KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser

Transkript

1 BYFORNYELSE KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser

2 Kreative erhverv rammebetingelser Rapporten er udgivet af: Socialministeriet Rapporten er udarbejdet af: sbs v/ Kurt Christensen Layout af: sbs v/ Jonas Qvesel og Hanne Holmberg Jensen Fotos: sbs med mindre andet er anført Tegningsmateriale: sbs og Trekantsområdet Danmark Foto af Spinderihallerne, Vejle på omslaget er taget af sbs Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Socialministeriet, 2007 Rapporten kan rekvireres hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man.fre og Eller downloades på: 2

3 KREATIVE ERHVERV - rammebetingelser Socialministeriet,

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord 7 2. Baggrund og formål med projektet Baggrund Formål Sammenfatning og resumé Anbefalinger og ideer til initiativer Nogle politiske visioner Tænk stort og bredt for branchen Et større udsyn internationalt og globalt Anbefalinger til klare strategier og planer Anbefalinger til konkrete rammebetingelser Byens rum Fysiske faciliteter Adgang til kapital Efterspørgsel og det offentlige som iværksætter og lokomotiv Uddannelse og forskningsmiljøer Kulturændring Erhvervsvirksomheden branchen selv Definering af kreative erhverv Abstrakt og generel definition Specifik definition Nogle generelle tendenser indlandet og udlandet Strategier for byudvikling Strategier politikker og planer Generelle strategier/politikker og konkrete initiativer for de 3 kommuner i Trekantområdet For Trekantområdet Vejle Fredericia Kolding København Mimersgadekvarteret 65 4

5 8. Spørgeskema- og interviewundersøgelsen Forberedelse Spørgeskemaundersøgelsen Signalement Virksomhedernes placering og nærmere tilknytning til området/kvarteret Virksomhedernes vurdering af svage og stærke sider i forhold til virksomheden selv Virksomhedens vurdering af svage og stærke sider set i forhold det omgivende kvarter Hvorfor har virksomheden valgt placering i bymidterne/kvarteret? Behov for kommunal rådgivning/planlægning Otte spørgsmål og hovedsynspunkter Eksisterende lovgivning - muligheder og begrænsninger 9.1 Planloven Miljøloven 9.3 Boligreguleringsloven Erhvervslejeloven Byggeloven og Bygningsreglementet Byfornyelseslovgivning Skat og moms Litteraturliste 101 5

6

7 BizArt / Henrik Elkjær Forord 1

8 Denne rapport er udfærdiget af sbs i perioden november 2005 og december 2006 for Socialministeriet i samarbejde med Københavns Kommune og 3 kommuner i Trekantområdet Vejle, Kolding og Fredericia. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med 2 nedsatte arbejdsgrupper fra henholdsvis Københavns Kommune og de 3 kommuner i Trekantområdet. Arbejdsgruppen fra Københavns Kommune har været repræsenteret ved økonomiforvaltningen, teknik- og miljøforvaltningen samt repræsentation fra kvarterløftsekretariatet henholdsvis fra centralt hold i kommunen og lokalt fra Mimersgadekvarteret. For Trekantområdet har der også været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 3 kommuner henholdsvis Vejle, Kolding og Fredericia. Koordinator for Trekantområdet har været sekretariatet for Trekantområdet. Delresultater af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterview for Mimersgadekvarteret blev afleveret særskilt i form af en arbejdsrapport til økonomiforvaltningen i december 2005, som led i forvaltningens planlægning for bl.a. de kreative erhverv og kreative zoner. Formålet med undersøgelsen har været at tage pulsen på det kreative erhvervs ønsker og behov for lokalisering i tætte byområder. Dernæst at give anbefalinger og ideer til at tiltrække og inddrage kreativ erhverv i bybilledet og i den kommunale planlægning. Arbejdet har undervejs været forsynet med statistikmateriale for dels Københavns Kommune og for Trekantområdet. I relation til selve spørgeskemaundersøgelsen for de 3 kommuner i Trekantområdet er adresser blevet udpeget af de respektive kommuner. Trekantområdet Mimersgadekvarteret 8

9 BizArt / Henrik Elkjær 9

10

11 Baggrund og formål med projektet 2

12 2.1 Baggrund På verdensplan oplever de kreative brancher (se definition i afsnit 5) en voldsom vækst. OECD rapporterer vækstrater på helt op til 20% for de brancher, der indgår i deres statistiske definition af kreative brancher ti gange gennemsnitsvæksten for erhvervslivet. Efter årtusindskiftet er de kreative brancher nu USA s største eksportsektor større end fødevarer, medicin og våben. I England viser beskæftigelsen i de kreative brancher, at den nu er oppe på mere end 1,3 mio. med en omsætning på mere end 110 mio. Sverige rapporterer om en beskæftigelse på mennesker og en omsætning på 9% af BNP og vækstrater på op til 10%. I Danmark kan man også spore en kraftig udvikling i disse brancher. En rapport fra Rambøll Management (2005) viser, at de kreative brancher i perioden udviser en vækst på 31%, hvilket ligger langt over den gennemsnitlige vækst på 3% i det danske erhvervsliv (det skal bemærkes, at denne analyse medregner erhverv i en bred definition af kreative erhverv). Dette giver et indtryk af de kreative branchers størrelse på nationalt plan. Især musik, design og events udviser store vækstrater, men til gengæld er nogle af disse brancher, ikke mindst musik, meget små med et ganske lille antal arbejdspladser. Andre brancher, herunder kulturinstitutioner, radio og tv samt forlag, udviser kun en lille vækst, men har til gengæld et større antal arbejdspladser. Hovedparten af denne vækst ligger i hovedstaden. Af mange årsager lokaliserer størsteparten af de kreative brancher sig globalt set i storbyer, og altså i Danmark i København (og i mindre grad Århus og Aalborg). Københavns dominans med hensyn til de kreative brancher er markant. For brancherne film/video, musik, forlag og design, men også radio og TV, reklame og events, er Hovedstadsregionens andel af arbejdspladserne på langt over 50% af det samlede danske antal, og i nogle tilfælde er den helt oppe på 80%. Danmarks Statistiks branchebetegnelse Antal arbejdspladser (2002) Omsætning i mio. DDK (2002) Film og video Radio og TV Musik Computerspil - - Forlag (= medier) Kunst (udøvende kunstnere) Kulturinstitutioner Event Design Arkitektur Reklame Kilde: Rambøll Management, (2005) 12

13 Vejle København Fredericia Kolding Kommuner, der behandles i rapporten 13

14 Trekantområdet er et område, hvor de kreative brancher er forholdsvis unge. Trekantområdet har længe været domineret af produktionsvirksomheder inden for fødevarer og jern og metal samt transport, men med globaliseringen og den øgede fokus på viden (udvikling, markedsføring og design mm.) får de kreative brancher stadig større betydning også i Trekantområdet og ikke mindst i de 3 kommuner. Det kan derfor være en antagelse, at kreative mennesker - både i form af højtuddannede iværksættere i både service-, produktions- og kreative erhverv samt mere nørd - prægede iværksættere - vil være en central drivkraft i videns- og oplevelsessamfundets økonomi. I kommuneplanstrategien for Københavns Kommune nævnes det, at den kreative branche udgør ca. 6,6% af arbejdsstyrken. Det nævnes også, at København vil sætte fokus på teknologi, kreativitet og mangfoldighed. Tilsvarende er der for Trekantområdet udarbejdet en fælles kommuneplanstrategi og en fælles hovedstruktur, hvori der lægges vægt på. at rammebetingelserne for de vidensintensive erhverv skal styrkes, herunder mulighederne for at tiltrække de kreative personer, der er nødvendige. Samtidig tyder nye livsform-undersøgelser (bl.a. undersøgelser som har ligget til grund for Københavns Kommunes seneste kommuneplan) på, at de kreative især tiltrækkes af byer med muligheder, med kvalitet, kreativitet, et aktivt byliv og frem for alt af mangfoldige byer. De samme undersøgelser fortæller desuden, at kreative miljøer oftest stiller andre og særlige krav til lokalisering, bo og arbejdsforhold, og at væksten ikke opnås inden for traditionelle rammeforhold. Spinderihallerne, Vejle er et historisk bygningskompleks, der tænkes at udvikle sig til Vejles kulturelle samlingssted. Den endelige plan for Spinderihallerne udvikles i forlængelse af en international arkitektkonkurrence. 14

15 2.2 Formål En mere præcis viden om de kreative erhvervs særlige krav til lokalisering, boog arbejdsforhold er sparsom. Derfor er der et stort behov for at sætte fokus på rammebetingelserne for byens kreative erhverv, deres behov og krav, og hvilke områder i byen der har særlige udviklingsmuligheder for disse. Formålet med undersøgelsen har derfor været at opnå en kontaktflade til miljøet og gennem interviews at opnå en mere præcis profil på miljøets behov og krav til en række forhold - ikke mindst lokalisering, bo- og arbejdsforhold samt behov for rådgivning og coaching. Undersøgelsen har bl.a. fokuseret på, hvilke barrierer der i dag opfattes som hindrende for at understøtte den kreative udvikling. Der skal bl.a. peges på lovgivningsmæssige forhold. Indsamling af viden om miljøet skal bruges til at opstille anbefalinger og ideer til modeller, som kan anvendes i områder her Mimersgadekvarteret på Nørrebro, København - som led i det igangværende områdeløft - og i Trekantområdet som helhed og som led i styrkelsen af områdets kreative bymiljø. I rapporten København som kreativ by en vision, tre veje og ti ideer mod en kreativ by fra 2004 udarbejdet af Kontrapunkt ApS nævnes følgende i relation til udvikling af de kreative miljøer i København: for de kreative miljøer / aktiviteter / virksomheder / ressourcer, som et sted eller områder, hvor det er billigt at etablere sig, bo, arbejde og udfolde og på sigt inden for perioden bidrage til at tiltrække / forstærke denne kultur / livsform. Tilsvarende er Trekantområdet et vækstområde, hvor der er stor fokus på omstillingen fra traditionel produktionsvirksomhed til videnserhverv. I Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter er Visionen et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet med hovedvægt på vidensbaseret udvikling. Konkret hedder det om midtbyerne, at man vil fremme bosætning i midtbyerne gennem byfortætning og byomdannelse af høj kvalitet. Som opfølgning på denne strategi arbejder Trekantområdet helt specifikt med at kortlægge og udnytte den innovationskapacitet, der er i området. Der er allerede nye kreative miljøer under udvikling i Trekantområdet. I Vejle ligger Spinderihallerne, som bl.a. rummer et kunstnerisk / kreativt iværksætterhus, it-innovation samt uddannelsesbyen Dalbyen. I Kolding er der en række videregående uddannelser, heriblandt Designskolen som udgør et stort potentiale for kreative erhverv, og i Fredericia er der dels den kreative akse omkring Ungdommens Hus, Den kreative Skole og Dansk Musicalakademi samt Videnpark Trekantområdet. Det forudsættes derfor, at Københavns Kommune i sin byplanlægning udlægger mindre konkrete områder, som får friere rammer end den øvrige by i forhold til gældende lovgivningsmæssige forhold. Dermed bliver disse områder attraktive 15

16

17 Godset Sammenfatning og resumé 3

18 Rapporten fokuserer på de såkaldte kreative erhverv. Definitionen dækker over erhverv, der udvikler og sælger oplevelse, underholdning og kulturprodukter på grundlag af kreative arbejdsprocesser og arbejdskraft. I afsnit 6 præsenteres, hvordan andre lande har arbejdet med kreative erhverv og hvilke strategier man har fulgt. Fx nævnes fyrtårnsstrategi med Bilbao som eksempel, planlægningsstrategi med Sheffield som eksempel, netværksstrategi med Helsinki som eksempel. I de undersøgte områder præsenteres Trekantområdet (Vejle, Fredericia og Kolding), hvor man gennem aktiv byplanlægning har forsøgt at tiltrække kreative erhverv, samt hvordan kommunerne på forskellig vis arbejder på at tilgodese disse erhverv. I København har analysen specielt fokuseret på Mimersgadekvarteret, et kvarter hvor man ser en tendens til lokalisering af kreative erhverv. Analysen af kreative erhvervs rammebetingelser er som nævnt foretaget på to områder. Områderne adskiller sig fra hinanden derved, at Mimersgadekvarteret er et tæt bebygget storbyområde med mange mindre lejligheder og med et traditionelt bymiljø med appel til yngre kreative iværksættere. De tre bymidteområder i provinsbyerne i Trekantområdet har derimod andre kvaliteter og muligheder for at tiltrække virksomheder med kreativt indhold. Det har været nødvendigt at arbejde med en bredere definition af begrebet kreative erhverv. De 3 kommuner i Trekantområdet har andre fysiske, bymæssige, historiske og kulturelle forudsætninger og dermed andre kvaliteter og muligheder for at tiltrække kreative virksomheder end eksempelvis København og dermed også Mimersgadekvarteret. København har af samme årsag også haft større mulighed for at formulere specifikke planlægningsmæssige strategier for kreative erhverv end de 3 kommuner i Trekantområdet. 18

19 Banegårdspladsen i Vejle 19

20 Analysen af erhvervene er foretaget på tre niveauer. Dels er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse på alle registrerede erhverv i områderne med de valgte karakteristika, dels er der gennemført en interviewrunde med udvalgte erhverv, og endelig er der gennemført en række fokusgruppemøder med kommunale embedsfolk og andre interessenter i områderne. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene kan opsummeres således: Bymidterne i de tre kommuner i Trekantområdet: Der er tale om en branche med nystiftede virksomheder, hovedparten er stiftet inden for en 5 års periode, næsten alle inden for 10 år. Der er forholdsvis mange enkeltmandsvirksomheder. Omsætningen er lav, næsten halvdelen har en omsætning på under 1 mio. Ejeren og de ansatte er ofte personer med en mellemlang eller længerevarende uddannelse, og kunderne er andre virksomheder i form af underleverancer. Det er en branche med en høj selvtillid og med fleksibilitet i forhold til trends. Virksomhederne ønsker tæthed til sine kunder, har præference for det tætte byliv og en god infrastruktur i forhold til transport og parkeringsforhold. Samtidig prioriteres en lav husleje, hvilket ofte kan kollidere med de andre kriterier. I spørgeskemaundersøgelsen har mange virksomheder givet udtryk for behov for rådgivning om moms og skatteforhold. Ligeledes angiver mange behov for et fysisk netværk med andre lignende virksomheder, og at kommunerne planmæssigt tager højde for at gøde jorden for sådanne netværk. Endelig efterlyser mange, at det offentliges indkøbspolitik i højere grad tilgodeser disse virksomheder. Mimersgadekvarteret i København: I Mimersgadekvarteret udgør de kreative virksomheder op til 25% af samtlige virksomheder i kvarteret. De ligger spredt i hele kvarteret, idet der ikke er egentlige gadestrøg med en koncentration, derimod er næsten halvdelen samlet i netværksbygninger, hvor den største med ca. 40 små og mellemstore virksomheder er Schiller House (se nærmere beskrivelse på side 35). Virksomhederne er helt fraværende i den almene boligmasse. Virksomhederne er ligesom i Trekantområdet nyetablerede. Der er mange enkeltmandsvirksomheder, og omsætningen er for størstepartens vedkommende under 1 mio. kr. Det er et gennemgående træk, at virksomhederne angiver fysisk nærvær til andre lignende virksomheder, og dette netværk angives som årsag til, at man er lokaliseret i kvarteret. Herudover betyder billig husleje, mulighed for at drive virksomheden kombineret med bolig (50% er tilknyttet boligdelen), og nærhed til infrastruktur også meget for placeringen i kvarteret. Mange angiver herudover også, at de tror på, at kvarteret vil udvikle sig positivt, hvorfor det ikke betyder noget, at kvarterets image i øjeblikket ikke er så godt. På samme måde som virksomhederne i Trekantområdet, har mange virksomheder i Mimersgadekvarteret behov for rådgivning og støtte til moms, skat og andre forhold overfor det offentlige. Mange angiver, at kommunen i højere grad bør planlægge efter at tiltrække kreative virksomheder, 20

21 skabe byrum og faciliteter for disse. Herunder nævnes også større frihed til udnyttelse af det offentlige rum. I rapporten er der også fokuseret på nogle af de vigtigste lovgivningsmæssige rammebetingelser for de kreative erhverv. Således regulerer den eksisterende lovgivning på forskellig vis kreative erhverv gennem reguleringen af erhverv generelt. I forhold til planloven anbefales det at arbejde med bredere bestemmelser, bl.a. i forhold til at kombinere bolig og erhverv, og til at understøtte etablering af kreative erhverv i rene erhvervsområder. Det vurderes ikke, at miljøloven udgør en hindring for de kreative erhverv, når den anvendes på rene (kreative) erhvervsområder, men når ønsket er en blanding af boliger og erhverv, opstår der barrierer. Boligregulerings- og erhvervslejeloven udgør ikke barrierer, og det vurderes at byfornyelseslovgivningen ikke blot vil kunne være et aktiv i at udvide omfanget af blandede boliger og erhverv, men også været en fremadrettet måde at skabe byområder med diversitet og byliv. Både de tre kommuner i Trekantområdet og Mimersgadekvarteret har potentiale til at tiltrække yderligere virksomheder indenfor branchen, men det kræver en aktiv indsats fra kommunerne at påvirke denne udvikling. Generelt er det vurderet, at erhvervene i branchen er sårbare, bl.a. fordi de er nyetablerede og små og ofte savner netværk. Sidstnævnte er et af de steder, hvor der kan sættes ind med støtte til disse erhverv. Fx ved at understøtte dannelsen af væksthuse, som bl.a. Spinderihallerne i Vejle (se nærmere beskrivelse på side 14) og/ eller Schiller House i København (se side 35). Endelig indeholder afsnit 4 nogle overordnede anbefalinger og ideer til, hvordan rammebetingelserne for de kreative erhverv, primært set i forhold til de nævnte byområder, kan forbedres. 21

