BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME BRITER I DANMARK

Transkript

1 BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME BRITER I DANMARK Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen mkr@thinkeuropa.dk Researcher, Sarah Vormsby sav@thinkeuropa.dk RESUME Debatten om Storbritanniens fremtid i EU kredser om immigration og særligt de godt 2,3 millioner borgere fra andre EU-lande, der er bosat i Storbritannien. Interesse for de omkring 1,3 millioner briter, der bor i et andet EU-land, har været meget mindre. Af disse bor ca briter i Danmark. Men hvilke konsekvenser vil et evt. Brexit få for briter i Danmark og EU samt danskere i Storbritannien? Man kan forestille sig tre scenarier for den fri bevægelighed af personer mellem Storbritannien og EU ved et Brexit: 1) status quo (en norsk model), 2) en særaftale mellem EU og Storbritannien eller 3) ingen aftale. Hvis Storbritannien bevarer sit medlemskab af det europæiske økonomiske område (EØS), opretholdes status quo (scenarie 1). Træder Storbritannien ud af EØS, vil EU/Danmark og Storbritannien skulle forhandle en særlig aftale på plads, der også forholder sig til, hvad man gør med EU-borgere i Storbritannien og briter i EU (scenarie 2). Såfremt man ikke kan nå til enighed om, hvad der skal ske med briter bosiddende i EU og danske/eu-borgere i Storbritannien, er det nuværende regler, der gælder (scenarie 3). Scenarie 3 vil have de største konsekvenser for briter i Danmark, danskere i Storbritannien og briter i andre EU-lande. Det danske retsforbehold betyder nemlig, at Danmark ikke falder ind under EU s immigrationsregler for tredjelandsborgere. Derfor vil det være danske immigrationsregler, der gælder for briter med mindre andet aftales. Tænketanken EUROPA 2016 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Et Brexit stiller danskere i Storbritannien og briter i Danmark og EU i en usikker situation. Uden en særaftale kan danske immigrationsregler komme til at gælde for briter. Danske immigrationsregler vil gøre det svært for lavindkomst-briter at blive i Danmark på grund af kravene på den danske positivliste og beløbsordning. Briter i EU vil blive underlagt strengere opholdskrav og familiesammenføringsregler. Danske borgeres mulighed for at komme til Storbritannien for at arbejde kan forringes. Uden en britisk jobkontrakt for højtkvalificeret arbejde bliver det næsten umuligt at få opholdstilladelse i Storbritannien ved et Brexit, med mindre der laves en særaftale. Danskere, der bor og arbejder i Storbritannien, vil efter et Brexit blive anset som tredjelandsborgere, og vil skulle søge om opholdstilladelse via de britiske immigrationsregler. En særlig aftale mellem EU/Danmark og Storbritannien vil være en redningskrans for danskere i Storbritannien og briter i Danmark særligt for de danskere der på nuværende tidspunkt bor i Storbritannien. 2

3 Man kan forestille sig tre scenarier for den fri bevægelighed af personer mellem Storbritannien og EU ved et britisk exit fra EU: status quo (dvs. en norsk model), en særaftale mellem EU og Storbritannien eller ingen aftale. 1 I det første scenarie vil Storbritannien bevare sit medlemskab af det europæiske Økonomiske Område (EØS) og få den samme EU-tilknytning som Norge, Island og Liechtenstein har med adgang til det indre marked og dets fire friheder (den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital). En sådan model betyder, at EU s eksisterende regler for den fri bevægelighed af personer vil blive ved med at gælde. Briter i EU og EU-borgere i Storbritannien vil ikke opleve ændringer i deres situation. Politisk set er den norske model dog ikke en særlig realistisk model. Britiske EUmodstandere baserer i høj grad deres EU-kritik på ønsket om at genvinde national suverænitet, kontrollere immigrationen og undgå at betale til EU s budget. EØS-modellen giver ikke mulighed for at kontrollere nogen af disse dele. Norges nationale suverænitet er på mange måder en illusion. Godt nok har landet formel suverænitet, men reelt er det degraderet til et download - demokrati, hvor det blot kopierer EU s lovgivning ind i norsk ret uden at have indflydelse på lovgivningen. 2 Det er derfor yderst tvivlsomt, om en norsk model vil kunne tilfredsstille kritiske EU-røster i Storbritannien. Det andet og mest realistiske scenarie er, at EU og Storbritannien forhandler en særlig aftale på plads, der sætter en bremse for den fri bevægelighed af personer med særlige regler for EU borgere i Storbritannien og briter i EU. Man kan f.eks. forestille sig, at danskere og andre EU-borgere, der allerede bor og/eller arbejder i Storbritannien, vil kunne blive i landet, men med begrænsninger for adgangen til sociale velfærdsydelser og med eventuel brugerbetaling på sundhedsydelser. Ingen ved dog på nuværende tidspunkt, hvordan en sådan aftale vil se ud. Det tredje scenarie er, at EU og Storbritannien ikke bliver enige om, hvad der skal ske med briter bosiddende i EU og EU-borgere i Storbritannien. Modsat det foregående scenarie ved vi, hvordan et sådant scenarie vil se ud. Det vil nemlig bygge på EU s immigrationslovgivning og nationale immigrationsregler. 1 What happens to British expatriates if the UK leaves the EU?, Steve Peers, EU Law Analysis, 9 May 2014 ( 2 Se også notatet: En uattraktiv norsk model, Tænketanken EUROPA, juni 2016 ( 3

