KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser

Transkript

1 BYFORNYELSE KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser

2 Kreative erhverv rammebetingelser Rapporten er udgivet af: Socialministeriet Rapporten er udarbejdet af: sbs v/ Kurt Christensen Layout af: sbs v/ Jonas Qvesel og Hanne Holmberg Jensen Fotos: sbs med mindre andet er anført Tegningsmateriale: sbs og Trekantsområdet Danmark Foto af Spinderihallerne, Vejle på omslaget er taget af sbs Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Socialministeriet, 2007 Rapporten kan rekvireres hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man.fre og Eller downloades på: 2

3 KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser Socialministeriet,

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord 7 2. Baggrund og formål med projektet Baggrund Formål Sammenfatning og resumé Anbefalinger og ideer til initiativer Nogle politiske visioner Tænk stort og bredt for branchen Et større udsyn internationalt og globalt Anbefalinger til klare strategier og planer Anbefalinger til konkrete rammebetingelser Byens rum Fysiske faciliteter Adgang til kapital Efterspørgsel og det offentlige som iværksætter og lokomotiv Uddannelse og forskningsmiljøer Kulturændring Erhvervsvirksomheden branchen selv Definering af kreative erhverv Abstrakt og generel definition Specifik definition Nogle generelle tendenser indlandet og udlandet Strategier for byudvikling Strategier politikker og planer Generelle strategier/politikker og konkrete initiativer for de 3 kommuner i Trekantområdet For Trekantområdet Vejle Fredericia Kolding København Mimersgadekvarteret 65 4

5 8. Spørgeskema- og interviewundersøgelsen Forberedelse Spørgeskemaundersøgelsen Signalement Virksomhedernes placering og nærmere tilknytning til området/kvarteret Virksomhedernes vurdering af svage og stærke sider i forhold til virksomheden selv Virksomhedens vurdering af svage og stærke sider set i forhold det omgivende kvarter Hvorfor har virksomheden valgt placering i bymidterne/kvarteret? Behov for kommunal rådgivning/planlægning Otte spørgsmål og hovedsynspunkter Eksisterende lovgivning - muligheder og begrænsninger 9.1 Planloven Miljøloven 9.3 Boligreguleringsloven Erhvervslejeloven Byggeloven og Bygningsreglementet Byfornyelseslovgivning Skat og moms Litteraturliste 101 5

6

7 BizArt / Henrik Elkjær Forord 1

8 Denne rapport er udfærdiget af sbs i perioden november 2005 og december 2006 for Socialministeriet i samarbejde med Københavns Kommune og 3 kommuner i Trekantområdet Vejle, Kolding og Fredericia. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med 2 nedsatte arbejdsgrupper fra henholdsvis Københavns Kommune og de 3 kommuner i Trekantområdet. Arbejdsgruppen fra Københavns Kommune har været repræsenteret ved økonomiforvaltningen, teknik- og miljøforvaltningen samt repræsentation fra kvarterløftsekretariatet henholdsvis fra centralt hold i kommunen og lokalt fra Mimersgadekvarteret. For Trekantområdet har der også været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 3 kommuner henholdsvis Vejle, Kolding og Fredericia. Koordinator for Trekantområdet har været sekretariatet for Trekantområdet. Delresultater af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterview for Mimersgadekvarteret blev afleveret særskilt i form af en arbejdsrapport til økonomiforvaltningen i december 2005, som led i forvaltningens planlægning for bl.a. de kreative erhverv og kreative zoner. Formålet med undersøgelsen har været at tage pulsen på det kreative erhvervs ønsker og behov for lokalisering i tætte byområder. Dernæst at give anbefalinger og ideer til at tiltrække og inddrage kreativ erhverv i bybilledet og i den kommunale planlægning. Arbejdet har undervejs været forsynet med statistikmateriale for dels Københavns Kommune og for Trekantområdet. I relation til selve spørgeskemaundersøgelsen for de 3 kommuner i Trekantområdet er adresser blevet udpeget af de respektive kommuner. Trekantområdet Mimersgadekvarteret 8

9 BizArt / Henrik Elkjær 9

10

11 Baggrund og formål med projektet 2

12 2.1 Baggrund På verdensplan oplever de kreative brancher (se definition i afsnit 5) en voldsom vækst. OECD rapporterer vækstrater på helt op til 20% for de brancher, der indgår i deres statistiske definition af kreative brancher ti gange gennemsnitsvæksten for erhvervslivet. Efter årtusindskiftet er de kreative brancher nu USA s største eksportsektor større end fødevarer, medicin og våben. I England viser beskæftigelsen i de kreative brancher, at den nu er oppe på mere end 1,3 mio. med en omsætning på mere end 110 mio. Sverige rapporterer om en beskæftigelse på mennesker og en omsætning på 9% af BNP og vækstrater på op til 10%. I Danmark kan man også spore en kraftig udvikling i disse brancher. En rapport fra Rambøll Management (2005) viser, at de kreative brancher i perioden udviser en vækst på 31%, hvilket ligger langt over den gennemsnitlige vækst på 3% i det danske erhvervsliv (det skal bemærkes, at denne analyse medregner erhverv i en bred definition af kreative erhverv). Dette giver et indtryk af de kreative branchers størrelse på nationalt plan. Især musik, design og events udviser store vækstrater, men til gengæld er nogle af disse brancher, ikke mindst musik, meget små med et ganske lille antal arbejdspladser. Andre brancher, herunder kulturinstitutioner, radio og tv samt forlag, udviser kun en lille vækst, men har til gengæld et større antal arbejdspladser. Hovedparten af denne vækst ligger i hovedstaden. Af mange årsager lokaliserer størsteparten af de kreative brancher sig globalt set i storbyer, og altså i Danmark i København (og i mindre grad Århus og Aalborg). Københavns dominans med hensyn til de kreative brancher er markant. For brancherne film/video, musik, forlag og design, men også radio og TV, reklame og events, er Hovedstadsregionens andel af arbejdspladserne på langt over 50% af det samlede danske antal, og i nogle tilfælde er den helt oppe på 80%. Danmarks Statistiks branchebetegnelse Antal arbejdspladser (2002) Omsætning i mio. DDK (2002) Film og video Radio og TV Musik Computerspil - - Forlag (= medier) Kunst (udøvende kunstnere) Kulturinstitutioner Event Design Arkitektur Reklame Kilde: Rambøll Management, (2005) 12