22

23 Spinderihallerne Anbefalinger og ideer til initiativer 4

24 Afsnittet her indeholder anbefalinger og ideer til initiativer for de to meget forskellige områder eller lignende byområder. Anbefalinger og ideer vil kunne anvendes generelt på områder med tilsvarende forudsætninger. Anbefalingerne og ideerne er baseret på de ønsker og behov, som spørge og interviewundersøgelsen peger på. Anbefalingerne og konkrete ideer skal opfattes som inspiration og vil være rettet mod forskellige niveauer regionalt, kommunalt og lokalt. Nogle vil have karakter af at være politiske visioner i forhold til kreative erhverv, andre vil være rene anbefalinger knyttet til rammebetingelsesudsagnene og andre igen vil rette sig mod branchen selv. Anbefalingerne og konkrete ideer kan fremstilles i en model med tre elementer: Politiske visioner for branchen De mere konkrete rammebetingelser for branchen set i forhold til at opstille virkemidler og muligheder for branchen Branchen selv handlemuligheder konkret for virksomheden. 24

25 4.1 Nogle politiske visioner Herunder optræder de forslag til indsatser og initiativer, der retter sig mod tre aspekter af nogle politiske visioner for branchen Tænk stort og bredt for branchen Der er et gennemgående tema omkring behovet for at tænke anderledes, større og bredere, som berører hele den økonomi, der står bag de kreative erhverv. Offentlige aktører: Trekantområdet kan udvikles til at være en magnet for de kreative brancher regionalt og nationalt. Potentialet findes i kraft af beliggenheden, og at området har uddannelsesinstitutionerne. En koordinering mellem de involverede kommuner vil være udfordringen. Denne mulighed og udvikling bør bruges aktivt i markedsføringen af regionen som en kreativ region. I undersøgelsen tegner der sig et billede af en række delbrancher, hvor en overvejende del af dem er forholdsvis små og sårbare, og hvor få aktører tænker stort, hvorfor det fulde potentiale ikke realiseres eller p.t. ikke kan realiseres af forskellige årsager. Ligeledes er der mange muligheder i at tænke bredt, fordi brancherne er præget af en udvikling, hvor koncepter og kompetencer bredes ud, hvor forretningsmodellerne er under konstant forandring, enten på grund af udvikling i trends eller en generel tendens til faste konsolideringer i store enheder. Endelig fordi der hele tiden udvikles nye konsolideringer. Parallelt er der som nævnt tidligere en teknologisk udvikling i gang i forhold til indhold, som bør udnyttes til netop at tænke større og bredere. Alle 3 undersøgte kommuner formulerer både bolig og erhvervspolitikker, som er bredt dækkende. Der savnes en mere specifik del hvad angår de kreative erhverv, som undersøgelsen har fokus på. Eksempler på eksperimenterende udvikling er at skabe urbane rum/-byrum, der opfordrer til kreativitet, såsom interaktive pladser, hotspots, zoner og vækstmiljøer. Vejle Kommune har Spinderihallerne i Vejle, som et klart fysisk spot i byen, og som kan have potentialet til at være en magnet for de kreative miljøer. TREKANTOMRÅDET Trekantområdet Danmark 25

26 Mimersgadekvarteret kunne udvikles til at være en magnet for brancherne medie og design. Især Schiller House har potentialet til at blive et fyrtårn for især medie/ film etc. Mimersgadekvarteret er ikke en del af Københavns udpegede kreative zoneområder, men kvarteret rummer potentialer i form af gadestræk og enkeltbygninger, som kunne være nye fyrtårne. Kvarteret vil i de næste 4-5 år være omfattet af et områdefornyelsesprojekt. I den forbindelse kunne der udvikles en overordnet plan for de kreative erhverv i området. Kvarteret kunne også gøres synligt gennem en aktiv markedsføring af kvarteret kombineret med ændrede rammebetingelser for kvarterets kreative erhverv. Infrastrukturelt vil kvarteret om nogle år være godt forsynet med 2 metrostationer i kanten af området, ligesom et af 3 fremtidige universitetsområder vil blive lokaliseret umiddelbart uden for kvarteret. Offentlig/private samspil: Det gælder for både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret, at der opbygges relationer mellem offentlige aktører og private medspillere inden for branchen. Det er vigtigt, at der opnås partnerskaber eller modeller, hvor de offentlige initiativer vinder accept i branchen, og som sikrer et gensidigt tillidsforhold, således at udvikling ikke forhindres af misforståelser. Private aktører: Der skal tænkes mere tværmedielt ved, at produkterne fra start tænkes til flere platforme teknologisk og forretningsmæssigt i form af tilgrænsende produkter. Dette kunne fx være merchandise i relation til film, tv, reklame, spil, musik etc. Aktører som brancheorganisationer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder kan her bidrage til, at virksomheder, der besidder de nødvendige teknologier, mødes med de kreative virksomheder. Denne vinkel bør også være en del af strategien for væksthusene ( Spinderihallerne i Vejle eller Schiller House i Mimersgadekvarteret). MIMERSGADEKVARTERET 26

27 Et større udsyn internationalt og globalt Det internationale og globale udsyn er ikke behandlet i undersøgelsen. I andre sammenhænge nævnes dog, at branchen har store internationale potentialer. Både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret kan markedsføres enten som en del af regionalstrategi, eller i forhold til Mimersgadekvarteret som en del af Danmarks og Hovedstadsregionens markedsføringsstrategi. I undersøgelsen optræder der ikke mange virksomheder med markedsføringsprofil ud over regionen. Men internationaliseringen af kreative brancher er anderledes end fremstillingssektoren, og der er brug for andre typer indsatser, hvis potentialet skal realiseres. Således er det også påfaldende, at der i hverken Trekantområdet eller Mimersgadekvarteret optræder nogle kreative erhverv, som ejes af personer med anden etnisk baggrund. Offentlige aktører: Muligheden for at integrere de kreative erhverv i almene boligbebyggelser bør afprøves. Der bør derfor etableres en dialog med de almene boligselskaber herom. Der bør arbejdes aktivt med at styrke et internationalt image om et attraktivt og kreativt miljø, således at kreative personer fra andre lande og kulturer har lyst til at flytte hertil. Offentlig/privat samspil: Muligheden for at etablere kreative erhverv i områderne kan med fordel eksponeres gennem events og festivaler. Organisationer, der arbejder med eksport, bør i højere grad interessere sig for de muligheder, der ligger i de kreative erhverv. Frisind og åbenhed samt tolerance peges der direkte på, både set i forhold til København og Trekantområdet især direkte formuleret i Fredericia. Dette er en tankegang, som også findes i den amerikanske forsker Richard Floridas konklusioner om, at talent, tolerance og teknologi skaber vækst i byer, fordi de tre t er er med til at tiltrække den kreative klasse (veluddannede mennesker, der lever af deres kreativitet i bred forstand). Private aktører: Med udgangspunkt i de lokale sammenslutninger og netværk kan der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner afholdes brancheorienterede shows og events. Ovenstående kan lægge op til at etablere internationale netværk, hvor brancherne får muligheder for at mødes og erfaringsudveksle med de bedste. Det kan foregå ved fx at arrangere studieture eller workshops. 27

28 Anbefalinger til klare strategier og planer Politik som indsats skal forstås på flere måder. For det første er det et spørgsmål om, at både offentlige og private aktører har en aktiv politik og strategi for at understøtte de kreative erhverv og virksomhederne. For det andet er en formuleret politik eller en planstrategi i sig selv med til at synliggøre og påpege, at kreative erhverv er vigtige og inspirere til specifikke handlinger. For det tredje er der et konkret behov for, at politikkerne for de enkelte kreative brancher koordineres på tværs af kommunale myndigheds-enheder i kvarteret. Dette kan imidlertid ikke stå alene både i interviewene og fokusgruppemøderne er det blevet påpeget, at der er betydelig behov for økonomisk og statistisk analyse af de kreative erhvervs betydning i oplevelsesøkonomien. Sådanne analyser vil kunne danne et veldokumenteret grundlag for politik og strategi på området. 4.2 Anbefalinger til konkrete rammebetingelser Dette afsnit præsenterer anbefalinger og konkrete ideer, der fokuserer på rammebetingelserne samt branchens økonomi og vækst. Det gælder indsatser for brug af byens rum, fysiske faciliteter, netværk, oplevelser i byrum, kulturændringer og forskning og uddannelse. Som mål skal det være lettere at etablere virksomheder og forbedre de generelle rammebetingelser for kreative erhverv, uanset om det sker i Trekantområdet eller i Mimersgadekvarteret. Offentlige aktører: Forholdene for den kreative branche og dennes betydning for oplevelsesøkonomien i relation til Trekantområdet og Mimersgadekvarteret bør kvantificeres. Politikken på området skal koordineres på tværs af kommunale og fremtidige regionale skel. Offentlige og private aktører: Der bør formuleres en politik for de kreative brancher/erhverv, således at en vision og en handlingsplan for disse mål kan beskrives. 28

29 Spinderihallerne Katakult 29

30 Byens rum Stort set alle kreative erhverv har i undersøgelsen vist interesse for byens rum som forudsætning for branchen, for skabelse af netværk, for at øge væksten og styrke udviklingen af den enkelte virksomhed og branchen som helhed. En forudsætning for det gode byrum er, at der er basis for liv, og at det bliver brugt. Det gælder både om at betragte det enkelte byrum og analysere den kritiske masse for at skabe liv i byrummet. Særligt om Mimersgade: Københavns Kommune vil nedsætte en task force for afbureaukratiseringen og deregulering for byens erhvervsliv. Relevante forvaltninger samarbejder nu om projektet og vil fremlægge forslag, der sigter mod at forbedre vilkårene for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv samt fremtidige arrangementer i byens rum. Det er hensigten at arbejde med at fremme aktiviteter, udendørs handel og servering i byrummet samt skabe friere rammer med henblik på at tiltrække internationale arrangementer. Man bør også se på muligheder for sponsorering af arrangementer i det offentlige rum, overveje erhvervs-parkeringslicenser samt administrative forenklinger for restauranter - og analysere de 7 30

31 kreative zoner, hvor vilkårene for de kreative erhverv kan forbedres, jf. nedenfor. Samtidig vil kommunen fremlægge forslag om en række afgiftsreduktioner i forbindelse med brugen af det offentlige rum. Foreløbig vil ovennævnte kun omfatte de 7 udpegede kreative zoner samt udvalgte byrum i indre by, 5 by- og parkrum udenfor bymidten samt et nyt byområde i Ørestaden. Mimersgadekvarteret er ikke en af de ovennævnte, men ideerne vil ligeledes kunne anvendes i dette kvarter. I relation til områdefornyelsen og de ekstra midler på tilsammen 100 mio. kr. var det muligt at istandsætte udvalgte byrum og give tilsvarende samme konkurrencefordele som områderne indenfor task forcens virke. Udvalgte byrum kunne være Balders Plads, ligesom mindre knap så definerede pladser med byrum langs med Mimersgade, ved Nørrebrohallen eller ved Schiller House bør inddrages. Prioriteringen kunne ske sammen med det lokale områdesekretariat og sammen med det projekt, som støttes af Realdania. Ligeledes kunne stueetagen dér udnyttes til at rumme faciliteter, som kunne forstærke brugen af byrummet. I Mimersgadekvarteret er det i kvarterplanen blevet nævnt, at man ønsker at sætte større fokus på at gøre mindre byrum eller gadestræk attraktive for at fastholde konkurrenceforholdet til de øvrige andre kreative zoner eller prioriterede områder for task forcens virke. Det kunne yderligere overvejes at omdanne hele eller dele af de omkringliggende gader, fx Ægirsgade, Mimersgade eller Baldersgade. Gaderne rummer vejbredder, hvor der dels kan beplantes, eller hvor der kan etableres mindre udposninger suppleret med udeservering og lejlighedsvis udendørs handel, indretninger af stadepladser osv. Mange ejendomme i de nævnte gader rummer gode muligheder for at omdanne stueetagen til andet end den anvendelse de har i dag, og give hele eller dele af gadestrækkene et indhold som ses i eksempelvis Fælledvej eller Elmegade begge på Nørrebro. En indsats kunne være at arbejde med ejendommenes ejere og beboere på samme måde som det er gjort i Jægersborggade, evt. i relation til bygningsfornyelse. Offentlige aktører: Formulering af en målsætning om arkitektur, kultur- og byrumspolitik, som sikrer midler enten til istandsættelse eller klare forbedringer af byrummet, og som fremmer en aktiv og attraktiv kulturudfoldelse. Større fokus på deregulering, der vil forbedre vilkårene særlig for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv. Dereguleringen kunne være erhvervsparkering, udendørsservering, vareudstilling, opstilling af skilte, erhvervsaffald, regulering af restauranter/cafeer, musiksteder. Indførelse af afgiftslettelser hvor det er muligt. Dette kan være i relation til udeservering, stadepladser eller blot hvor der skal udfolde sig events eller kulturbegivenheder. Det kan evt. også være i relation til parkering, de steder hvor der er fysisk og funktionel mulighed herfor. 31

32 Fysiske faciliteter Behovet for fysiske faciliteter og væksthuse er et gennemgående tema for de kreative erhverv både i undersøgelsen, men også mere generelt. De høje huslejer i bymidterne og i indre by (København) gør dette endnu mere presserende. Et fælles miljø kan bidrage til udviklingen af virksomhederne i en branche, som på forhånd er økonomisk svag eller usikker. Derfor bør etableringen af væksthuse eller støtte hertil ske med omtanke og bevidsthed om etablerede erfaringer. Man skal fx undgå at samle aktører, som er så ens, at der ikke skabes dynamik, eller at væksthuset kan blive for kulturorienteret og mangle den erhvervsorienterede vækst. Derfor børe det sikres, at der er en plan for væksthuset eller stedet, klare målsætninger og formål, målgruppe og succeskriterier. Erfaringer fra bl.a. Schiller House, erfaringer fra udlandet, erfaringer fra iværksættercentre bl.a. fra København, Vejle og andre steder er vigtige. Offentlig/private samspil: Der bør overvejes en samlet strategi for etablering af væksthuse for de kreative brancher. Sådanne væksthuse skal baseres på et eller flere af de allerede eksisterende miljøer. Schiller & Co 32

33 Adgang til kapital I undersøgelsen peges der på, at de kreative erhverv både er sårbare og svage og består af små og unge virksomheder. Det er derfor ikke overraskende, at netop adgangen til risikovillig kapital er et tema for brancheaktørernes ideer. De kreative erhverv er netop kendetegnet ved små virksomheder, og de har ofte et produkt og en forretningsmodel, som det kan være vanskeligt for investorer at vurdere det økonomiske potentiale i. Derfor er de kreative erhverv ofte nødt til at sælge deres rettigheder for at få finansieret deres udvikling. Alternativt fravælger de simpelthen vækst for at bevare deres kreative frihed. Offentlige aktører: Der bør skabes overblik over de forskellige eksisterende muligheder for finansiering lokalt, regionalt og nationalt. Virksomhederne bør tilbydes rådgivning herom. Ligeledes bør det undersøges, om fonde Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt andre fonde - kunne være interesserede i at støtte udvikling i branchen evt. gennem tilskud til projekter etc. Offentlig og/privat samspil: De etablerede venturemiljøer og fonde skal tilføres viden om og forståelse for de kreative erhvervs forretningsmodeller Efterspørgsel og det offentlige som iværksætter og lokomotiv I undersøgelsen leverer branchen mange ydelser til det offentlige, men når kreative produkter/ydelser skal gøres mere markedsrettede, kommer der fokus på efterspørgslen, og hvordan efterspørgslen afkodes og styrkes. Efterspørgslen er derfor et centralt emne også i forhold til udviklingen af branchen. En udvikling kan derfor understøttes ved køb af produkter, ydelser og andet. På en og samme måde kan det offentlige både virke som igangsætter, iværksætter og lokomotiv over for branchen og dernæst bidrage til at branchen kan konsolidere sig. Offentlige aktører: Efterspørg kreative produkter og ydelser til den offentlige sektor, fx i form af rådgivning, design, medie, arkitektur, layout etc., der er innovativ og spændende. Det offentlige kan i forbindelse med projekter og ydelser stille krav om, at dette sker i et samarbejde på tværs af andre fagområder og på tværs af branchen eller måske i samarbejde med forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner. Det offentlige kan overveje, om der kan udvikles andre udbuds- eller konkurrencemodeller end de eksisterende, som ofte favoriserer større virksomheder. Behov for at lokale erhvervsforeninger og rådgivningsinstanser samt brancheorganisationer formidler viden om deres arbejde og respektive brancher. Etablering af fonde som kan bistå med kapital til branchen/erhvervene. 33

