Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Louise Johannsen
|
|
- Cecilie Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat Bilag 1 Afrapportering fra Teknik- og Miljøudvalgets studietur til Tokyo 2016 Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg var fra den 9. maj 2016 til den 17. maj 2016 på studietur i Tokyo. Formålet ed turen var at se og høre nærmere om byens indsats i forhold til klimatilpasning, affaldshåndtering, fremkommelighed og det gode storbyliv, herunder arkitektur, attraktive byrum mv. Studieturen skulle give udvalgsmedlemmerne inspiration til gode løsninger for København, herunder eksempelvis aktuelle planer som metropolvisionen, klimatilpasningsplan, strategi for et grønnere København og arbejdet med at øge fremkommeligheden i København. Afrapporteringen kan med fordel læses sammen med programhæftet for udvalgets studietur, hvor de enkelte møder og besøg er nærmere beskrevet Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Louise Johannsen Deltagerliste Fra Teknik- og Miljøudvalget deltog: Morten Kabell, borgmester (Ø) Jakob Hougaard (A) (deltog i turen fra den maj) Niels Bjerrum (A) (deltog i turen fra den maj) Mette Annelie Rasmussen (B) Jakob Næsager (C) Peter Thiele (F) Lars Berg Dueholm (V) Flemming Steen Munch (V) Fra Teknik- og Miljøforvaltningen deltog: Pernille Andersen, adm. direktør Jakob Møller Nielsen, serviceområdechef Tina Saaby, stadsarkitekt Peter Søndergaard, sekretariatschef Louise Johannsen, udvalgssekretær Besøget i Tokyo Delegationen besøgte Tokyo fra den maj Den 9. maj 2016 blev anvendt til flyrejse til Tokyo. Den 14. og 15. maj var programsat med sitevisits, da der på grund af weekenden var begrænset mulighed for officielle møder og besøg, mens de øvrige dage hovedsageligt var programsat med officielle møder og besøg. Programmet for udvalgets ophold var tilrettelagt i samarbejde med den danske ambassade i Tokyo. Det detaljerede program fremgår af bilag 2. TMF Sekretariat Rådhuset 1 Postboks København V Mobil loujoh@tmf.kk.dk EAN nummer
2 Generel introduktion til byens historie og udvikling Studieturen blev indledt med en introduktion til Tokyo i form af et oplæg fra professor Sayka Fujii, som er professor i byplanlægning. Hendes oplæg Recent urban development and housing in Tokyo gav et godt overordnet billede af Tokyo, og de udfordringer byen arbejder med og står overfor, bl.a. et stærkt stigende antal ældre og et faldende antal unge. Tokyo som by er ligeledes kendetegnet ved, at en stor del af byens ejendomme er bygget før 1961, hvilket betyder, at en stor andel er i dårlig stand bl.a. fordi, kvaliteten af byggerierne ikke er på samme niveau som i Danmark. Dette betyder store udgifter til både renovering og nybyggeri. I forbindelse med OL i Tokyo 2020 bliver nogle af disse ejendomme renoveret, men der både renoveret og bygget nyt. I den forbindelse sker der også en stor udvikling af flere af de kunstige øer, der ligger i Tokyo bugten, som hidtil har været ubebyggede, fx Harumi Pier, hvor den olympiske landsby er under konstruktion. Mødet med Tokyo 2020 Olympic and Paralymbic Bureau (TMG) gav et indblik i, hvilke tanker man gør sig ift. afholdelsen af så stort et arrangement, samt hvad det betyder i et byudviklingsperspektiv. Fx er det tanken, at de nye områder, de udvikles på de kunstige øer, efterfølgende skal anvendes som nye byområder. Der arbejdes altså ikke blot med OL i et kortsigtet perspektiv med fokus på selve arrangementet der arbejdes på, at OL skal give en merværdi. Set ift. København er perspektivet dog alligevel snævert, da overvejelserne hovedsageligt går på, hvordan det nye, der bliver bygget, kan anvendes bagefter, mens perspektiverne omkring, hvordan det hænger sammen med den eksisterende by, og hvordan det skal udvikle hele byen, ikke forekommer nær så præsent. Dette kommer også til udtryk ved, at stort set alt bliver bygget op fra nyt frem for at genbruge allerede eksisterende strukturer. Set i en københavnsk kontekst er det med til at understrege, at hvis ønsket er en sammenhængende by som opleves som én by snarere end flere byer i én så skal denne sammenhæng prioriteres. Det gode storbyliv, herunder arkitektur, attraktive byrum mv. En by for mennesker Et forhold, der gør sig