JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

Transkript

1 NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå bloks sejr ved folketingsvalget den 18. juni vil debatten om vandrende arbejdstagere og deres adgang til velfærdsydelser igen blusse op. Alt tyder på, at en ny dansk regering vil lægge sig i slipstrømmen af den britiske premierminister David Camerons krav om, at der skal være strammere regler for EU s fri bevægelighed. Danskerne har i årtier set den fri bevægelighed som en af EU s mest positive bedrifter. Men opbakningen er begyndt at vakle. Det viser en meningsmåling, som YouGov foretog for Tænketanken EUROPA i april. Her svarede 30 pct., at de bakker mindre op om fri bevægelighed, fordi den giver EU- borgere, der bor og arbejder i Danmark, ret til at blive behandlet på lige vilkår med danske statsborgere. En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA i juni viser imidlertid, at danskerne er langt mere tilbøjelige til at bakke op om den fri bevægelighed, hvis det gøres klart, at det bidrager til vækst og konkurrenceevne herhjemme. 62 pct. af befolkningen støtter, at EU- borgere kommer hertil for at arbejde, hvis erhvervslivet efterspørger det, og det skaber vækst. 50 pct. er som udgangspunkt enige i princippet om, at hvis man arbejder og betaler skat i Danmark, bør man også have ligelig adgang til danske velfærdsydelser (27 pct. er uenige). Resultatet af meningsmålingen peger på, at hvis dansk erhvervsliv er med til at vise, at EU- borgerne rent faktisk bidrager til vækst og konkurrenceevne herhjem- me, kan danskernes traditionelt høje opbakning til den fri bevægelighed fastholdes. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Knap hver tredje dansker bakker mindre op om EU s fri bevægelighed på grund af reglen om, at EU- borgere, der bor og arbejder i Danmark, skal be- handles på lige vilkår med danske statsborgere. Dermed vakler opbakningen til en af de EU- bedrifter den fri bevægelighed som den danske befolkning gennem tiden har sat størst pris på, og som udgør en grundpille i EU s indre marked. En ny meningsmåling viser imidlertid, at 62 pct. af befolkningen støtter, at EU- borgere kommer hertil for at arbejde, hvis erhvervslivet efterspørger det, og det skaber vækst. Det er en svaghed ved de nuværende EU- regler om vandrende arbejdstagere, at befolkningen ikke har tillid til, at de beskytter imod en udnyttelse af vel- færdssystemet. Danske politikere bør på banen med indspark til, hvordan EU bedre kan imødekomme disse bekymringer om misbrug og utilsigtede kon- sekvenser dog uden at gå på kompromis med den fri bevægelighed, som er vigtig for velfærden, og som et flertal stadig værdsætter. Tænketanken EUROPA opridser i dette notat en række forslag til løsninger og reformer. De inkluderer bedre kontrol med hvem, der vandrer hvorhen i EU, præcisering af hvad der menes med utilsigtede og urimelige konsekvenser af ligestillingsprincippet, bedre kontrol med sociale ydelser og mere effektive sanktionsmuligheder over for bedragere. Man kunne f.eks. sætte tal på, hvor stor en nettostigning i migrationen en kommune rimeligvis må forventes at kunne rumme, uden at komme under pres. Hvis der på forhånd er klare rammer om dette, kan det skabe tillid til, at ens lokalsamfund ikke overses, hvis der opstår et uventet pres. Hvis først der er tillid til, at vilkårene for den fri bevægelighed er fair, vil danskerne traditionelt høje opbakning til dette grundlæggende EU- princip med al sandsynlighed genskabes. 2

