STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

Transkript

1 STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi & Videnskabsteori udgør fag 1 og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofien, videnskabsteorien og hverdagslivets socialpsykologi, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling, konsulentvirksomhed, herunder f.eks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner, især i sammenhænge som kræver socialpsykologiske kompetencer. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning. Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykologiske begreber, teorier og metoder relateret til uddannelsens historiske og aktuelle problemstillinger og praksisformer. Kendskab til centrale socialpsykologiske videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Forskningsbaseret viden om aktuelle problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter i samfundet og i relation til menneskers arbejds- og hverdagsliv Færdigheder: Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster. Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner. Anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område. Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau. Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv i en samfundsmæssig kontekst Identificering og håndtering af etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger i et socialpsykologisk perspektiv 3

5 Kompetencer: Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofifagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde. Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner. Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for de filosofiske, videnskabsteoretiske og socialpsykologiske fagområder, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, f.eks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse Opstilling af nye løsningsmodeller på socialpsykologiske og filosofiske problemstillinger i arbejds- og hverdagslivet på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel af indsatser i arbejds- og hverdagslivet inkluderende et filosofisk og videnskabsteoretisk perspektiv 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi Master of Arts (MA) in Philosophy and Psychology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede 4

6 uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

7 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Filosofi & Videnskabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) 2. semester (Psykologi): Kursus: Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Kursus: Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) 3. semester (Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi): Et breddekursus i Filosofi & Videnskabsteori (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus i Filosofi & Videnskabsteori (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Projekt på Psykologi: Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 ECTS) 4. semester (Filosofi & Videnskabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. 6

8 Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Færdigheder Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. 7

9 Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på maksimalt 2 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest to uger før den mundtlige eksamen. Synopser der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Færdigheder Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. 8

10 Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på maksimalt 2 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest to uger før den mundtlige eksamen. Synopser der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Intern Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Færdigheder Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger 9

11 Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på maksimalt 2 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest to uger før den mundtlige eksamen. Synopser der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve 10

12 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen elektroniske hjælpemidler 7-trins-skalaen Intern Titel Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Færdigheder Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, 11

13 som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på maksimalt 2 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest to uger før den mundtlige eksamen. Synopser der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler 7-trins-skalaen Intern Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Færdigheder Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på maksimalt 2 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side udarbejdet om emne aftalt med den 12

14 kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest to uger før den mundtlige eksamen. Synopser der ikke opfylder omfangskravet afvises. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler 7-trins-skalaen Intern Titel Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling Færdigheder analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneområde forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde Kompetencer selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve Alle 13

15 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Færdigheder Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret praktisk filosofisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Kompetencer Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt. med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 14

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Færdigheder Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Kompetencer Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 15

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Færdigheder Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Kompetencer Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 16

18 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravet afvises. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2017 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Færdigheder Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Kompetencer Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for 17

19 videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravet afvises. Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Projekt (Filosofi & Videnskabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Projekt. 15 ECTS Viden Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Færdigheder Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger. Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Kompetencer Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder. 18

20 Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, læring, teknologi, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) eller 5 ECTS studieaktiviteter fra 3 semester som fag 1 eller 5 ECTS studieaktiviteter fra øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i Studienævnet. Projekt - Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) Titel Projekt i Psykologien i relation til arbejde, læring,, teknologi og institutioner (Psykologi) Seneste ændring Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS 19

21 Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske og/eller teknologi- psykologisketeorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling af en problemstilling vedrørende arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg af den anvendte litteratur. Belysning af en problemstilling ved hjælp af indhentet empiri eller gennem brug af andres empiri. Analyse og behandling af en arbejds- og organisationspsykologisk og/eller pædagogisk-psykologisk og/ eller teknologi-psykologiske problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling af viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse af den valgte problemstilling. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi og/eller teknologi-psykologi. Styring af et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi, og/ eller teknologi- psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/ eller pædagogisk psykologi og/eller teknologi/psykologi. I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/ eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder under inddragelse af egen eller andres empiri. 20