34 Uddannelse og forskningsmiljøer I undersøgelsen peges der også på behovet for et tættere samarbejde mellem branchen og uddannelsesmiljøerne. Og mange uddannelsesinstitutioner herunder CBS - Copenhagen Business School og universiteterne har i den senere tid markeret sig med fokus på forskning og uddannelse inden for oplevelsesøkonomien. Ligeledes har ministerierne skubbet på med midler og interesse. Der er behov for at udvikle nye teknologier, arbejdsmetoder og måder at samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. På samme måde er der behov for, at de kreative kompetencer suppleres med forretningsmæssig forståelse, sådan at de mere traditionelle kompetencer på suppleres og udvikles med forståelse for, hvad den kreative forretning er i substansen, og hvordan ledelse af kreative og innovative miljøer og personer skal ske. Offentlige aktører: Fortsæt med at sætte fokus på udvikling og kreative uddannelser, der skal sikre udvikling af oplevelsesøkonomien og vækstlaget. Stimuleringen skal dels sikre innovation og kreativitet som nye arbejdsmåder, metoder til udvikling, værdi og aktivitet og at koble specifikke kreative færdigheder sammen med uddannelse i forretningsmæssige kompetencer. evt. i samarbejde med eksisterende miljøer. I København vil kommunen iværksætte et kommunalt erhvervskontaktcenter, som skal bidrage med råd, vejledning og svar for at forbedre forholdene for mindre virksomheder, iværksættere og kreative erhverv. Samarbejdet om videreudvikling af branchen lokalt kan ske gennem samarbejde med sekretariatet for områdefornyelse i Mimersgadekvarteret og Schiller House. I Trekantområdet kan et lignende samarbejde etableres mellem Spinderihallerne og Vejle Kommune. Offentlig og privat samspil Der bør arbejdes for, at kvarteret bliver udpeget eller valgt som et hot-spotcenter for forskning i markedsforståelse og brugerdrevet innovation, og at der bliver skabt et inkubationsmiljø med målrettet netværksdannelse og fokus på de kreative kompetencer Kulturændring I undersøgelsen efterspørges der netværk og nye måder at kommunikere og opbygge samarbejde på. Branchen efterspørger med andre ord kulturændringer. Det overordnede tema er at skærpe behovet for kvalitet og innovation samt kreativitet i samfundet. Dette gælder alle aldersklasser, men ikke mindst børn og unge. I den allerede eksisterende branche er der behov for især kommercielle og forretningsmæssige kompetencer, ikke mindst i forståelsen af at opbygge virksomheder med administrative færdigheder. Et samarbejde med lokale erhvervsformidlere, kommunale rådgivningsinstanser kunne være frugtbart, 34

35 Offentlige aktører: Fx kan brancher som film, teater, design og arkitektur i bred forstand bruges til at skabe debat om mange immaterielle emner og værdier i samfundet. I Økolariet i Vejle præsenteres kommunens visioner og arkitektur, byplanlægning, miljø på en kreativ måde og skaber samtidig debat omkring væsentlig immaterielle emner som design og arkitektur. Offentlig/privat samspil: Det er vigtigt at tilbyde aktiviteter rettet mod almenheden og især børn, der som mål højner bevidstheden omkring kvalitet og kreativitet. Begge dele bidrager til at skabe bevidsthed/selvforståelse og identitet. I Mimersgadekvarteret har Schiller House som led i områdefornyelsen lavet en fotoudstilling i samarbejde med og rettet mod unge med primært anden etnisk baggrund. Målet har været gennem processen med fotoudstillingen at skabe kvalitet og forståelse for fotografiet og samtidig bidrage til at skabe identitet og brobygning til en kulturform med andre etniske rødder. Schiller House har til huse i en ældre industriejendom midt i Mimersgadekvarteret. Industriejendommen er nu ombygget med forskellige faciliteter indenfor fotografik, film, medie og reklame. I dag er der ca. 40 større og mindre virksomheder som har lejet sig ind i den tidligere industriejendom. Stedet rummer også kantine, mødefaciliteter og mange andre fællesfunktioner 35

36 4.3 Erhvervsvirksomheden branchen selv Undersøgelsen har for både Trekantområdet og Mimersgadekvarteret påvist et behov for udviklingen af kompetencer i forhold til ledelse og det at drive forretning, administration og markedsføring. Disse kompetencer er vigtige for at få opbygget en kommerciel og forretningsorienteret branche, der understøtter branchens kreative side. Nogle af de kunstneriske uddannelser arbejder allerede med at give de studerende større forretningsmæssig forståelse, og visse ministerier har fokus og forståelse for behovet for at uddannelser i oplevelsesøkonomi. En anden vinkel har været markedsføring og distribution af den enkelte virksomheds produkt og sidst, men ikke mindst, at forstærke branchens netværk med uddannelse/forskning og offentlige instanser. Netværk er væsentlige, og de kreative brancher mangler det i høj grad. Det kan enten være et virtuelt netværk, men også et fysisk netværk relateret til det omkringliggende kvarter. Undersøgelsen viser, at branchen allerede kommunikerer i netværksform, og stort set alle virksomheder uanset størrelse er koblet på internettet og kommunikerer på denne måde. Men der er potentiale til meget mere. Netværket bør udvides til det offentlige, både lokalt og mere centralt og ikke mindst til uddannelse og forskningsmiljøer (lokale, regionale, nationale og internationale). 36

37 BizArt / Henrik Elkjær BizArt / Henrik Elkjær 37

38 Godset

39 Godset Definering af kreative erhverv 5

40 5.1 Abstrakt og generel definition I forbindelse med projektet har der været en proces med de deltagende kommuner om definering af de kreative erhverv. Definering er også sket på basis af deskresearch og det må konstateres, at kært barn har mange navne: Oplevelseserhverv, underholdningsbrancher, kulturerhverv, kreative erhverv er således betegnelser, der alle helt eller delvist dækker samme område. Konklusionen er, at termen kreative erhverv bliver brugt, og at enkelte brancher herunder er generelt defineret som dem, der udvikler og sælger Oplevelse og underholdnings-/kulturprodukter på grundlag af kreativ arbejdskraft. Produktionen i denne branche er oftest produkter, hvis markedsværdi hovedsagelig afhænger af deres immaterielle værdi en ofte kompleks eller enkel blanding af æstetik, form, oplevelse, fortælling og rådgivning om det hele eller delelementer heraf. Kreativ arbejdskraft er de mennesker, der lever af at skabe dette produktindhold. Kreativ arbejdskraft har altså æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative kompetencer. Vi vil undgå at anvende ordet kunstneriske kompetencer, selvom det er ligetil, idet kunst for mange mennesker betegner noget, der er hævet over det forretningsmæssige, og som nødvendigvis har en oplysende eller udforskende funktion. Sådanne ambitioner kan være, men er ikke nødvendigvis til stede i de kreative erhverv. I de kreative erhverv arbejder den kreative arbejdskraft fx musikere, designere, fotografer, dansere, forfattere osv. sammen med mennesker med mennesker med teknologisk viden og forretningskompetencer om at udvikle og markedsføre produkter. Eller sagt på en anden måde: Tag kreative mennesker, tilsæt teknologi, penge og mennesker med forretningssans, og vi har de kreative erhverv. Tekstboksen viser de brancher, der bliver arbejdet med i rapporten. BizArt / Henrik Elkjær BizArt / Henrik Elkjær 40

41 5.2 Specifik definition I undersøgelsen opereres med 10 brancher inden for kreative erhverv: Arkitektur- og designbranchen IT/computerunderholdningsbranchen Underholdnings-, forlystelses-, festival- og eventbranchen Film-, fotografi- og videobranchen Musikbranchen Kunsthåndværk- og billedkunstbranchen Reklamebranchen Teater/dans/ballet optræden-branchen Trykte medie-branchen Radio/tv/medie branchen 41

42 Brancher eller delerhverv der indgår i undersøgelsen Arkitektur og designbranchen. Begge brancher minder grundlæggende meget om hinanden og derfor er de slået sammen. Brancherne er meget rendyrkede kreative brancher, der hovedsagelig beskæftiger kreativ arbejdskraft. Mange arkitekter arbejder selvstændigt eller er tilknyttet til store tegnestuer - enkelte arbejder som freelancere, og produkterne leveres ikke direkte til forbrugerne, men typisk som en serviceydelse til private og offentlige bygherrer. Arkitekter arbejder oftest meget sammen med ingeniører, entreprenører og byggebranchen generelt. Designere arbejder også selvstændigt i eget bureau og som freelancere for andre - eller kan være tilknyttet større designhuse/-bureauer. Har oftest en begrænset produktion og butikssalg. Produktet er som regel serviceydelse for andre virksomheder. IT/underholdningsbranchen. Som branche er det oftest computerspil eller dele heraf. Branchen består af programmører, animatorer. Branchen arbejder oftest med andre kreative brancher, herunder musikere, manuskriptforfattere i et tværfagligt miljø. Produkterne sælges oftest som dele eller hele produkter til internationale distributører og forlag. Endproduct er oftest et oplevelsesprodukt, der sælges til forbrugerne. Andre produkter kan være animationer i forhold til industrielt design, arkitektfirmaer, ejendomsmægler eller ingeniører, som skal promovere bebyggelsesplaner eller andet alt sammen for at tilføre et oplevelseselement/i salgssammenhæng. Underholdnings-, forlystelses-, festival- og eventbranchen. Alle sammen er for at give kunder en oplevelse - om det så handler om festival, events eller i andre udgaver. Branchen beskæftiger mange former for kreativ arbejdskraft typisk skuespillere, musikere og andre udøvende kunstnere eller personer fra andre nævnte brancher. Den baseres typisk på udviklingen af den enkelte begivenhed fra idé til udførelse. I denne proces indgår der foruden ovennævnte - i tilrettelægningen og produktionen - store mængder af ufaglært og teknisk administrativt uddannet personale. I lancering og promovering indgår også designere, reklamefolk etc., og det kræver en kombination af forretningskompetencer og design- og kommunikationskompetencer. Produktet er oftest et rendyrket oplevelsesprodukt. Museer, forlystelsesparker og andre attraktioner kunne også høre ind under denne branche. Udstillinger involverer scenografer, designer, arkitekter, kunsthåndværkere, billedkunst og kunsthistorikere etc. Fælles for de sidste er også, at de bidrager med produkter som skal give oplevelse. Film-, fotografi- og videobranchen. Brancherne minder meget om hinanden, hvor billedet er et fælles produkt, og også distribution og salg kan være sammenfaldende. I film- og videobranchen betinges et tværfagligt samarbejde med andre kreative brancher, som er nævnt her - såsom manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, designere og musikere hvoraf mange er freelance ansat. De fleste film og videoer produceres af små producenter, som koncentrerer sig om de kreative processer og overlader distribution og salg til de få større filmselskaber. Film og video er oplevelsesprodukter, som leveres til forbrugere. I fotografibranchen er produktet oftest billeder som kunstprodukt eller re- 42

43 klame eller andre trykte medier. Men i alle 3 branchetyper er endproduct at give illusion, oplevelse etc. Musikbranchen. I denne branche er det overvejende kreativ arbejdskraft, som udspringer af musikmiljøer. Selve produktionen, lanceringen og distributionen sker i samarbejde med personer, som har de nødvendige tekniske og administrative og forretningsmæssige kompetencer. Det meste musik i Danmark produceres og markedsføres af små uafhængige pladeselskaber. Distributionen samt produktionen og markedsføringen af de få, kendte mainstream-kunstnere, foretages af de store pladeselskaber. Musik er et primært oplevelsesprodukt. Det største salg sker til private forbrugere. Men produktet bruges også af andre brancher i relation til eksempelvis festivaler, underholdning, tv-, radio- og andre mediebrancher. Kunsthåndværk og billedkunstbranchen. Disse brancher bruges både som rene kunstneriske og mere kommercielle dele af samfundet. Produktionen, idé og udvikling er baseret typisk på kreativ arbejdskraft med meget lidt vægt på marketing og salg. Ofte er produktet ren unika, der sælges til virksomheder eller private eller udlånes til museer og udstillinger. Andre produkter kan sættes i produktion som efterfølgende lanceres og markedsføres som industriprodukter (forbrugsdesign). Selvom beskæftigelseseffekten og omsætningen i disse brancher er beskeden, er der betydelige økonomiske effekter i form af den kreative inspiration og freelance arbejdskraft. Produkterne må også karakteriseres som oplevelsesprodukter. Branchen leverer også til de mere kommercielle dele af de kreative brancher. Reklamebranchen. Ligesom design og arkitektur beskæftiger reklamebranchen en stor andel kreativ arbejdskraft. Men i lancering og distribution optræder et reklamebureau, hvor der også indgår et teknisk og administrativt personale samt personer med forretningsmæssige kompetencer. Produkterne leveres ikke direkte til forbrugerne, men typisk til fremstillingsvirksomheder, det trykte medie etc., der anvender dem i kommerciel BizArt / Henrik Elkjær Godset 43

44 betragtning for at markedsføre egne produkter som en del af en afsætning og branding. Branchen oplever sig selv som én, der giver oplevelse. Teater, dans og balletbranchen. Det siger sig selv, at denne branche består af skuespillere og dansere. Direkte og indirekte er der til branchen knyttet scenografer, manuskriptforfattere, koreografer, instruktører. Mange især i den første gruppe - er freelancere fra idé, udvikling til udøvelse. Ligesom andre brancher optræder disse brancher også i tæt tilknytning til andre beslægtede brancher - underholdnings-, event- og festivalbranchen. Brancherne fungerer oftest med støtte fra anden side enten i form af offentlig støtte eller støtte fra fonde eller privat side. Mediebranchen. Det trykte medie har været under voldsomt pres i de senere år grundet de strukturelle ændringer, der dels er sket via nye distributions- og produktionssystemer og presset fra andre elektroniske og digitale medier. Situationen er nu, at en stor del af branchen centraliseres. Produktet eller det skrevne udføres af kreativ arbejdskraft i form af forfattere og journalister. Selvom en stor del af denne arbejdskraft er beskæftiget i de større mediehuse (fx dagbladene og forlagene), arbejder mange også i små nye medievirksomheder eller som freelancere. til tv-stationerne. Tv- og radioprogrammer er oplevelsesprodukter, der i sidste ende typisk leveres til forbrugerne i hjemmene. I undersøgelsen er kreative funktioner som biografer, cafeer, restauranter, såvel som turisme og sport ikke medtaget - selv om alle vurderes til at rumme væsentlige emner til oplevelse. Visse dele af disse funktioner kan rumme kreative arbejdskraft. Men samtidig er det også vurderet, at bag disse både snævre og brede definitioner rummes også en stor portion ufaglært arbejdskraft, som kan sidestilles med eksempelvis private serviceerhverv. Rapporten har altså forsøgt at koncentrere sig om de brancher, der baseres på kreativ arbejdskraft eller kreative erhverv, som fælles skaber oplevelse for en eller flere personer. Mange i branchen har fælles rammebetingelser og betingelser for vækst, og fordi disse brancher, grundet deres arbejdskraft og marked har en række fælles rammebetingelser for konkurrenceevne og vækst. Radio- og tv-branchen. Branchens produktion er oftest baseret på kreativ arbejdskraft i form af manuskriptforfattere, skuespillere, instruktører osv. Tv-programmer produceres både af selvstændige små producenter med fokus på de kreative produktioner og processer og af tv-stationerne. De små producenter leverer altså ikke direkte til forbrugerne, men 44

45 Det betyder, at en række brancher (med en betydelig beskæftigelse og omsætning), som tiltrækker sig megen opmærksomhed i debatten om oplevelsesøkonomi, men som ikke på samme måde anvender kreativ arbejdskraft og/eller leverer oplevelsesprodukter, ikke tages med eller kun delvist tages med i vores analyse. Generelt skal det nævnes at oplevelse/turisme generer nye industrier/pro-dukter og ikke mindst nye områder med kreative processer og arbejdskraft, som man i fremtiden bør være opmærksom på, når definitionen af kreative erhverv skal redefineres. Turisme. I den meget rummelige definition, man typisk anvender, medtages ikke bare turistattraktioner, men også de logiske aktiviteter og serviceerhverv forbundet med at sælge rejser samt transportere og indlogere turister (altså rejsebranchen, hotel- og transportbrancherne). Vores analyse medtager altså kun attraktionerne, den kreative del af turismebranchen og afstår fra at analysere de dele af turismebranchen, der er afledt af denne. Sport. Selvom professionel idræt, fodbold, etc., minder om teatre og koncertsteder på den måde, at de leverer oplevelsesprodukter til betalende gæster, anvendes der ikke kreativ arbejdskraft i udviklingen af kerneproduktet (kampe og turneringer). Dermed deler professionel sport ikke en del af de rammebetingelser, vi analyserer i rapporten. Software. Selvom softwareudvikling baseres på højtuddannet arbejdskraft og leverer et immaterielt produkt, som i sine karakteristika deler en række problemstillinger og ligheder med fx musik og film, er markedsværdien af software med undtagelse af computerspil, som vi har medtaget ovenfor ikke overvejende baseret på oplevelse, men på funktionalitet. Derfor anvendes der også få kreative kompetencer i softwareprogrammering, som overvejende udføres af teknisk uddannet arbejdskraft. BizArt 45

46

47 Cable Hall Berlin Filmfestival Nogle generelle tendenser indlandet og udlandet 6

48 6.1 Strategier for byudvikling Begrebet strategi er et meget anvendt byudviklingsværktøj for at synliggøre planambitioner og planideer ikke bare over for borgerne, men også over for brugerne samt erhvervslivet. Strategierne bruges også i relation til at brande hele byer/kommuner for at sikre en tiltrækning og attraktion. Efterfølgende er nogle strategier til udvikling af en bys kreative potentiale og vækst (links til de nævnte eksempler kan ses i afsnit 10, Litteraturliste, hjemmesideadresser): Fyrtårns-strategien brug af arkitektur-ikoner At bygge et arkitektonisk fyrtårn for byens kulturelle og byarkitektoniske udvikling for at tiltrække opmærksomhed og fange turister og udvikle en bys tiltrækningskraft for kreative mennesker. Eksempler: Udlandet West Kowloon Project, Hong Kong Sydney Opera House, Sydney Pompidou-Centret, Paris Tate Modern, London og Liverpool Guggenheim, Bilbao Turning Torso, Malmø Byplanlægnings-strategien: Områdefornyelse At bruge kulturelle tiltag i relation til områdefornyelse og kvarterløft eller byomdannelse som instrument for at løfte bydele. At forny tidligere industrielle områder til nye kreative kvarterer med klynger af kreative virksomheder, kulturinstitutioner, underholdningstiltag. Eksempler: Udlandet Cultural Industry Quarter, Sheffield Temple Bar Area, Dublin Poble Nou, Barcelona Southbank, London Veemarktkwartier, Tilburg Toronto Harbourfront, Toronto Babelsberg Project, Berlin Prenzlauerberg, Berlin Havnen i Newcastle Danmark Øresundsvejkvarteret i København Helhedsorienteret byfornyelse i Fredericia Carlsberg i København Holmbladsgadekvarteret i København Vestbyen i Vejle med Spinderihallerne Brandts Klædefabrik i Odense Danmark Arken i Ishøj Kgl. Bibliotek i København Operaen i København Musikhuset, Aros i Århus Musikhuset i Esbjerg 48

49 Guggenheim/Bilbao Cable Factory 49

50 Netværks-strategien At skabe særlige miljøer for kulturelle iværksættere og små virksomheder gennem netværksorganisationer, centre, innovations- og iværksætterinitiativer. Eksempler: Udlandet The Cable, Helsinki Westerngasfabriek, Amsterdam Lighthouse, Glasgow AHA Sweden, Stockholm Duvelhok, Tilburg Danmark Montre i Kødbyen, København Vestbyen i Vejle med Spinderihallerne Schiller House privat initiativ i Mimersga dekvarteret i København Cable Factory Videns-strategien At skabe særlige uddannelser eller forskningsmiljøer med fokus på de kulturelle industrier. Eksempler Udlandet Institute Without Boundaries, Toronto Institute of Popular Music, Liverpool La Fabrica, Toscana Macmeckarna og Karolinska, Stockholm Danmark Modedesignuddannelse - Montre i Kødbyen, København Kaospiloterne, Århus Learning Lab Denmark, Copenhagen Cable Factory 50

51 Specialiserings-strategien At fokusere og brande byen ved at satse på et specifikt erhvervsområde eller byområde inden for den kulturelle industri. Eksempler: Udlandet Popcluster 013, Tilburg Film i Väst, Trollhättan Fokus på (bil-)design i Barcelona Musicon Valley, Roskilde Fokus på mode i Milano Popcluster 013 Danmark Roskildefestivalen - bystrategi i Roskilde Musik i Horsens Legoland Billund Danfos-eksperimentarium Sønderborg Event-strategien At skabe vækst ved at tiltrække og udvikle store begivenheder fx OL, EM, VM eller andet. Eksempler: Udlandet Festival i Cannes Berlin filmfestival Danmark Roskildefestivalen - bystrategi i Roskilde Musik i Horsens Parken København Festival i Cannes 51

52

53 Strategier politikker og planer 7

54 7. 1 Generelle strategier/politikker og konkrete initiativer for de 3 kommuner i Trekantområdet For Trekantområdet De 6 kommuner (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejle og Vejen), der tilsammen udgør Trekantområdet (efter 1. januar 2007), har udarbejdet en fælles hovedstruktur for de kommende 12 års udvikling. Arbejdet har resulteret i vedtagelsen af en fællesstrategi i 2002 Den åbne grønne storby og en fælles hovedstruktur, vedtaget i For erhverv er formuleret følgende vision: Visionen er ét sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet med hovedvægt på vidensbaseret udvikling af eksisterende og nye styrkepositioner. BizArt / Henrik Elkjær For uddannelse er formuleret følgende vision: Visionen er, at Trekantområdet udgør én stærk uddannelsesby med forsknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter områdets satsning på videntunge erhvervstyper samt erhvervsmæssige kompetencer. 54

55 Vejle 55

56 Vejle Visionen for ny Vejle er: Den nye Vejle kommune vil være landets bedste til at skabe de møderum, udviklingsfora og netværk, som er en forudsætning for innovation, udbredelse af viden samt generel udvikling i området Udviklingsfora og netværkscentre skal sammen med øvrige erhvervspolitiske tiltag sprede viden, tiltrække nye virksomheder, skabe grobund for iværksætteri, opdyrke entreprenørånden i de etablerede virksomheder. Kort sagt skabe et bæredygtigt miljø, der tiltrækker de højtuddannede innovative ildsjæle, som fremtidens arbejdsmarked efterspørger. Kultur- og oplevelseserhvervene spiller her en afgørende rolle som katalysator for nytænkning og for Vejle Kommunes bosætningspolitik. Erhvervs- og udviklingspolitikken suppleres hvert år med konkrete projekter, der skal sikre, at de politiske visioner bliver til virkelighed. Udover at fortsætte den store indsats for at fremme iværksætteri er handlingsplanen udvidet med projekter, der ikke tidligere har sorteret under Vejle kommunes erhvervspolitik. Specielt får koblingen mellem kultur og erhverv stor bevågenhed i den erhvervspolitiske handlingsplan både i form af støtte til kulturelle begivenheder og støtte til nye kulturvirksomheder. som kilde til nytænkning og udvikling i allerede eksisterende virksomheder. BIZ-ArT får til huse i de gamle renoverede Spinderihaller, som skal give rum og faciliteter til forskellige typer af kommercielle virksomheder i især oplevelsesøkonomien specielt inden for design, reklame, produktudvikling og kunst og kultur. Desuden skal BIZ-ArT rumme kurser og uddannelser, hvis fælles udgangspunkt er netop iværksætteri og innovation. Målet er at sætte et kraftigt aftryk på Vejles erhvervsudvikling i de kommende år. Både i de kreative vækstindustrier og i mere traditionelle erhverv. BIZ-ArT gennemfører i perioden maj 2006 december 2007 et projekt, der er blevet kaldt Quasar. Quasar skal bygge bro mellem de fem kommuner, der fra januar 2007 bliver til Ny Vejle kommune. Quasar er kunstnere, ildsjæle og kulturelle iværksættere, der skal gå foran for at skabe opmærksomhed omkring de særlige muligheder for kreativitet, nytænkning og erhvervsudvikling, stimuleret af kunsten, som er på spil i Ny Vejle kommune. Konkrete tiltag i relation til kreative erhverv: BIZ-ArT er Vejle Kommunes nyeste initiativ for at udvikle og støtte de kreative erhverv. Vidensproduktion, innovation, kreativitet og iværksætteri er nøgleord i en forandringsproces, hvor kunst og kultur ses som en vigtig katalysator og inspirationskilde i skabelsen af helt nye virksomhedstyper og Under BIZ-ArT kører Katakult, som er et to-tre måneders intensivt udviklingsforløb, hvor de kulturelle iværksættere får hjælp til at udvikle deres forretningsgrundlag, støttet af Socialfonden. I erhvervshandlingsplanen for den kreative erhvervsklynge spiller markedsføringen af Vejle som kulturel iværksætterby en stor rolle. 56

57 I bystrategien arbejder kommunen bevidst med at skabe en attraktiv by. En by der lever dag og nat og året rundt, en by, der er interessant for den kreative masse inden for investorer, erhvervsliv og ikke mindst befolkningen. BizArt I den vestlige del af Vejle Midtby, som er omfattet af bl.a. en områdefornyelse med omdannelse af de tidligere Spinderihaller, er det målet, at boligerne skal være attraktive for unge, studerende og for de kreative. Boligerne skal i dette område signalere et kreativt bymiljø. Arkitekturen, materialerne og sammensætningen med de øvrige byfunktioner skal give nye byoplevelser. Ved udvikling af nye boligprojekter i dette område skal der arbejdes på at skabe et mere broget, mangfoldigt og interessant bymiljø ved at udnytte væsentlige dele af den eksisterende bebyggelse. Erhvervsskolerne i kommunen arbejder med at stimulere iværksætteriet i hele byen. I kulturpolitikken arbejdes der på at skabe en by præget af kulturel mangfoldighed. Det sker ved at understøtte kunstner og kulturmiljøer, herunder undergrundskulturen og de eksperimenterende kunstnere i stil med øvrige iværksættere. I planlægningsprocessen omkring fornyelse og omdannelse i byen inddrages borgerne aktivt via Bylaboratoriet, workshops og borgermøder i Torvehallerne. (byens overdækkede torverum). Der arbejdes med at skabe en mangfoldighed af oplevelser og nye byrum, bymiljøer i Midtbyen, som alle skal bidrage til mere liv og kreativitet. I den proces bruges kunstnere lige fra starten. 57

58 Fredericia I Fredericia arbejdes der med to vinkler, når det kreative nævnes. Den ene kommer til udtryk i en offensiv erhvervspolitik, som er baseret på vækststrategi ikke bare økonomisk, men også fysisk. Den anden er en boligplan, som tager sigte efter at tiltrække kreative mennesker. For Fredericia er det kreative en meget bred definition og væsentlig bredere end definitionen i undersøgelsen. I denne brede definition indgår Danmark C - et af Danmarks største erhvervsudviklingsprojekter - som en vigtig brik. Danmark C skal i fremtiden bl.a. rumme virksomheder inden for vidensbaserede erhverv (herunder it og medico), distribution, lettere industri og fødevareforædling. Kommunen tror meget på, at tilgængeligheden er en vigtig parameter, og derfor er Danmark C også lagt langs Fredericias motorvejsnet. Foruden beliggenheden forventer kommunen også, at rammebetingelserne for den type virksomheder er krav til logistik, eksponering og udvidelsesmuligheder. Kommunens ambition er at gøre området attraktivt overfor højtuddannet arbejdskraft fra Odense, Århus, Esbjerg, Vejle og Kolding, bl.a. ved at pege på områdets centrale placering. Ligeledes peges på Fredericias unikke placering mellem universitetsbyerne Århus og Odense, som opfattes som områdets vidensbaserede opland. Mål: Løbende udvikling af masterplanerne for erhvervs- og handelsliv. Fokus på tiltrækning af kreative innovatorer og fra den øvrige del af Danmark, Europa og resten af verden. Der skal etableres forskellige samarbejder mellem erhvervsliv og kreative miljøer fx kunstnere, der kan skabe kreative forstyrrelser i virksomheder, sætte tingene på hovedet, stille uventede spørgsmål og på andre måder tvinge virksomheder til at tænke i nye baner. Erhvervsområderne skal ikke ligne alle andre erhvervsområder. Vi skal kunne anvise areal til virksomheder, der også lægger vægt på et innovationsfremmende miljø. En handlingsplan skal gøre det attraktivt for iværksættere og innovatorer at starte virksomhed i Fredericia, dvs. hjælp til forretningsplan, bolig, virksomhedslokaler og administration i forbindelse med start af virksomhed. Udover denne satsning er kommunens erhvervsvision: Et erhvervsliv, der tiltrækker og udvikler kompetencer, som er gearet til fremtiden. Desuden er visionen at sikre grobund for iværksættere og innovation samt at fremme vækstmiljøer. Danmarksgade, Fredericia 58

59 Initiativer: I det videre arbejde med erhvervspolitik skal den kreative side af erhvervspolitikken fremhæves, og det skal ske med fokus på menneskelige ressourcer, produktudvikling og innovation Muligheden for etablering af et midlertidigt innovationshus i en tidligere industribygning skal undersøges Udbygge markedsføringen af masterplanens områder til innovative virksomheder med boligtilbud til medarbejdere Udarbejdelse af direkte salgsprospekter til innovative virksomheder, ministerier, styrelser mv. Muligheden for etablering af virksomheder med stort arbejdskraftopland, mange ansatte og ingen produktion nær ved banegården undersøges. Bl.a. kan de såkaldte videntunge virksomheder, hvis medarbejdere ofte vil benytte den kollektive trafik til arbejde, med fordel placere sig tæt ved en banegård. 59

60 På det boligpolitiske område har kommunen en ambition om at realisere en boligplan, som retter sig mod at skabe bosted og rum for de kreative mennesker. Kommunen henviser til teorier fra Richard Florida og der peges bl.a. på, at den kreative befolkningsgruppe er den hurtigst voksende i den vestlige verden, og at der en klar sammenhæng mellem byers vækst og deres evne til at tiltrække kreative mennesker. Det vurderes med andre ord fra kommunens side, at de kreative mennesker er blevet en kilde til vækst og udvikling. Udgangspunktet er at tiltrække kreative mennesker, og at boligpolitikken skal gå hånd i hånd med en aktiv bypolitik og skabe rum til de kreative mennesker. Boligplan og Danmark C understøttes af de to planer Helhedsplan for Fredericia Midtby og Naturplan Fredericia. Boligplanens indhold mål og midler - er følgende: Den eksisterende boligmasse skal suppleres med flere byboliger og andre boliger, der kan appellere til kreative mennesker Etablering af et Byforum, der sætter fokus på kreativitet Udpegning af områder til alternative boformer + deregulering af kommuneplanen Byomdannelse med fokus på bymiljø og alsidighed i byfunktioner Der kan stilles rå værkstedsboliger med billig husleje til rådighed for kunstnere og iværksættere, gerne i form af midlertidige boliger i byomdannelsesområder Kommunens synspunkt er, at højteknologiske virksomheder, forskningsmiljøer, iværksættervirksomheder osv., typisk vil placere sig dér, hvor den kreative arbejdskraft er. Dette kan måske opfattes som modstridende i forhold til forudsætninger for realisering af Danmark C. Der kan etableres en boligfond for kunstnere Tomme erhvervsbygninger på havnen og i den historiske bymidte kan omdannes til spændende og utraditionelle boliger, der appellerer til kreative mennesker I problemramte almene boligområder kan kommunen gennemføre værdiskabende kvarterløftprojekter i samarbejde med boligselskaberne. 60

61 Kolding Kolding har overordnet set en meget bred definition på begrebet det kreative. Det kreative bruges især omkring de nye videntunge erhverv og innovative erhverv. Kommunen vil gerne satse på videntungt erhverv, så innovationsevnen fremmes og kompetencer hos arbejdskraften i virksomhederne øges. For kommunen handler det om at omstille fra traditionelt erhverv til videntungt erhverv og man ser derfor, at der bør gøres en særlig indsats for at knytte uddannelserne og den lokale erhvervsudvikling tættere sammen. I den forbindelse satses der på nye relationer mellem virksomheder, forskning og uddannelser. Det er vigtigt, at der findes gode efteruddannelsesmuligheder på et højt niveau, og at der gøres en stor indsats for lokale iværksættere, som skal have optimale muligheder for at udvikle deres ideer i et inspirerende forsknings- og udviklingsmiljø. Kommunen vil satse på at skabe gode fysiske rammer for en sådan udvikling. Den langsigtede vision er gennem byomdannelse at skabe et stort og levende udviklingsområde i den centrale bydel, hvor uddannelser og videnerhverv kan placeres dør om dør i et attraktivt bymiljø. Der satses på en fremtidig placering af Syddansk Universitet i tilknytning til Designskolen og integreret i et samlet forsknings- og udviklingsmiljø med attraktive boliger, innovative virksomheder, uddannelsesinstitutioner som kuvøser for iværksættere og lign. med stor nærhed til det centrale bycenter. Kolding er set i forhold til byens størrelse - en by med mange forskellige uddannelses- og efteruddannelsestilbud ikke bare for byen, men også for det øvrige Trekantområde. Der ønskes en udvidet satsning på at tiltrække yderligere videregående uddannelsestilbud og skabe tætte forbindelser til anerkendte internationale universitetsmiljøer. Kolding Kommune har således valgt at sætte fokus på en udvikling, hvor samspillet mellem erhverv og uddannelse styrkes. Kolding Erhvervsudvikling har igangsat et projekt med titlen Jobby Kolding. Det er betegnelsen for en række af initiativer på erhvervs- og byudviklings-området, der har som målsætning på 10 år at skabe nye arbejdspladser med basis i videntungt erhverv. Kolding Kommune 61

62 Projektet sigter mod at skabe bæredygtige arbejdspladser baseret på innovation, videntyngde og iværksætteri. Det er hensigten at udvikle og styrke Koldingområdets innovationskapacitet og konkurrenceevne på den globale markedsplads. Vejen til nye arbejdspladser går gennem initiativer indenfor forskning, uddannelse og erhvervsudvikling. En forskerpark i Kolding bymidte er et vigtigt led i udviklingen. Den skal modtage og huse et større antal nye videntunge virksomheder, styrke universitetets position og erhvervenes udvikling i området, bl.a. i form af ny forskning til området. I løbet af to år vil Kolding Erhvervsråd åbne fire væksthuse for iværksættere med forskellige faglige kompetencer, som understøtter den enkelte iværksætters/virksomheds virke og udvikling. Væksthusene skal have hvert deres tema og således være målrettet imod forskellige brancher. For de mere traditionelle kreative miljøer er Designskolen i Kolding en vigtig brik. Skolen som uddanner designere med speciale inden for grafisk design, illustration, industrielt design, interaktivitetsdesign, modedesign, tekstildesign og keramik, bidrager til erhvervslivet og bymiljøet med kreative projekter og potentielle virksomheder. I tilknytning til Designskolen ønskes der etableret startmiljø/værksteder for de studerende og færdiguddannede kunsthåndværkere. Desuden har skolen et tæt samarbejde med Syddansk Universitet - se ovenfor. Designskolen i Kolding 62

63 7.2 København De i undersøgelsen nævnte brancher inden for kreative erhverv har i København haft en større vækst i de senere år. Således rummer branchen i dag ca arbejdspladser overvejende organiseret i mindre erhvervsenheder. Hovedparten er lokaliseret i det centrale byområde, men er også at finde i byens brokvarterer ikke mindst på Vesterbro og Østerbro. På Nørrebro, som Mimersgadekvarteret er en del af, er der tilsvarende også en vækst i branchen. Det er især design og film som er dominerende. Godt 40% af landets arbejdspladser inden for de to underbrancher er at finde i København. I de seneste 10 år er omsætningen inden for filmbranchen mere end fordoblet - til ca. 5,6 mia. kr. i 2002, mens både omsætningen og eksporten inden for design er fordoblet inden for de sidste 10 år. Københavns Kommune betragter branchen som vigtig og bidragende til at skabe en international by, og samtidig har de en selvstændig positiv betydning for erhvervsudviklingen. Københavns Kommune er således den eneste af de 4 kommuner, som eksplicit har formuleret eller vil formulere en særlig politik og planlægning. Således er der både i Kommuneplan 2005 og kommunens erhvervspolitiske handlingsplan eksplicit nævnt forhold vedrørende de kreative erhverv. Kommunen har sat fokus på de overordnede rammebetingelser for de kreative erhverv. Det er vurderet fra kommunens side, at de kreative erhverv efterspørger et lavt omkostningsniveau samt fleksible og fysiske rammer, der kan tilgodese individuelle behov for udfoldelse og miljøer, som kan være attraktive for branchen og beslægtede typer erhverv. Man er dog klar over, at nogle af disse hovedkonklusioner og overvejelser kan støde på lovgivningsmæssige barrierer, som skal undersøges nærmere. I Kommuneplanen opereres der med syv eksisterende erhvervs- og industriområder i byen, der planlægningsmæssigt skønnes interessante for denne type erhvervsvirksomheder. Områder er udlagt med en mulig bebyggelsesprocent på op til 60. Den lave bebyggelsesprocent er et signal om at gøre disse områder attraktive eksempelvis for de kreative erhverv evt. også som bosted for de personer, som arbejder med kreative erhverv/miljøer. Kommunen har arbejdet med nogle virkemidler for at forstærke denne del, og samtidig er ambitionen at kigge på de nærmere planmæssige rammer. 63

64 Denne offensive satsning skal bl.a. ses som led i kommunens ambition om både at satse på den mere internationalt orienterede del af det samlede erhverv, men også at satse på de typer af erhverv bl.a. kreative erhverv som er nødvendige for at udvikle innovative miljøer. De kreative erhverv efterspørger en mere åben og mangfoldig by, flere oplevelser, færre regler og mere pleje af byens talenter. Kommunen er i gang med overvejelser, som kan bakke disse rammebetingelser op. Strategien får derfor 3 virkninger. På den ene side at bidrage til det strukturelle skift, der generelt ligger i at gå fra industri til mere innovativt og oplevelsesmæssig erhverv, og samtidig bistå omdannelse af disse nedslidte erhvervsområder og dermed give et løft til hele kvarterer. Foruden de syv områder omtalt ovenfor er den tidligere kommunalejede Hvide Kødby aktuelt i spil som kuvøse for helt nye virksomheder og udvikling af nye erhvervsmiljøer. Kommunens ambition er også at udnytte mulighederne for midlertidigt eller permanent at give samme mulighed på Refshaleøen og Skjulhøj Allé i Vanløse. Det er således en erkendelse, at kommunen ønsker offensivt og handlingsorienteret at støtte udviklingen af kreative klynger baseret på et net af de små kreative virksomheder. Forskellige redskaber/virkemidler er i støbeskeen, og ambitionen er at nedsætte en task force, som skal kigge på forskellige muligheder inden for den eksisterende lovgivning. Mimersgadekvarteret Lokalisering af kreative erhverv Stueetage Øvrige etager Selvstændig bygning De kreative erhverv i Mimersgadekvarteret, København er ikke så synlige i gadebilledet. En væsentlig overvægt af firmaerne er små og typisk en-mandsvirksomheder. Typisk er virksomheden placeret som en del af boligen. 64

65 Mimersgadekvarteret Kvarteret rummer i dag omkring 800 momsregistrerede erhverv, hvoraf ca. 167 er registrerede inden for kreative erhvervsbrancher. Mange af erhvervene er butikker. Mange mindre butikker af forskellig karakter er centreret omkring Nørrebrogade og tilstødende sidegader. Øvrige erhverv ligger spredt rundt i kvarteret. En mindre koncentration er i Hamletsgade og mellem Bragesgade og Baldersgade samt første del af Thorsgade. De kreative erhverv i små enheder ligger spredt rundt i kvarteret og er tæt tilknyttet boligdelen. Ved Nannasgade 28 ligger der lidt større koncentrationer af erhvervsvirksomheder især inden for kreative erhverv Schiller House og ved Jagtvej 111. Kvarteret er i dag udpeget til et område for et omfattende områdeløft og modtager i dag midler til at løfte området fra bl.a. Socialministeriet og Københavns Kommune. Et andet projekt i området er initieret af Københavns Kommune, som i samarbejde med Realdania vil sætte fokus på bl.a. samlingssteder i byen, og derfor har projektet bl.a. fokus på byrum og fællesfunktioner i bydelen. Alt sammen for at give kvarteret et løft også for de kreative kræfter i kvarteret. Mimersgadekvarteret Lokalisering af ejerforhold Privatpersoner eller I/S Almene boligselskaber A/S eller ApS Forening, legat eller selvejende institution Privat andelsboligforening Andet, herunder moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere kategorier af ejere De kreative erhverv er næsten helt fraværende i de almene boligselskaber ikke så underligt eftersom det først pr. 1. januar 2007 er blevet tilladt, at almene boligselskaber kan rumme erhverv. 65

66

67 BizArt / Henrik Elkjær Spørgeskema- og interviewundersøgelsen 8

68 8.1 Forberedelse Hovedformålet med undersøgelsen har været at sætte fokus på rammebetingelserne for det kreative erhverv. Fælles for de to områder henholdsvis Trekantområdet og Mimersgade i København - har været en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen omfatter indsamling af adresser på momsregistrerede kreative virksomheder. Der er blevet udarbejdet en spørgeramme bestående af 25 spørgsmål. Spørgerammen er blevet drøftet i projektets følgegruppe. Ligeledes har firmaet Bæk Consult bidraget med kvalitetssikring af indholdet i spørgerammen. Der blev opnået en samlet svarprocent på knap 35%. Efterfølgende er der suppleret med en række portrætinterviews for henholdsvis Trekantområdet og for Mimersgadekvarteret. Svarprocenterne i det efterfølgende afsnit 8.2 spørgeskemaundersøgelsen, skal derfor betragtes som tagen temperaturen på branchen. I den del af undersøgelsen, som omhandler virksomhedernes vurdering af stærke og svage sider (afsnit og 8.2.4). har de adspurgte kunne vælge imellem flere svarkategorier. Spørgerammen og indholdet af spørgsmålene er blevet defineret ud fra en SWOTtilgang, hvor der er blevet spurgt til branchens stærke og svage sider og i forhold til potentialer og trusler. Spørgerammen indeholder også et antal spørgsmål, som primært har haft til formål at give brancherne identitet. Spørgeskemaerne er udsendt til 150 virksomheder alle med beliggenhed i bykernerne i Trekantområdet og til knap 170 virksomheder i Mimersgadekvarteret. Det har været nødvendigt at foretage både snailmail - henvendelser og telefonopkald for at opnå tilfredsstillende svarprocenter. 68

69 Portrætinterview nr. 1 Godset Kolding Christian Haugk Godset er en kulturel kommunal institution. Godset er dem som bestyrer bygningerne Godset, mens der er andre virksomheder og institutioner i huset, fx Kolding Arrangørforening. Der er 6 fast ansatte og 6 ansatte i forskellige kommunale tilbud. Godset har eksisteret siden 1997, og i 2001 blev spillestedet inkluderet. Hvilke private initiativer kan understøtte de kommunale tiltag? En openair Eventplads kunne ske gennem et samarbejde mellem kommune og det private i byen. Værdierne skal være nogle virksomheden kan stå inde for og være en del af udnytte de blødere ting. Og kommunen skal anerkende dette. Hvilket samarbejde og/eller netværk har virksomheden behov for, og hvilke typer virksomheder? Har behov for et bredt samarbejde med mange dele af erhvervslivet. Ønske om en erfagruppe/erfa-netværk med andre spillesteder. Hvilke funktioner og aktiviteter skal kommunen understøtte og satse på i forhold til det kreative erhverv? At kommunen anerkender vigtigheden af at integrere kreative erhverv, uddannelse og byliv. Savner en openair eventplads der kan bruges på tværs af kulturelle institutioner. Har virksomheden behov for at kommunen bliver mere åben og synlig i fremtiden og er der behov for mere dialog med kommunen? Nej. Fornemmer at kommunen er dynamisk og hurtige i deres sagsbehandlinger Tre ideer: Skabe fornødne rammer for iværksættere/ kreative virksomheder der skal være adgang til rådgivning og det skal være billigt Skaffe ny boligform i midtbyen: singleboliger som både kan være attraktive for de studerende og for iværksættere. De skal være mere end kollegium og billige. Fastholde prioritering af iværksættere Konkret eksempel: anskaffelse af en Eventplads (open air) 69

70 8.2 Spørgeskemaundersøgelsen Signalement En ung branche Både i Trekantområdet og Mimersgadekvarteret er den samlede branche er meget ung. For de 3 bymidter i Trekantområdet svarer ca. 64% af respondenterne, at de er etableret efter år 2000, og ca. 28% er etableret siden 1995 altså er mere end 92% af respondenterne etableret inden for de seneste 10 år. Enkelte store virksomheder med over 20 ansatte er fra 60 erne og 70 erne dette gælder især indenfor reklamebranchen. I Mimersgadeområdet er godt 95% respondenterne etableret inden for de seneste 10 år og ca. 65% efter år Udover at branchen er ung, er den også kendetegnet ved, at der blandt ejerne og de ansatte er en stor andel under 40 år. Blandt ejerne udgør denne andel henholdsvis knap 70% for trekantsområdet og godt 70% for kvarteret. Blandt ansatte er andelen ca. 76% og 78%. For begge kategorier er andelen størst blandt aldersgruppen fra 22 år og op til de 40 år. Der er ingen ejere i de to områder, som er yngre end 22 år. Enkelte af virksomhederne i Trekantområdets 3 kommuner har ansatte over 50 år disse udgør kun ca. 10%. For begge områder gælder det, at der ikke er nogen af respondenterne (blandt ejerne) med anden etnisk baggrund i branchen. Der er ikke undersøgt, om der blandt de ansatte er personer med anden etnisk baggrund. Overvejende små virksomheder For begge områder gælder det, at den unge branche ikke overraskende også er kendetegnet ved at være små virksomheder. Det er en branche, hvor indehaveren også er den, som udgør virksomheden. Enkeltmands-virksomheder udgør ca. 33% i Trekantområdet og 62% i Mimersgadekvarteret. Antallet af virksomheder med under 5 ansatte er på henholdsvis ca. 70% og 15%. Antallet af virksomheder, som har flere end 10 ansatte, udgør henholdsvis ca. 22% og 13%. Trekantområdets bymidter indeholder altså væsentlig flere beskæftigede pr. virksomheder end Mimersgadekvarteret. BizArt / Henrik Elkjær Flere mænd end kvinder For begge områder er den samlede branche domineret af mænd. Mændene udgør henholdsvis ca. 58% og 60% af alle ansatte inkl. ejerne. For ansatte er mændenes andel henholdsvis 50% og 65% for området og kvarteret. Generelt for begge områder viser det sig, at enmandsvirksomheder er næsten ligeligt fordelt på begge køn. 70

71 En branche for akademikere og personer med mellemlange uddannelser For Trekantområdets tre kommuner har mange af de ansatte mellemlange eller lange uddannelser disse grupper udgør henholdsvis 39% og 23% eller sammenlagt 62%. Antallet af faglærte udgør 21%. Godt 17% har ingen uddannelse, men er selvlærte og har opbygget egne erfaringer og kompetencer i branchen. For Mimersgadekvarteret er der en stor del akademikere og ansatte med mellemlange uddannelse andelen tilsammen er ca. 66%, og tilsvarende er der godt 15% som ingen uddannelse har. Den gruppe, som ingen uddannelse har, er oftest selvlærte og har opbygget egne erfaringer og kompetencer i branchen. For begge områder er mange af akademikerne og personer med mellemlange uddannelser beskæftiget med eksempelvis it-hardware og designbranchen, herunder også arkitektbranchen. I forhold til enmandsvirksomheder er der en væsentlig overvægt af personer indenfor mellem- og længerevarende uddannelser. IT, design, film og reklame er dominerende i branchen For Trekantområdets tre kommuner er det især it-, design og reklamebranchen, som er dominerende. Blandt respondenterne udgør disse 3 enkeltbrancher tilsammen ca. 62%. De øvrige delbrancher fordeler sig jævnt mellem musik-, underholdnings-, billedkunst og teaterbranchen. Enkeltvis svinger denne del på mellem 3-6%. I Mimersgade er det overvejende design- og filmbranchen, som er dominerende. Disse to brancher udgør tilsammen ca. 36%. Denne tendens er den samme inden for enmandsvirksomhederne. En stor gruppe virksomheder er underleverandører 31% og 38% af virksomhederne i henholdsvis Trekantområdet og Mimersgadekvarteret svarer, at kunden er en anden privat virksomhed. Branchen er altså overvejende Business to Business. Branchen har også mange direkte ydelser til kunder blandt almindelige private (henholdsvis godt 25% og 22% for området og kvarteret). Først derefter kommer det offentlige kommunale eller statslige virksomheder etc. - hvor kundesegmentet udgør henholdsvis ca. 24% og 18% for de to områder. Enmandsvirksomheder har samme karakteristika. 71

72 Branchen er kendt for at levere konkrete produkter Ydelsen er oftest konkrete produkter ca. 30% svarer, at ydelsen er i form af en bog, en film, et stk. design, et reklameindslag etc. Yderligere er der 23%, som svarer, at ydelsen/produktet er i form af konkret rådgivning. For enmandsvirksomhederne er det mere udtalt, at produktet fra virksomheden er konkrete produkter i form af en bog, film, design etc. Omsætningen er ikke stor For Trekantområdets 3 kommuner er der et sammenfald mellem virksomhedens størrelse og virksomhedens omsætning. Således svarer 30%, at omsætningen er under kr., og yderligere 10% ligger mellem kr. og 1 mio.kr. For Mimersgadekvarteret er de tilsvarende andele henholdsvis ca. 50% og knap 20%. For Trekantområdets tre kommuner viser undersøgelsen også, at den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed ligger mellem 5 og 10 mio.kr. 30% af respondenterne svarer, at deres omsætning ligger på 5 mio. kr. eller derover. 15% ligger over 10 mio. kr. Tilsvarende andele er meget lave for Mimersgade, hvilket ganske enkelt skyldes at antallet af virksomheder med større omsætninger generelt er meget lavere end virksomheder i de 3 bymidter i Trekantområdet. Godt 60% af enmandsvirksomhederne har en omsætning på under 0,5 mio.kr. En stor del af enmandsvirksomhederne kan tænkes at have supplerende indtægter, som ikke nødvendigvis stammer fra virksomheden selv, men kan være suppleret med et hel- eller halvdagsjob eller være fra offentlige ydelser. For en stor del af disse virksomheder er bolig og virksomhed sammenfaldende Virksomhedernes placering og nærmere tilknytning til området/kvarteret For Trekantområdets 3 kommuner gælder, at de 150 virksomheder er koncentreret i de respektive bymidter for Fredericia har det været nødvendigt at gå lidt uden for bymidten for at opnå antallet på 50 virksomheder. De typiske placeringer i bymidterne er: Strøggader Ved havnen Større synlige/offentlige byrum I bygningskomplekser som Spinderihallerne i Vejle. For Mimersgadekvarteret er samtlige registrerede kreative erhverv (167 virksomheder) beliggende spredt rundt i kvarteret. En stor gruppe er ikke synlige i kvarteret 83 af virksomhederne er placeret i boligdelen især i randbebyggelsen. En væsentlig del af disse virksomheder er enmandsvirksomheder, og er personer, som af forskellige årsager har valgt at blande bolig, fritid og arbejde. Mange af disse virksomheder er karakteriseret ved en særlig livsstil, hvor arbejdet tilpasser sig fritidsaktiviteter og bolig. En overvejende del af disse er virksomheder, hvor personen også har bopæl på virksomhedens adresse og arbejder en- 72

73 ten helt eller delvist i virksomheden. Disse virksomheder er generelt kendetegnet ved at være dårligere økonomisk funderede end de lidt mere etablerede virksomheder indenfor pr og reklamebranchen. Placeringen af disse virksomheder er især i den ældre bebyggelse og oftest i andels eller ejerboliger. Branchen er fraværende i de almene boliger Mjølnerparken etc. 17 virksomheder er placeret synligt i stueetagen. Virksomhederne er spredt i kvarteret med en lille koncentration i Ægirsgade. En overvejende del af disse virksomheder har måske 1 eller 2 ansatte og er oftest præget af et vist salg og dermed afhængige af synlighed i form af butiksfacade el. lign. De resterende 67 virksomheder ligger spredt rundt på 12 selvstændige ejendomsadresser, fx nedlagte industri- eller håndværksejendomme med forskellige etager. Den største i kvarteret er Schiller & Co. Facility House Virksomhedernes vurdering af svage og stærke sider i forhold til virksomheden selv Der er i undersøgelsen givet en vis valgfrihed, og der har været mulighed for at svare ind på flere kategorier. For respondenterne har der været mulighed for at graduere svarene fra intet problem til meget stort problem. Branchens svage side dårlig til markedsføring, told og skat, manglende kontaktflade til andre i branchen og netværk generelt Mange af virksomhederne i Trekantområdets tre kommuner finder, at de er svage til at markedsføre produkter og ydelser i forhold til kunder, at opnå kontakt til kunder. Ligeledes finder mange virksomheder, at de fysiske og indretningsmæssige betingelser begrænser dem i at udvikle sig, og endelig siger mange, at de har svært ved at opnå adgang til kvalificeret arbejdskraft og netværk. Bymidterne tilbyder mange virksomheder en placering og synlighed, men lokaliteten sætter også nogle begrænsninger bl.a. i forhold til udvidelse. Virksomhedernes indretning og fysiske rammer sætter også nogle begrænsninger, ikke mindst i forhold til udvidelse, omdannelse med moderne faciliteter. For enmandsvirksomhederne gør det samme sig gældende, suppleret med at disse virksomheder lider 73

74 under mangel på kunder eller har ikke et bæredygtigt kundeunderlag. Ikke overraskende har disse virksomheder problemer med at håndtere regnskab, told, moms etc. Et fænomen som også mange andre enmandsvirksomheder lider under. Endelig har enmandsvirksomheder problemer med at skabe de rette og gode netværk om end lysten er stor. gerevarende uddannelser/akademikere, som i kraft af studiemiljøer fortsat har et netværk i disse miljøer. Det essentielle for netværk er, at der skal være samarbejde og kontakt indenfor branchen eller beslægtede brancher. Knap 10% af respondenterne finder, at et tættere samarbejde med offentlige institutioner vil være godt både for det offentlige og den enkelte virksomhed. Mange af virksomhederne dog især kendetegnet for Mimersgadekvarteret er lokaliseret som enmandsvirksomheder i tilknytning til boligdelen. Denne del kan lade sig gøre, eftersom disse virksomheder er udstyret med forholdsvis enkle maskinrekvisitter og lavteknologiske løsninger: Computere med tilhørende programflade for at løse grafisk billedbehandling, reklameopsætning etc. med internetopkobling og diverse fax-, kopimaskiner etc. For Mimersgadekvarteret er de store problemer heller ikke overraskende markedsføring, kunder, told og skat - i nævnte rækkefølge. Branchen er ligesom i Trekantområdet mange enmandsvirksomheder og i øvrigt mindre virksomheder. Mange har også (tidsmæssigt) svært ved at opnå kontakt til andre i branchen og netværk generelt. De nævnte svage sider er især kendetegnet for de små virksomheder. Branchens stærke side - anvendelse af IT og bl.a. lysten til at skabe netværk Generelt for begge områder viser det sig, at branchens stærke side er anvendelsen af IT og lysten/behovet for at skabe netværk. Dette kan måske forklares ud fra, at en overvejende del af virksomhederne i begge områder består personer med læn- Branchens selvtillid er i top tror på fremtiden Trods branchens alder og forholdsvis beskedne omsætning er der mange virksomheder, som har en fast forventning om at være i de nuværende omgivelser om 5 år dette gælder begge områder. Der er med andre ord en tillid og tiltro til de aktuelle konjunkturer og stedets (bymidternes og kvarterets) tiltrækningskraft. For Trekantområdet har omkring 65% af respondenterne tillid til den nuværende placering - og at virksomheden er der om 5 år. Lidt mere usikkert er det i Mimersgadekvarteret, hvor kun de største virksomheder har tiltro til, at de fortsat er placeret i kvarteret om 5 år. 74

75 Virksomhedens vurdering af svage og stærke sider set i forhold det omgivende kvarter Virksomhedens lokaliseringsbehov tæthed til byliv og bymiljø Ud af forskellige lokaliseringsønsker var der størst ønske i begge områder for en lokalisering i nærheden af byliv og bymiljøer, dvs. i nærhed til byens puls, caféliv, byrum med liv og bydele med stor bydiversitet, kulturudbud samt blanding af bolig og kultur. Herudover ønskes også fleksible og forskellige boligtyper. Bymiljøet er her bredt forstået og kan også dække over diversitet hvad angår sociale og kulturelle forhold. For enmandsvirksomhederne i begge områder er det meget essentielt at have nærhed til byliv og andre kreative erhverv. Her er lokaliseringskravene til infrastruktur ikke så udtalt som for de øvrige virksomheder i branchen. Virksomhedens behov for udvikling råb om flere kunder i butikken Mange af branchens virksomheder fremfører, at de har udviklingsplaner og behov for at udvikle sig for at fastholde virksomheden og dens kundeunderlag. For de to områder henholdsvis Trekantområdet og Mimersgadekvarteret mener godt 70% og godt 60% af respondenterne, at de har udviklingsbehov og planer. For enmandsvirksomhederne er denne tendens mindre tydelig. Henholdsvis godt 20% og godt 31% af respondenterne i Trekantområdet og Mimersgade finder, at nærhed til andre kreative erhverv er vigtige parametre. Ligeledes godt 20% og 16% af respondenterne fra de to områder mener, at parkering er vigtige lokaliseringsparametre. Behovet for parkering gælder både for de ansatte samt kunder. Tilsvarende mener 13% og 10% af respondenterne fra de to områder, at lokalisering til den overordnede infrastruktur er vigtig; lidt færre mener at nærhed til offentlig transport er væsentlig. Henholdsvis godt halvdelen og 27% i de to områder mener, at nye ydelser og produkter samt udvidelse af kundeunderlaget er de væsentligste udviklingsplaner. For begge områder har henholdsvis ca. 10% og 14% allerede noget samarbejde med andre virksomheder. I begge områder er der mange virksomheder, som mener at det også er vigtigt at udbygge og indgå nye strategiske samarbejdsrelationer. Derimod er der ingen eller næsten ingen, som har fysiske planer for udvidelse i Trekantområdet, mens der for Mimersgadekvarteret er ca. 14%, som har planer om fysisk udvidelse. Endelig mener 6%, at der er behov for at modernisere og ombygge virksomheden. Nøgleordene for enmandsvirksomhederne er udvidelse af kundeunderlaget og samarbejde og netværk. Enmandsvirksomhederne er ofte klemt og har behov for nye og solide kunder. 75

76 Portrætinterview nr. 2 Det Bruunske Pakhus Fredericia Dan Dorschel De ansatte er kommunalt ansatte. Ellers er der 2½ administrative og ca. 200 tilknyttet. Eksisteret i 20 år. Beskæftigelse: Kulturhus m. speciale i musik. Derudover indeholder pakhuset børneteater, spillested, foredrag. Hvilket samarbejde og/eller netværk har virksomheden behov for, og hvilke typer virksomheder? Ønsker et bredt samarbejde. Samarbejdet kan være lokalt, landsdækkende, internationalt, og bredt i forhold til kultur generelt og samtidig både private og offentlige. I dag er der mange brancher som bruger huset: Musikmiljøer, offentlig bevilgende myndighed, kommunen (forvaltning og institution), skoler og klubber, private. Har ca. 25 sponsorer som bruger huset, hvor de som sponsorer får fordele og fortrinsret til forskellige arrangementer og adgang. Hvilke funktioner og aktiviteter skal kommunen understøtte og satse på i forhold til det kreative erhverv? Kommunen skal være large i sine krav og ønsker nogle ting opstår tilfældig. Det offentligeprivate-anarki. Hug-en-hæl-klip-en-tå. Risikovillig kapitalt til at støtte. Hvilke private initiativer kan understøtte de kommunale tiltag? Samarbejde: Støtte aktiviteter og benytte aktiviteter og ekspertise. Metode: Kender den og den er kontaktskabende. Det er vigtigt at drage nytte af folk med ekspertviden. Mere direkte kontakt ringer til hovedkilden, der skal være mulighed for her-og-nu handling. Mulighed for handlekraft! Har virksomheden behov for at kommunen bliver mere åben og synlig i fremtiden og er der behov for mere dialog med kommunen? Ja omkring regler og støtte. Der skal være mulighed for sparring og vejledning i opstart. Ideer: Gode, alternative boliger Kommunen aftager for produkter og konsulenter (at kommunen selv bruger de kreative erhverv til deres opgaver) 76

77 Hvorfor har virksomheden valgt placering i bymidterne/kvarteret? Positive sider ved nuværende placering For virksomheder i Trekantområdets tre kommuner rummer bymidterne mange forudsætninger for lokalisering af kreative erhverv. Undersøgelsen viser, at kvaliteten af stedet og lokalerne samt bymidternes image har været afgørende for valget af deres nuværende lokalisering. Dernæst nævnes, at områdets fremtidsmuligheder og beliggenheden i et tæt bymiljø og endelig parkeringsbehov er vigtige parametre for valget af bymidterne. 75% af respondenterne svarer, at dette har meget stor eller stor betydning. Derimod er det ikke så vigtigt, om bymidterne tilbyder muligheder for at dele faciliteter. Udvidelsesmulighederne og lagerforhold spiller heller ikke den store rolle. Omkring halvdelen svarer, at huslejeniveauet og netværk i bymidterne er væsentlig. For enmandsvirksomhederne spiller huslejeniveauet og netværk en tilsvarende stor rolle. For virksomhederne i Mimersgadekvarteret viser undersøgelsen (godt 75% af respondenterne), at huslejeniveauet har været altafgørende. Muligheden for lager eller opbevaring har også stor betydning (60% af respondenterne) for den enkelte virksomhed. Det også af stor betydning, at kvaliteten af lokaler lever op til både virksomhedens image og produktion samt kundernes/klienternes forventninger. Mange virksomheder finder, at kvarteret har et godt bymiljø. Ligeledes spiller kvarterets gode fremtidsmuligheder, netværk og gode p.t. P-muligheder stor betydning. Godt 42% af respondenterne mener, at dette har været væsentlige parametre for valget af Mimersgade. Godt 74% af respondenterne finder, at kvarterets image har ingen eller meget lille betydning. Omkring 60% af respondenterne svarer, at det har stor eller meget stor betydning at være lokaliseret tæt på kunder, netværk og samarbejdspartnere. Derimod har nærhed til uddannelsesinstitutioner, større veje og offentlig transport ikke den store betydning. Problemer ved nuværende placering Virksomhederne i Trekantområdes 3 kommuner oplever ikke de helt store problemer i deres placering i bymidterne. I undersøgelsen peges der på, at renlighed, trafikstøj, kriminalitet/indbrud til tider kan være problematisk. Enmandsvirksomheder er mere kritiske og finder bl.a., at renlighed, den almindelige forurening, udgør et stort eller meget stort problem. Mange virksomhederne i Mimersgadekvarteret finder, at der er store problemer med indbrud, kriminalitet og at kvarteret ikke er så renligt. 77

78 Behov for kommunal rådgivning/planlægning Virksomhederne i de to områder har et stort behov for kommunal medvirken til at udvikle/prioritere til kreative erhverv og at etablere egentlige ejendomme til kreative erhverv eller økonomisk støtteordning til kreative erhverv. Disse behov er væsentlige og skiller sig lidt ud i forhold til undersøgelsens øvrige valgmuligheder for kommunal rådgivning og planlægning. De øvrige behov er anden form for coaching, som kan være økonomisk rådgivning om told, skat, markedsføring etc. For begge områder handler det om, at der i den fysiske planlægning lægges vægt på, at der er behov for at se lidt mere liberalt på blandingen af bolig/erhverv i boligejendomme eller blot blanding af bolig og erhverv. Ligeledes udtrykkes der interesse for, at hele eller dele af kvarterets stueetager bliver forbeholdt kreative erhverv, samt at der findes spændende indretningsmuligheder. En sidste mulighed er også at se på støtteordninger til husleje. 78

79 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Hvad er de erhvervsdrivendes holding til behovet for særlig kommunal planlægning? TREKANTOMRÅDET MIMERSGADEKVARTERET Fælles for besvarelserne fra Trekantområdet og Mimergadekvarteret er et udbredt ønske om at kommunerne bidrager til etablering af ejendomme rettet mod kreative erhverv evt. via støtteordninger. Derudover er der især for Trekantområdet - og i mindre grad for Mimergadekvarteret et ønske om at kommunerne i deres planarbejde prioriterer udvalgte (by-)områder til netop dette formål. 79

80 Spinderihallerne, Vejle For virksomhederne i de 3 bymidter i Trekantområdet var der yderlige følgende ideer: Udlicitere kommunens egne opgaver til byens virksomheder Mindre huslejer giver plads til nye iværksættere i den kreative del af jobbene Udnytte havneområderne i de respektive byer til nyt og spændende byliv Udnytte tomme bygninger i og omkring bymidterne til etablering af kreative erhverv Et forum for hele Trekantområdet vil være gavnligt BizArt-konstruktionen rummer gode fremadrettede kombinationer af forretning og kultur Byerne burde samarbejde i stedet for at lave det samme og konkurrere Flere cafeer, musik og liv i gaden Et kulturelt flagskib m. musicalteater Udvikling af videnspark i Trekantsområdet. Sidst i undersøgelsen blev der spurgt ind til generelle ideer til forbedringer, der kan skabe vækst i kreative erhverv svarene er gengivet i punktform: Af forhold, som vedrører den fysiske planlægning, kan nævnes: Vægt på et differentieret bymiljø med stor diversitet Bedre P-forhold for ansatte og kunder Alt for dyr husleje i bymidten Kommunen vil gerne satse på kunst og kultur, men det bør være gratis. Forhold, som vedrører rådgivning og andet: Revisor-tilknytningsordning Rådgivning om skat, moms, told og markedsføring Reklamering og branding af bymidterne som vil give et særligt image indenfor kreative erhverv Hjemmeside m. kreative erhverv fælleskontor med information om lejemuligheder, database over kreative erhverv etc. 80

81 Ægirsgade, Mimersgadekvarteret For virksomhederne i Mimersgadekvarteret var svarene følgende: Skabe en bedre kvarterkultur og identitet inden for kreative erhverv Lokaler til fælleskontor, hvor det er muligt at dele forskelle funktioner reception, mødelokaler, sekretær o.a. Støtte til regnskab, told, markedsføring o.a., som oftest er et stort problem for mange kreative erhverv At der ydes støtte til aktivering af unge indvandrere Renere og grønnere kvarter facadeløft i forhold til kvarteret som helhed Bedre sikkerhed til afhjælpning af indbrud eller anden form for kriminalitet på virksomheden eller bolig/virksomhed. Sidst i undersøgelsen blev der spurgt ind til generelle ideer til forbedringer, der kan skabe vækst i kreative erhverv. Svarene er gengivet i punktform: Af forhold, som vedrører den fysiske planlægning, kan nævnes: Lægge vægt på et differentieret bymiljø med stor diversitet Bedre P-forhold for ansatte og kunder Kvarteret bør ikke lukkes af for yderligere trafik. Tilgængeligheden til kvarteret skal være så stor som mulig Bedre muligheder for at opretholde erhverv i boligejendomme og andre blandinger af bolig og erhverv Indretning af erhvervsejendomme m. fællesområder, lokaler for kreative erhverv Indretning af gadestræk til kreative erhverv for at styrke de kreative miljøer/-bymiljøer. Enkelte har henvisninger til Jægersborggade på Nørrebro Kvote på grønthandlere, kiosker og shawarmabutikker etc. Renere grønnere kvarter facaderenovering. Forhold, som vedrører rådgivning og andet: Revisor-tilknytningsordning for nystartede virksomheder Rådgivning om skat, moms, told og markedsføring eller støtte Særlig deregulerede ordninger vedr. skat og moms etc. Reklamering og branding af området for at give området et særligt image Hjemmeside m. kreative erhverv fælleskontor med information om lejemuligheder, database over kreative erhverv etc. 81

82 Portrætinterview nr. 3 Therkildsen Arkitekter Vejle Tegnestuen arbejder med moderne arkitektur, nybyggeri og renovering af 1-familiehuse Der er 6 ansatte. Tegnestuen har eksisteret siden 1994 har haft mange forskellige navne. Rammer til samarbejde/netværk skal det offentlige Kommune understøtte/satse på for virksomheden? Stille fysiske placeringer til rådighed og mulighed for at profilere sig overfor hinanden på hjemmeside og fysisk. Havnen og Spinderihallerne kunne være to oplagte områder at opruste for kreative erhverv. Hvilke funktioner og aktiviteter skal det offentlige kommune satse på i forhold til det kreative erhverv og for at skabe et levende byliv? Havneområdet kunne være ideelt med flere levende funktioner og aktiviteter. Området skal have en diversitet. Tegnestuen er i dag placeret i midtbyen men vil gerne flytte andet sted hvis der er de ideelle rammer. Det er vigtigt at der er liv. Har virksomheden behov for at kommune bliver mere åben og synlig i fremtiden og er der behov for mere dialog/samarbejde fra kommunens side. Politisk prioritet. Partnerskaber mellem private og kommunale på udvikling Rådgivning i forhold til nye krav til byggebranchen, planlægning, miljøkrav det bygningsreglement. Formidle rådgivning fra det offentlige til private Mere information. Eksemplet Spinderihallerne er et godt eksempel men samtidig også lidt omklamrende At bygge bro til andre beslægtede virksomheder. Arbejde mere sammen med kommune og andre større arkitektvirksomheder opgaver som den lille tegnestue ikke kan magte giver inspiration 82

83 8.3 Otte spørgsmål og hovedsynspunkter Der har været afholdt fokusgruppeinterview i henholdsvis med repræsentanter fra kommunale myndigheder, instanser lokale kreative virksomheder i henholdsvis og lokale aktører alle sammen med en viden og berøring inden for den kreative branche i henholdsvis de 3 kommuner i Trekantområdet samt Mimersgadekvarteret i Københavns Kommune. På fokusgruppeinterviewene blev sat fokus på situationen omkring drift, vedligeholdelse, økonomiske og fysiske forhold samt de krav, branchen stiller til rammebetingelser etc. Formålet med mødet var kortfattet at gengive de foreløbige konklusioner og udsagn fra spørgeskemaundersøgelsen. Dernæst at opnå nogle svarudsagn på nogle dækkende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen omkring branchens svage og stærke sider samt input til rammebetingelser inden for de kreative erhverv/branche. Følgende spørgsmål og svar blev givet: BizArt / Henrik Elkjær 83

84 Spørgsmål 1 Hvordan kan huslejeniveauet sikres, så bl.a. nye iværksættere (kreative erhverv) har mulighed for at etablere sig i bymidten i de tre byer og Mimersgadekvarteret. - Har kommunen redskaber (planredskaber, støttemuligheder, lokaler etc. eller andet) til at sikre tålelig husleje i dele af de respektive byer? ching undervejs af både private og offentlige instanser. Der er forskel på de kreative erhverv, og i hvilken grad de har behov for at være synlige i bybilledet, hvilket betyder at mindre synlige virksomheder kan få billigere lokaler. Som svar blev der peget på forskellige modeller: Klynge -modellen Undersøgelsen viser, at mange ønsker at lokalisere sig i klynger for på den måde at opnå muligheder for at skabe basis for flere fællesfunktioner og professionalisere og rationalisere driften af den enkelte virksomhed. Ved at etablere sig i klynger kan m²-lejen måske fastholdes, men samtidig øges muligheden for interaktion og billiggørelse af etablering af fællesfunktioner: kantine, mødelokaler, sekretær, reprofaciliteter etc. Spinderihal -modellen Spinderihallen tilbyder nystartede designere muligheden for at få en professionel arbejdsplads med adgang til udstillingsområde, lounge, undervisningsog foredragsområde, lager, kantine mm. En kombinationsmodel privat og offentlig partnerskab Et forslag kunne være at lade eksempelvis de helt eller delvise private initiativer i form af Spinderihallerne i Vejle og Schiller House i Mimersgadekvarteret være en slags fyrtårnsmodel for kreative erhverv, og med evt. huslejetilskud fra kommune kunne kreative erhverv leje sig ind og samtidig at der kunne tilbydes rådgivning om moms, skat og markedsføring samt coa- Det er væsentligt, at kommunerne nedsætter nogle rammer som understøtter, at nye iværksættere kan etablere sig i bymidten. Ligeledes kan kommunerne arbejde med differentieret husleje (inden for gældende lovgivning), hvor der enten betales efter virksomhedens overskud eller tidsperioder, således at mere etablerede erhverv betaler mere. Dette sker ved at blande etablerede og nystartede virksomheder, hvor der er udviklingsmuligheder for begge typer virksomhed. Arbejde med andelsprincipper for erhvervsforening, hvor man køber sig ind i en andel og dermed kan have mulighed for at holde huslejepriserne nede. Montre modellen En kombinationsmulighed er, at kommunen medfinansierer denne mulighed efter forbillede som i Montre i Den Hvide Kødby i København. Montre tilbyder nystartede designere muligheden at få en professionel arbejdsplads med adgang til udstillingsområde, lounge, undervisningsog foredragsområde, lager, kantine mm. Huslejen på ca. godt kr./md. dækker alle omkostninger med undtagelse af forbrug af kopier og print, som vil blive afregnet efter den enkeltes forbrug. 84

85 EVU-erhvervspark Erhvervsparken i Trekronergade 126 F i Valby, København har ledige lokaler til leje. Der tilbydes et innovativt miljø med moderne kontorfaciliteter, reception, mødelokaler, fællesskab med andre virksomheder samt professionel rådgivning. Huslejen varierer mellem til kr. for 11 godt 20 m². Betingelserne minder lidt om Montre modellen. Schiller House modellen i Mimersgadekvarteret Huslejen afhænger af, hvor mange m² du lejer, og hvilke faciliteter du bruger. Schiller er i dag privat ejet og uden offentlig støtte. Stedet huser især fotografer, mediefolk og reklamebrancher. Huset er bygget med ca. 40 mindre firmaer. Det enkelte firma kan gøre brug af husets forskellige fællesfaciliteter møderum, café, kantine etc. Desuden har huset fælles reception og postindlevering. Rust -modellen Ved cafeen Rust, Nørrebro i København er der mulighed for at leje sig ind i nogle fælles kontorlokaler, hvor huslejen er ca. 650 kr. for et bord med stol og sparsomme fællesfaciliteter der er ingen mødelokaler og kantine etc., men muligheden for netværk og interaktion med andre virksomheder indenfor branchen er til stede. Rust er i dag privat ejet og uden offentlig støtte. Det er vigtigt - uanset hvilken model der vælges - at der er formidling af mulighederne. Det blev foreslået, at der udtænkes et pilotprojekt, hvor flere af modellerne kunne afprøves. Spørgsmål 2 Hvilke former for netværk og samarbejde kan promovere og/eller understøtte branchen og det lokale erhvervsliv (kreative erhverv)? I Spinderihallen i Vejle er der - og vil være - løbende arrangementer eller mindre events, hvor der er mulighed for at mødes. Måske kunne dette udvides til at omfatte et større publikum lokalt. Kreative lever af andre kreative. Det er vigtigt at understøtte mulighed for inspiration og sparring. For at skabe et spændende miljø er samarbejde væsentligt. Et tiltag med at skabe klynger indenfor samme faggren kan styrke markedsføring og udvikling, således at hele klyngen får afkast af det. Kommunen skal sørge for, at de fysiske rammer er til stede, men det er vigtigt at de kreative erhverv selv udfylder rammerne ved at skabe netværk og samarbejde. Netværk kunne også være via nettet behøver ikke nødvendigvis at være fysiske netværk. Forslag om en hjemmeside med oplysninger, data om branchen, lejemål og begivenheder o.a. Ressourcer til at vedligeholde en hjemmeside er oftest krævende. At netværke er oftest et langt sejt træk og kræver, at virksomheder i området skal kunne se fidusen ved at netværke. Virksomhederne skal kunne se både de kortsigtede og langsigtede perspektiver, især hvis virksomhederne skal bidrage med midler/ressourcer til at vedligeholde og give input til hjemmesiden/netværket. 85

86 Det er vigtigt, at der er fysiske rum / faciliteter, hvor branchen kan mødes, udveksle, udvikle sig og netværke. Spørgsmål 3 Hvordan kan (fysisk nærhed) mellem beslægtede erhverv sikres? I Schiller House i Mimersgadekvarteret er der løbende arrangementer eller mindre events, hvor der er mulighed for at mødes. Måske kunne dette udvides til at omfatte et større publikum lokalt. Områdeløft i Mimersgadekvarteret kunne også spille en væsentlig rolle event, udstillinger og mulighed for at udveksle erfaringer, ideer, skabe nye relationer/netværk, kunne også være temaer. Det er ressourcekrævende. Et forslag var, at det lokale sekretariat tilføres ressourcer, som både kunne rådgive, formidle, netværke og arrangere evt. events etc. Kvarterets fyrtårn blev nævnt for at brande kvarteret Schiller House blev nævnt. Schiller House har i dag en kantine, som i princippet kunne være åben for andre også udefra. Kantinen kunne på sigt indrettes således, at den også kunne fungere som en café med beliggenhed ud til et offentligt indrettet areal. Det er vigtigt, at branding sker så professionelt som muligt og ikke fra starten er halvhjertet Der var enighed om, at fysisk nærhed blandt kreative erhverv er af stor betydning, både i forhold til generelle problemstillinger for selvstændige og i forhold til samarbejde om opgaver og inspiration. Kommunerne skal være med til at sikre de fysiske rammer. Jægersborggade, København, blev nævnt som et godt eksempel på, hvordan en enkelt ejer /andelsboligforening havde formået at tiltrække og omdanne en hel gade med mange forskellige typer af små virksomheder og forretninger i stueetagen. Et andet eksempel som er nævnt er Schiller House, hvor en større og tidligere erhvervsejendom er omdannet og rummer nye virksomheder indenfor samme branche. Se også under spørgsmål 1. 86

87 Portrætinterview nr. 4 Schiller House Mimersgade kvarteret Erik Schiller Erik Schiller er en af 2 ophavspersoner til Schiller House. I dag er der ca. 40 større og mindre kreative virksomheder overvejende indenfor fotografi, medie og reklame som holder til Schiller House. Erik Schiller er ikke længere ejer men bistår den daglige ledelse af huset. Hvilket samarbejde og/eller netværk har virksomheden behov for, og hvilke typer virksomheder? Alle initiativer skal opstå af motivation, vilje og med hjertet. Generelt ønsker han at der er bredt samarbejde med alle. Netværket opstår omkring huset og de fælles faciliteter kantinen, reception, husets drift og vedligeholdelse. Erik er selv fotograf og ønsker at samarbejdet er i det miljø men også gerne med beslægtede miljøer. Det er vigtigt med den fysiske nærhed ikke bare i forhold til faglig inspiration men også for at løse større og mere komplekse opgaver og udvikling af nye ideer. Hvilke funktioner og aktiviteter skal kommunen understøtte og satse på i forhold til det kreative erhverv? Der skal være højt til loftet regler og krav kvæler initiativet. Vi kreative folk er født til at være kreative og ikke bogholdere og administratorer. Så kommunen skal være large i sine krav og ønsker nogle ting opstår tilfældigt og impulsiv. Vil gerne samarbejde om rådgivning med det offentlige. Føler selv at han har megen erfaring som han gerne vil stille til rådighed. Hvilke private initiativer kan understøtte de kommunale tiltag? Det igangværende kvarterløft er et godt projekt. Schiller House er nu i gang med en fotoudstilling hvor husets kompetence bruges i et kombineret udstilling og integrationsprojekt. Et godt samarbejde og vil gerne åbne huset op til andre som kan leje lokaler, holde konference åbne en cafe som kan fungere som et samlingssted for byens kreative sjæle eller blot som en del af byrum for kvarteret. Har virksomheden behov for at kommunen bliver mere åben og synlig i fremtiden og er der behov for mere dialog med kommunen? Ja prøv at minimere regler og give støtte. Kommunen må gerne reduceres dets vaner omkring sagsbehandling og være mere dialogorienteret og proaktiv. Der skal være mulighed for sparring og vejledning i opstart. Ideer: Bedre samspil med kommune via kvarterløftet evt. med en ny cafe både for huset og nye brugere. Lad være med at gøre kvarteret trendy fasthold til rå og ufærdige. Vil gerne bidrage med nye initiativer udstilling, nye ideer til at give grobund for det kreative. 87

88 Spørgsmål 4 Hvilken form for byliv understøtter de kreative erhverv og hvordan kan kommune/ erhvervene være med til at skabe dette byliv? I undersøgelsen lægges der vægt på, at tilstedeværelsen af byliv også er et vigtigt lokaliseringsparameter for de kreative erhverv. Vigtigt at skabe et interessant byliv, gode byrum og boligrammer for at tiltrække og fastholde iværksættere. Det gode menneskelige byliv skal skabes gennem en kontinuerlig og komplementær udvikling af byen (byliv, tolerance, alsidighed, tryghed, åbenhed, gode boliger, spændende byrum) og erhvervsinitiativer for iværksættere. Bylivet skal udvides til at inkludere aftenerne. Kommunerne kan derudover arbejde med fortætning af midtbyen og indsætte funktioner til oplevelse, herunder også den kreative og alsidige bolig. Det er vigtigt, at der kommer private initiativer, som kan understøtte de kommunale tiltag. I Mimersgadekvarteret er der i forbindelse med det igangværende områdefornyelsesprojekt en forventning om, at der etableres mødesteder i det offentlige rum i form af pladser, bl.a. med plads til fysisk leg og udfoldelse. Mødestederne kunne med fordel være tilknytning til de gadestræk eller enkeltbygninger, hvor de kreative erhverv i dag også er lokaliseret, således at byliv understøtter de kreative erhverv og omvendt især når de kreative erhverv optræder synligt i byrummet (gallerier, atelier, studier etc.) Kommunen har i dag mulighed for at gå ind og foretage visse reguleringer af afgifter og deregulere på brugen af byens rum. Eksempelvis at være mere i mødekommende overfor lokale initiativer cafeer, musiksteder og arrangementer uden restriktioner eller afgifter, som kan hæmme udvikling af et attraktivt byliv. Udlægning af et område som et friområde, hvor kommunens strategi om helt eller delvis at lempe på restriktioner og regulering af brugen af det offentlige rum - for en begrænset periode - kunne afprøves på forsøgsbasis. 88

89 Spørgsmål 5 Skal kommunen satse på få branchetyper, eller skal satsningen være mere spredt og differentieret? Og hvordan kan rådgivning omkring markedsføring, regnskab, moms/ skat ske? Stor enighed om, at tiltrækning af kreative erhverv er nødvendig for at sikre vækst i fremtiden - og vigtigheden af at kunne fastholde talenter. Dette skal sikres ved både at have en stor masse af kreative og ved at tilbyde attraktive forhold i form af faciliteter, netværk, byliv, inspiration og boligforhold. går på tværs af andre faginteresser end de kreative. Eksempelvis at sammensætte fagfolk i den kreative branche med revisorer etc. med interesse/speciale inden for økonomi i branchen. I dag er der i de involverede kommune instanser på centralt og decentralt hold, som rummer gode muligheder for at få støtte og rådgivning om markedsføring, regnskab, moms, told og skat. Opfordring til at forstærke samarbejdet mellem centrale og lokale instanser for at fremme rådgivning og coaching omkring kreative erhverv i lokalområdet. Kommunen kan/skal samarbejde om at tiltrække de kreative erhverv, hvor mange enmandsvirksomheder er attraktive at få tiltrukket. Øge informationsindsatsen vedr. erhvervs- og kulturtiltag i kommunen. Bedre samarbejde vil skabe et større grundlag for markedsføring, således at man kan markedsføre udadtil. Kommunerne skal ikke kun åbne op overfor hinanden, men også til borgerne og de erhvervsdrivende, så dialogen kan være med til at fremme udviklingen. En mulighed er også at danne netværk med rigtige fagfolk, - også uden for branchen - med speciale i markedsføring, moms og skat eller netværk, som En anden suppleringsmulighed kunne være modellen Schiller House. At gøre brug af og evt. samarbejde med den privat opbygget kompetence vedr. fællesfaciliteter: Kantine og kontordame, reception o.a. samt revisor. En mulighed er også at danne netværk med rigtige fagfolk - også uden for branchen - med speciale i markedsføring, moms og skat eller netværk, som går på tværs af andre faginteresser end de kreative. Eksempelvis at sammensætte fagfolk i den kreative branche med revisorer etc. med interesse/speciale inden for økonomi i branchen. 89

90 Spørgsmål 6 Kan kommunen gå forrest ved at bruge branchen mere end de gør i dag? Kommunen bør skabe ikke-permanente udfoldelsesrum, med fleksibilitet i både størrelse og anvendelse, så iværksætterne selv kan forme rummene. Kommunen skal være med til at sikre udfoldelsesrummene i udvalgte områder til kreative erhverv. Det er vigtigt, at der sker en kvalitetssikring af udøverne, således at de som etablerer sig, kan drage nytte af hinanden. Udviklingen skal være komplimenterende, således at der både er initiativer med at tiltrække nye iværksættere, og at bylivet udvikles for at fastholde de kreative erhverv og arbejdskraft. Spørgsmål 7 Hvilke mulige løsninger er der for manglende parkeringspladser? Hvordan kan den fysiske planlægning bidrage til at fremme de kreative erhverv? Sikre at offentligtransport busser, metro etc. - vil kunne afhjælpe, hvis P- presset bliver for stort. En anden mulighed var at optimere gadeparkering mere rationelt dels ved at omrokere skråparkeringen, som det er set andet sted i kommunen. Dette vil give mere plads til evt. mindre byrum i gaden. mindre tætheder vil være knap så attraktive for investorer og dermed flytte fokus fra et bestemt område. Huslejen kan derfor fastholdes. Sikre at der er blandede erhvervsområder med potentiale for kreative miljøer. En mulighed er også i lokalplansammenhæng at udpege gadestræk, byrum, hvor stueetagen var udlagt til særlige erhvervstyper inden for kreative erhverv. Denne mulighed er til stede i planloven. Byfornyelsesloven kan bl.a. også bruges som finansiel mulighed for at forbedre klimaskærmen og afhjælpe de mere vedligeholdelsesmæssige problemer knyttet til en ejendom. Eksempelvis i Jægersborggade i København. En anden mulighed kunne være at ophæve distinktionerne mellem erhverv og bolig og udvikle bydele, gadestræk eller byrum for nytænkende eksperimenter med særlige rammer for nye kreative virksomheder sammen med boligenheder. At udpege et eller flere områder, hvor frizoner for bl.a. nytænkende eksperimenter med særlige rammer for nye virksomheder kunne afprøves. Tilsvarende at et eller flere gadestræk, byrum kunne udlægges med særlige bestemmelser for anvendelse af særlige erhvervstyper indenfor kreative erhverv. En mulighed er også at tilføre et område et antal p-anlæg i konstruktion. Kommunen bør i kommuneplanen sætte fokus på udvikling af planmæssige rammer for kreative erhverv. Dette kunne være en stillingtagen til tætheder 90

91 Spørgsmål 8 Hvordan kan erhvervslivet (kreative erhverv) være med/bidrage til at løfte et område, hvor der optræder problemer eksempelvis i forhold til kriminalitet, indbrud og renlighed? Umiddelbart var det svært at pege på konkrete forhold, hvor det kreative erhverv kan bidrage til at løse kvarterets problem kriminalitet, indbrud og renlighed. Schiller House i Mimersgade har et samarbejdsprojekt med den lokale områdefornyelse, hvor en fotoudstilling på en del af en kedelig, nedslidt og grim gadefacade skal bidrage til forskønnelse og oplevelse. Lignende projekter kunne tænkes gennemført andre steder i kvarteret, hvor det kreative erhverv så at sige flytter ud i gaden, byrummet enten som udstilling, salg eller kombination ved specielle lejligheder/events. Projektet kunne samtænkes i forhold til at skabe nye samlingssteder i kvarteret. Et projekt kunne også være at udtænke et projekt for liberale iværksættere med indvandrerbaggrund som i dag ikke er etableret i netværk. Projektet kunne udtænkes meget bredt og inkludere turisme og detailhandel (der er i kvarteret mange butikker, som drives af personer med anden etnisk baggrund) Danmarks største basar. Bazar i Istanbul 91

92

93 Eksisterende lovgivning muligheder og begrænsning 9

94 9.1 Planloven Forudsætning Egentlig etablering af kreative stræk, zoner eller punkter med høj grad af blanding af boliger og erhverv forudsætter, at der skabes de nødvendige planlægningsmæssige rammer for sådanne områder. Det betyder, at kommuneplanen og de enkelte lokalplaner skal give mulighed for en anvendelse til netop de erhverv, som en kommune ønsker at indpasse, samtidig med at de enkelte områder ligeledes planmæssigt skal give adgang ti boliganvendelse. Lokalplanlægning I lokalplanlægning af enkeltområder eller rammeområder bør det tydeligt præciseres, hvilken type erhverv, der kan etableres inden for området, således at det er klart og præcist, hvilke former for erhverv, der ønskes. Anvendelsesbestemmelse blandet anvendelse En snæver betegnelse som kreative erhverv for et større eller mindre område kan være bindende for et områdes generelle udvikling og fleksibilitet. Begrebet kreativt erhverv bør derfor defineres bredere i forhold til funktion og hvorvidt anvendelse betinger en egentlig produktion, service, administration eller salg eller bruge en karakterdefinition af det ønskede kreative erhverv eksempelvis om det eksisterende bygningspotentiale skal være blandede erhverv inden for håndværk, servicevirksomhed, mindre værksteder, studier, atelier og lignende. Planloven er heller ikke principielt til hinder for en sammenblanding af bolig og erhverv, og selvom dette princip er gældende, er det et gennemgående planmæssigt princip at forurenende og miljøbelastende erhverv skal adskilles fra andre følsomme anvendelser, herunder boliger. Erhvervstyper, der ikke er forurenende og miljøbelastende, fordrer imidlertid ikke de samme hensyn til adskillelsen fra boliger. Kreative erhverv er som oftest at betragte som ikke særlig forurenende og miljøbelastende. Umiddelbart vil det være hensigtsmæssigt at lade ovennævnte planmæssige udgangspunkt være retningsgivende, når en kommune fastlægger hvilke typer af erhverv, der ønskes relateret til et område med kreative erhverv. Ligeledes når der ønskes en blandet anvendelse af boliger og erhverv med de regler som er gældende for erhvervstyper, der er forurenende og miljøbelastende. 94

95 I Mimersgadekvarteret er der p.t. ikke mange virksomheder inden for de kreative erhverv, som ikke med fordel vil kunne ligge i tilknytning til boligområder. Det har også vist sig, at de fleste mindre virksomheder - eftersom arten og typen af virksomheder er forenelig med boligreguleringsloven og skattelovgivning - i høj grad er integreret som en funktion af den enkelte boligenhed. Når der tales om at nedlægge decideret boligfunktion til fordel for ny anvendelse inden for erhverv, kan dette ikke lade sig gøre, med mindre der er tale om fjernelse eller helt nedlæggelse af den fysiske del af dette. Omvendt er det muligt at nedlægge erhverv til fordel for boligenheder eller til at ændre erhvervsanvendelse. Bebyggelsestætheder Tætheder i de ønskede områder til kreative erhverv kan også reguleres op og ned i den konkrete lokalplanlægning. En højere tæthed kan være et udtryk for ambitionen om at gøre det attraktivt for øget fokusering oftest med vægt på særlig anvendelse. Såfremt der er boliger involveret, vil kravet til friarealer også spille en rolle. En lavere tæthed kan derfor opfattes som en dæmpning for at gøre området mindre attraktivt. Når der er tale om kreative erhverv, som oftest kan være betinget af lave omkostninger til husleje etc., kan det være en fordel at operere med lavere tæthed. Et sådant signal kan medføre mindre fokus og dermed mindre attraktivitet for investering. Med andre ord er der forholdsvis brede rammer for at anvende og bruge planloven, og det vurderes som et godt instrument til at understøtte etablering af kreative erhverv både i rene erhvervsområder og i blandet anvendelse med både boliger og erhverv. Der er således ingen principielle juridiske barrierer for dette. 95

96 9.2 Miljøloven Grænseværdier Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for støj, luftforurening og lugt ud fra en vurdering af, at disse grænseværdier er dem, der kan accepteres og er hensigtsmæssige i forhold de enkelte virksomheders naboer. Grænseværdierne er gældende og skal overholdes, uanset at naboarealerne til en virksomhed ændrer anvendelse i en mere støjfølsom retning, fx fra erhverv til bolig eller fra industri til lettere erhverv. Støjforhold i områder med blandet anvendelse Virksomheder i områder, hvor anvendelsen bliver ændret i den enkelte virksomhed til at være mere støjfølsom (eksempelvis boliger), vil således være eksponeret for påbud om overholdelse af de grænseværdier, der gælder for den nye anvendelse af de omkringliggende områder, ligesom dette kan føre til strengere vilkår i fremtidige miljøgodkendelser. Virksomheder, der drives på baggrund af en miljøgodkendelse, kan dog ikke inden for den 8-årige fredningsperiode, der følger af miljøgodkendelse, mødes med strengere krav end dem, der er fastsat i godkendelsen. Praksis og regler herom er ganske klare på dette område, hvilket således kan gøre det ganske vanskeligt at etablere områder med både boliger og erhverv. Byomdannelsesområder I byomdannelsesområder som ikke p.t. er under overvejelse i Mimersgade, men som kan være relevant i Trekantområdet, havneområder og ældre nedslidte erhvervsområder, indeholder Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj en overgangsperiode om at stille lempede støjkrav fra virksomheder i et byomdannelsesområde. Vejledningen indeholder imidlertid ikke en generel adgang til lempelser, da disse alene kan anvendes i en overgangsperiode, og vejledningen vil derfor ikke fuldt ud kunne dække de behov for fleksible regler, som gør sig gældende såfremt der kun er tale om at ændre erhvervsanvendelse til et kreativt erhvervsområde. Hvis ønsket er en mere fleksibel praksis i forhold til egentlige kreative erhvervsområder, vil det være nødvendigt at der skabes en særlig praksis og nye regler i form for særlig vejledning om miljøpåvirkning fra virksomheder i kreative erhvervsområder. De nuværende miljøregelsæt er ikke problematiske, når de anvendes på rene kreative erhvervsområder. Men når ønsket er en blanding af boliger og kreative erhverv, med relative høje tætheder, og afhængig af omfanget og arten af de eksisterende virksomheder i de pågældende områder, er der i praksis tale om barrierer. 96

97 9.3 Boligreguleringsloven 9.4 Erhvervslejeloven To bestemmelser i loven kan være hindrende for at skabe egentlig kreative miljøer med en blanding af bolig og kreative erhverv. 46 ved nedlæggelse af boliger til fordel for erhverv Efter 46, stk. 1, er det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvist. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, sammenlægning, eller ved at boligen helt eller delvist tages i brug til andet end beboelse. Således vil det også kræve samtykke, såfremt indretning af bolig bliver til blandet bolig og erhverv. Samtykket kan dog kun principielt meddeles, hvis hensynet til bevarelse af boligmassen ikke taler imod nedlæggelse. Loven gælder for leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse. De blandede lejemål, hvor der ikke er fysisk adskillelse mellem erhvervs- og boligdel, behandles i deres helhed som boliglejemål. Umiddelbart vil loven ikke skabe barrierer eller problemer i områder, hvor ønsket er en blanding af kreative erhverv og boliger. 48 udlæg af boliglejemål til erhvervslejemål 48 indeholder en bestemmelse om, at såfremt en bolig - der hidtil har været benyttet til helt eller delvist til helårsbolig - bliver ledig, skal ejeren sørge for at den fortsat benyttes til beboelse. Såfremt ejeren påtænker at udleje lejligheden til andet end beboelse, fx til erhverv eller delvis erhverv, kan dette kun ske med samtykke svarende til 46. Konklusionen er, at boligreguleringsloven kan virke som en barriere for indretning af kreative erhverv i eksisterende bolig- og byområder. 97

98 9.5 Byggeloven og Bygningsreglementet BR 95 Såfremt man blander bolig og erhverv, vil det ifølge BR 95 være reglerne for boliger, der skal overholdes. I mange tilfælde er dette ikke tilfældet efter at mange enmandsvirksomheder oftest har indrettet sig på lovlig vis i en bolig. Såfremt lokaler indrettes til blandet bolig og erhverv eller til rene erhvervslokaler er der i reglementet krav til indretning, som er fastsat ud fra sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn. Det er dog generelt vurderet, at der i lovgivningen og reglementerne ikke er nogle barrierer, der hindrer etablering af områder med en blanding af boliger og kreative erhverv. 9.6 Byfornyelseslovgivning Områdefornyelse I lovgivningen påhviler det kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i loven at medvirke til at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering. Loven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe beslutning om områdefornyelsen i nedslidte byområder i større og mindre byer og nyere boligområder med store sociale problemer. Støtten kan bruges til at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der fremmer udviklingen af byområdet. Desuden kan kommunerne få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. Områdefornyelse af Ydre Vesterbro, København: Forslag til nye belægninger, trafikseparering og opholdszoner i gaderummet før og efter. Områdefornyelse af de fysiske forhold i gaderummet skaber forbedrede muligheder for nye funktioner og aktiviteter i bymiljøet; herunder ikke mindst i stueetagen, hvor der er direkte adgang til og fra et grønnere og mere levende gaderum. 98

99 Bygningsfornyelse I relation til bygninger, der indeholder erhverv og beboelse, eksempelvis erhverv i stueetagen i en beboelsesejendom, kan der ydes støtte til istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm. Bestemmelsen kan dog ikke finde anvendelse på erhvervslokaler beliggende i bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften. En kommunalbestyrelse kan også træffe beslutning om at yde støtte til udgifterne til ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger, såfremt erhvervet er nedlagt og bygningen skønnes egnet til at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor beboelse udgør en mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen skønnes bevaringsværdig. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på erhvervslokaler beliggende i bygninger, som er offentlig ejede eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften. 9.7 Skat og moms Etablering af blandet bolig og erhverv vil give anledning til en række praktiske overvejelse for den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende vil således blive pålagt en række administrative forpligtelser. Ikke mindst det sidste har været et stort problem for mange i de kreative erhverv og ikke mindst blandt de meget små virksomheder især enmandsvirksomhederne. Hertil kommer også, at en blanding af bolig og erhverv formentlig vil give anledning til, at skattemyndigheder vil fortage en skønsmæssig fastsættelse af det private brug af ejendommen, drift etc. Umiddelbart vurderes det dog ikke, at nuværende skat- og momsregler direkte er til hinder for, om en kreativ virksomhed kan etablere sig i et kreativt område. Det er dog almindelig opfattelse blandt de adspurgte, at de nuværende regler kan virke bureaukratiske og tidskrævende ikke mindst set i forhold til enmandsvirksomhederne. Det vurderes, at begge tilskudsordninger vil kunne anvendes til at fremme etablering af kreative erhverv i eksisterende byog boligområder. 99

100

101 Litteraturliste 10

102 Litteratur- og kildeliste: Aktivitetshuse i byfornyelsen en eksempelsamling, Socialministeriet (2006) Artikel An emerging Pattern of sucessful Knowledge Cities Main Features Kostas Ergazakis, Kostas Metaxiotis and John Psarres, Nationtional Technical University of Athens, Greece (2005) Artikelserie om kreative klasse Politikken forår/sommeren 2005 Artikler i Innovation Trekant området - nr. 4 oktober 2004 og nr. 8 april Byplan Tema, Bykvalitet og nordisk storbypolitik 56. årgang, nr. 1-2 Bymæssige Rammer for videnserhverv ( Hovedstadens Udviklingsråd 2003) City Design Byudvikling for borgere, Steffen Gulmann 2005 Creative Man, Instituttet for Fremtidsforskning 2004 Diverse artikler i tidsskriftet Fremtidsforskning gennem Dalby en ny plan, Vejle Kommune 2005 Danmark i kultur- oglevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Regering, 2003 Danmarks Kreative Potentiale, Erhvervsministeriet og kulturministeriet 2000 Danmark skal vinde på kreativitet: perspektiver og forskning i oplevelsesøkonomien Rapport til videnskabsministeriet fra Arbejdsgruppen vedr. oplevelsesøkonomi ( 2005) Erhvervspolitisk strategi Københavns Kommune Erhvervsregistrering en analyse af den erhvervsstrukturelle udvikling i Københavns kommunes Erhvervsoråder Københavns Kommune 2006 European Cities in a Global Era Urban identities and Regional development Messages and Conclusions 2002, Miljøministeriet. Handlingsplan for Københavns Byrum Teknik og Miljøforvaltningen 2006 Jobby Kolding Kolding Erhvervsråd 2004 Københavns Kommuneplan (2005) Kommuneplan for Kolding Kommune ( 2006) Kommuneplan for Fredericia Kommune (2005) Kommuneplan for Vejle Kommune (2005) Kvarterplan for Mimersgade Kvarteret (2005) Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen perspektiver og forlag fra seks brancer, udarbejdet af Rambøll Management for Hovedstadens Udviklingsråd 2005 Rammebetingelser for Københavns Kreative brancher Rapport 2006 af Sofie Birch Mathiasen, Christine Fur Poulsen & Mark Lorenzen Copenhagen Business School Richard Florida Den kreative Klasse Dansk udgave 2005 Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter Trekantområdet i Danmark 2004 The Geography of The Danish Class - A mapping and Analysis, Vaarst Andersen og Lorentzen (CBS 2005) 102

103 103 Hjemmeside-adresser: Fyrtårnstrategier arkitektur ikoner Danske Udenlandske Områdefornyelse Danske Udenlandske Netværks- strategien Danske Udenlandske Specialiserings-strategien Danske Udenlandske Videns-strategien Danske Udenlandske Specialiserings - og events - strategien Danske Udenlandske

104