13 Vejle København Fredericia Kolding Kommuner, der behandles i rapporten 13

14 Trekantområdet er et område, hvor de kreative brancher er forholdsvis unge. Trekantområdet har længe været domineret af produktionsvirksomheder inden for fødevarer og jern og metal samt transport, men med globaliseringen og den øgede fokus på viden (udvikling, markedsføring og design mm.) får de kreative brancher stadig større betydning også i Trekantområdet og ikke mindst i de 3 kommuner. Det kan derfor være en antagelse, at kreative mennesker - både i form af højtuddannede iværksættere i både service-, produktions- og kreative erhverv samt mere nørd - prægede iværksættere - vil være en central drivkraft i videns- og oplevelsessamfundets økonomi. I kommuneplanstrategien for Københavns Kommune nævnes det, at den kreative branche udgør ca. 6,6% af arbejdsstyrken. Det nævnes også, at København vil sætte fokus på teknologi, kreativitet og mangfoldighed. Tilsvarende er der for Trekantområdet udarbejdet en fælles kommuneplanstrategi og en fælles hovedstruktur, hvori der lægges vægt på. at rammebetingelserne for de vidensintensive erhverv skal styrkes, herunder mulighederne for at tiltrække de kreative personer, der er nødvendige. Samtidig tyder nye livsform-undersøgelser (bl.a. undersøgelser som har ligget til grund for Københavns Kommunes seneste kommuneplan) på, at de kreative især tiltrækkes af byer med muligheder, med kvalitet, kreativitet, et aktivt byliv og frem for alt af mangfoldige byer. De samme undersøgelser fortæller desuden, at kreative miljøer oftest stiller andre og særlige krav til lokalisering, bo og arbejdsforhold, og at væksten ikke opnås inden for traditionelle rammeforhold. Spinderihallerne, Vejle er et historisk bygningskompleks, der tænkes at udvikle sig til Vejles kulturelle samlingssted. Den endelige plan for Spinderihallerne udvikles i forlængelse af en international arkitektkonkurrence. 14

15 2.2 Formål En mere præcis viden om de kreative erhvervs særlige krav til lokalisering, boog arbejdsforhold er sparsom. Derfor er der et stort behov for at sætte fokus på rammebetingelserne for byens kreative erhverv, deres behov og krav, og hvilke områder i byen der har særlige udviklingsmuligheder for disse. Formålet med undersøgelsen har derfor været at opnå en kontaktflade til miljøet og gennem interviews at opnå en mere præcis profil på miljøets behov og krav til en række forhold - ikke mindst lokalisering, bo- og arbejdsforhold samt behov for rådgivning og coaching. Undersøgelsen har bl.a. fokuseret på, hvilke barrierer der i dag opfattes som hindrende for at understøtte den kreative udvikling. Der skal bl.a. peges på lovgivningsmæssige forhold. Indsamling af viden om miljøet skal bruges til at opstille anbefalinger og ideer til modeller, som kan anvendes i områder her Mimersgadekvarteret på Nørrebro, København - som led i det igangværende områdeløft - og i Trekantområdet som helhed og som led i styrkelsen af områdets kreative bymiljø. I rapporten København som kreativ by en vision, tre veje og ti ideer mod en kreativ by fra 2004 udarbejdet af Kontrapunkt ApS nævnes følgende i relation til udvikling af de kreative miljøer i København: for de kreative miljøer / aktiviteter / virksomheder / ressourcer, som et sted eller områder, hvor det er billigt at etablere sig, bo, arbejde og udfolde og på sigt inden for perioden bidrage til at tiltrække / forstærke denne kultur / livsform. Tilsvarende er Trekantområdet et vækstområde, hvor der er stor fokus på omstillingen fra traditionel produktionsvirksomhed til videnserhverv. I Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter er Visionen et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet med hovedvægt på vidensbaseret udvikling. Konkret hedder det om midtbyerne, at man vil fremme bosætning i midtbyerne gennem byfortætning og byomdannelse af høj kvalitet. Som opfølgning på denne strategi arbejder Trekantområdet helt specifikt med at kortlægge og udnytte den innovationskapacitet, der er i området. Der er allerede nye kreative miljøer under udvikling i Trekantområdet. I Vejle ligger Spinderihallerne, som bl.a. rummer et kunstnerisk / kreativt iværksætterhus, it-innovation samt uddannelsesbyen Dalbyen. I Kolding er der en række videregående uddannelser, heriblandt Designskolen som udgør et stort potentiale for kreative erhverv, og i Fredericia er der dels den kreative akse omkring Ungdommens Hus, Den kreative Skole og Dansk Musicalakademi samt Videnpark Trekantområdet. Det forudsættes derfor, at Københavns Kommune i sin byplanlægning udlægger mindre konkrete områder, som får friere rammer end den øvrige by i forhold til gældende lovgivningsmæssige forhold. Dermed bliver disse områder attraktive 15

16

17 Godset Sammenfatning og resumé 3

18 Rapporten fokuserer på de såkaldte kreative erhverv. Definitionen dækker over erhverv, der udvikler og sælger oplevelse, underholdning og kulturprodukter på grundlag af kreative arbejdsprocesser og arbejdskraft. I afsnit 6 præsenteres, hvordan andre lande har arbejdet med kreative erhverv og hvilke strategier man har fulgt. Fx nævnes fyrtårnsstrategi med Bilbao som eksempel, planlægningsstrategi med Sheffield som eksempel, netværksstrategi med Helsinki som eksempel. I de undersøgte områder præsenteres Trekantområdet (Vejle, Fredericia og Kolding), hvor man gennem aktiv byplanlægning har forsøgt at tiltrække kreative erhverv, samt hvordan kommunerne på forskellig vis arbejder på at tilgodese disse erhverv. I København har analysen specielt fokuseret på Mimersgadekvarteret, et kvarter hvor man ser en tendens til lokalisering af kreative erhverv. Analysen af kreative erhvervs rammebetingelser er som nævnt foretaget på to områder. Områderne adskiller sig fra hinanden derved, at Mimersgadekvarteret er et tæt bebygget storbyområde med mange mindre lejligheder og med et traditionelt bymiljø med appel til yngre kreative iværksættere. De tre bymidteområder i provinsbyerne i Trekantområdet har derimod andre kvaliteter og muligheder for at tiltrække virksomheder med kreativt indhold. Det har været nødvendigt at arbejde med en bredere definition af begrebet kreative erhverv. De 3 kommuner i Trekantområdet har andre fysiske, bymæssige, historiske og kulturelle forudsætninger og dermed andre kvaliteter og muligheder for at tiltrække kreative virksomheder end eksempelvis København og dermed også Mimersgadekvarteret. København har af samme årsag også haft større mulighed for at formulere specifikke planlægningsmæssige strategier for kreative erhverv end de 3 kommuner i Trekantområdet. 18

19 Banegårdspladsen i Vejle 19

20 Analysen af erhvervene er foretaget på tre niveauer. Dels er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse på alle registrerede erhverv i områderne med de valgte karakteristika, dels er der gennemført en interviewrunde med udvalgte erhverv, og endelig er der gennemført en række fokusgruppemøder med kommunale embedsfolk og andre interessenter i områderne. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene kan opsummeres således: Bymidterne i de tre kommuner i Trekantområdet: Der er tale om en branche med nystiftede virksomheder, hovedparten er stiftet inden for en 5 års periode, næsten alle inden for 10 år. Der er forholdsvis mange enkeltmandsvirksomheder. Omsætningen er lav, næsten halvdelen har en omsætning på under 1 mio. Ejeren og de ansatte er ofte personer med en mellemlang eller længerevarende uddannelse, og kunderne er andre virksomheder i form af underleverancer. Det er en branche med en høj selvtillid og med fleksibilitet i forhold til trends. Virksomhederne ønsker tæthed til sine kunder, har præference for det tætte byliv og en god infrastruktur i forhold til transport og parkeringsforhold. Samtidig prioriteres en lav husleje, hvilket ofte kan kollidere med de andre kriterier. I spørgeskemaundersøgelsen har mange virksomheder givet udtryk for behov for rådgivning om moms og skatteforhold. Ligeledes angiver mange behov for et fysisk netværk med andre lignende virksomheder, og at kommunerne planmæssigt tager højde for at gøde jorden for sådanne netværk. Endelig efterlyser mange, at det offentliges indkøbspolitik i højere grad tilgodeser disse virksomheder. Mimersgadekvarteret i København: I Mimersgadekvarteret udgør de kreative virksomheder op til 25% af samtlige virksomheder i kvarteret. De ligger spredt i hele kvarteret, idet der ikke er egentlige gadestrøg med en koncentration, derimod er næsten halvdelen samlet i netværksbygninger, hvor den største med ca. 40 små og mellemstore virksomheder er Schiller House (se nærmere beskrivelse på side 35). Virksomhederne er helt fraværende i den almene boligmasse. Virksomhederne er ligesom i Trekantområdet nyetablerede. Der er mange enkeltmandsvirksomheder, og omsætningen er for størstepartens vedkommende under 1 mio. kr. Det er et gennemgående træk, at virksomhederne angiver fysisk nærvær til andre lignende virksomheder, og dette netværk angives som årsag til, at man er lokaliseret i kvarteret. Herudover betyder billig husleje, mulighed for at drive virksomheden kombineret med bolig (50% er tilknyttet boligdelen), og nærhed til infrastruktur også meget for placeringen i kvarteret. Mange angiver herudover også, at de tror på, at kvarteret vil udvikle sig positivt, hvorfor det ikke betyder noget, at kvarterets image i øjeblikket ikke er så godt. På samme måde som virksomhederne i Trekantområdet, har mange virksomheder i Mimersgadekvarteret behov for rådgivning og støtte til moms, skat og andre forhold overfor det offentlige. Mange angiver, at kommunen i højere grad bør planlægge efter at tiltrække kreative virksomheder, 20

21 skabe byrum og faciliteter for disse. Herunder nævnes også større frihed til udnyttelse af det offentlige rum. I rapporten er der også fokuseret på nogle af de vigtigste lovgivningsmæssige rammebetingelser for de kreative erhverv. Således regulerer den eksisterende lovgivning på forskellig vis kreative erhverv gennem reguleringen af erhverv generelt. I forhold til planloven anbefales det at arbejde med bredere bestemmelser, bl.a. i forhold til at kombinere bolig og erhverv, og til at understøtte etablering af kreative erhverv i rene erhvervsområder. Det vurderes ikke, at miljøloven udgør en hindring for de kreative erhverv, når den anvendes på rene (kreative) erhvervsområder, men når ønsket er en blanding af boliger og erhverv, opstår der barrierer. Boligregulerings- og erhvervslejeloven udgør ikke barrierer, og det vurderes at byfornyelseslovgivningen ikke blot vil kunne være et aktiv i at udvide omfanget af blandede boliger og erhverv, men også været en fremadrettet måde at skabe byområder med diversitet og byliv. Både de tre kommuner i Trekantområdet og Mimersgadekvarteret har potentiale til at tiltrække yderligere virksomheder indenfor branchen, men det kræver en aktiv indsats fra kommunerne at påvirke denne udvikling. Generelt er det vurderet, at erhvervene i branchen er sårbare, bl.a. fordi de er nyetablerede og små og ofte savner netværk. Sidstnævnte er et af de steder, hvor der kan sættes ind med støtte til disse erhverv. Fx ved at understøtte dannelsen af væksthuse, som bl.a. Spinderihallerne i Vejle (se nærmere beskrivelse på side 14) og/ eller Schiller House i København (se side 35). Endelig indeholder afsnit 4 nogle overordnede anbefalinger og ideer til, hvordan rammebetingelserne for de kreative erhverv, primært set i forhold til de nævnte byområder, kan forbedres. 21

22

23 Spinderihallerne Anbefalinger og ideer til initiativer 4

24 Afsnittet her indeholder anbefalinger og ideer til initiativer for de to meget forskellige områder eller lignende byområder. Anbefalinger og ideer vil kunne anvendes generelt på områder med tilsvarende forudsætninger. Anbefalingerne og ideerne er baseret på de ønsker og behov, som spørge og interviewundersøgelsen peger på. Anbefalingerne og konkrete ideer skal opfattes som inspiration og vil være rettet mod forskellige niveauer regionalt, kommunalt og lokalt. Nogle vil have karakter af at være politiske visioner i forhold til kreative erhverv, andre vil være rene anbefalinger knyttet til rammebetingelsesudsagnene og andre igen vil rette sig mod branchen selv. Anbefalingerne og konkrete ideer kan fremstilles i en model med tre elementer: Politiske visioner for branchen De mere konkrete rammebetingelser for branchen set i forhold til at opstille virkemidler og muligheder for branchen Branchen selv handlemuligheder konkret for virksomheden. 24