gældende, når man sammenligner Tokyo og København, er, de bagvedliggende præmisser for byudviklingen. Udvikles byen for byen eller for de mennesker, der bor og bruger byen? Busturen fra lufthavnen til hotellet gav flere eksempler på en byudviklingen, der har haft funktionalitet som primært fokus. Fx placeringen af vejbroer inde i byen, hvor hensynet til at optimere transporttiden i bil fra a til b så ud til at være prioriteret på bekostning af de beboere, som havde fået udsigt til broerne få meter fra deres vinduer. I forhold til København er læringen, at det at arbejde med en stærk vision for byen og efterspørge helhedsorienterede løsninger på de problemer og behov, der er, er noget unikt for København. Side 2 af 7
3 Commune som er et midlertidigt byrum, der består af en række food trucks og madstande - er endnu et eksempel på et område, hvor der ikke er tænkt i store helhedsplaner eller generel byplanlægning. I modsætning til nogle af byens andre løsninger, fx de infrastrukturelle broløsninger, var dette område et eksempel på et område for byens borgere og brugere, som fungerede. I en københavnsk kontekst kan det ses som en påmindelse om at fastholde muligheden for fleksibilitet og midlertidighed, og at alt ikke behøver at være planlagt og ens for at fungere. Inspirationen herfra kan indgå i overvejelserne omkring, hvilke regler, der stilles op, og hvorledes anvendelsen af byen rum administreres. Er der fx tomme byggegrunde i København, som i en midlertidig periode kan anvendes kreativt frem for blot at stå tom? I en københavnsk kontekst er en af de ting, der er slående i Tokyo, de få muligheder for ophold i byen. En undtagelse fra dette er dog shoppinggaden Chuo Dori, som delegationen besøgte søndag i forbindelse med et frokostmøde med Ginza Handelsforening. Hver lørdag og søndag eftermiddag afspærres gaden for trafik, og det er muligt at slå sig ned på gaden. Antallet af stole og borde er dog begrænsede, ligesom der ingen mulighed er for udeservering. Dette betyder, at der er færre mennesker, der tager ophold og deraf følgende begrænset renhold. Det er et eksempel på, hvordan man i Tokyo gennem regulering har skabt incitamenter, som har adfærdsmæssige konsekvenser. Manglen på skraldespande i byrummet er et tilsvarende eksempel. Det minimale behov for renhold sammenholdt med København er markant. Boliger i den tætte by Tokyo er kendt for en enorm befolkningstæthed, og mange små grunde med mikroboliger. Altså boliger, hvor husene udfylder næsten hele byggegrunden, og arkitekturen tager direkte form efter grundenes tilsnit. København vokser årligt med godt indbyggere, så set i en københavnsk kontekst var det interessant at få inspiration til, hvordan attraktive og funktionelle boliger kan bygges i en by, hvor pladsen bliver tiltagende mindre. Delegationen besøgte tegnestuen Bow Wow, som netop har specialiseret sig i små boliger, og hvordan de kan indpasses i Tokyos tætte boligkvarterer. Selve tegnestuen var i sig selv et eksempel på samtænkning af forskellige funktioner, idet både tegnestue og privatbolig var kombineret i ét hus. Pladsen var begrænset, men et eksempel på, at det er muligt at bygge småt og charmerende ved at bygge med kvalitet og tænke stedsspecifikt. Samme tanker gjorde sig gældende i Yokohama lejligheden, som var et bofællesskab for unge kunstnere. Selve bebyggelsen bestod af fire små lejligheder på ca. 15 m2, som alle havde bad og toilet samt hver deres lille altan. Lejlighederne blev bundet sammen af et større opholds- og køkkenareal, som de fire lejligheder delte. Besøget gav inspiration til overvejelser omkring muligheden for at tænke boliger på en ny måde, hvor Side 3 af 7