4 Storbritannien har med sin tilvalgsordning på det EU s retslige område fravalgt en stor del af EU s immigrationslovgivning. Ironisk nok vil Storbritannien selv blive underlagt disse regler, hvis EU og Storbritannien ikke finder en løsning på briter allerede bosat i EU og EU-borgere i Storbritannien. Fordi Danmark har et retsforbehold, gælder EU s immigrationsregler ikke i Danmark. Det betyder, at danske immigrationsregler i det tredje scenarie vil gælde for briter i Danmark, mens britiske immigrationsregler vil gælde for danskere og EU-borgere i Storbritannien, og EU-regler vil gælde for briter i resten af EU. I resten af notatet zoomer vi ind på det tredje scenarie, og nærmere bestemt hvad de tre forskellige regelsæt indeholder. Scenarie 1: EU-regler for briter De briter, der har opholdt sig i et andet EU-land i mere end fem år i en sammenhængende periode, vil under EU s immigrationsregler kunne ansøge om permanent opholdstilladelse. Det kræver dog, at de lever op til en række betingelser, såsom evnen til at kunne tale sproget i det land, de opholder sig i, en stabil indkomst og en sundhedsforsikring. En permanent opholdstilladelse vil dog ikke give briter de samme rettigheder som EU-borgere. For eksempel vil en brite med permanent opholdstilladelse i EU være underlagt EU s familiesammenføringsregler. Briter, der har boet i mindre end fem år i et EU-land, vil ikke kunne ansøge om permanent opholdstilladelse. Her afhænger deres mulighed for at blive i landet af deres faglige kvalifikationer. Højtkvalificerede personer vil kunne ansøge om et Blue Card eller søge om at blive udstationeret til en EU-afdeling af den virksomhed, som de måtte være tilknyttet. Briter med lavere kvalifikationer eller selvstændige vil være underlagt medlemslandenes egne immigrationsregler, med mindre de er sæsonarbejdere. Britiske sæsonarbejder kan ansøge om begrænset ophold i EU. Briter der endnu ikke bor i et andet EU-land, men som ønsker at arbejde eller bosætte sig i et EUland, vil være underlagt mulige EU-kvoter for arbejdskraft fra tredjelande. Ifølge EU s regler om tilbagesendelse vil britiske borgere, som ikke længere har ret til at opholde sig i et EU-land, blive udvist. Det kan betyde, at de bliver tilbageholdt i seks måneder eller mere, hvis der er problemer forbundet med at få dem udvist. Hvis en brite opholder sig ulovligt i et andet EU-land, vil personer der har assisteret dem i deres ulovlige ophold blive retsforfulgt. Ulovligt ophold i 4

5 et EU-land resulterer i indrejseforbud i op til fem år samt en registrering af deres navn i Schengens Informationssystem. Briter der bor i Storbritannien, men ønsker at rejse til et EU-land, vil ikke længere kunne krydse den britiske grænse ved blot at vise deres pas og billet. Godt nok er Storbritannien ikke med i Schengen, men med deres nuværende EUmedlemskab er de en del af EU s regler for den frie bevægelighed af personer. Det betyder, at briter i dag undgår at skulle besvare en lang liste af spørgsmål om deres rejse, når de krydser grænsen. Ved et Brexit vil det dog ophøre, og de vil blive underlagt de samme regler som andre tredjelandsborgere. Scenarie 2: Danske regler for briter i Danmark Selvom Danmark ikke er briternes foretrukne land at tage til for at arbejde og studere, var der alligevel britiske lønmodtagere i Danmark i 2015 og 296 britiske studerende indskrevet på en dansk uddannelse. 3 På grund af EU s regler om arbejdskraftens fri bevægelig har ingen af disse briter skullet ansøge om dansk opholdstilladelse. Det kan dog ændre sig, hvis briterne forlader EU. Hvis der ikke laves en bilateral aftale mellem EU/Danmark og Storbritannien, der tager stilling til, hvad der skal ske med EU borgere i Storbritannien og briter i EU (scenarie 2), vil danske immigrationsregler gælde for briter i Danmark (scenarie 3). I Danmark er der forskellige ordninger for tredjelandsborgere, der ønsker at arbejde i Danmark. Tredjelandsborgere kan søge om permanent dansk opholdstilladelse, hvis de har opholdt sig i fire eller seks år i Danmark. Alle disse ordninger vil fremadrettet være gældende for briterne ved et Brexit. Tabel 1 giver en oversigt over danske ordningerne og deres krav. Tabel 1. Krav for opholdstilladelse i Danmark Ordninger for arbejde, studie og ophold Krav Permanent opholdstilladelse efter 6 år - Man skal være fyldt 18 år - Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 6 år - Man må ikke have begået visse typer af kriminalitet - Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige - Man må ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller 3 Se jobindsats.dk for en opgørelse. 5

