byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde CAD-udveksling - status for 2D og 3D geometri og objekter C101 Ver. 2005

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde CAD-udveksling - status for 2D og 3D geometri og objekter C101 Ver Publikation C101 Oktober 2005

2 bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Internet CAD-udveksling - status for 2D og 3D geometri og objekter Projektet: Som opfølgning på bips rapporten 101 Test af CAD udveksling, besluttede bips CAD udvalg at gentage testen. Baggrunden for gentagelsen, er at der i de forløbne år er sket opdateringer og forbedringer af CAD-værktøjerne. Samt et nationalt forstærket fokus på udveksling generelt og udveksling af bygningsmodeller i særdeleshed. Nærværende test blev gennemført, den 9. og 10. marts 2005 i bips regi hos RAMBØLL i Virum. Projektets styregruppe: bips havde udpeget følgende til at planlægge og gennemføre testen: Stig Brinck (projektansvarlig) NIRAS Thomas Lundsgård Rambøll Anne Morell KHR arkitekter AS Anders Louis Kuhn NIRAS Jan Karlshøj Rambøll Følgende softwarehuse har afgivet høringskommentarer: Lasercad:dk Lindab A/S IAI Forum DK Autodesk Bentley Systems Rapportens resultater er endvidere publiceret digitalt på Forside: Som forsøgsobjekt blev der i samtlige CAD-værktøjer udarbejdet en 3D-delmodel. På forsideillustrationen er alle 16 delmodeller samlet i en stor model. Udgiver og distribution: Byggecentrum 2005 Udgivet udgave, 1. oplag ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Jane Bach Laursen, Byggecentrum Udgivet af: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax CAD / 2005

3 Indhold Forord... 5 Resume Baggrund og formål Baggrund Formål Afgrænsning Terminologi Metode CAD-værktøjer, brugere og firmaer Testmetode Udvekslingsformater Ændringer siden sidste test Forbehold ved test og metode Testresultater Test af udveksling af 2D geometri Udveksling af 3D-modeller i DWG/DXF Udveksling af byggeprojekter i DWG formater Udveksling af byggeprojekter i IFC Kollisionskontrol mellem 3D-modeller Konklusioner på det CAD-tekniske perspektiv Et forretningsmæssigt syn på 3D projektering, på modelorienteret projektering og på udveksling Forandringskrav til firmaerne Valg af CAD-værktøjer CAD-brugernes kvalifikationer Vind kvalitet og spar på rettelser ved projektering i 3D Hvorfor skal byggebranchen acceptere lukkede formater? IFC det fremtidige format? Hvad kan bips gøre? CAD /

4 4 CAD / 2005

5 Forord Forord Anvendelse af CAD til mere end produktion af 2D tegninger er ved at bide sig fast i den danske byggebranche. Mange projekter har inden for de sidste år taget fat i såvel 3D- som bygningsmodeller, og resultaterne har været overvejende positive. Når man først får det lært, er det ikke så svært. Men byggeprocesserne er mangfoldige, og antallet af aktører er stort. Derfor er samarbejdet og muligheden for at udveksle informationen helt afgørende for et langvarligt løft for branchen. Den kontinuerlige udvikling af værktøjer og formater, der anvendes i den danske byggebranche gør, at der savnes overblik over CAD-værktøjernes evne til at udveksle CAD-data. Dataudveksling har længe været og er stadig et problem for branchen, og omkring problemstillingen findes der mange meningsdannere, hvis forskellige løsningsforslag oftest krydres med faglige og forretningsmæssige interesser. Dette fører til stor forvirring for både CAD-brugerne og beslutningstagerne. Derfor har bips iværksat en opdatering af den test, der blev udført i Den nye test skulle give et opdateret billede på, hvor gode de mest aktuelle og mest anvendte CAD-værktøjer, i virkeligheden er til indbyrdes at udveksle 2D- og 3D geometri samt byggeobjekter. I denne opdaterede udgave af testen, er der lagt speciel vægt på fremskridt og forbedringer inden for de seneste 2 år. Endvidere er perspektivet for udveksling udvidet fra udelukkende at omhandle CAD-værktøjer, til også at omhandle udveksling til og fra andre projekteringsprogrammer, fx kalkulations- og beregningsværktøjer. Undersøgelsen indeholdte en praktisk test, hvor udpegede superbrugere udførte en række virkelighedsnære udvekslingstests på de udvalgte CAD-værktøjer. Under testene er brugerne blevet supporteret af repræsentanter for softwareleverandørerne. Testene vedrørte alene værktøjernes evne til at udveksle data og -information, og ikke værktøjernes funktonalitet som projekteringsværktøj. Målgruppen for undersøgelsens resultater er primært de ansvarlige for firmaernes CAD/IT strategi, de CAD-projektansvarlige og CAD-brugerne. Men resultaterne henvender sig også til de softwareleverandører, hvis CAD-værktøjer vi dagligt anvender i branchen. CAD /

6 Der deltog følgende firmaer i undersøgelsen: Birch & Krogboe A/S Carl Bro as Turn Tool KHR arkitekter AS Arkitekttegnestuen Virumgård jyro arkitekter og designere COWI A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller NIRAS MT Højgaard a/s NNE A/S Rambøll Følgende softwareleverandører deltog: Lindab Bentley Systems Lasercad:dk Undersøgelsen blev gennemført med et meget højt engagement og med en stor faglig disciplin blandt alle de medvirkende. Resultatet fremgår af denne rapport, hvis indhold er kommenteret af samtlige medvirkende i undersøgelsen. Takket være disse firmaers og softwareleverandørers indsats, har bips nu tilvejebragt et opdateret grundlag for vurdering af de fremtidige fokusområder for bips IT/CAD-udvalg, og ikke mindst et opdateret grundlag for medlemsvirksomhederne, når de skal diskutere og udarbejde CAD-strategier internt/eksternt. bips takker både de deltagende firmaers medarbejdere og softwareleverandørernes repræsentanter for deres indsats. På styregruppen vegne Stig Brinck, NIRAS Overskrift 6 CAD / 2005

7 Resume DK Resume: Udveksling af 2D- og 3D-geometri og byggeobjekter Opbruddet i byggebranchens brug af CAD/IT fortsætter. En relativ klar opslutning om få CAD-værktøjer i branchen er ved at smuldre, og mange er begyndt på et paradigmeskifte til 3D og objektorienteret projektering. Det er på baggrund af denne udvikling, bips har iværksat denne test med fokus på: Hvor godt kan forskellige CAD-værktøjer udveksle 2D-geometri, 3D-geometri og byggeobjekter, når det kommer til den praktiske virkelighed? Konklusioner - 2D-geometri: Undersøgelsen viser, at det i praksis er muligt at udveksle 2D-geometri med minimale problemer. Hvis alle parter overholder bips CAD manual og arbejder efter god CAD skik, et det stort set problemløst at udveksle 2D-geometri mellem alle programmer. Konklusioner - 3D-geometri: Det er også muligt at udveksle 3D geometri mellem de fleste programmer, og det er dermed muligt at udføre kollisionskontrol mellem tværfaglige 3D-modeller. Udveksling og samkøring af 3D modeller har et stor potentiale ved projektering, pladsvurdering og kontrol. Endvidere har 3D modellerne igennem hele byggeprocessen en stor værdi i form af forbedret kommunikation mellem fagene. Der er således allerede nu et stort potentiale i udnyttelse af 3D-geometri. Der er stadig et behov for at styrke den fælles disciplin i arbejdet med 3D modeller, og en bips 3D/ byggeobjekt CAD manual vil være en stor hjælp hertil. Konklusioner byggeobjekter: Udvekslingen af byggeobjekter blev testet både i proprietære formater og i IFC formatet. Resultatet viser, at IFC-formatet er det bedste bud på udveksling af bygningsmodeller på tværs af programmer. Programmer i properitære familier er meget gode til udveksling indenfor familien, men mindre gode til at dele data med andre IT-værktøjer (og dermed til at indgå i en fælles model). Testen viste at IFC i praksis kan anvendes på udvalgte områder, og at det i et vist omfang også er muligt at udveksle bygningsmodeller mellem CAD på den ene side og kalkulation-/beregnings-værktøjer på den anden side. Om IFC formatet kan man sige, at der er et behov for at styrke og påvirke arbejdet med den fremtidige udvikling af IFC-formatet, og at der på nationalt niveau bør vedtages supplerende standarder for fagspecifikke metadata. Dette kunne med fordel være en del af en fælles 3D/byggeobjekt CAD manual Applikationernes evne til at læse/skrive IFC formatet, blev testet med det resultat, at det ikke er IFC-formatet, der sætter begrænsningerne i udveksling. Det gør derimod de enkelte softwarehuses implementering af formatet, hvorfor vi som branche bør opfordre alle softwareleverandører til at tage IFC seriøst. Potentialerne i at arbejde med 3D og bygningsmodeller er mange og lovende, men helt uden barrierer er det endnu ikke. Og desværre stilles der stadig store krav til CAD-brugernes specielle kompetencer i udveksling. CAD /

8 I forhold til testen i 2003, kan det konkluderes, at der er registreret en række fremskridt - ikke mindst inden for IFC. Dette skyldes dels, at testen har været mere fokuseret på udveksling af objektinformationer, og at brugerne har et større kendskab til IFC udveksling, og dels skyldes det den generelle udvikling af software og formater. Endvidere har det i nærværende test været et mål, at alle resultater skulle være tilgængelige for læseren. Der er derfor oprettet et site som indeholder alle de rå testdata. Hermed gives læseren mulighed for selv at danne sine egne holdningerne til de enkelte resultater. Det forretningsmæssige perspektiv: Testen rejser en række spørgsmål, som belyses i kapitel 4, og som bips og branchen og de enkelte firmaer må diskutere videre: Hvordan kommer vi videre med 3D-modellering i byggebranchen? Hvilke forandringskrav stiller det til firmaerne? Bør CAD-værktøj i højere grad vælges ud fra hensynet til udveksling? Hvad er kravene til CAD-brugernes kvalifikationer? Kan og skal vi stimulere konkurrencen mellem CAD-værktøjerne? Hvordan kan vi stimulere og fremme anvendelsen af IFC? Hvordan kan vi bedst påvirke softwarenes funktionalitet? Hvad kan bips gøre, som kan bringe branchen videre med 3D-projektering? Styregruppen anbefaler firmaer og projektorganisationer at sætte de fælles mål og gevinster med 3D bygningsmodellering højt på dagsordenen, i såvel det enkelte firma som i det enkelte projekt at sikre en kontinuerlig efteruddannelse af medarbejderne Styregruppen anbefaler CAD-brugerne at fortsætte med at følge bips s CAD manual for derved at sikre en gnidningsfri udvekslingen af 2D geometri at anvende 3D modellering inden for de enkelte fag og tage de fordele med, dette indebærer at bakke op om udvikling i bips regi af en 3D CAD-manual, som skal bane vejen for en fælles 3D CAD-arbejdsmetode med de facto standarder for 3D projektering og udveksling at udveksle 3D modeller på tværs af fag i det omfang det er muligt at anvende IFC til udveksling i det omfang det er muligt og bakke op omkring videreudviklingen af IFC På styregruppen vegne Stig Brinck, NIRAS 8 CAD / 2005

9 Resume UK Summary: Interchange of 2D and 3D geometries and building objects The ongoing change of using IT/CAD in building sector proceeds. The main pattern of the nineties using just few CAD applications is about to crumble away, many users have initiated a change of paradigm turning to 3D and object oriented building design. In the light of this trend bips has carried out this test, focusing the question: How well are the most used CAD applications in building construction able to interchange 2D and 3D geometries and building objects, as it comes to practice? Conclusions - 2D-geometry The test result confirms, that with a minimum of problems it is possible to share 2D geometry in practice across different CAD applications. Provided every party observes the bips CAD manual and works well structured, interchange of 2Dgeometry among several CAD applications will cause very few problems. Conclusions - 3D-geometry It is possible as well to share 3D geometry in practice across several CAD applications. Thereby you can also detect crashes between 3D models from two or more parties, ex building structure and building services. Correlated 3D models have a great potential in design, estimation of space and control. The 3D models furthermore are of great value throughout the whole building process to improve communication between the actors of the project. However there is still a need to strengthen the user s discipline working with common 3D models, and a 3D bips CAD manual would severely contribute to this aim. Conclusions - building objects Interchange of building objects was tested through both proprietary formats and the IFC format. The result is, that the IFC format provides the best results of interchanging building models across CAD applications. Applications in proprietary families are very efficient sharing models within the family, but less efficient sharing models and data across applications outside the family. The test confirmed, that IFC in practice is useful in certain areas, and that in a certain amount it is also possible through IFC to hand over CAD data from a CAD application to a calculation application Regarding IFC it should be underlined, that there is a need to strengthen and have an influence on the ongoing development of the IFC format. On the national level, there should be set up standards for specific metadata. This might profitably be a part of a common 3D building object /CAD manual. The ability of the applications to read/write the IFC format was tested. The IFC format is estimated not to put restraints on interchange. However the way the IFC format is implemented in certain applications is a barrier this is why we should require the software houses to be more serious about IFC. The potentials of using 3D and building models are many and promising, but certainly still not without barriers. Unfortunately interchanging model data through the IFC format demands considerable technical skills from the CAD users. CAD /

10 Compared to the 2003 test we must conclude, that lots of progress has been provided, - especially about IFC. The reasons are that the new test has focused more specifically on interchanging object information, and that the CAD users know more about interchange through IFC, and that software and formats have been improved since A purpose of this test has been, that all results should be accessible to the reader. Therefore, there has been established a site including all raw test data. Through this site the reader might make his own attitude towards each single result. The business perspective: The test brings several questions into focus, described in chapter 4. These questions demand further attention from bips, from the construction sector and from each firm. How do we make benefit from 3D modeling in building construction? Which changes are demanded from the firms? Should CAD applications be chosen according to interchange? Which are the demands to the skills of CAD users? Can and should we stimulate more competition between CAD applications? How can we stimulate and promote implementation of IFC? How can we most efficiently have an affect on the CAD applications? What could bips do to promote 3D modeling in building construction? The steering group is recommending firms and project organizations: To give gains obtained through 3D modeling high priority in each firm as well as in each project To make provision for continuous further training of the staff The steering group is recommending the CAD users To continue structuring CAD data according to bips CAD manual to obtain interchange of 2D geometry without problems To implement 3D modeling within each discipline obtaining the advantages, this will provide To support bips setting up a 3D CAD manual to prepare the way for a common 3D working method including de facto standards for 3D design and interchange To interchange 3D models across disciplines whenever possible To implement IFC for interchange whenever possible and support the further development of IFC On behalf of the steering group Stig Brinck, NIRAS 10 CAD / 2005

11 Baggrund og formål 1 Baggrund og formål 1.1 Baggrund I mere end et årti har den danske byggebranches valg af CAD-værktøjer været nogenlunde ensartet. Op gennem 90 erne har omkring 75% af ibb s medlemmer arbejdet på AutoCAD, og 2/3 af disse har også anvendt POINT applikationerne, som fagligt supplement til AutoCAD. De resterende arbejdede primært på MicroStation, hvortil der også er udviklet POINT applikationer. Foreningen ibb var i vidt omfang i stand til at udarbejde standarder inden for bl.a. lagstruktur og symboler, som blev implementeret i POINT samt i andre mindre udbredte applikationer. Som følge heraf har den danske byggebranche været sparet for alt for store problemer ved udveksling af CAD-filer mellem byggeprojekternes parter. Set i europæisk sammenhæng var denne ensartethed unik. Flere af foreningens medlemmer, som har deltaget i byggeopgaver syd for Danmark, har rapporteret om en betydelig grad af kaos. Årsag: mangel på fælles standarder og et utal af CAD-værktøjer, som udvekslede mangelfuldt eller slet ikke. Meget ofte var man henvist til at genindtegne plantegningerne helt forfra i sit eget CAD-system CAD-værktøjer i hastig udvikling i 3D retning I de sidste par år har softwarehuse og 3-partsudviklere markedsført en række mere intelligente CAD-værktøjer. Tendensen er, at værktøjerne bliver 3D-modelorienteret, og løser fagspecifikke opgaver som fx projektering af stål, ventilationssystemer mv. Som brugere har vi i årevis talt om og gjort forsøg med 3D modellering inden for byggeri. Flere fagområder har også siden hen haft succes med indførelsen af 3D-modellering inden for en afgrænset del af faget. Men vi mangler stadigvæk at definere en fælles metode til at koordinere og udveksle 3D- og byggeobjektmodellerne mellem de mange fagområder, som indgår i byggeprojekter, således at vi kan højne den samlede kvalitet og effektivitet i projektet. Skal man indføre fælles data- og informationsmodeller? eller skal man udveksle direkte mellem CAD-værktøjernes egne interne modeller? Der er mange ubesvarede spørgsmål, men én ting er sikkert, CAD-værktøjerne vil fremover være mere modelorienterede end hidtil. De virksomheder, der fuldt ud kan udnytte mulighederne ved koordination og integration mellem forskellige faglige 3D-modeller og samtidig effektivt udveksle 3D-modeller med samarbejdspartnere, vil have betydelige produktions- og konkurrencemæssige fordele Samme mønster internationalt At problemstillingen omkring 3D-modellering ikke er et dansk fænomen alene, fremgår af de internationale CAD-tidsskrifter. For tiden diskuteres fremtiden for 3D-modellering i det amerikanske tidsskrift Cadence. Begreber som 3D, CAE, objektorienteret og modelbaseret bliver nævnt i forskellige sammenhæng og ud af diskussionen er der vokset et sammenfattende begreb BIM, Building Information Modeling. Det markerer en interesse langt ud over det rent tegnemæssige. Et CAD-værktøj med etiketten BIM understreger produktets satsning på mere intelligent og mere integreret modelbaseret projektering Den CAD-ansvarliges dilemmaer Den hidtidige relative homogene brug af CAD-værktøjer i det danske byggeri er under forandring. Tidligere bredt anvendte CAD-værktøjer må ses erstattet af flere nye 3D-modelorienterede CAD-værktøjer. Nedenstående er eksempler på de forandringer, der er sket inden for forhandler/softwareleverandør området, og som givetvis vil være medvirkende til et fremtidigt mere mangfoldigt udvalg i brug af CAD-værktøjer. CAD /

12 CADPOINT solgte i 2001 POINT applikationer til Autodesk, som efterfølgende har meldt ud, at programmerne ikke vil blive opdateret mere. Den sidste version af POINT er 2004, og det vil i fremtiden ikke være muligt at opdatere. Efter maj 2005 vil det heller ikke være muligt at få support eller nye licensoplysninger, hvis en server går ned. Det vil i praksis sige, at det at basere sin produktion på disse programmer ikke længere er velbegrundet. POINT er dog stadigvæk et vigtigt værktøj for rigtig mange danske og skandinaviske CAD-brugere. AutoDesk har lanceret CAD-programmet Building Systems (ABS) til VVS og El på det danske marked. Programmet er i version 2005 lokaliseret til dansk, og kan i et vist omfang erstatte POINT s installations produkter. Men et skift til ABS vil under alle omstændigheder kræve store investeringer i såvel software som uddannelse af medarbejdere. LINDAB og Athena fortsætter udviklingen af CADVent, og har annonceret, at den fremtidige udviklings strategi også vil basere sig på ABS fra Autodesk. Der foreligger kun få konkrete initiativer, så kun fremtiden kan vise hvilket omfang, et samarbejde mellem Autodesk og LINDAB vil tage. NTI fortsætter markedsføringen af det finskudviklede program fra Progman, MagiCAD til henholdsvis VVS, Ventilation og El ud på det danske marked i en dansk version. Autodesk har sendt det databaseorienteret CAD-værktøj REVIT på markedet. Vi her endnu til gode at se, hvordan Autodesk vil positionere Revit i forhold til ABS og ADT. Bentley Systems har sendt Architectural og Structural til MicroStation V8 på markedet, som kan læse og skrive direkte i dwg format. En række højt specialiserede CAD-programmer, som er snævert rettede mod design og projekter inden for et enkelt fagområde, er i stigende anvendelse i Danmark, bl.a. StruCAD, Tekla Structures og ArchiCAD. På grund af Autodesk s udmelding om POINT applikationernes afvikling, er der mange CAD-ansvarlige, som ser sig om efter kvalificerede afløsere for POINT. Der tegner sig ikke i øjeblikket noget særligt entydigt billede af, hvilke CAD-værktøjer, man bør satse på. Der er mange parametre for at vælge nye værktøjer, og følgeomkostningerne kan blive uoverskuelige. Hvis man vælger forkert, kan man nemt distancere sig bag konkurrenterne. Uklarheden om et systemvalg og dalende konsensus i branchen, i valg af CAD-værktøjer, vil sikkert resultere i flere forskellige CAD-værktøjer i vores projekter. Og med dette en større risiko for vanskeligheder for udveksling af data. Derfor er udvekslingsproblematikken endnu vigtigere end tidligere På vej mod modelbaseret CAD/IT strategi Der er en markant stigende opmærksomhed fra både bygherrer, rådgivere og udførende for øgede anvendelse af 3D og modelbaseret metoder. Interessen afspejler sig også i Erhvervs og Byggestyrelsen og RealDanias projekt Det digitale Byggeri, hvor det model/objektorienterede byggeri er fremhævet som et centralt mål for initiativet. Tillige er 3D-modellering kommet ind i virksomhedernes søgelys som en metode til øget effektivitet og kvalitet i projekterne. 12 CAD / 2005

13 Baggrund og formål Projektering - 3D modellering - Tegninger - Beregninger - Mængder 3D-model Koordination mellem fag - Kollisionskontrol Præsentation - Visualisering - Animation Figur 1: Oversigt over modelbaseret projektering Figur 1 viser, at Den enkelte part i byggeriet primært går efter at effektivisere og optimere sit fags projekteringsarbejde. På visse fagområder har man allerede opnået gode erfaringer med avancerede 3D CAD-værktøjer, som kan foretage beregning, lave simuleringer og automatisk generere arbejdstegninger, mængdelister mm. Koordination af projektmateriale mellem fag ved hjælp af 3D-modeller er hidtil kun udført i mindre omfang i Danmark. Men der ligger en betydelig kvalitetsforbedring i at lade CAD-værktøjerne kontrollere, om der er fysiske kollisioner mellem de forskellige fags projektmateriale. At sætte 3D-modeller ind i en sammensat 3D-model og dernæst kontrollere, om der også er plads til diverse konstruktioner og installationer, vil unægtelig være et stor skridt til at reducere projekterings- og byggefejl samt spildtid i byggeprojekter. De grafiske 3D-modeller kan også anvendes som præsentation overfor kunder, samarbejdspartnere og andre. At kunne præsentere et byggeri i en virtuel 3Dmodel, som de projekterende forventer den vil tage sig ud i virkeligheden, frem for blot en grafisk 3D-model baseret på kun en vision, må alt andet lige være mere troværdigt overfor kunder og samarbejdspartnere. CAD /

14 Endelig kan effektiviseringer og kvalitetsforbedringer ligge i, at 3D-modellerne kan udveksle mere end blot geometri. Så kan de forskellige fag, hvis projektmaterialer er afhængige af hinanden, anvende hinandens information på en koordineret og kontrollerende måde. Eksempelvis kan lysberegninger hente information fra arkitektens rum og materialevalg. VVS-projektmaterialet kan specificere VVS-pumpernes elektricitets behov, hvilket skal indgå i dimensionering af el-systemerne. Hvorvidt denne information skal kunne samles i en fælles bygningsmodel (BIM), eller man blot skal kunne udveksle direkte mellem de relevante fags CAD-værktøjer ved hjælp af proprietære filformater, kan diskuteres. Med hele den række af fordele kan det synes uforståeligt, at 3D-modellering ikke allerede er slået igennem i byggeriet. Men det er ikke tilstrækkeligt, at et enkelt CAD-værktøj er perfekt til modellering og projektering i 3D inden for sit eget fagområde. Kravet er, at CAD-værktøjerne også skal kunne udveksle 3D-modeller i tilstrækkelig høj kvalitet, førend vi kan opnå de ovenstående fordele dwg/dxf og IFC dwg-formatet har efterhånden opnået position som de facto standard for 2D udveksling inden for den danske byggebranche. Det er et faktum, at der bliver produceret flest byggetegninger i dwg formatet. Dette skyldes dels, at Autodesks markedsandel er stor, og at MicroStation læser og skriver dwg uden problemer. Endvidere kan de fleste programmer importere og eksportere dwg eller DXF. Men det proprietære dwg-format kan ikke klare kravene til at være de facto udvekslingsformat, når vi i branchen begynder at udveksle 3D-modeller med de mange nye CAD-værktøjer. Og spørgsmålet er også, om vi som branche ønsker at deponere vores data og modeller i et lukket format. (Sporene fra Autodesk håndtering af POINT formatet skræmmer.) IFC (Industrial Foundation Classes) er et alternativ til udveksling af 3D og bygningsmodeller. Formatet er udviklet af branchen selv, er helt åbent og bygger på et internationalt samarbejde. Endvidere tager formatet højde for de mangeartede behov for data omkring en bygning. Formatet har nu udviklet sig støt i 10 år, med den stigende opbakning til formatet, øges også motivationen til at understøtte formatet Uden større besvær Der er mange forhold at tage i betragtning, når man skal vælge strategi for sit kommende CAD projekterings-og produktionsmiljø hjemme i sin virksomhed. Alt i alt må man i dag betegne situationen som værende i opbrud. Den tidligere ensartethed i valg af CAD-værktøjer, som var et resultat af den brede opbakning om AutoCAD/MicroStation og POINT, er nu gået tabt. Hvis byggebranchen fortsat vil undgå problemer med udveksling af CAD-filer, må vi som mindstemål sikre os, at de nye CAD-værtøjer i praksis og uden større besvær kan udveksle 3D modeller mellem hinanden. Det er nødvendigt at analysere ikke bare de tekniske, men ligesåvel de forretningsmæssige aspekter af de foreliggende valgmuligheder. 1.2 Formål Denne undersøgelses primært formål er at anskueliggøre primært de CAD-tekniske aspekter omkring udveksling af 2D og 3D geometri samt byggeobjekter mellem de mest aktuelle og mest anvendte CAD værktøjer i byggebranchen. 14 CAD / 2005

15 Baggrund og formål Sekundært skal undersøgelsen give et overblik over de forretningsmæssige aspekter ved den igangværende forandring i branchens valg og brug af CAD-værktøjer Det CAD-tekniske aspekt Det tekniske aspekt er belyst ud fra 19 deltagende CAD-værktøjer, som testes for udveksling af: 2D geometri for at afgøre, om diverse standarder som lagstruktur og symboler kan indgå i udvekslingen på dette relativt lave informationsniveau 3D geometri, for derved at afgøre, om 3D-modeller kan anvendes af andre CAD-værktøjer og for at undersøge, om de kan anvendes til at foretage kontrol af kollisioner Byggeobjekter, for at undersøge om objektinformation kan anvendes og viderebearbejdes af andre værktøjer Som et supplement til tidligere, er der i denne test inddraget programmer der ikke er decideret CAD-værktøjer. Målet hermed er at belyse mulighederne for at udveksle CAD data til andre typer af programmer som beregnings- og kalkulations programmer. De udvekslingsformater, der anvendes i testen, er dels de mest anvendte CAD-formater i byggebranchen, dvs. dwg/dxf og dels det åbne objektbaserede udvekslingsformat, IFC. Endvidere har vi i testen tilladt at anvende andre formater i det omfang, det er hensigtsmæssig mellem to programmer De forretningsmæssige aspekter Det forretningsmæssige perspektiv er kun belyst i direkte relation til det tekniske. I denne undersøgelse er følgende forhold behandlet. Standarder: Ensartethed fælles struktur i branchens CAD-produktion og samarbejde Filformater: Muligheden for at navigere og påvirke udviklingen, forholdet til åbenhed/lukkethed Software: Valg af nye CAD-værktøjer, herunder egenskaber ved softwarehuset, volumen/udbredelse, mulighed for indflydelse, lokal tilpasning. I tilrettelæggelse af undersøgelsen er det tilstræbt størst mulig overensstemmelse med projekterne under det digitale byggeri. 1.3 Afgrænsning Det var af ressourcemæssige grunde ikke praktisk muligt at inddrage alle tænkelige CAD-værktøjer i undersøgelsen. Projektets styregruppe har udvalgt de mest relevante for byggebranchen, se skema afsnit 2.1. På grund af den tidsmæssige ramme har vi valgt primært at udveksle via dwg/dxf og IFC. Testen er gennemført i marts 2005 med de senest gældende versioner og på de platformsversioner, bips anbefaler. Vel vidende at flere softwareleverandører har nye versioner parat inden for kort tid. Dermed er undersøgelsesresultatet et øjebliksbillede. Det skal understreges, at testen alene vedrører værktøjernes evne til at udveksle data med andre værktøjer. Den handler ikke om applikationernes funktionalitet og evne som projekteringsværktøj. CAD /

16 1.4 Terminologi Ved denne test er følgende terminologi anvendt: 16 CAD / 2005

17 Metode 2 Metode 2.1 CAD-værktøjer, brugere og firmaer Til at undersøge de tekniske aspekter udvalgte styregruppen de 19 mest anvendte og aktuelle CAD-værktøjer fra hverdagen i branchen. En omfattende test af hvert værktøjs evne til at udveksle 2D-, 3D- og byggeobjekter. Til hvert af de 19 CADværkøjer blev en superbruger udpeget til at være ansvarlig for brugerens respektive værktøj samt at gennemføre testen på bedst mulig vis. Til kollisionskontrol blev NavisWork valgt som det generelle værktøj. Softwareleverandører/forhandlere af værktøjerne blev opfordret til at deltage i undersøgelsen, bl.a. med henblik på at sikre korrekte versioner, opsætninger mv. Følgende repræsentanter for leverandørerne deltog: Henrik Duve og Bjørn Broberg fra Lindab Lars Moth-Poulsen fra Bentley Systems Frank Hollinger fra Lasercad:dk, 2.2 Testmetode Testmetoden bestod i, at alle 19 superbrugere mødtes til en fælles workshop. Hver bruger fik stillet en PC til rådighed med sit CAD-værktøj. Alle PC er var forbundet i et netværk, så udveksling foregik over en fælles server. CAD /

18 Styregruppen havde inden testen forberedt en lang række spørgsmål, som stikprøvevis skulle afdække de problemer, der erfaringsmæssigt viser sig i en udveksling. Alle testbrugeren havde inden testen haft mulighed for at kommenterer spørgsmålene, og igennem testeforløbet er der foretaget enkelte justeringer. Det skal bemærkes, at spørgsmålene ikke er udtømmende, og at der er områder, der kunne være belyst mere fyldestgørende. Ligeledes skal det bemærkes, at ikke alle spørgsmål er lige relevante for alle deltest. Inden testen havde hver bruger ligeledes forberedt en CAD-fil med en række 2D-, 3D- og byggeobjekter. Hver bruger havde fået tildelt et fast geografisk område, hvor objekterne skulle placeres, således at den skabte 3D-model med sikkerhed ville have mindst 2 kollisioner med hver af de andre CAD-værktøjers 3D-modeller. Testen gennemførtes ved at alle brugere/programmer mødte hinanden parvis. Først testede to brugere fra det ene program til det andet. Derefter byttedes rollerne. Testen blev gennemført som 5 deltest 1) udveksling af 2D geometri i DWG 2) udveksling af 3D geometri i DWG 3) kollisionskontrol mellem 3D modeller 4) udveksling af byggeobjekter i DWG 5) udveksling af byggeobjekter i IFC Ad 1: Udveksling af 2D geometri skulle klarlægge, i hvor stor grad tegningsinformationer i 2D kan udveksles mellem programmerne og genbruges i CAD-produktionen. Dette blev gjort ved at sammenligne en importeret 2D model med originalen. Ad 2: Udvekslingen af 3D objekter og byggeobjekter skulle klarlægge, i hvor stor grad, der var overensstemmelse mellem de eksporterede og de importerede CAD-data ved udveksling i DWG formatet. Dette blev gjort ved at sammenligne dataenes geometriske placering og form samt egenskaber og funktionalitet. Ad 3: Kollisionskontrollen skal belyse hvilke muligheder, der er for at fastlægge kollisioner mellem de udvekslede 3D-modeller samt afdække eventuelle problemer i forbindelse med kollisionskontrol. Da alle modellerne var opbygget således, at de ville have mindst 2 kollisioner med de øvrige modeller, var det forholdsvis nemt at kontrollere, om kollisionsværktøjet kunne anvende modellerne til at teste for kollisioner. Programmet NavisWork blev anvendt til kollisionskontrol mellem samtlige modeller. Ad 4: Udvekslingen af byggeobjekter i DWG skulle klarlægge i hvor stor grad, der var overensstemmelse mellem de eksporterede og de importerede CAD-data ved udveksling i DWG formatet. Dette blev gjort ved at sammenligne dataenes geometriske placering og form samt egenskaber og funktionalitet. Ad 5: Udvekslingen af byggeobjekter i IFC format skulle klarlægge i hvor stor grad, der var overensstemmelse mellem de eksporterede og de importerede CAD-data i IFC format. Dette blev gjort ved at sammenligne dataenes geometriske placering og form samt egenskaber og funktionalitet. 18 CAD / 2005