25 4.1 Nogle politiske visioner Herunder optræder de forslag til indsatser og initiativer, der retter sig mod tre aspekter af nogle politiske visioner for branchen Tænk stort og bredt for branchen Der er et gennemgående tema omkring behovet for at tænke anderledes, større og bredere, som berører hele den økonomi, der står bag de kreative erhverv. Offentlige aktører: Trekantområdet kan udvikles til at være en magnet for de kreative brancher regionalt og nationalt. Potentialet findes i kraft af beliggenheden, og at området har uddannelsesinstitutionerne. En koordinering mellem de involverede kommuner vil være udfordringen. Denne mulighed og udvikling bør bruges aktivt i markedsføringen af regionen som en kreativ region. I undersøgelsen tegner der sig et billede af en række delbrancher, hvor en overvejende del af dem er forholdsvis små og sårbare, og hvor få aktører tænker stort, hvorfor det fulde potentiale ikke realiseres eller p.t. ikke kan realiseres af forskellige årsager. Ligeledes er der mange muligheder i at tænke bredt, fordi brancherne er præget af en udvikling, hvor koncepter og kompetencer bredes ud, hvor forretningsmodellerne er under konstant forandring, enten på grund af udvikling i trends eller en generel tendens til faste konsolideringer i store enheder. Endelig fordi der hele tiden udvikles nye konsolideringer. Parallelt er der som nævnt tidligere en teknologisk udvikling i gang i forhold til indhold, som bør udnyttes til netop at tænke større og bredere. Alle 3 undersøgte kommuner formulerer både bolig og erhvervspolitikker, som er bredt dækkende. Der savnes en mere specifik del hvad angår de kreative erhverv, som undersøgelsen har fokus på. Eksempler på eksperimenterende udvikling er at skabe urbane rum/-byrum, der opfordrer til kreativitet, såsom interaktive pladser, hotspots, zoner og vækstmiljøer. Vejle Kommune har Spinderihallerne i Vejle, som et klart fysisk spot i byen, og som kan have potentialet til at være en magnet for de kreative miljøer. TREKANTOMRÅDET Trekantområdet Danmark 25

26 Mimersgadekvarteret kunne udvikles til at være en magnet for brancherne medie og design. Især Schiller House har potentialet til at blive et fyrtårn for især medie/ film etc. Mimersgadekvarteret er ikke en del af Københavns udpegede kreative zoneområder, men kvarteret rummer potentialer i form af gadestræk og enkeltbygninger, som kunne være nye fyrtårne. Kvarteret vil i de næste 4-5 år være omfattet af et områdefornyelsesprojekt. I den forbindelse kunne der udvikles en overordnet plan for de kreative erhverv i området. Kvarteret kunne også gøres synligt gennem en aktiv markedsføring af kvarteret kombineret med ændrede rammebetingelser for kvarterets kreative erhverv. Infrastrukturelt vil kvarteret om nogle år være godt forsynet med 2 metrostationer i kanten af området, ligesom et af 3 fremtidige universitetsområder vil blive lokaliseret umiddelbart uden for kvarteret. Offentlig/private samspil: Det gælder for både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret, at der opbygges relationer mellem offentlige aktører og private medspillere inden for branchen. Det er vigtigt, at der opnås partnerskaber eller modeller, hvor de offentlige initiativer vinder accept i branchen, og som sikrer et gensidigt tillidsforhold, således at udvikling ikke forhindres af misforståelser. Private aktører: Der skal tænkes mere tværmedielt ved, at produkterne fra start tænkes til flere platforme teknologisk og forretningsmæssigt i form af tilgrænsende produkter. Dette kunne fx være merchandise i relation til film, tv, reklame, spil, musik etc. Aktører som brancheorganisationer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder kan her bidrage til, at virksomheder, der besidder de nødvendige teknologier, mødes med de kreative virksomheder. Denne vinkel bør også være en del af strategien for væksthusene ( Spinderihallerne i Vejle eller Schiller House i Mimersgadekvarteret). MIMERSGADEKVARTERET 26

27 Et større udsyn internationalt og globalt Det internationale og globale udsyn er ikke behandlet i undersøgelsen. I andre sammenhænge nævnes dog, at branchen har store internationale potentialer. Både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret kan markedsføres enten som en del af regionalstrategi, eller i forhold til Mimersgadekvarteret som en del af Danmarks og Hovedstadsregionens markedsføringsstrategi. I undersøgelsen optræder der ikke mange virksomheder med markedsføringsprofil ud over regionen. Men internationaliseringen af kreative brancher er anderledes end fremstillingssektoren, og der er brug for andre typer indsatser, hvis potentialet skal realiseres. Således er det også påfaldende, at der i hverken Trekantområdet eller Mimersgadekvarteret optræder nogle kreative erhverv, som ejes af personer med anden etnisk baggrund. Offentlige aktører: Muligheden for at integrere de kreative erhverv i almene boligbebyggelser bør afprøves. Der bør derfor etableres en dialog med de almene boligselskaber herom. Der bør arbejdes aktivt med at styrke et internationalt image om et attraktivt og kreativt miljø, således at kreative personer fra andre lande og kulturer har lyst til at flytte hertil. Offentlig/privat samspil: Muligheden for at etablere kreative erhverv i områderne kan med fordel eksponeres gennem events og festivaler. Organisationer, der arbejder med eksport, bør i højere grad interessere sig for de muligheder, der ligger i de kreative erhverv. Frisind og åbenhed samt tolerance peges der direkte på, både set i forhold til København og Trekantområdet især direkte formuleret i Fredericia. Dette er en tankegang, som også findes i den amerikanske forsker Richard Floridas konklusioner om, at talent, tolerance og teknologi skaber vækst i byer, fordi de tre t er er med til at tiltrække den kreative klasse (veluddannede mennesker, der lever af deres kreativitet i bred forstand). Private aktører: Med udgangspunkt i de lokale sammenslutninger og netværk kan der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner afholdes brancheorienterede shows og events. Ovenstående kan lægge op til at etablere internationale netværk, hvor brancherne får muligheder for at mødes og erfaringsudveksle med de bedste. Det kan foregå ved fx at arrangere studieture eller workshops. 27

28 Anbefalinger til klare strategier og planer Politik som indsats skal forstås på flere måder. For det første er det et spørgsmål om, at både offentlige og private aktører har en aktiv politik og strategi for at understøtte de kreative erhverv og virksomhederne. For det andet er en formuleret politik eller en planstrategi i sig selv med til at synliggøre og påpege, at kreative erhverv er vigtige og inspirere til specifikke handlinger. For det tredje er der et konkret behov for, at politikkerne for de enkelte kreative brancher koordineres på tværs af kommunale myndigheds-enheder i kvarteret. Dette kan imidlertid ikke stå alene både i interviewene og fokusgruppemøderne er det blevet påpeget, at der er betydelig behov for økonomisk og statistisk analyse af de kreative erhvervs betydning i oplevelsesøkonomien. Sådanne analyser vil kunne danne et veldokumenteret grundlag for politik og strategi på området. 4.2 Anbefalinger til konkrete rammebetingelser Dette afsnit præsenterer anbefalinger og konkrete ideer, der fokuserer på rammebetingelserne samt branchens økonomi og vækst. Det gælder indsatser for brug af byens rum, fysiske faciliteter, netværk, oplevelser i byrum, kulturændringer og forskning og uddannelse. Som mål skal det være lettere at etablere virksomheder og forbedre de generelle rammebetingelser for kreative erhverv, uanset om det sker i Trekantområdet eller i Mimersgadekvarteret. Offentlige aktører: Forholdene for den kreative branche og dennes betydning for oplevelsesøkonomien i relation til Trekantområdet og Mimersgadekvarteret bør kvantificeres. Politikken på området skal koordineres på tværs af kommunale og fremtidige regionale skel. Offentlige og private aktører: Der bør formuleres en politik for de kreative brancher/erhverv, således at en vision og en handlingsplan for disse mål kan beskrives. 28

29 Spinderihallerne Katakult 29

30 Byens rum Stort set alle kreative erhverv har i undersøgelsen vist interesse for byens rum som forudsætning for branchen, for skabelse af netværk, for at øge væksten og styrke udviklingen af den enkelte virksomhed og branchen som helhed. En forudsætning for det gode byrum er, at der er basis for liv, og at det bliver brugt. Det gælder både om at betragte det enkelte byrum og analysere den kritiske masse for at skabe liv i byrummet. Særligt om Mimersgade: Københavns Kommune vil nedsætte en task force for afbureaukratiseringen og deregulering for byens erhvervsliv. Relevante forvaltninger samarbejder nu om projektet og vil fremlægge forslag, der sigter mod at forbedre vilkårene for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv samt fremtidige arrangementer i byens rum. Det er hensigten at arbejde med at fremme aktiviteter, udendørs handel og servering i byrummet samt skabe friere rammer med henblik på at tiltrække internationale arrangementer. Man bør også se på muligheder for sponsorering af arrangementer i det offentlige rum, overveje erhvervs-parkeringslicenser samt administrative forenklinger for restauranter - og analysere de 7 30

31 kreative zoner, hvor vilkårene for de kreative erhverv kan forbedres, jf. nedenfor. Samtidig vil kommunen fremlægge forslag om en række afgiftsreduktioner i forbindelse med brugen af det offentlige rum. Foreløbig vil ovennævnte kun omfatte de 7 udpegede kreative zoner samt udvalgte byrum i indre by, 5 by- og parkrum udenfor bymidten samt et nyt byområde i Ørestaden. Mimersgadekvarteret er ikke en af de ovennævnte, men ideerne vil ligeledes kunne anvendes i dette kvarter. I relation til områdefornyelsen og de ekstra midler på tilsammen 100 mio. kr. var det muligt at istandsætte udvalgte byrum og give tilsvarende samme konkurrencefordele som områderne indenfor task forcens virke. Udvalgte byrum kunne være Balders Plads, ligesom mindre knap så definerede pladser med byrum langs med Mimersgade, ved Nørrebrohallen eller ved Schiller House bør inddrages. Prioriteringen kunne ske sammen med det lokale områdesekretariat og sammen med det projekt, som støttes af Realdania. Ligeledes kunne stueetagen dér udnyttes til at rumme faciliteter, som kunne forstærke brugen af byrummet. I Mimersgadekvarteret er det i kvarterplanen blevet nævnt, at man ønsker at sætte større fokus på at gøre mindre byrum eller gadestræk attraktive for at fastholde konkurrenceforholdet til de øvrige andre kreative zoner eller prioriterede områder for task forcens virke. Det kunne yderligere overvejes at omdanne hele eller dele af de omkringliggende gader, fx Ægirsgade, Mimersgade eller Baldersgade. Gaderne rummer vejbredder, hvor der dels kan beplantes, eller hvor der kan etableres mindre udposninger suppleret med udeservering og lejlighedsvis udendørs handel, indretninger af stadepladser osv. Mange ejendomme i de nævnte gader rummer gode muligheder for at omdanne stueetagen til andet end den anvendelse de har i dag, og give hele eller dele af gadestrækkene et indhold som ses i eksempelvis Fælledvej eller Elmegade begge på Nørrebro. En indsats kunne være at arbejde med ejendommenes ejere og beboere på samme måde som det er gjort i Jægersborggade, evt. i relation til bygningsfornyelse. Offentlige aktører: Formulering af en målsætning om arkitektur, kultur- og byrumspolitik, som sikrer midler enten til istandsættelse eller klare forbedringer af byrummet, og som fremmer en aktiv og attraktiv kulturudfoldelse. Større fokus på deregulering, der vil forbedre vilkårene særlig for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv. Dereguleringen kunne være erhvervsparkering, udendørsservering, vareudstilling, opstilling af skilte, erhvervsaffald, regulering af restauranter/cafeer, musiksteder. Indførelse af afgiftslettelser hvor det er muligt. Dette kan være i relation til udeservering, stadepladser eller blot hvor der skal udfolde sig events eller kulturbegivenheder. Det kan evt. også være i relation til parkering, de steder hvor der er fysisk og funktionel mulighed herfor. 31

32 Fysiske faciliteter Behovet for fysiske faciliteter og væksthuse er et gennemgående tema for de kreative erhverv både i undersøgelsen, men også mere generelt. De høje huslejer i bymidterne og i indre by (København) gør dette endnu mere presserende. Et fælles miljø kan bidrage til udviklingen af virksomhederne i en branche, som på forhånd er økonomisk svag eller usikker. Derfor bør etableringen af væksthuse eller støtte hertil ske med omtanke og bevidsthed om etablerede erfaringer. Man skal fx undgå at samle aktører, som er så ens, at der ikke skabes dynamik, eller at væksthuset kan blive for kulturorienteret og mangle den erhvervsorienterede vækst. Derfor børe det sikres, at der er en plan for væksthuset eller stedet, klare målsætninger og formål, målgruppe og succeskriterier. Erfaringer fra bl.a. Schiller House, erfaringer fra udlandet, erfaringer fra iværksættercentre bl.a. fra København, Vejle og andre steder er vigtige. Offentlig/private samspil: Der bør overvejes en samlet strategi for etablering af væksthuse for de kreative brancher. Sådanne væksthuse skal baseres på et eller flere af de allerede eksisterende miljøer. Schiller & Co 32

33 Adgang til kapital I undersøgelsen peges der på, at de kreative erhverv både er sårbare og svage og består af små og unge virksomheder. Det er derfor ikke overraskende, at netop adgangen til risikovillig kapital er et tema for brancheaktørernes ideer. De kreative erhverv er netop kendetegnet ved små virksomheder, og de har ofte et produkt og en forretningsmodel, som det kan være vanskeligt for investorer at vurdere det økonomiske potentiale i. Derfor er de kreative erhverv ofte nødt til at sælge deres rettigheder for at få finansieret deres udvikling. Alternativt fravælger de simpelthen vækst for at bevare deres kreative frihed. Offentlige aktører: Der bør skabes overblik over de forskellige eksisterende muligheder for finansiering lokalt, regionalt og nationalt. Virksomhederne bør tilbydes rådgivning herom. Ligeledes bør det undersøges, om fonde Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt andre fonde - kunne være interesserede i at støtte udvikling i branchen evt. gennem tilskud til projekter etc. Offentlig og/privat samspil: De etablerede venturemiljøer og fonde skal tilføres viden om og forståelse for de kreative erhvervs forretningsmodeller Efterspørgsel og det offentlige som iværksætter og lokomotiv I undersøgelsen leverer branchen mange ydelser til det offentlige, men når kreative produkter/ydelser skal gøres mere markedsrettede, kommer der fokus på efterspørgslen, og hvordan efterspørgslen afkodes og styrkes. Efterspørgslen er derfor et centralt emne også i forhold til udviklingen af branchen. En udvikling kan derfor understøttes ved køb af produkter, ydelser og andet. På en og samme måde kan det offentlige både virke som igangsætter, iværksætter og lokomotiv over for branchen og dernæst bidrage til at branchen kan konsolidere sig. Offentlige aktører: Efterspørg kreative produkter og ydelser til den offentlige sektor, fx i form af rådgivning, design, medie, arkitektur, layout etc., der er innovativ og spændende. Det offentlige kan i forbindelse med projekter og ydelser stille krav om, at dette sker i et samarbejde på tværs af andre fagområder og på tværs af branchen eller måske i samarbejde med forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner. Det offentlige kan overveje, om der kan udvikles andre udbuds- eller konkurrencemodeller end de eksisterende, som ofte favoriserer større virksomheder. Behov for at lokale erhvervsforeninger og rådgivningsinstanser samt brancheorganisationer formidler viden om deres arbejde og respektive brancher. Etablering af fonde som kan bistå med kapital til branchen/erhvervene. 33

34 Uddannelse og forskningsmiljøer I undersøgelsen peges der også på behovet for et tættere samarbejde mellem branchen og uddannelsesmiljøerne. Og mange uddannelsesinstitutioner herunder CBS - Copenhagen Business School og universiteterne har i den senere tid markeret sig med fokus på forskning og uddannelse inden for oplevelsesøkonomien. Ligeledes har ministerierne skubbet på med midler og interesse. Der er behov for at udvikle nye teknologier, arbejdsmetoder og måder at samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. På samme måde er der behov for, at de kreative kompetencer suppleres med forretningsmæssig forståelse, sådan at de mere traditionelle kompetencer på suppleres og udvikles med forståelse for, hvad den kreative forretning er i substansen, og hvordan ledelse af kreative og innovative miljøer og personer skal ske. Offentlige aktører: Fortsæt med at sætte fokus på udvikling og kreative uddannelser, der skal sikre udvikling af oplevelsesøkonomien og vækstlaget. Stimuleringen skal dels sikre innovation og kreativitet som nye arbejdsmåder, metoder til udvikling, værdi og aktivitet og at koble specifikke kreative færdigheder sammen med uddannelse i forretningsmæssige kompetencer. evt. i samarbejde med eksisterende miljøer. I København vil kommunen iværksætte et kommunalt erhvervskontaktcenter, som skal bidrage med råd, vejledning og svar for at forbedre forholdene for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv. Samarbejdet om videreudvikling af branchen lokalt kan ske gennem samarbejde med sekretariatet for områdefornyelse i Mimersgadekvarteret og Schiller House. I Trekantområdet kan et lignende samarbejde etableres mellem Spinderihallerne og Vejle Kommune. Offentlig og privat samspil Der bør arbejdes for, at kvarteret bliver udpeget eller valgt som et hot-spotcenter for forskning i markedsforståelse og brugerdrevet innovation, og at der bliver skabt et inkubationsmiljø med målrettet netværksdannelse og fokus på de kreative kompetencer Kulturændring I undersøgelsen efterspørges der netværk og nye måder at kommunikere og opbygge samarbejde på. Branchen efterspørger med andre ord kulturændringer. Det overordnede tema er at skærpe behovet for kvalitet og innovation samt kreativitet i samfundet. Dette gælder alle aldersklasser, men ikke mindst børn og unge. I den allerede eksisterende branche er der behov for især kommercielle og forretningsmæssige kompetencer, ikke mindst i forståelsen af at opbygge virksomheder med administrative færdigheder. Et samarbejde med lokale erhvervsformidlere, kommunale rådgivningsinstanser kunne være frugtbart, 34