6 Permanent opholdstilladelse efter 4 år Positivlisten Beløbsordningen Etableringskortet Kilde: nyidanmark.dk integrationsloven inden for de sidste 3 år - Man skal have accepteret en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund - Man skal have bestået Dansk 2 - Man skal have været fuldtidsbeskæftiget eller drevet selvstændig virksomhed i mindst 2 år og 6 mdr. de sidste 3 år - Man skal fortsat være i arbejde på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse i sagen Udover kravene for permanent opholdstilladelse efter 6 år, skal man opfylde to ud af følgende krav: - Man skal have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab i Danmark - Man skal have været fuldtidsbeskæftiget eller drevet selvstændig virksomhed i mindst 4 år de sidste 4 år og 6 mdr. - Man skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt kr. (2016-niveau) de sidste 2 år - Man skal have bestået Dansk 3 - Fremvise jobkontrakt eller jobtilbud - Jobbet skal fremgå på positivlisten - Løn og ansættelsesvilkår skal overholde danske regler - Minimumsløn på kr. om året - Fremvise jobkontrakt eller jobtilbud - Løn og ansættelsesvilkår skal overholde danske regler - Skal have afsluttet en dansk kandidatgrad eller ph.d.-grad - Skal søge om etableringskort senest 6 mdr. efter endt uddannelse - Skal kunne være selvforsørgende det første år efter endt uddannelse 4 - Man må under sit ophold i Danmark ikke modtage dimittenddagpenge eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik Briter, der allerede arbejder i Danmark, kan søge om en arbejdstilladelse gennem enten Positivlisten eller Beløbsordningen. Den eneste forskel på de to ordninger er, hvorvidt det er typen af job eller lønindkomsten, der afgør om der gives opholdstilladelse. 4 Man skal kunne dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikkeforsørgere under 30 år. 6

7 Begge ordninger sigter mod højtkvalificeret arbejdskraft. Jobs på Positivlisten tæller stillinger inden for ingeniørarbejde, medicinalarbejde, sundhed og pleje, undervisning, it og andet akademisk arbejde. 5 Beløbsordningen kræver en årlig indkomst på minimum kroner, hvilket typisk karakteriserer stillinger i brancher rettet mod højtkvalificeret arbejdskraft. Briter, der allerede arbejder i Danmark, skal derfor enten være ansat inden for en af Positivlistens oplistede brancher eller tjene en årsløn på kroner eller mere. For en lavt uddannet brite i lavindkomstgruppen er mulighederne for at få en opholdstilladelse i Danmark begrænset. Ud af de briter, der var beskæftigede i Danmark i 2015, var størstedelen beskæftiget inden for industri, handel, hotel- og restaurationsbranchen og undervisning. 6 Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, hvor mange af de briter der kvalificerer dig til opholdstillade gennem Positivlisten eller Beløbsordningen. De må dog forlade Danmark, hvis de ikke overholder danske krav. Briter, der har opholdt sig i Danmark i sammenhængende fire eller seks år, kan ansøge om permanent opholdstilladelse. Imidlertid har der været en tendens i Danmark til at reglerne for permanent opholdstilladelse strammes. Reglerne blev senest skærpet i januar i år, hvor kravene til længden af foreløbigt ophold i Danmark, sprogkundskaber, indkomst og medborgerskab blev øget. 7 Kravene for udenlandske studerende med en dansk kandidat eller ph.d. er lavere. Her stilles der intet krav til lønforhold eller branche. Færdigudannede studerende skal blot kunne være selvforsørgende det første år. De lavere krav til udenlandske studerende med en dansk uddannelse skyldes Regeringens ønske om at fastholde studerende i Danmark. 8 Briter, der ikke opfylder danske krav for arbejds- og opholdstilladelser i Danmark, står dårligt. Hvis Storbritannien melder sig ud af EU, vil de ved den officielle britiske udtrædelse af EU skulle forlade Danmark. Det eneste de kan håbe på er, at der i findes en politisk aftale, der skaber særlige regler for briter i Danmark. 5 Se nyidanmark.dk for en fuldkommen liste over stillinger på Positivlisten. 6 Se jobindsats.dk for en oversigt. 7 Nye regler for permanent opholdstilladelse, Advokatkompagniet, 26. januar 2016 ( 8 Regeringen vil have flere udenlandske studerende til at blive og arbejde i Danmark, Berlingske, 26. oktober 2015 ( 7

