Fremtidens Nordøst Amager
|
|
- Poul Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5 kan man finde de nedskrevne noter fra selve workshoppen. STYRKER OG SVAGHEDER Nordøst Amagers styrker Mangfoldighed og diversitet: Området er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i brug og arkitektur det er med til at give området en særlig sjæl ( Som at bo i en collage, Industriromantik ) Beliggenhed: Området har en god beliggenhed ift. rekreative arealer (Strandparken og Kløvermarken), kollektiv transport (metro) samt cykelstinet (Amagerbanen) Historie: Bevaringsværdige bygninger og fortid det er med til at give området en særlig sjæl Nordøst Amagers Svagheder Det nye byggeri: For tæt og højt, mangler mangfoldighed og liv i menneskelig skala Økonomi: Økonomi er for styrende for udviklingen af området. Ensidighed: For meget/udtjent industri, for få boliger og begrænsede grønne åndehuller i bebyggelserne Trafik: Manglende løsning på problemstillinger med biltrafik VISION Bæredygtighed Balance Mangfoldighed Nordøst Amager er et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt område med en mangfoldig blanding af grønne åndehuller ny og gammel arkitektur samt en balance mellem forskellige erhverv, forskellige boligformer samt byliv. Nøgleord Mangfoldighed: Blanding af bolig og erhverv samt forskellige typer erhverv (små/store kreative, innovative og etablerede erhverv) og boliger (ejer, lejer, almen, andel, studerende, ældre) Tæthedsprincippet: Blanding af bolig og erhverv, så håndværks- og servicefag bor tæt på deres kunder samfundsøkonomisk og miljømæssigt bæredygtigt Bæredygtighed: Socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt Bibeholde nogle af områdets tidligere fortællinger og vartegn (fx parasitbyggeri) Begrønning: Friarealer i niveau, byhaver og -landbrug, grønne tage, fokus på vand (bringe vandet ind i bydelen) og natur Rekreation: Flere arealer til rekreativ anvendelse (kultur- og fritidsliv samt natur) 1
2 Bedre og alternativ arkitektur: Nye vartegn og parasitbyggeri Øer med særlige kendetegn (fx modeøen) Nærmiljø: Aktive stueetager og kvartermanagement (kommunen skal ud blandt virksomhederne og støtte op om erhvervsudviklingen) Åbne op: Færre hegn og mure HVAD SKAL DER TIL? (Blev ikke fremlagt i plenum) Vilje til at stille krav til bygherrerne (stop kønsløse byggerier) Kommunal dialog med erhvervene Branding af Fashion District Renovering af gader, fjerne hegn, åbne op for vand, bygge nyt gerne højt mellem det gamle, der er bevaringsværdigt, sikre blanding af erhverv, boliger og restauranter Mulighed for at udvikle noget spændende, hvor man stadigvæk bevarer noget af det, der er Lav Østamager til sin egen kommune med en ny definition af beslutningsprocesser og økonomi mikroplanlægning. Større borgerengagement Have politikerne med: Invitere Teknik- og Miljøudvalget, gøre pressen interesseret, skrive artikler. 2
3 NOTER FRA WORKSHOPPEN Styrker og svagheder STYRKER Mangfoldighed (arkitektur) Diversitet: Som at bo i en collage Sjæl (industriromantik) Let adgang til metro Tæt på Strandparken og vandet Adgang til cykelsti Rekreative områder (Strandparken, Kløvermarken) Bevaringsværdige bygninger Fortidens spor (bør bevares fx som parasitbyggeri) Muligt at skabe i eksisterende gammelt byggeri Spændende initiativer og iværksættere, ildsjæle Nærmiljø café/restauranter i det nye Plads til det skæve og diversitet Ombygning/renovering frem for nedrivning SVAGHEDER Nybyggeri: Intet liv i menneskelig skala (hverdagsliv) Udtjent industriområde Nybyggeri (poleret) Manglende diversitet (ikke blanding af bolig/erhverv) Begrænsede grønne områder inde i bebyggelsen Trafikalt kaos (i stedet for at begrænse biltrafik, så find løsninger som fx P-huse ved metrostationer) For tæt byggeri (Fortætning = slum og ghettodannelse) Det nye opfylder ikke det gamles mangfoldighed For meget industri håndværk er velkommen i bydelen) Økonomi (er for styrende for udviklingen af området) Forurening Manglende hovedstrøg Historiske mindesmærker forsvinder Rationaliseret/ubæredygtigt byggeri Total planlægning monobyggeri Mangel på bustransport Mangel på plads imellem (åndehuller) Indhegnede grunde Mangel på publikumstilbud (restauranter mv.) Visioner for fremtidens Nordøst Amager Overordnede pointer: Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig Mangfoldig arkitektur: Nybyggeri side om side med gammelt byggeri historiske vartegn, ombyggede eller renoverede bygninger BaIance i brugen af området: Forskellige former for erhverv side om side med forskellige former for boliger Samlede input: Dynamisk område Blanding af bolig og erhverv Bæredygtigt: Socialt, økonomisk og miljømæssigt Bibeholde nogle af områdets tidligere fortællinger og varteng Nye og gamle vartegn 3