35 Offentlige aktører: Fx kan brancher som film, teater, design og arkitektur i bred forstand bruges til at skabe debat om mange immaterielle emner og værdier i samfundet. I Økolariet i Vejle præsenteres kommunens visioner og arkitektur, byplanlægning, miljø på en kreativ måde og skaber samtidig debat omkring væsentlig immaterielle emner som design og arkitektur. Offentlig/privat samspil: Det er vigtigt at tilbyde aktiviteter rettet mod almenheden og især børn, der som mål højner bevidstheden omkring kvalitet og kreativitet. Begge dele bidrager til at skabe bevidsthed/selvforståelse og identitet. I Mimersgadekvarteret har Schiller House som led i områdefornyelsen lavet en fotoudstilling i samarbejde med og rettet mod unge med primært anden etnisk baggrund. Målet har været gennem processen med fotoudstillingen at skabe kvalitet og forståelse for fotografiet og samtidig bidrage til at skabe identitet og brobygning til en kulturform med andre etniske rødder. Schiller House har til huse i en ældre industriejendom midt i Mimersgadekvarteret. Industriejendommen er nu ombygget med forskellige faciliteter indenfor fotografik, film, medie og reklame. I dag er der ca. 40 større og mindre virksomheder som har lejet sig ind i den tidligere industriejendom. Stedet rummer også kantine, mødefaciliteter og mange andre fællesfunktioner 35

36 4.3 Erhvervsvirksomheden branchen selv Undersøgelsen har for både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret påvist et behov for udviklingen af kompetencer i forhold til ledelse og det at drive forretning, administration og markedsføring. Disse kompetencer er vigtige for at få opbygget en kommerciel og forretningsorienteret branche, der understøtter branchens kreative side. Nogle af de kunstneriske uddannelser arbejder allerede med at give de studerende større forretningsmæssig forståelse, og visse ministerier har fokus og forståelse for behovet for at uddannelser i oplevelsesøkonomi. En anden vinkel har været markedsføring og distribution af den enkelte virksomheds produkt og sidst, men ikke mindst, at forstærke branchens netværk med uddannelse/forskning og offentlige instanser. Netværk er væsentlige, og de kreative brancher mangler det i høj grad. Det kan enten være et virtuelt netværk, men også et fysisk netværk relateret til det omkringliggende kvarter. Undersøgelsen viser, at branchen allerede kommunikerer i netværksform, og stort set alle virksomheder uanset størrelse er koblet på internettet og kommunikerer på denne måde. Men der er potentiale til meget mere. Netværket bør udvides til det offentlige, både lokalt og mere centralt og ikke mindst til uddannelse og forskningsmiljøer (lokale, regionale, nationale og internationale). 36

37 BizArt / Henrik Elkjær BizArt / Henrik Elkjær 37

38 Godset

39 Godset Definering af kreative erhverv 5

40 5.1 Abstrakt og generel definition I forbindelse med projektet har der været en proces med de deltagende kommuner om definering af de kreative erhverv. Definering er også sket på basis af deskresearch og det må konstateres, at kært barn har mange navne: Oplevelseserhverv, underholdningsbrancher, kulturerhverv, kreative erhverv er således betegnelser, der alle helt eller delvist dækker samme område. Konklusionen er, at termen kreative erhverv bliver brugt, og at enkelte brancher herunder er generelt defineret som dem, der udvikler og sælger Oplevelse og underholdnings-/kulturprodukter på grundlag af kreativ arbejdskraft. Produktionen i denne branche er oftest produkter, hvis markedsværdi hovedsagelig afhænger af deres immaterielle værdi en ofte kompleks eller enkel blanding af æstetik, form, oplevelse, fortælling og rådgivning om det hele eller delelementer heraf. Kreativ arbejdskraft er de mennesker, der lever af at skabe dette produktindhold. Kreativ arbejdskraft har altså æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative kompetencer. Vi vil undgå at anvende ordet kunstneriske kompetencer, selvom det er ligetil, idet kunst for mange mennesker betegner noget, der er hævet over det forretningsmæssige, og som nødvendigvis har en oplysende eller udforskende funktion. Sådanne ambitioner kan være, men er ikke nødvendigvis til stede i de kreative erhverv. I de kreative erhverv arbejder den kreative arbejdskraft fx musikere, designere, fotografer, dansere, forfattere osv. sammen med mennesker med mennesker med teknologisk viden og forretningskompetencer om at udvikle og markedsføre produkter. Eller sagt på en anden måde: Tag kreative mennesker, tilsæt teknologi, penge og mennesker med forretningssans, og vi har de kreative erhverv. Tekstboksen viser de brancher, der bliver arbejdet med i rapporten. BizArt / Henrik Elkjær BizArt / Henrik Elkjær 40

41 5.2 Specifik definition I undersøgelsen opereres med 10 brancher inden for kreative erhverv: Arkitektur- og designbranchen IT/computerunderholdningsbranchen Underholdnings-, forlystelses-, festival- og eventbranchen Film-, fotografi- og videobranchen Musikbranchen Kunsthåndværk- og billedkunstbranchen Reklamebranchen Teater/dans/ballet optræden-branchen Trykte medie-branchen Radio/tv/medie branchen 41