3 Danmarks nye blå regering har varslet skærpede toner i debatten om EU s fri bevægelighed. I de kommende måneder kan vi blandt andet vente os fornyet debat om det kontroversielle optjeningsprincip for EU- borgeres adgang til den danske børnecheck. Det blev ellers i 2013 fjernet af den S- ledede regering fordi Europa- Kommissionen mente, at den toårige optjeningsperiode stred mod EU- retten. Det er ikke kun i Danmark, at vandrende arbejdstageres rettigheder vækker debat. David Camerons nylige genvalg som premierminister i Storbritannien betyder, at den fri bevægelighed vil være højt på den europæiske dagsordnen de næste mange måneder. Cameron har lovet briterne en folkeafstemning om fortsat EU- medlemskab, og han lægger op til, at det skal være et reformeret EU, der skal til afstemning. Det indebærer bl.a. begrænsninger for vandrende arbejdstagere, hvilket Cameron gjorde klart på EU- topmødet d Juni Cameron søger at imødekomme britiske bekymringer om et indvandringspres i kølvandet på EU s udvidelser mod øst, der har åbnet arbejdsmarkederne for borgere fra store og relativt fattige lande som Rumænien, Bulgarien og Polen. Cameron har bl.a. refereret direkte til polske migranter i sit krav om begræns- ninger for de vandrende arbejdstagere. 1 Han ventes at stille kontroversielle forslag om netop optjeningsperioder for EU- borgeres adgang til velfærdsydelser og stop for udbetaling af børnepenge til adresser uden for Storbritannien. 2 Det giver panderynker i det meste af Europa. Retten til at tage arbejde overalt i EU uden at blive diskrimineret i forhold til opholdslandets egne borgere ses som en central del af EU s indre marked. I Tyskland og Frankrig er man lodret imod alt, der vil kræve en ændring af EU s traktatgrundlag. Og i lande som Polen er man naturligvis på vagt over for, hvad der kan opfattes som forsøg på at diskriminere bestemte nationaliteters muligheder for at bevæge sig frit i hele EU. For et års tid siden rasede debatten for alvor i Danmark. Det var umiddelbart efter, at Rumænien og Bulgarien havde fået fuld adgang til EU s arbejdsmarked, og en række afgørelser fra EU- domstolen havde pålagt medlemslande at ændre praksis i forhold til udbetalinger af velfærdsydelser til vandrende arbejdstagere. 3 1 Cameron plan to ban European migrants from claiming child benefit, The Telegraph, ( European-migrants-from-claiming-child-benefit.html). 2 Disse emner blev nævnt i en tale af David Cameron den 28. november Se: 3 Sociale ydelser og fri bevægelighed fire bud på vejen frem, Tænketanken EUROPA, 2014 ( 3

4 Det kulminerede i ugerne op til Europa- Parlamentsvalget, hvor et begreb som velfærdsturisme fyldte rigtig meget i debatten. Tænketanken EUROPAs meningsmålinger viste dengang, at omtrent to tredjede- le af danskerne var bekymrede for, at arbejdstagere fra andre EU- lande kom til Danmark, og for at EU- borgerne pressede danske lønninger. Næsten hver anden ønskede ikke, at EU- borgere, der arbejdede og betalte skat i Danmark, skulle have adgang til velfærdsydelser som dagpenge og børnepenge på lige fod med danske statsborgere. 4 En meningsmåling blandt mere end repræsentativt udvalgte danskere i alderen år, som YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA i april, viser, at knapt hver tredje dansker bakker mindre op om den fri bevægelighed i EU på grund af reglen om, at EU- borgere, der bor og arbejder i Danmark, skal behandles på lige vilkår med danske statsborgere. Figur 1. Lige vilkår pirker til dansk skepsis Hvilken betydning har det for din holdning til EU s princip om fri bevægelighed, at EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, skal behandles på lige vilkår med danske statsborgere?, pct. 14 Det gør, at jeg bakker mindre op omkring den fri bevægelighed 30 Det gør, at jeg bakker mere op omkring den fri bevægelighed 35 Det har ingen betydning for min holdning til den fri bevægelighed 21 Ved ikke Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af YouGov, april Ifølge en Megafon-måling for Tænketanken EUROPA i efteråret 2013 er 63 pct. af danskerne bekymrede for, at arbejdstagere fra andre EU-lande kommer til Danmark hver fjerde i meget høj grad. Endnu flere, 7 ud af 10, er bekymrede for, at EU-borgerne presser danske lønninger. Ifølge en YouGov-måling for Tænketanken EUROPA i juli 2014 er 48 pct. af danskerne enige i udsagnet: EUborgere, der arbejder i Danmark bør ikke have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. 38 pct. mener, at EU-borgerne bør have samme adgang til ydelserne, mens 14 pct. er i tvivl. 4

5 Det er opsigtsvækkende. Det viser, at selv om der fortsat er et flertal af danskere, som uanfægtet bakker op omkring den fri bevægelighed, har spørgsmålet om vandrende arbejdstagere potentiale til at påvirke den ellers høje danske EU- opbakning. 5 Sammen med EU s evne til at skabe fred mellem medlemslandene har den fri bevægelighed længe været den EU- bedrift, som flest danskere har sat pris på. 6 Nu er det formentlig det emne, der vækker den største skepsis, fordi der opleves større indvandring og velfærdspres som resultat. Det er nærliggende at gætte på, at det, ligesom i Storbritannien, er en kombinati- on af EU s udvidelser og den økonomiske krise, der gør, at flere danskere i dag tager forbehold over for denne grundpræmis i EU- samarbejdet. Selv om hele 40 pct. af danskerne ifølge vores undersøgelse stadig ser den fri bevægelighed som en af EU s mest positive bedrifter, er det påfaldende, at næsten halvdelen af dem, der ikke gør, begrunder det med, at EU- landene simpelthen er for forskellige til, at den fri bevægelighed kan fungere godt. Figur 2. Danskernes syn på den fri bevægelighed 2A. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Den fri bevægelighed i EU er en af EU s mest positive bedrifter. Pct Helt enig og enig Hverken/eller Helt uenig og uenig Ved ikke 24 5 Tænketanken EUROPA stillede følgende spørgsmål i forbindelse med en YouGov-måling i april 2015: Hvilken betydning har det for din holdning til EU s princip om fri bevægelighed, at EUborgere, der bor og arbejder i Danmark, skal behandles på lige vilkår med danske statsborgere? Hertil svarede 30 pct., at det gjorde, at de bakkede mindre op omkring den fri bevægelighed. 21 pct. svarede, at de bakkede mere op. For 35 pct. havde det ingen betydning, mens 14 pct. var i tvivl. 6 Eurobarometer 82 (efterår 2014) spurgte ind til, hvad folk så som EU s mest positive resultater. Der kunne angives flere svar. To EU-bedrifter resulterede i et absolut flertal af danskere, der så dem som positive: EU s evne til at skabe fred mellem medlemslandene (69 pct.) og den fri bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser i EU (55 pct.). 5

6 2B. Hvilken af følgende grunde er mest afgørende for, at du ikke mener, at den fri bevægelighed i EU er en af EU s mest positive bedrifter? Pct. (base: 538 personer) EU-landene er for forskellige til, at den fri bevægelighed kan fungere godt Jeg oplever ingen fordele ved den fri bevægelighed 46 Der kommer for mange EUborgere til Danmark Den fri bevægelighed medfører for stor konkurrence for Danmark og danskerne Ingen af disse Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af YouGov, juni Fortalere for de nuværende regler om vandrende arbejdstagere svarer igen med økonomiske analyser, der gang på gang viser, at EU- borgerne i Danmark er en fordel for dansk økonomi. Ifølge beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening bidrager den gennemsnitlige indvandrer fra Østeuropa med kr. netto til den danske statskasse hvert år. 7 Men EU- positive politikere vinder næppe stemmer med disse gode argumenter alene. Den danske skepsis over for den fri bevægelighed er nemlig ikke primært baseret på et regnestykke om kroner og ører. Den er baseret på ønsket om at opretholde dansk identitet, danske normer og suverænitet også selv om det vil have økonomiske konsekvenser. Det viser vores undersøgelse med al tydelighed. Vi bad YouGov spørge et repræsentativt udsnit af danskerne, om de økonomiske analyser af EU- borgernes bidrag til dansk økonomi havde betydning, når de tog stilling til spørgsmålet om, hvilke rettigheder EU- borgerne burde have i Danmark. For næsten halvdelen, 46 pct., havde beregningerne kun lille betydning. 8 7 Østeuropæere er en gevinst for statskassen, Agenda (Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev) ( 8 Vores spørgsmålsformulering var som følger: En række økonomiske analyser viser, at EU-borgere i Danmark er en økonomisk fordel for Danmark, da de betaler mere i skat, end de får i velfærdsydelser. Hvor stor betydning har disse analyser for dig, når du tager stilling til EU-borgeres rettigheder i Danmark? 37 pct. svarede, at beregningerne havde stor betydning. 15 pct. satte kryds ved ved ikke. YouGov for Tænketanken EUROPA, juni

7 Sat på spidsen kan EU i mange danskeres øjne godt være en økonomisk gevinst, uden at det fører til opbakning. Omvendt kan EU godt involvere flere omkostnin- ger, uden at det mindsker opbakningen. Men hvis danskerne oplever, at EU går for langt ind over den danske måde at gøre tingene på, udløser det stor skepsis. Det har været et kendetegn ved dansk euroskepsis i årtier, 9 og det er den afvejning, der har sikret nej- siden succes ved de forskellige EU- folkeafstemninger. Overført til sagen om de vandrende arbejdstagere er der formentlig en del danskere, der vil acceptere at være en smule mindre velstille- de, hvis det betyder færre indvandrere. Det er politikernes ansvar at regere ud fra en bredere dagsorden end den, som løsrevne meningsmålinger måtte opfordre til. Samtidig er det sandsynligt, at en stor del af danskernes bekymringer om EU- borgere i Danmark vil kunne mindskes, hvis det fremgik tydeligere i debatten, at vandrende arbejdstagere i dag ikke udgør et stort pres på dansk velfærd. En gennemgang af EU- indvandringen til Danmark, som Tænketanken EUROPA foretog sidste sommer, viser f.eks., at borgere fra EU s ti nye medlemslande ikke er overrepræsenteret ift. at modtage sociale ydelser i Danmark. 10 Vores analyse viste også, at der rent faktisk er en række tiltag, der vil kunne imødegå bekym- ringerne om velfærdsturisme, uden at de går på kompromis med den fri bevægelighed. En af svaghederne ved de nuværende regler om vandrende arbejdstagere er den manglende tillid i befolkningen til, at de beskytter imod en udnyttelse af bl.a. det danske velfærdssystem. Derfor kunne man med fordel præcisere de muligheder, der allerede findes i EU- reglerne, om at undgå utilsigtede og urimelige" konsekvenser af eksempelvis princippet om ligestilling. Man kunne f.eks. sætte tal på, hvor stor en nettostigning i migrationen en kommune rimeligvis må forventes at kunne rumme, uden at komme under pres. Det ville gælde både afsenderkommuner, der risikerer et brain drain, og modtagerkommuner, hvor der f.eks. kan opstå et pres på børnepasningsordningerne. Hvis der på forhånd er klare rammer om dette, kan det skabe tillid til, at ens lokalsamfund ikke overses, hvis der opstår et pres. 9 Se Catharina Sørensen (2007): Euroscepticism. Ph.d.-afhandling, Copenhagen University Press. 10 Tænketanken EUROPA foretog sidste sommer en omfattende analyse vedrørende sociale ydelser og fri bevægelighed, baseret på indspark fra en arbejdsgruppe af forskere og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. I den forbindelse gennemgik vi tallene for hvor mange EU-borgere, der er kommet til Danmark. Se Sociale ydelser og fri bevægelighed, Tænketanken EUROPA, 2014 ( 7

