MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN"

Transkript

1 Beretning for 2014

2 MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal var ved årets indgang på medlemmer. Bornholms Museumsforenings havde pr. 31. december medlemmer, hvilket altså giver et fald på næsten hundrede medlemmer. I alt tæller foreningen, hvis man opgør antallet medlemmer pr. husstand på familiemedlemskaberne forsigtigt til gennemsnitligt 2½ (mellem 2 og normalt 5), over 5500 personer. Besøgstal: I alt (se specificering nedenfor) Ultimo 2014 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christina Dideriksen, Formand, medlem af begge museers forretningsudvalg Niklas Dalsjø, næstformand, medlem af begge museers forretningsudvalg Aksel Holst Sørensen, Bornholms Museums forretningsudvalg Lars Goldschmidt, Bornholms Museums forretningsudvalg Rikke Solberg Bruun, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Roar Schou, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Andreas Ipsen, valgt af Bornholms Regionskommune Kirstine van Sabben, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen Præmis for udvikling lovkrav, økonomi og visioner Lovkrav Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene, indenfor såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant, at lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling. Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om kulturarven, både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand, men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og arkivalier. 2

3 Kulturstrategi for Bornholm Det bornholmske kulturliv skal være bæredygtigt med afsæt i en unik bornholmsk kulturel kerne og være kendetegnet ved professionalisme, faglighed og engagement. Oversigt over indsatsområder Prioritering af statsstøttede kulturinstitutioner Øget adgang til fondsmidler og finansiering Lokalt forankrede aktiviteter Øget samarbejde på tværs af øens kulturinstitutioner Øget frivilligt engagement Styrkelse af kulturens rolle i forebyggelsesindsatsen Strategien er lavet med udgangspunkt i disse udfordringer Økonomi Menneskelige ressourcer Samme kundegruppe Turismeudsving Øgede statslige krav Dyrere bevaring af umistelig natur og kulturarv Betydning for BM En række projekter og initiativer er blevet udviklet det foregående år med afsæt i den overordnede strategi for udviklingen af kulturinstitutionerne på øen, herunder ikke mindst beslutningen om, at Bornholms Museum bedst kan udvikles og få en bæredygtig drift ved en bygnings- og driftsmæssig fusion med Bornholms Kunstmuseum. Strategi for udvikling af Bornholms Museums afdelinger Strategien der blev vedtaget 2012 i bestyrelsen for Bornholms Museumsforening tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke: Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. Et fyrtårn, som man stolt viser frem til gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. Hvor den besøgende uanset om de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse, kan få en vedkommende oplevelse, igen og igen og året rundt. En højt kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale og den nyeste faglige viden. En relevant og helstøbt oplevelse i form af god, engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en imødekommende personlig betjening. 3

4 Strategierne for udviklingen af Bornholms Museums afdelinger: Det Nye Bornholms Museum Formålet er at sikre samlingerne bedre og skabe tidssvarende faciliteter omkring museumsbesøget, samt at forbedre museumsoplevelsen gennem bedre rammefortællinger og tematisk dybde. Planen for at fusionere udstillingsbygningerne og evt. dele af administrationen med kunstmuseet i Rø er i løbet af 2014 blevet videreudviklet i samarbejde med den amerikanske arkitekt James Carpenter, og et prospekt der beskriver arkitektur, såvel som de afgørende indhold for museet er i skrivende stund under trykning. Arkæologien Målet for institutionen er at udnytte det arkæologiske potentiale fuldt ud, herunder skabe en bedre forretningsmodel for den intensive brug af øen som arkæologisk feltlaboratorium. Planen er i 2014 blevet videreudviklet dels gennem udpegning af egnede fysiske faciliteter, der kan rumme et egentligt arkæologisk center. Bygningen er under erhvervelse og fondsmidler til første fase: indretning af magasiner mv. er ved at blive tilvejebragt. Planen kræver i sin fulde form betydelig fondsfinansiering til digitalisering, afholdelse af konferencer mv. Hjorths Fabrik Målet er at udvikle Hjorths Fabriks til et kulturelt centrum i Rønne. Det skal ske ved at udvikle udstillingerne i samarbejde med kunstmuseet, og ved at styrke den lokale forankring til de keramiske miljøer på øen, bl.a. ved at invitere keramikere til at bruge værkstederne. Det er afgørende for denne plans virkeliggørelse, at vi kan sikre den igangværende produktion som er central for formidlingen gennem flere større ordrer. Planen er i 2014 blevet underbygget af en stor Japan-ordre, af en betydelig fremgang i besøgstallet og vil i 2015 blive fulgt op gennem et generationsskifte blandt de udøvede keramikere. Hjorths keramik på hylderne hos MUJI i Tokyo Hvis målsætningen for større keramiske udstillinger skal udfoldes skal der indrettes flere udstillingslokaler i direktørboligen, hvilket tidligst kan ske i løbet af

5 Melstedgård Strategien er at skabe et frilandsmuseum eller gårdmuseum, der i højere grad er fokuseret imod processerne i madproduktionen på gården og på maden, end på udviklingen i landbruget. Samtidig øges kendskabet og værdien af gårdens autentiske ramme, ved at åbne denne og invitere andre aktører i fødevareerhvervet indenfor. Dette sker i samarbejde med Madkulturhuset, som er under opførelse, hvor fokus er på aktiviteter (mad-events, kurser, skoleforløb, uddannelse mv.) og funktionen som fødevareerhvervets platform (netværk, demonstrationssted, innovation af nye produkter og funktionen som en madambassade for øen). Politisk arbejde i øvrigt Kulturaftale og en bornholmsk skoletjeneste Her nævnes kun et område som har udviklet sig særligt i 2014: Skoletjenesten En del af kulturaftalen fokuserer på at skabe en skoletjeneste på Bornholm, der som eneste landsdel ikke er en sådan forundt. Pr. 1. maj 2014 fik vi en etableret skoletjeneste og har ansat Ulla Dideriksen som leder af denne. I samarbejde med kulturinstitutionerne, skal lederen af skoletjenesten stå for koordinationen af øens skoletjenestetilbud og udvikle læringsmulighederne på institutionerne i samspil med skolerne, herunder etablere lærernetværk, synliggøre skoletjenestens tilbud og samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner. Intentionerne bag skoletjenesten hænger godt sammen med folkeskolereformens målsætning om en åben skole, som involverer lokalsamfundets kultur-og fritidsliv m.v. i et samarbejde om at øge elevernes læring og trivsel. Planen er at der i marts 2014 skal udkomme et egentligt katalog over tilbuddene fra kulturinstitutionerne til skolerne. Formidlingsnetværk Museumsformidleren deltager i planlægningsgruppen bag det uformelle formidlernetværk på Bornholm, som nu på fjerde år arrangerer kursusforløb for alle der formidler Bornholms kultur og natur. Netværket består af ca. 50 personer. Gruppens årlige netværkstur stod Bornholms Museums museumsformidler for. Det var en bytur i Rønne om bombardementet af Rønne maj

6 Økonomi I lyset af at museet er et af ganske få danske museer med et minimums tilskud fra staten, mens det ansvarsmæssigt befinder sig i den tunge ende med et meget stort arkæologisk ansvar, tillige med betydelige samlinger og arkiver og udstillingsvirksomhed, er det særdeles tilfredsstillende at museet kan fungere og leve op til museumslovens ansvarsområder. Det skal dog ikke skjules at museet på en række områder: arkiv-funktionen, registreringsområdet, arkæologien og varetagelsen af nyere tids området (indsamling og forskning) har meget svært ved at løfte opgaverne tilfredsstillende. Formidling Besøgstal og publikums tilfredshed Museet havde 2014 en flot fremgang ift ift. året før: Besøg Diff.+/ Bhs. Museum Erichsens Gård Melstedgård Hjorths Fabrik I alt Det positive resultat kan forklares med en række faktorer: Hjorths Fabrik nød virkelig godt af dels keramikbiennalen, dels aktivitetsværkstedet og nogle meget velbesøgte særudstillinger. Desværre betød det meget gode sommervejr, at vi slet ikke havde de normale super-dage, hvor der pludselig er 1000 mennesker på en dag pga. regnvejr. Det alene kan forklare tilbagegangen på Bornholms Museum og Erichsens Gård. Melstedgård led på samme måde, her er det optimale vejr et godt blandet sommervejr, hvor familierne skal lidt forskelligt i løbet af ferieugen. Publikums tilfredshed Museet har i samarbejde med Gallup foretaget en undersøgelse af publikums tilfredshed med besøget. Nedenfor under de tre store afdelinger kan man se resultatet af disse undersøgelser, men opsummerende må vi betragte dem yderst positivt: Vi ligger over landsgennemsnittet, både for andre kulturhistoriske udstillingssteder ( Kulturhistorie ) og for alle udstillingssteder i øvrigt. Melstedgård Publikums vurdering af besøget (udvalgte signifikante tal) Generel vurdering af Melstedgård Muligheden for at deltage aktivt 6

7 Atmosfæren Atmosfæren Konklusionen på brugerundersøgelsen er at Melstedgård generelt set har en rigtig god atmosfære, men at man overraskende nok faktisk savner at kunne deltage aktivt. Dette tal kan vi uden tvivl flytte markant med det nye madkulturhus. Frilandsmuseet, som vi nu vil benævne stedet, bød i sæsonen på et væld af aktiviteter, lige fra hestevognskørsel over folkedans og til at hjælpe med kartoffelhøsten. En lang række særarrangementer trak fulde huse: Æblets dag, jagtdagen, folkedans osv afprøvedes også en række nye formidlingsformater, som en lille forsmag på 2015 fokus på madtraditioner, måltidet og råvarerne, herunder ugentlige urteture fra Gudhjem til Melstedgård, DM i røg, besøg af 4Hs-madskoler mv. Arbejdet med etableringen af Gaarden, Bornholms Madkulturhus Det største arbejde ift. Melstedgård er dog arbejdet med udviklingen af Melstedgårds formidling til sæsonen 2015 og ikke mindst det ny-byggede madkulturhus på grønningen ved siden af Melstedgård. I arbejdet indgår desuden både renovering og nyt inventar i gårdkonen, der skal huse billetsalg og butik, Søndre Længe hvor en ny lys- og lydfortælling er skabt ved brug af redskaber og rummets bygningskonstruktioner. Hjorths Fabrik Gæsternes tilfredshed med besøget på Hjorths Fabrik Stedets atmosfære 7

8 Årets særudstillinger: Sæsonen 2014 var præget af et meget højt aktivitetsniveau og særdeles god respons fra publikum, som strømmede ind. Vi åbnede med sæsonen med en udstilling om Spietz i samarbejde med Tønder Museum og vores egen samling,»japanisme i bornholmsk kunsthåndværk og design«viser øens fremmeste kunstnere og deres arbejder fra 1900-tallet og frem til i dag. Udstillingen viser således værker af mere end tyve nulevende bornholmske kunsthåndværkere samt de ypperste værker fra Bornholms Kunstmuseum og Hjorths magasiner. Værkerne spænder vidt fra japansk inspireret keramik til kimonoer, knive og brocher. Udstillingen er inspireret af bogen»japanisme på dansk«af Mirjam Gelfer-Jørgensen. Siden viser fabrikken en lille udstilling af bornholmsk fajance fra 1800-tallet. J. S. Spietz var østriger, men levede sit arbejdsliv på Bornholm. Spietz og hans sønner skabte en ny æra for bornholmsk keramikproduktion, og udstillingen viser mange fine eksempler på bornholmsk fajance med pibelersdekorationer af engelsk inspiration. Endelig viser Hjorths Fabrik en udstilling af kunstneren Marianne Steenholdt Bork,»Kynos - en kynologisk fortælling med hundrede hunde«. Kynos betyder hundsk og viser mennesket anno 2014 gennem et portræt af menneskets bedste ven, hunden. I efteråret havde vi under den i øvrigt meget succesfulde biennale New meets Old hvor vores samlinger var inspiration for nutid keramik og samtidig hermed Baltic Wood Fired i samarbejde med den lokale keramik virksomhed Cassius Clay. 8

9 Bornholms Museum General bedømmelse: Udstillingsstedets udstillinger: De udstillede emner Præsentation Konklusionen på brugerundersøgelsen på Bornholms Museums i Sct. Mortensgade må være at Bornholms historie interesserer gæsterne, men at vi har knap så stor held med at præsentere historien på en tidssvarende og vedkommende måde. Formidling og arrangementer Udstillingerne på BM er centeret om en stor årlig udstilling bød på en længe ønsket udstilling om turismen på Bornholm. En så vigtig del af vores øs udvikling, økonomiske fundament og ikke mindst Bornholm i omverdenens øjne. Vi satte turisten i centrum og kaldte udstillingen Alle tiders turist Bornholm ferieø i 150 år. Udstillingen blev til i et samarbejde med forsker Anna Brædder og Roskilde Universitetscenter. I forbindelse med udstillingen blev der foretaget en mindre undersøgelse med interviews med folk i erhvervet camping/vandrehjem/pensionat/hotel/lejrskoleelever/kolonier og sommerhusejere/gæster. Dette arbejde blev delvist finansieret via midler fra Kulturstyrelsen. Det blev en anderledes udstilling med personlige historier og genstande ude i udstillingen, man kunne sætte eller ligge sig i og ja, være turist. Udstillingen prøvede også at se fremover. Hvad bliver de nye attraktioner på Bornholm? En del genstande var lån fra Arbejdermuseet. 9

10 Det er også blevet til nogle mindre udstillinger om nye arkæologiske fund, lyskilder (i forbindelse med Kyndelmisse), Vinteren på Bornholm (som et lille modsvar til Turismeudstillingen, da mange turister spørger: hvad laver man på Bornholm om vinteren? ) og jul. Bornholms Billedskole og Bornholms Museum Bornholms Billedskole og Bornholms Museum havde igen i 2014 et godt samarbejde om at bruge Bornholms Museums væg mod Lille Madsegade som udstillingsvindue. Gennem besøg på Museet lod eleverne sig inspirere af historier de fik fortalt, genstande de så og malede herefter nogle meget forskellige fortolkninger. Malerier prydede væggen hele foråret. Billedskolen afholdt også deres afslutningsudstilling på Bornholms Museum. Lørdagsforedrag Endnu et år med stor opslutning til vores lørdagsarrangementer. Vi var bl.a. igennem emner som: årets udgravninger herunder Hammershus, Lilleborg, Hansatiden på Bornholm, Hvad handler vores julesalmer egentlig om?, Hvem skal vi fejre april/maj 2015?, Mordet i Vestermarie mm. Flere af arrangementerne var fortællerarrangementer. Dvs. at vi lægger ud med en eller flere der fortæller om dagens emne ud fra egen erfaring og herefter fortælles der fra salen og diskuteres. Fortællerarrangementerne giver mulighed for at få flere vinkler og flere i tale om det valgte emne. Der var tale om følgende emner: Bornholms skolehistorie (som led i Folkeskolens 200 år) og fabrikken Søholm. Flere af lørdagene har været rettet mod børn/børnefamilier med aktiviteter. Her har emnerne været: kyndelmisse/lys, julens farver, juletræet, selvgjort legetøj, vikingeperler mm. Lørdagsarrangementerne har trukket mellem deltagere. I alt 742 mødte op til foredragene, som er blevet fast for mange af vores medlemmer og nye medlemskaber tegnes næsten ved hvert lørdagsforedrag. Arbejdet for Nyt museum Samtidig med udviklingen af ny særudstilling til 2014 om emnet turisme, så har hovedfokus været på at finde en vej for etableringen af det Nye Bornholms Museum (se ovenfor). Formidling af arkæologi og fortidsminder Vi forsøger løbende at arrangere åbne udgravninger som afslutning på større udgravningsprojekter. Disse er som regel meget populære. Alene den åbne udgravning på Nørre Sandegaard tiltrak over 600 gæster, mens andre lignende arrangementer tiltrak mellem 100 og 200. Det er en gratis fornøjelse, men altså en vældig god måde at vise arkæologernes arbejde frem og sikre os kendskab til de vigtige faglige arbejde, som går forud for de mange pragtfund som gøres på øen. I løbet af vinteren er en række af lørdagsforedragene fokuseret om arkæologien, således er stort set alle de uddannede arkæologer på scenen med deres aktuelle ansvarsområder på udgravningsstedet og med en mere grundig fortolkning i løbet af vinteren. 10

11 Andre formidlingstiltag Hjemmeside Statistik fra 1. januar 2014 til 31. december besøgende, svarende til 116 pr. dag året rundt. Af disse var forskellige besøgende, hvoraf de 68% var førstegangs besøgende mens de 32% var gengangere. Det er altså i høj grad potentielle gæster som søger konkrete oplysninger om udstillinger. Forsiden, arrangementer, åbningstider, vores afdelingers besøgsside samt webshop er de meste besøgte sider. De besøgende har set på sider eller 3,74 pr. besøgende. Nationalitet: 83% var danske. 7,5% var fra engelsktalende. 2,24% svenske. 2,5% tyske og knap 1% polske. ½% norske og resten 3,26% fordelt fra hele Europa. Museets facebookside blev oprettet 2012, men var stort set inaktiv indtil begyndelse af Oktober 2014 havde siden 207 følgere. Efter at vi har fået mere gang i siden med flere nyheds opdateringer er vi nu oppe på 464 følgere pr 4. Marts Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum 2014 var på skoleområdet præget af den nye skolereform og uroen omkring skolestrukturen på Bornholm. Året kom trægt i gang, men noget af det forsømte blev indhentet i løbet af efteråret. I alt havde Bornholms Museum 2018 lokale skoleelver inde ( ) lejrskole elever ( ). Heldigvis lover 2015 allerede meget bedre med et stigende antal skole besøg. Bornholms Museum i Sct. Mortensgade havde langt de fleste elever inde lokale skoleelever (mod ), 846 lejrskoleelever ( ), gymnasiet 88, videregående skoler 110. En af de store glædelige ting på skoleområdet var det store rykind af skoler i forbindelse med fejringen af Folkeskolens 200 år. Bornholms Museum fik en masse klasser på besøg fra både 11

12 indskoling, mellemtrin og udskoling. Dermed blev museet allerede populære undervisnings-oplæg i vores skolestue Den sorte skole gennemprøvet på kryds og tværs. Undervisnings-oplægget har derved ændret noget form og er blevet mere fokuseret og målrettet de enkelte undervisningstrin. Hovedindholdet er stadig centreret om disciplin, underdanighed, flid og udenadslære. Dette læres ind i eleverne via Frk. Steenberg, den strenge lærerinde, morgen-sang, skriveøvelser og skrivning med blæk, overhøring i salmevers mm. Overordnet er målet at give eleverne et selvoplevet/indlært forståelse for datidens normer omkring børn, opdragelse, undervisning og samfundshieraki er blevet brugt til at gennemgå, rette og sætte nye skoletiltag i vandet. Det drejer sig ikke mindst om reviderede undervisningsoplæg om stenalder, jernalder, den sorte skole og 2. Verdenskrig. Undervisningsoplæggene på Melstedgård er desværre blevet reduceret pga. mindre personale, men nye og mindre personalekrævende oplæg er sat i værk. Der arbejdes på nye undervisningsoplæg på Hjorths Fabrik. I forbindelse med den nye Skoletjeneste på Bornholm har museumsformidlerne været med til opstarten og deltager i den følgegruppe, der knyttet til Skoletjenesten på Bornholm. I forbindelse med dette arbejde er der også blevet arbejdet med en bedre og mere overskuelig/anvendelig hjemmeside for Bornholms Museums skoletjeneste her er fx bedre beskrivelser af undervisningsoplæggene og deres formål, trinmål, materialer og praktiske oplysninger. Dette arbejdes der løbende med. Børnehaver Bornholms Museum bliver løbende brugt af øens børnehaver, dog primært dem i Rønne, men også andre af øens børnehaver bruger museerne. Bl.a. Gudhjem Børnehave, der besøger Melstedgård. Børnehaverne er gode til at bruge museernes guider og dermed få et bedre besøg og mere viden. Børnehaverne er meget aktive i forbindelse med vores årlige juleudstilling og arrangementer. Også oplæg i skolestuen i forbindelse med skolestart er populært. Julen Jules farver var årets juletema med udstilling og arrangementer. Her deltog 16 forskellige børnehaver og SFO er. Et noget mindre antal end de andre år. Besøgstallet var også mindre 736 mod 1326 i Det var skolerne, som var næsten fraværende i julen Som noget ny var der i år også et lørdagsarrangement for voksne om julens historie. Med desværre kun få deltagere, men med et meget positivt udkomme, så det gentager vi i Næste juleudstilling arbejdes der med at organisere lidt anderledes bl.a. efter opfordring fra flere pædagoger. Den nu fasttømrede fejring af afslutningen på julen Helligtrekongersaften - samlede i 2014 ca. 375 deltagere. Alment Besøget af børn/unge udenfor skoletiden er generelt er stabilt. BM Børn/unge besøg ( ). Desværre er det opad bakke mht. arrangementer for bornholmske børn i deres fritid. De lørdagsarrangementer vi har afholdt har udover julen ikke tiltrukket det store antal besøgende. Det har været emner som: lav dit eget legetøj, kyndelmisse mfl. Nye ideer er undervejs. 12

13 DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2014 Selvom man ikke skulle tro at det var muligt, bliver der ved med at dukke fantastiske fund op af den bornholmske muld. Helt enestående var fundene af de næsten 5000 år gamle solsten og ornamenterede vægpaneler fra Vasagård i Åker. Men også de langt yngre omkring 1300 år gamle krigergrave og rigt udstyrede kvindegrave fra Nr. Sandegård i Østerlars, var i en klasse for sig. Vi har ikke tidligere været 5 arkæologer på fuldtid og haft så mange og store opgaver. Når det har været muligt at fastholde, efter bornholmske forhold, et så stort hold, skyldes det de store anlægsopgaver og samarbejdet med Nationalmuseet. I efteråret var Nationalmuseet engageret i tre større forskningsudgravninger på øen. 13

