Højskoleliv. Lær i alle aldre

Transkript

1 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 1 Højskoleliv 9årog artist. Side 5 19 år og festival- fotograf. Side 8 29 år og sangskriver. Side år og gospelsanger. Side år og golf- debutant. Side år og forfatter. Side 18 Lær i alle aldre Sommerkurserne rundt om i landet har aktiviteter for alle fra 9 til 89 år. Foto: Ditte Valente BRANDBJERG HØJSKOLE BEVÆGER DIG

2 2 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN INDHOLD Ferie er tid til at dykke ind i musikken Højskole med indlagt festival 16 Fem dages intensiv golf for begyndere Hele familien laver cirkus Hans er hooked på gospel 14 Den indre forfatter slippes ud 18 Max pinligt kan være top hyggeligt Slå et sving med golfkøllen, trommestikken, tryllestaven eller kuglepennen... Uanset redskab og alder vender deltagerne en lille smule anderledes hjem fra et sommerkursus. Følg med og oplev kurserne gennem øjnene på kursister i alle aldre. JACOB FUGLSANG UDDANNELSES- REDAKTØR Familiehøjskole??!!«, råber Max med alle tegn på væmmelse. Og med et ansigt så modvilligt, som kun en teenager kan præstere. Den kraftige reaktion kommer, da hans mor fortæller ham om årets ferieplaner. Scenen udspiller sig i filmen Max Pinlig 2, som går i biograferne lige nu. Hovedpersonen, der kendes fra tv-udsendelser, er vokset fra at være barn til teenager. Men moren er stadig»cand-.mag. i pinlig opførsel«, som Max fortællerstemme udtrykker det. Og det er selvfølgelig moderen, som vil bruge sommerferien på familiehøjskole. Det kommer der meget sjovt ud af, som ikke skal afsløres her. Men Max reaktion afspejler meget godt nogle af de fordomme, som højskoler kæmper mod. Set fra det perspektiv bliver det ikke mere pinligt end at skulle med sin familie på højskolekursus og slå på bongotromme eller danse folkedans. Rigtigt er det, at pinligheden er svær at slippe helt uden om i en undervisningsform, der kræver engagement, og at kursisterne sætter sig selv på spil. Måske er der ligefrem en pointe i at være pinlige sammen og lade andre ind bag facaden. Det skal også med, at det er et grundvilkår for os, der er forældre til teenagere, at blive opfattet som pinlige. Hvad enten ferien tilbringes med vandreture i alperne, på solbeskinnede strande ved Middelhavet eller på en svensk ødegård, så har Max mange lidelsesfæller med pinlige familiemedlemmer i ferielandskabet. Højskoler har på ingen måde patent på pinlige optrin. I DETTE TILLÆG sætter vi fokus på den måde, mange mennesker i dag møder højskoler på: de korte kurser. Ambitionen har været at se og opleve et højskoleophold gennem øjnene på deltagere i forskellige aldre. De følgende siders billeder og tekster viser selvfølgelig, at der er forskel på oplevelsen på et cirkuskursus set fra børneperspektiv og et golfkursus i en alder af 59 år. Men der er også mange ligheder. Oplevelsen af at prøve noget nyt. Lære nye mennesker at kende og lære nye sider af sig selv at kende. Den er generationerne fælles om. De er også fælles om at få nye venner det beskriver vi i små interview med højskolevenner rundt omkring i tillægget. Fælles er kursisterne også om at ville noget med livet og med ferien. Dagen skal gribes og bruges til at få brændstof og nye interesser, der kan tages med hjem og tilføje hverdagslivet nye aspekter. Læs om højskoleliv rettet mod Roskilde Festivalen. Måske noget, Max ville have lyst til, Oplevelsen af at prøve noget nyt. Lære nye mennesker at kende og lære nye sider af sig selv at kende. Den er generationerne fælles om hvis han kunne slippe for mareridtet at få fru cand.mag. i pinlig opførsel med i teltlejren? Eller følg med tillægget på skrivekursus, der kan give mod på at skrive de første sider. I den bog, som måske har rumsteret i baghovedet i årevis. Eller hvad med at bruge sommeren på at dykke ned i musikken og komme lidt videre med grebene end til lejrbålsguitar? FØLELSEN AF ØJEBLIKKE med pinlighed er også noget, mange deltagere på tværs af alder er fælles om. Som en deltager på 49 år siger om at synge gospel, så kan man godt føle sig lidt dum, når man står og svinger med armene. Men når først gospelen gynger, og musikken swinger, er det umuligt at holde kroppen og sportssandalerne i ro. I Max Pinlig 2 siger moderen, at pointen med familien er, at der kommer nogen og forstyrrer en. Det samme kan siges om højskolekurser. Sommeren er lige om hjørnet, og det er tid til at blive forstyrret, være lejlighedsvis pinlig og lære nyt. God fornøjelse med læsning af tillægget. jacob.fuglsang@pol.dk ANSVARSHAVENDE Anne Mette Svane REDAKTIONSCHEF Jakob Nielsen UDDANNELSESREDAKTØR Jacob Fuglsang REDAKTION Mac Dalland / Bech-Petersen LAYOUT Peter Dollerup Jørgensen ADRESSE Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V TELEFON uddannelse@pol.dk ANNONCER

3

4 4 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN Højskolen lokker flere elever til Større ungdomsårgange, lavkonjunktur og betingelser for en modkultur hos de unge kan være årsagen til, at forårs- og efterårskurser atter bliver mere populære. CHRISTIAN BARTELS De klassiske, lange højskoleophold søges stadig og antallet af deltagere er stigende. Kurserne, der strækker sig over 12 uger og afholdes til henholdsvis forår og efterår, oplever en støt stigende fremgang, som ifølge generalsekretær i Foreningen af Folkehøjskoler, Niels Glahn, godt kan gå hen og fortsætte.»i takt med at årgangene nu bliver større, og at vi sporer en modkultur til det individualistiske, forventer vi en fortsat stigning i antallet af ansøgere. Vi oplever, at folk gerne vil tilbage til fællesskabet, og det er det, vi giver dem«, siger Niels Glahn. Han har en teori om, hvorfor de korte kurser, også kaldet sommerkurser, på en eller to uger ikke oplever samme stigende interesse.»det formindskede statstilskud spiller en rolle, men det vi har ikke tal på det endnu. Til gengæld ved vi, at nogle af højskolerne forlænger deres lange kurser i stedet for at udbyde sommerkurser, men det er marginalt«, siger han. Ungdomsforsker ved DPU, Århus Universitet, Camilla Hutters har et bud på, hvorfor de lange kurser oplever en stigende tilgang. Årsagen kan måske findes i konjunkturer og i demografien, mener hun.»vi ved, at forudsætningerne for en modkultur er til stede i samfundet. Vi har haft en periode med fokusering på individet, talent, elite, og vi har haft små årgange og detailstyring af uddannelser«, siger hun og understreger, at selv om der er fokus på området i de kommende år, er det endnu ikke endegyldigt bevist.»nu oplever vi et skift, hvor vi går ind i en periode med lavkonjunktur og store årgange, der skal kæmpe mere om pladsen på uddannelserne. Det skaber et andet udgangspunkt for at være ung, og vi vil se unge, som ikke umiddelbart har en plads i samfundet. De kan ikke komme ind på en uddannelse, og de kan ikke få et arbejde«, siger hun og fortsætter:»det er de betingelser, vi genkender fra 80 erne, som dengang skabte en modkultur hos de unge«, siger Camilla Hutters. Niels Glahn er ikke bange for at kalde højskolen et helle i uddannelsesræset.»der er meget fokus på at være på vej videre og få en uddannelse. Selv om man ikke går på en uddannelse, kan man stadig få samfundets accept, hvis man går på højskole«, siger han. Elever er også uden studenterhuer Mange opfatter højskolen som et sted, unge tager hen, når de har fået studenterhuen og skal samle point til drømmeuddannelsens kvote to. Men det billede har ændret sig inden for de seneste år, selv om størstedelen stadig har taget en ungdomsuddannelse, når de starter, siger Niels Glahn.»I dag handler højskolen i den grad om dannelse. Vi har en mentorordning, hvor unge, der er droppet ud af erhvervsskoler, kan komme et halvt år på højskole. Her SUCCES. På fire år er antallet af elever på højskolernes lange kurser forår og efterår steget 11 procent. Billederne er fra Gerlev Idrætshøjskole (øv.) og Krogerup Højskole. Foto: Niels Christensen og Finn Frandsen Vi ved, at forudsætningerne for en modkultur er til stede i samfundet Camilla Hutters, forsker Elever på højskole 2006/ / / /10 Lange kurser Kurser af mere end 12 ugers varighed* Ugekurser/sommerkurser Få en mentor Unge på 17½-25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, kan tilbydes at deltage i et afklarende højskoleforløb, den såkaldte mentorordning, hvis de er i risiko for aldrig at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ulla Højmark Jensen, lektor og ph.d. i ungdomsforskning, understreger, at forløbet ikke skal stigmatiseres.»tilbuddet er ikke kun for såkaldt udsatte børn. Det er i høj grad også ganske almindelige unge, som bare har været inde i en hård periode, der måske er udløst af begivenheder eller anden modgang, der kan have brug for højskoleopholdet«, siger hun. Mentorordningen omfatter også mulighed for ophold på husholdnings- og håndarbejdsskolerne og tilbydes som led i en uddannelsesplan, der udarbejdes mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og eleven. Ordningen betales som en kombination af egenbetaling og kommunal støtte. Kommunen kan dog i særlige tilfælde betale opholdet alene. kan man få den modenhed og dannelse, der skal til for at starte forfra på et studie eller begynde på et nyt kapitel«, siger Niels Glahn og husker på, at højskole handler om dannelse og uddannelse. Ulla Højmark Jensen, der har evalueret mentorordningen og er lektor og ph.d. i ungdomsforskning ved DPU, bedyrer højskolens funktion.»der er et enormt pres på de unge for at træffe et valg om uddannelse, og der kan højskolen være en plads, et helle i samfundet, og det er derfor, vi ser den stigning«, siger hun.»hvor man tidligere tog på højskole for at samle point eller som en overspringshandling, hvor man ikke så opholdet i sig selv som noget positivt, så er det i den her sammenhæng vigtigt for de unges identitet, at de laver noget, hvor de ikke er sat af. Og at de ikke oplever at være stemplet som tabere, fordi de ikke er i gang med en uddannelse«, siger hun. christian.bartels@pol.dk Elevtallet på landets højskoler opgøres i såkaldte årselever, der ikke kan omregnes direkte til antal hoveder. Derfor baserer tallene sig på en omregning og er cirkatal. Kurser af én uges varighed herunder sommerkurser, julekurser mm. 2- ugerskurser Kurser af 2 ugers varighed** * Tallet er beregnet ud fra en gennemsnitlig kursuslængde på 18 uger. ** Tallet er korrigeret med 10 %, da enkelte kurser er længere end 2 uger. Herskind 11162

5 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 5 9 år og på sommerhøjskole Her må mor finde sin egen pigegruppe Fiona Nielsen er med sin mor på cirkuskursus på Andebølle Ungdomshøjskole. Hun har fået tre søm og en kniv gennem hovedet og en masse nye veninder. Hendes mor har haft tid til at være sammen med sin datter og klaret at bære en voksen mand på ryggen. OTTO LERCHE Fiona stiller sig midt i den lyseblå og hvide cirkusmanege på sine bare tæer. Hun vender sig om med front mod publikum og bukker, så hendes lange, lyse hår næsten når manegegulvet.»skal vi give hende en hånd?«, siger lederen af Cirkus Badutski, en kvinde i en lilla dragt med lyserøde flæseærmer og med en stor blomst i håret. Publikum klapper. Fiona smiler og træder op i en sort trækasse. Først højre ben. Så venstre. Hun kanter sig ned i kassen, som akkurat er stor nok til den 9-årige pige.»hun er en meget modig ung dame«, siger kvinden i den lilla dragt. Mens orkesteret spiller en cirkussang med trompet og trommer, lægger tre af SAMVÆR. Selv om Fiona har travlt med sine nye veninder, må hendes mor, Josefine Nielsen, godt hjælpe med at få stylterne af. Foto: Ditte Valente Fortsættes på side 6 BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE AMBITIONER KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE. GØR NOGET VED KUNSTEN KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ

6 6 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN Nye venner på Andebølle Ungdomshøjskole Tristan, 8 år, og Lucas, 9 år. Hvordan mødte I hinanden? Lucas:»Jeg arbejdede med min Diablo (en snurretop i en snor, red.)«. Tristan:»Og det gjorde jeg også«. Lucas:»Og så syntes jeg, at Tristan kunne nogle seje tricks, og så spurgte jeg, om han ville lære mig dem«. Tristan viser det seje trick:»diabloen er jo den vej«, siger han.»og så kører du den rundt, så den er den modsatte vej. Og så gør du sådan... «. Lucas:»Det var sejt. Jeg fik ikke rigtig lært noget... men så blev vi gode venner«. Fortsat fra side 5 Fionas veninder et sort stykke stof over hende, så man kun kan se hendes hoved som en rund bule under stoffet. En af pigerne tager et 10 centimeter langt søm og holder det frem foran publikum. Hun sørger for, at alle publikummer kan se det. Så tager hun en lægtehammer og banker sømmet gennem stoffet. Og Fionas hoved. Publikum en børnehave stirrer mod manegen. Fiona Nielsen er på cirkuskursus på Andebølle Ungdomshøjskole. Hele ugen har hun øvet sig på dagens forestilling, hvor hun blandt andet får et søm igennem hovedet uden at komme til skade. Det er rigtigt sjovt, synes hun. Fiona og hendes mor måske mest moderen har valgt at bruge en uge af ferien på højskole, fordi det er en god måde at være sammen på.»vi skal ikke tænke på andet end at være sammen og øve os på vores cirkusnumre«, siger Josefine Nielsen.»Vi skal ikke lave mad og alle de der praktiske ting og har på den måde masser af tid til at være sammen. Og så får vi nogle fælles erfaringer det er jo både os voksne og børnene, som har bygget den cirkusforestilling op sammen i ugens løb«. Nye venner på stylter Forestillingen begynder klokken Inden da stiller Fiona og tre jævnaldrende piger sig klar bag teltet. De er med i det første nummer og har taget stylter på. Ud over stylterne har de lange, spanske flamencokjoler på, så de ligner piger med meget lange ben.»nummeret hedder Styltelankerne og går ud på, at vi er meget høje og går på stylter«, siger en af pigerne i en gul kjole.»og så skal vi gå nogle runder og lave ottetaller og alt muligt og jonglere med tre tørklæder«. De er enige om, at noget af det bedste ved at være på cirkuskursus har været at lære at gå på stylter. Fiona har spændt sine sko fast på stylterne, så de er nemmere at få på. Og hun har gået så meget på stylterne, at hun har fået en vabel på hælen. Nu har hun plaster på. En af de andre gode ting har været at få nye venner. Det har måske nok været endnu bedre end at lære at gå på stylter.»og vi blev ekstra gode venner en dag, hvor vi var på tur«, siger en af pigerne og forklarer, at de lærte en klappeleg og på den måde blev endnu bedre venner. Hun begynder at klappe.»en-to-tre«. De andre piger klapper med.»fire-fem-seks-syv-otte-ni-ti. Min hat! Min stok! Mine pa-ra-ply!«, synger de i kor, mens de gør nogle fagter.»og frem og tilbage, til siden og hjem«. Så griner de. Et par minutter i 10 samler alle cirkusartisterne sig på græsset bag teltet.»prøv lige at høre en gang, hele det forsamlede Cirkus Badutski«, siger kvinden i den lilla dragt, som til daglig driver cirkusskolen Cirkus Aroma, og som står for undervisningen på højskolen her i sommeren Rundt om hende står pigerne på stylter, en stærk mand på omkring 5 år og en far, som skal spille klovn.»nu lukker vi publikum ind i teltet. Og så går det løs. Vi har nogle fantastiske numre. I har knoklet. I ser rigtig godt ud. Og nu skal vi lige give hinanden en god vind og knæk og bræk«. De laver et kampråb. Fiona og de andre piger stylter ind i teltet og stiller sig parat. MERE CIRKUS Andebølle Ungdomshøjskole i Vissenbjerg. Cirkus og dogcamp og cirkus med cirkusmusik, familiekurser, hvor børn fra 4 år kan være med. Højskolen Snoghøj i Fredericia. Cirkus Snoghøj 1 og 2, hvor professionelle cirkusartister står for instruktionen for børn fra 5 år. Performers House i Silkeborg. Familiekurset Cirkus nu! De Jydske Helte slår teltet op for alle over 3 år. WWWSe mere under familiekursus på glæder mig, men jeg er lidt nervøs for at skvatte«, siger en af pigerne. Hun kan høre cirkusorkestret og kvinden inde i manegen, som præsenterer styltenummeret. Forestillingen er i gang. Den stærke mands hemmelighed Fionas mor er med i tre numre: Los Diabolos, De flyvende akrobater og Grande Finale. De andre forældre og bedsteforældre er også med. En far har lært at jonglere med tre ringe. To andre spiller bas og klaver i cirkusorkesteret. En bedstemor tryller en stor tændstik om til en rød rose. Og så er der Grande Finale, forestillingens sidste nummer, hvor alle 60 børn og voksne laver en pyramide i to lag. Det er en udfordring at lave cirkusnumre sammen med helt fremmede mennesker, siger Josefine Nielsen. Men det har været sjovt. Især akrobatiknummeret, hvor hun og nogle af de andre voksne står på ryggen af hinanden i en pyramide.»det har været en udfordring både at RØDDING HØJSKOLE KORTE OG LANGE KURSER KORTE KURSER 2011 Rødding Højskole tilbyder i 2011 et bredt spektrum af korte kurser - her er noget for enhver smag Stifinder. Arbejdslivet slutter. Hvad med resten af livet? Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als Tro, håb og kærlighed Vævning. Fri leg på skaftevæv Glas. Værkstedskursus Filtens muligheder. Værkstedskursus Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer Maleri. Værkstedskursus Rytmisk sang. Pop, rock og gospelkor Mesterværker. Kunst langs Hærvejen Da Danmark gik af lave. Om negermusik, porno og ungdomsoprør Sundhed for livsnydere. Kost, krop og humor Syng for livet. Den danske sang Hit med Grundtvig! Til fælles bedste Familiekursus fra 6 år. Med teenagehøjskole Det danske sprog. Kommunikation på kryds og tværs Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling Af hjertets lyst. Korstævne I min tid. Da danskeren blev industriarbejder Grænseland og globalisering Dansk identitet og flydende kulturgrænser Højskole Classic. 14 tidligere højskoleforstandere Familiekursus i efterårsferien. Fra 6 år Den Store Musikoplevelse Med Sønderjyllands Symfoniorkester Humor og livsmod. Livsfilosofisk uge Musikteori. Bliv klar til optagelsesprøven Sporskifte. Fra bedriften til nye bedrifter Nytår i Rødding ER DU INTERESSERET I DESIGN, JOURNALISTIK, POLITIK EL. MUSIK? Rødding Højskole er en almen højskole, hvor du vil møde unge mennesker med interesse i musik, journalistik, design, politik og meget andet. Højskolens alsidige fagudbud gør, at du har mulighed for både at gå i dybden og i bredden. Vores fire hovedfag har alle en høj faglig profil. Det betyder, at Rødding Højskoles lange kurser især er for unge, som gerne vil forberedes eller afklares inden deres studievalg. Drømmer du om at blive designer? Så er Design & Innovation lige noget for dig. På 3-6 måneder får du muligheden for at afprøve en lang række designgenrer og blive afklaret omkring, hvad du brænder for. I januar kan du desuden forberede dig grundigt til de grafiske uddannelser på et intenst fire ugers kursus. Er drømmen at blive journalist, kan du i Journalistik & Mellemøsten både lære de journalistiske grundprincipper, prøve af om journalistik virkelig er noget for dig, og ikke mindst dykke ned i emnerne islam, integration og Mellemøsten, når vi skriver om disse temaer både her i Danmark og på studi e- turen til Israel/ Palæstina. Hvis du vil arbejde som musikproducer og sangskriver er Rødding også stedet for dig. På Music Lab & Producer lærer du både at komponere og skrive tekster, men også at håndtere Logic på den MacBook alle elever låner, mens de er på skolen. I faget Politisk perspektiv & USA er diskussionen i centrum. Vi tager de langsigtede briller på og ser på samfundet af i morgen: Hvor er vi egentligt på vej hen? Hvorfor ser vores samfund ud, som det gør og hvad er perspektiverne for det samfund, vi har skabt? En stor del af faget handler også om USA og ikke mindst amerikansk kultur, når vi tager på en storslået rejse til USAs sydstater. Men højskole er også meget mere end det faglige. Udgangspunktet for vores møde er den fælles interesse i hovedfagene og de mange forskellige sidefag, du kan vælge imellem. Heraf opstår fællesskabet med andre unge, der ikke nødvendigvis tænker ligesom dig. Værelseskammerater, venner, hygge i dag ligstuen og nye udfordringer. Det er også et højskoleophold. Gå ind på og læs alt om Rødding Højskoles lange kurser eller skriv en mail og book en rundvisning, så du kan se det, som kan blive dit hjem i 3-6 måneder af dit liv. Mads Rykind-Eriksen - forstander Rødding Højskole Tlf.: info@rhskole.dk

7 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 7 de har lyst til at prøve? Hun giver hver af dem en identisk jernstang. De tre drenge klemmer ansigterne sammen i en koncentreret stærkmandsgrimasse og lægger alle kræfter i. Det lykkes. Publikum klapper, men på vej ud af teltet afslører en lille krølhåret dreng:»den var lavet af gummi«, hvisker han. bruge kroppen og at møde så mange nye mennesker. Jeg er lidt tilbageholdende og forsigtig og er til daglig sammen med nogle kolleger, som jeg kender rigtig godt. Så det har været en personlig udfordring for mig. Men heldigvis kommer vi jo alle med den samme intention: at være sammen med vores børn og at være sammen om at lave noget«, konstaterer hun.»og så har jeg fundet ud af, at jeg kan bære en stor mand på ryggen«. Efter fire numre går tre drenge på omkring 5 år ind i manegen. Kvinden i den lilla dragt forklarer, at de er nogle af verdens stærkeste mænd og nu vil bøje jernstænger. Hun fisker en sort 20 centimeter lang og ret tyk jernstang op fra en æske og rækker den ud til en voksen mand blandt publikum. Han kan ikke bøje den en tomme. Så lægger hun den ned i æsken igen og går tilbage til de tre stærke drenge. Om BRAVO! Fakirnummeret er gået godt, og Fiona kan springe uskadt ud af kassen. Foto: Ditte Valente Spanden fuld af krabber Forestillingen er ugens højdepunkt. Men for Fiona og hendes mor har der været flere højdepunkter. Josefine Nielsen vil blandt andet huske aftenerne ved bålet, hvor de voksne har fortalt historier, mens børnene og nogle af de voksne har spillet fodbold eller øvet sig på deres cirkusnumre på græsset. Fiona vil blandt andet huske turen til Bogense Strand, hvor de fangede krabber. En hel spandfuld.»det var sjovt, og jeg fangede sådan en stor en«, siger Fiona og viser med hænderne, hvor stor krabben var.»men den slap væk«. Krabbefangsten blev samlet i en spand.»der var helt vildt mange.»det var helt sort. Men så hældte vi dem ud, og de kravlede ned i vandet, for vi kunne ikke tage dem med«, siger Fionas veninde De to veninder er helt sikre på, at de vil blive ved med at lege sammen og fange krabber også efter sommerferien.»hun har fundet sin egen pigegruppe. Og så er det ligesom... nå ja, du må lige finde din egen, ikke mor! «, siger Fionas mor, Josefine, og fortæller, at Fiona næsten har haft for travlt til at være sammen med sin mor.»jeg tror, at det, du vil tænke allermest på, er dine nye venner. Tror du ikke?«. Fiona nikker. Hun og moderen har snakket om at gøre det igen næste år. uddannelse@pol.dk

8 8 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN 19 år og på sommerhøjskole Med Grundtvigs ånd Pelle Hegelund er vild med Roskilde Festival og med at lave film. Den helt friske Roskilde Højskole der er så ny, at den endnu ikke har faste lokaler gav ham mulighed for at kombinere de to lyster. RASMUS THIRUP BECK PELLES PLAN. Roskilde Højskole giver Pelle Hegelund det perfekte miks i sommerferien: Han vil på Roskilde Festival, og han har en karriereplan om at komme til at lave film, og på sommerkurset HEALTH & FITNESS IDRÆT Evensølundvej Præstø Tlf: NY LINJE OUTDOOR KAMPSPORT JAPANSK-SPROG 1 HØJSKOLE 5 LINJER CA. 35 FAG Fysioterapi+Yoga+Taichi+Meditation+Kost & Sundhed+Fitness Wellness+CrossFit+Adventurerace+Havkajak+Vinterbadning+Træklatring Udendørs wellness+mjødbrygning+vandkultur+taekwondo+judo+karate Aikido+Capoeira+Filosofi+ DO +Studietur til Japan+Kultur+Manga Kalligrafi+Te-ceremoni+Skitur+Golf+Volley+Boldspil+Svømning+Idrætsleder Polokajak+Teambuilder+Mountain-Bike info, elevblogs, video, gallerier, events mm >> BOSEI.DK SYDSJÆLLANDS IDRÆTSHØJSKOLE BOSEI Sommer med indhold på Hadsten Højskole Uge 25 over stok og sten Uge 26 - akryl Uge 27 Uge 28 - fra 6 til 100 år Uge 29 Fodbold, Basketball, Dance, Tennis Uge 30 Uge 31 Østjylland - på kryds og tværs (udsolgt) (udsolgt) Uge 36 - i samarbejde m. Dansk Cyklistforbund. Uge 38 - i samarbejde m. Dansk Vandrelaug Uge 47 Uge 51 Uge T: Hadsten Højskole siden 1876

9 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 9 på Roskilde Festival Fortsættes på side 10 på højskolen kan han lave dokumentarfilm om den happening, holdet har forberedt til selve festivalen. Foto: Lærke Posselt Ny hjemmeside! Vi er på forårsholdets Danmarksturné i uge 19. Vi spiller koncerter på efterskoler, gymnasier, højskoler m.m. Find os på en højskole i nærheden af dig, se nærmere på drh.dk Mandag 9. maj Musik og Teaterhøjskolen Den Skandinaviske Designhøjskole Gymnastikhøjskolen i Ollerup Ubberup Højskole Tirsdag 10. maj Rønde Højskole Djursland Folkehøjskole Teaterhøjskolen Rødkilde Onsdag 11. maj Egmont Højskolen Idrætshøjskolen Bosei Den Internationale Højskole Vrå Højskole Torsdag 12. maj Ungdomshøjskolen ved Ribe Idrætshøjskolen i Sønderborg Brenderup Højskole Højskolen Performers House 12. maj 9. maj 12. maj 11. maj 12. maj 9. maj 10. maj 10. maj 11. maj 12. maj 9. maj Åbent hus tirsdag 3. maj kl maj 11. maj 11. maj 10. maj

10 10 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN Den der ånd omkring festivalen med vildskab og kreativitet har fundet vej til forløbet. Det kan jeg godt lide Pelle Hegelund, 19-årig festivalkursist på Roskilde Højskole Genbrugssofaer, stole og resterne af nogle transportable vægge losses op i en lille lastbil. Flyttemændene (og -kvinderne) er højskoleelever, som netop er blevet færdige med den første af to uger på den her i sommeren 2010 nyeste højskole i Danmark, Roskilde Højskole. Den lille ny er nemlig så våd bag ørerne, at den endnu ikke har egne lokaler. Derfor har eleverne haft morgensamling, fået undervisning og festet i en nedlagt betonfabrikshal. Fabriksbygningen ligger dog på den grund, som højskolen har fået foræret af Roskilde Kommune, og den vil snart blive revet ned og vige pladsen for en rigtig højskolebygning. Det er dog godt det samme for 19-årige Pelle Hegelund fra Silkeborg. Han har tilmeldt sig Roskilde Højskoles allerførste kursus primært på grund af sammenkoblingen med fabriksbygningens nærmeste og meget larmende nabo: Roskilde Festival. Ideen med det 14-dages kursus er at bruge den første uge på at forberede forskellige happenings på festivalen, der falder i kursets sidste uge.»jeg skulle på Roskilde alligevel, og det var jeg ikke sidste år, så jeg var sulten. Det brik.»lungerne er sorte af støv, men hjernen er klar, og ånden er høj. Om 20 minutter går vi til anden fase af det her mærkelige højskoleforløb«, som han råber til sine hujende og klappende kursister efter frokosten. Over for Politiken bliver han endnu mere højstemt:»grundtvig sagde jo, at mennesket er spændt ud mellem ånd og støv, og det må man sige, at vi er her. Det bliver med andre ord næsten ikke mere højskoleagtigt«. HØJSKOLE- ÅND. Efter en sidste frokost i den gamle betonfabrik, der har dannet rammen om elevernes første uge på Roskilde Højskole med klassiske højskoleritualer som morgensamling og fællessang, pakker de deres grej for at tage ud på festivalen. Foto: Astrid Dalum var festivalen, der gjorde udslaget«, konstaterer han med et bredt grin under det karakteristiske orangerøde hår. Og det har vist sig at være en god beslutning:»den der ånd omkring festivalen med vildskab og kreativitet har fundet vej til forløbet. Det kan jeg godt lide«. Der var dog også en vis tiltrækningskraft i det kursusforløb, han har meldt sig til: Festivalens magiske øjeblikke fanget på film. Pelle Hegelund går nemlig målrettet efter en filmkarriere. Det første år efter endt studentereksamen tilbragte han i New York, hvor han studerede på NY Film Academy, og til september skal han begynde på en af Danmarks mere karrieremålrettede højskoler, Ebeltoft Filmhøjskole. Det intense filmforløb på Roskilde var et bud på en mere guerillaagtig filmproces end normalt:»der er en langt løsere struktur. I stedet for minutiøs planlægning laver vi her film på historier, der udspiller sig lige foran dig. Den første uge har haft et rigtigt fedt drive med fire minifilm afleveret på fem dage. Det er meget intenst«. Den unge silkeborgenser har kun en anke og den er han nok ret ene om: Selve teknikken og undervisningen er lidt for begynderagtig for ham. HØJSKOLER PÅ FARTEN Roskilde Højskole er ikke alene om at fungere delvis uden fast bygning. Det er f.eks. populært at rejse med sin højskole. Et udpluk i kataloget viser: Ruslands kirker, klostre og ikoner. 5 dage på højskole og derpå 11 dages rejse i Rusland med Løgumkloster Højskole. Island, Færøerne eller Irland. Vrå Højskole har flere kurser bygget om med 5 dages højskole og 10 dages rejse. Mellem ånd og støv Det er selve højskolen jo altså også om end lederne gør alt, hvad de kan, for at genskabe de typiske højskoleritualer som morgensamling, sange og fællesbeskeder. Men både på et praktisk og på et mere filosofisk plan er skolens forstander, Jesper Øland, faktisk begejstret for den provisoriske ramme i den gamle betonfa- Fokus på Tyskland. Flere forløb, hvor holdet efter 5-6 dages ophold på Højskolen Østersøen i Aabenraa rejser til forskellige mål i Tyskland, også Berlin. Nordpå eller mod vest. To kurser på Ryslinge Højskole på Fyn følges af hhv. 14 dage til Nordkap eller en uge til Sydengland. WWWSe mere under rejsekurser på

11 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 11 Først i 2014 skal den egentlige højskolebygning stå klar hvis tidsplanen holder, og investorerne findes. Fabriksgrunden ligger i Roskildes nye kreative bydel Musicon, hvor Roskilde Kommune med inspiration fra byens verdensberømte festival satser på oplevelsesøkonomi. Højskolen, der er stiftet og ledet af festivalen, har samme sigte, forklarer festivalleder og højskoleformand Henrik Bondo Nielsen:»For at tænke og udvikle nye koncepter må man først erkende, at kreativiteten skal sættes fri. Højskolen har det perfekte læringsmiljø til at fodre kreativiteten med den faglighed og inspiration, der er essentiel, når man skal føde nye ideer«. Festivalen ser altså højskoleeleverne som en kapacitet, der måske kan være med til at udvikle festivalens tilbud til gæsterne. Det kommer meget tydeligt til udtryk i sommerkursets anden uge. Bullerfnis på festival»roskilde Festival Højskole & Demoteket præsenterer: Bullerfnis på Roskilde. I dag kl «. Skiltet er skrevet i hånden og hængt op på en bod, der ellers huser Social Lab på campingområde P på Roskilde Festival. Pelle Hegelunds firmandsgruppe har valgt at lave en happening og så filme en metadokumentar om en af bagmændenes»drøm om at lave Bullerfnis på Roskilde«. Pelle står for kameraføringen. Før det klassiske børneprogram kan gå i gang, mangler højskolegruppen dog mikrofoner og højtalere.»vi skal lige have vækket lydmanden«, som én henkastet bemærker lidt i 12 en god halv time før showet skal i gang. Det ryger også med på det lille videokamera, som Pelle retter mod alt, der foregår. Han falder perfekt ind i Roskildemiljøet med sin røde, retro Adidas-rygsæk og de 60 er-inspirerede Rayban-solbriller. At en eller anden har tegnet med en tusch på hans bare arme passer også helt fint til stemningen omkring ham. Et lille, men forventningsfuldt publikum har nemlig indfundet sig, og de begynder straks at drille, da showet bliver forsinket på grund af manglende lyd.»hallo! Bullerfnis starter altid til tiden!«, råber en fyr med et stort grin, og resten stemmer i med et»jaaaah!«. Det fanger Pelle også med et skævt smil. Klokken bliver dog ikke mere end 12.40, før showet endelig begynder med GUERILLAFILM. Med sit lille videokamera filmer Pelle Hegelund hele processen med at skabe en Bullerfnis -happening på festivalen. Bagefter skal materialet lynhurtigt klippes ned til en 3 minutter lang film. Foto: Lærke Posselt nogle typiske let moraliserende dialoger om vigtigheden af at passe på hinanden og ikke at smide affald på jorden. Pelle filmer det siddende blandt publikum, og sådan forlader vi ham. Efter showet skal den blot 3 minutter lange metadokumentar klippes færdig, og så har den unge filmmager in spe fri til at nyde musikken fra torsdag. Festivalhøjskolen slutter nemlig, når den rigtige festival går i gang. Roskilde Højskole vil også i år holde et sommerkursus i forbindelse med festivalen. Kurset er bygget op omkring fem workshopper, der opererer i det kreative felt mellem kommunikation, film, event, musik og performance. Kurset har den særlige dimension under Roskilde Festival, at alle workshopper omsættes til aktiviteter på festivalens warm-up-dage. uddannelse@pol.dk WWW læs mere på Nye venner på Den Rytmiske Højskole Bue Gundersen, 20 år, og Peter Schultz Thomsen, 21 år. Hvordan mødte i hinanden? Peter:»Jeg tror, det var over noget billard. I går eller forgårs«. Bue:»Det er en god måde at falde i snak på«. Peter:»Ja, man falder automatisk i snak, men samtidig er det en meget god adspredelse fra musikken, som det jo ellers handler om her. Det er bare for sjov, og alle kan være med. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, som bare er sindssyge til billard«.

12 12 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN 29 år og på sommerhøjskole Frihed med faste spisetider og så Anders Ladegaard bruger to uger af sin sommerferie på et sangskrivningskursus på Den Rytmiske Højskole. En af de bedste ting er at lære en ny guitarlyd eller et indisk tællesystem, som han kan bruge hjemme i øvelokalet. OTTO LERCHE Anders Ladegaard griber om den sorte guitar og trækker den brede guitarrem over hovedet. Han vender sig en halv omgang og bøjer sig over en forstærker, som står på linoleumsgulvet. Han tænder den og slår en tone an på guitaren.»jeg skal lige jamme lidt mere«. Anders står midt i et meget lille lydstudie. Klemt inde mellem trommer, to guitarer, en guitarforstærker og et skrivebord med optageudstyr og fire højttalere. Han er ved at indspille et af sine egne numre.»jeg har indspillet nogle forskellige spor«, forklarer... ferie handler vel om at gøre nogle af de ting, man ikke kan i hverdagen Marika Bang, rytmisk sommerkursist han og peger på en computerskærm. På skærmen kan man se nogle tykke vandrette striber i IGEN OG IGEN. Ti gange har Anders Ladegaard valgt at bruge noget af sin sommerferie på Den Rytmiske Højskole i Vig, fordi han her kan få tid til at fordybe sig i musikken. Foto: Ditte Valente forskellige farver. Gul. Grøn. Lilla. Der er omkring otte lydspor. Men der mangler ligesom et eller andet, synes Anders. Måske noget guitar. Han trykker på optageknappen og begynder at spille. 29-årige Anders Ladegaard er på sommerkursus på Den Rytmiske Højskole i Vig i Vestsjælland. Han har tilmeldt sig sangskriverlinjen og er allerede ved at indspille sin første sang. Hver dag spiller han musik fra om morgenen til om aftenen. I går stoppede han først klokken 11 om aftenen. Og nu står han i studiet igen.»det er superfedt«, siger han med sveden løbende ned ad panden.»en af de bedste ting ved at være på højskole er at få tid til at fordybe sig«. Tid til fordybelse Ifølge generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark Niels Glahn vælger mange danskere at tage på sommerhøjskole netop for at få tid til at fordybe sig og for at styrke det faglige. En af dem er Marika Bang. Hun er på sommerhøjskole på Den Rytmiske Højskole for at kunne koncentrere sig»100 procent om musikken«og har denne tirsdag allerede indspillet to sange.»jeg har siddet ved min computer med høretelefoner på og med min guitar og mikrofon ved siden af hele tiden. Jeg er kun lige nede til spisning og så op igen for at arbejde videre«, siger hun. Men hvorfor ikke bruge sommerferie på en strand?»det gider jeg ikke«, siger hun.»jeg kan godt forstå, at nogen har behov for at slappe af. Hvis de har en hverdag, hvor de aldrig har tid til at ligge på en strand, så er det klart. Jeg har en hverdag, hvor jeg aldrig har tid til at lave kreative ting, for eksempel til at spille musik, og derfor vil jeg gerne prioritere det i min ferie. Det med at holde ferie handler vel om at gøre nogle af de ting, man ikke kan i hverdagen«. Anders Ladegaard kunne heller ikke tænke sig at holde badeferie. Han arbejder i nogle perioder timer om ugen og vil gerne slappe af i sin ferie, men faktisk slapper han bedre af på højskolen.»her skal jeg jo sådan set bare huske at møde til spisetiderne«, siger han.»der er nogen, som har bestemt, hvad jeg skal lave, og hvad jeg skal have at spise. For mig er det meget ferieagtigt. Jeg skal huske at tage et bad og deltage i undervisningen, men der er ikke nogen krav om at komme med et resultat. Det handler meget om processen«.»i hverdagen er der hele tiden et krav om, at man leverer noget både på arbejdet og i det hele taget. Her kan jeg bare sætte mig i studiet og jamme. Og så huske at komme til aftensmaden. Det er en frihedsfølelse og feriefølelse«. Det banker på døren til lydstudiet.»alle har ret til et fedt højskoleophold«oplevelser, udfordringer og venskaber Maleri Video Foto INSTALLATION Arkitektur Lydkunst Keramik Dans Grafik Smykker Kunsthistorie Litteratur Klassisk dannelse En højskole for alle - også for udviklingshæmmede Drammelstrupvej 15 Tirstrup 8400 Ebeltoft Telefon: Lange Kurser: Efterår 2011: 21. august 17. december Forår 2012: 8. januar 5. maj Sommerkurser 2011: juni august kunsthojskolen@dasoriginal.dk Tlf

13 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 13 er det ellers i studiet og jamme sådan««. Kursuslederen fægter med armene for at vise situationen.»det er jo det samme som i resten af samfundet. Det er ikke nok at være god til sit fag. Man skal også kunne fungere sammen med andre mennesker, uanset om det er på arbejdspladsen eller i et band. Det lærer man på højskolen«. Anders Ladegaard er enig: Det med at møde nye mennesker er en stor del af det at være på højskole. Han har snakket en del med en af de andre om det med at»stå på scenen og krænge sin sjæl ud«og med Anders om heavy metal. Mandag aften kom han i seng klokken halv fire, fordi han havde travlt med at møde de andre kursister.»vi var nede i cafeen, og så falder man jo nemt i snak. Man siger måske»hey! I skal lige høre det her nummer«, og så snakker man. I hverdagen bevæger jeg mig meget i de samme cirkler: kolleger, familie, gamle venner, og hvem det nu ellers er. Men her er det nemt at møde folk, fordi vi alle sammen har et fælles ståsted, altså musikken. Det er lidt som at være til en fest, hvor værten introducerer alle«. uddannelse@pol.dk ANDRE MED RYTME I»Forstyrrer jeg?«, spørger lærer Anders Greis. Det gør han ikke. Anders Greis er lærer på sangskriverlinjen og hjælper kursisterne med at skrive tekster. Han synes, at Anders Ladegaards sang er»totalt nice«.»men hvad gør du med teksten?«.»lige nu synger jeg jo bare noget sludder på engelsk«, siger Anders Ladegaard. Læreren tænker sig om. Det kunne måske være en god idé at finde en arbejdstitel og skrive teksten ud fra den.»kunne man finde en ét ord? En titel«, spørger han. Anders Ladegaard nikker. Det med at finde en arbejdstitel er en rigtig god idé, synes han.»det har jeg ikke gjort før. Men måske kan det være med til at sætte en retning for sangen. Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg bare skulle jamme og spille lidt frit, men så kommer Anders og sørger for, at jeg får et lille spark og kommer videre. Det er en af grundene til, at jeg har været på det her kursus ti gange og bliver ved med at komme tilbage. Jeg får altid et eller andet med hjem fra højskole et indisk tællesystem eller en måde at indspille akustisk guitar på. Når jeg står hjemme i øvelokalet, kommer jeg pludselig i tanker om det og kan bruge det«. Ud af de faste cirkler Klokken 13 er der frokost. Ved buffeten med forskellige salater og hjemmebagt brød står kursuslederen Stig Kaufmanas. Han er klar over, at en del af kursisterne kommer til Den Rytmiske Højskole primært for musikken. Men det handler ikke kun om musik, siger han.»det handler også om at være sammen og om at møde nye mennesker. Det ligger jo ligesom i hele højskoletanken«. Derfor har kursisterne lavet nogle samarbejdsøvelser. En af øvelserne gik ud på, at kursisterne i små grupper skulle gennem en forhindringsbane.»de skulle blandt andet gennem sådan et edderkoppespind. Og så skete der det, at en af de her lidt forsagte guitarister pludselig tog styringen og sagde:»hør her. Du starter. Så kommer du. Og så gør vi sådan og sådan«.»hvad?«, sagde de andre. Så gentog han:»vi gør sådan og sådan og SOCIALT. Højskolen handler ikke bare om musikken, men også i høj grad om at lære nye mennesker at kende lidt som til en fest, hvor værten introducerer alle, synes Anders Ladegaard. Foto: Ditte Valente Den Rytmiske Højskole i Vig holder også sommerkurser i år, foruden det rytmiske både et med fokus på sang, et for blæsere og slagtøj samt musikalsk familiekursus. Ry Højskole i Østjylland byder på blandt andet tango, jazz, flamenco, rock, soul og reggae i løbet af sommerferien. Vestjyllands Højskole har ligeledes flere musikalske kurser fra cubanske rytmer til hæsblæsende høstbal og flamenco, linedance og verdensdans. Silkeborg Højskole holder rytmisk musikuge og derudover en uge særligt for rytmisk kormusik. Uldum Højskole holder ligeledes rytmisk musikuge, hvor der også bydes på sang og sangskrivning medbring gerne egne instrumenter. WWW Se mere under musikkurser på BLIV SET ndbold Spring Dykning Bjerget Rytme Glæde Livsanskuelse MTB Sort Arbej mning Volley Outdoor Kajak Fitness Oplevelser Foredrag Rough n Tough S ssøruddannelsen Morgensang Klatring Pause Springsalen Fester PAS-træn nner Verdens Badminton O-løb Rejser bedste Kor Boulderrummet legeplads! Fodbold Ski Parkour Frilu Film Politi Sommerkurser Adventure Svømmehal Håndbold Spring Dyknin me Glæde Livsanskuelse MTB Sort Arbejde Dans Svømning Volley Outdoor evelser Foredrag Rough n Tough Sportsmassøruddannelsen Morgensang K ingsalen Fester PAS-træning Cross Venner Badminton O-løb Rejser Kor Bou bold Ski Parkour Friluftsliv Livredning Film Politi Sommerkurser Adventure hal Håndbold Spring Dykning Bjerget Rytme Glæde Livsanskuelse MTB So ns Svømning Volley Outdoor Kajak Fitness Oplevelser Foredrag Rough n To BORUPS HØJSKOLE LIGE I HJERTET AF KØBENHAVN Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg BILLEDKUNST + FILM + DESIGN + MUSIK + PERFORMANCE + KULTUR + MEGET MEGET MERE =

14 14 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN 49 år og på sommerhøjskole Kun en uge tog det: Hooked på Man kan føle sig lidt fjollet første gang, man står med hænderne i vejret og skråler med på en gospel. Men så bliver man revet med af musikken og den gode stemning, fortæller Hans Stokholm på sommerhøjskolekurset Gospel III. OTTO LERCHE Hans Stokholm stamper rytmisk fra side til side. Højre. Venstre. Højre. Venstre. Hans sportssandaler står ikke stille et øjeblik. Han har rejst sig fra stolen og stillet sig ude i siden af den højloftede aula på Gerlev Idrætshøjskole, hvor omkring 140 kursister er midt i morgenopvarmningen. Her er der bedre plads til at bevæge sig.»hey!«, råber gospelsangerinden Lene Nørrelykke i en mikrofon og klapper tre gange.»hey!«, svarer Hans Stokholm og klapper tre gange. Han kigger koncentreret mod scenen, hvor den lille sangerinde står.»wåååh-ååh-u-ååh-åh«, synger hun.»wåååh-ååh-u-ååh-åh«, svarer Hans og de andre kursister. Det er varmt i aulaen. Hans Stokholm har tømt en halvlitersflaske med hindbærbrus og fyldt den med vand. Af og til tager han en tår. Men ikke lige nu. Han og alle de andre kursister har rejst sig fra stolene for at få gang i kroppen.»det er man simpelthen nødt til«, forklarer Hans.»Man skal have hele kroppen med. Ellers kan man ikke synge gospel«. 49-årige Hans Stokholm er her i sommeren 2010 på gospelkursus for femte år i træk. Det er en intensiv uge med gospelmorgensang, gospelgudstjeneste, gospeljam, gospelcafé og en lang række andre gospelarrangementer fra morgen til aften. Men Hans er hooked.»man føler sig lidt dum, første gang man står der og svinger med armene. Det er så atypisk dansk. Men når man kommer i gang, kan man slet ikke lade være med at bruge hænderne og armene. Du bliver simpelthen revet med af musikken DE SYNGER OGSÅ Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse har tre gospelkurser i løbet af skolesommerferien. Bosei Idrætshøjskole ved Præstø kombinerer gospel med zen og selvudvikling. Hadsten Højskole fremhæver kombinationen af kunst og gospel og den udstråling af energi, der kan opstå. På Grundtvigs Højskole i Hillerød gælder det klassisk kor, mens Krogerup Højskole ved Humlebæk satser på afrikansk korsang. Løgumkloster Højskole byder på både gospel, nordisk sang, salmer og kirkemusik. WWW Find flere under musikkurser på LIVSGLÆDE. Hans Stokholm (i midten, øv.) kendte ikke meget til gospel, da han tog et sommerkursus på Gerlev Idrætshøjskole for fem år siden, men har været med hver sommer siden, både for rytmerne, teksterne og for samværet og fordi man bliver revet med af stemningen. Foto: Niels Christensen

15 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 15 gospel og halleluja Gå i biografen på IBYEN.dk og den gode stemning«, siger han. Hans Stokholm synger godt. Som skoleleder på Sydbyskolen i Næstved er han ikke bange for at synge til fællessamlinger, og som ung sang han i Vestsjællands Kammerkor. Mest Vivaldis De fire årstider og Händels Messias og den slags. Han kendte ikke noget til gospel, før han for fem år siden hørte sin kone og hendes veninder synge til gospellørdag i Haslev.»Jeg havde ligesom mange andre en forestilling om, at gospel var noget med nogle store damer, som står og hopper og vrikker med rumpen og synger halleluja og amen. Men jeg fandt ud af, at det ikke altid er sådan«, siger han. Og da han senere så en annonce for sommerkurset på Gerlev, meldte han og hans kone sig til.»det er så fem år siden nu. Vi har været her hvert år siden«. Mr. Gospel slår tonen an Efter morgenopvarmningen går Mr. Gospel på scenen. Han hedder egentlig Hans Christian og ser ret almindelig ud med sit korte hår, slanke letvægtsbriller og en dåsecola ved hånden. Men han er en toneangivende komponist og entertainer på den danske gospelscene, så mange kalder ham Mr. Gospel. Han står for morgensangen hver morgen ugen igennem. I dag er det en sang, som han selv har skrevet.»o.k. Vi begynder med første og andet vers. Prøv lige at lytte her«, siger han og slår nogle bløde toner an. Hans Christian sidder bag et elektrisk klaver og en hvid ventilator.»in her eyes/ You see her pain/ You don t even know her name/ You turn away/ Can t stand the shame«, synger han. Kursisterne sidder på lange stolerækker. Da de har sunget første og andet vers et par gange, forklarer Hans Christian, at»teksten og historiefortællingen er det allervigtigste i gospel«.»så nu skal I prøve at lade historien farve jeres sang. Det handler ikke om sangteknik, men om de følelser, I lægger i sangen«. Hans Stokholm lytter. Han går i kirke hver søndag og er meget optaget af de kristne budskaber i gospelteksterne.»folk forbinder mest gospel med musikken den her glade og livsbekræftende musik. Men for mig betyder indholdet altså lige så meget«, siger han. Et af Hans Stokholms yndlingsnumre er Lord Hold Me. Det er skrevet af Hans Christian og er formuleret som en bøn.»den giver håb og tro. Hvis man har det svært i en periode, kan man få hjælp til at klare sig igennem. Nogle gange kan man jo være lidt deprimeret. Så er det meget godt at synge den sang og vide, at det kun er i en periode. Og at man får det bedre igen«, siger han. Tro, håb og fællesskab Efter morgensangen er der kaffe og te. Selv om dagene er fyldt med gospelarrangementer fra morgen til aften, er der også tid til at holde pause og møde de andre kursister.»det der med samværet er jo en del af det at være på højskole«, siger Hans Stokholm. På vej ud af aulaen møder han en af de andre mænd på sommerkurset. De faldt i snak allerede den første dag på modul 3, Nye venner på Den Rytmiske Højskole Anja Demant, 34 år, og Trine Hansson, 37 år. Hvordan mødte i hinanden? Trine:»Det startede i bussen på vej herop, ikk?«. Anja:»Jo, det gjorde det. Det er lidt besværligt at komme herop med offentlige transportmidler. Man skal blandt andet vente på bussen en halv time i Holbæk«. Trine:»Og så stod vi nede ved busterminalen under halvtaget. Man kunne genkende alle dem, der skulle på højskole. De havde en guitar på ryggen«. Anja:»Det havde jeg. Min Telecaster«. Trine:»Og så kom vi bare til at sidde og snakke. Jeg havde jo været her før, så jeg fortalte vist lidt om, hvordan det var«. Man skal have hele kroppen med. Ellers kan man ikke synge gospel Hans Stokholm, 49-årig gospelkursist på Gerlev Idrætshøjskole hvor læreren bad kursisterne sige deres navn og livret. Hans sagde lasagne.»den ville Bo have taget. Jeg kan huske, at han sagde»øv«og var nødt til at finde på noget andet. Så grinte vi lidt af det«. Efter en halv times kaffepause går Hans Stokholm mod gymnastiksalen. Kor og performance er overskriften for de næste par timer, som handler om at synge og bevæge kroppen samtidig.»we pray in the evening/ We pray in the night«, lyder den første del af teksten. Læreren viser, hvordan man skal knytte hænderne foran brystet og bevæge dem op og ned, mens man synger de to linjer. Kursisterne ser glade ud. Ikke mindst 36-årige Gunhild Bjørnvig, som til hverdag arbejder med regnskaber i et pensionsselskab. For hende er Gospel III»sommerens højdepunkt«.»der er rigtig meget energi og fællesskab. Hvis du kigger rundt, så ser du et smil og hører den her rytme. Det smitter. Foden eller øjenbrynene begynder at vippe. Uanset om man er troende eller ej, er det svært ikke at blive påvirket af, at man synger om tro, håb, glæde og kærlighed«, siger hun. Gospel III varer en uge og slutter selvfølgelig med en farvelgospelsang. uddannelse@pol.dk SPRÆNG RAMMERNE SE VERDEN TÆT PÅ KBH > TAG MED TIL BURMA OG MØD AUNG SAN SUU KYI > REJS TIL MEXICO OG FÅ ET UNIKT INDBLIK I ZAPA- TISTERNES VERDEN > FLYV TIL NEW YORK OG TORONTO OG STUDÉR STORBYERNES LIV OG MULIGHEDER > MØD FILMENS VERDEN I HOLLYWOOD > SKRIV OG FOTOGRAFÉR I ISTANBUL OG TYRKIET UDFORDRENDE UNDERVISNING OG NYE VENNER FOR LIVET HOVEDFAG: STORBYENS PULS /FILM!FILM!FILM! /FOTOGRAFI & VIDEOKUNST/JOURNALISTIK /VERDEN BRÆNDER/CROSSING BORDERS SE VORES MANGE VALGFAG OG MERE OM LIVET PÅ SKOLEN: KROGERUP HØJSKOLE

16 16 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN 59 år og på sommerhøjskole Golf holder nok længere Sporten golf er også blevet en del af højskoleverdenen. Vejle Idrætshøjskole er således blot en af dem, der udbyder golfkurser også til helt grønne spillere som Jørgen Blomqvist, der er på jagt efter en aktiv måde at vende tilbage til Danmark på. RASMUS THIRUP BECK Jørgen Blomqvist skyder bagdelen tilbage, vrider knæet, tager omhyggeligt sigte og lader så sit 5-jern svinge... direkte ned i græsset foran bolden, som bliver roligt siddende på tee en. Næste forsøg er kun lidt bedre. Den godt to meter høje nyslåede golfspiller rammer bolden, så den ryger meget skævt til højre, direkte ud i roughen, det høje græs ved siden af den slåede golfbane, også kaldet fairwayen.»ahr!«, udbryder han ærgerligt.»ja, det er en svær sport, du er i gang med. Prøv at slå med 80 procent af, hvad du kan der går lige lidt for meget Tiger Woods i den nu«, lyder det opmuntrende fra Martin Olsen, der er lærer på Vejle Idrætshøjskole og selv har et golfhandikap på 15. Han står for det seks mand store nybegynderhold på højskolens populære sommerkursus Golf & Højskole. Tre andre hold, inddelt efter handikap, spiller i hver deres klub i nærheden af Vejle. ANDRE MED GOLF Vejle Idrætshøjskole. I løbet af sommeren kører seks omgange af kurset Højskole & Golf. Idrætshøjskolen i Sønderborg. Golf og højskole undervisningen foregår på en af Danmarks flotteste baner ved Benniksgaard. Idrætshøjskolen Ikast. Højskole og golf til både helt nye og mere garvede spillere samt familiegolf. Nørgaards Højskole ved Bjerringbro. Golf og højskole 18 hold med kombination af det bedste fra højskolen og golfinstruktion, golfturnering og spil på spændende golfbaner. Aalborg Sportshøjskole. En af de første højskoler på golfbanen med kurser siden WWW Find flere under golfkurser på Nybegynderne har huseret hele ugen i Hedensted Golfklubs smukke omgivelser. Om formiddagen, efter morgensamlingen på højskolen, har de fået lektioner af en af klubbens professionelle, og om eftermiddagen har de spillet selv ledsaget af Martin Olsen. I dag er sidste dag og det er blandt andet derfor, at 59-årige Jørgen Blomqvist synes, at han burde spille lidt bedre. En anden grund er, at Politikens fotograf tager billeder imens.»det er hårde betingelser. Fem dage med golf, og så skal man i medierne«, konstaterer Martin Olsen med et smil. Og Jørgen Blomqvist er virkelig nybegynder. Han har kun spillet en gang før selve golfkurset da han skulle se, om det var værd at investere de 500 kroner, han havde mulighed at købe et golfsæt af en ven for.»det var sjovt nok til, at jeg syntes, jeg ville betale. For at komme lidt videre valgte jeg at tage på det her kursus«, forklarer han. Projekt for at blive genintegreret På det andet af dagens ni huller går det allerede markant bedre. Han ryger godt nok i roughen på første slag, men kommer flot ud med et slag derfra og direkte op på greenen, det meget kortklippede stykke græs rundt om hullet. Slaget høster både bifald og rosende ord fra de tre kvinder, han følges med. Han ser også selv helt tilfreds ud.»det reddede lidt en ellers noget slunken dag«, brummer han. Selv om konkurrencegenet således ikke er helt fraværende, er den nytændte golfinteresse mest af alt et socialt projekt for Jørgen Blomqvist. For syv måneder siden vendte han tilbage til Danmark efter næsten 18 år i Genève, hvor han arbejdede i den FN-tilknyttede organisation Wipo, World International Intellectual Property Organization. I 2009 sagde han ja til en fordelagtig fratrædelsesordning, der i princippet var lig en tidlig pension, som han valgte at flytte hjem til Danmark for at nyde men det skulle ikke være ved at sidde i sofaen. Derfor er han blandt andet adjungeret professor i international ophavsret på Københavns Universitet og derfor er han begyndt at spille golf.»nu hvor jeg er genindvandret, skal jeg jo i gang med noget«, som han siger. At det så lige blev golf og ikke bridge eller billard, er der flere grunde til. Den primære er motionen.»golf er godt, fordi man får rørt sig, men uden at halse af sted. Det er jeg for doven til«, forklarer han således, mens vi venter på, at nybegynderholdets to yngste deltagere, et brødrepar på 15 og 17 år, kommer af sted fra første tee. Ventetiden er også vigtig den giver tid til at hyggesnakke og være social. Han er også glad for at gå ture, hvilket man jo gør i adstadigt tempo, når man Golf er godt, fordi man får rørt sig, men uden at halse af sted. Det er jeg for doven til Jørgen Blomqvist, 59-årig golfbegynder på Vejle Idrætshøjskole spiller golf. Og endelig er der selve teknikken, som altså ikke er lige sådan at få styr på:»selv om jeg har langt igen, kan jeg godt lide det der præcisionsarbejde. Man skal tæmme sin krop. Det er i hvert fald meget sværere, end jeg havde regnet med. Man skal bruge kraft og præcision på samme tid«. Som Martin Olsen antydede tidligere, har den tårnhøje professor lidt svært ved at dosere førstnævnte. Det kom tydeligt til udtryk, da han på kursets tredje dag knækkede sin driver.»jeg slog den i jorden og fik sendt hovedet i en smuk bue 30 meter ud på banen«, fortæller han med et lille smil. Et fund til pengene Begynderproblemerne har dog på ingen måde slået Jørgen Blomqvist ud. Den golfpassion, der de seneste 20 år har fået fat i et væld af danskere, er også ved at få et godt tag i ham. Han har således allerede en aftale på Smørum Golfcenter på mandag med en af kursets andre deltagere, 58-årige Estrid Elsted.»Vi skal jo spille, mens vi er varme«, siger han.»ja, det gælder om at holde kadencen oppe«, svarer hun. BEGYNDER. Der er flere ting, Jørgen Blomqvist (nederst) skal lære ved den nye sportsgren, både fagudtryk, regler og omgangstone. Foto: Lærke Posselt»I har fuldstændig ret. Det er det eneste rigtige«, lyder det fra Martin Olsen. Det samme gør sig ikke ligefrem gældende for det andet højskolekursus, Jørgen Blomqvist har været på før golfkurset. Hans kæreste skulle på et kursus på Vestjyllands Højskole, og så spurgte hun, om der ikke var et emneforløb, han havde lyst til at tilmelde sig. Han endte på et kur- Den Skandinaviske Designhøjskole Højskolen Performers House ELEKTRONISK MUSIK NYCIRKUS MUSIK DANS TEATER PIT STOP Rejs med Politiken Næste holdstart 14/8 11 Gårdkatten Randi Grafisk design / Arkitektur og produktdesign / Mode og tekstildesign 3. august 2011: uger / 8. januar 2012: 24 uger Foto: Per Pedersen politiken.dk/plus

17 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv1 17 end flamencoguitaren sus i flamencoguitar, fordi han spillede lidt guitar i forvejen.»det var da meget sjovt, men det er nok ikke noget, jeg får gjort så meget ved«, konstaterer han. Det skal man nu heller ikke nødvendigvis. Højskolekurser er lige så meget for det sociale, og når man lægger overnatning, forplejning, undervisning og foredrag sammen, er det, som han siger,»fundet for de penge«. Han har især været glad for golfforløbet. Der har været særundervisning i grundslag, chipping, putting og bunkerslag og onsdag blev de videofilmet med efterfølgende videoanalyse. Som dagene er gået, har han også fået stadig mere styr på reglerne. Han har lært at spille fornærmet over, at pigerne begynder tættere på hullet end mændene, og han har fået overblik over, hvilke jern der passer til hvilke baneforhold. Og så har han lært at ærgre sig over, når han skal skyde flere gange i træk. Det er nemlig udtryk for, at det går skidt, for i golf er det altid den spiller, der er længst fra hullet, som skal skyde. Og som han siger:»de fem mest forhadte ord i golf er jo det er din tur igen! «. Det er det også nu, for han er endt i roughen endnu en gang. Heldigvis klarer han igen skærene til Martin Olsens store tilfredshed. Og pigerne klapper.»det er måske ikke helt normalt, men det er virkelig rart med noget ros, når der er så meget juks, som der nu er«, konstaterer banens højeste spiller. uddannelse@pol.dk FRISK LUFT. Når Jørgen Blomqvist (i rødt) valgte at tage på golfkursus, var det lige så meget for det sociale aspekt og for den lette motion i det fri. Foto: Lærke Posselt Kunst- og fotokurser 12/6-18/6 Intensivt fotokursus v. Das Büro 3/7-9/7 Modelmaleri v. Kræsten Byskov 17/7-23/7 Akrylmaleri v. Birgit Pathuel 17/7-23/7 Digital foto 24/7-30/7 Maleri v. Lise Urwald 31/7-6/8 Maleri v. Kræsten Byskov 14/8-20/8 Akrylmaleri v. Hanne Bang Sommerkurser 2011 Temakurser 3/7 9/7 Idéhistorisk kursus: Ordets magt, sprogets idéhistorie 3/7-9/7 Efter sandheden (m.studenterkredsen) 10/7-16/7 USA-kursus ved Mads Fuglede 24/7-30/7 Litteratur mød tidens forfattere! 31/7-6/8 Hvorfor filosofi? (m.filosofisk Forum) 7/8-13/8 Globalisering og demokrati 14/8-20/8 Litteratur Skriv selv! (m.gyldendal) Korkurser 26/6-2/7 Klassisk kor v. Michael Bojesen 10/7-16/7 Rytmisk Kor v. Morten Kjær & Line Groth 17/7-23/7 Klassisk kor v. Julie Smed Jensen Seniorkurser 19/6-25/6 Det, vi er rundet af Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød - Tlf Lange kurser: 8, 16, 24 el. 36 uger. Kursusstart 28/8, 23/ og 8/1, 4/ Filosofi, politik, journalistik, foto, film, kunst, musik, rejser m.m. Bestil program på hjemmesiden eller på

18 18 højskoleliv LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN Nye venner på Borups Højskole 89 år og på sommerhøjskole At skrive hjælper til at Mai-Britt Mandrup, 29 år og Nina Garst Jensen, 47 år Hvordan mødtes I? Nina:»Vi mødtes faktisk første gang på et AOF-skrivekursus med Sissel Bergfjord for to år siden. Det var kun tre dage, og der var der faktisk ikke så meget«. Mai-Britt:»Nej, der snakkede alle med alle«. Nina:»Men da vi så kom her, blev jeg jo glad for at se en, jeg kendte«. Mai-Britt:»Ja, det var sådan lidt trygt«. Har der så været noget specielt, der har fået det til at klikke denne gang? Nina:»Jeg synes, du er rigtigt god til at lytte, Mai-Britt. Det kan jeg godt lide. Du har en god personlighed«. Mai-Britt:»I lige måde! Vi har også snakket om nogle gode, mere dybe ting. Jeg kan godt lide, at du har en skæv måde at se tingene på«. Jeg ved jo, at I lige er blevet Facebookvenner. Kunne I også finde på at se hinanden i virkeligheden efter kurset? Nina:»Det ved jeg ikke. Jeg kunne forestille mig, at vi tog en tur i Literatur- Haus eller til et andet skrivearrangement. Og så kan jeg måske skaffe Mai- Britt et studiearbejde«. Mai-Britt:»Vi er også nogle stykker, der har snakket om at etablere et skrivekontor. Så kunne vi ses der«. Det er aldrig for sent at blive forfatter. Else Skovborgs karriere blev således skudt i gang, da hun for fem år siden, som 84-årig, tog på sit første skrivekursus på Borups Højskole i København. I vinter udgav hun sin tredje bog. RASMUS THIRUP BECK Undskyld, det tror jeg ikke lige, jeg fattede. Kan du sige det igen?«. Skriveholdet på Borups Højskole i centrum af København er ved at gennemgå nogle af kursisternes tekster, og i øjeblikket taler de om 89-årige Else Skovborgs prosastykke Byen ved fjorden. Den lille, næsten undseelige kvinde har netop med sikker røst læst sin tekst op for de 20 andre forfatterspirer i alderen 20 til, ja, 89 år, der er bænket omkring et ovalt bord i et sommerlummert lokale denne dag i juli sidste år. En af de yngste medkursister, 20-årige Bernadette, der skal begynde på litteraturvidenskab på Københavns Universitet, har sagt, at Else et par steder i teksten faktisk sagde noget andet end det, der stod på det uddelte papir, og at hun måske skulle overveje at ændre teksten til det sagte, fordi det nok er det, der har bedst rytme. Men selv om Else Skovborg er både frisk og overhovedet ikke ligner en, der snart fylder 90, har hun altså lidt problemer med hørelsen, og det bliver ikke bedre af, at al tale runger lidt i den gamle, meget højloftede bygning. Så derfor beder hun rapt om at få gentaget kommentaren så rapt, at Bernadette tror, at hun er blevet sur:»undskyld, men det var altså ikke ment som en kritik det var bare et forslag«. Else Skovborg smiler.»nej da jeg lapper det i mig!«, siger hun. Hun lapper også den megen ros i sig. En af de ældre kvinder på kurset synes, at teksten er»en smuk overlevering«, en yngre kvinde siger, at hun godt kunne tænke sig at høre det en søndag morgen på P1, og Else Skovborgs norske veninde fra samme kursus sidste år konstaterer, at man i teksten der går fra generelle betragtninger om storkens udryddelse i Danmark til erindringer om Elses barndom i landsbyen Tjærby nær Randers kommer meget vidt omkring på meget kort tid, hvilket er»mesterligt gjort«. Endelig synes en kvinde midt i tyverne, at Elses skift fra nutid til datid fungerer rigtigt»fedt«. Og så smiler Else igen.»jeg er glad for, at du synes, det er fedt. Men det der med nutid og datid det er altså bare, fordi jeg sjusker«.»men det virker ikke sjusket«, fastslår skrivekursets underviser, forfatteren Mette Kappel. Forfatter i en sen alder Der hersker i hvert fald ingen tvivl om, at Else Skovborg kan skrive. Hun skriver faktisk så godt, at hun har ladet to tekstsamlinger udgive ved hjælp af legater fra Velux-fonden, og i vinter udgav hun sin første bog, Der bliver ikke set ned på mig, fordi jeg er så gammel, men de hjælper mig da, når jeg beder om det og det gør jeg jo en gang imellem Else Skovborg, 89-årig skrivekursist på Borups Højskole Hirsholmene, på et egentligt forlag (Vandkunsten, red.). Den tekst, hun lige har læst op, er til et helt fjerde bogprojekt med tekster om fire landsbyer i udkanten af Randers som en anden forfatter har bedt hende medvirke på. Hun har altid Foto: Ditte Valente Uddrag fra Else Skovborgs første bog Liv og gamle dage I betragtning af hvor kort et liv er, og hvor hurtigt det går, er det egentlig utroligt, hvor meget et liv kan rumme. Det ser jeg nu, hvor jeg bruger tiden til at være langsom. Alder og sygdom er det klima, hvor erindringer fødes. skrevet, fortæller hun, men det var først efter det første skrivekursus for fem år siden, at det overhovedet kom på tale, at noget af det skulle udgives, og det var slet ikke en målsætning i sig selv.»det er selve processen, jeg er glad for, det vil jeg godt pointere. Det har ikke handlet om at udgive bøger. Men de her kurser har hjulpet mig meget og presset mig videre. Det synes jeg, Borups Højskole fortjener ros for«, siger Else Skovborg, da vi sætter os ned i et mere stille hjørne. Fem kurser i træk er det så vidt hun husker blevet til. De er alle en form for erindringer, enten som lyrik eller prosa eller i en kombination. Det er der en helt bestemt grund til, lader hun os forstå. Hvis man har det dårligt hvis man»har ondt i sjælen«, som Else udtrykker det hjælper det efter hendes mening nemlig at skrive, og hvis man er oppe i alderen, hjælper det at skrive om det, man husker fra en svunden tid.»det var sådan, det begyndte. Jeg begyndte at skrive om min barndom, om Hele Nordens højskole Journalistik Foto Film Teater Sang Litteratur Miljø Politik Ansøgningsfrist: senest 15. maj Nordiska folkhögskolan Olof Palmes väg 1, Kungälv, Sverige info@nordiska.fhsk.se Uldum Højskole er en almen grundtvigsk højskole, med mange fag og elever i alderen år.

19 POLITIKEN LØRDAG 16. APRIL 2011 højskoleliv 19 huske, og når sjælen gør ondt DE SKRIVER OGSÅ Der er masser af pensionister på højskolernes korte sommerkurser og mange kurser er specielt rettet mod at dyrke sine kreative sider som for eksempel at skrive. Her er nogle pluk fra sommerens program: Borups Højskole i København. Skrivekurset her går under navnet Work in progress. Vallekilde Højskole. Højskolen i Odsherred har to skrivekurser i sommerens løb: Find dig selv som skribent og Skriv på Vallekilde. Rødding Højskole. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning oplyser højskolen om sit kursus Skriv dit liv. Testrup Højskole. Litteraturens Roskilde Festival kalder højskolen lidt uden for Aarhus sit skrivekursus Tag og skriv!, der tager afsæt i selvbiografien. WWW Find flere under skrivekurser på INSPIRATION. Den gamle bygning midt i København lægger højloftede lokaler til Borups Højskole, hvor flere af sommerkursisterne kommer igen år efter år for at blive bedre til at skrive og lære af hinanden. Foto: Ditte Valente hvor dejligt det var dengang. Selv om det er længe siden, jeg har skrevet en tekst, kan jeg blive helt rørt, når jeg læser den igen og husker tilbage. Jeg får tårer i øjnene af det«. Sådan er det også med Hirsholmene, der handler om de cirka 50 breve fra hendes mand, som Else har gemt fra den tid, hvor hun under krigen arbejdede som lærer på den lille øgruppe Hirsholmene ud for Frederikshavn, ansat af Marineministeriet. Hendes mand»han gemte ikke mine breve, den slyngel«som»desværre døde alt for tidligt«, boede i Aarhus og var engageret i modstandsbevægelsen, og OPLEVELSE FOR LIVET! Esbjerg Mediehøjskole lbyder dig unikke forhold, så du er klædt på l din nye karriere. Danmarks bedste rammer: - TV studio - Radiostudie - Professionelt redigeringsrum - Lyse lokaler - Enkeltværelse med bad og toilet Næste hold: 4. september Esbjerg Højskole Stormgade Esbjerg Tlf derfor rummer hans breve sammen med Elses erindringer masser af spændende materiale.»jeg ved ikke, om jeg selv må sige, at det er et godt tidsbillede men det er et tidsbillede«, konstaterer hun beskedent og tilføjer:»og så kan jeg også vise mine børn, hvilken spændende far de havde«. Venner på tværs af sprog og alder De fem skrivekurser har også skærpet Elses i forvejen meget omhyggelige tilgang til skriveprocessen. Hun bruger således enormt lang tid på at nørkle med rytme, kommasætning, ordvalg og så videre.»så må jeg bare i gang med at rette for tyvende gang«, som hun helt blottet for ærgrelse konstaterer, efter at Bernadettes forslag er forstået. Det kommer også til udtryk i det lidt overraskende venskab, Else Skovborg knyttede med norske Marianne under sidste års kursus. De har nemlig siden flittigt brugt hinanden til at give kritik på tekster, og der er Else langt den mest omhyggelige, fortæller Marianne, der også deltager på kurset denne sommer. Venskabet er overraskende, fordi de to ikke kun har svært ved at forstå hinanden, men også har fundet hinanden på trods af 57 års aldersforskel. Det er nu ikke noget, de tænker så meget på.»jeg glemmer altid, hvor gammel du er«, siger Marianne således spørgende, da vi konfronterer hende med de næsten seks årtier, der skiller dem ad.»det gør jeg også selv!«replicerer Else hurtigt. Kursets suveræne alderspræsident mener faktisk, at det er sundt med bred aldersspredning. Hun tror, det er godt for»foretagendet«, fordi de forskellige generationer har forskellige input til de tekster, der arbejdes med.»vi ser forskelligt på tingene og kan lære meget af hinanden«, siger Else Skovborg, der i det hele taget er ganske tilfreds med det årlige skrivekursus.»jeg må sige dig: Jeg befinder mig godt her. Vi tænker ikke på alder. Der bliver ikke set ned på mig, fordi jeg er så gammel, men de hjælper mig da, når jeg beder om det og det gør jeg jo en gang imellem«. uddannelse@pol.dk

20