelige opbakning i forbindelse med valget til Europa- Parlamentet understreger, at det kan blive svært for de statsbærende store partier at håndtere en sådan folkeafstemning. Den økonomiske krise i Europa og i Storbritannien har ført til en radikalisering i befolkningen, der har udløst stigende politisk turbulens, og det er blevet sværere for de store etablerede partier at mobilisere deres egne vælgere. En del taler således for, at både de konservative og Labour vil forsøge at udskyde spørgsmålet. Den britiske EU- folkeafstemning kan meget vel blive et af de store sideofre, hvis unionisterne taber i Skotland den 18. september. 12

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

ITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED

ITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED ITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED Kontakt: Analytiker, ph.d., Rebecca Wolffberg +45 33 13 07 30 rew@thinkeuropa.dk RESUME Når italienerne d. 4. december skal tage stilling til en reform af deres forfatning,

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go

SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go 14. juni 2016 Næsten dødt løb mellem REMAIN og LEAVE gør den engelske EUafstemning til en uforudsigelig affære. Markederne frygter LEAVE, men det reelle problem

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab eller ej. Vælger briterne at forlade EU, vil det naturligvis få konsekvenser for Storbritannien, men resten af EU

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME 10.000 BRITER I DANMARK

BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME 10.000 BRITER I DANMARK BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME 10.000 BRITER I DANMARK Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30595587 mkr@thinkeuropa.dk Researcher, Sarah Vormsby +45 21865630 sav@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Fem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste

Fem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste Makrokommentar 19. februar 213 Relaterede publikationer Investering Skæbnevalg i Parlamentsvalget i den 24.-25. februar kan få stor betydning på de finansielle markeder. Får den nuværende premierminister

Læs mere

Folkets hær. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, , p

Folkets hær. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, , p Folkets hær Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, 05.2015, p. 83-87. Uploaded to Research@CBS: December 2016 VALG I UK: UKIP

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. april 2013 Britisk undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og UK

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Fremtidens finansielle regulering

Fremtidens finansielle regulering Fremtidens finansielle regulering Den finansielle udvikling fra 1980 til i dag Siden 1980 erne er den finansielle sektor blevet stadig mere liberaliseret og dereguleret. Dereguleringen har været drevet

Læs mere

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde?

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Alltingsrepresentant Kolbrún Halldórsdóttir: Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Den debat som vi nå ser foran os stiller påtrængende spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt Til Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent E EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 27. august 2014 De økonomiske konsekvenser af at UK

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

MAYS BREXIT UNDER PRES AF BRITISK PARLAMENT

MAYS BREXIT UNDER PRES AF BRITISK PARLAMENT MAYS BREXIT UNDER PRES AF BRITISK PARLAMENT Kontakt: Seniorforsker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Theresa Mays regering er af den britiske landsret blevet pålagt

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere