KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser"

Transkript

1 BYFORNYELSE KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser

2 Kreative erhverv rammebetingelser Rapporten er udgivet af: Socialministeriet Rapporten er udarbejdet af: sbs v/ Kurt Christensen Layout af: sbs v/ Jonas Qvesel og Hanne Holmberg Jensen Fotos: sbs med mindre andet er anført Tegningsmateriale: sbs og Trekantsområdet Danmark Foto af Spinderihallerne, Vejle på omslaget er taget af sbs Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Socialministeriet, 2007 Rapporten kan rekvireres hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man.fre og Eller downloades på: 2

3 KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser Socialministeriet,

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord 7 2. Baggrund og formål med projektet Baggrund Formål Sammenfatning og resumé Anbefalinger og ideer til initiativer Nogle politiske visioner Tænk stort og bredt for branchen Et større udsyn internationalt og globalt Anbefalinger til klare strategier og planer Anbefalinger til konkrete rammebetingelser Byens rum Fysiske faciliteter Adgang til kapital Efterspørgsel og det offentlige som iværksætter og lokomotiv Uddannelse og forskningsmiljøer Kulturændring Erhvervsvirksomheden branchen selv Definering af kreative erhverv Abstrakt og generel definition Specifik definition Nogle generelle tendenser indlandet og udlandet Strategier for byudvikling Strategier politikker og planer Generelle strategier/politikker og konkrete initiativer for de 3 kommuner i Trekantområdet For Trekantområdet Vejle Fredericia Kolding København Mimersgadekvarteret 65 4

5 8. Spørgeskema- og interviewundersøgelsen Forberedelse Spørgeskemaundersøgelsen Signalement Virksomhedernes placering og nærmere tilknytning til området/kvarteret Virksomhedernes vurdering af svage og stærke sider i forhold til virksomheden selv Virksomhedens vurdering af svage og stærke sider set i forhold det omgivende kvarter Hvorfor har virksomheden valgt placering i bymidterne/kvarteret? Behov for kommunal rådgivning/planlægning Otte spørgsmål og hovedsynspunkter Eksisterende lovgivning - muligheder og begrænsninger 9.1 Planloven Miljøloven 9.3 Boligreguleringsloven Erhvervslejeloven Byggeloven og Bygningsreglementet Byfornyelseslovgivning Skat og moms Litteraturliste 101 5

6

7 BizArt / Henrik Elkjær Forord 1

8 Denne rapport er udfærdiget af sbs i perioden november 2005 og december 2006 for Socialministeriet i samarbejde med Københavns Kommune og 3 kommuner i Trekantområdet Vejle, Kolding og Fredericia. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med 2 nedsatte arbejdsgrupper fra henholdsvis Københavns Kommune og de 3 kommuner i Trekantområdet. Arbejdsgruppen fra Københavns Kommune har været repræsenteret ved økonomiforvaltningen, teknik- og miljøforvaltningen samt repræsentation fra kvarterløftsekretariatet henholdsvis fra centralt hold i kommunen og lokalt fra Mimersgadekvarteret. For Trekantområdet har der også været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 3 kommuner henholdsvis Vejle, Kolding og Fredericia. Koordinator for Trekantområdet har været sekretariatet for Trekantområdet. Delresultater af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterview for Mimersgadekvarteret blev afleveret særskilt i form af en arbejdsrapport til økonomiforvaltningen i december 2005, som led i forvaltningens planlægning for bl.a. de kreative erhverv og kreative zoner. Formålet med undersøgelsen har været at tage pulsen på det kreative erhvervs ønsker og behov for lokalisering i tætte byområder. Dernæst at give anbefalinger og ideer til at tiltrække og inddrage kreativ erhverv i bybilledet og i den kommunale planlægning. Arbejdet har undervejs været forsynet med statistikmateriale for dels Københavns Kommune og for Trekantområdet. I relation til selve spørgeskemaundersøgelsen for de 3 kommuner i Trekantområdet er adresser blevet udpeget af de respektive kommuner. Trekantområdet Mimersgadekvarteret 8

9 BizArt / Henrik Elkjær 9

10

11 Baggrund og formål med projektet 2

12 2.1 Baggrund På verdensplan oplever de kreative brancher (se definition i afsnit 5) en voldsom vækst. OECD rapporterer vækstrater på helt op til 20% for de brancher, der indgår i deres statistiske definition af kreative brancher ti gange gennemsnitsvæksten for erhvervslivet. Efter årtusindskiftet er de kreative brancher nu USA s største eksportsektor større end fødevarer, medicin og våben. I England viser beskæftigelsen i de kreative brancher, at den nu er oppe på mere end 1,3 mio. med en omsætning på mere end 110 mio. Sverige rapporterer om en beskæftigelse på mennesker og en omsætning på 9% af BNP og vækstrater på op til 10%. I Danmark kan man også spore en kraftig udvikling i disse brancher. En rapport fra Rambøll Management (2005) viser, at de kreative brancher i perioden udviser en vækst på 31%, hvilket ligger langt over den gennemsnitlige vækst på 3% i det danske erhvervsliv (det skal bemærkes, at denne analyse medregner erhverv i en bred definition af kreative erhverv). Dette giver et indtryk af de kreative branchers størrelse på nationalt plan. Især musik, design og events udviser store vækstrater, men til gengæld er nogle af disse brancher, ikke mindst musik, meget små med et ganske lille antal arbejdspladser. Andre brancher, herunder kulturinstitutioner, radio og tv samt forlag, udviser kun en lille vækst, men har til gengæld et større antal arbejdspladser. Hovedparten af denne vækst ligger i hovedstaden. Af mange årsager lokaliserer størsteparten af de kreative brancher sig globalt set i storbyer, og altså i Danmark i København (og i mindre grad Århus og Aalborg). Københavns dominans med hensyn til de kreative brancher er markant. For brancherne film/video, musik, forlag og design, men også radio og TV, reklame og events, er Hovedstadsregionens andel af arbejdspladserne på langt over 50% af det samlede danske antal, og i nogle tilfælde er den helt oppe på 80%. Danmarks Statistiks branchebetegnelse Antal arbejdspladser (2002) Omsætning i mio. DDK (2002) Film og video Radio og TV Musik Computerspil - - Forlag (= medier) Kunst (udøvende kunstnere) Kulturinstitutioner Event Design Arkitektur Reklame Kilde: Rambøll Management, (2005) 12

13 Vejle København Fredericia Kolding Kommuner, der behandles i rapporten 13

14 Trekantområdet er et område, hvor de kreative brancher er forholdsvis unge. Trekantområdet har længe været domineret af produktionsvirksomheder inden for fødevarer og jern og metal samt transport, men med globaliseringen og den øgede fokus på viden (udvikling, markedsføring og design mm.) får de kreative brancher stadig større betydning også i Trekantområdet og ikke mindst i de 3 kommuner. Det kan derfor være en antagelse, at kreative mennesker - både i form af højtuddannede iværksættere i både service-, produktions- og kreative erhverv samt mere nørd - prægede iværksættere - vil være en central drivkraft i videns- og oplevelsessamfundets økonomi. I kommuneplanstrategien for Københavns Kommune nævnes det, at den kreative branche udgør ca. 6,6% af arbejdsstyrken. Det nævnes også, at København vil sætte fokus på teknologi, kreativitet og mangfoldighed. Tilsvarende er der for Trekantområdet udarbejdet en fælles kommuneplanstrategi og en fælles hovedstruktur, hvori der lægges vægt på. at rammebetingelserne for de vidensintensive erhverv skal styrkes, herunder mulighederne for at tiltrække de kreative personer, der er nødvendige. Samtidig tyder nye livsform-undersøgelser (bl.a. undersøgelser som har ligget til grund for Københavns Kommunes seneste kommuneplan) på, at de kreative især tiltrækkes af byer med muligheder, med kvalitet, kreativitet, et aktivt byliv og frem for alt af mangfoldige byer. De samme undersøgelser fortæller desuden, at kreative miljøer oftest stiller andre og særlige krav til lokalisering, bo og arbejdsforhold, og at væksten ikke opnås inden for traditionelle rammeforhold. Spinderihallerne, Vejle er et historisk bygningskompleks, der tænkes at udvikle sig til Vejles kulturelle samlingssted. Den endelige plan for Spinderihallerne udvikles i forlængelse af en international arkitektkonkurrence. 14

15 2.2 Formål En mere præcis viden om de kreative erhvervs særlige krav til lokalisering, boog arbejdsforhold er sparsom. Derfor er der et stort behov for at sætte fokus på rammebetingelserne for byens kreative erhverv, deres behov og krav, og hvilke områder i byen der har særlige udviklingsmuligheder for disse. Formålet med undersøgelsen har derfor været at opnå en kontaktflade til miljøet og gennem interviews at opnå en mere præcis profil på miljøets behov og krav til en række forhold - ikke mindst lokalisering, bo- og arbejdsforhold samt behov for rådgivning og coaching. Undersøgelsen har bl.a. fokuseret på, hvilke barrierer der i dag opfattes som hindrende for at understøtte den kreative udvikling. Der skal bl.a. peges på lovgivningsmæssige forhold. Indsamling af viden om miljøet skal bruges til at opstille anbefalinger og ideer til modeller, som kan anvendes i områder her Mimersgadekvarteret på Nørrebro, København - som led i det igangværende områdeløft - og i Trekantområdet som helhed og som led i styrkelsen af områdets kreative bymiljø. I rapporten København som kreativ by en vision, tre veje og ti ideer mod en kreativ by fra 2004 udarbejdet af Kontrapunkt ApS nævnes følgende i relation til udvikling af de kreative miljøer i København: for de kreative miljøer / aktiviteter / virksomheder / ressourcer, som et sted eller områder, hvor det er billigt at etablere sig, bo, arbejde og udfolde og på sigt inden for perioden bidrage til at tiltrække / forstærke denne kultur / livsform. Tilsvarende er Trekantområdet et vækstområde, hvor der er stor fokus på omstillingen fra traditionel produktionsvirksomhed til videnserhverv. I Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter er Visionen et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet med hovedvægt på vidensbaseret udvikling. Konkret hedder det om midtbyerne, at man vil fremme bosætning i midtbyerne gennem byfortætning og byomdannelse af høj kvalitet. Som opfølgning på denne strategi arbejder Trekantområdet helt specifikt med at kortlægge og udnytte den innovationskapacitet, der er i området. Der er allerede nye kreative miljøer under udvikling i Trekantområdet. I Vejle ligger Spinderihallerne, som bl.a. rummer et kunstnerisk / kreativt iværksætterhus, it-innovation samt uddannelsesbyen Dalbyen. I Kolding er der en række videregående uddannelser, heriblandt Designskolen som udgør et stort potentiale for kreative erhverv, og i Fredericia er der dels den kreative akse omkring Ungdommens Hus, Den kreative Skole og Dansk Musicalakademi samt Videnpark Trekantområdet. Det forudsættes derfor, at Københavns Kommune i sin byplanlægning udlægger mindre konkrete områder, som får friere rammer end den øvrige by i forhold til gældende lovgivningsmæssige forhold. Dermed bliver disse områder attraktive 15

16

17 Godset Sammenfatning og resumé 3

18 Rapporten fokuserer på de såkaldte kreative erhverv. Definitionen dækker over erhverv, der udvikler og sælger oplevelse, underholdning og kulturprodukter på grundlag af kreative arbejdsprocesser og arbejdskraft. I afsnit 6 præsenteres, hvordan andre lande har arbejdet med kreative erhverv og hvilke strategier man har fulgt. Fx nævnes fyrtårnsstrategi med Bilbao som eksempel, planlægningsstrategi med Sheffield som eksempel, netværksstrategi med Helsinki som eksempel. I de undersøgte områder præsenteres Trekantområdet (Vejle, Fredericia og Kolding), hvor man gennem aktiv byplanlægning har forsøgt at tiltrække kreative erhverv, samt hvordan kommunerne på forskellig vis arbejder på at tilgodese disse erhverv. I København har analysen specielt fokuseret på Mimersgadekvarteret, et kvarter hvor man ser en tendens til lokalisering af kreative erhverv. Analysen af kreative erhvervs rammebetingelser er som nævnt foretaget på to områder. Områderne adskiller sig fra hinanden derved, at Mimersgadekvarteret er et tæt bebygget storbyområde med mange mindre lejligheder og med et traditionelt bymiljø med appel til yngre kreative iværksættere. De tre bymidteområder i provinsbyerne i Trekantområdet har derimod andre kvaliteter og muligheder for at tiltrække virksomheder med kreativt indhold. Det har været nødvendigt at arbejde med en bredere definition af begrebet kreative erhverv. De 3 kommuner i Trekantområdet har andre fysiske, bymæssige, historiske og kulturelle forudsætninger og dermed andre kvaliteter og muligheder for at tiltrække kreative virksomheder end eksempelvis København og dermed også Mimersgadekvarteret. København har af samme årsag også haft større mulighed for at formulere specifikke planlægningsmæssige strategier for kreative erhverv end de 3 kommuner i Trekantområdet. 18

19 Banegårdspladsen i Vejle 19

20 Analysen af erhvervene er foretaget på tre niveauer. Dels er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse på alle registrerede erhverv i områderne med de valgte karakteristika, dels er der gennemført en interviewrunde med udvalgte erhverv, og endelig er der gennemført en række fokusgruppemøder med kommunale embedsfolk og andre interessenter i områderne. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene kan opsummeres således: Bymidterne i de tre kommuner i Trekantområdet: Der er tale om en branche med nystiftede virksomheder, hovedparten er stiftet inden for en 5 års periode, næsten alle inden for 10 år. Der er forholdsvis mange enkeltmandsvirksomheder. Omsætningen er lav, næsten halvdelen har en omsætning på under 1 mio. Ejeren og de ansatte er ofte personer med en mellemlang eller længerevarende uddannelse, og kunderne er andre virksomheder i form af underleverancer. Det er en branche med en høj selvtillid og med fleksibilitet i forhold til trends. Virksomhederne ønsker tæthed til sine kunder, har præference for det tætte byliv og en god infrastruktur i forhold til transport og parkeringsforhold. Samtidig prioriteres en lav husleje, hvilket ofte kan kollidere med de andre kriterier. I spørgeskemaundersøgelsen har mange virksomheder givet udtryk for behov for rådgivning om moms og skatteforhold. Ligeledes angiver mange behov for et fysisk netværk med andre lignende virksomheder, og at kommunerne planmæssigt tager højde for at gøde jorden for sådanne netværk. Endelig efterlyser mange, at det offentliges indkøbspolitik i højere grad tilgodeser disse virksomheder. Mimersgadekvarteret i København: I Mimersgadekvarteret udgør de kreative virksomheder op til 25% af samtlige virksomheder i kvarteret. De ligger spredt i hele kvarteret, idet der ikke er egentlige gadestrøg med en koncentration, derimod er næsten halvdelen samlet i netværksbygninger, hvor den største med ca. 40 små og mellemstore virksomheder er Schiller House (se nærmere beskrivelse på side 35). Virksomhederne er helt fraværende i den almene boligmasse. Virksomhederne er ligesom i Trekantområdet nyetablerede. Der er mange enkeltmandsvirksomheder, og omsætningen er for størstepartens vedkommende under 1 mio. kr. Det er et gennemgående træk, at virksomhederne angiver fysisk nærvær til andre lignende virksomheder, og dette netværk angives som årsag til, at man er lokaliseret i kvarteret. Herudover betyder billig husleje, mulighed for at drive virksomheden kombineret med bolig (50% er tilknyttet boligdelen), og nærhed til infrastruktur også meget for placeringen i kvarteret. Mange angiver herudover også, at de tror på, at kvarteret vil udvikle sig positivt, hvorfor det ikke betyder noget, at kvarterets image i øjeblikket ikke er så godt. På samme måde som virksomhederne i Trekantområdet, har mange virksomheder i Mimersgadekvarteret behov for rådgivning og støtte til moms, skat og andre forhold overfor det offentlige. Mange angiver, at kommunen i højere grad bør planlægge efter at tiltrække kreative virksomheder, 20

21 skabe byrum og faciliteter for disse. Herunder nævnes også større frihed til udnyttelse af det offentlige rum. I rapporten er der også fokuseret på nogle af de vigtigste lovgivningsmæssige rammebetingelser for de kreative erhverv. Således regulerer den eksisterende lovgivning på forskellig vis kreative erhverv gennem reguleringen af erhverv generelt. I forhold til planloven anbefales det at arbejde med bredere bestemmelser, bl.a. i forhold til at kombinere bolig og erhverv, og til at understøtte etablering af kreative erhverv i rene erhvervsområder. Det vurderes ikke, at miljøloven udgør en hindring for de kreative erhverv, når den anvendes på rene (kreative) erhvervsområder, men når ønsket er en blanding af boliger og erhverv, opstår der barrierer. Boligregulerings- og erhvervslejeloven udgør ikke barrierer, og det vurderes at byfornyelseslovgivningen ikke blot vil kunne være et aktiv i at udvide omfanget af blandede boliger og erhverv, men også været en fremadrettet måde at skabe byområder med diversitet og byliv. Både de tre kommuner i Trekantområdet og Mimersgadekvarteret har potentiale til at tiltrække yderligere virksomheder indenfor branchen, men det kræver en aktiv indsats fra kommunerne at påvirke denne udvikling. Generelt er det vurderet, at erhvervene i branchen er sårbare, bl.a. fordi de er nyetablerede og små og ofte savner netværk. Sidstnævnte er et af de steder, hvor der kan sættes ind med støtte til disse erhverv. Fx ved at understøtte dannelsen af væksthuse, som bl.a. Spinderihallerne i Vejle (se nærmere beskrivelse på side 14) og/ eller Schiller House i København (se side 35). Endelig indeholder afsnit 4 nogle overordnede anbefalinger og ideer til, hvordan rammebetingelserne for de kreative erhverv, primært set i forhold til de nævnte byområder, kan forbedres. 21

22

23 Spinderihallerne Anbefalinger og ideer til initiativer 4

24 Afsnittet her indeholder anbefalinger og ideer til initiativer for de to meget forskellige områder eller lignende byområder. Anbefalinger og ideer vil kunne anvendes generelt på områder med tilsvarende forudsætninger. Anbefalingerne og ideerne er baseret på de ønsker og behov, som spørge og interviewundersøgelsen peger på. Anbefalingerne og konkrete ideer skal opfattes som inspiration og vil være rettet mod forskellige niveauer regionalt, kommunalt og lokalt. Nogle vil have karakter af at være politiske visioner i forhold til kreative erhverv, andre vil være rene anbefalinger knyttet til rammebetingelsesudsagnene og andre igen vil rette sig mod branchen selv. Anbefalingerne og konkrete ideer kan fremstilles i en model med tre elementer: Politiske visioner for branchen De mere konkrete rammebetingelser for branchen set i forhold til at opstille virkemidler og muligheder for branchen Branchen selv handlemuligheder konkret for virksomheden. 24