4 der sikres optimal udnyttelse af arealer - ved at gøre dem fælles - og samtidig sikres mulighed for en privat bolig. Den multifunktionelle by I Tokyo arbejdes der ligeledes med multifunktionalitet på en lidt større skala end blot i forhold til boligerne. Shinagawa Season Terrace og Shibaura Chuo Park er et eksempel på dette. Her er der arbejdet med multifunktionalitet, hvor optimal udnyttelse af byens arealer, klimatilpasningsløsninger og rekreative område er tænkt sammen. Shibaura Chuo Park er etableret ovenpå et vandrensningsanlæg og anvendes bl.a. af alle medarbejderne i det tilstødende Shinagawa Season Terrace i forbindelse med pauser og frokost. I kantzonerne er der fx etableret spisesteder, som giver liv, da mange indtager deres frokost ude. Området er et eksempel på, at flere forskellige funktioner er samlet i forskellige niveauer inden for et afgrænset område. I Yokohama besøgte delegationen Doronko Børnehave, som var placeret på øverste etage af et stormagasin. Øverst i byggeriet var der anlagt udearealer, som børnehaven kunne gøre brug af. Børnehaven var endnu et eksempel på, hvordan multifunktionalitet er tænkt ind i anvendelsen af byggerier, samt at udearealer ikke nødvendigvis skal placeres på gadeplan, men også kan tænkes ind i højden. I København findes allerede flere eksempler på, at man har arbejdet med samme tankegang fx i den integrerede institution Damperen i Eskildsgade på Vesterbro og på Skolen i Sydhavnen, hvor der findes legepladser i flere niveauer. En anden mulighed er også i langt højere grad at anvende tagetager til alternative byfarme a la Østergro på Østerbro. Delegationen så endnu et eksempel på multifunktionel anvendelse i Yokohama Passenger Terminal, som udover at være terminal for krydstogtskibe også fungerede som et offentligt byrum. Terminalen er en populær attraktion for både turister og borgere med sin kobling mellem det blå fra havet og det grønne fra byrummet. Her var der igen inspiration til at tænke fx byrum integreret i løsningen af andre funktioner. Den grønne by Måden hvorpå der arbejdes med begrønning af byen, er forskellig fra Tokyo og København. Byen opleves som grøn, og der er grønt på både jordplan, facader og i højden. Desuden bliver der arbejdet en del med begrønning på små arealer. Små pletter bliver brug til grønt, og fx så man flere steder, at en smal stribe langs husmurene var beplantet. Vejtræer er ikke nødvendigvis lige, så sammenlignet med København er der snarere tale om skævt grønt eller naturlig grønt. Tokyo står over for en stigning i gennemsnitstemperaturen. I den forbindelse har Tokyo Metropolitan Government indledt et samarbejde med private bygherrer for at sikre mere grønt både inde og uden på byggerier samt på tagene. Side 4 af 7
5 Et eksempel på arbejdet med begrønning inde og ude på både facader og tag er Pasona Headquarters. Besøget hos Pasona gav en erkendelse af, at man i København kan arbejde endnu mere med at skabe grønt både inde og ude i byggeriet, og at det ikke nødvendigvis kræver store investeringer og ombygninger. Ud over at være med til at skabe en klar identitet og forståelse af ønsket om et grønt miljø, så bidrager det også til et godt indeklima, ligesom det kan med til at skabe en helt anden indbydende stemning i forhold til et mere sterilt kontormiljø. En interessant parameter i forhold til denne form for begrønning er dog energiforbruget til kunstig belysning mv. Klimatilpasning Tokyo har inden for de senere år været udsat for flere jordskred, jordskælv, oversvømmelser og stormfloder. Senest i midten af august 2016, hvor tre tropiske storme ramte byen inden for tre dage med massive ødelæggelser til følge. Tokyo by arbejder derfor bl.a. med at sikre byens kyster mod stormflod. Sammen med professor Miguel Esteban var delegationen på besigtigelse af nogle af de mange diger og barrierer langt Tokyo bugt. Det er tydeligt, at især de ældre barrierer først og fremmest er tænkt som ingeniørprojekter, der ikke har taget meget hensyn til udsigten over bugten. Det betyder dog, at betonbarriererne i dag - udover at sikre byen mod oversvømmelser ved stormflod - fungerer som rekreative områder, hvor barriererne nærmest bruges som reoler for planter og blomster. Der findes dog også mindre og effektive tiltag, som skal mindske omfanget af skader ved stormfloder og oversvømmelser. Fx er der ved trappen ned til flere metrostationer i lavere liggende områder i byen, først et eller flere trin op. Dette er for at undgå, at vandet kan strømme uhindret ned i metrosystemet. Det er en relativ nem og enkel løsning, som dog ikke er så venlig overfor folk, som ikke er glade for trapper. Når Tokyo rammes af tropiske storme, tyfoner mv. iværksættes et stort advarselsapparat. Dette styres af Disaster Prevention Division, som er en del af Tokyo Metropolitan Government. Herfra varetagers