4 Miljøbæredygtighed Ingen fortætning over 110 % *Se under yderligere kommentarer/synspunkter Fortætning på 185 % eller mere *Se under yderligere kommentarer/synspunkter Friarealer i niveau Flere arealer til rekreativ anvendelse Bedre og alternativ arkitektur Små og kreative erhverv Øer med særlige kendetegn (fx modeøen) Nyt med tanke på gammelt Nye og gamle erhverv samt boliger side om side - mangfoldighed Nærmiljø Mangfoldighed af erhverv Tæthedsprincippet Aktive stueetager Fokus på vand og natur bringe vand ind i bydelen fx i form af kanaler Færre hegn og mure Urban farming Åbne op Aktive stueetager Blandede boligtyper Parasitbyggeri Styrke vandelementet Yderligere kommentarer/synspunkter Fortætning og bebyggelsesprocent: Den nuværende bebyggelsesprocent er på 150, så det er en forudsætning for at man overhovedet kan bygge noget at hæve bebyggelsesprocenten. Sådan blev det formuleret på workshoppen. I øvrigt kan det være mere hensigtsmæssigt at bruge begrebet tæt byggeri / bygge tæt i stedet for bygge højt / højt byggeri, da højde og tæthed er to forskellige ting, som man ikke bør blande sammen. To tilgange til bebyggelsesprocent og fortætning: 1) Tættere bygninger: Vi bor i en by og det må gerne afspejle sig i det nye byggeri. Derfor må der gerne bygges højt i det nye. For at kunne sikre nok boliger og grundlag for restauranter er det nødvendigt med mange flere lejligheder i området. Restauranterne kan således leve af virksomhederne om dagen og beboerne om aftenen. For at få nok beboere er det derfor nødvendigt med en højere bebyggelsesprocent, evt. 185 % eller endnu højere 2) Området er kendetegnet med lavt byggeri og vi ønsker ikke der skal bygges for tæt og for højt. Derfor bør bebyggelsesprocenten maks være 110 %. Det vil ødelægge områdets identitet med for højt byggeri. Erhvervsudvikling: 4
5 Tæthedsprincippet: Området kan fungere som forsøgsordning for "tæthedsprincippet", hvor håndværkere og andre servicefag bor tæt på deres kunder for at spare kørselstid (samfundsøkonomisk attraktivt) og mindske CO2 udledning Kommunen ud blandt virksomhederne: I stedet for at have mange ansatte på kontoret i kommunen skal de ud blandt virksomhederne. Nordøst Amager kan blive en forsøgsområde. Et antal medarbejdere får kontor i nogle af de kontorhoteller, der ligger i Nordøst Amager og kommer dermed tættere på de nye små virksomheder og kan fungere som "single point of contact" med kommunen og dermed lette bureaukratibyrden for små nyopstartede virksomheder. 5
Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager
Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest
Læs mereBORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereKlima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef
Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereStudietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs meremiljømæssig bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereOpsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019
Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 - i forbindelse med udviklingsplanen for Rungsted Kyst stationsområde Hørsholm Kommune 1 Introduktion Der blev afholdt borgermøde i Trommen onsdag
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereI 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I
I SIDE 1 I PROGRAM 09.30 10.00 Velkommen v. Almennet og 3B 10.00 10.30 Intro Urban v. 3B 10.30 11.45 Gåtur i området v. 3B 11.45 12.30 Moderne byudvikling v. Københavns Kommune / Stadsark. Tina Saaby 12.30
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereFremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef
Fremtidens almene boligområder Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef MARKEDET PROJEKTER Organisation STABSFUNKTIONER OMRÅDE AARHUS BESTYRELSE DIREKTION FASTE UDVALG OMRÅDE KØBENHAVN BYGHERRE- RÅDGIVNING
Læs merePotentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger
Læs mereøkonomisk bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 3 økonomisk bæredygtighed 23.11.2016 refleksioner over workshop 1 v. Arne Juul, Slagelse Boligselskab Workshop 1: MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LAR /
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereNoget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt.
København 22. december 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. revideret lokalplan for Amagerbanen Syd. Vi har følgende kommentarer til det reviderede lokalplansforslag
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereINDSIGTER FRA BORGERWORKSHOP
INDSIGTER FRA BORGERWORKSHOP 11.02.2016 MOTIVATION FOR AT DELTAGE I WORKSHOP Deltagerne på workshoppen kan inddeles i tre overordnede motivations-grupper: 1. De der ønsker at flytte til Degnejorden Både
Læs mereTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Læs mere9. april Sagsnr Bilag 2, Opsamling af borgermøde. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 9. april 2019 Bilag 2, Opsamling af borgermøde Referat af Workshop om ny biblioteksstruktur på Østerbro i Østerbrohuset
Læs mereT E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER
UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereVi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019
Vi udvikler VEJGAARD sammen Borgermøde om byudvikling, 21. maj 2019 DEBAT 26. april - 29. maj 2019 19:00 Velkomst ved Rådmanden 19:10 Præsentation af temaer til debat 19:20 Oplæg, Samrådets arbejdsgrupper
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereCordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7
Cordoza Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7 Indhold Indledning 3 Tillæg til kommuneplanen 3 Idéfasen 3 Indkomne idéer og forslag 4 Resume af indkomne idéer og forslag
Læs mereUDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mereEnhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre
Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens
Læs mereRegion Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling
Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereI 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I 3B PROJEKTER I URBAN
I SIDE 24 I 3B PROJEKTER I URBAN I SIDE 25 I U2 renovering (Urbanplanen version 2) Projekt - Renovering af facader, tag, boliger, altaner og friarealer. Vision - Løft af de fysiske rammer, således Urbanplanen
Læs mere1. Ordstyrer byder velkommen. De fire forskellige borgermøder gennemgås. Det fjerde er det, der holdes i aften.
BILAG 14 Borgermøde om Ved Amagerbanen Syd Borgere til stede: Ca. 60 Onsdag d. 24.8.2016 Programmet: Kl. 19.00 Ordstyrer Johan Bramsen byder velkommen på vegne af TMF, Lokaludvalget og grundejerne. Kl.
Læs mereKonklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.
Spørgeskemaundersøgelse Ny Østergade Gennemført 12.-18- september 2017 Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgsmål 1-3. Baggrundsfakta: Spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereBilag 1 Områdekort med arealoplysninger
Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde
Læs mereSYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE
SYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE SYDHAVNSKVARTERET Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den mangeårige omdannelse af de bynære havnearealer En tæt og mangfoldig bydel
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereUdkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens
1 2 3 Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg Økonomiforvaltningen Udkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens rammer 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Læs mereReferat af informationsaften om Holmens Kanal
Referat af informationsaften om Holmens Kanal Tirsdag den 19. september kl. 18.45-21.00 i Kuppelsalen, Danske Bank Program for aftenen: Velkomst ved Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg og Kristian
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereHELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE
Notat Lyngby-Taarbæk Kommune HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE 17. november 2016 Projekt nr. 224817 Dokument nr. 1221970545 Version 1 Udarbejdet af MALN Kontrolleret af MST Godkendt af PFK Opsamling på workshop
Læs mereVelkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019
Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret 25. april 2019 Hvis du har spørgsmål: vejlandskvarteret@byoghavn.dk Program Oplæg om udviklingen af Vejlandskvarteret: Planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns
Læs mere04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
Læs mereØkonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014.
Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen har sendt forslag til
Læs mereKommunalbestyrelsens Vision
Kommunalbestyrelsens Vision 2029 www.ballerup.dk FORORD Vision 2029 Ballerup Kommune Vision 2029 er kommunalbestyrelsens vision for, hvordan det skal være at leve, bo og arbejde i Ballerup i 2029. Formålet
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereUdfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014
Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereUngdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune
Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller
Læs meresocial bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 2 social bæredygtighed 26.10.2016 refleksioner over workshop 1 v. Arne Juul, Slagelse Boligselskab Matrixøvelse - miljømæssig bæredygtighed Hvor
Læs merePOLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereAlmen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
Læs merePotentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2
Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?
Læs mereBy- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.
Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereRENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereInfill, Boliger, Tøndergade, København V.
Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt
Læs mereForstaden tænkt og oplevet
Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede
Læs mereFor et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk
For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der
Læs merePlanlægningens dilemmaer
Planlægningens dilemmaer Indlæg fra det danske udvalg Transport i byer Bergen, oktober 2010 www.nvfnorden.org September 2010 Planlægningens dilemmaer Planlæggere står ofte i dilemmaer, hvor forskellige
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Læs mere