25 4.1 Nogle politiske visioner Herunder optræder de forslag til indsatser og initiativer, der retter sig mod tre aspekter af nogle politiske visioner for branchen Tænk stort og bredt for branchen Der er et gennemgående tema omkring behovet for at tænke anderledes, større og bredere, som berører hele den økonomi, der står bag de kreative erhverv. Offentlige aktører: Trekantområdet kan udvikles til at være en magnet for de kreative brancher regionalt og nationalt. Potentialet findes i kraft af beliggenheden, og at området har uddannelsesinstitutionerne. En koordinering mellem de involverede kommuner vil være udfordringen. Denne mulighed og udvikling bør bruges aktivt i markedsføringen af regionen som en kreativ region. I undersøgelsen tegner der sig et billede af en række delbrancher, hvor en overvejende del af dem er forholdsvis små og sårbare, og hvor få aktører tænker stort, hvorfor det fulde potentiale ikke realiseres eller p.t. ikke kan realiseres af forskellige årsager. Ligeledes er der mange muligheder i at tænke bredt, fordi brancherne er præget af en udvikling, hvor koncepter og kompetencer bredes ud, hvor forretningsmodellerne er under konstant forandring, enten på grund af udvikling i trends eller en generel tendens til faste konsolideringer i store enheder. Endelig fordi der hele tiden udvikles nye konsolideringer. Parallelt er der som nævnt tidligere en teknologisk udvikling i gang i forhold til indhold, som bør udnyttes til netop at tænke større og bredere. Alle 3 undersøgte kommuner formulerer både bolig og erhvervspolitikker, som er bredt dækkende. Der savnes en mere specifik del hvad angår de kreative erhverv, som undersøgelsen har fokus på. Eksempler på eksperimenterende udvikling er at skabe urbane rum/-byrum, der opfordrer til kreativitet, såsom interaktive pladser, hotspots, zoner og vækstmiljøer. Vejle Kommune har Spinderihallerne i Vejle, som et klart fysisk spot i byen, og som kan have potentialet til at være en magnet for de kreative miljøer. TREKANTOMRÅDET Trekantområdet Danmark 25

26 Mimersgadekvarteret kunne udvikles til at være en magnet for brancherne medie og design. Især Schiller House har potentialet til at blive et fyrtårn for især medie/ film etc. Mimersgadekvarteret er ikke en del af Københavns udpegede kreative zoneområder, men kvarteret rummer potentialer i form af gadestræk og enkeltbygninger, som kunne være nye fyrtårne. Kvarteret vil i de næste 4-5 år være omfattet af et områdefornyelsesprojekt. I den forbindelse kunne der udvikles en overordnet plan for de kreative erhverv i området. Kvarteret kunne også gøres synligt gennem en aktiv markedsføring af kvarteret kombineret med ændrede rammebetingelser for kvarterets kreative erhverv. Infrastrukturelt vil kvarteret om nogle år være godt forsynet med 2 metrostationer i kanten af området, ligesom et af 3 fremtidige universitetsområder vil blive lokaliseret umiddelbart uden for kvarteret. Offentlig/private samspil: Det gælder for både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret, at der opbygges relationer mellem offentlige aktører og private medspillere inden for branchen. Det er vigtigt, at der opnås partnerskaber eller modeller, hvor de offentlige initiativer vinder accept i branchen, og som sikrer et gensidigt tillidsforhold, således at udvikling ikke forhindres af misforståelser. Private aktører: Der skal tænkes mere tværmedielt ved, at produkterne fra start tænkes til flere platforme teknologisk og forretningsmæssigt i form af tilgrænsende produkter. Dette kunne fx være merchandise i relation til film, tv, reklame, spil, musik etc. Aktører som brancheorganisationer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder kan her bidrage til, at virksomheder, der besidder de nødvendige teknologier, mødes med de kreative virksomheder. Denne vinkel bør også være en del af strategien for væksthusene ( Spinderihallerne i Vejle eller Schiller House i Mimersgadekvarteret). MIMERSGADEKVARTERET 26

27 Et større udsyn internationalt og globalt Det internationale og globale udsyn er ikke behandlet i undersøgelsen. I andre sammenhænge nævnes dog, at branchen har store internationale potentialer. Både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret kan markedsføres enten som en del af regionalstrategi, eller i forhold til Mimersgadekvarteret som en del af Danmarks og Hovedstadsregionens markedsføringsstrategi. I undersøgelsen optræder der ikke mange virksomheder med markedsføringsprofil ud over regionen. Men internationaliseringen af kreative brancher er anderledes end fremstillingssektoren, og der er brug for andre typer indsatser, hvis potentialet skal realiseres. Således er det også påfaldende, at der i hverken Trekantområdet eller Mimersgadekvarteret optræder nogle kreative erhverv, som ejes af personer med anden etnisk baggrund. Offentlige aktører: Muligheden for at integrere de kreative erhverv i almene boligbebyggelser bør afprøves. Der bør derfor etableres en dialog med de almene boligselskaber herom. Der bør arbejdes aktivt med at styrke et internationalt image om et attraktivt og kreativt miljø, således at kreative personer fra andre lande og kulturer har lyst til at flytte hertil. Offentlig/privat samspil: Muligheden for at etablere kreative erhverv i områderne kan med fordel eksponeres gennem events og festivaler. Organisationer, der arbejder med eksport, bør i højere grad interessere sig for de muligheder, der ligger i de kreative erhverv. Frisind og åbenhed samt tolerance peges der direkte på, både set i forhold til København og Trekantområdet især direkte formuleret i Fredericia. Dette er en tankegang, som også findes i den amerikanske forsker Richard Floridas konklusioner om, at talent, tolerance og teknologi skaber vækst i byer, fordi de tre t er er med til at tiltrække den kreative klasse (veluddannede mennesker, der lever af deres kreativitet i bred forstand). Private aktører: Med udgangspunkt i de lokale sammenslutninger og netværk kan der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner afholdes brancheorienterede shows og events. Ovenstående kan lægge op til at etablere internationale netværk, hvor brancherne får muligheder for at mødes og erfaringsudveksle med de bedste. Det kan foregå ved fx at arrangere studieture eller workshops. 27

28 Anbefalinger til klare strategier og planer Politik som indsats skal forstås på flere måder. For det første er det et spørgsmål om, at både offentlige og private aktører har en aktiv politik og strategi for at understøtte de kreative erhverv og virksomhederne. For det andet er en formuleret politik eller en planstrategi i sig selv med til at synliggøre og påpege, at kreative erhverv er vigtige og inspirere til specifikke handlinger. For det tredje er der et konkret behov for, at politikkerne for de enkelte kreative brancher koordineres på tværs af kommunale myndigheds-enheder i kvarteret. Dette kan imidlertid ikke stå alene både i interviewene og fokusgruppemøderne er det blevet påpeget, at der er betydelig behov for økonomisk og statistisk analyse af de kreative erhvervs betydning i oplevelsesøkonomien. Sådanne analyser vil kunne danne et veldokumenteret grundlag for politik og strategi på området. 4.2 Anbefalinger til konkrete rammebetingelser Dette afsnit præsenterer anbefalinger og konkrete ideer, der fokuserer på rammebetingelserne samt branchens økonomi og vækst. Det gælder indsatser for brug af byens rum, fysiske faciliteter, netværk, oplevelser i byrum, kulturændringer og forskning og uddannelse. Som mål skal det være lettere at etablere virksomheder og forbedre de generelle rammebetingelser for kreative erhverv, uanset om det sker i Trekantområdet eller i Mimersgadekvarteret. Offentlige aktører: Forholdene for den kreative branche og dennes betydning for oplevelsesøkonomien i relation til Trekantområdet og Mimersgadekvarteret bør kvantificeres. Politikken på området skal koordineres på tværs af kommunale og fremtidige regionale skel. Offentlige og private aktører: Der bør formuleres en politik for de kreative brancher/erhverv, således at en vision og en handlingsplan for disse mål kan beskrives. 28

29 Spinderihallerne Katakult 29

30 Byens rum Stort set alle kreative erhverv har i undersøgelsen vist interesse for byens rum som forudsætning for branchen, for skabelse af netværk, for at øge væksten og styrke udviklingen af den enkelte virksomhed og branchen som helhed. En forudsætning for det gode byrum er, at der er basis for liv, og at det bliver brugt. Det gælder både om at betragte det enkelte byrum og analysere den kritiske masse for at skabe liv i byrummet. Særligt om Mimersgade: Københavns Kommune vil nedsætte en task force for afbureaukratiseringen og deregulering for byens erhvervsliv. Relevante forvaltninger samarbejder nu om projektet og vil fremlægge forslag, der sigter mod at forbedre vilkårene for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv samt fremtidige arrangementer i byens rum. Det er hensigten at arbejde med at fremme aktiviteter, udendørs handel og servering i byrummet samt skabe friere rammer med henblik på at tiltrække internationale arrangementer. Man bør også se på muligheder for sponsorering af arrangementer i det offentlige rum, overveje erhvervs-parkeringslicenser samt administrative forenklinger for restauranter - og analysere de 7 30

31 kreative zoner, hvor vilkårene for de kreative erhverv kan forbedres, jf. nedenfor. Samtidig vil kommunen fremlægge forslag om en række afgiftsreduktioner i forbindelse med brugen af det offentlige rum. Foreløbig vil ovennævnte kun omfatte de 7 udpegede kreative zoner samt udvalgte byrum i indre by, 5 by- og parkrum udenfor bymidten samt et nyt byområde i Ørestaden. Mimersgadekvarteret er ikke en af de ovennævnte, men ideerne vil ligeledes kunne anvendes i dette kvarter. I relation til områdefornyelsen og de ekstra midler på tilsammen 100 mio. kr. var det muligt at istandsætte udvalgte byrum og give tilsvarende samme konkurrencefordele som områderne indenfor task forcens virke. Udvalgte byrum kunne være Balders Plads, ligesom mindre knap så definerede pladser med byrum langs med Mimersgade, ved Nørrebrohallen eller ved Schiller House bør inddrages. Prioriteringen kunne ske sammen med det lokale områdesekretariat og sammen med det projekt, som støttes af Realdania. Ligeledes kunne stueetagen dér udnyttes til at rumme faciliteter, som kunne forstærke brugen af byrummet. I Mimersgadekvarteret er det i kvarterplanen blevet nævnt, at man ønsker at sætte større fokus på at gøre mindre byrum eller gadestræk attraktive for at fastholde konkurrenceforholdet til de øvrige andre kreative zoner eller prioriterede områder for task forcens virke. Det kunne yderligere overvejes at omdanne hele eller dele af de omkringliggende gader, fx Ægirsgade, Mimersgade eller Baldersgade. Gaderne rummer vejbredder, hvor der dels kan beplantes, eller hvor der kan etableres mindre udposninger suppleret med udeservering og lejlighedsvis udendørs handel, indretninger af stadepladser osv. Mange ejendomme i de nævnte gader rummer gode muligheder for at omdanne stueetagen til andet end den anvendelse de har i dag, og give hele eller dele af gadestrækkene et indhold som ses i eksempelvis Fælledvej eller Elmegade begge på Nørrebro. En indsats kunne være at arbejde med ejendommenes ejere og beboere på samme måde som det er gjort i Jægersborggade, evt. i relation til bygningsfornyelse. Offentlige aktører: Formulering af en målsætning om arkitektur, kultur- og byrumspolitik, som sikrer midler enten til istandsættelse eller klare forbedringer af byrummet, og som fremmer en aktiv og attraktiv kulturudfoldelse. Større fokus på deregulering, der vil forbedre vilkårene særlig for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv. Dereguleringen kunne være erhvervsparkering, udendørsservering, vareudstilling, opstilling af skilte, erhvervsaffald, regulering af restauranter/cafeer, musiksteder. Indførelse af afgiftslettelser hvor det er muligt. Dette kan være i relation til udeservering, stadepladser eller blot hvor der skal udfolde sig events eller kulturbegivenheder. Det kan evt. også være i relation til parkering, de steder hvor der er fysisk og funktionel mulighed herfor. 31

32 Fysiske faciliteter Behovet for fysiske faciliteter og væksthuse er et gennemgående tema for de kreative erhverv både i undersøgelsen, men også mere generelt. De høje huslejer i bymidterne og i indre by (København) gør dette endnu mere presserende. Et fælles miljø kan bidrage til udviklingen af virksomhederne i en branche, som på forhånd er økonomisk svag eller usikker. Derfor bør etableringen af væksthuse eller støtte hertil ske med omtanke og bevidsthed om etablerede erfaringer. Man skal fx undgå at samle aktører, som er så ens, at der ikke skabes dynamik, eller at væksthuset kan blive for kulturorienteret og mangle den erhvervsorienterede vækst. Derfor børe det sikres, at der er en plan for væksthuset eller stedet, klare målsætninger og formål, målgruppe og succeskriterier. Erfaringer fra bl.a. Schiller House, erfaringer fra udlandet, erfaringer fra iværksættercentre bl.a. fra København, Vejle og andre steder er vigtige. Offentlig/private samspil: Der bør overvejes en samlet strategi for etablering af væksthuse for de kreative brancher. Sådanne væksthuse skal baseres på et eller flere af de allerede eksisterende miljøer. Schiller & Co 32

33 Adgang til kapital I undersøgelsen peges der på, at de kreative erhverv både er sårbare og svage og består af små og unge virksomheder. Det er derfor ikke overraskende, at netop adgangen til risikovillig kapital er et tema for brancheaktørernes ideer. De kreative erhverv er netop kendetegnet ved små virksomheder, og de har ofte et produkt og en forretningsmodel, som det kan være vanskeligt for investorer at vurdere det økonomiske potentiale i. Derfor er de kreative erhverv ofte nødt til at sælge deres rettigheder for at få finansieret deres udvikling. Alternativt fravælger de simpelthen vækst for at bevare deres kreative frihed. Offentlige aktører: Der bør skabes overblik over de forskellige eksisterende muligheder for finansiering lokalt, regionalt og nationalt. Virksomhederne bør tilbydes rådgivning herom. Ligeledes bør det undersøges, om fonde Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt andre fonde - kunne være interesserede i at støtte udvikling i branchen evt. gennem tilskud til projekter etc. Offentlig og/privat samspil: De etablerede venturemiljøer og fonde skal tilføres viden om og forståelse for de kreative erhvervs forretningsmodeller Efterspørgsel og det offentlige som iværksætter og lokomotiv I undersøgelsen leverer branchen mange ydelser til det offentlige, men når kreative produkter/ydelser skal gøres mere markedsrettede, kommer der fokus på efterspørgslen, og hvordan efterspørgslen afkodes og styrkes. Efterspørgslen er derfor et centralt emne også i forhold til udviklingen af branchen. En udvikling kan derfor understøttes ved køb af produkter, ydelser og andet. På en og samme måde kan det offentlige både virke som igangsætter, iværksætter og lokomotiv over for branchen og dernæst bidrage til at branchen kan konsolidere sig. Offentlige aktører: Efterspørg kreative produkter og ydelser til den offentlige sektor, fx i form af rådgivning, design, medie, arkitektur, layout etc., der er innovativ og spændende. Det offentlige kan i forbindelse med projekter og ydelser stille krav om, at dette sker i et samarbejde på tværs af andre fagområder og på tværs af branchen eller måske i samarbejde med forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner. Det offentlige kan overveje, om der kan udvikles andre udbuds- eller konkurrencemodeller end de eksisterende, som ofte favoriserer større virksomheder. Behov for at lokale erhvervsforeninger og rådgivningsinstanser samt brancheorganisationer formidler viden om deres arbejde og respektive brancher. Etablering af fonde som kan bistå med kapital til branchen/erhvervene. 33

34 Uddannelse og forskningsmiljøer I undersøgelsen peges der også på behovet for et tættere samarbejde mellem branchen og uddannelsesmiljøerne. Og mange uddannelsesinstitutioner herunder CBS - Copenhagen Business School og universiteterne har i den senere tid markeret sig med fokus på forskning og uddannelse inden for oplevelsesøkonomien. Ligeledes har ministerierne skubbet på med midler og interesse. Der er behov for at udvikle nye teknologier, arbejdsmetoder og måder at samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. På samme måde er der behov for, at de kreative kompetencer suppleres med forretningsmæssig forståelse, sådan at de mere traditionelle kompetencer på suppleres og udvikles med forståelse for, hvad den kreative forretning er i substansen, og hvordan ledelse af kreative og innovative miljøer og personer skal ske. Offentlige aktører: Fortsæt med at sætte fokus på udvikling og kreative uddannelser, der skal sikre udvikling af oplevelsesøkonomien og vækstlaget. Stimuleringen skal dels sikre innovation og kreativitet som nye arbejdsmåder, metoder til udvikling, værdi og aktivitet og at koble specifikke kreative færdigheder sammen med uddannelse i forretningsmæssige kompetencer. evt. i samarbejde med eksisterende miljøer. I København vil kommunen iværksætte et kommunalt erhvervskontaktcenter, som skal bidrage med råd, vejledning og svar for at forbedre forholdene for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv. Samarbejdet om videreudvikling af branchen lokalt kan ske gennem samarbejde med sekretariatet for områdefornyelse i Mimersgadekvarteret og Schiller House. I Trekantområdet kan et lignende samarbejde etableres mellem Spinderihallerne og Vejle Kommune. Offentlig og privat samspil Der bør arbejdes for, at kvarteret bliver udpeget eller valgt som et hot-spotcenter for forskning i markedsforståelse og brugerdrevet innovation, og at der bliver skabt et inkubationsmiljø med målrettet netværksdannelse og fokus på de kreative kompetencer Kulturændring I undersøgelsen efterspørges der netværk og nye måder at kommunikere og opbygge samarbejde på. Branchen efterspørger med andre ord kulturændringer. Det overordnede tema er at skærpe behovet for kvalitet og innovation samt kreativitet i samfundet. Dette gælder alle aldersklasser, men ikke mindst børn og unge. I den allerede eksisterende branche er der behov for især kommercielle og forretningsmæssige kompetencer, ikke mindst i forståelsen af at opbygge virksomheder med administrative færdigheder. Et samarbejde med lokale erhvervsformidlere, kommunale rådgivningsinstanser kunne være frugtbart, 34

35 Offentlige aktører: Fx kan brancher som film, teater, design og arkitektur i bred forstand bruges til at skabe debat om mange immaterielle emner og værdier i samfundet. I Økolariet i Vejle præsenteres kommunens visioner og arkitektur, byplanlægning, miljø på en kreativ måde og skaber samtidig debat omkring væsentlig immaterielle emner som design og arkitektur. Offentlig/privat samspil: Det er vigtigt at tilbyde aktiviteter rettet mod almenheden og især børn, der som mål højner bevidstheden omkring kvalitet og kreativitet. Begge dele bidrager til at skabe bevidsthed/selvforståelse og identitet. I Mimersgadekvarteret har Schiller House som led i områdefornyelsen lavet en fotoudstilling i samarbejde med og rettet mod unge med primært anden etnisk baggrund. Målet har været gennem processen med fotoudstillingen at skabe kvalitet og forståelse for fotografiet og samtidig bidrage til at skabe identitet og brobygning til en kulturform med andre etniske rødder. Schiller House har til huse i en ældre industriejendom midt i Mimersgadekvarteret. Industriejendommen er nu ombygget med forskellige faciliteter indenfor fotografik, film, medie og reklame. I dag er der ca. 40 større og mindre virksomheder som har lejet sig ind i den tidligere industriejendom. Stedet rummer også kantine, mødefaciliteter og mange andre fællesfunktioner 35

36 4.3 Erhvervsvirksomheden branchen selv Undersøgelsen har for både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret påvist et behov for udviklingen af kompetencer i forhold til ledelse og det at drive forretning, administration og markedsføring. Disse kompetencer er vigtige for at få opbygget en kommerciel og forretningsorienteret branche, der understøtter branchens kreative side. Nogle af de kunstneriske uddannelser arbejder allerede med at give de studerende større forretningsmæssig forståelse, og visse ministerier har fokus og forståelse for behovet for at uddannelser i oplevelsesøkonomi. En anden vinkel har været markedsføring og distribution af den enkelte virksomheds produkt og sidst, men ikke mindst, at forstærke branchens netværk med uddannelse/forskning og offentlige instanser. Netværk er væsentlige, og de kreative brancher mangler det i høj grad. Det kan enten være et virtuelt netværk, men også et fysisk netværk relateret til det omkringliggende kvarter. Undersøgelsen viser, at branchen allerede kommunikerer i netværksform, og stort set alle virksomheder uanset størrelse er koblet på internettet og kommunikerer på denne måde. Men der er potentiale til meget mere. Netværket bør udvides til det offentlige, både lokalt og mere centralt og ikke mindst til uddannelse og forskningsmiljøer (lokale, regionale, nationale og internationale). 36

37 BizArt / Henrik Elkjær BizArt / Henrik Elkjær 37

38 Godset

39 Godset Definering af kreative erhverv 5

40 5.1 Abstrakt og generel definition I forbindelse med projektet har der været en proces med de deltagende kommuner om definering af de kreative erhverv. Definering er også sket på basis af deskresearch og det må konstateres, at kært barn har mange navne: Oplevelseserhverv, underholdningsbrancher, kulturerhverv, kreative erhverv er således betegnelser, der alle helt eller delvist dækker samme område. Konklusionen er, at termen kreative erhverv bliver brugt, og at enkelte brancher herunder er generelt defineret som dem, der udvikler og sælger Oplevelse og underholdnings-/kulturprodukter på grundlag af kreativ arbejdskraft. Produktionen i denne branche er oftest produkter, hvis markedsværdi hovedsagelig afhænger af deres immaterielle værdi en ofte kompleks eller enkel blanding af æstetik, form, oplevelse, fortælling og rådgivning om det hele eller delelementer heraf. Kreativ arbejdskraft er de mennesker, der lever af at skabe dette produktindhold. Kreativ arbejdskraft har altså æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative kompetencer. Vi vil undgå at anvende ordet kunstneriske kompetencer, selvom det er ligetil, idet kunst for mange mennesker betegner noget, der er hævet over det forretningsmæssige, og som nødvendigvis har en oplysende eller udforskende funktion. Sådanne ambitioner kan være, men er ikke nødvendigvis til stede i de kreative erhverv. I de kreative erhverv arbejder den kreative arbejdskraft fx musikere, designere, fotografer, dansere, forfattere osv. sammen med mennesker med mennesker med teknologisk viden og forretningskompetencer om at udvikle og markedsføre produkter. Eller sagt på en anden måde: Tag kreative mennesker, tilsæt teknologi, penge og mennesker med forretningssans, og vi har de kreative erhverv. Tekstboksen viser de brancher, der bliver arbejdet med i rapporten. BizArt / Henrik Elkjær BizArt / Henrik Elkjær 40

41 5.2 Specifik definition I undersøgelsen opereres med 10 brancher inden for kreative erhverv: Arkitektur- og designbranchen IT/computerunderholdningsbranchen Underholdnings-, forlystelses-, festival- og eventbranchen Film-, fotografi- og videobranchen Musikbranchen Kunsthåndværk- og billedkunstbranchen Reklamebranchen Teater/dans/ballet optræden-branchen Trykte medie-branchen Radio/tv/medie branchen 41

42 Brancher eller delerhverv der indgår i undersøgelsen Arkitektur og designbranchen. Begge brancher minder grundlæggende meget om hinanden og derfor er de slået sammen. Brancherne er meget rendyrkede kreative brancher, der hovedsagelig beskæftiger kreativ arbejdskraft. Mange arkitekter arbejder selvstændigt eller er tilknyttet til store tegnestuer - enkelte arbejder som freelancere, og produkterne leveres ikke direkte til forbrugerne, men typisk som en serviceydelse til private og offentlige bygherrer. Arkitekter arbejder oftest meget sammen med ingeniører, entreprenører og byggebranchen generelt. Designere arbejder også selvstændigt i eget bureau og som freelancere for andre - eller kan være tilknyttet større designhuse/-bureauer. Har oftest en begrænset produktion og butikssalg. Produktet er som regel serviceydelse for andre virksomheder. IT/underholdningsbranchen. Som branche er det oftest computerspil eller dele heraf. Branchen består af programmører, animatorer. Branchen arbejder oftest med andre kreative brancher, herunder musikere, manuskriptforfattere i et tværfagligt miljø. Produkterne sælges oftest som dele eller hele produkter til internationale distributører og forlag. Endproduct er oftest et oplevelsesprodukt, der sælges til forbrugerne. Andre produkter kan være animationer i forhold til industrielt design, arkitektfirmaer, ejendomsmægler eller ingeniører, som skal promovere bebyggelsesplaner eller andet alt sammen for at tilføre et oplevelseselement/i salgssammenhæng. Underholdnings-, forlystelses-, festival- og eventbranchen. Alle sammen er for at give kunder en oplevelse - om det så handler om festival, events eller i andre udgaver. Branchen beskæftiger mange former for kreativ arbejdskraft typisk skuespillere, musikere og andre udøvende kunstnere eller personer fra andre nævnte brancher. Den baseres typisk på udviklingen af den enkelte begivenhed fra idé til udførelse. I denne proces indgår der foruden ovennævnte - i tilrettelægningen og produktionen - store mængder af ufaglært og teknisk administrativt uddannet personale. I lancering og promovering indgår også designere, reklamefolk etc., og det kræver en kombination af forretningskompetencer og design- og kommunikationskompetencer. Produktet er oftest et rendyrket oplevelsesprodukt. Museer, forlystelsesparker og andre attraktioner kunne også høre ind under denne branche. Udstillinger involverer scenografer, designer, arkitekter, kunsthåndværkere, billedkunst og kunsthistorikere etc. Fælles for de sidste er også, at de bidrager med produkter som skal give oplevelse. Film-, fotografi- og videobranchen. Brancherne minder meget om hinanden, hvor billedet er et fælles produkt, og også distribution og salg kan være sammenfaldende. I film- og videobranchen betinges et tværfagligt samarbejde med andre kreative brancher, som er nævnt her - såsom manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, designere og musikere hvoraf mange er freelance ansat. De fleste film og videoer produceres af små producenter, som koncentrerer sig om de kreative processer og overlader distribution og salg til de få større filmselskaber. Film og video er oplevelsesprodukter, som leveres til forbrugere. I fotografibranchen er produktet oftest billeder som kunstprodukt eller re- 42