8 Dertil kan man bede Europa- Kommissionen om at føre bedre opsyn med hvem, der vandrer hvorhen i EU. Det vil skabe overblik og sammenligningsgrundlag og give bedre muligheder for at forebygge eventuelle utilsigtede konsekvenser for særligt udsatte lande og regioner. EU s strukturfonde kunne måske indrettes til mere effektivt at afhjælpe sådanne konsekvenser. Der er også rum for at etablere et mere effektivt administrativt samarbejde på tværs af EU- grænserne, der bekæmper misbrug. Det gælder f.eks. kontrol med modtagelsen af sociale ydelser i udlandet. Effektive sanktionsmuligheder over for velfærdsbedragere kan ligeledes bidrage til at skabe en mere udbredt følelse af, at den fri bevægelighed foregår på ordentlige vilkår. Europa- Kommissionen har lagt op til en snarlig revision af den mest centrale forordning på området, nemlig forordning 883/04, der regulerer rammerne for den sociale sikring af vandrende arbejdstagere. Det er derfor nu, at danske politikere skal på banen med prioriteter for, hvordan retten til frit at opholde sig og søge arbejde i EU bedst sikres. Hvis danskerne overbevises om, at EU s regler beskytter medlemslandene mod utilsigtede konsekvenser, og der skabes tillid til, at de vandrende arbejdstagere ikke er en trussel mod det danske velfærdssystem, vil danskernes traditionelt høje opbakning til den fri bevægelighed med al sandsynlighed genskabes. Vores YouGov- målinger peger på, at det gør en forskel for holdningen til de vandrende arbejdstagere, hvis dansk erhvervsliv kan påvise, at EU- borgerne rent faktisk bidrager til væksten og konkurrenceevnen herhjemme. 62 pct. af befolkningen støtter, at EU- borgere kommer til Danmark for at arbejde, hvis erhvervslivet efterspørger det, og det skaber vækst blot 19 pct. er imod. Og 50 pct. er som udgangspunkt enig i princippet om, at hvis man arbejder og betaler skat i Danmark, bør man også have ligelig adgang til danske velfærdsydelser. Her er 27 pct. uenig. 8

9 Figur 3: Erhvervslivets behov får flere danskere til at bakke op 3A: Dansk erhvervsliv ønsker, at flere EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde. De mener, at det har afgørende betydning for dansk vækst og konkurrenceevne. Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Pct Jeg støtter, at EU-borgerne kommer til Danmark for at arbejde, hvis det bidrager til væksten i Danmark. Jeg støtter ikke, at EU-borgerne kommer til Danmark, selv om det kan betyde lidt lavere vækst. Ingen af disse Ved ikke 3B: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? EU-borgere, der arbejder og betaler skat i Danmark bør have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Pct Helt enig og enig Hverken/eller Helt uenig og uenig Ved ikke 18 Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af YouGov, juni Det giver et godt afsæt for fremover at kunne fastholde en høj dansk opbakning til en velfungerende EU- mobilitet. Men det er nødvendigt med større tillid til, at systemet er fair, og derfor kan det bringe noget positivt med sig, at der nu kommer en EU- debat om emnet. Den nye danske regering bør på banen med konstruktive signaler til EU- partnerne om, hvordan den fri bevægelighed og et højt dansk velfærdsniveau kan gå hånd i hånd. Denne analyseserie om danskernes holdning til EU er støttet af Europa- Nævnet. 9