planlægning, varsling og monitering af regnmængder, flod- og havstigninger mv. I en københavnsk kontekst var det interessant at høre om, hvordan man udover at arbejde med offentlige foranstaltninger og ansvar også arbejdede med den enkelte borgers ansvar. Det vil sige, at man som borgere selv skal gøre noget både for sin egen og for fællesskabets skyld. Centralt for indsatsen var også kommunikation generelt, løbende og i den konkrete situation, hvilket betyder, at den enkelte borger i højere grad er forberedt, når krisesituationen opstår. Tokyo har også arbejdet med klimatilpasningstiltag i den helt store skala. Tokyo Metropolitan Area Outer Underground Discharge Channel er verdens største vandreservoir, og den enorme vandinfrastruktur under jorden anvendes i regn- og tyfonsæsonen, og skal forhindre byen i at blive oversvømmet af de floder, der løber igennem den. Konstruktionen var i sin tid med til at inspirere København til igangsætningen af klimatilpasningsindsatsen. Løsningen fungerer og løser opgaven med at Side 5 af 7
6 forhindre oversvømmelser af store områder, men hvor man i Tokyo har valgt en underjordisk løsning i stor skala, har man i København valgt at arbejde med vandhåndtering på overfladen, som en del af byudviklingen og som en del af at skabe en rekreativ by. Affaldshåndtering Fredag morgen besøgte delegationen Kawasaki Eco Town. Her fik delegationen indsigt i, hvordan samspillet mellem myndigheder og virksomheder men også forskellige virksomheder i mellem - kan være med til at fremme den cirkulære økonomi. Delegationen blev præsenteret for arbejdet med genanvendelse af skrald til produktion af bl.a. mælkekartoner og toiletpapir. Ift. København gør to ting sig særligt gældende. Dels foregår sortering af affald i hjemmene i langt højere grad end i Danmark det er ikke uvanligt, at affaldssorteres i op til seks forskellige fraktioner og dels er arbejdskraften i Japan billigere, hvilket betyder, at der anvendes betydelige ressourcer til manuel sortering af affald. Besøget viste også, at København er langt fremme ift. genanvendelse. Smart City Torsdag besøgte delegationen Kashiwa-No-Ha Smarat City, som er en ny funktionsblandet bydel, hvor universiteter, virksomheder og borgere er flyttet sammen, og hvor der arbejdes målrettet på at skabe en bæredygtig by, med innovative miljøer og nye industrier. Der var inspiration at hente ift., hvordan man med daglig monitorering og økonomisk afregning på energi kan påvirke incitamentsstrukturer hos borgere, samt hvordan data om energiforbrug kan bidrage til at belyse, hvilke løsninger det giver mening at udvikle. Byen var dog også endnu et eksempel på, at der ikke er bygget en by for mennesker i byrummet, og kun enkelte kantzoner var anvendt til mere publikumsorienterede aktiviteter i form af spisesteder. Kyoto Universitet, som delegationen besøgte om lørdagen, har ligeledes et omfattende arbejde med smart city løsninger. De oplæg delegationen blev præsenteret for, var dog rettet mod sundhedsløsninger, hvilket ikke var relevante i forhold til det område, delegationen har interesse i. Fremkommelighed Japan er berømt for at have et af verdens mest effektive kollektive transportsystemer, og Shinkansen som er en fællesbetegnelse for de japanske højhastighedtog er sammen med Tokyos metrosystem de klareste eksempler på dette. I forbindelse med lørdagens besøg i Kyoto kørte delegationen med Shinkansen. Turen fra Tokyo til Kyoto er ca. 500 km. lang og tilbagelægges på under 2½ time. Toget afgik på minuttallet, hvilket er kendetegnet for den kollektive trafik. Forsinkelser er en sjældenhed. Side 6 af 7
7 Ombygningen af Shibuya Station er ligeledes et eksempel på, at punktlighed i den kollektive transport har højeste prioritet. Delegationen fik præsenteret det omfattende projekt ved et besøg hos Nikken Sekkei LDT, som er en af Japans store arkitekt- og ingeniørvirksomheder og besøgte efterfølgende stationen for at se på det konkrete ombygningsarbejde. Nikken Sekkei LDT er sammen med to af Japans mest kendte arkitektfirmaer SANAA og Kengo Kuma ansvarlig for at udvikle og redesigne den nye Shibuya Station. Projektet omfatter bl.a. en udvikling af den offentlige plads omkring stationen mhp. at gøre det til et nyt kommercielt og kulturelt knudepunkt i Tokyo, men omfatter ligeledes en fuldstændig omlægning af alle metrosporene under stationen, som bl.a. skal sikre et mere effektivt flow mellem de forskellige metrolinjer for stationens godt 2,5 mio. daglige brugere. Et primært fokus under ombygning er at sikre hverdagsfunktionaliteten, hvilket betyder, at ingen spor bliver lukket under ombygningen. I stedet har man etableret nye midlertidige spor. Når projektet er gennemført, er det forventningen, at rejsetiden kan nedsættes med ca. 1,5 minut. Erfaringerne fra projektet er, at det er muligt at gennemføre store ombygninger uden at påføre brugerne væsentlige forsinkelser, men det er en vanskelig opgave, og der er store udgifter forbundet med det. Det samlede budget for projektet er omkring 20 mia. kr. Set i et københavnsk perspektiv er projektet også interessant, idet det offentlige (Tokyo Metropolitan Government) spiller en lille rolle i projektet. Japan er kendt for sin kollektive transport. 5 mio. mennesker pendler dagligt ind til Tokyo fra de omkringliggende byer, ligesom transporten rundt i byen er massiv. Samme billede tegner sig i København, om end i langt mindre skala. Ligesom i København er cykler et vigtigt transportmiddel, men primært til stationerne. Flere steder er der etableret fuldautomatisk underjordisk cykelparkering for på den måde at sikre passage i et begrænset byrum. Delegationen besøgte et af disse cykelparkeringsanlæg ved Kasai Station og hentede her inspiration til en løsning på opbevaring af det store antal cykler, som parkeres ved stationer. Her var der mulighed for at cykle til stationen og i løbet af ganske kort tid (under et minut) få den parkeret under jorden. Den effektive løsning sikrede, at den underjordiske cykelparkering rent faktisk blev anvendt. Der er væsentlige anlægsomkostninger forbundet med en sådan løsning. Side 7 af 7
Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com
KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereJakob Næsager har den 16. august efterspurgt de nominelle tal på udviklingen på parkeringsområdet.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Svar på opfølgende spørgsmål fra Jakob Næsager vedr. nominelle tal på udviklingen på parkeringsområdet til indstillingen Forslag til
Læs mereNotat om kommunens anvendelse af Assistens Kirkegård på baggrund af politikerspørgsmål fra Tommy Petersen (B) den 4. oktober 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Notat om kommunens anvendelse af Assistens Kirkegård på baggrund af politikerspørgsmål fra Tommy Petersen (B) den 4.
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mereRapport fra Teknik- og Miljøudvalgets studietur til Shanghai oktober 2010
Rapport fra Teknik og Miljøudvalgets studietur til Shanghai 2. 30. oktober 200 Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg var fra den 2. oktober 200 til den 30. oktober 200 på studietur i Shanghai i Kina.
Læs mereARCHITECTURE + URBANISM
ARCHITECTURE + URBANISM ATLANTA STRUKTUR BARCELONA STRUKTUR 5 X 5 METER 25 M 2 50 M 2 BOLIG PR PERSON 50 M 2 BOLIG 50 M 2 BOLIG 120 M 2 BYGNINGSFODAFTRYK INSTITUTIONER INDUSTRI ERHVERV OG DETAIL BOLIG
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereBilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning Borgerrepræsentationen vedtog i møde den 11. april 2013 pkt. 29, at TMF og
Læs mereNetværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk
Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereSELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE
SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE / Anders Rody Hansen, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen, København Kommune Elbilnetværksmøde for kommuner tirsdag d. 15. maj 2018 Selvkørende Køretøjer
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereHØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereInfills når byerne trænger til en fyldning
Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt
Læs mereOrientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereSvar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereFAB s studietur 2013 går til.. LONDON
FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -
Læs mereNYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?
NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereKøbenhavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg var fra den 2. januar 2015 til den 11. januar 2015 på studietur i Singapore og Seoul.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat NOTAT 04-03-2015 Sagsnr. 2014-0154742 Dokumentnr. 2014-0154742-12 Afrapportering fra Teknik- og Miljøudvalgets studietur til Singapore og
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereVærdibaseret tilgang. 02 (om os)
Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereCordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7
Cordoza Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7 Indhold Indledning 3 Tillæg til kommuneplanen 3 Idéfasen 3 Indkomne idéer og forslag 4 Resume af indkomne idéer og forslag
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereProjekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereBach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,
Læs mereIndretningsdesign højhus
Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereRapport om KFUs studietur 2011 til Valencia
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 13-05-2011 Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia Sagsnr. 2010-184725 Dokumentnr. 2011-346077 Sagsbehandler Mads Kamp Hansen Kultur-
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereTuristbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,
Læs mereHenvendelse vedrørende dispensation fra tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Niels E. Bjerrum, MB Henvendelse vedrørende dispensation fra tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen. 4. oktober 2017 Sagsnr.
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereBach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 1 Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58,
Læs mereRanders Kommune Teknik- og Miljøudvalget Studietur til Freiburg august Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling
Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Vauban, Freiburg Randers Kommune Teknik- og Miljøudvalget Studietur til Freiburg 24.-27. august 2011 Baggrund og formål med studieturen Randers
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mere(Hedebygadekarréen) Campingpladser - Amager Fælled og Bellahøj Delreperationer af Langebro (delprojekt)
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 11. september 2018 Bilag 2 Indstilling om styring af anlægsmåltal 2019 Dette bilag indeholder to tabeller med de projekter som tidligere
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereTak for jeres henvendelse om fredeliggørelse af Gadelandet og fremrykning af cykelsti i cykelprioriteringsplanen.
From: Borgmesteren TMF Sent: 8. februar 2019 11:40 To: Fællespostkasse Brønshøj-Husum Lokaludvalg; lla@aab.dk Subject: 2019-0017183-1 - Fælles henvendelse fra boligselskabet AAB og Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mere7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast Valby
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereHvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Skabelon til intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Udvalg: Vesterbro Lokaludvalg Kontaktperson: Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaudvalg
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereEKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS
EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereHenvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets
Læs mereBRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereStudietur til Berlin
Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske
Læs mereBY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009
Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed
Læs mereDen 4. januar 2017 udsatte forvaltningen lokaludvalgets svarfrist til efter lokaludvalgets møde de 12. januar Det takker vi for!!.
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen har den 20. december
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereRejse til venskabsbyen Anjo 2018
Rejse til venskabsbyen Anjo 2018 Baggrund I forbindelse med venskabsbysamarbejdet mellem Kolding Kommune og bystyret i Anjo, Japan, er der særlig fokus på udveksling af erfaringer, viden og synspunkter
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereGuide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereOm Business Improvement Districts - BID. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Cecilia Lonning-Skovgaard, MB 20. august 2018 Sagsnr. 2018-0215907 Om Business Improvement Districts - BID Dokumentnr. 2018-0215907
Læs mereUdvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereNotat. Vedr. SMARTE løsninger
Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereCHRISTIAN X S HAVE NYE LYSE LEJEBOLIGER
UDLEJES FOR: CHRISTIAN X S HAVE NYE LYSE LEJEBOLIGER BO TÆT PÅ SKOV, STRAND OG KUN 5 KM FRA AARHUS C CHRISTIAN X S HAVE BESTÅR AF 2-, 3- OG 4-VÆRELSES EKSKLUSIVE LEJEBOLIGER UDLEJNING: BO TIL LEJE KUN
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereBÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst
Læs mereNotat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for NOTAT Bilag 3 Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. 06-12-2010 Sagsnr. 2010-25364
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereStudietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den
Læs mereHVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme).
BILAG 3 HVAD ER BYFORNYELSE? Byfornyelse er overordnet reguleret af Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven) og gennemføres i et samarbejde mellem kommune og stat. Byfornyelsesloven
Læs mereFastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Femøren St.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 6. april 2018 Bilag 5 - Parkeringsnotat Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Femøren St. I det
Læs mere