43 klame eller andre trykte medier. Men i alle 3 branchetyper er endproduct at give illusion, oplevelse etc. Musikbranchen. I denne branche er det overvejende kreativ arbejdskraft, som udspringer af musikmiljøer. Selve produktionen, lanceringen og distributionen sker i samarbejde med personer, som har de nødvendige tekniske og administrative og forretningsmæssige kompetencer. Det meste musik i Danmark produceres og markedsføres af små uafhængige pladeselskaber. Distributionen samt produktionen og markedsføringen af de få, kendte mainstream-kunstnere, foretages af de store pladeselskaber. Musik er et primært oplevelsesprodukt. Det største salg sker til private forbrugere. Men produktet bruges også af andre brancher i relation til eksempelvis festivaler, underholdning, tv-, radio- og andre mediebrancher. Kunsthåndværk og billedkunstbranchen. Disse brancher bruges både som rene kunstneriske og mere kommercielle dele af samfundet. Produktionen, idé og udvikling er baseret typisk på kreativ arbejdskraft med meget lidt vægt på marketing og salg. Ofte er produktet ren unika, der sælges til virksomheder eller private eller udlånes til museer og udstillinger. Andre produkter kan sættes i produktion som efterfølgende lanceres og markedsføres som industriprodukter (forbrugsdesign). Selvom beskæftigelseseffekten og omsætningen i disse brancher er beskeden, er der betydelige økonomiske effekter i form af den kreative inspiration og freelance arbejdskraft. Produkterne må også karakteriseres som oplevelsesprodukter. Branchen leverer også til de mere kommercielle dele af de kreative brancher. Reklamebranchen. Ligesom design og arkitektur beskæftiger reklamebranchen en stor andel kreativ arbejdskraft. Men i lancering og distribution optræder et reklamebureau, hvor der også indgår et teknisk og administrativt personale samt personer med forretningsmæssige kompetencer. Produkterne leveres ikke direkte til forbrugerne, men typisk til fremstillingsvirksomheder, det trykte medie etc., der anvender dem i kommerciel BizArt / Henrik Elkjær Godset 43

44 betragtning for at markedsføre egne produkter som en del af en afsætning og branding. Branchen oplever sig selv som én, der giver oplevelse. Teater, dans og balletbranchen. Det siger sig selv, at denne branche består af skuespillere og dansere. Direkte og indirekte er der til branchen knyttet scenografer, manuskriptforfattere, koreografer, instruktører. Mange især i den første gruppe - er freelancere fra idé, udvikling til udøvelse. Ligesom andre brancher optræder disse brancher også i tæt tilknytning til andre beslægtede brancher - underholdnings-, event- og festivalbranchen. Brancherne fungerer oftest med støtte fra anden side enten i form af offentlig støtte eller støtte fra fonde eller privat side. Mediebranchen. Det trykte medie har været under voldsomt pres i de senere år grundet de strukturelle ændringer, der dels er sket via nye distributions- og produktionssystemer og presset fra andre elektroniske og digitale medier. Situationen er nu, at en stor del af branchen centraliseres. Produktet eller det skrevne udføres af kreativ arbejdskraft i form af forfattere og journalister. Selvom en stor del af denne arbejdskraft er beskæftiget i de større mediehuse (fx dagbladene og forlagene), arbejder mange også i små nye medievirksomheder eller som freelancere. til tv-stationerne. Tv- og radioprogrammer er oplevelsesprodukter, der i sidste ende typisk leveres til forbrugerne i hjemmene. I undersøgelsen er kreative funktioner som biografer, cafeer, restauranter, såvel som turisme og sport ikke medtaget - selv om alle vurderes til at rumme væsentlige emner til oplevelse. Visse dele af disse funktioner kan rumme kreative arbejdskraft. Men samtidig er det også vurderet, at bag disse både snævre og brede definitioner rummes også en stor portion ufaglært arbejdskraft, som kan sidestilles med eksempelvis private serviceerhverv. Rapporten har altså forsøgt at koncentrere sig om de brancher, der baseres på kreativ arbejdskraft eller kreative erhverv, som fælles skaber oplevelse for en eller flere personer. Mange i branchen har fælles rammebetingelser og betingelser for vækst, og fordi disse brancher, grundet deres arbejdskraft og marked har en række fælles rammebetingelser for konkurrenceevne og vækst. Radio- og tv-branchen. Branchens produktion er oftest baseret på kreativ arbejdskraft i form af manuskriptforfattere, skuespillere, instruktører osv. Tv-programmer produceres både af selvstændige små producenter med fokus på de kreative produktioner og processer og af tv-stationerne. De små producenter leverer altså ikke direkte til forbrugerne, men 44

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Nye analyser og fremtidige behov

Nye analyser og fremtidige behov Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

KREATIVE ERHVERV I OG UDENFOR DEN GRÆNSELØSE BY

KREATIVE ERHVERV I OG UDENFOR DEN GRÆNSELØSE BY KREATIVE ERHVERV I OG UDENFOR DEN GRÆNSELØSE BY Søren Smidt-Jensen, Phd-studerende Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU & Center for Strategisk Byforskning Dynamisk belysning af Frederikshavn Rådhus,

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kulturpartnerskaber i Region Hovedstaden

Kulturpartnerskaber i Region Hovedstaden Kulturpartnerskaber i Region Hovedstaden vedbørne-ogkulturdirektør Flemming Olsen, Herlev Kommune Danmarksturné Kultursamarbejde. Helsingør den 9. september 2009. Dialogmøde mellem kulturminister Carina

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Vision: En by hvor flere tør mere til gavn for alle

Vision: En by hvor flere tør mere til gavn for alle GANG I KØBENHAVN Det skal være lettere at etablere virksomheder i København. Københavns Kommune skal aktivt hjælpe iværksættere og forretningslivet med at komme i gang og vokse. København skal være en

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Introduktion til projektet Oplev Vækst.

Introduktion til projektet Oplev Vækst. Punkt 6. Introduktion til projektet Oplev Vækst. 2014-4764. Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender nedenstående redegørelse om projekt Oplev Vækst til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering. Sagsbeskrivelse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Oplev Vækst. Program for Kick-Off af Oplev Vækst 22. Oktober 2013

Oplev Vækst. Program for Kick-Off af Oplev Vækst 22. Oktober 2013 Program for Kick-Off af Oplev Vækst 22. Oktober 2013 ULLA TOFTE PROGRAM Cand. mag. i historie, debattør, skribent. Derudover er Ulla medlem af Det Kongelige Teaters bestyrelse, medlem af bestyrelsen for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Rammebetingelser for Københavns kreative brancher - Rapport 2006

Rammebetingelser for Københavns kreative brancher - Rapport 2006 imagine.. Creative Industries Research Rammebetingelser for Københavns kreative brancher - Rapport 2006 Sofie Birch Mathiasen, Christine Fur Poulsen & Mark Lorenzen er udarbejdet i regi af forskningscenteret

Læs mere

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Baggrund I forbindelse med det afsluttede projekt om udvikling af stærke oplevelseskoncepter via det lokale destinationsnetværk

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere