)RDN ING for. logi og Informatik J D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

Transkript

1 )RDN ING for logi og Informatik J D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmetding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgetsesknitenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 designprincipper samspil it-arkitektur, innovative algoritmer 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Informatik er en tværfaglig uddannelse, som består at studier af to selvstændige fag, hvoraf Datalogi udgør fag i og nformatik udgør fag FormM Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Informatik er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for softwareudvikling og mere bredt systemudvikling. Uddannelsens fokus er at give kandidaten kompetencer til at tilrettelægge, styre og planlægge et systemudviklingsprojekt, herunder softwaredelen. At arbejde selvstændigt og i teams med it-problemstillinger og at analysere og designe samt programmere avancerede softwareløsninger. Den studerende vil lære at anvende state-of the-art metoder og teknikker til analyse og konstruktion at it-systemer, herunder software samt at at teste og evaluere sottwaresystemer. Den studerende vil også få kompetence til at vurdere og udvikle metoder og teknikker til design og konstruktion af it-systemer samt kritisk og systematisk at kunne sætte sig ind i nye it-fagområder. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it-branchen som it-udvikler, programmør eller it arkitekt, forretningsudvikler og projektleder. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Informatik giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret viden om teknikker og teorier til analyse, design og konstruktion at it-systemer; herunder; software engineering metoder og principper, - computer- og systemarkitektur, - og data repræsentation, - for menneskemaskine grænseflader Forskningsbaseret viden om teorier og metoder til analyse, design og implementering at it-anvendelser herunder; systemudviklings metoder og principper, - - it-anvendelser som produkt, service eller proces, - mellem it-løsning og brug Avanceret viden om udvalgte specialiserede datalogiske områder, som er baseret på højeste internationale forskningsniveau Skal kunne identificere videnskabelige problemstillinger, i relation til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer Færdigheder: Skal kritisk kunne forholde sig til, vælge og anvende metoder og teknikker til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer Skal kunne programmere avancerede sottwareløsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art programmeringssprog, biblioteker, udviklingsværktoj og udstyr Skat kunne teste, validere og evaluere sottwaresystemer samt it-anvendelser At kunne designe avancerede it-løsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art komponenter eller standardpakker Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om datalogi og diskutere professionelle datalogiske problemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Skal kunne arbejde med it-faglige problemstillinger både selvstændigt og i teams Skal kunne tilrettelægge, planlægge og styre et it-udviklingsprojekt (herunder softwaredelen), der er komplekst og forudsætter nye løsningsmodeller 3

4 Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre it-udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal kunne systematisk og kritisk sætte sig ind i nye datalogiske fagområder og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Informatik hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen candscient. i Datalogi og Informatik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.scient. i Datalogi og Informatik Master of Science (MSc) in Computer Science and Informatics 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Uddannelseselementer for Informatik hører under censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadgangsbeken dtgorelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan 4

5 indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfort.øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciate Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG I FAG I FAG 2 SECTS IOECTS I5ECTS FAG 2 30 ECTS FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforl.øb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Datalogi Kursus i datalogisk kerneområder (10 ECTS) Va[gfrit kursus i datalogi (5 ETCS) Projektportfolio i datalogi (15 ECTS) 2. semester: Informatik: Kursus i informatik kerneområder (10 ECTS) Valgfrit kursus i informatik (5 ECTS) Projektportfo[io i informatik (15 ECTS). 3. semester: 3 valgfri kurser på datalogi (3*5 ECTS) Projekt i videregående informatik (15 ECTS) 4. semester: Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden inden for en række kerneområder inden for Datalogi: maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i datalogisk kerneområde (10 ECTS) Valgfrit kursus i datalogi (5 ECTS) Projektportfolio i datalogi (15 ECTS) 6

7 Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Data[ogiske kerneområder ( Mandatory Core Topics -Computer Science) (Datalogi) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernefagområdernes teknikker til design og konstruktion af softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag de systemer af programmel og maskinel, som indgår i en moderne computer, og brugerens interaktion hermed. Færdigheder Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion at softwaresystemer. Kompetencer Kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Overordnet indhold..... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden inden for centrale områder for hvert af di5se emner. Det konkrete indhold fremgår altid af kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 min inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Va[gfrie kurser i datalogi (E[ective course) (Datalogi) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Engelsk Valgkurser 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. Viden om områdets teknikker til design og konstruktion at.. softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav... Et samlet overblik over og forstaelse at de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder 7

8 Computer Færdigheder i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til anatyse, design og konstruktion af pålidelige og brugerventige softwaresystemer. Kompetencer Kompetence tit at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kompetence tit kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Overordnet indhold. Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og..... løsningsideer til egen praksis i relation til softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Web-teknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel HjælpemidLer til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af Læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår at beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamen har en varighed af 20 min. inkl,votering Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektportfoho (Project portfol.io - Engelsk Projektportfolio 15 ECTS Science) (Datalogi) Viden Dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til softwareudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder I at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante Læringsudbytte/ løsningsmodeller. bedømmelseskriterier Ii at definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug at relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. I at beherske begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete datalogiske problemer. Kompetencer Beherske datalogiske udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. Overordnet indhold. De studerende udvikler i grupper é 2-6 studerende sin egen praksis portfolio.. Emnerne herfor skal ligge inden for kerneomraderne. 8

9 Undervisnings- og arbejdsform. Kerneområder inden for Datalogi udgøres at emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. En projektportfolio er en samling af arbejder (tekster, programkode, modeller at data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Projektportefolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs af kerneområderne. Refleksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra datalogisk kerneområde. Portefolien skal i øvrigt. indeholde forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektportfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefotien alene. Emnet for portefo[iearbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Projektportfolio. Under prøven afsættes op til 5 minutter per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise Prøveform deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprove eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om kerneområder inden for Informatik: systemudvikting; implementering, herunder forandringsledelse; evaluering at it-anvendelser: it-sikkerhed. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Informatik kerneområde (10 ECTS) Va[gfrit kursus i informatik (5 ECTS) Projektportfolio i informatik Titel. Undervisningssprog Informatik kerneområde (Mandatory Core Topics - lnformatics) (I nformati k) Engelsk 9

10 Type ECTS-normering Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernefagområdernes metoder og teknikker til analyse af komplekse brugssituationer. Viden om kernefagområdernes metoder og teknikker til design af IT anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Færdigheder Læringsudbytte! Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømmelseskriterier fagområdet til analyse af komplekse brugssituationer. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker til design af IT-anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Kompetence Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Informatik udgøres af emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, evaluering af IT-anvendelser og IT sikkerhed. Overordnet indhold... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden inden for centrale områder for hvert af disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid af kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen.. Eksaminationen varer 30 min, inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. VaLgfrit kursus i informatik (E[ective course) (Informatik) Type ECTS-normering Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Informatik. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte! Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømme Ises kriterier fa go m rådet. Kompetencer Kunne arbejde med IT-relaterede problemstitlinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. 10

11 Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsningsideer til egen praksis i relation til design og implementering af IT anvendelser. Emnerne er feks. IT-strategi, IT-projektledetse, sourcing af IT-projekter, IT- og enterprise arkitektur, design og innovation i IT-organisationer Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroptæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Eksaminationen varer 20 min, inkl. voter,ng. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Projektportfotio (Project portfolio- Iriformatics) (Informatik) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer der knytter sig til systemudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse at relevante. Løsningsmodeller definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau behersker begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning at konkrete Informatikske problemer Kompetencer beherske it- udviklingssituationer, der er komplekse og som forudsætter nye løsningsmodeller De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor er valgfrie, dog således at mindst tre at kerneområderne er dækket. Overordnet indhold... Kerneomrader inden for Informatik udgøres at emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, evaluering af IT-anvendelser og IT sikkerhed. Undervisnings- og arbejdsform. En projektporttolio er en samling at arbejder (tekster, programkode, modeller at data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde....., Projektportfolien skal endvidere indeholde et retlektionsdokument, som gar pa tværs at kerneområderne. Refleksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer 11