8 Scenarie 3: Britiske regler for EU-borgere og danskere På samme måde som i Danmark kan man forestille sig, at Storbritannien vælger at lave en særlig overgangsordning for EU-borgere, der allerede befinder sig i Storbritannien. Gør de imidlertid ikke det, er danskere og EU-borgere underlagt britisk immigrationslovgivning. Dem der allerede opfylder kravene for permanent ophold, kan ansøge om permanent opholdstilladelse eller vælge at blive flyttet over på et mere usikkert tidsubegrænset ophold. 9 Skal man søge om permanent eller tidsubegrænset ophold uden på forhånd at opfylde kravene, er det svært at få ophold i Storbritannien. Møder man ikke kravene for permanent ophold, når Storbritannien formelt træder ud af EU, vil man blive udvist. Får man derimod en permanent opholdstilladelse i Storbritannien, følger der dog vanskeligheder med at få sin danske familie til landet. Erfaringen viser, at det er meget svært at få en ældre forælder eller et andet afhængigt familiemedlem til Storbritannien. Uden en aftale mellem Storbritannien og Danmark/EU vil både danskere og andre EU-borgere, som ønsker at komme til Storbritannien for at arbejde, skulle søge om et arbejdsvisum som tredjelandsborgere. Muligheden for at komme til Storbritannien for at arbejde uden allerede at have en jobkontrakt for højtkvalificeret arbejde er næsten umulig efter de nye britiske immigrationsregler. Ordningen for Udsædvanligt Talent tillader kun arbejdstilladelser om året til folk, som anses som mulige ledere inden for deres felt. 10 De fleste udstedte arbejdstilladelser kræver, at man har en jobkontrakt på ansøgningstidspunktet, en sponsor og et årligt lønniveau på minimum pund (svarende til danske kroner). 11 Samtidig får man ekstra point, hvis man har en jobkontrakt inden for et område, hvor der er mangel på kvalificerede arbejdere. 9 What would happen to EU nationals living or planning to visit or live in the UK after a UK exit from the EU?, Helena Wray, EU Law Analysis, 17. juli 2014 ( 10 Tier 1 (Exceptional Talent) visa, Storbritanniens Regering, 2016 ( exceptional-talent/overview) 11 What would happen to EU nationals living or planning to visit or live in the UK after a UK exit from the EU?, Helena Wray, EU Law Analysis, 17. juli 2014; Tier 2 (General) visa, Storbritanniens Regering, 2016 ( 8

9 Uden en politisk aftale mellem Danmark og Storbritannien, der sænker visumkravene for danske statsborgere, bliver det svært for de nuværende danskere at blive i Storbritannien. Det samme gælder for de briter, der opholder sig i Danmark. Det er uvist, om den britiske regering er interesseret i at få en aftale med EU og Danmark. I den britiske kampagne for et Brexit har immigration fra EU-lande været et hovedargument for at forlade EU. Det er derfor sandsynligt, at Storbritannien efter et Brexit også forlader EØS, hvilket komplicerer muligheden for at slække visumkravene over for EU-borgere. En politisk aftale vil være en redningskrans Hvis der ikke falder en aftale på plads mellem EU/Danmark og Storbritannien, befinder man sig uden for EU-rettens anvendelsesområde. Det betyder, at det vil være op til de danske politikere at beslutte, om der skal gælde særlige regler for herboende briter. Det er politisk fordelagtigt for Danmark at indgå en bilateral aftale med Storbritannien om lempelige opholdstilladelser mellem de to lande på grund af det større antal danskere bosiddende i Storbritannien sammenlignet med antallet af briter i Danmark Det britiske Center for National Statistik estimerede, at der i 2013 opholdte sig omkring danskere i Storbritannien. 12 Forlader Storbritannien EU, uden at der etableres en aftale, vil alle de danskere blive anset som tredjelandsborgere i Storbritannien. Det er i dansk interesse at få stablet en bilateral aftale på benene i tilfælde af et Brexit, så danskere bosiddende i Storbritannien, ikke blive ramt. 12 Population by Country of Birth and Nationality Center for National Statistik, 2. juli 2015 ( /datasets/populationbycountryofbirthandnationality) 9