14 Det kan forekomme urealistisk at fastholde en så stor medarbejderstab, men der er opgaver som tilsynet med de fredede fortidsminder, der for Kulturstyrelsen varetages af Kroppedal Museum. Opgaver der med klar fordel kunne være blevet udført af Bornholms Museums egne arkæologer. Vi er kun små sammenlignet med arkæologiske afdelinger i andre dele af landet, men vi har trods størrelsen nogle af de rigeste og bedste arkæologiske fund og fortidsminder. Vi kan i dagligdagen demonstrere at SMÅT også kan være GODT. Vi har et efterretningsvæsen der fungerer og en dialog med entreprenører, bygherrer og lodsejere, hvor der er en grundliggende interesse i at tage hensyn til Kulturarven. Når vi holder Åben Udgravning som senest ved Nr. Sandegård, overvældes vi af de mange hundreder der viser interesse. En interesse som medierne naturligvis er med til at fremme, men som også kan tilskrives den voksende gruppe af aktive fritidsarkæologer der hjælper museet, og som i det daglige har kontakt med folk over hele øen. 1. Tevandsbækken/Sagavej, Rønne BMR Bygherrebetalt undersøgelse. I forbindelse med Regionskommunes klimasikring af Tevandsbækken i Rønne syd gennemførte arkæolog Anders Pihl en forundersøgelse af arealerne for to forsinkelsesbassiner langs Sagavej. Ved undersøgelsen fremkom nogle kogestens- og lertagningsgruber, men ingen daterende fund. 2. Campus Bornholm, Rønne BMR Bygherrebetalt undersøgelse. Forud for det nye campus-byggeri ved skolerne på Minervavej i Rønne udførte Anders Pihl en forundersøgelse, der i løbet af udgravningen blev udvidet til også at omfatte et forsinkelsesbassin til Byåen, som Regionskommunen anlægger på samme areal. Udgravningerne afslørede fund fra flere perioder. Ældst er såkaldte mikroflækker fra stenaldermenneskets redskabsproduktion i maglemosekulturen ( fvt.). På dette tidspunkt var landskabet anderledes end i dag og området lå i bunden af en mindre fjord. I kombination med den sandede undergrund et ideelt sted for bosættelse i ældre stenalder. Fra yngre bronzealder og ældre jernalder, 1. årtusinde fvt.,fandtes stolpehuller og gruber samt lertagnings- og kogestensgruber. Fund af blandt andet sikar peger på en lokal osteproduktion. I et hjørne af undersøgelsesarealet fandtes spor af brandgrave, en dårlig bevaringstilstand gør at dateringen sættes bredt til jernalder. Af historiske spor sås flere generationer af skelgrøfter, det var tydeligt at de ældre krogede forløb på et tidspunkt var blevet afløst af rette grøfter, dateringen for dette skift kan med støtte i de ældste matrikelkort dateres til 1700-tallet. Fundmængden er så stor, at undersøgelserne fortsætter i sommeren Højegårdsvej, Nyker BMR Bygherrebetalt undersøgelse. I forbindelse med nedlæggelsen af vandledning fra Simblegårdsvej til Nyker/Muleby foretog arkæolog Michael Thorsen en løbende besigtigelse af de opgravede grøfter. I to partier af traceet blev overjorden afrømmet under overvågning. Hovedparten af erkendte fund og anlæg knyttede sig til et sandet bakkedrag ved Højegårdsvej, hvor der især på den sydlige del af bakkedraget blev påvist mange bebyggelsesspor. På bakkedragets øverste del fandtes kulturlag, stolpehuller og anlæg med skår fra den ældste bondestenalder (omkring fvt.) samt en Limhamn-økse. Øksetypen kendes fra jægerstenalderen, men fundet sandsynliggør at typen også har eksisteret i bondestenalderen. Flere anlæg kunne knyttes til en langt senere aktivitetsperiode - sen førromersk jernalder (200-0 fvt.). Senere perioder kan også være repræsenteret, men der savnes daterbare fund. 14

15 Limhamn økse fundet ved Højegårdsvej i Nyker. 4. Krusegård, Rutsker BMR Museumsovervågning. I forbindelse med opførelsen af en ny svinestald blev der registeret affaldsgruber og spor af 3-4 lang- og to udhuse fra overgangen sen romersk jernalder- ældre germansk jernalder ( evt.). 5. Skovgård, Rutsker BMR Museumsovervågning. I forbindelse med grustagning fandtes et langhus fra ældre romersk jernalder (0-200 evt.) samt omfattende fundlag og flere svære stolpehuller fra en bebyggelse fra omkring 3800 fvt. Det lykkedes ikke at finde et sammenhængende hus, trods flere svære tagbærende stolper. Pladsen var forstyrret af rodvæltere og rævegange. I en af rodvælterne fandtes forkullede korn af dværghvede der vil blive forsøgt C-14 dateret. 6. Hammershus, Allinge-Sandvig BMR 212. Undersøgelser betalt af Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen samt Mærskfonden. Forud for anlæggelsen af et nyt besøgscenter har Anders Pihl indledt forundersøgelserne de afsluttes først i foråret I forbindelse med det planlagte restaureringsarbejde i 2014 af murværket på syd- og vestsiden af Slotgården samt af murværket i Nordre forborg har Michael Thorsen ledet de arkæologiske forundersøgelser. I starten af året blev der gravet 11 små prøvehuller placeret indtil murværket. Resultaterne herfra dannede grundlaget for prioriteringen i forbindelse med restaureringsarbejdet i 2014, som var planlagt til at omfatte ca m murværk (inder- eller ydersider), hvoraf ca. 400 m blev frilagt af museet. Prøvehullerne viste at enkelte partier på ydersiderne, men især opgravninger langs murerne i ladebygningen, staldbygningerne og enkelte rum i slotsgården krævede arkæologisk undersøgelser. I de sidstnævnte områder fremkom oprindelige kulturlag i overfladen eller under ganske tynde græstørvlag. Resultaterne vidner om Hammershus lange historie, der ikke nødvendigvis er så entydig som den bliver formidlet på borgområdet. Dette viser sig bl.a. ved flere forskelligartede gulv-/belægningslag. Belægninger af større flade granitsten, kalkstensfliser, pigsten og af munkesten eller tagtegl samt af mørtel blev påtruffet. Oftest fandtes flere lag over hinanden der vidner om renovering eller ændret brug af bygningerne. Syldsten, som antagelig har været fundament til væg i et bindingsværk hus, blev erkendt i Ladebygning. Disse var dækket af et kraftigt brandlag. Brandlaget dækkede over et lag som bl.a. indeholdt: ½ ravperle, 1 ravklump, 2 drejede tak- eller knoglestykker, et muligt redskab af knogle, 15

16 vinduesglas foruden enkelte redskaber/beslag af jern og mange nagler/søm. Genstandene synes ikke at være oplagte fund i et staldområde. Staldbygningerne er senere opført end slotsmuren. Det er derfor oplagt, at området har haft en anden funktion før anlæggelsen af staldområdet. Laget blev vurderet som omgravet, hvorfor der kan argumenteres for, at jord er kommet et andet sted fra. Det skal dog bemærkes, at der også i et nærliggende prøvehul på ydersiden af Slotgårdens mur fandtes flere stykker af vinduesglas. Et kraftigt brandlag blev også konstateret i kostalden. I forbindelse med brandlaget og i laget henover blev de to første mønter fra xx Der er gjort mange fund fra det daglige virke på borgen, herunder krig som f.eks. armbrøstbolte(pile), `nødder fra armbrøsternes aftrækningsmekanisme samt kanonkugler af jern og granit. Desuden en stor mængde af bygningsmaterialer. På ydersiden ved Havporten fandtes i et prøvehul lige under et lag med tegl- og munkestensfragmenter, et tyndt muldlag med et markant indhold af fiskeknogler. Alle dele af fisken var repræsenteret, men især mange knogler fra hoveder fremkom. Fiskeknoglerne er blevet bestemt af Inge Bødker Enghoff, Zoologisk Museum til hovedsageligt at være pighvar. Takket være en bevilling fra Mærskfonden lykkedes det at gennemføre en forskningsgravning ledet af museumsinspektør Nils Engberg fra Nationalmuseet, udført i samarbejde med Danmarks Borgcenter i Vordingborg samt Bornholms Museum. Syv prøvehuller, blev med Kulturstyrelsens tilladelse, gravet på udvalgte steder i det fredede fortidsminde, med det formål at forsøge at datere det ældste Hammershus. Det lykkedes at forlænge det i 2013 påviste profilsnit at en vold tæt nord for Tinghuset. Det kunne konstateres at volden havde to faser udelukkende opbygget af sten og jord, men det lykkedes ikke at datere nogen af faserne. Profilsnittet viste sig at ramme skævt på volden og dens fortsættelse må være blevet totalt fjernet i forbindelse med anlæggelsen af den nuværende adgangsvej. Inden for volden fandtes tykke fundlag der kunne dateres til 14-og tallet. Ved det ydre vandhul - kaldet Hundepiberedammen lykkedes det at påvise at vandhullet bevidst var blevet opbygget som en cisterne, først med en vold af strandstene, grus og ler, senere med en regulær muret munkestensmur. Selv i de dybeste lag fandtes spor af brændte teglsten (tidligste fra ca. 1160), men det var ikke muligt at komme nærmere en mere præcis datering. Ved den indre cisterne på Slotspladsen fandtes op til den nordlige mur oprindelige jordlag med velbevarede dyreknogler fra måltidsrester. I laget fandtes fliser af afhuggede sten og brændte teglsten samt stumper af jern fra borgbyggeriet. Laget var ældre end den murede nord mur på Slotspladsen, og vidner om at der har været flere stadier i opførelsen af Hammershus. Oprindelige jordlag blev også påvist i et lille prøvehul syd for den indre Slotsgård, men også her fandtes der spor af mørtel og teglsten. To lerkarsskår af den såkaldte Østersøkeramik-type, der menes at ophøre omkring år 1200 kunne antyde at ærkebisp Jacob Erlandsen ( ) har ret når han i kirkestriden mellem kongen og kirken, i et brev til paven, erklærer at ærkebispesædet blot har vedligeholdt sine tre borge. Ingen af borgene nævnes ved navn, men de fleste formoder at Hammershus er en af de tre. Der er behov for flere udgravninger ikke alene for at afklare dateringen af det ældste Hammershus, men også for at udrede adgangsvejene til borgen. Den nu tilmurede vestlige adgang Havporten fremstår som et mysterium som den nu ses hævet flere meter over terræn. I undersøgelserne deltog som i 2013 igen arkæologer og studerende fra Universitetet i Warszawa. 16

17 Den ældste vold ved Tinghuset indeholder to faser udelukkende opbygget af sten og grus. Th. den murede mur. Del. Michael Thorsen. 7. Madseløkke, Allinge-Sandvig BMR3363. Forskningsundersøgelse betalt af 15. juni Fonden. Forsat undersøgelse af fredningsområdet omkring Madsebakke. I foråret lykkedes det at få gennemført en geomagnetisk kortlægning af området mellem Lille Madsebakke og Trekanten ved Madseløkke. Målingerne udført af geofysikere fra Kiels Universitet under ledelse af Harald Stümpel, viste bl.a., hvor klippen lå højt. De efterfølgende afdækninger den engelske arkæolog James Dodd ledede, afslørede ikke flere tildækkede helleristningsfelter. De helleristninger der blev påvist i området , blev med tilladelse fra Kulturstyrelsen opmalede af Gerhard Milstreu og James Dodd. På to steder blev det forsøgt at datere markskellene, men der skal mere omfattende arkæologiske undersøgelser til og ansøges om flere midler for at kunne afdække områdets dyrknings- og kulturhistorie. Som noget helt nyt blev helleristningsfelterne 3D fotograferede for at registrere de ellers svært synlige indridsninger. Den ny metode der blev introduceret af museets mexikanske samarbejdspartner prof. Nicolas Caretta har vist sig at være bedre end de klassiske frottage/gnidningsbilleder. Frilæggelsen af Trekanten er heller ikke afsluttet, men med støtte af medlemmer af Allinge-Sandvig Byforening under ledelse af formanden Anders Koefoed-Larsen, er klippen blevet ryddet for brombær og slåen bevoksning. Billedmanipulation af spiralskibet på Trekantet Foto: Manuel Garcia, Mexico 17

18 8. Melstedgård, Østerlars BMR Museumsovervågning. I forbindelse med opførelsen af museets eget nye Madkulturhus fandtes der bebyggelsesspor fra tre oldtidsperioder. Ældst var bopladslag, flintafslag og enkelte pilespidser, fra jægerstenalderen den såkaldte Maglemosekultur ( fvt.). Fra den ældste del af bondestenalderen fvt., fandtes også enkelte lerkarsskår og afslag af importeret flint. Adskilt af et cm tykt sandflugtslag fandtes øverst et bopladslag med en del skår og kogestensgruber/jordovne fra yngre bronzealder ( fvt.). Det hele var dækket af et optil 60 cm tykt sandflugtslag med flere muldlagshorisonter. 9. Nr. Sandegård Vest, Østerlars BMR Dyrkningssag. Undersøgelse betalt af Kulturstyrelsen. Efter det i 2013 lykkedes at påvise at der endnu fandtes en velbevaret grav (Klausina) på Nr. Sandegård Vest gravfeltet. Kunne Klaus Thorsen den sidste dag i februar påvise at der også fandtes en Klausina II. Kulturstyrelsen blev derfor ansøgt om midler til at gennemføre en afklaring af bevaringsforholdene. De mange detektorfund i tilknytning til den gamle udgravning fra 1987, sandsynliggjorde at mange at gravene ville være sønderpløjede. De første dage gav kun én grav og et større fundtomt område i den sydøstlige del af gravfeltet, hvor der var flest detektorfund, gav ikke løfter om succes. Men da de første grave fandtes i nordøst lykkedes det ikke siden at afgrænse gravfeltet. Der var flere grave i nordvest og i øst fandtes talrige grave, så mange at vi blev tvunget til at undlade at udgrave alle. I alt undersøgtes 21 grave, 9 kvindegrave, 8 mands/krigergrave, to grave hvori der alene var medgivet en kniv og to helt fundtomme grave. 5 grave afdækkedes, men undersøgtes ikke og ud fra sandflugtslag ligger der yderligere mindst 5 grave. Gravene blev reddet i sidste øjeblik endnu en pløjning og flere af gravene havde været totalt ødelagt. Blandt de udgravede var flere af gravene dog delvist ødelagt. Bevarings-forholdene var forskellige afhængigt af hvilken type grav der var tale om. Kammergravene, de store grave, der lå højest i terrænet, var gravet dybere og en større jordhøj kan også have sikret dem. De fleste grave ligger spredt, men i tilpas afstand fra hinanden til at de hver har haft sin jordhøj. Hvor der er fundtomme områder har dyrkningen med stor sikkerhed ødelagt gravene, da alt tyder på at der har været tale om et stort sammenhængende gravfelt. De fleste grave kan dateres fra begyndelsen af 600-tallet frem til ca. 750/800 dvs. begyndelsen af vikingetid. Populært sagt er det vikingernes olde- og bedsteforældre der ligger på den usædvanlig smukke bakkeskråning ned mod Kobbeåens udløb. Mange af gravgaverne er optaget i en gipsblok et såkaldt præparat, det skyldes at Bornholms Museum ikke har et konserveringsværksted der tage sig af de gamle og skrøbelige genstande. Præparaterne sendes til vores samarbejdspartner Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede. Først skal alt røntgenfotograferes siden skal det afgøres hvad der kan og skal bevares - konservering er en dyr sag. Efter aftale med ejer, forpagter og Kulturstyrelsen er det planen at undersøgelserne af gravpladsen fortsætter efter høst Museet havde igen i 2014 et nært samarbejde med Ph.d-kandidaterne Karolina Czonstke og Bartek Swiatkowski samt 8 kolleger og studerende fra Universitetet i Gdansk. Bo Iversen TV2Bornholm fulgte hele udgravningen undersøgelserne kan ses i to afsnit af Gravskeen. 18

19 Udgravningsfeltet 2014 markeret med gult og gravnumre. Med rødt er angivet kvindegrave. Blåt: mands/krigergrave. Orange ukendt køn. Grønt: ikke undersøgt grav. Lilla: Ringrøft med sandflugtssand. Del. Michael Thorsen. 19

20 Udsigten mod Kobbeåens udløb, i forgrunden grav K31 med en fuldt bevaret ringgrøft. Røntgenbillede af bronzedåse med kæde og næbfibula/broche taget af Bornholms Hospital. 10. Smedegård, Østermarie BMR Efterundersøgelse af relikviekorsskattefundene fra Østermarie fundet i 2012 og Undergravningen blev ledet af Anders Pihl i samarbejde med museumsinspektør Anne Pedersen fra Nationalmuseet. Undersøgelsen var kommet til veje gennem en donation fra Augustinusfonden. Formålet var at lokalisere den tilhørende bebyggelse. Der udlagdes søgegrøfter over et større areal og det lykkedes at finde et hus, som ud fra fundmaterialet kan være samtidigt med skattefundene - 20

21 det vil sige sidste halvdel af 1100-tallet. Huset står med sine 3 x 12,5 meter dog ikke mål med den storhed som skattefundene havde stillet i udsigt. I hullerne efter de østlige gavlstolper fandtes en jernkniv, en drejekværn af importeret glimmerskifer samt keramik af østersø-type. Den vestlige del af huset indeholdt brændt korn - netop det brændte korn giver mulighed for en præcis datering ved hjælp af kulstof14-metoden. Hus fra Smedegård der formodes at være samtidig med sølvkorsskattene. Del. Anders Pihl 11. Nexø-Årsdale. Fjernvarmeledning, BMR3802. Bygherrebetalt undersøgelse. Arkæolog Christina Seehusen har for Bornholms Museum fulgt rørlægningsarbejdet i forbindelse med etablering af fjernvarmen der fra Nexø Halmvarmeværk til Årsdale. Sydøst for Bækkegård nær Fløjlegård i Ibsker fandtes tre brandgrave fra overgangen bronzealder/førromersk jernalder omkring 500 fvt.. Gravene lå op ad en klippe ved et lille vandløb. På marken vest for Nexø stadion fandtes der også brandgrave, 2 ikke nærmere daterbare grave undersøgtes. Disse indgår formentlig i en større gravplads, idet 2 brandgrave på samme mark er beskrevet i sogneberejsningen af 1875 (sb og -10). Anlægsarbejdet og opsynet hermed fortsætter i 2015 på strækningen Årsdale-Svaneke-Listed. 12. Nexø Halmvarmeværk, Nexø BMR Bygherrebetalt undersøgelse. Forud for Bornholms Forsynings udvidelse af Nexø Halmvarmeværk ledede Christina Seehusen i oktober-december en undersøgelse af de kulturlag og fortidsminder der på forhånd var kendskab til lå i området. For at undgå bebyggelse på stedet var lagerhallerne tidligere blevet flyttet, men da der skulle bygges en ny kedel blev Forsyningen nødsaget til at fjerne oldtidslagene. Der fandtes tætliggende spor af bebyggelse fra jernalderen (primært romersk jernalder evt.). Undergrunden bestod af sand med et tæt lag af rullesten, men trods dette fremstod anlæggene tydeligt. Der var spor af 3-4 huse fra jernalderen, affaldsgruber, kogegruber og fhv. store mængder keramik. Dertil en grube med jernslaggeklumper, men ingen egentlig udvindingsanlæg konstateredes. Kulturlagene var ikke nær så tykke som ved udgravningen på modsatte side af vejen 21

22 (BMR 1807), men tykkelsen øgedes gradvist mod vest til op mod 60 cm tykke fundlag. Undersøgelserne afsluttedes i jan Nexø Børnehus, Lauegård, Bodilsker BMR Bygherrebetalt undersøgelse. Efter en forundersøgelse i 2013 ledede Christina Seehusen i perioden 1. maj - 1. september årets største arkæologiske udgravning på det areal hvor Bornholms Regionskommune i 2015 opfører et nyt børnehus. På stedet var det påvist usædvanligt tykke kultur/fund-lag, op til en meters tykkelse, med indhold af store mængder velbevaret keramik, oldsager og ler, som repræsenterer rester af vægge og gulvlag. En stor tæthed af stolpehuller (over 1400 anlæg i alt) repræsenterer min. 30 huse der har været i brug fra førromersk jernalder til vikingetid (500 fvt evt.). Der blev fundet mange metalsager med detektor - bl.a. en unik provinsialromersk emaljefibel i form af en ugle, div. bronzefibler, en spore og romerske mønter. Der konstateredes spor af værkstedsaktivitet i form af ovne/esser og jernslagge. Bebyggelsens primære anvendelse har været i ældre jernalder (500 fvt evt.), men også spor fra yngre germansk jernalder og vikingetid blev fundet, samt, i feltets nordøstligste del, et område med store mængder flintafslag fra maglemosekultur ( fvt.) I undersøgelsen deltog bl.a. arkæologer og studerende fra Universiteterne i Warszawa og Gdansk. Italien og England. På TV2Bornholms NetTv kan Christina Seehusens foredrag om udgravningerne ses som Månedens foredrag januar Emaljeret uglefibula fra romersk jernalder o. 200 evt. fundet med metaldetektor af Kim Lund-Hansen. Uglen der kun er 3,7 cm høj pryder forsiden på Skalk 2015:2, hvor Christina Seehusen og Ulla Lund Hansen beretter om uglen og fundstedet. Foto: John Lee, Nationalmuseet. Udvalg af detektorfund fra grunden til Nexø Børnehus. 14. Pedersker Boldbane BMR Bygherrebetalt undersøgelse. I forbindelse med muldafrømningen til en ny boldbane ved Pedersker Skole fandtes der omfattende bebyggelsesspor fra flere oldtidsperioder. De ældste fra jægerstenalderen ca

23 7.000 fvt. i form af flintafslag og tre små pilespidser/mikrolitter. Sammen med flintafslag og potteskår fra tidlig bondestenalder ca fvt., var de blevet bevarede i en stor rodvælter. Fund fra den samme bondestenalder bosættelse fandtes i tre andre rodvæltere. Af samtidige huse fandtes alene to stolpehuller. Langt de fleste spor i alt 13 huse, hidrørte fra en bebyggelse, der ud fra keramik-fund, kan dateres til tallet evt. samtidig med Slusegårds-gravpladsen. Det var ikke alle huse der kunne afdækkes fuldt ud to lå nordligst i udkanten af Boldbanen og fortsætter i vest under Pederskervejen. 5 af de i alt 13 huse består alene af 2-3 sæt tagbærende stolper de tolkes oftest som udhuse eller økonomibygninger. Med en enkelt undtagelse respekterer husene hinanden dvs de overlapper ikke, hvilket kunne tyde på at husene har afløst hinanden. Det nye hus er blevet opført ved siden af det gamle og det gamle blev først opgivet når det nye var klar til indflytning. Der er desværre ikke gjort fund der kan afklare i hvilken rækkefølge husene/gårdene skal dateres. Absolut samtidigt har der næppe været mere end ét langhus med beboelse i vest og stald i øst samt ét udhus/økonomihus. Det er hvad vi betegner én gård - de 7-8 gårde på stedet repræsenterer højest 200 års bebyggelse. Bebyggelsen fortsætter i nord på den anden side af vejen, her er der både detektorfund og luftbilleder der viser en omfattende bebyggelse frem til omkring år Undersøgelserne gennemførtes i tæt samarbejde og dialog med bestyrelsen af Pedersker Idrætsforening. Det største hus er ca. 25 meter langt og 6 meter bredt med 7 sæt tagbærende stolper og to indgangsstolper i nord og syd siden. Huset er her set fra hvor elever fra Sydbornholms Privatskole/Pedersker Skole. Skoleleder Matilde Lissau havde d. 13.marts alle klasser på visit i udgravningen. Foto: Jens-Erik Larsen, Bornholms Tidende. 15. Vasagård Vest, Åker BMR Dyrkningssag undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen. I samarbejde med Poul Otto Nielsen fra Nationalmuseet fortsatte Michael Thorsen undersøgelserne på Vest-pladsen. Formålet med undersøgelserne var at afgrænse palisadeanlæggene vest for Læseåen og at undersøge om der fandtes runde stolpekredse på Vestpladsen i lighed med Øst-pladsen, i Grødby og på Rispebjerg. Udgangspunktet er en geomagnetisk kortlægning af et 17 ha stort område foretaget af geofysikere fra Kiels Universitet i okt Billedet er ikke så klart som på Rispebjerg, bl.a. fordi der er en mere kompleks geologi, men billedet er også uklart fordi der ved Vasagård ligger flere lag af bebyggelser fra alle perioder af oldtiden. I nord mener vi at pladsen er afgrænset, men desværre viste det sig vanskeligt at følge palisaderne. 23

24 Tilsyneladende ender en dobbelt palisade i en enkelt palisade. I syd vidste vi at palisaderne fortsatte syd for Vasagårdsvejen ind på Soldatergårds jorder, her lykkedes det at påvise 3 palisader. Det har endnu ikke været muligt at afgøre om palisaderne forløb ved Læsådalen, adskilles de to selvstændige anlæg eller forbinder de Vest- og Øst-pladsen til et kæmpe stort anlæg? Derimod lykkedes det at udgrave den hidtil bedst bevarede runde stolpekreds. I de ca. 40 cm i diameter svære stolpenegativer fandtes nedlagte deponeringer/ofre i form af ornamenterede sten, øjen/sol dekorede brændte vægpaneler, ildskørnede flintøkser, brændte knogler og lerkar. Fundene var sensationelle og ved et lykketræf nåede de nye fund også med i bogen om Bornholms Bondestenalder Solstensøen, fundene findes desuden omtalt i Skalk 2015:1. I samarbejde med studielektor Jens Andresen, Århus Universitet gennemførte 7 arkæologi studerende i maj/juni deres første uddannelsesgravning på Vasagård. I juni/juli fortsatte Ph.d. Rune Iversen, med 6 arkæologi studerende fra Københavns Universitet. Også tre studerende fra Carsten Niebuhr Instituttet deltog i undersøgelserne. Undersøgelserne fortsættes i 2015 både med uddannelsesgravninger fra Århus og København og der gennemføres nye geomagnetiske målinger således at hele Vasagård området bliver kortlagt. Vasagård Vest med rødt markeret de områder der undersøgtes i Palisaderne er markeret med grønt. Anlæggene er præcisions indmålt af Poul Bloch, Østkraft. Del: Michael Thorsen. 24

25 Udgravningsholdet fra Københavns Universitet i solstensfeltet. Jorden blev samlet i spande og vandsoldet på stedet. Ikke mindre end 22 ornamenterede sten fra ca fvt., blev fundet i løbet af tre uger, inden for få kvadratmeter. 16. Lillegård, Vestermarie BMR Museumsovervågning. I forbindelse med opførelsen af en ny maskin- og halmlagerhal registreredes og indsamledes affaldsgruber med keramik fra sen yngre bronzealder fvt.. PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M. Indsamling og registrering I 2014 oprettedes 34 nye museumssager repræsenterede hele oldtiden fra ældre stenalder til middelalder. Bortset fra en enkelt gravplads er der dog tale om bopladser. 14 af sagerne skyldes detektorfund. Særlig almindelige er pladser med såkaldt Østersøkeramik fra sen vikingetid-tidlig middelalder ( ), 10 nye pladser blev registreret. Også 10 nye stenalderbopladser registreredes samt 6 nye helleristningslokaliteter. For alle tre kategorier gælder at hvis vi havde tiden til at være opsøgende ville det være muligt at finde et meget stort antal nye pladser. Danefæ I 2014 blev der indberettet 858 genstande fordelt på 69 sager og 68 lokaliteter. Blandt danefægenstande er i alt 437 mønter heraf 24 romerske sølv-denarer, 399 vikingetidsmønter, 14 middelaldermønter og nyere tid. Danske mønter fra efter 1536 tages normalt ikke som danefæ, men pga. Michael Märcher projekt omkring Bornholms Møntvæsen bliver nu alle historiske mønter indleveret. Antallet danefæ er næsten identisk med de seneste års indberetninger. Man kan med ret spørge kan det blive ved? Der er pladser der nu erklæres for næsten tømte og hvor det er meget svært at finde nyt. Dyrkningsmetoderne ændres også og på de marker hvor der dyrkes med reduceret/skånsom jordbehandling kommer der oftest slet intet nyt. Det er de traditionelt pløjede marker der afgiver fund, typisk fordi nye plove og større traktorer høvler mere af oldtidslagene så ja mange steder kan der fortsat findes nyt. Man kan også spørge om det er hele øen der detektorundersøges? Svaret er at der fortsat er store område der endnu ikke er undersøgt og der er plads til nye og friske kræfter der gerne vil finde en spændende fritidsbeskæftigelse. Rådet til dem der gerne vil gå med metalsøger, er at tage kontakt 25

26 til museet, da man ikke bare kan gå løs på markerne. Der er regler som skal overholdes og hvis man er så heldige at finde danefæ skal fundene afleveres på museet. Det medfører politianmeldelse og en strafferamme på op til 1 års fængsel hvis man tilsidesætter Danefæ-lovgivningen. Årets skattefund blev først i april fundet af Frank Pelle og Bent Gregersen nær Ahlesminde i Vestermarie. Skatten indeholdt 3 guldmønter og omkring 290 sølvmønter. Det endelig tal er endnu ikke opgjort da skatten fra 30. jan 2015 udstilles i præparat/gipsbandage på Nationalmuseet. Skatten lå i en læderpose placeret i et skrin antagelig af træ. De sidste mønter er endnu ikke rensede og optalte, da en lille håndfuld mønter endnu ligger tilbage i læderposen. René Laursen har dateret og optalt de første mønter: 8 dirhem, 125 er tyske, 3 Magnus den Gode, 15 Svend Estridsen, 36 Ethelred II, 22 Knud den Store, 4 Harald Harefod, 1 Hardeknud, 14 Edward Bekenderen, 1 Wilhelm Eroberen, 1 Sigtryg Silkeskæg samt én ungarsk mønt Stefan d. Hellige. Den yngste mønt er slået år 1075, hvilket gør skatten til en af de forholdsvis sene vikingetidsskatte. Skatten kan meget vel være nedlagt i den urolige tid der indtraf på øen efter at Knud den Hellige omkring 1085 henrettede sin egen høvedsmand Blod Eigil for sørøveri. Sagaerne beretter at øen herefter skulle have været udsat for vendernes plyndringer det er et kvalificeret gæt at Ahlesminde-skatten er et resultat af disse plyndringer. Guld fingerring og et fornemt sølvspænde med indlagt sort sølv/ nieolle fandtes nær sølvskatten og hører antagelig med. Ahlesminde BMR 3767 En tysk og to arabiske guldmønter fra Ahlesminde-skatte. Fundet omtaltes i Skalk 2014: 4. Tre gyldne sensationer. Forfattet af Gitte Tarnow Ingvardson og René Laursen. Et udvalg af danefæfund fra Mest almindelige er detektorfund fra historisk tid til tiden omkring Kristi fødsel. Det er sjældent med fund fra før vor tidsregning, en af forklaringerne skyldes at der erfaringsmæssigt er større træfsikkerhed ved at gå på pladser hvor brugen af metaller bliver mere almindeligt dvs. fra jernalderen, vikingetid, middelalder og historisk tid. 26

27 Metalfund fra yngre jernalder evt. fundet i Rø af Henrik Jørgensen. Guldmand, prægede og udskårne guldgubber fra omkring 600 evt. fundet i Smørenge af Ingvard Pedersen. 27

28 Patrice/stempel af bronze fra omkring 600 evt., fremstillet til at præge guldgubber. Fundet af Frank Pelle i nærheden af Ahelsminde. Guldhængesmykke med tre kringler fra omkring 500 evt. Fundet af Kim Lund-Hansen nær Torpebakkerne i Klemensker. Guldbelagt ansigtsmaske fra ældre germansk jernalder evt. fundet af Frank Pelle nær Tingsted i Vestermarie. 28

29 Sjælden kobberøkse fra slutningen af bondestenalderen omkring fvt. fundet nær Årsdale af Walther Jacobsen. Forskning Museet er en forskningsinstitution, og alle arkæologiske undersøgelser har et forskningsperspektiv. Øens arkæologi er interessant i et internationalt perspektiv, derfor samarbejder museet også med universiteter og forskningsinstitutioner fra en række lande primært i vores nærområde, men også i England, USA og Mexico. Alle disse aftaler indgås for at styrke forskningen, det antikvariske arbejde og uddannelsen af kommende arkæologer. Bornholm er storleverandør af mønter og skattefund til Nationalmuseets Møntsamling, nu følger resultaterne. I de seneste år har museumsinspektør Ph.d. Helle W. Horsnæs fra Møntsamlingen bearbejdet det meget store materiale af romerske mønter fundet på Bornholm. Værket Crossing Boundaries. An analysis of Roman coins in Danish contexts. Vol.2. Finds from Bornholm. Udgivet af Nationalmuseet, udkom kort før jul i 2013 og kunne som det første sted præsenteres på Bornholms Museums ved et reception den 20.jan. Halvdelen af alle danske fund af sølvdenarer og guldsolidi er fundet på Bornholm. I perioden er antallet denarer mere end firdoblet til 2426 mønter og antallet guldmønter næsten fordoblet til 231 mønter. De senere årtiers tilvækst skyldes brugen af metaldetektorer og bogværket giver for første gang internationale forskere et grundigt indblik i hvordan detektorarkæologien praktiseres på Bornholm. Helle W.Horsnæs præsenterede sin bog om romerske mønter fundet på Bornholm ved en reception på museet. Helle W. Horsnæs har sammen med kollegerne Micahel Märcher og Michael Vennersdorf også skrevet artiklen: A stepping stone in the Baltic Sea. Two millennia of coin finds and coin use a case 29

30 study og Vester Herred, Bornholm.p I The Journal of Archaeological Numismatics vol.3. Artiklen der først publiceredes i 2014 indeholder også en beskrivelse af detektorarkæologi og fremfor alt en redegørelse for hvad de mange fund kan bruges til. Micahel Märcher har med midler fra Carlsbergfonden fortsat sit 2 årige post.doc projekt om Bornholm og dansk pengehistorie et diakront studie af monetære sær- og fællestræk. Projektet afsluttes med udgangen af juni I Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 2014:1 Marts. Har han skrevet en artikel om Skattefund med falske 1100-tals mønter på Store Myregård, Bornholm. Ph.d kandidat Gitte Tarnow Ingvardson, er fortsat med sit flerårige projekt Gemt og glemt - vikingetidens sølvskatte på Bornholm. Et samarbejdsprojekt hvor hun både er knyttet til Københavns Universitet og Bornholms Museum. Gitte der i den år også var tilknyttet Møntsamlingen på Nationalmuseet, vil i projektet bl.a. gennemgå de skattefund som Bornholms Museum håber at kunne præsentere når et Nyt museum kan realiseres. Som en del af samarbejdskontrakten med Universitetet i Saint Luis Potosi, Mexico havde prof. Nicolas Caretta i tre måneder sine studerende Miriam Martinez og Manuel Garcia i praktik i feltarkæologi. Det er berigende med internationale forskningsmiljøer og de kunne til gengæld også lære museets arkæologer om 3D dokumentation. En dokumentations og registrerings metoder der er så indlysende en forbedring, at metoden straks blev taget i brug. Forskning og uddannelse hører sammen og museet har i 2014 fortsat samarbejdet omkring feltpraktik og uddannelsesgravninger med Universiteterne i Århus, København, Gdansk og Warszawa. Det koster at komme til øen, men takket være Færgen er overfarten for vore danske og polske samarbejdspartnere blevet sponsoreret. I samarbejde med GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) og Københavns Universitet gennemførtes en jordprøvetagning i Vestre Indlæg BMR Her findes nogle af øens bedst bevarede oldtidsagre fra slutningen af yngre bronzealder fvt.. Målet var at analysere jord fra såvel dyrket som jomfrueligt land. Resultatet var at flere grundstoffer viste sig at have udsagnsværdi. Der var en højere koncentration af fosfor, jern, zink og mangan samt en lavere koncentration af bly i prøver taget i agrene. Resultaterne er så lovende, at en udvidet prøvetagning gennemføres i sensommeren Borgforskning er siden et borgseminar i 2012 kommet lidt videre, bl.a. på Hammershus, men Michael Thorsen har også modtaget forskningsmidler fra Kulturstyrelsen til at bearbejde fundene fra Lilleborg og Gamleborg i Almindingen. En status over borgforskningen for internationale forskere udkom i 2014: Finn Ole Sonne Nielsen & Benny Staal. Bornholm s fortresses: status and perspectives from Neolithic to Medieval Periods. P Ed. Michael Olausson: Runsa borg Representative Life on a Migration Period Hilltop Site a Scandinavian Perspective. Bevaring Jf. Museumslovens bestemmelser er bevaring af kulturarven en af museernes vigtigste opgaver. Ved Kattesletsgård i Bodilsker har museet i samarbejde med ejeren, Kommunen og Kulturstyrelsen arbejdet på at sikre et fortidsmindemiljø, der først forventes at være sikret i løbet af Formidling Museets arkæologi får meget medie opmærksomhed igennem DR Bornholm, Bornholms Tidende og TV2Bornholm. Et ganske særligt samarbejde har arkæologerne med TV2 s Bo Iversen der producerer udsendelserne Graveskeen. Det nære samarbejde med Tidskriftet Skalk og dets redaktør Christian Adamsen er ligeledes blevet fortsat. Der bringes jævnligt artikler om bornholmske fund. I 2014 var Skalks bogforlag Wormianum i samarbejde med Nationalmuset med til at udgive den populærvidenskabelige bog Solstensøen 30

31 På sporet af Bornholms bondestenalder redigeret af Christian Adamsen, Poul Otto Nielsen og Finn Ole Nielsen. Bogen der har været flere år undervejs opsummerer mere end 30 års forskning i øens bebyggelse i yngre stenalder ( fvt.). Publikationen er givet som årbog til medlemmer af Bornholms Museumsforening. Gennem foredrag og åbent hus arrangementer forsøger vi også at formidle direkte. I 2014 blev det holdt Åben Udgravning ved alle de større udgravninger. Startende med Nexø Børnehus, Vasagård, Hammershus og Nr. Sandegård. Formidlingen af Hammershus blev gennemført i samarbejde med Naturstyrelsen og Nationalmuseet. I samarbejde med Kulturstyrelsens DOIL-projekt Danmarks Oldtid I Landskabet. Blev der først i juli åbnet for en formidling af Sorte Muld-området, med fokus på de mange fund af guldgubber og den bymæssige bebyggelse, der kan have været en direkte forgænger for Svaneke. I efterårsferien åbnedes for formidlingen af fredningsområdet med de mange oldtidsagre i Nylars Plantage på Blemmelyng. I samarbejde med ejeren, Fugatos skovningsmaskiner og kommunens naturplejere fulgte museet frilæggelsen af et 4 hektar stort areal nord for Kællingehøj på sognegrænsen mellem Rønne og Nylars. Takket være 15. juni Fonden og med tilladelser fra Kulturstyrelsen kunne helleristningseksperten Gerhard Milstreu assisteret af James Dodd opmale de i 2013 nyfundne helleristninger i fredningsområdet omkring Madsebakke. Foto: Gerhard Milstreu. På selve museet præsenteres også de helt nye fund, Ahlesminde-skatten, glasperlerne fra Nr. Sandegård gravene og det danefæ museet har fået retur/deponeret til udstilling efter endt konservering på Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Museets medarbejdere formidler også gennem ekskursioner og foredrag primært her på øen, men i 2014 blev det også til ét foredrag på Universitetet i Warszawa samt på Nationalmuseet. Helt enestående var en Hammershus-udstilling i Warszawa Universitets Bibliotek. En dansk delegation med Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen og enhedschef Poul Otto Nielsen var sammen med Nicolas Caretta og Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum inviteret til Warszawa for at åbne udstillingen d. 25. marts. 31

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes

Læs mere

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport Stilling Sogn, Hjelmslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Sted. Nr.16.02.09. Sb.nr. 24 I forbindelse med Skanderborg Kommunes udstykning af et erhvervsområde

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Maria Elisabeth Lauridsen Arkæologisk Rapport nr.492 2015 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder Af Museumsinspektør Mette Sejr Thomsen Arkæologisk rapport nr. 101, 2007 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00260 Karlslunde kirkegård KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0035 Matrikelnummer 16n Karlslunde by, Karlslunde Karlslunde Sogn, Tune Herred, Københavns Amt. Stednummer 020504-58

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57.

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57. OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.16. Sb. Nr. 57. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0038 Beretning for forundersøgelsen af fjernvarme

Læs mere

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109.

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109. , Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr. 17.09.01. Sb.nr. 109. Kampagne: 31-01-01 KUAS nr. 011-7.4.0/VKH-0001 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

OBM 7050 Langehede, Søndersø

OBM 7050 Langehede, Søndersø OBM 7050 Langehede, Søndersø Forundersøgelse forud for anlæggelse af nyt biogasanlæg. Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr.505, 2016 Indledning...3 Udgravningens forhistorie...3 Udgravningens

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sønder Hadsund. En boplads fra bronzealderen ved Mariager Fjord. J.nr. ÅHM 6110 Udgravning Maj - Juli 2011. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej Journalnummer: SIM 603/2012 Sted: Purhusvej SB Stednummer: 160105-286 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0022 Matr. nr.:22b og 60v Ejerlav: Hårup by Sogn:

Læs mere

PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038

PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038 UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019)

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere