Studieordning 2016 Fysioterapeut

Transkript

1 Studieordning 2016 Fysioterapeut 1

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens formål og opbygning Dimittendprofil Formål og bekendtgørelsestekst Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Principper for uddannelsens opbygning Prøver på uddannelsen Oversigt over prøverne Temaer på hele uddannelsen Fordeling af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point Uddannelsens semestre Første semester Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Andet Semester Indhold Læringsudbytter Tredje Semester Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Fjerde Semester Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Femte Semester Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Sjette Semester Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve... 19

3 3.7 Syvende Semester Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojekt Klinisk undervisning i uddannelsen Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder Samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen Metropol og kliniske undervisningssteder Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen Retningslinjer for differentiering af undervisningen på Fysioterapeutuddannelsen Studieaktivitet på Fysioterapeutuddannelsen Studieaktivitetsmodellen Litteratur på fremmedsprog Internationalisering Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Generel information om prøver på Fysioterapeutuddannelsen Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Til-/afmelding prøver Syge- og omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd, plagiering m.v Klager over prøver og anke af afgørelser Krav til skriftlige opgaver og projekte Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordning Dispensation Hjemmel

4 Bilag 1, Fysioterapeutuddannelsen fællesdel Indledning Denne studieordning beskriver Fysioterapeutuddannelsens indhold. Uddannelsens forløb præsenteres ud fra dens overordnede profil, struktur og fordeling af ECTS-point. Derudover beskriver studieordningen temaer og mål for læringsudbytte for uddannelsens syv semestre. Uddannelsen er tilrettelagt således, at indhold og emner, der gennemgås, afspejler de muligheder og udfordringer, som en nyuddannet fysioterapeut skal kunne varetage som sundhedsprofessionel. En nyuddannet fysioterapeut fra Metropol er solid, fagligt sikker og tryg i den fysioterapeutiske profession. Dette indebærer, at man som dimitterende selvstændigt kan diagnosticere, klinisk ræsonnere og behandle på baggrund af et veldokumenteret grundlag, viden om patologi, patientens livshistorie og præferencer. Ligeledes kan man som dimittend arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse ud fra et biopsykosocialt og kulturelt perspektiv med indsigt i sundhedspolitiske beslutninger. En nyuddannet fysioterapeut fra Metropol er rustet til fremtidens arbejdsmarked, og der lægges vægt på, at man som studerende fra Metropol har opdateret viden om praksis og forskning inden for professionen. Som nyuddannet kan man omsætte viden i konkrete kontekster, arbejde tværprofessionelt, tænke og agere innovativt samt deltage i udvikling af den fysioterapeutiske profession. Fysioterapeutuddannelsen Metropol integrerer praksis i undervisningen gennem klinisk undervisning, patientbesøg og inddragelse af eksempler fra det fysioterapeutiske felt. Ligeledes tilrettelægges undervisningen med anvendelse af relevante teorier med mulighed for at træne og øve praktiske færdigheder. Metropol uddanner stærke fysioterapeuter, derfor tilrettelægges studieaktiviteter, som kræver engagement på fuld tid. Det kan være aktiviteter som forelæsninger, holdundervisning, vejledning, gruppearbejde samt inddragelse af relevant teknologi indenfor sundhedsområdet. Studieordningen er udarbejdet i samarbejde med Fysioterapeutuddannelserne i Danmark. Uddannelserne bygger på samme bekendtgørelse og har samme mål for læringsudbytte på landsplan. På Fysioterapeutuddannelsens første år er der fælles temaer, ens fordeling af ECTS-point på de største fag, ens kliniske forløb og udprøvning, samt ens forhold ift. Bachelorprojektet, som er gældende for Fysioterapeutuddannelserne nationalt. Dette er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Det sidste halvandet år af uddannelsen er temaer, fag, kliniske forløb og prøver specifikt tilrettelagt for Fysioterapeutuddannelsen på Metropol. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning Uddannelsen har til formål at uddanne til den fysioterapeutiske profession, som tager udgangspunkt i menneske, krop og bevægelse. Fysioterapeuten varetager selvstændigt udredning, diagnostik, differentialdiagnostik, behandling og rehabilitering. 4

5 2.1 Dimittendprofil Formålet med fysioterapi er, at: Fremme menneskets funktionsevne, sundhed og livskvalitet gennem udvikling, vedligeholdelse samt genskabelse af bedst mulig bevægelsesmæssig kvalitet med udgangspunkt i krop og bevægelse Understøtte sammenhængende borger- og patientcentrerede sundhedsindsatser rettet mod trivsel samt fastholdelse i og tilbagevenden til arbejds- og fritidsliv Professionens udviklingsperspektiver retter sig mod selvstændig forskning, udvikling og praksis i forhold til: Internationalt anerkendte indsatser indenfor non-invasive og non-farmakologiske interventioner baseret på superviseret træning og fysisk aktivitet Udvikling af kompetencer, der understøtter fysioterapeutens rolle som første kontaktperson med henvisningsret National og global lighed i sundhed gennem fysisk aktivitet, bevægelse og motivation. Fysioterapeutens kernekompetencer er at: Lede, planlægge, udøve, evaluere, udvikle og formidle fysioterapeutisk praksis samt koordinere patient- og borgercentrerede sundhedsindsatser i en medskabende, innovativ og helhedsorienteret forståelse med respekt for menneskets autonomi og værdighed Foretage test og screening samt på baggrund af viden om patologi diagnosticere, differentialdiagnosticere og prognostisk udrede samt behandle dysfunktioner i muskuloskeletale og fysiologisk relaterede systemer, smertetilstande samt psykosomatiske problemstillinger Identificere behov for dels paraklinisk udredning, dels andre sundhedsprofessionelles kompetencer i forhold til vurdering af mulige konkurrerende patologiske tilstande Anvende sundhedsteknologiske løsninger samt udvælge og dosere manuel vævsbehandling/ledmobilisering, fysisk træning, genoptræning og rehabilitering gennem kritisk refleksion, klinisk ræsonnering og beslutningstagning Foretage sundhedspædagogisk vejledning og undervisning Samarbejde og kommunikere situationsbestemt med borgere, patienter, pårørende, civilsamfund samt sundhedsprofessionelle parter Fysioterapeutens arbejdsfelt omfatter sundheds- og velfærdsområderne i stat, regioner, kommuner samt private sundhedsydelser. Fysioterapeuten arbejder evidensbaseret og etisk reflekteret indenfor rammerne af autorisationsloven. Fysioterapeuten varetager udredning, diagnosticering, behandling, genoptræning, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på tværs af professioner og sektorer i dansk og globalt perspektiv. 2.2 Formål og bekendtgørelsestekst Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til, efter endt uddannelse, selvstændigt at kunne lede, udføre samt koordinere borger-/patientcentreret fysioterapeutisk virksomhed gennem evidensbaseret praksis. Fysioterapeuten retter sine ydelser mod såvel den danske sundhedssektor som et globalt sundhedsperspektiv med det formål at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne, sundhed og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. 5

6 Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for fysioterapeutens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den studerende ret til at anvende titlen professionsbachelor i fysioterapi. Den engelske titel er Bachelor of Physiotherapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point og er tilrettelagt med obligatoriske temaer. Detaljerede beskrivelser af semestrene, herunder undervisningsindhold indenfor de enkelte fagområder, samt beskrivelser af prøver, herunder forudsætningskrav mv., kan findes i uddannelsens semesterbeskrivelser. Semesterbeskrivelserne er til enhver tid tilgængelig for den studerende på Metropols intranet, IntraPol. Fysioterapeutuddannelsen på Metropol er opbygget således: Overskrift Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Tværprof. forløb Valgfrit forløb 1. semester Fysioterapi, profession, videnskab og læring (10 ECTS) Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering (20 ECTS) 2. semester Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet (20 ECTS) Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering (10 ECTS) 3. semester Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering, diagnosticering, behandling og genoptræning (20 ECTS) Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse (10 ECTS) 28 ECTS 1 ECTS 1 ECTS 2 ECTS 24 ECTS 4 ECTS 2 ECTS 2 ECTS 16 ECTS 4 ECTS 4 ECTS 6

7 4. semester Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering (30 ECTS) 5. semester Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse (10 ECTS) Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutnings-tagen i behandling, genoptræning og rehabilitering (20 ECTS) 15 ECTS 12 ECTS 3 ECTS 2 ECTS 11 ECTS 9 ECTS 10 ECTS 6. semester Avanceret fysioterapeutisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutiske interventioner (30 ECTS) 14 ECTS 16 ECTS 7. semester Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og udvikling (30 ECTS) 20 ECTS 10 ECTS Principper for uddannelsens opbygning Semestrene skal afvikles i den angivne rækkefølge. Dette begrundes med at uddannelsen bygger på tæt integration af de tre vidensområder (viden, færdigheder og kompetencer). Der bygges gradvis færdigheder på fra simpel identifikation af væv og motorisk kontrol til mere kompleks analyse, vurdering og beslutningstagning. Dette med henblik på at forberede de studerende til at kunne tage ansvar i simple undersøgelses- og behandlingsforløb med borgeren/patienter i den kliniske undervisning. De kliniske undervisningsperioder er sammensat sådan, at de hver især er en forudsætning for næste kliniske undervisningsperiode. Der er en indbygget progression i de kliniske undervisningsperioders mål for læringsudbytter gående mod øgede selvstændige kompetencer og varetagelse af mere komplekse problemstillinger. For studerende, som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Studerende kan ikke garanteres holdtilknytning ved individuelt tilrettelagte forløb. Tværprofessionalitet indgår integreret på Fysioterapeutuddannelsen, dels med en jævn fordeling af ECTS-point på de første to studieår, dels som et seks-ugers forløb på 5. semester fælles med andre uddannelser på Metropol. Valgfrie elementer forekommer flere steder på uddannelsen. De tilrettelægges dels indenfor de første to studieår, dels på tværs af sektoren i begyndelsen af 7.semester. Valgfrie elementer kan rette sig mod såvel monofaglige emner, såvel som tværprofes- 7

8 sionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. 2.4 Prøver på uddannelsen Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Prøven på 2. semester skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Bachelorprøven kan først finde sted, når alle øvrige prøver er bestået. Der er mødepligt til den kliniske undervisning. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at gå til den afsluttende kliniske prøve. I øvrigt gælder reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). For øvrige forhold omkring prøver, se studieordningens kapitel Oversigt over prøverne 1. semester Prøve i alle fagområder 2. semester Prøveform Prøveform Prøveform Prøveform Antal ECTS/ vægtning Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 30 ECTS Delprøve a: Anatomi Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 8 ECTS Delprøve b: Fysioterapi 3. semester Delprøve a: Human fysiologi og Ernæringslære Teoretisk/ praktisk Intern Mundtlig Individuel 22 ECTS Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 12 ECTS Delprøve b: Fysioterapi Teoretisk/ praktisk Intern Mundtlig Individuel 18 ECTS 4. semester Delprøve a: Fysioterapi, Patologi og Farmakologi Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 20 ECTS Delprøve b: Klinisk prøve Teoretisk/klinisk Intern Mundtlig Individuel 10 ECTS 5. semester Prøve 1: Fysioterapi Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 20 ECTS Prøve 2: Tværprofessionel prøve 6. semester Teoretisk Intern Mundtlig Gruppe 10 ECTS 8

9 Prøve 1: Klinisk prøve Teoretisk/klinisk Ekstern Mundtlig Individuel 16 ECTS Prøve 2: Fysioterapi Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 14 ECTS 7. semester Prøve: Fysioterapi Teoretisk Ekstern Mundtlig/ skriftlig Individuel 30 ECTS En semesterprøve kan bestå af delprøver (delprøve a og delprøve b), hvor der gives en samlet karakter. Vægtningen af delprøverne fremgår af tildelte ECTS. Der kan forekomme flere prøver på de enkelte semestre (prøve 1 og prøve 2). 2.5 Temaer på hele uddannelsen Temaer for uddannelsens første to år Antal ECTS Tema 1: Fysioterapi, profession, videnskab og læring Tema 2: Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering Tema 3: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til fysioterapeutisk praksis og professionens arbejdsområder, herunder tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Fokus ligger endvidere på forståelse af det fysioterapeutiske videngrundlag herunder menneske-, krops- og sundhedssyn, samt de lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen. Fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering samt anvendelse af argumenter og belæg baseret på teorier fra praksis og videnskab. Med udgangspunkt i funktionsevne og livskvalitet er fokus på krop, bevægelse og berøring, som mål, middel og udtryksform, understøttet af viden om mennesket, herunder bevægeapparatet, fysiologisk funktion og patologi. Temaet orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse. Centrale fysioterapeutiske begreber som bevægelsesanalyse, funktionsanalyse, motorisk kontrol/-udvikling og -læring. Som forudsætning for denne analyse inddrages anatomiske, fysiologiske og psykologiske forhold, der har betydning for tilpasset fysisk aktivitet, træning og genoptræning. Desuden inddrages teknologi der kan anvendes til at undersøge og monitorere samt understøtte bevægelse og funktion. I planlægningen og udførelsen af den fysioterapeutiske intervention anvendes viden om kommunikation, pædagogik og didaktik

10 Tema 4: Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering Tema 5: Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering, diagnosticering, behandling og genooptræning Tema 6: Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse Tema 7: Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering Bio-psyko-social og kulturel forståelse af menneskets funktionsevne og livskvalitet. Med udgangspunkt i et borgerperspektiv og fokus på menneskets ressourcer arbejdes med fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering. Som forudsætning for undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering inddrages viden om anatomi, fysiologi og patologiske tilstande. I temaet er der fokus på berøring, palpation, manuelle færdigheder samt situationsbestemt kommunikation Fysioterapeutisk undersøgelse, der tager udgangspunkt i borgerens liv, perspektiv og ressourcer. Klinisk ræsonnering, differentialdiagnostik og basal klinisk beslutningstagning er centrale begreber, der understøtter evidensbaseret praksis. Der arbejdes endvidere med planlægning og evaluering af behandling og genoptræning med afsæt i undersøgelsens resultater. Relevante problemstillinger hentes inden for en bred vifte af de fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder. Det brede sundhedsbegreb, levekår, lighed og ulighed i sundhed i samfundsperspektiv. Temaet retter sig mod såvel arbejdslivet som fritidslivet og de kontekstuelle rammer herfor. Udgangspunktet er sundhedspædagogiske og sundhedspsykologiske teorier samt innovativ virksomhed inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Udgangspunktet er desuden fysisk aktivitet og bevægelse som mål og middel i forhold til individer og grupper. Fysioterapeutisk undersøgelse, klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering i forhold til udvalgte fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder. Fokus er på borgerinddragelse samt mono- og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Desuden retter temaet sig mod undersøgelser og behandlingsteknikker, der understøtter borgerens/patientens mulighed og forudsætning for bevægelse og deltagelse. Temaets aktiviteter foregår både i teoretiske og kliniske kontekster I alt

11 Temaer for uddannelsens sidste 1 ½ år Antal ECTS Tema 8: Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse Tema 9: Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering Tema 10: Avanceret fysioterapeutisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutiske interventioner Borgerens deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundsliv og de vilkår, der er forbundet hermed i form af lovgivningsmæssige rammer, kultur, holdninger og værdier. Der kan arbejdes med både lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Indholdet retter sig mod, at fysioterapeuten i samskabelse med borgere og samfund kan igangsætte og gennemføre interventioner inden for sundhedspædagogiske, sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Der sigtes overordnet mod, at interventioner igangsættes og gennemføres i en balance mellem kropslige og kontekstuelle krav og ressourcer. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning i forhold til udvalgte fysioterapeutiske specialer og arbejdsområder. Der arbejdes med at udvælge og gennemføre intervention både i relation til behandling, genoptræning og rehabilitering. Temaets aktiviteter foregår både i teoretiske og kliniske kontekster. Der arbejdes med at vurdere, udvælge og anvende viden, teorier og eksisterende forskningsresultater i relation til klinisk praksis. Herunder er der fokus på at kunne udvælge og anvende evidensbaserede metoder. Det tværprofessionelle forløb retter sig mod professionel ageren på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. Aktiviteter foregår både i teoretiske, kliniske og organisatoriske kontekster. Temaet retter sig imod udviklingsorienteret, selvstændig og kritisk professionsudøvelse. Dette er orienteret mod komplekse fysioterapifaglige problemstillinger og tilhørende kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og dokumentation. Der arbejdes med kritisk at anvende professions- og forskningsbaseret viden i professionelle sammenhænge. Temaet retter sig også imod professionsudøvelsens kontekstuelle rammer med forståelse for fysioterapeutens og fysioterapeutudøvelsens placering i sundhedsvæsenets forskellige organiseringer. Temaet stiler også mod at opbygge en forståelse for, hvordan fysioterapeuten kan påvirke professionsudøvelsen på det organisatoriske plan samt medvirke til koordinering og ledelse af sundhedsindsatser Tema 11: Selvstæn- Det valgfrie element orienterer sig mod kritisk under

12 dig og kritisk professionsudøvelse og udvikling Valgfrit element Bachelorprojekt søgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere, og/eller er rettet mod professionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Fokus er på faglig fordybelse, kombineret med perspektiveringer af fagområdet i tilknytning til relaterede professioner eller internationale aspekter af fagudøvelsen. Bachelorprojektet orienterer sig mod systematisk fordybelse forankret i en faglig problemstilling fra praksisfeltet. Projektet fordrer selvstændig undersøgelse og formidling af en faglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og med indsamling samt inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Fokus er på deltagelse i udvikling, igangsættelse og udførelse samt dokumentation og formidling af forsknings-, udviklings- og projektarbejde og kvalitetsudvikling af faglige problemstillinger både teoretisk og i praksis. I alt Fordeling af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Antal ECTS Sundhedsvidenskabelige fag i alt 145 Heraf Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi* 19 Heraf Folkesundhed, epidemiologi og statistik 6 Heraf Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik 10 Heraf Movement Science* 5 Heraf Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling* 20 Heraf Smertevidenskab* 5 Heraf Muskuloskeletal fysioterapi * 20 Heraf Sundhedsfremme og forebyggelse* 20 Heraf Arbejdsmiljø, helbred, sikkerhed og funktionsevne 5 Heraf Specialer* 35 Naturvidenskabelige fag i alt 40 Anatomi* 10 12

13 Humanfysiologi og ernæringslære* 13 Patologi og farmakologi* 17 Humanvidenskabelige fag i alt 15 Sundhedspsykologi* 8 Almen- og sundhedspædagogik 7 Samfundsvidenskabelige fag i alt 10 Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser 5 Folkesundhed og socialmedicin 5 I alt 210 Fag markeret med * fremgår af Fysioterapeutuddannelsens Fællesdel, Bilag Uddannelsens semestre Fysioterapeutuddannelsen er opbygget over syv semestre. Her gennemgås de enkelte semestres indhold og læringsudbytter, fordelt på viden, færdigheder og kompetencer. 3.1 Første semester Indhold Tema 1: Fysioterapi, profession, videnskab og læring Tema 2: Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering Læringsudbytter Viden 1. Identificere og forklare grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale arbejdsområder, som professionens teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod 2. Redegøre for love, regler og etiske rammer af betydning for professionel praksis med særlig vægt på etiske retningslinjer og tavshedspligt 3. Definere samarbejdsrelationer med tværprofessionelle samarbejdspartnere, herunder professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner 4. Identificere og redegøre for professionens videnskabsteoretiske forståelser og teorigrundlag 5. Redegøre for grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparat, fysiologiske funktioner og enkelte basale patofysiologiske funktioner samt deres indflydelse på bevægefunktion, som forudsætning for aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser 6. Redegøre for teorier om årsager til fysiske, fysiologiske og psykiske reaktioner på berøring og manuel vævspåvirkning 7. Redegøre for teoretiske perspektiver på sundhedsfaglig kommunikation og professionel relation, herunder borgerinddragende interaktion Færdigheder 8. Anvende og redegøre for fysioterapeutiske teorier og metoder som grundlag for fysioterapeutisk ræsonnering 13

14 9. Anvende sundhedsmodeller i fysioterapeutisk ræsonnering og argumentere for brugen af disse i et borger-/patientorienteret perspektiv 10. Anvende viden om grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparats strukturer, vævstyper og bevægefunktion, samt fysiologiske / patofysiologiske funktioner af betydning for bevægefunktion 11. Udvælge og demonstrere relevante fysioterapeutiske manuelle teknikker, samt reagere på patientens/borgerens reaktioner herpå 12. Planlægge, udføre, og justere basal manuel og fysioterapeutisk vævsundersøgelse og behandling, samt reagere på patientens/borgerens reaktioner herpå 13. Afprøve basal vidensøgning og kildekritik, i forbindelse med indhentning af fysioterapeutisk videngrundlag Kompetencer 14. Reflektere over egen rolle som sundhedsprofessionel med udgangspunkt i etiske og juridiske retningslinjer, samt ud fra en forståelse for borger-/patientcentreret praksis i den relevante samfundsmæssige kontekst Forudsætning for at gå til prøve På semestret er der ét forudsætningskrav: En skriftlig aflevering, som skal imødekommes for, at kunne gå til prøve. For nærmere beskrivelse heraf, se semesterbeskrivelsen. 3.2 Andet Semester Indhold Tema 3: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Tema 4: Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering Læringsudbytter Viden 1. Redegøre for grundlæggende anatomiske, fysiologiske, biomekaniske samt de patologiske og psykologiske forhold som forudsætninger for bevægelse, funktion, fysisk aktivitet og træning 2. Redegøre for motorisk læring og motorisk kontrol med henblik på at identificere og analysere grundlæggende motoriske bevægelsesmønstre og bevægelseskvalitet 3. Redegøre for teori og praksis vedrørende tilrettelæggelse og tilpasning af basale bevægeaktiviteter til udvalgte målgrupper ud fra en borger-/patientcentreret forståelse 4. Argumentere for valg af træningsform og aktiviteter samt progressions- og regressionsmæssige overvejelser 5. Redegøre for patologi i relation til vævsforhold og vævsskader, som forudsætning for træning og fysisk aktivitet 6. Redegøre for basale begreber indenfor test og målemetoder 7. Redegøre for ergonomiske principper Færdigheder 8. Identificere og analysere grundlæggende motoriske bevægelsesmønstre og bevægelseskvalitet, samt anvende principper for motorisk læring 9. På baggrund af bevæge- og funktionsanalyse kunne instruere og manuelt guide i forbindelse med udvalgte øvelser og fysisk aktivitet 10. Anvende og argumentere for målrettet vævs- og ledundersøgelse og behandling; kvalitativt som kvantitativt 11. Udvælge og anvende metoder til at undersøge og vurdere anatomiske og fysiologiske forudsætninger for bevægelse og funktion 14

15 12. Anvende og begrunde træningsmetoder med henblik på at øge bevægekvalitet og bevægekvantitet, herunder anvendelse af målemetoder 13. Anvende teknologier til undersøgelse og behandling rettet mod bevægelse og funktion, fysisk aktivitet og træning 14. Anvende professionel kommunikation med samarbejdspartnere om fysioterapeutisk praksis 15. Anvende vidensøgning samt kildekritik som del af den fysioterapeutiske praksis til at understøtte valg af undersøgelses- og træningsmetoder 16. Anvende patologisk viden til fysioterapeutisk ræsonnering og basal diagnostik Kompetencer 17. Planlægge, udføre og justere grundlæggende bevægelsesanalyser og funktionsundersøgelser på baggrund af klinisk ræsonnering 18. Planlægge, gennemføre, justere og evaluere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning til forskellige målgrupper samt træffe beslutning om valg af didaktiske principper, træningsform og aktiviteter 3.3 Tredje Semester Indhold Tema 5: Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering, diagnosticering, behandling og genoptræning Tema 6: Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse Læringsudbytter Viden 1. Redegøre for systematisk fysioterapeutisk undersøgelse, klinisk ræsonnering, diagnostik og differentialdiagnostik 2. Med fokus på fysisk aktivitet redegøre for samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående køn, etnicitet, sundhed og ulighed i sundhed. Dette set i forhold til livsstilsog civilisationssygdomme 3. Redegøre for sundhedspædagogiske teorier og metoder 4. Redegøre for centrale begreber, der understøtter evidensbaseret praksis 5. Redegøre for det teoretiske grundlag for tværprofessionelt samarbejde og organiseringen af dette, i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 6. Redegøre for ætiologi, patogenese og behandling inden for udvalgte patologiske specialeområder 7. Redegøre for fysiologiske forholds betydning for forebyggende indsatser samt træning og behandling inden for relevante områder 8. Redegøre for mikro- og makronæringsstoffernes primære funktion og simple ernæringsinterventioner hos forskellige borger-/patientgrupper i forbindelse med præstationsfremmende tiltag, genoptræning og rehabilitering 9. Redegøre for, hvordan sygdom påvirker ernæringsstatus samt identificere problemstillinger relateret til underernæring og overvægt Færdigheder 10. Gennem klinisk ræsonnering planlægge, foretage og dokumentere fysioterapeutisk klinisk diagnostik og differentialdiagnostik, herunder vurdere diagnostiske test og undersøgelses-/målemetoder rettet mod led- og ledkomplekser, bløddele og nerveog bindevæv 11. Gennem klinisk ræsonnering planlægge og foretage grundlæggende fysioterapeutisk behandling og genoptræning, herunder vurdere og dokumentere effekt 12. Anvende udvalgte kliniske fysiologiske målemetoder rettet mod bevægelse og funktion, fysisk aktivitet og træning 13. Anvende og vurdere modeller til beregning af energiindtag samt ernærings- og væskebehov hos det enkelte individ 15

16 14. Anvende teori om energiindtagelse, væskeindtagelse og makronæringsstoffernes indvirkning hos det enkelte individ 15. Anvende sundhedspædagogiske teorier og metoder til at planlægge og udføre en fysioterapeutisk intervention med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse 16. Anvende grundlæggende elementer i videnskabelige metoder til dataindsamling samt litteratursøgning og kildekritik 17. Anvende sundhedsfremme og forebyggelsestiltag i mono-/tværprofessionelle og organisatoriske sammenhænge Kompetencer 18. På baggrund af klinisk ræsonnering diagnosticere bevægeapparatsbesvær, funktionsevne og ressourcer i et borger-/patientcentreret perspektiv 19. Reflektere over, hvordan behandling og genoptræning kan tilrettelægges i et borger- /patientcentreret perspektiv i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 20. Argumentere for, hvordan sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan tilrettelægges med udgangspunkt i sundhedspædagogiske overvejelser baseret på individets ressourcer og motivation i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 21. Selvstændigt rådgive om makronæringsstoffer og væskeindtagelse til borgere/patienter Forudsætning for at gå til prøve På semestret er der ét forudsætningskrav: En skriftlig aflevering, som skal imødekommes for, at kunne gå til prøve. For nærmere beskrivelse heraf, se semesterbeskrivelsen. 3.4 Fjerde Semester Indhold Tema 7: Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering Læringsudbytter Viden 1. Redegøre for indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutisk intervention 2. Redegøre for skadesmekanismer i muskuloskeletalt væv herunder vævs biomekaniske egenskaber 3. Redegøre for og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse, diagnostik, forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering indenfor udvalgte fysioterapeutiske specialer 4. Redegøre for neurofysiologiske og affektive mekanismer i forbindelse med smerte 5. Redegøre for grundlæggende kategorier af lægemiddeltyper og deres overordnede virkningsmekanismer Færdigheder 6. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse, herunder klinisk ræsonnering og diagnosticering 7. Udføre, justere og argumentere for valg af manuelle behandlingsteknikker til smertedæmpning og påvirkning af bevægefunktion 8. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk behandling, genoptræning og tilpasset fysisk aktivitet 9. Redegøre for professionelle dokumentationsformer inden for en klinisk kontekst i et klart præcist fagsprog 10. Anvende viden om ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder 11. Anvende teknologi som supplement til den fysioterapeutiske undersøgelse og/eller behandling 16

17 Kompetencer 12. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse af udvalgte borger-/patientkategorier herunder reflektere over mulige sammenhænge mellem borgerens/patientens levevilkår og den aktuelle sygdomssituation 13. Udføre, justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk behandling, genoptræning, tilpasset fysisk aktivitet samt forebyggelse 14. Påtage sig en professionel rolle og anvende professionel kommunikation i dialog og samarbejde med borger/patient samt tværprofessionelle samarbejdspartnere 15. Håndtere forhold i borgerens/patientens livssituation, som har betydning for den fysioterapeutiske intervention ud fra et borger-/patientcentreret perspektiv 16. Anvende teknikker til personflytning 17. Håndtere gældende etiske og institutionelle retningslinjer herunder dokumentation Forudsætning for at gå til prøve På semestret er der to forudsætningskrav: En skriftlig aflevering, som skal imødekommes for, at kunne gå til prøve. Som studerende skal man have deltaget i klinisk undervisning med maksimalt 10 procent fravær indtil prøvens start. For nærmere beskrivelse af ovenstående, se semesterbeskrivelsen. 3.5 Femte Semester Indhold Tema 8: Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse Tema 9: Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering. På semestret indgår et tværprofessionelt forløb Læringsudbytter Viden 1. Analysere vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils- og civilisationssygdomme i borgerens/patientens hverdags-, arbejds- og familieliv, herunder ulighed i sundhed, køn og etnicitet i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 2. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer, herunder arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold, der kan føre til funktionsnedsættelse i bevægeapparatet 3. Redegøre for sundhedspolitiske og økonomiske strukturer i relation til folkesundhed i et nationalt, internationalt og globalt perspektiv 4. Redegøre for centrale begreber i epidemiologiske forskningsmetoder 5. Redegøre for grundlæggende teori om organisationskultur og struktur 6. Reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge 7. Reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer 8. Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder 9. Begrunde, anvende og reflektere over en relevant fysioterapeutisk intervention ud fra en evidensbaseret praksis i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 10. Anvende udvalgte teorier med henblik på at motivere en given gruppe til ændret sundhedsadfærd 17

18 11. Identificere, vurdere og formidle faglige problemstillinger og opsøge relevant viden 12. Identificere og reagere på generelle bivirkninger og interaktioner af ofte anvendte lægemidler 13. Anvende viden om relevant lovgivning, organisering inden for rehabilitering, sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i en fysioterapeutisk praksis 14. Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende 15. Vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer 16. Justere og argumentere for valg af fysioterapeutisk undersøgelse og intervention, herunder reflektere i evidensbaseret praksis og mulige sammenhænge mellem borgerens/patientens levekår og aktuelle livssituation 17. Inddrage basale oplysninger om medicinforbrug i forbindelse med konklusioner og beslutninger på baggrund af anamnese og fysioterapeutisk undersøgelse og reagere herpå 18. Understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse ud fra dennes livssituation 19. Håndtere gældende etiske og institutionelle retningslinjer 20. Diskutere og argumentere for forebyggende tiltag med fokus på fysisk aktivitet og træning til forskellige grupper af patienter/borgere 21. Gennem tværprofessionelt samarbejde udarbejde handlingsplaner for borgere/patienter i forhold til ernæring, genoptræning og rehabilitering 22. Diskutere sundheds- og sygdomsbegreber med relation til strategier for forebyggelse set i forhold til menneskers sygdoms- og sundhedsadfærd 23. Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar Forudsætning for at gå til prøve På semestret er der ét forudsætningskrav: En skriftlig aflevering, som skal imødekommes for, at kunne gå til prøve. Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve (prøve 2) afhænger af det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette 3.6 Sjette Semester Indhold Tema 10: Avanceret fysioterapeutisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutiske interventioner Læringsudbytter Viden 1. Redegøre for og forklare teorier og metoder i relation til undersøgelse, diagnostik, behandling, genoptræning og rehabilitering indenfor komplekse fysioterapifaglige problemstillinger 2. Redegøre for borger-/patientsikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til fysioterapeutiske professionsområder og aktiviteter 3. Redegøre for principper for organisation, ledelse og ledelsesroller 4. Redegøre for egen professions opgaver og ansvarsområder i en organisatorisk og administrativ sundheds- og samfundsmæssig kontekst 5. Redegøre for modeller og metoder for innovation som metode til forandring og udvikling af praksis 6. Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed 7. Redegøre for de økonomiske og sociale konsekvenser af interventionsforløb 18

19 Færdigheder 8. Anvende metoder til kvalitetssikring og dokumentationspraksis i forhold til fysioterapeutiske ydelser samt argumentere for betydningen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af professionens sundhedsydelser 9. Søge, udvælge, anvende og kritisk vurdere forsknings- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling 10. Udvælge, anvende og vurdere udvalgte kliniske målemetoder i relation til diagnosticering, klassifikation og prognostiske forhold samt ændringer over tid 11. I samarbejde med borgeren vurdere behov for hjælpemidler og sundhedsteknologiske løsninger med henblik på at understøtte og fremme borgerens bevægelsesmulighed, funktion samt deltagelse i samfundet 12. Skriftligt dokumentere og formidle undersøgelsesfund, interventionens faser og resultater i et klart og præcist fagsprog og rettet mod relevante parter 13. Analysere og forholde sig kritisk til det fysioterapeutiske teorigrundlag Kompetencer 14. Selvstændigt håndtere og tage ansvar for planlægning, udførelse, formidling og ledelse i forhold til udredning, diagnostik, behandling og genoptræning, sundhedsfremme, optimering af sundhed samt forebyggelse og rehabilitering 15. Selvstændig indgå i en situationsbestemt terapeutisk relation til borger- /patientcentrerede ydelser med udgangspunkt i gældende etiske retningslinjer, patientsikkerhed samt krav til journalføring, herunder identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under professionsudøvelsen 16. Selvstændigt håndtere at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren/patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb 17. Udvise evne til at udnytte de samfundsmæssige ressourcer effektivt gennem vurdering, evaluering, dokumentation og kvalitetssikring i samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle 18. Påtage sig ansvar for at overholde gældende etiske og institutionelle retningslinjer 19. Anvende og argumentere for en relevant fysioterapeutisk intervention ud fra en evidensbaseret praksis i en sundheds- og samfundsmæssig kontekst 20. Identificere og opsøge eget behov for viden og færdigheder i relation til professionsudøvelsen samt medvirke i fagligt kvalitets- og udviklingsarbejde 21. Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans Forudsætning for at gå til prøve På semestret er der ét forudsætningskrav: Som studerende skal man have deltaget i klinisk undervisning med maksimalt 10 procent fravær indtil prøvens start. For nærmere beskrivelse af ovenstående, se semesterbeskrivelsen. 3.7 Syvende Semester Indhold Tema 11: Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og udvikling Temaet består af et valgfrit element og et bachelorprojekt Læringsudbytter Viden 1. Reflektere over et (evt. flere) af følgende områder afhængig af valgfrie elementer: en fysioterapifaglig problemstilling udviklings- og forskningsbaseret viden og forskningsresultater med relevans for praksis 19

20 innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster 2. Redegøre for og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetoder samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i praksis 3. Reflektere kritisk over implementering af ny viden frembragt i sundhedsvidenskabelig forskning i et professionsrettet perspektiv Færdigheder 4. Vurdere og anvende et (evt. flere) af følgende områder afhængig af valgfrie elementer: specifikke fysioterapeutiske færdigheder samt relatere disse til en evidensbaseret praksis udviklings- og forskningsbaseret viden og forskningsresultater med relevans for praksis innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster 5. Anvende, udvælge og kritisk diskutere relevante videnskabelige kvalitative og kvantitative metoder for dataindsamling, databearbejdning og beskrivelse af data 6. Anvende og argumentere for relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Kompetencer 7. Sammenholde, kritisk diskutere og perspektivere et (evt. flere) af følgende områder afhængig af valgfrie elementer: faglige problemstillinger eller områder med fysioterapeutfaglig relevans i et nationalt og internationalt perspektiv udviklings- og forskningsbaseret viden og forskningsresultater med relevans for praksis innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster 8. Søge, udvælge, anvende og kritisk vurdere forsknings- og udviklingsbaseret viden ved brug af informationsteknologi via videnskabelige databaser med relevans for en given problemstilling 9. Diskutere begreber inden for videnskabsteori og videnskabelig metode med henblik på udvikling og dokumentation af fysioterapeutisk praksis 10. Vurdere og integrere forskningsetiske principper i forbindelse med udviklings- og forskningsarbejde 11. Demonstrere præcis og stringent skriftlig og mundtlig formuleringsevne om en faglig problemstilling Læringsmål 1, 4 og 7 retter sig mod det valgfrie element Forudsætning for at gå til prøve På semestret er der ét forudsætningskrav: Et konferencebidrag relateret til de valgfrie elementer skal imødekommes for at kunne gå til prøve. For nærmere beskrivelse heraf, se semesterbeskrivelsen. 20

21 3.8 Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojekt Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del. Der gives en samlet bedømmelse af disse. Bachelorprojektet kan udarbejdes alene eller i grupper af studerende, mono- eller tværprofessionelt. I projekter udarbejdet i grupper, vægtes det skriftlige produkt ens for hele gruppen. Bachelorprojektet skal dokumentere forståelse af og selvstændig evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af forskningsteori og videnskabelig metode i relation til en praksisnær problemstilling. Som studerende skal man formulere en problemstilling, der skal være central for uddannelsen og professionen, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Fysioterapeutuddannelsen Metropol skal godkende problemstillingen. Projektets formål er, at man som studerende erhverver kompetencer til at deltage i udvikling, igangsættelse og udførelse samt dokumentation og formidling af fagligt forsknings - og udviklingsarbejde og dermed bidrager til kvalitetsudvikling og formidling af fysioterapeutiske videns produktion. 4.0 Klinisk undervisning i uddannelsen Uddannelsens kliniske undervisning omfatter 42 ECTS. Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske undervisningssteder godkendt af uddannelsesinstitutionen og dækker bredt de fysioterapeutiske arbejdsområder. Med udgangspunkt i en konkret fysioterapeutisk relevant problemstilling anvendes teori fra uddannelsen som baggrund for udvælgelse af undersøgelses- og behandlingsformer, der udføres alene eller i mono- eller tværprofessionelt samarbejde. I den kliniske undervisning indgår man som studerende i autentiske fysioterapisituationer og borger- /patientforløb i samspil med fysioterapeuter, andre sundhedsprofessionelle og andre faggrupper. Undervisningen i den kliniske undervisningsperiode planlægges og foretages af den kliniske underviser i samarbejde med uddannelsesinstitutionen med henblik på at sikre sammenhængen mellem læring i teori og praksis. Undervisningen omfatter vejledning, supervision og evaluering både enkeltvis og i grupper. Undervisningen kan desuden omfatte emner relateret til konkrete problemstillinger, som er særegne for det kliniske undervisningssted. Der er mødepligt til den kliniske undervisning svarende til et omfang på gennemsnitlig 30 timer om ugen. Hertil kommer egen forberedelse. Den kliniske underviser attesterer for den studerendes deltagelse. Såfremt man som studerende overskrider tilladt fravær på de semestre, hvor der ligger kliniske prøver, skal man søge dispensation ved uddannelseslederen om tilladelse til at gå til semesterprøve. I vurderingen af dispensationsansøgningen vil det samlede fremmøde i alle de kliniske undervisningsforløb indgå. Dermed kan fravær på tidligere semestre have konsekvens på senere semestre. 21

22 I tilfælde af at en studerende har fået dispensation til at gå et semester om, gælder følgende vedrørende kliniske undervisningsforløb: Ved gentagelse af 1. eller 2. semester, skal der en individuel vurdering til for at afgøre, om man kan få dispensation til at gentage den kliniske undervisning Ved gentagelse af 4., 5. og 6. semester skal den kliniske undervisning følges igen 4.1 Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder Et klinisk undervisningssted er af uddannelsesinstitutionen godkendt som undervisningssted for fysioterapeutstuderende. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at leve op til kravene til et godkendt klinisk undervisningssted. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for, at der foreligger en redegørelse for, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling. Ved kliniske undervisningsforløb over 6 ECTS er det kliniske undervisningssted forpligtet til at rapportere til uddannelsesinstitutionen hvilke behandlinger og borger-/patient- situationer, man som studerende har arbejdet med under det kliniske forløb. Dette for at sikre kendskab til et tilstrækkeligt varieret udsnit af borger- og patientkategorier og undersøgelser/behandlinger. Et klinisk undervisningssted godkendes på baggrund af, at det kliniske undervisningssted beskriver grundlaget for klinisk undervisning på konkrete semestre. Det er en forudsætning for godkendelse af det kliniske undervisningssted, at der er tilknyttet en klinisk underviser, der er fysioterapeut, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 10 ECTS-point. Fysioterapeutuddannelsen Metropol dispenserer herfor ved kliniske undervisningsperioder på op til 4 ECTS-points (1. og 2. semester.) De kliniske undervisere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende. Det er en forudsætning, at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning. Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder omfatter en beskrivelse af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, de fysioterapifaglige forhold og de uddannelsesmæssige forhold som følger: Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Det kliniske undervisningssteds fysioterapeutiske, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår. Herunder en redegørelse for de kliniske underviseres fysioterapifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. De fysioterapifaglige forhold: De fysioterapeutiske, tværprofessionelle og tværsektorielle forhold. Herunder de borger- /patientsituationer og forløb, samt fysioterapeutiske opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de studerende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet i de relevante semestre. Uddannelsesmæssige forhold: Undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder studiemetoder og vilkår for den studerendes deltagelse i den kliniske undervisning. 22