12 sammen med relevant teori fra informatik kerneområde. Portefolien skal i øvrigt indeholde forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektportfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portfolioarbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Forudsætning for deltagelse Ingen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Projektportfolio. Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise. deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter.4 eksaminader: 90 minutter 5 eksaminader: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Datalogi og Informatik. Formål 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden inden for datalogi og informatik. Gennem kursusarbejdet på datalogi understøttes den studerendes specialisering. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Valgfri kurser inden for datalogi (3*5 ECTS) Projekt i videregående informatik (15 ETCS) Projektet kan erstattes at praktikforløb på informatik (15 ECTS) Titel Valgfrie kurser i datalogi (EI.ective course) (Datalogi) Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkurser 5 ECTS 12

13 Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. Viden om områdets teknikker til design og konstruktion af softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og bedømmelseskriterier teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af pålidelige og brugervenlige softwaresystemer. Kompetencer Kompetence til at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kompetence til kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Overordnet indhold. Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og..... løsningsideer til egen praksis i relation til softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Web-teknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamen har en varighed af 20 min. inkl.votering Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående Informatikprojekt (Project in advanced Informatics) (Informatik) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden viden om de nyeste teorier og metoder inden for det valgte Informatik fagområde Færdigheder beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en Læringsudbytte/ problemstilling inden for et udvalgt Informatik område behandles bedommelseskriterier definere og motivere valgte problemstilling samt selvstændigt planlægge og gennemføre losning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på et højt fagligt niveau Kompetencer styre it-udviklingssituationer, der er kompleks og forudsætter nye løs nin gs modeller. Overordnet indhold 13

14 Projekt om et selvvalgt problem i relation til design og implementering at it anvendelse i en kompleks sammenhæng. Projektet skal give den studerende lejlighed til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en kompleks problemstilling behandles Undervisnings- og arbejdsform Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på Lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab tit det fælles projekt og for vise... deres faglige niveau i relation til det forventede Læringsudbytte Hvis studielederen har godkendt at en studerende har arbejdet alene eller skal eksamineres alene, gennemføres den dog som en individuel prøve. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter.4 eksamiriader: 90 minutter 5 eksaminader: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfor[øb (Informatik) Praktikprojekt 15 ECTS Viden Viden om teorier og metoder inden for et udvalgt informatisk fagområder viden om, hvordan fagets teorier og metoder anvendes i praksis. Færdigheder Skal kunne anvende og vurdere fagets teorier og metoder til at Løse Læringsudbytte/ konkrete Informatik opgaver i praksis. bedømme lses kriterier Kompetence Skal kunne reflektere over nødvendige faglige kompetencer til deltagelse i og løsning at konkrete Informatik-problemstillinger i praksis. Skal kunne reflektere over egen Læreproces, og hvordan hidtil opnået viden, færdigheder og kompetencer har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets problemstillinger. 14

15 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Gennemførelse at praktik på en fagligt relevant arbejdsplads mhp. førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og mhp. nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstitlinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig.... læring tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forsknrng pa området. Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet. Forud for praktikopho[det ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse at praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem praktikforløb og udarbejdelse af praktikprojektrapport opnår faglige Forudsætning for deltagelse kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal endvidere godkende, at praktikkens omfang er foreneligt med, at den studerende kan tager kurser svarende til 15 ECTS i samme semester. Godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vejleder. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektorienteret praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumenation). Praktikrapporten har et anbefalet omfang at 30 normalsider, dog højst 45 normalsider. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og/eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produk ter og/eller beskrivelser at processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktikforleb. Prøveform Under prøven afsættes op til 5 minutter per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derud over som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsud bytte. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Datalogi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Datalogis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et tremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannetseselementer ikke er bestået. Viden 15