19 Metode Figur 2: Samtlige 19 CAD-værktøjers 3Dmodeller samlet i en model Testens resultater blev løbende opsamlet i en til lejligheden udarbejdet database. Resultaterne blev umiddelbart efter testen gennemgået af deltagerne, ligesom alle deltagerne har haft mulighed for at kommentere rapporten inden udsendelse. 2.3 Udvekslingsformater Testen bliv udført med anvendelse af DWG, DWF, IFC og DGN. Hvis to brugere begge fandt det formålstjenstligt at anvende et alternativt format, kunne dette accepteres, såfremt det udførligt blev angivet i bemærkningen til de pågældende tests. 2.4 Ændringer siden sidste test Denne test er en opdatering af den tidligere gennemførte test i foråret 2003, og erfaringer fra den seneste test er indarbejdet og omfatter primært følgende områder: 1) 2) 3) 4) Mindre subjektivitet i vurdering af testen Tydeligere opdeling mellem 2D-, 3D- og byggeobjekter Større fokus på IFC Detaljerede testresultater Ad 1 Mindre subjektivitet i vurdering af testen I 2003 testen blev der i meget vidt omfang anvendt subjektive kriterier i de enkelte testresultater. I 2005 testen håber man ved at opstille præcise spørgsmål og svar kriterier at kunne undvige en for stor subjektivitet. Se endvidere afsnit 2.5 Forbehold ved test og metode. Endvidere blev testen gennemført ved, at de to testbrugere sad sammen og gennemførte både til og fra testen i fællesskab. Derved skulle testresultatet CAD /

20 gerne være gennemdiskuteret mellem brugerne. De subjektive kommentarer fra brugerne er ligeledes registreret i resultatet. Ad 2 Tydeligere opdeling mellem 2D-, 3D- og byggeobjekter For at tydeliggøre forskellen på 2D geometri, 3D geometri og byggeobjekter, blev der på et tidligt tidspunkt i testforberedelsen opstillet definitioner, der tydeligt skelner mellem 3D- og byggeobjekter. Ad 3 Større fokus på IFC bips har med denne opdaterede udvekslings test ønsket et større fokus på IFC. i 2003 var software husene ikke helt klædt på til at gennemføre en IFC test. Derudover er der i den forløbne periode sket forskellige fremskridt i såvel selve IFC formatet som i softwarehusenes implementering. Som konsekvens af denne fokusering er der lagt mindre vægt på mulighederne for realistisk plot af de udvekslede data Ad 4 Detaljerede testresultater Da udvekslingstesten opsamler en meget stor mængde informationer, har det været styregruppens ønske at gøre de detaljerede testresultater mere tilgængelige. Dette er gjort ved, at alle data er opsamlet i en database, med de dermed følgende muligheder for via at stille alle data til rådighed for bips medlemmer. 2.5 Forbehold ved test og metode Det er ikke muligt at gennemføre en undersøgelse uden et vist minimum af subjektivitet. Ved tilrettelæggelsen af denne revision af testen har vi bestræbt os på at minimere subjektiviteten ved at opstille en række konkrete spørgsmål. Vi er dog opmærksomme på, at spørgsmålene i sig selv skaber en vis subjektivitet. For at gøre denne subjektivitet så transparent som muligt, har vi valgt at offentliggøre alle spørgsmål og svar og derved give læsere en mulighed for selv at vurdere og tolke resultaterne. Da testen omfatter en lang række programmer med meget forskellige karakteristika, kan det ikke undgås at nogle spørgsmål er irrelevante for visse udvekslinger. Eksempelvis giver spørgsmålet: Kan byggeobjektet roteres som en enhed? ikke mening ved udveksling til kalkulations programmet Visual Kalkulation. Det er derfor vigtigt, at læseren ikke forfalder til at konkludere på tallet i tabellerne alene. Adskillige af de testede programmer kunne melde om kommende nye versioner med nye og forbedrede egenskaber inden for nær fremtid. I testen har man ikke forholdt sig til fremtidige programversioner. Alt er blevet målt og bedømt ud fra, hvad de foreliggende senest gældende versioner pr. 10. marts 2005 kunne præstere. Det er styregruppens opfattelse, at testens generelle konklusioner er valide. 20 CAD / 2005

21 Testresultater 3 Testresultater Der blev foretaget i alt knap 500 test forløb, som resulterer i mere end besvarede spørgsmål. Brugerne blev stillet overfor at skulle registrere både konkrete målinger og skønsmæssige vurderinger. Alle registreringerne er samlet i en database, hvorfra alle rapportens skemaer er udtrukket. Endvidere er alle spørgsmål og svar tilgængelige på Skemaerne læses således: For hvert CAD-værktøj læser man: I vandrette rækker: Fra programmerne: Med hvilket resultat, dette værktøj kunne eksportere data til de Cad-værktøjer, som er listet kolonne for kolonne. I lodrette kolonner: Til programmerne: Med hvilket resultat, dette værktøj evner at importere data fra Cad-værktøjerne i vandrette rækker. Tallene i matrixen viser hvor mange svar, der er besvaret positivt i den pågældende test, og giver derfor en fingerpeg om resultatet af den enkelte test. Det skal dog stærk understreges, at tallene ikke kan stå alene. For flere programmers vedkommende er der flere spørgsmål uden relevans. Spørgsmål uden relevans er i testen ikke markeret og vil derfor fremstå som ikke opfyldte. 3.1 Test af udveksling af 2D geometri Nedenstående skema viser resultaterne ved udveksling af 2D geometri i DWG/DXF formatet. Tabel 1: Udveksling af 2D geometri. Max point er 17. CAD /

22 Som det ses af tabellens lysegrå felter har alle de AutoCAD baserede programmer opnået maksimum point i 2D udvekslingen Det er der i og for sig ingen overraskelse i. Og glædeligt er det også, at de MicroStation baserede programmer ligger på samme høje niveau. Der er med andre ord ikke i denne test fundet problemer med udveksling mellem alle disse programmer. Testen mellem X-Engineer og X-Steel er udført i Tekla Structural interne format. For ArchiCAD og Revits s vedkommende, vist med mellemgrå felter, er resultatet ganske udmærket. Generelt opnår ArchiCAD point ved eksport til, og mellem point ved import fra de MicroStation og AutoCAD baserede programmer. Det er et markant bedre resultat end ved sidste test. For REVIT s vedkommende er resultatet lidt ringere i udveksling til og fra AutoCAD/MicroStation baserede produkter end ArchiCADs, men resultatet mellem REVIT og ArchiCAD ligger relativt højt (14-15 ud af 17 mulige points). Med mørkegrå felter er markeret 3D Studio, som er et 3D værktøj. En perfekt udveksling af 2D geometri er ikke relevant. Resultatet viser dog, at der i absolut anvendeligt omfang er mulighed for at udveksle basis geometri med CAD programmerne. De 4 specifikke ingeniør programmer vist med sorte felter, X-steel, X-Eengineer, StruCAD og Robot, har alle det til fælles, at de ikke er designet til decideret tegningsproduktion, men er mere rettet mod beregninger. Derfor var det heller ikke forventeligt, at en udveksling af 2D geometri skulle give max point. For Robot viste det sig hurtigt, at det stort set ikke var muligt at udveksle 2D geometri. Men for X-steel, X-Engenieer og StruCAD var det i et ganske pænt omfang muligt at eksportere 2D, men det var lidt ringere at importere data. Men alt i alt et ganske udmærket og anvendeligt resultat, hvis man ønsker at indlæse et geometrisk grundlag til videre bearbejdning i beregningsprogrammet. Samlet for 2D geometri testen, kan man udlede, at problemerne med udveksling af 2D grafik mellem de almindelige CAD systemer er minimale. Endvidere kan man også udlede, at udveksling af 2D geometri til mere specialiserede programmer også foregår ganske udmærket. 22 CAD / 2005

23 Testresultater 3.2 Udveksling af 3D-modeller i DWG/DXF Nedenstående skema viser resultaterne ved udveksling af 3D geometri i properitære formater (DWG/DXF-formatet). Tabel 2 Udveksling af 3D-geometri i proprietære formater. Max point er 5. I denne test blev de forskellige CAD-værktøjer vurderet i forhold til deres evne til at udveksle 3D geometri i enten DWG formatet eller i et andet proprietært format. Som udgangspunkt skulle der anvendes DWG, men hvis to programmer i fællesskab kunne pege på et bedre udvekslings format, blev dette accepteret. Som det fremgår af det lysegrå område, opnår alle programmer 5 point i næsten alle test. Det viser, at der inden for denne gruppe af programmer stor set ikke er problemer med udveksling af 3D-geomerti. De enkelte steder, hvor der kun er 4 point, skyldes det lidt problemer for 3D studio med de applikations specifikke objekter. Dette viser, at der mellem de AutoCAD og Microstation og 3DStudio baserede produkter stor set ikke er problemer med at udveksle 3D-geometri. Det mellemgrå område viser ArchiCAD s og Revits evner til at udveksle 3D-geometri med de andre programmer. Det går udmærket for de fleste af de andre programmer at læse ArchiCAD s 3D-geometri. Men ArchiCAD kan ikke læse AutoCAD s solids, uden at disse er gemt i et 3D view, og ArchiCAD kan ikke læse de applikationsspecifikke 3D-geometrier. Det betyder, et at 3Drør i MagiCAD eller CADvent ikke kommer med over i ArchiCAD. Mellem ArchiCAD og Bentleys produkter er der derimod et 100% match. For Revit vedkommende er det lidt mere spredt, men generelt er problemstillingen den sammen som med ArchiCAD, men dog med et noget ringere resultat. For flere programmers vedkommende kunne problemet måske løses ved at gemme/ konvertere entiteterne som almindelige solids før eksporten. CAD /

24 I det sorte område vises ingeniørprogrammernes udvekslingsresultater. For dette område kan man se, at det går ganske udmærket med at aflevere 3Dgeometri, mens det kniber mere med at indlæse 3D-geometrien. Specielt skal det bemærkes, at StruCAD generelt har flere problemer end de øvrige konstruktionsingeniørprogrammer, og de meget svingede resultater skyldes, at der i testen blive afprøvet en række forskellige formater. Det skal dog også bemærkes, at X-Engineer og x-steel har et perfekt match. 3.3 Udveksling af byggeobjekter i DWG formater Tabel 3 Udveksling af byggeobjekter i proprietære formater. Max point er 7. I denne test blev de forskellige CAD-værktøjer vurderet i forhold til deres evne til at udveksle byggeobjekter i enten DWG formatet eller i et andet proprietært format. Som udgangspunkt skulle der anvendes DWG, men hvis de to programmer kunne pege på et bedre udvekslings format, blev dette accepteret. Men mellemgrå felter er vist de 5 tests, der giver maksimum point. Det er ADT til ABS i DWG formatet, Bentley Architecture til og fra Bentley Structural i DGN format, samt X-Engineer til og fra X-Steel i deres interne format. Det er ikke overraskende, at disse programmer kan opnå max point, når udvekslingen foregår inden for familien. Det skal dog bemærkes, at de AutoCAD baserede produkter ikke umiddelbart kan udveksle byggeobjekter med hinanden. Med andre ord så er AutoCAD baserede programmer ikke automatisk i familie, medmindre der anvendes objekt enablere. Med mørkegrå felter er vist resultat, der opnås ved udveksling fra MagicCAD til AutoPlant. Her opnås der 6 point. Når dette resultat er markant bedre end udveksling til de øvrige AutoCAD baserede programmer, skyldes det at der her er anvendt en objektenabler (Se afsnit 3.3.1) Det betyder, at MagiCAD har leveret et stykke software til AutoPlant, så MagiCAD s byggeobjekterne kan 24 CAD / 2005

25 Testresultater læses i AutoPlant med object enableren. Det betyder dog ikke, at MagiCAD elementerne vil indgå på lige fod med AutoPlants egne elementer, og de vil således kun være synlige på skærmen, men ikke indgå aktivt i AutoPlant modellen. Med en objektenabler på de øvrige AutoCAD baserede produkter ville man have kunnet opnå samme resultat. Både MagiCAD og CADVent har objektenablere og virker på dette område ens, og ville med disse kunne opnå ens point. Med mørkegrå er også markeret testen mellem StruCAD og Bentley Structural. Dette flotte resultat skyldes at testen er gennemført via et specielt stål format SDNF Steel Detailing Neutral Format Objekt enabler Begrebet objektenabler dækker over et lille stykke software, der installeres på modtager programmets maskine. Programmet sørger så for, at de relevante byggeobjekter kan vises korrekt hos modtageren. Objektenablere er typisk gratis og kan hentes på internettet. Man kan sammenligne objektenablere med plug-inn s til en internet-browser. Problemet med objektenablere er, at de pålægger modtageren af data, at vedligeholde installationen på firmaets lokale maskiner, og at en objektenabler ofte er knyttet til en speciel version af et program. Det betyder også, at ejeren af data i forbindelse med langtids opbevaring af data (digitale tegningsarkiver) skal sikre sig, at der gemmes de nødvendige objektenablere sammen med projektet. For eksempel kan man forestille sig, at man henter en 5 år gammel dwg fil frem fra arkivet. Man vil så kunne åbne filen med AutoCAD eller MicroStation, men hvis filen indeholder data, der kræver en objektenabler, skal man kunne fremskaffe denne, og vel at mærke i den rette version, der både passer til den aktuelle version af AutoCAD og til de objekter, der er i filen fx en MagiCAD tegning. Der findes kun objektenablere til AutoCAD, så dwg filer, der kræver objektenablere, kan ikke læses af andre applikationer end AutoCAD. 3.4 Udveksling af byggeobjekter i IFC Nedenstående skema viser resultaterne ved udveksling af byggeobjekter i IFC-formatet Tabel 4 Udveksling af 3Dmodelleri IFC-formatet. Max Point er 10. Der findes i dag en række programmer, der kan læse og/eller skrive IFC. Vi har i denne test medtaget 9 programmer, der understøtter IFC. Nogle programmer kan CAD /

26 kun læse IFC, som eks. Robot, Visual Kalkulation og IFC viewer, mens MagiCAD kun kan skrive IFC. Endvidere er der i ovenstående tabel en række tests, der ikke giver mening. For eksempel er MagiCAD et program til at tegne/modellere installationer, og Robot er et program til at beregne konstruktioner. En udveksling af data mellem disse, giver derfor ingen mening. Af praktiske årsager blev det valgt at slå Bentley Architecture og Bentley Structural sammen i testen. Udvekslingen mellem ArchiCAD og ADT giver max. point. Det betyder ikke, at der ikke er små skønhedsfejl, men i det store hele går udvekslingen af regulære byggeobjekter uden problemer. Også Bentley og ArchiCAD klarer sig godt i testen. Der er visse problemer med metadata, altså de ekstra fagspecifikke data, der er lagt på. Dette problem vil i stor grad kunne elimineres med en mere klar national standard for fagspecifikke data. MagiCAD får generelt lave point ved eksport. Dette skyldes til dels, at programmets primære objekter er installationsobjekter og derfor ikke kan forstås som sådanne i de øvrige arkitekt og konstruktions orienterede programmer. Når den IFC Autoriserede Viewer og Visual Kalkulation kun opnår maksimalt 7 point, skyldes det igen, at en række spørgsmål er uden relevans. Programmerne kan ikke bearbejde IFC filen, men kun anvende data. Derfor kan der selvfølgelig ikke opnås point på alle spørgsmål, der handler om videre bearbejdning af modellen. Så en score på 7 og 8 er meget fint for disse programmer. I X-Engineer indlæses IFC-data som en form for referencer, hvor data ikke kan ændres. Programmet får derfor en lavere score, da de indlæste data ikke kan redigeres. 3.5 Kollisionskontrol mellem 3D-modeller Nedenstående skema viser resultaterne ved kollisionskontrol mellem 3D-modeller. Tabel 5 Kollisionskontrol mellem 3D modeller. Max 4 point. 26 CAD / 2005

27 Testresultater Kollisionskontrollen mellem de forskellige programmers 3D-modeller blev foretaget i programmet NavisWorks. Alle de enkelte programmers 3D-modeller blev importeret i én stor 3D-model i Navisworks, i deres proprietære formater eller i dwg. Herefter blev hvert programs 3D-model tjekket mod alle de øvrige programmers, og det blev konstateret i hvilket omfang, de indbyggede kollisioner blev fundet. Testen var planlagt så alle programmer havde tegnet objekter i både en lodret og en vandret kanal i bygningen. Herved ville der opstå kollisioner mellem alle modeller. Under normale omstændigheder, er det ikke et kvalitets tegn, at der findes mange kollisioner i en bygningsmodel. Men i denne situation er det godt, for det viser, at de planlagte kollisioner blev fundet, og at det derfor også i praksis vil være muligt at finde kollisionerne, inden materialerne bliver leveret på byggepladsen. Testens resultat var tæt på at være perfekt. For programmerne ArchiCAD, X- engineer og X-Steel var det nødvendigt at anvende dwg formatet, og for POINT El s vedkommende var det ikke muligt at fange lodrette kollisioner. Ellers var alle resultater perfekte. 3.6 Konklusioner på det CAD-tekniske perspektiv Denne praktiske test har vist os, at tidens teknologiske udvikling har løst mange af udvekslingsproblemerne, men at de nye krav og udveksling af byggeobjekter giver nye udfordringer. Konklusionen på de enkelte tests kan kort resumeres til: Udvekslingen af 2D-geometri i dwg-formatet forløb uden større problemer. Der er i denne test fokuseret på muligheden for at udveksle 2D geometri med det formål at genbruge data i processen, og resultatet er, at der i praksis kun er marginale problemer. Udvekslingen af 3D-geometri i dwg-formatet fungerer også tilfredsstillende, men for visse programmer skal man dog være opmærksom på, at modellen skal gemmes i det rigtige view. Det vil sige, at man skal gemme sin fil i 3D. For nogle programmers vedkommende kan dette gøres sammen med original filen blot med de rigtige indstillinger, for andres vedkommende skal man gemme en speciel 3D kopi af modelfilen. Udveksling af byggeobjekter i dwg- og andre proprietære formater, funger derimod ikke tilfredsstillende. Resultatet var, at programmer inden for samme familie, eks Autodesk Architectural Desktop og Autodesk Building Services eller Bentley Architecture og Bentley Structural med stor elegance deler information om byggeobjekter i deres proprietære formater (dwg og dgn). Men så snart man kommer uden for familien, er elegancen blegnet og forståelsen forsvundet. Selv ikke programmer inden for slægten, som MagiCAD og CadVent, der begge er baseret på AutoCAD, kan uproblematisk forstå hinandens byggeobjekter, når udvekslingen foregår via dwg. Ved brug af objectenablere kan byggeobjekterne ses i andre applikationer, men ikke indgå i disses modeller. Udveksling af byggeobjekter i IFC-format fungerede langt bedre end i Konkret var udvekslingsresultatet, hvad angår byggeobjekter markant bedre end i de proprietære formater. Der kunne konkret flyttes flere informationer mellem flere parter. Men helt uden problemer er det ikke, og en række programmer mangler fortsat IFC interface. Softwarehusenes implementering af IFC er endnu ikke tilfredsstillende, men det er tydeligt, at udviklingen går i den rigtige retning. Men for at sikre et fortsat fokus bør bips og brugerne lægge et optimalt pres på leverandøren for at sikre, at de også holder et fokus på IFC. Kollisionkontrol mellem 3D-modeller gav et meget positivt resultat. Det er i praksis muligt at tjekke kollisioner mellem forskellige programmers 3D modeller. CAD /