42 Brancher eller delerhverv der indgår i undersøgelsen Arkitektur og designbranchen. Begge brancher minder grundlæggende meget om hinanden og derfor er de slået sammen. Brancherne er meget rendyrkede kreative brancher, der hovedsagelig beskæftiger kreativ arbejdskraft. Mange arkitekter arbejder selvstændigt eller er tilknyttet til store tegnestuer - enkelte arbejder som freelancere, og produkterne leveres ikke direkte til forbrugerne, men typisk som en serviceydelse til private og offentlige bygherrer. Arkitekter arbejder oftest meget sammen med ingeniører, entreprenører og byggebranchen generelt. Designere arbejder også selvstændigt i eget bureau og som freelancere for andre - eller kan være tilknyttet større designhuse/-bureauer. Har oftest en begrænset produktion og butikssalg. Produktet er som regel serviceydelse for andre virksomheder. IT/underholdningsbranchen. Som branche er det oftest computerspil eller dele heraf. Branchen består af programmører, animatorer. Branchen arbejder oftest med andre kreative brancher, herunder musikere, manuskriptforfattere i et tværfagligt miljø. Produkterne sælges oftest som dele eller hele produkter til internationale distributører og forlag. Endproduct er oftest et oplevelsesprodukt, der sælges til forbrugerne. Andre produkter kan være animationer i forhold til industrielt design, arkitektfirmaer, ejendomsmægler eller ingeniører, som skal promovere bebyggelsesplaner eller andet alt sammen for at tilføre et oplevelseselement/i salgssammenhæng. Underholdnings-, forlystelses-, festival- og eventbranchen. Alle sammen er for at give kunder en oplevelse - om det så handler om festival, events eller i andre udgaver. Branchen beskæftiger mange former for kreativ arbejdskraft typisk skuespillere, musikere og andre udøvende kunstnere eller personer fra andre nævnte brancher. Den baseres typisk på udviklingen af den enkelte begivenhed fra idé til udførelse. I denne proces indgår der foruden ovennævnte - i tilrettelægningen og produktionen - store mængder af ufaglært og teknisk administrativt uddannet personale. I lancering og promovering indgår også designere, reklamefolk etc., og det kræver en kombination af forretningskompetencer og design- og kommunikationskompetencer. Produktet er oftest et rendyrket oplevelsesprodukt. Museer, forlystelsesparker og andre attraktioner kunne også høre ind under denne branche. Udstillinger involverer scenografer, designer, arkitekter, kunsthåndværkere, billedkunst og kunsthistorikere etc. Fælles for de sidste er også, at de bidrager med produkter som skal give oplevelse. Film-, fotografi- og videobranchen. Brancherne minder meget om hinanden, hvor billedet er et fælles produkt, og også distribution og salg kan være sammenfaldende. I film- og videobranchen betinges et tværfagligt samarbejde med andre kreative brancher, som er nævnt her - såsom manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, designere og musikere hvoraf mange er freelance ansat. De fleste film og videoer produceres af små producenter, som koncentrerer sig om de kreative processer og overlader distribution og salg til de få større filmselskaber. Film og video er oplevelsesprodukter, som leveres til forbrugere. I fotografibranchen er produktet oftest billeder som kunstprodukt eller re- 42

43 klame eller andre trykte medier. Men i alle 3 branchetyper er endproduct at give illusion, oplevelse etc. Musikbranchen. I denne branche er det overvejende kreativ arbejdskraft, som udspringer af musikmiljøer. Selve produktionen, lanceringen og distributionen sker i samarbejde med personer, som har de nødvendige tekniske og administrative og forretningsmæssige kompetencer. Det meste musik i Danmark produceres og markedsføres af små uafhængige pladeselskaber. Distributionen samt produktionen og markedsføringen af de få, kendte mainstream-kunstnere, foretages af de store pladeselskaber. Musik er et primært oplevelsesprodukt. Det største salg sker til private forbrugere. Men produktet bruges også af andre brancher i relation til eksempelvis festivaler, underholdning, tv-, radio- og andre mediebrancher. Kunsthåndværk og billedkunstbranchen. Disse brancher bruges både som rene kunstneriske og mere kommercielle dele af samfundet. Produktionen, idé og udvikling er baseret typisk på kreativ arbejdskraft med meget lidt vægt på marketing og salg. Ofte er produktet ren unika, der sælges til virksomheder eller private eller udlånes til museer og udstillinger. Andre produkter kan sættes i produktion som efterfølgende lanceres og markedsføres som industriprodukter (forbrugsdesign). Selvom beskæftigelseseffekten og omsætningen i disse brancher er beskeden, er der betydelige økonomiske effekter i form af den kreative inspiration og freelance arbejdskraft. Produkterne må også karakteriseres som oplevelsesprodukter. Branchen leverer også til de mere kommercielle dele af de kreative brancher. Reklamebranchen. Ligesom design og arkitektur beskæftiger reklamebranchen en stor andel kreativ arbejdskraft. Men i lancering og distribution optræder et reklamebureau, hvor der også indgår et teknisk og administrativt personale samt personer med forretningsmæssige kompetencer. Produkterne leveres ikke direkte til forbrugerne, men typisk til fremstillingsvirksomheder, det trykte medie etc., der anvender dem i kommerciel BizArt / Henrik Elkjær Godset 43

44 betragtning for at markedsføre egne produkter som en del af en afsætning og branding. Branchen oplever sig selv som én, der giver oplevelse. Teater, dans og balletbranchen. Det siger sig selv, at denne branche består af skuespillere og dansere. Direkte og indirekte er der til branchen knyttet scenografer, manuskriptforfattere, koreografer, instruktører. Mange især i den første gruppe - er freelancere fra idé, udvikling til udøvelse. Ligesom andre brancher optræder disse brancher også i tæt tilknytning til andre beslægtede brancher - underholdnings-, event- og festivalbranchen. Brancherne fungerer oftest med støtte fra anden side enten i form af offentlig støtte eller støtte fra fonde eller privat side. Mediebranchen. Det trykte medie har været under voldsomt pres i de senere år grundet de strukturelle ændringer, der dels er sket via nye distributions- og produktionssystemer og presset fra andre elektroniske og digitale medier. Situationen er nu, at en stor del af branchen centraliseres. Produktet eller det skrevne udføres af kreativ arbejdskraft i form af forfattere og journalister. Selvom en stor del af denne arbejdskraft er beskæftiget i de større mediehuse (fx dagbladene og forlagene), arbejder mange også i små nye medievirksomheder eller som freelancere. til tv-stationerne. Tv- og radioprogrammer er oplevelsesprodukter, der i sidste ende typisk leveres til forbrugerne i hjemmene. I undersøgelsen er kreative funktioner som biografer, cafeer, restauranter, såvel som turisme og sport ikke medtaget - selv om alle vurderes til at rumme væsentlige emner til oplevelse. Visse dele af disse funktioner kan rumme kreative arbejdskraft. Men samtidig er det også vurderet, at bag disse både snævre og brede definitioner rummes også en stor portion ufaglært arbejdskraft, som kan sidestilles med eksempelvis private serviceerhverv. Rapporten har altså forsøgt at koncentrere sig om de brancher, der baseres på kreativ arbejdskraft eller kreative erhverv, som fælles skaber oplevelse for en eller flere personer. Mange i branchen har fælles rammebetingelser og betingelser for vækst, og fordi disse brancher, grundet deres arbejdskraft og marked har en række fælles rammebetingelser for konkurrenceevne og vækst. Radio- og tv-branchen. Branchens produktion er oftest baseret på kreativ arbejdskraft i form af manuskriptforfattere, skuespillere, instruktører osv. Tv-programmer produceres både af selvstændige små producenter med fokus på de kreative produktioner og processer og af tv-stationerne. De små producenter leverer altså ikke direkte til forbrugerne, men 44