16 medmindre Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgetses placering i det faglige felt. dentifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d isku rsfællesska b. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk måtgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Omfang: Mellem 20 og 100 normalsider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indhoidstortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag Ved mundtlig afprøvning Ved afholdelse af en mundtlig afprøvning at specialet fastsættes prøvens længde inkl. votering således: ved i eksaminand 40 minutter ved 2 eksaminander 70 minutter ved 3 eksaminander 85 minutter ved 4 eksaminander 100 minutter ved 5 eksaminander 115 minutter ved 6 eksaminander 130 minutter Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt i). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 16

17 og fastsættes 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannetse/ 6.1 TilmeLding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studleaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester,jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, frametding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at [igestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæ[ge[seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge[seskriterier: lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 17

18 forudsat 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Computer Science og JournaListik - Brugerdrevet Design man har taget et at kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller De følgende uddannelser forudsat man har taget et af kurserne Interactive Digital Systems eller kurset Essential Computing II: Informatik og Performance-Design Informatik og Pædagogik og Uddannelsesstudier Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Computer Science og Informatik De følgende uddannelser forudsat man har taget et at kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller Brugerdrevet Design: Computer Science og Communication Studies Computer Science og Journalistik Computer Science og Kommunikation Computer Science og Mathematics Computer Science og Matematik Computer Science og Molecular Biotogy Computer Science og Performance Design Computer Science og Psykologi De følgende uddannelser forudsat man har taget et at kurserne Interactive Digital Systems eller kurset Essential Computing II: Informatik og Communication Studies Informatik og Filosofi og Videnskabsteori Informatik og Kommunikation nformatik og Psykologi Informatik og Virksomhedsstudier Informatik og Performance-design Naturvidenskabelige bachetoruddannelser De følgende uddannelser forudsat man har taget et at kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller Brugerdrevet Design: Computer Science og Chemistry Computer Science og Communication Studies Computer Science og Environmental Biology Computer Science og Fysik Computer Science og Journalistik Computer Science og Kemi Computer Science og Kommunikation Computer Science og Mathematics Computer Science og Matematik Computer Science og Medicinalbiologi Computer Science og Molecular Biology Computer Science og Performance Design 19

19 Computer Science og Physics Computer Science og Psykologi De følgende uddannelser forudsat man har taget et af kurserne Interactive Digital Systems eller kurset Essentia[ Computing Informatik og Communication Studies nformatik og Filosofi og Videnskabsteori Informatik og Kommunikation Informatik og Psykologi Informatik og Virksomhedsstudier SamfundsvidenskabeLige bacheloruddannelser Politik og Administration og Informatik forudsat at man har taget kurset lnteractive Digital Systems eller kurset Essential Computing II. 9.3 Adgang5givende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Information Management Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Information og Communications Technology (diplomingeniør) IT (diplomingenior) IT og Kommunikationsteknologi (civilingeniør) Softwareteknologi (civilingeniør) IT-Universitetet (ITU) Softwareudvik(ing Københavns Universitet (KU) Datalogi Naturvidenskab og IT Syddansk Universitet (SDU) Datalogi Software Engineering (civilingeniør) Aarhus Universitet (AU) Datalogi nformations- og Kommuriikationsteknologi (diplomingeniør) Aa[borg Universitet (AAU) Datalogi Elektronik og Datateknik (diplomingeniør) Elektronik og Datateknik (civilingeniør) Elektronik og IT (civilingeniør) Informationsteknologi Internetteknologi og Computersystemer (civilingeniør) 20

20 IT, Communication and New Media (civilingeniør) Medialogi Software (civillingeniør) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôåskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Datamatiker med en af følgende overbygninger til professionsbachelor i: Webudvikling Softwareudvikling E-konceptudvikling Professionsbachelor i Erhvervssprog IT-baseret markedskommunikation (SDU) Professionsbachelor i Business Economics and Information Technology (SDU) 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannetsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bachetoruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig tit at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bachetoruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bache[orniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 21