Særlige arbejdsbeskrivelser for styring og samarbejde (SAB-SOS)

Transkript

1 Særlige arbejdsbeskrivelser for styring og samarbejde (SAB-SOS) Servicering af glatføremålerstationer Maj 2016 Bilag 1, Forkortelser og betegnelser i udbudsmaterialet Bilag 2, Generelle krav til GPS-udstyr Bilag 3, Instruktion, Råden over vejareal januar 2016 Bilag 4, Sikring af den gode opstart på entreprisen Bilag 5, Spærretider på statsvejene Bilag 6, MMITE i forbindelse med igangsætning af jobs Bilag 7, Oversigt over IT-Systemer

2 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 1 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ALMENT ORGANISATION Hovedroller og niveauer Vejdirektoratets organisation Driftsherren Entreprenøren Andre entreprenører Fremmede entreprenører på statsvejene T.C. Vejdirektoratets TrafikCenter Stedlig vejmyndighed Politi og redningstjeneste Trafikanter Naboer Presse Forsyningsselskaber mv Ledningsejere Lejere/forpagtere på sideanlæg SAMARBEJDETS GRUNDLAG Kommunikationen mellem parterne Orienteringspligt Sprog Mest muligt initiativ til entreprenøren Anvendelse af Vejdirektoratets IT-systemer Entreprisespecifikke IT systemer VINTERMAN GPS-logning af materiel/køretøjer ROV (Råden over vejareal) VaV (Visning af vejarbejder) SAMARBEJDETS GENNEMFØRELSE Dialog- og tillidsbaseret samarbejde Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder Styregruppe Forbedringer og procesoptimeringer Procesoptimeringer ved faste priser Løsning af uenigheder Erstatningssager uden for kontraktforhold UDDANNELSE Generelt Vejkurser Krav til entreprisespecifikke IT-kurser VINTERMAN og VejVejr Ajourføring af uddannelse Vidensoverføring...20 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

3 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 2 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 6. ARBEJDSPLAN Udarbejdelse af arbejdsplaner Opfølgning på og koordinering af arbejdsplaner KVALITET Kvalitetsledelse Kvalitetskontrol Kvalitetsdokumentation MANGLER OG BOD Generelt Manglende overholdelse af stillede krav i rådighedstilladelser Arbejder på udførelseskrav Tidsfrister og responstider MILJØ Miljøledelse Krav til miljøforhold Håndtering af affald Miljøregistreringer SIKKERHED OG SUNDHED Alment Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment Afgrænsning Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Beredskabsplan ARBEJDER VED ELLER PÅ VEJE I DRIFT Alment Aftaler om benyttelse af private veje og arealer Trafik og arbejder på vejanlægget Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger Udførelse af arbejdet Spærretider og andre restriktioner Afmærkningsplaner Arbejder i og ved vandløb og søer og regnvandsbassiner Arbejder ved jernbaner LEDNINGSEJERE Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

4 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 3 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 1. ALMENT Denne SAB-SOS gælder for Servicering af glatføremålestationer. SAB-SOS har til formål at fastlægge rammer og vilkår for samarbejdet ved entreprisens gennemførelse for både driftsherren og entreprenøren. Det er tilstræbt, at alle relevante forhold i forbindelse med entreprisens styring og samarbejde er medtaget i SAB-SOS, mens de tekniske kvalitetskrav mv. findes i SAB-Teknik for fagområderne. Det samlede kontraktgrundlag består af følgende hoveddokumenter. JURA TEKNIK ØKONOMI Almindelige betingelser (AB 92) SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Tilbuds-, afregnings- og bodsgrundlag (TABG) Særlige betingelser (SB) Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-Teknik) Tilbudsliste (TBL) Entreprisekontrakt (EK) Elementbeskrivelser (bilag til SAB-Teknik) Dokumenterne kan kortfattet karakteriseres således: Udbudsbekendtgørelse (UBK) og Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) omhandler grundlaget for udbuddet frem til kontraktindgåelse. Disse dokumenter indgår ikke i kontrakten. Særlige Betingelser (SB) indeholder tilføjelser og ændringer til AB 92. Særlige betingelser har grænseflader til SAB-SOS. Disse er markeret ved henvisninger i teksten i begge dokumenter. Entreprisekontrakt (EK) indeholder kontraktbestemmelser specifikke for den enkelte entreprise. Særlige arbejdsbeskrivelser for styring og samarbejde (SAB-SOS) beskriver krav og oplysninger til samarbejdet mellem entreprenør, driftsherre og myndigheder m.fl., samt krav til de systemer, som entreprenøren skal benytte sig af. Særlige arbejdsbeskrivelser for teknik (SAB-Teknik) indeholder entreprisens omfang, ydelsesforudsætninger og entreprenørens ydelser specifikt for det enkelte fagområde. Tilbuds-, afregnings- og bodsgrundlag (TABG) beskriver grundlaget for tilbudsgivningen, afregning af tilbudslistens poster samt satser for bod.

5 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 4 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Tilbudslisten (TBL) indeholder entreprenørens beregnede tilbud samt priser på de enkelte poster og underposter. 2. ORGANISATION 2.1 Hovedroller og niveauer Skemaet neden for viser betegnelser på samme organisatoriske niveauer i ledelsen af entreprisen. Antal niveauer hos entreprenøren afhænger af dennes organisering, fx kan kontraktholder og entrepriseansvarlig være repræsenteret ved samme medarbejder. Vejdirektoratet Entreprenøren Kontraktholder Vejdirektoratet repræsenteret ved Driftsdirektøren Kontraktholder Den kontraherende juridiske enhed repræsenteret ved en direktør Entrepriseansvarlig = Driftsherren Den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed, jf. nedenfor Entrepriseansvarlig Den relevante organisatoriske enhed repræsenteret ved fx en områdeansvarlig leder Entrepriseledelse Entrepriselederen fra den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed Entrepriseleder Entrepriseleder og evt. assisterende entrepriseledere Entreprisestyrere Den organisatoriske enhed, som er fungerende driftsherre, er afdelingen for Vintertrafik under området Trafikledelse i Vejdirektoratet. Entreprenørens organisation herunder fælles administration af flere entrepriser fastlægges i forbindelse med opstartsworkshoppen, jf., bilag SAB-SOS Vejdirektoratets organisation Vejdirektoratet, Driftsdivisionens organisation er vist nedenfor.

6 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 5 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 2.3 Driftsherren Ved driftsherren forstås Vejdirektoratet i den entrepriseretlige rolle. Driftsherrens samlede entrepriseorganisation forelægges på opstartsworkshoppen, jf. Bilag SAB-SOS Entreprenøren Entreprenørens organisation og bemanding skal forelægges driftsherren inden afholdelse af opstartsworkshop. Opstartsworkshoppen afholdes efter indgåelse af kontrakt, jf. Bilag SAB-SOS-4. Medarbejdere skal opfylde de kvalifikationskrav som er anført i SAB-Teknik.

7 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 6 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Af entreprenørens organisationsplan skal det fremgå, hvilke medarbejdere, der varetager de kategorier, der er anført i SAB-Teknik. Endvidere skal det anføres, hvem der har til opgave at sikre, at kvalitets- og miljøplaner for den aktuelle entreprise udarbejdes, implementeres og løbende vedligeholdes. Det skal anføres, hvem der har ansvar for afmærkninger og afspærringer, jf. Bilag SAB-SOS-3, samt for arbejdsmiljøkoordinering, jf. afsnit 10. Entreprenøren skal før entreprisens start redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold. Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af entreprenørens kvalitets- og miljøplan. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende. Entreprenøren har ansvaret for og skal sikre styring af underentreprenører og eventuelle leverandører, så alle krav til entreprisen opfyldes, herunder at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav. Entreprenørens anvendelse af underentreprenører er under alle forhold underlagt samme krav til personaleforhold, levering af ydelser, kvalitet af ydelser etc., som ydelser, der leveres af entreprenøren selv. 2.7 Andre entreprenører Entreprenøren skal samarbejde med andre entreprenører, som arbejder for Vejdirektoratet. 2.8 Fremmede entreprenører på statsvejene Fremmede entreprenører er entreprenører, som ikke arbejder for Vejdirektoratet, men som fx kan arbejde for forsyningsselskaber, lodsejere, kommuner mv. 2.9 T.C. Vejdirektoratets TrafikCenter Det er T.C.s opgave at have et nationalt overblik over situationen på vejene 24/7 året rundt og understøtte, at trafikken afvikles så gnidningsfrit som muligt. Det gør T.C. bl.a. ved:

8 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 7 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) at stå for den overordnede overvågning af først og fremmest Vejdirektoratets eget vejnet med diverse installationer samt af trafiksituationen at udsende aktuel trafikinformation til trafikanterne vedrørende afspærringsetablering, -opretholdelse og -fjernelse i forbindelse med entreprenørens udførelse af sine aktiviteter at støtte og bistå andre beredskabsmyndigheder i forbindelse med hændelser på vejene. Entreprenøren skal altid orientere T.C., når der udføres arbejder af betydning for trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Ved opstart og afslutning af hvert konkret arbejde skal entreprenøren sørge for, at dette kommunikeres direkte til T.C. Akutte arbejder, der skal udbedres øjeblikkeligt, indmeldes pr. telefon til T.C. Planlagte vejarbejder indmeldes skriftligt i ROV (Råden over vejareal), jf. pkt , og på baggrund af dette udarbejder T.C. trafikinformation om de enkelte vejarbejder. I forbindelse med arbejder, der har betydning for fremkommeligheden af særtransporter, udarbejder T.C. en udvidet trafikinformation, som særtransporterne har en forpligtelse til at indhente viden om forud for deres kørsel. Entreprenørens pligter i relation til T.C. er beskrevet i Afmærkning af vejarbejder på statsveje instruks, Bilag SAB-SOS Stedlig vejmyndighed Vejdirektoratets 3 driftsafdelinger er vejmyndighed på statsvejene inden for hver sit geografiske driftsområde og varetager i den forbindelse blandt andet funktion "Trafikal Drift". A/S Øresundsbron er vejmyndighed på Øresundsmotorvejen, Lyngby Taarbæk Kommune hhv. Gentofte Kommune er vejmyndighed på Lyngby Omfartsvej. Myndigheden udøves via Vejdirektoratet. Kommunen er vejmyndighed på de kommuneveje i entreprisen: hvor Vejdirektoratet udfører arbejder på bygværker inden for entreprisens geografiske område hvor Vejdirektoratet udfører vejdrift for kommunen hvor Vejdirektoratet har udstyr placeret. Vejmyndigheden behandler rådighedsansøgninger og giver tilladelser og påbud herunder om koordinering af vejarbejder med andre entreprenører i forbindelse med vejarbejder.

9 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 8 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 2.11 Politi og redningstjeneste Entreprenøren skal følge politi og redningsmandskabs anvisninger Trafikanter Entreprenørens medarbejdere skal optræde hensynsfuldt over for trafikanter Naboer Entreprenøren må ikke på Vejdirektoratets vegne indgå aftaler med naboer. Jf. dog pkt Presse Entreprenøren skal videregive alle henvendelser fra pressen om entreprisen til driftsherren. Entreprenøren må kun efter forudgående skriftlig aftale udtale sig til pressen om forhold vedrørende entreprisen, jf. SB, ad 5, stk Forsyningsselskaber mv. Forsyningsselskaber er fx leverandører af strøm til vejudstyr, af telekommunikation, modtagere af spildevand og affald, o. lign Ledningsejere Forhold til ledningsejere er beskrevet i afsnit Lejere/forpagtere på sideanlæg Langs statsvejnettet findes 40 bemandede sideanlæg. Hvert af disse sideanlæg drives af koncessionshavere, som har en kontrakt med Vejdirektoratet. Hvis entreprenøren i en periode begrænser/afbryder adgangen til sideanlægget, skal Vejdirektoratet og koncessionshaveren adviseres mindst 6 uger før hændelsen. Begrænsningen/afbrydelsen kan kun ske, når det er absolut nødvendigt, og da i den kortest mulige periode.

10 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 9 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 3. SAMARBEJDETS GRUNDLAG 3.1 Kommunikationen mellem parterne Kommunikation, som indeholder pligtig orientering og/eller aftaler, skal være skriftlig som hovedregel pr. eller via VD's systemer. 3.2 Orienteringspligt Entreprenøren har en generel orienteringspligt til driftsherren om ekstraordinære forhold og hændelser. Entreprenøren skal særligt underrette driftsherren, såfremt der opstår ekstraordinære eller kritiske situationer relateret til: arbejdsulykker eller nærved-ulykkessituationer trafikkritiske situationer eller trafikulykker eller nærvedulykkessituationer relateret til entreprisens arbejder/aktiviteter hvor der fx i spørgsmål om afspærringsforhold konstateres væsentlige uoverensstemmelser imellem grundlaget for arbejdet og tingenes faktiske tilstand systematiske fejl. Entreprenørens orientering skal i relevant omfang indeholde forslag til at rette op på forholdene og til at forebygge lignende hændelser fremover. 3.3 Sprog Entreprenørens arbejdsledelse (entrepriseleder, formænd, mv.) skal kunne kommunikere på dansk dvs. forstå, tale, skrive og læse dansk. Ved driftsmøder accepteres, at deltagerne kommunikerer på "nordisk", dvs. dansk, svensk eller norsk (bokmål). Driftsmødereferater udfærdiges på dansk. Entrepriseleder, ledende servicemontør og servicemontører skal kunne læse og forstå instruktionsmateriale, systembeskrivelser mv. på engelsk. 3.4 Mest muligt initiativ til entreprenøren Planlægning og udførelse af entrepriserne skal i videst muligt omfang baseres på entreprenørernes initiativ, kompetencer og ressourcer. Fejlretning igangsættes i løbet af vintersæsonen (1. oktober til 30. april) af entreprenøren selv jf. de af Vej-

11 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 10 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) direktoratet til enhver tid udstukne retningslinjer som anført i bilag SAB-SOS-6 vedrørende entreprenørens initiativpligt. I perioden 1. maj til 30. september igangsættes fejlretning udelukkende af Vejdirektoratet, medmindre andet er aftalt. Såfremt entreprenøren finder, at de udstukne retningslinjer ikke muliggør vurdering af, hvorvidt fejlretning skal igangsættes, skal Vejdirektoratets entrepriseleder kontaktes inden igangsætning. 3.5 Anvendelse af Vejdirektoratets IT-systemer Entreprisespecifikke IT systemer VINTERMAN Entreprisespecifikke IT systemer er beskrevet i SAB-SOS-7 samt i SAB-Teknik afsnit 2.3. Entreprenøren skal benytte Vejdirektoratets entreprisestyringssystem inden for vinterområdet, VINTERMAN, til dialogen mellem Vejdirektoratet og alle entreprenører i forbindelse med entreprisens gennemførelse. VINTERMAN er nærmere beskrevet i bilag SAB-SOS-7 og SAB-Teknik-E1. Generelt skal entreprenøren udføre følgende: indrapportering af fejlmeldinger udarbejde jobbeskrivelse i VINTERMAN igangsættelse og afslutning af et job ud fra de af Vejdirektoratet udstukne retningslinjer for igangsætning og afslutning af jobs. styring og opfølgning dokumentation og afregning af arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaverne omfatter såvel planlagte arbejder som uplanlagte arbejder, herunder afhjælpning af akut opståede skader. Arbejdsgange og responstider for hver type arbejde defineres i SAB-Teknik-C1, SAB-Teknik-C2 samt SAB-Teknik- B2. VINTERMAN har forbindelse til Vejdirektoratets økonomisystem, hvorved alle opgaver disponeres økonomisk på Vejdirektoratets konti, og betalingen foregår ligeledes automatisk til entreprenørens konti, når der er dannet en faktura i VINTERMAN, som er godkendt af driftsherren. Frekvens på faktureringer for de enkelte typer af arbejder fremgår af TABG. Entreprenøren vil ved entreprisestart få udleveret bruger-id og password til VINTERMAN.

12 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 11 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Entreprenøren skal forestå egne edb-opkoblinger hard- og software til VINTERMAN via internettet. Arbejdspladser til brug af VINTERMAN skal opfylde it-krav som anført i bilag SAB-Teknik-E GPS-logning af materiel/køretøjer Vejdirektoratet stiller krav om GPS-logning for følgende formål: at T.C. i real-tid/online kan følge, hvor entreprenørens materiel befinder sig anvendelse af GPS-data som dokumentation af Vejdirektoratets vedligeholdelsespligt overfor politi og skadelidte samt vejdriftens udførelse at driftsherren ligeledes med henblik på borgerhenvendelser, dokumentation af gennemkørt strækningstilsyn, koordinering af arbejder mv. kan følge udførelsen at logningen anvendes som en del af entreprenørens dokumentation for udført arbejde Entreprenørens rullende materiel skal have GPS installeret. Teknisk specifikation fremgår af bilag SAB-SOS-2. Bilaget indeholder blandt andet generelle krav til GPS-udstyret, krav til logningsfrekvens samt grænsefladespecifikation i form af beskrivelser for dataformat og dataaflevering til Vejdirektoratets system "VINTERMAN". Desuden stilles der krav om, at Vejdirektoratet kan tilgå data via login til entreprenørens GPS-software. Betjeningsanvisninger fremgår af punkterne herunder. Der gøres opmærksom på, at der kan gælde yderligere krav som så fremgår af pågældende fagområdes SAB-Teknik. Føreren af køretøj med tilknyttet materiel (se næste punkt) skal aktivere GPS-logning ved påbegyndelse af job. Føreren skal deaktivere GPSlogning ved afslutning af job. Der må ikke finde GPS-logning sted mod Vejdirektoratet, uden at det sker i sammenhæng med arbejde for Vejdirektoratet. Føreren skal ved anvendelse af materiel registrere pågældende materiel ved korrekt materieltype. Aktiverbart materiel skal være tilknyttet GPS-logningen med sensor, der registrerer materiellets aktuelle aktiveringsstatus. Således skal fx aktiveringsstatus for gult blink og lastbil osv. registreres. Hvor det er muligt, registreres detaljeret om materiellets aktiveringsstatus fx tavlevogns visning for pils retning. Samtidig med aktivering af GPS-logning skal det aktuelle rekvisitionsnummer og jobtypen registreres; hvis rekvisitionsnummer ikke haves på tidspunktet, som det fx kunne være tilfældet ved et akut udkald, registreres kun jobtype.

13 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 12 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Føreren skal registrere sin aktuelle aktivitet i forhold til følgende valide muligheder: aktiv eller passiv. Det er muligt at præcisere passiv aktivitet yderligere ved følgende valide muligheder: passiv: transitkørsel eller passiv: pause ROV (Råden over vejareal) ROV anvendes for alle vejarbejder, jf. bilag SAB-SOS VaV (Visning af vejarbejder) VaV benyttes i Vejdirektoratet til at skabe overblik over planlagte og igangværende arbejder på statsvejnettet. Entreprenøren skal levere oplysninger om vejarbejder til brug for "Visning af Vejarbejder". Oplysningerne ajourføres ved hjælp af en simpel formular, jf. bilag SAB-SOS SAMARBEJDETS GENNEMFØRELSE 4.1 Dialog- og tillidsbaseret samarbejde Entreprisen skal gennemføres i et samarbejde baseret på dialog og gensidig tillid i hele entrepriseperioden. Formålet med dialog og tillidsbaseret samarbejde er: at sikre fælles forståelse af grundlaget for entreprisens gennemførelse at sikre fælles forventninger og opfattelser af de konkrete kvalitetskrav, der skal opfyldes at der er konstant fokus på forbedringer og optimeringer at spild og spildtid minimeres at misforståelser undgås at uenigheder ikke udvikler sig til ressourcekrævende tvister. Det dialog- og tillidsbaserede samarbejde understøttes af en række gennemprøvede samarbejdselementer og værktøjer. Disse er: Sikring af den gode opstart på entreprisen, herunder projektgennemgang, se bilag SAB-SOS-4 Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder (4.2) Styregruppe (4.3) Forbedringer og procesoptimeringer (4.4)

14 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 13 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Løsning af uenigheder (4.5) 4.2 Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder Entreprenøren skal deltage i driftsmøder med driftsherren. Møderne afholdes enten hos Vejdirektoratet i Aalborg eller København. Vejdirektoratet beslutter hvilken af de to lokaliteter, der anvendes til driftsmøder, og meddeler dette til entreprenøren for et halvt år ad gangen. Entreprenøren skal deltage med de relevante medarbejdere, herunder entrepriselederen og medarbejdere, som dækker entreprisens faglige områder. Frekvenser på driftsmøder er 8-10 møder årligt. Ud over driftsmøder skal entreprenøren deltage i ad hoc møder om entreprisens gennemførelse. Tidspunkter for afholdelse af driftsmøder fastlægges nærmere på opstartsworkshoppen, jf. bilag SAB-SOS-6. På driftsmøder udfyldes ved mødets begyndelse et skema, og markeringer lavere end 3 drøftes på mødet, således at ingen problemer får lov at forblive ubehandlede. Skemaet er et værktøj, og det er vigtigt, at parterne har en fælles opfattelse af indhold i punkterne og i givet fald ændrer formuleringen af disse. Emne 1. Meget dårligt 2. Dårligt 3. Middel 4. Godt 5. Meget godt 6. Bemærkninger 7. Aktion forslag til forbedringer 1 Samarbejdsklimaet 2 Tilliden til hinanden 3 Åbenhed, bl.a. om økonomi 4 Adm. ressourceforbrug bruges tiden prioriteret 5 Kommunikation, klart og i tide 6 Overholdelse af tidsmæssige aftaler 7 Fremsendes/foreligger materiale som aftalt 8 Udføres arbejdet rigtigt

15 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 14 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) første gang (er spildtid undgået) 9 Er afvigelser og fejl undgået 10 Er de nødvendige kompetencer til stede 11 Håndtering af uenigheder hurtigt og hensigtsmæssigt 12 Deltagelse af de relevante personer i møderne 13 Åbenhed generelt 14 Opbakning i egen organisation I relevant omfang afholdes sikkerhedsmøder i forbindelse med driftsmøderne. 4.3 Styregruppe Styregruppen består af en overordnet ledelsesrepræsentant hos driftsherren og entreprenøren og entrepriseledelserne. Styregruppen følger samarbejdet i entreprisen. Styregruppen forholder sig til eventuelle uoverensstemmelser, som ikke er løst i den daglige drift. Der afholdes et årligt møde i styregruppen og i øvrigt efter behov. Driftsherren og entreprenøren kan hver for sig indkalde til et styregruppemøde. Møderne afholdes enten hos Vejdirektoratet i Aalborg eller København. Vejdirektoratet beslutter hvilken af de to lokaliteter, der anvendes til styregruppemøder fra gang til gang. 4.4 Forbedringer og procesoptimeringer I en mangeårig driftsentreprise vil begge parter søge at gøre det bedre end sidste år. Forbedringer og optimeringer sker hos begge parter både uden og med involvering af den anden part. Forudsætningen for at gennemføre forbedringer og optimeringer er, at kvalitetsniveau/serviceniveau øges eller som minimum opretholdes uden meromkostninger for nogen af parterne. Gennemførelse af procesoptimeringer forudsætter en fælles aftale om ændringer i arbejdsgrundlaget; dvs. i fx entreprenørens logistikforudsætninger og evt. i tydeliggørelse og tilpasning til nye ydre krav af kvalitetsformuleringer i SAB-Teknik. Endvidere medfører fx den IT-teknologiske udvikling løbende muligheder for at gøre tingene smartere (bedre og billigere).

16 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 15 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Mulighederne for procesoptimeringer afdækkes i samarbejdet, og kan ikke defineres på forhånd. Bestemmelser om procesoptimeringer er forskellige ved faste priser og ved åbne regnskaber, og disse 2 former er beskrevet i hvert sit afsnit neden for Procesoptimeringer ved faste priser En konkret procesoptimering er en fælles aftale mellem driftsherren og entreprenøren om at gennemføre en ændring i grundlaget for arbejdets udførelse med henblik på at opnå en besparelse og/eller en kvalitetsøgning (fx øget fremkommelighed og dermed reducerede trafikant-geneomkostninger ifm. et vejarbejde). Vejdirektoratet skal godkende iværksættelse af en konkret procesoptimering på grundlag af entreprenørens forkalkulation, som skal vise, at procesoptimeringen vil indebære gevinster. Entreprenøren skal i forbindelse med forkalkulationen fremlægge alle økonomiske data, som er nødvendige for at bedømme procesoptimeringen. Samtidig skal der inden en procesoptimering iværksættes være enighed om, hvorledes de udførte arbejder skulle være opgjort i henhold til tilbudslistens faste priser. Dette gælder både poster, der afregnes på udførelseskrav, og på tilstandskrav. En procesoptimering udføres første gang som regningsarbejde iht. enhedstimepriser i tilbudslisten. Hvis den faktiske omkostning efter gennemførelsen overstiger afregning efter tilbudslistens poster, afregnes iht. tilbudslistens poster og procesoptimeringen opgives. Besparelsen ved at gennemføre procesoptimeringen indgår i en incitamentspulje, som opgøres og afregnes hvert kalenderår. Hvis en procesoptimering indeholder en eller flere af foreliggende enhedsydelser i tilbudslisten, kan der defineres en ny enhedsydelse. Hvis den nye enhedsydelse skal gentages fx året efter kan der aftales en ny enhedspris for kommende udførelser. Den nye enhedspris fastsættes ud fra de konstaterede omkostninger ved gennemførelsen første gang. Den opnåede besparelse deles således, at den nye enhedspris indeholder 50 % af besparelsen. Gentagelse af den procesoptimerede, nye enhedsydelse påvirker herefter ikke incitamentspuljen. I dokumentationsskemaet nedenfor vises et eksempel på beregning af en ny enhedspris.

17 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 16 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Såfremt en procesoptimering er et enkeltstående arbejde (som ikke forventes gentaget i entrepriseperioden) aftales ikke nye enhedspriser. Incitamentspuljen Incitamentspuljen består af summen af besparelserne fra de gennemførte procesoptimeringer. Incitamentspuljen gøres op kvartalsvis, og ultimo året gøres den endeligt op. Vejdirektoratets andel kan anvendes til merarbejder inden for entrepriserne. Incitamentspuljen deles med 50 % til entreprenøren og 50 % til driftsherren. Dokumentation af procesoptimeringer Procesoptimeringer dokumenteres i et skema, som dels anvendes ved entreprenørens forkalkulation og dermed den fælles beslutning om, at procesoptimeringen skal afprøves, og dels ved dokumentation af den gennemførte procesoptimering. I skemaet opgør entreprenøren dels de direkte omkostninger, som hidrører fra de berørte poster i TBL dels de konstaterede faktiske omkostninger i regning hos entreprenøren til at gennemføre procesoptimeringen. Dernæst beskrives i fællesskab de indirekte økonomiske effekter (fx fremkommelighed for trafikanterne, bedre arbejdssikkerhed for vejarbejderne og andre vigtige forhold af betydning for vejenes brugere).

18 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 17 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Entreprise Emne: Procesoptimering forslag til dokumentationsskema Procesoptimering nr. Effekter af procesoptimeringen: Forbedringer af fremkommelighed, arbejdssikkerhed, mv. Beskrivelse af effekter kvalitativt og kvantitativt Økonomi: Poster, som er omfattet i TBL Post Nr. Mæn g der i TBL Betegnelse Enheds pris i TBL Pris Omkostning, efter poster i TBL Omkostning, efter regning Incitaments beløb A-B Hvis der aftales ny enhedspris i stedet for post 1, 2 og 3, defineres en ny enhedsydelse, som baseres på den relevante enhed og mængde. Den nye enhedspris beregnes som: Enhedsprisny x mængdeny = [B + 0,5 x (A-B)] Eksempel: Enhedsprisny x 200 = [ ,5 x ] Enhedsprisny = Løsning af uenigheder Uenigheder skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes beslutningstrappen med følgende trin: En uenighed, som opstår mellem driftsherrens entreprisestyrere og entreprenørens formænd, og som ikke løses umiddelbart (så vidt muligt samme dag), forelægges entrepriseledelserne.

19 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 18 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Kan uenigheden ikke løses af entrepriseledelserne inden for få dage, eller opstår der en uenighed i entrepriseledelserne, som ikke kan løses her, forelægges denne styregruppen. Kan eller ønsker styregruppen ikke at løse uenigheden, beslutter styregruppen det videre forløb. Styregruppen kan vælge mellem en række muligheder, fx: Brug af mediation i henhold til reglerne fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Brug af opmand (mægling eller foregreben tvisteløsning) i henhold til reglerne fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Forelæggelse for virksomhedsledelserne; dvs. entreprenørens direktør og Vejdirektoratets driftsdirektør (kontraktholderne). Kan uenigheder ikke løses af styregruppen, eller ønsker en af parterne ikke at anvende en af ovennævnte muligheder, afgøres uenigheder i henhold til AB Erstatningssager uden for kontraktforhold Ved tredjemands krav mod driftsherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure: Driftsherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom. Entreprenøren sender svaret til driftsherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem driftsherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos driftsherren. Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan driftsherren såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren. 5. UDDANNELSE 5.1 Generelt Oplæring af medarbejdere, der er nødvendig for entreprisens gennemførelse, skal foretages inden entreprisens påbegyndelse, både for så vidt angår den ud-

20 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 19 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) dannelse, entreprenøren selv iværksætter, og den uddannelse, som driftsherren igangsætter. Entreprenøren skal sørge for, at lovpligtige kurser fx ifm. arbejdsmiljø er taget af relevante medarbejdere. Entreprenøren skal til stadighed kunne fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/ kursusbeviser for at obligatoriske kurser er bestået og gyldige. Entreprenøren skal kunne dokumentere planlagt og afholdt uddannelse og træning for medarbejderne. 5.2 Vejkurser Dette afsnit indeholder fælles bestemmelser til de kurser, der er obligatoriske for entreprenørens medarbejdere i forbindelse med entreprisens udførelse i marken. Entreprenøren skal sørge for, at medarbejderne har gennemført og bestået kurserne "Vejen som arbejdsplads", i et omfang som beskrevet i SAB-SOS-3 "Instruks for Råden over Vejareal". Der vil kunne opnås merit for tilsvarende udenlandske kurser, idet der skal gennemgås et suppleringskursus i danske forhold, afholdt af Vejdirektoratet. I særlige tilfælde f.eks. ved enkeltstående og kortvarigt arbejde med specialmaskiner kan der gives dispensation fra kravet om kursus. Ansøgning om dispensation skal i god tid inden arbejdets opstart sendes til driftsherren, som fastlægger vilkår for dispensationen. 5.3 Krav til entreprisespecifikke IT-kurser Kurser i entreprisespecifikke IT-systemer fremgår af SAB-SOS VINTERMAN og VejVejr Vejdirektoratet stiller instruktion/kurser i brug af VINTERMAN og VejVejr til rådighed i perioden for projektgennemgang.

21 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 20 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 5.5 Ajourføring af uddannelse Entreprenøren skal selv sørge for, at medarbejdernes viden holdes ved lige og ajourføres løbende i takt med diverse ændringer, fx i sikkerhedsforhold, mv. Ved ændringer i entreprenørens medarbejderstab skal entreprenøren sørge for, at nye medarbejdere bliver uddannet på samme niveau som de medarbejdere, der erstattes. 5.6 Vidensoverføring For entrepriser i hovedområdet Mekaniske og elektriske installationer er følgende gældende: I sidste kvartal inden entrepriseperiodens udløb skal entreprenøren deltage i vidensoverføring til den nye entreprenør. Aktiviteten vil bestå i: Introduktion af den nye driftsentreprenør til de forskellige typer elementer og anlæg ved besigtigelse af udvalgte anlæg. Introduktion af den nye driftsentreprenør til anlægs- og driftsdokumentationen via gennemgang af denne. Entreprenøren skal stille med medarbejdere med indgående kendskab til vejene, anlæggene og arbejdsopgaverne. 6. ARBEJDSPLAN 6.1 Udarbejdelse af arbejdsplaner Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsplan iht. SB, ad 9. stk. 1. Til brug for entreprenørens planlægning af et drifts-år oplyser driftsherren ultimo året før om de økonomiske budgetrammer og driftsherrens prioriteringer for det kommende års arbejder. Samtidigt ordrer driftsherren i videst muligt omfang planlagte jobs på udførelseskrav og jobs på tilstandskrav. Bestemmelser om arbejdsplanen kan være suppleret i SAB-Teknik for fagområderne. Arbejdsplanen skal på overskuelig vis redegøre for den tidsmæssige gennemførelse af arbejderne og de forventede ressourcer, som planlægges anvendt. Oplysningerne afleveres printet i PDF format eller efter anden aftale med driftsherren.

22 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 21 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Alle relevante arbejder administreres via VINTERMAN. 6.2 Opfølgning på og koordinering af arbejdsplaner Vejdirektoratet etablerer et system til løbende at vise planlagte arbejder på vejene. Oversigten kan anvendes både af driftsherren, T.C. og entreprenørerne. Sigtet er at øge fremkommeligheden ved koordinering af vejarbejdernes tidsmæssige gennemførelse. Det overblik, der herved løbende skabes over planlagte vejarbejder, kan indebære ændringer i entreprenørens arbejdsplan. Entreprenøren kan løbende holde sig orienteret om og tage hensyn til planlagte arbejder på vejnettet fra andre entreprenører og evt. andre aktiviteter, som hindrer og/eller kræver tilpasning af vejarbejderne. Entreprenøren er forpligtet til i samarbejde med vejmyndigheden at koordinere og ændre arbejdsplaner i forhold til andre entrepriser, driftsherrens aktiviteter på andre hovedområder mv. samt at deltage i koordineringsmøder med andre entreprenører, leverandører og driftsherren. Entreprenøren kan selv tage initiativ til koordineringer, og i givet fald kan ændringer gennemføres som procesoptimeringer. 7. KVALITET 7.1 Kvalitetsledelse Kvalitetsledelsens formål er, at entreprenøren til stadighed sikrer, at entreprisen udføres under overholdelse af kvalitetskravene og at den fornødne dokumentation foreligger. Krav til kvalitetsledelse gælder for entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsforhold. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen skal bygge på ISO 9001 og omfatte alle de ydelser, der indgår i entreprisen. Kvalitetsplanen skal forelægges driftsherren til orientering inden afholdelse af opstartsworkshop. Ved ajourføring af planen og tilhørende bilag skal driftsherren orienteres herom.

23 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 22 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 7.2 Kvalitetskontrol Det fælles formål med kvalitetskontrol er at sikre, at arbejderne udføres i henhold til aftalegrundlaget. Endvidere er det formålet, at årsager til mangler identificeres og opsamles for at indgå i en fælles fremadrettet indsats for at undgå gentagelser. Hvorledes entreprenøren i detaljer planlægger og udfører sin egen kvalitetskontrol, er indeholdt i entreprenørens metodefrihed. Entreprenørens detaljerede arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer skal foreligge i god tid, inden et arbejdets udførelse. Entreprenøren skal på driftsherrens anmodning dokumentere dette. For arbejder af betydning for sikkerhed og sundhed kan der i SAB-Teknik for fagområderne være detaljerede arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer. Uafhængigt af entreprenørens egenkontrol vil driftsherren udføre uvarslet kontrol af arbejdet. Der udføres fælleskontroller flere gange om året efter anmodning fra driftsherren. Eventuelle procedurer for udførelse af fælleskontrol er indeholdt i SAB-Teknik for fagområderne. Driftsherrens kontrol fritager ikke entreprenøren for ansvar for, at arbejdet udføres i henhold til de stillede krav. 7.3 Kvalitetsdokumentation Driftsherrens krav til dokumentation af entreprenørens kvalitetskontrol sigter på: at entreprenøren i forbindelse med mangler og andre afvigelser i givet fald overfor driftsherren kan påvise, at kvalitetskontrollen er gennemført fagmæssigt korrekt og med de nødvendige korrigerende handlinger. (Driftsherren kan have behov for oplysninger, fx ved henvendelser fra borgere og til brug for skadevoldersager.) at få dokumenteret, at en konstateret mangel er afhjulpet inden for deltidsfrister og responstider at få dokumenteret, om der foreligger en mangel, som i givet fald kan være bodsbelagt. Entreprenøren skal sikre, at der foreligger dokumentation for udførelse af egenkontrol på de enkelte arbejdsopgaver.

24 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 23 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Entreprenørens dokumentation skal sikres løbende i henhold til arbejdets fremdrift og i takt med, at data og registreringer foreligger. Dokumentation skal foreligge på struktureret form (digitalt), således at den let kan genfindes. Hver måned skal entreprenøren tilsende driftsherren en status på arbejdets kvalitet i perioden. Denne skal bekræfte, at kvalitetskrav er overholdt. Hvor der har været mangler eller andre afvigelser, skal afhjælpning og evt. andre korrigerende handlinger beskrives. Driftsherren skal have fuld adgang til al KS-dokumentation og til at gennemføre audit på entreprenørens system. Entreprenøren skal i den periode, hvor der er afhjælpningsret og -pligt, opbevare og på forlangende udlevere øvrig dokumentation, der er væsentlig for vurdering af arbejdets kvalitet. 8. MANGLER OG BOD 8.1 Generelt En mangel er en mindre-ydelse eller en fagmæssigt ukorrekt ydelse fra entreprenøren. 8.2 Manglende overholdelse af stillede krav i rådighedstilladelser Såfremt driftsherren konstaterer blot én af følgende mangler ved de færdselsregulerende foranstaltninger: at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning at spærretiderne ikke overholdes at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af driftsherren, politiet, vejmyndigheden eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen, ifalder entreprenøren en bod pr. påtale pr. arbejdssted, som anført i TABG.

25 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 24 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 8.3 Arbejder på udførelseskrav For arbejder, som driftsherren har rekvireret til udførelseskrav, herunder som regningsarbejder, gælder følgende: Såfremt arbejdet efter at entreprenøren har meldt arbejdet færdigt i VINTERMAN ikke opfylder kvalitetskravene, som er anført i SAB-Teknik og elementbeskrivelserne, og driftsherren ved sin kontrol af arbejdet har konstateret dette, pålægges entreprenøren bod uden nogen responstid som anført i TABG. Arbejder på udførelseskrav kan både være planlagte arbejder og ikke planlagte arbejder. For Planlagte arbejder på udførelseskrav gælder, at omfang og kvalitet er kendte for entreprenøren, og der er en vis planlægningshorisont. For Ikke planlagte arbejder på udførelseskrav gælder, at planlægningshorisonten er lig responstiden som angivet i SAB-Teknik-B Tidsfrister og responstider Tidsfrister for arbejder til udførelseskrav og regningsarbejder samt responstider fremgår af SAB-Teknik. For overskridelse af tidsfrister og responstider skal entreprenøren betale bod som anført i TABG. 9. MILJØ 9.1 Miljøledelse Formål med miljøledelse er, at entreprisens gennemførelse sker med overholdelse af gældende miljøkrav og i øvrigt planlægges og gennemføres med henblik på at undgå unødig belastning af miljøet. Krav til miljøledelse gælder for entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens miljøforhold. Såfremt entreprenøren anvender et miljøledelsessystem, der er certificeret i henhold til ISO14001, og som omfatter de ydelser, der indgår i entreprisen, kan entreprenøren i relevant omfang henvise til det pågældende miljøledelsessystem. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en miljøledelsesplan. Planen skal omfatte alle ydelser, der indgår i entreprisen.

26 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 25 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 9.2 Krav til miljøforhold Entreprenøren skal begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse, herunder begrænse: ressourceforbrug udslip til atmosfæren, jorden og vandmiljøet støj forbrug af miljøskadelige stoffer og materialer. Hvor der er betydelig risiko for påvirkning af miljøet, skal entreprenøren udarbejde miljøprocedurer. 9.3 Håndtering af affald Alt affald, der fremkommer ved arbejdets udførelse, skal entreprenøren bortskaffe efter gældende lokale retningslinjer/regulativer. Såfremt deponi (herunder mellemdeponi) kræver miljøgodkendelse, varetages dette af entreprenøren. Entreprenøren skal opgøre mængder af opsamlet materiale samt metode for anvendelse og/eller deponering. Deponering/mellemdeponi/behandling skal finde sted på godkendt deponi/anlæg iht. kommunale affaldsplaner. Entreprenøren skal bortskaffe alle udskiftede anlægsdele. Ved bortskaffelsen skal der tages hensyn til miljøet, og de udskiftede dele skal i videst mulig udstrækning sorteres til genbrug. På forlangende skal driftsherren have dokumentation herfor. Omkostninger og eventuelle indtægter ved bortskaffelse og genanvendelse skal være indeholdt i entreprisen. 9.4 Miljøregistreringer Entreprenøren skal udarbejde en procedure for indsamling og aflevering af miljøregistreringer til driftsherren. Driftsherren fastlægger proceduren, som skal indgå i Beredskabsplanen.

27 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 26 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Entreprenøren skal ud over lovpligtige opgørelser (fx brug af sprøjtegifte) hvert kvartal afrapportere forbrug af fremkommet affald, samt personskader og nærved-uheld. Afrapportering skal finde sted senest 20 arbejdsdage efter kvartalets afslutning. 10. SIKKERHED OG SUNDHED 10.1 Alment Bygherren overdrager opgaven med arbejdsmiljøkoordinering i fællesområderne til en af entreprenøren udpeget arbejdsmiljøkoordinator, der på bygherrens vegne skal forestå arbejdsmiljøkoordineringen under både projektering og udførelse, og som skal følge de forskrifter, der er angivet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter. Arbejdsmiljøkoordineringen omfatter alle entreprenørens egne ansatte, underentreprenører, andre entreprenører og samarbejdspartnere Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment Entreprenøren skal i forbindelse med indgåelse af entrepriseaftalen udpege: Arbejdsmiljøkoordinator for planlægning (projektering) Arbejdsmiljøkoordinator for udførelse Opfyldelse af kvalifikationskravene i BEK vedrørende bygherrens pligter skal dokumenteres ved fremlæggelse af CV samt kursusbevis for gennemført arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse. Dertil kommer kursusbevis for gennemført minimum trin II Vejen som arbejdsplads. Arbejdsmiljøkoordinatoren varetager og repræsenterer bygherren på arbejdsmiljøområdet. Udskiftning af arbejdsmiljøkoordinator må kun ske efter forudgående skriftlig underretning til bygherren. Entreprenøren skal i hele arbejdsperioden afholde enhver udgift til etablering, overvågning, vedligeholdelse, håndhævelse samt nedtagning og bortskaffelse af enhver foranstaltning til etablering af sikkerhed og sundhed inden for arbejdsom-

28 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 27 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) rådet, som er foreskrevet af driftsherren og/eller offentlige myndigheder. For afspærringer iht. rådighedstilladelser, gælder det i rådighedstilladelsen anførte. Under planlægning (projektering) Arbejdsmiljøkoordinatoren skal herunder udarbejde følgende dokumenter: Udarbejde en "Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) indeholdende en liste med særligt farlige arbejder, der indeholder henvisning til AT s eller branche vejledninger eller andre anerkendte vejledninger. Den hos entreprenøren af arbejdsmiljøkoordinatoren udarbejdede PSS fremsendes til bygherren til gennemsyn og kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal aktivt medvirke til at arbejdsmiljøet indarbejdes i vejanlægget hos entreprenørens planlæggende (projekterende). Under udførelse Arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver fremgår af BEK vedr. Bygherrens pligter. Desuden skal arbejdsmiljøkoordinator: Anmelde arbejdet til Arbejdstilsynet Inden hvert koordinerende sikkerhedsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøkoordinator gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en rundering (sikkerhedsrundering) i henhold til principper for mønsterarbejdsplads. Runderingerne skal planlægges fremadrettet og bygherren skal indkaldes hertil. Runderingen skal afholdes således at bygherren kan deltage indenfor normal arbejdstid, eller efter aftale. Skemaer, der dokumenterer runderingen, udfyldes og godkendes af både entreprenør, arbejdsmiljøkoordinator og arbejdsmiljørepræsentant. Skemaerne gennemgås på de koordinerende sikkerhedsmøder og skal være en del af referatet fra de koordinerende sikkerhedsmøder. Entreprenøren skal via arbejdsmiljøkoordinatoren ajourføre PSS for den kommende byggeplads og implementere denne senest 20 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse i udførelsen. Den ajourførte PSS skal fremsendes til Vejdirektoratet senest 10 arbejdsdage før arbejdet påbegyndes for gennemsyn og kommentering. Entreprenøren skal sikre og medvirke til, at der sker en arbejdsmiljøoverdragelse fra arbejdsmiljøkoordinatoren i projekteringen til arbejdsmiljøkoordinatoren i udførelsen. Overdragelsen er først afsluttet, når projekteringen er afsluttet. Arbejdsmiljøkoordinator indkalder til koordinerende sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag, hvor entreprenøren og alle dennes underentreprenører skal deltage. Bygherren skal indkaldes.

29 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 28 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Dagsorden for sikkerhedsmødet skal udarbejdes iht. Vejdirektoratets paradigme for koordinerende sikkerhedsmøder, som findes på Leverandørportalen -> Kvalitetsledelsessystem -> Indkøb -> Entreprisestyring -> Møder i anlægsfasen -> Referat af koordinerende sikkerhedsmøder Afgrænsning Såfremt entreprenøren skal arbejde inden for anden entreprenørs arbejdssted, skal arbejdsmiljøkoordinator orienteres, idet arbejdspladsens PSS for den pågældende opgave skal tilrettes hertil, og arbejdsmiljøkoordinator udpeges. Bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejderne skal også være gældende for arbejder, der udføres i kontraktperioden Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Arbejdsmiljøkoordinatoren i projekteringen skal forestå udarbejdelse af PSS på grundlag af bygherrens paradigme. Det findes på Leverandørportalen -> Kvalitetsledelsessystem -> Indkøb -> Entreprisestyring -> Plan for sikkerhed og sundhed - > Plan for sikkerhed og sundhed, drift og vedligeholdelse Beredskabsplan Arbejdsmiljøkoordinatoren i udførelsen skal forestå ajourføring af den PSS, der er udarbejdet. Entreprenøren skal udarbejde byggepladsens beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø, som en del af PSS'en. Se henvisning under Entreprenøren skal desuden udarbejde beredskabsplan for egne arbejder. Alle entreprenørens underentreprenører skal også udarbejde en beredskabsplan for egne arbejder. Entreprenøren og underentreprenørernes beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: Personskade Tingskade Nedfald af materialer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer

30 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 29 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Tabte emner på veje i drift Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse Arbejdsmiljøkoordinatoren skal kontrollere og samordne beredskabsplanerne. I det omfang oplysningerne ikke fremgår af PSS, skal entreprenøren for forhold ved uheld og hændelser af betydning for miljø og arbejdsmiljø beskrive: beredskabsorganisation, opgaver og beføjelser indsatsprocedure, herunder evakuering forholdsregler, der skal tages i anvendelse for at begrænse konsekvenser af uheld og hændelser af betydning for miljø og arbejdsmiljø førstehjælpsudstyr, værnemidler samt andet beredskabsudstyr og - materialer, der til stadighed skal være til rådighed på stedet alarminstrukser og meldeprocedurer til driftsherre og relevante myndigheder Entreprenørens medarbejdere i marken Entreprenøren skal løbende sikre, at hans medarbejdere har og forstår indhold i Plan for sikkerhed og sundhed samt Beredskabsplanen. De forhold, som skal iagttages ved hændelser i marken skal udmøntes i klare instrukser, som medarbejderne skal medbringe på papir eller digitalt. Generelt gælder at entreprenørens medarbejdere: i arbejdstiden ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer lovligt kan føre de til opgaven hørende køretøjer. 11. ARBEJDER VED ELLER PÅ VEJE I DRIFT 11.1 Alment Gennemførelse af arbejder ved eller på veje skal ske i overensstemmelse med Instruks for Råden over Vejarealet, bilag SAB-SOS-3. Entreprenøren skal i givet fald redegøre for, hvorledes og af hvem afmærkning og afspærring vedligeholdes både inden for og uden for arbejdstid, herunder hvorledes hans medarbejdere kan tilkaldes. Indgreb i tværprofilers elementer, herunder afspærring af kørebaner, cykelstier mv. kan kun ske i det omfang, det fremgår af godkendte afmærkningsplaner.

31 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 30 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Entreprenøren må ikke opsætte reklame- og informationsskilte uden driftsherrens godkendelse. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejdet tilgodese trafiksikkerhed, trafikafvikling og fremkommelighed, således: at gener for trafikanter med hensyn til varighed og omfang begrænses mest muligt at sikkerheden for trafikanter af alle typer tilgodeses i alle faser af arbejdet at sikkerhed og arbejdsmiljø for entreprenørens medarbejdere tilgodeses i alle faser af arbejdet at gener i forhold til naboer begrænses mest muligt Aftaler om benyttelse af private veje og arealer Aftaler mellem entreprenør og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal straks meddeles driftsherren. Sådanne aftaler skal foreligge skriftligt, og det skal fremgå af aftalerne, at de er vejdirektoratet uvedkommende. Entreprenøren må ikke på Vejdirektoratets vegne indgå aftaler med naboer, jf. pkt Trafik og arbejder på vejanlægget Hensyn til trafikken Trafikken skal normalt opretholdes under arbejdets udførelse. Entreprenøren er ansvarlig for, at færdslen på veje under trafik kan afvikles farefrit og uden væsentlige gener fra udførelse af arbejder i entreprisen. Entreprenøren skal efter driftsherrens anvisninger inden for sit ansøgte/godkendte arbejdsområde koordinere sit arbejde med andre entreprenører på berørte vejstrækninger eller sideanlæg, således at trafikken udsættes for færrest mulige gener. Entreprenøren skal kunne arbejde bag anden entreprenørs afmærkning og tillade anden entreprenør at arbejde bag sin afmærkning. Entreprenøren skal ved udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed tage højde for dette. Entreprenørens køretøjer Alle køretøjer, som anvendes af entreprenøren og dennes underentreprenører, skal være afmærket i henhold til gældende vejregler.

32 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 31 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) 11.4 Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger Entreprenøren skal sikre, at færdselsregulerende foranstaltninger er opstillet og virker efter hensigten. Entreprenøren skal straks reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Dette gælder også for de trafikrestriktioner, som er opsat af andre, som arbejder under entreprenørens sikkerhedskoordinering. Entreprenøren har ansvar for og skal sørge for drift og vedligehold af de etablerede færdselsregulerende foranstaltninger inkl. skiltning, belysning mv. Dette gælder både i og uden for arbejdstiden herunder på lørdage, søn- og helligdage samt i øvrige arbejdsfrie perioder. Entreprenøren skal ved afspærringer efterse alt færdselsregulerende materiel mindst 2 gange dagligt på alle dage. Konstaterede mangler skal omgående udbedres. Entreprenøren skal dagligt føre logbog for vedligehold af afmærkningen, herunder dokumentere, hvem der har udført kontrol- og vedligeholdelsesarbejdet. Logbogen skal indeholde: Tidspunkt for kontrol Observationer/afvigelser Afhjælpende foranstaltninger. Logbogen skal på forlangende fremsendes til driftsherren, og den skal være tilgængelig på driftsmøder Udførelse af arbejdet Entreprenøren skal gennemføre sit arbejde således, at der ikke sker skader på andre elementer på vejanlægget. Arbejdets udførelse, herunder fremføringshastigheden af maskiner, skal tilpasses de aktuelle forhold, herunder vejrlig og temperatur. Entreprenøren skal udføre arbejdet i et sådan tempo, at arbejdet udføres korrekt, samtidig med at belægninger, underlag, udstyr mv. ikke tager skade. Ved standsning af materiel skal entreprenøren sikre, at materiellet ikke forårsager skader på belægninger, underlag, udstyr mv. Entreprenøren skal endvidere sikre, at der ikke sker spild fra materiel ved standsning. Berørte arealer skal løbende renholdes for spild mv. og skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør.

33 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 32 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Udstyr, der nedtages i forbindelse med arbejdet, skal være retableret senest samme dag ved arbejdstids ophør. Fundamenter for kantpæle, skilte og andet vejudstyr, der er blevet trykket eller fyldt, skal rettes op og renses. Før gensætning af vejudstyr skal alle præfabrikerede fundamenter være oprensede. Ved genopsætning af vejudstyr skal entreprenøren sikre, at vejudstyret står i lod. Målepunkter (MV-punkter) må ikke uden aftale med driftsherren flyttes eller beskadiges, heller ikke ved midlertidig flytning. Såfremt disse punkter i forbindelse med gennemførelse af et arbejde forventes at blive berørt, skal de sikres ved mål til kontrolpunkter i form af markante terrængenstande, og i øvrigt gensættes af landinspektør Spærretider og andre restriktioner Spærretider gælder for arbejder i kørebanespor og ikke for arbejder i nødspor og sidearealer. De gældende spærretider er til enhver tid anført på følgende link: pdf For udbudsproceduren gælder spærretiderne i bilag SAB-SOS-5. Inden for spærretiderne må der ikke foregå arbejde eller arbejdskørsel under de nævnte forudsætninger, medmindre det er påkrævet af hensyn til reetablering af beskadigede installationer, som forvolder væsentlige gener eller fare for trafikken, eller der forinden er truffet aftale med driftsherren herom. Arbejder, som påvirker omgivelserne med støj, støv eller vibrationer, skal udføres efter kl og før kl på medmindre driftsherrens skriftlige tilladelse er indhentet. Der må ikke udføres arbejde på kørebaner og rabatter i usigtbart vejr med undtagelse af arbejder, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Ved arbejde uden dagslys, skal entreprenøren sikre den for arbejdets gennemførelse nødvendige kunstige belysning. Arbejdet skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner, når vejrliget (sne, slud, regn, tåge, mørke) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til standselængder.

34 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 33 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) Standselængder for biltrafik fremgår af "Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. af oktober 2013" Afmærkningsplaner Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde afmærkningsplaner iht. Instruks for Råden over Vejareal". Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til vejmyndighedens godkendelse af afmærkningsplaner Arbejder i og ved vandløb og søer og regnvandsbassiner Udførelse af arbejderne må ikke medføre forurening af vandløb og søer. Ved arbejde i eller ved vandløb skal entreprenøren give ejer eller bruger af dambrug underretning om, hvornår arbejdet påbegyndes. Underretningspligten gælder for arbejder, som foregår under 6 km opstrøms fra dambruget. Underretningen skal ske mindst en uge før arbejdets igangsættelse Arbejder ved jernbaner Planlægning og gennemførelse af arbejder ved spor i drift skal ske i henhold til anvisninger fra den pågældende infrastrukturejer. Entreprenøren må ikke igangsætte arbejde ved jernbanespor uden at have indhentet tilladelse fra Banedanmark eller den pågældende privatbane. Banedanmarks hhv. privatbanens eventuelle krav til entreprenøren om udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplan samt personalets deltagelse i jernbanesikkerhedskursus skal efterkommes af entreprenøren iht. gældende regler fra Banedanmark. Ved krav om banevagt betales denne af Vejdirektoratet. Banevagtens anvisninger skal omgående efterkommes. 12. LEDNINGSEJERE Entreprenøren skal forvente, at der er ledninger i vejarealet, herunder på bro, under belægning og i rabatter og grøfter mv. Før eventuelt gravearbejde eller andet

35 Vejdirektoratet Maj 2016 Servicering af glatføremålestationer Side 34 SAB Styring og samarbejde (SAB-SOS) arbejde påbegyndes, skal entreprenøren søge oplysning i ledningsejerregisteret ( samt kontakte driftsherre og alle relevante ledningsejere for påvisning af ledninger og kabler mv. i arbejdsområdet. Det påhviler entreprenøren at træffe de nødvendige aftaler med ledningsejere angående midlertidig flytning eller omlægning af ledninger. Alle aftaler skal fremsendes til orientering til driftsherren. Driftsherren skal have kopi af al relevant korrespondance med ledningsejere af betydning for entreprisens gennemførelse. Driftsherren skal adviseres om og have mulighed for at deltage i møder med ledningsejere. Entreprenøren skal indhente de fornødne tilladelser og godkendelser hos ledningsejere. På anmodning fra driftsherren skal entreprenøren udarbejde en plan for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere, der redegør for: hvad, der skal behandles, godkendes, indhentes tilladelse til hvilken lovgivning/bestemmelse, der er tale om hvem der har ansvaret for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere tidsplan for myndighedsbehandling og kontakter til ledningsejere med angivelse af møder mv. Hvis det er relevant, indkalder entreprenøren ved et arbejdes igangsætning til et møde, hvor der foruden entreprenør og driftsherre deltager ledningsejere og vejmyndigheder. På mødet gennemgås arbejdet på grundlag af blandt andet entreprenørens arbejdsplan, afmærkningsplaner mv., og der træffes aftaler vedrørende kommunikation mellem parterne.

36 SIDE 35 af 35

37 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-1 SAB-SOS-1 Forkortelser og betegnelser i udbudsmaterialet Forkortelser - Generelt D&V Drift og vedligehold ROV Råden over vejareal VaV Visning af vejarbejder Organisation VD DRI VEDL DRIO ANL P&T T.C. SD OD ND VDK Vejdirektoratet Driftsdivisionen i vejdirektoratet Vedligeholdsområdet i Driftsdivisionen Driftsområdet i Driftsdivisionen Anlægsdivisionen i Vejdirektoratet Plan & Trafik Vejdirektoratets TrafikCenter Område Syddanmark Område Østdanmark Område Norddanmark Vejdirektoratet, København Udbudsmaterialet AB 92 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer UBK Udbudsbekendtgørelse BUT Bestemmelser om udbud og tilbud SB Særlige betingelser EK Entreprisekontrakt SAB Særlig arbejdsbeskrivelse SOS Styring og samarbejde TBL Tilbudsliste TABG Tilbuds-, afregnings- og bodsgrundlag PSS Plan for sikkerhed og sundhed TBB Tilbudsbrev TBSL Tilbudssamleliste 1

38 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-1 Tekniske termer GPS Ground Positioning System ITV Internt TV SRO Styring, regulering og overvågning DS Dansk Standard ISO International Standard Organisation ITS Intelligente Trafiksystemer LER Ledningsregistret TL Trafikledelse TMA Truck-Mounted Attenuator SRO Styring, Regulering og Overvågning 2

39 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-2 Bilag 2 Generelle krav til GPS-udstyr Generelle krav til GPS-udstyr indeholder tekniske krav til entreprenørens GPS-udstyr, logningsfrekvens og dataformat. Udstyr (hardware og software) til georeferering af driftsdata er entreprenørens ejendom og skal stilles til rådighed og drives af entreprenøren. Vejdirektoratet skal have adgang til data via entreprenørens software. Entreprenøren skal stille dette til rådighed for Vejdirektoratet, uden meromkostning for Vejdirektoratet. Teknisk beskrivelse: Der skal være monteret en GPS-enhed i hvert materiel til opsamling af position og data fra materiellet samt fra udstyr monteret på materiellet. GPS-enheden skal være udstyret med funktion, der sikrer at data fremsendes med forsinkelse, såfremt internetforbindelsen er ustabil eller mistes. Positionsnøjagtigheden skal være bedre end 10 m. Når materiellets tænding aktiveres, skal GPS-enheden aktiveres automatisk, og der skal sendes data til VD. I det omfang materiellet har advarselsblink og/eller værktøj monteret, skal signal om aktiveret/deaktiveret tilsluttes separate kanaler på enheden. På TMA-enheder er det tilstrækkeligt at aktivere enheden, som angiver, at den er i drift. På tavlevogne aktiveres enheden sammen med blink. Det skal angives på sensor-input 1-4, om blinket er hhv.: Pil højre Pil venstre Kryds Gult blink aktiveret. Datapakker fra GPS-enheden skal indeholde: o Enheds ID o Jobtype o Job ID (i givet fald) o Position o Tid o Hastighed o Sensor input 1-4 o Kundenr. (altid lig nul, når der arbejdes for Vejdirektoratet). Data skal leveres til VD på følgende måde: Data leveres via tekstmæssige datastrømme eller filer i DAU-format jævnfør beskrivelsen på 1

40 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-2 Beskrivelsen er baseret på en ældre tysk standard for mobil dataopsamling og anvendes i forbindelse med vintertjeneste. I praksis defineres et antal record-formater på side 12-13, som data kan leveres i. De aktuelle formater for selve datalinjerne er DRCODE , -04 samt -05, der i forbindelse med dette udbud er udvidet med ekstra felter til Jobtype, Job-ID samt Kundenr. Selve leverancen af datastrømme eller datafiler kan ske på følgende måde til en server hos Vejdirektoratet: som tekstfiler via ftp som en tekstmæssig datastrøm via socket-baseret kommunikation. Ved aktivitet skal udstyret som minimum danne logning, når en af følgende hændelser indtræffer: det er mere end 100 meter siden sidste logning (ved kørsel) det er mere end to minutter siden sidste logning (ved stillestående opgaver) hvis en sensor, opgave eller job ID ændres. Data leveres i pakker med 1 minuts interval indeholdende alle logninger siden sidste datapakke. Data må ikke være ældre end 10 minutter, når VD modtager dem. Eksempel på indhold i en datapakke fra to køretøjer med hhv. 5 og 3 logninger: DAU; ;931200; ;171749;Datacom-leverandør;; ; ;171749;BF 5638;; ; ;170817;;0, ;0, ;0;0;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;;1;; ; ;170916;;0, ;0, ;0;0;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;;1;; ; ;171017;;0, ;0, ;0;0;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;;1;; ; ;171116;;0, ;0, ;0;0;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;;1;; ; ;171215;;0, ;0, ;0;2;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;;1;; ; ;171749;VZ 1551;; ; ;171352;;0, ;0, ;0;0;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;venstre,Højre,kryds,trekant,Transport;1;; ; ;171453;;0, ;0, ;0;2;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;venstre,Højre,kryds,trekant,Transport;1;; ; ;171552;;0, ;0, ;0;0;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;----X;venstre,Højre,kryds,trekant,Transport;1;;0 002; I eksemplet er data fra to køretøjer samlet i samme pakke. Hvert køretøj kan problemfrit leveres i sin egen pakke, hvis dette foretrækkes. I eksemplet er datalinjerne af formatet DRCODE , hvilket giver mulighed for at levere mange andre datatyper, der dog er efterladt tomme. Formaterne og -04 er generelt smallere. 2

41 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-3 Instruktion, Råden over vejareal Bilaget indeholder Vejdirektoratets Instruktion i Råden over vejareal. 1

42 Dato 29. janaur 2016 Sagsbehandler Bo Stilling Christiansen Mail Telefon Dokument 14/ Sideantal 20 Instruktion Råden over vejareal Ansvar og pligter i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet Januar 2016 Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

43 Dato 29. janaur 2016 Sagsbehandler Bo Stilling Christiansen Mail Telefon Dokument 14/ Sideantal 20 Indhold A. Generelt... 3 Instruktion for statsvejnettet... 3 Typer af arbejder... 3 Planlagt arbejde... 3 Akut arbejde ved pludselig opstået skade... 3 Rutinemæssige driftsarbejder... 3 Tilbagekaldelser af tilladelser... 4 Afmærkningsplaner... 4 Tidsfrister... 5 Særtransporter... 5 Uddannelse... 5 Ulykker og øvrige beredskabshændelser... 5 B. Ansøgning om råden over vejareal... 6 Planlægning... 6 Ansøgning... 6 Ansøgningens indhold... 6 Vejmyndighedens godkendelse... 7 Identifikation af godkendelser... 8 Indmelding... 8 Færdigmelding... 8 Påklagning af afgørelse... 8 C. Entreprenørens ansvar og pligter... 8 Før arbejdet igangsættes... 8 Under arbejdets udførelse... 9 Generelt... 9 Etablering af afmærkning... 9 Andre forhold... 9 Eftersyn Efter arbejdets afslutning Ved stillads for støbning af broer i eksisterende vejområde D. Principper for opstilling og nedtagning af afmærkning ved vejarbejder Arbejder af kortere eller længere varighed på samme sted Principper for opsætning Principper for nedtagning Variable tavler Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

44 Bilag 1 Krav til kursusdeltagelse Vejen som arbejdsplads KURSER E-Læring Pas på - på vejen Vejen som arbejdsplads (E-læring) AMU-kurset TRIN I TRIN II TRIN III Repetitionskurser for Vejen som arbejdsplads Trin I og II Gyldighed og Dokumentation Bilag 2 Krav til kontrolskema/logbog Dokumentstyring

45 A. Generelt Instruktion for statsvejnettet Denne instruktion er gældende for alle typer af arbejder på statens vejarealer. Entreprenører, ledningsejere m.fl. samt Vejdirektoratets eget personale skal altid følge instruktionens anvisninger. Typer af arbejder Planlagt arbejde Inden et planlagt arbejde sættes i gang på Vejdirektoratets vejareal, skal der altid foreligge en skriftlig tilladelse til råden over vejareal udstedt af Vejmyndigheden med en tilhørende godkendt afmærkningsplan. Tilladelsen til råden over vejareal gives ved en elektronisk ansøgning via Ansøges der om en gravetilladelse, skal denne altid følges af en rådighedstilladelse med tilhørende afmærkningsplan. Den entreprenør, der overordnet set er ansvarlig for arbejdet, er også ansvarlig for at ansøge om råden over vejareal, uanset om der anvendes underentreprenør til udvalgte opgaver. En ansøgning kan ikke overdrages. Den entreprenør, der overordnet set er ansvarlig for arbejdet, skal altid anføres med kontaktoplysninger hele døgnet. Det skal af ansøgningen fremgå, om der benyttes underentreprenør f.eks. til afmærkning. Den ansvarlige for afmærkningen skal ligeledes altid anføres med kontaktoplysninger hele døgnet. Akut arbejde ved pludselig opstået skade Ved en pludselig opstået skade kan vejbestyrelse, entreprenør eller ledningsejer ved anvendelse af nødret etablere den nødvendige og korrekte afmærkning uden en tilladelse og uden en godkendt afmærkningsplan. Vejdirektoratets Trafikcenter skal dog straks underrettes på tlf og den videre indsats aftales herefter med Trafikcentret i samråd med det lokale politi. Hændelsen skal endvidere hurtigst muligt indmeldes til Vejdirektoratets lokale Trafikafviklingsafdeling. Trafikafviklingsafdelingen skal orienteres ved at indgive en anmeldelse om rådighed over statsvej via Anvendes beredskabsentreprenøren til afhjælpning af en pludselig opstået skade, sørger Trafikcentret for orientering af Trafikafviklingsafdelingen. Trafikafviklingsafdelingen sørger efterfølgende for, at eventuelt anvendt afmærkningsmateriel frigives til beredskabsentreprenøren efter maks. 3 døgn, samt at der foretages eventuel efterreparation ved driftsentreprenøren. Rutinemæssige driftsarbejder Vejdirektoratet kan udstede en generel tilladelse til entreprenører, der udfører rutinemæssige driftsarbejder på statsvejene. Tilladelsen er gældende i op til 1 år og udstedes af den lokale trafikafviklingsafdeling. 3

46 Entreprenøren skal selv ansøge Vejdirektoratet om en generel tilladelse. Ved ansøgningen skal de afmærkningsplaner, som måtte ønskes tilknyttet den generelle tilladelse, angives. Vejdirektoratet beslutter på baggrund af ansøgningen, om der kan gives en generel tilladelse. Ansøgning om en generel tilladelse skal fremsendes til den lokale trafikafviklingsafdeling i det område, hvor arbejderne skal foregå. Hvis en ansøgning omhandler flere områder (evt. landsdækkende entrepriser), ansøges kun via én lokal trafikafviklingsafdeling, der efterfølgende koordinerer tilladelsen med de øvrige trafikafviklingsafdelinger inden tilladelsen udstedes. Det skal af ansøgningen fremgå, at denne kun er sendt til denne ene trafikafviklingsafdeling. Tilladelsen kan gives til specificerede arbejder, der må udføres ved brug af på forhånd aftalte afmærkningsplaner og som ikke omfatter restriktioner, der kræver politiets skriftlige samtykke, bl.a.: Ændring af ubetinget vigepligt i vejkryds Påbud om ensrettet færdsel Ændring/etablering af signalregulering Ændring af hastighedsbegrænsning Etablering/ændring af restriktioner vedrørende standsning og parkering Tilbagekaldelser af tilladelser Vejmyndigheden kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre en tilladelse. Afmærkningsplaner Grundlaget for udarbejdelse af afmærkningsplaner for statsveje er altid nyeste version af følgende materiale: Håndbog: Afmærkning af vejarbejder m.m. Håndbog: Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Håndbog: Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde. Håndbog: Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Instruktion Råden over vejareal Ansvar og pligter i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet De fire håndbøger findes på (vælg -> Anlæg og planlægning-> Færdselsregulering -> Afmærkning af vejarbejder) Instruktionen findes på (vælg -> Vejsektor -> Leverandørportal -> Retningslinjer og paradigmer -> Trafikafvikling -> Råden over vejareal -> Råden over vejareal) Alle ansøgninger skal vedlægges en specifik afmærkningsplan udarbejdet af entreprenøren eller det skal anføres, hvilken standard afmærkningsplan, der anvendes. Kvaliteten af afmærkningsplanen skal som minimum følge kvaliteten af tegningerne i håndbøgerne for afmærkning af vejarbejder og skal inkludere eksisterende tavler, som bevares og/eller annulleres under arbejdet. På arbejdsstedet skal der altid foreligge en kopi af tilladelsen med tilhørende dokumenter herunder afmærkningsplan, som på forlangende skal kunne fremvises politi, Arbejdstilsynet eller Vejdirektoratets tilsynspersonale. Denne kopi kan være i elektronisk form. 4

47 Tidsfrister Entreprenøren skal normalt påregne ca. 10 arbejdsdage til behandling af en ansøgning hos Vejdirektoratet, således at der er tid til at underrette andre myndigheder samt indhente eventuelle godkendelser hos politiet m.fl. Dog kan der være længere frister for ansøgninger, der inkluderer vejspærringer eller bredde-/højderestriktioner for særtransporter (se Særtransporter). Særtransporter Entreprenøren skal ved udfærdigelse af afmærkningsplanen tage højde for, at der på fremkommeligheds-vejnettet (se (vælg ->Trafikinfo -> Erhverv > Omfangsrige) skal være plads til brede transporter (indtil 3,65 m) og høje transporter (indtil 4,5 m på motorveje og 4,2 m på øvrige veje). Entreprenøren skal endvidere tage hensyn til lange transporter (op til 30 m) ved overledninger m.v. For arbejder, hvor vejen uden forudgående aftalt periode ønskes spærret eller forsynet med etableret bredde-/højderestriktioner, skal ansøgningen fremsendes minimum 1 måned før arbejdets opstart, idet restriktionerne skal anføres på Udskrift til særtransporter på (vælg -> Trafikinfo -> Erhverv -> Omfangsrige) til orientering for eventuelle særtransporter. Uddannelse Alle, som er beskæftiget med opgaver på statsvejnettet, skal have gennemført et af Vejdirektoratet godkendt kursus i Vejen som arbejdsplads. Dette gælder også rådgivere, opgaveansvarlige og markpersonale hos entreprenører og ledningsejere samt projektansvarlige og teknisk personale, som er beskæftiget med anlæg, drift og vedligeholdelse af statens veje. Kravene til uddannelse og kursusdeltagelse er beskrevet i bilag 1. Ulykker og øvrige beredskabshændelser Beredskabshændelser er defineret som hændelser, der involverer myndighederne eller nødvendiggør udefra tilkaldt hjælp f.eks. ambulance, brandvæsen, politi eller miljøafdelinger. I tilfælde af en hændelse i trafikområde ved arbejdsområdet skal Vejdirektoratets Trafikcenter altid underrettes på tlf Typiske beredskabshændelser kan være: Færdselsuheld med personskade Miljøuheld f.eks. væltet tankvogn med farligt gods Større kødannelser (flere kilometer), som kræver trafikregulering af politiet, eller anden advarsel af trafikanterne. Andre hændelser, hvor det skønnes, at Vejdirektoratet og relevante myndigheder bør informeres. Foretag aldrig ændring af de fysiske forhold før politiet er fremme på ulykkesstedet. Ved påkørsler af afmærkningsvogne skal der altid ske indberetning til Vejdirektoratets Trafikafviklingsafdeling Øst, Att. Ulrik Blindum ved anvendelse af mail tic@vd.dk. Indberetningen skal bl.a. indeholde angivelse af dato, tid, sted, arbejdets art samt afmærkningsplan. 5

48 B. Ansøgning om råden over vejareal Planlægning Fastlæggelse af afmærkningen indgår som et væsentligt element i planlægning og projektering af et vejarbejde. Det er derfor vigtigt, at vejmyndigheden på et tidligt tidspunkt i planlægningen/projekteringen høres om hvilke krav, der stilles til afmærkning og afspærring. Inden ansøgning oprettes i er entreprenøren pligtig til nøje at orientere sig på arbejdsstedet, således at afmærkningsplanen tager hensyn til særlige lokale forhold ved til- og frakørselsramper, broer m.v., samt i forhold til eksisterende tavler. Trafikafviklingsafdelingen kan kontaktes for information om planlagte og igangværende arbejder. Entreprenøren skal forud for arbejdet, vurdere de trafikale konsekvenser for arbejdet vha. en trafikal konsekvensvurdering. Vejdirektoratet kan stille krav om, at der foretages en kapacitetsberegning i relation til afspærringens påvirkning af trafikken i form af kødannelser. Kapacitetsberegninger kan kræves i forbindelse med arbejder i spærretider, samt ved øvrige arbejder, der vurderes til at have væsentlig indflydelse på fremkommeligheden. En ansøgning kan afvises, hvis vejarbejdet vurderes at medføre store fremkommelighedsgener for trafikanterne. Kapacitetsberegning udføres på baggrund af håndbog Kapacitet og serviceniveau, der findes på (vælg -> Anlæg og planlægning -> Fælles for land og by -> Kapacitet og serviceniveau -> Kapacitet og serviceniveau). Vejdirektoratet kan endvidere stille krav til ansøger om at gennemføre koordinerende og planlægningsmæssige aktiviteter med eksempelvis politi, kommuner og andre entreprenører. Ansøgning Inden et vejarbejde påbegyndes, skal entreprenøren søge om tilladelse til råden over vejareal. Ansøgning om rådighedstilladelse skal ske elektronisk via Ansøgning om generel rådighedstilladelse til rutinemæssige driftsarbejder sendes til Trafikafvikling Vest for arbejder vest for Storebælt og Trafikafvikling Øst for arbejder øst for Storebælt. Ansøgningen fremsendes tidligst muligt. For arbejder, der kan påvirke særtransporter, skal ansøgningen fremsendes senest 1 måned før opstart. Der skal altid fremsendes en ansøgning, uanset om det er et arbejde for Vejdirektoratet eller et arbejde for en ledningsejer. Ansøgningens indhold For at opnå en godkendt ansøgning skal følgende oplysninger fremgå af ansøgningen: VD opgavebestiller Ved arbejder bestilt af Vejdirektoratet, dette angives som Vejarbejdsansvarlig under interessenter. Entreprenørens navn Firmanavn 6

49 Navn på kontaktperson ved entreprenøren, herunder telefonnummer, og døgntelefonnummer. Bemærk at telefonnummer er vigtigt, for at indmeldingskoder bliver skrevet på tilladelsen Navn på den afmærkningsansvarlige, herunder tlf.nr., og døgntlf.nr. Arbejdets art Administrativt vejnr. Vejdel Vejnavn Fra stationering Til stationering Politikreds Hastighed i arbejdstid, hastighed udenfor arbejdstid Afmærkningens totale længde, arbejdsområdets længde Min. bredde og min. frihøjde eller der angives ingen ændringer Antal farbare spor Retning Med eller mod stationeringen Start- og slutdato samt tidspunkt Afmærkningsplan Standardtegning eller specifik afmærkningsplan Arbejdstider Se info herunder Beskyttelsesniveau(er) Der kan vælges 4 forskellige arbejdstidsformer. Hele døgnet: Kortvarig afspærring: Udenfor spærretid: Specifikt tidsrum: Permanent afspærring i hele den ansøgte periode. Kortvarigt arbejde, af maksimalt én arbejdsdags varighed (24 timer). Arbejdet udføres på én given dag i løbet af den ansøgte periode. Den angivne tid skal afspejle det antal timer, afspærringen forventes at være etableret den enkelte arbejdsdag. Afspærring opsættes og nedtages flere gange i døgnet der arbejdes kun udenfor spærretid. Afspærringen opsættes i flere dage, men nedtages hver arbejdsdag efter endt arbejdstid. Ansøger skal endvidere angive, om der er forudsat tilladelse til etablering af omkørsel. Vejmyndighedens godkendelse Godkendelse af ansøgning og afmærkningsplan for arbejder på statsvejnettet gives af Vejdirektoratet og sker elektronisk via Når ansøgningen er godkendt (eller afvist) modtager ansøger en herom. Det er efterfølgende ansøgers pligt, at kopi af godkendte ansøgning samt afmærkningsplan forefindes på arbejdsstedet. Efterfølgende underretter Vejdirektoratet i fornødent omfang andre relevante myndigheder m.fl., f.eks. øvrige vejbestyrelser, politiet, det lokale brandvæsen og ambulanceselskab, busselskaber samt Trafikcentret. 7

50 Identifikation af godkendelser Den godkendte rådighedsansøgning tildeles både et tilladelsesnummer, eksempelvis (ansøgning nummer 295 i 2016), og et ROVnr., eksempelvis (ansøgning nummer 345 for en given entreprenør). Ved henvendelse til og fra Trafikcentret, Vejdirektoratets Trafikafviklingsafdelinger samt politiet skal enten tilladelsesnummeret eller ROVnr. oplyses. Indmelding Entreprenøren skal til-, af- og færdigmelde rådighedstilladelsen via sms både ved opsætning og nedtagning af afspærringer (se nedenfor). Det er kun fra det tilmeldte mobilnummer, man kan sende sms er man ikke i besiddelse af en telefon med det tilmeldte mobilnummer, kan man med fordel trække nummeret til den mobiltelefon, man har med på arbejdsstedet. Standard sms-koder. Hvad skal der ske Hvornår SMS indhold Tilmeld arbejde Umiddelbart før opsætning af afmærkning vd t < ROVnr.> påbegyndes Afmeld arbejde Når afmærkningen er nedtaget vd a < ROVnr.> Færdigmeld arbejde Når arbejdet er helt færdigt vd f < ROVnr.> Nummerskifte Skub vd ns < ROVnr.> <nyt mobilnummer> Nummerskifte Træk vd ns < ROVnr.r> <pin-kode> Den eksakte indtastning, samt pin-kode er angivet på den godkendte rådighedstilladelse. Bemærk: Tegnene <> om numre ovenfor indtastes ikke, f.eks. taster man: vd t Færdigmelding Hurtigst muligt efter arbejdet er afsluttet, skal der ske en færdigmelding til Vejdirektoratet. Dette sker enten via SMS (se ovenfor) eller elektronisk via Påklagning af afgørelse Vejdirektoratets afgørelse kan påklages til Transport- og Bygningsministeriet, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K. C. Entreprenørens ansvar og pligter Entreprenøren er ansvarlig for følgende forhold på arbejdsstedet i forbindelse med afmærkningen af arbejdet: Før arbejdet igangsættes Sikre: At der foreligger en tilladelse for råden over vejareal med tilhørende dokumenter, herunder afmærkningsplan samt at disse forefindes på arbejdsstedet (elektronisk version tillades) At alle relevante medarbejdere har gennemført kurset Vejen som arbejdsplads (se bilag 1) 8

51 At afmærkningen er koordineret med eventuelle andre arbejder på strækningen. Desuden at: Alt materiel opfylder krav som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbog i afmærkning af vejarbejder. Spærretider i henhold til vilkår i kontrakt med Vejdirektoratet eller i ROV overholdes med mindre særlig tilladelse foreligger. Opsætningen af afmærkningen sker i overensstemmelse med Håndbog: Afmærkning af vejarbejder m.m. og de 3 tilhørende håndbøger med tegninger for afmærkning af hhv. vejarbejde på motorveje, i åbent land og i byområde. Entreprenøren skal være opmærksom på, at Vejdirektoratet som vilkår på basis af entreprenørens beregning af trafikale konsekvenser af de påtænkte arbejder kan kræve iværksættelse af særlige tiltag samt udførelse af særlige kommunikationsaktiviteter. Under arbejdets udførelse Generelt Afmærkningen skal til enhver tid være retvisende, så trafikanterne ikke oplever ulogisk, modstridende eller misvisende afmærkning. Dette gælder også under opsætning og nedtagning af afmærkningen, der således skal ske i den rigtige rækkefølge. Faste tavler skal overdækkes, hvis deres information ikke er gældende under arbejdet. Etablering af afmærkning Når etableringen af afmærkningen påbegyndes underrettes Vejdirektoratets Trafikcentret via sms. Tavlevognen rejses umiddelbart inden arbejdet igangsættes. Når afmærkningen er etableret skal den ansvarlige formand sikre sig, at alle tavler og eventuel afmærkning på kørebane er opsat/udført i henhold til den godkendte afmærkningsplan, samt at eksisterende tavler er overdækkede, hvis deres information ikke er gældende under arbejdet.. Andre forhold En kopi af tilladelse med tilhørende dokumenter, herunder afmærkningsplan skal altid forefindes på arbejdsstedet. Tilladelsen kan være elektronisk. Alt afmærkningsmateriel skal være mærket med firmanavn og vagttelefonnummer på den ansvarlige afmærkningsentreprenør. Mærkningen skal foretages på et for trafikanterne ikke synligt sted. Alle beskæftigede skal bære godkendt sikkerhedstøj. Ved kørsel ind i/ud af arbejdsområdet skal køretøjerne være forsynet med aktiveret afmærkningslygte. Gule blink på køretøjerne bør være slukkede, hvis køretøjet er placeret inden for et afmærket arbejdsområde. Containere, skure, tanke mv. opsat på vejareal skal med mindre andet fremgår af en specifik ROV opsættes med den lange side parallel med vejen og evt. døre, porte skal være i den endeside, som har front mod vejsidens trafikretning 9

52 Eftersyn Afmærkningen efterses minimum 2 gange i døgnet på alle dage af entreprenøren, idet alle statsveje er klassificerede som trafikveje. Ved eftersyn kontrolleres det bl.a., at afmærkningen er korrekt og intakt, herunder om tavlerne er rene, at fastgørelse og ballast er intakt, at lygteglas er rene og at blink og strømforsyning fungerer. Entreprenøren skal indberette til Vejdirektoratets trafikafviklingsafdeling, hvis der konstateres uhensigtsmæssige forhold omkring afmærkningen. Dette gælder også de eksisterende tavler i området, der indgår som en del af afmærkningen. Kontrolskema udarbejdes af entreprenøren og udfyldes ved hvert eftersyn. Skemaet skal på forlangende kunne udleveres til Vejmyndigheden. Krav til indhold af kontrolskemaet er beskrevet i bilag 2. Efter arbejdets afslutning Nedtagning af afmærkningen udføres i overensstemmelse med gældende regler. Tavlevognen nedtages, så snart der ikke færdes personer i arbejdsområdet eller arbejdsopgaver med maskiner er afsluttet. Hele afmærkningen fjernes umiddelbart efter arbejdets afslutning inklusiv eventuel midlertidig afstribning på kørebanen. Retablering af autoværn/trafikværn efter overledning skal ske i umiddelbar forlængelse af fjernelse af afmærkningen. Afmærkning retableres. Når al midlertidig afmærkning for arbejdet er fjernet, skal entreprenøren straks enten framelde eller afmelde via SMS, se afsnit Færdigmelding i afsnit B. Ved stillads for støbning af broer i eksisterende vejområde For behandling af rådighedstilladelser for udførelse af stillads for støbning af broer i trafikområder, skal der foreligge: En kopi af bekræftelse fra Vejdirektoratet (Entreprisestyring/ Bygværksansvarlig i Bygværker (AD- BBM-BYG)) om dokumentation for en godkendt stilladsberegning En procedure for opsætning af stillads og form. For ansøgning om ROV for arbejder på stillads henover et trafikområde skal der vedlægges: En bekræftelse fra bygherrens tilsynsansvarlig om, at stillads er synet og accepteret med hensyn til krav om tæt bund og tætte rækværker. 10

53 D. Principper for opstilling og nedtagning af afmærkning ved vejarbejder Arbejder af kortere eller længere varighed på samme sted Det er generelt sigtet, at en given afspærring opsættes og nedtages således, at trafikanten altid oplever en skiltning, der dels er logisk (dvs. uden en indre modstrid) og dels virker relevant i forhold til den faktiske aktivitet eller tilstedeværelse af farlige momenter. Derfor kan nedtagning af tavler (på motorvej) ikke ske alene ved én passage i kørselsretningen, idet man derved i en periode vil møde en hastighedsgrænse, der falder mere end de tilladte 30 km/t. Ved nedtagning af tavler først i venstre side vil trafikanterne fortsat blive informeret via tavlerne i højre side. Tavlerne i højre side nedtages efterfølgende fra nødspor og i denne fase vil det være tydeligt for trafikanterne, at vejarbejdet er under afvikling. Principper for opsætning Den principielt korrekte rækkefølge for opsætning (i én side) på motorvej eller motortrafikvej er således: Først opsættes A39 (Vejarbejde). Dernæst opsættes C56 (Ophæv) el.lign. i højre side i kørselsretningen. C56 kan dog også være påmonteret bag på forreste køretøj, der foretager opsætningen af afmærkningen, hvorved der spares en gennemkørsel. C56 el.lign. skal være påmonteret i den side af køretøjet, der vender mod trafikken. Resten af tavlerne i højre side sættes op i kørselsretningen. Ved endnu en gennemkørsel i kørselsretningen opsættes alle tavler i venstre side i kørselsretningen. Tavler i venstre spor opsættes altid fra arbejdskøretøj med TMA. Opstillingen i de to sider kan også ske samtidigt med en tavlevogn i nødspor og et arbejdskøretøj beskyttet af køretøj med TMA i venstre spor kørende forskudt, således at køretøj i nødspor kører først. Herved sikres det, at der findes afmærkning i højre side af vejen, når opsætningen i venstre side påbegyndes. Principper for nedtagning Den tilhørende principielt korrekte nedtagningsrækkefølge på motorveje eller motortrafikveje er: Tavler nedtages i venstre side i kørselsretningen. Tavler nedtages altid fra arbejdskøretøj med TMA i venstre spor. Det er muligt at indsamle tavler i midterrabatten fra modsatte side dersom man har samme opstilling i modsatte side af motorvejen f.eks. M0254. Tavlerne i højre side indsamles fra nødsporet med tavlevogn i kørselsretningen. Hvis der er A39 på tavlevognen, er dette tilstrækkeligt til at forvarsle under indsamlingen og under anvendelse af gult blinkende kryds. 11

54 Variable tavler Ved anvendelse af variable tavler kan opstillingen ske mere enkelt og på et belejligt tidspunkt. En af mulighederne er: Tavler opstilles fra nødspor i neutral stilling i vejens højre side i kørselsretningen. Tavlerne i højre side aktiveres under opstillingen af tavler i venstre side. Dette sker fra venstre spor fra arbejdskøretøj beskyttet af køretøj med TMA. Tavlerne i venstre side kan evt. opsættes i aktiv tilstand. Herefter deaktiveres alle tavler. Tavlerne er nu klar til samtidig aktivering, når arbejdet skal udføres. Der henvises i øvrigt til eventuelt udbudsmateriale samt Vejregel for trafikledelsessystemer, Hæfte 6, Variable vejtavler, som erstatter Håndbog i teknisk projektering af variable Vejtavler samt Håndbog i brug af variable vejtavler. 12

55 Bilag 1 Krav til kursusdeltagelse Vejen som arbejdsplads Vejdirektoratet har siden 1. januar 2004 stillet krav til entreprenører, der arbejder på vejarealer eller langs statsveje med trafik, at de skal have gennemført kurset Vejen som arbejdsplads. Kravene blev i 2011 skærpet, og en ny uddannelsesrække blev etableret, hvor kravene nu er tilpasset de arbejdsfunktioner medarbejderne udfører og det ansvar, der er forbundet med jobfunktionen. Målet med det nye kursuskoncept er at hæve kompetencerne indenfor afmærkning og planlægning af vejarbejder, sådan at fremkommelighed, sikkerhed og arbejdsmiljø ved de enkelte vejarbejder forbedres. De enkelte kurser er kort beskrevet herunder, og her er det præciseret, hvem der skal have gennemført, hvilke kurser. KURSER E-Læring Pas på - på vejen (E-læring) Vejen som arbejdsplads (E-læring) Vejen som arbejdsplads Certifikat (AMU Kursus) Vejen som arbejdsplads - TRIN I Vejen som arbejdsplads - TRIN I Repetition Vejen som arbejdsplads - TRIN II Vejen som arbejdsplads - TRIN II Repetition Vejen som arbejdsplads - TRIN III Kurserne er opbygget som selvstudium baseret på løsning af opgaver på PC, og består af: Pas på på vejen Vejen som arbejdsplads (E-læring) Pas på - på vejen Kurset henvender sig til medarbejdere, der har opgaver på vejen, der ikke omfatter konkret afmærkning. I kursusindholdet lægger man vægt på sikker adfærd, når man færdes på veje uden afspærring. Dette kursus er ikke omfattet af Vejdirektoratet krav til kursusdeltagelse, men Vejdirektoratet opfordrer alle, der arbejder på vejen om også at deltage i dette, da egen sikkerhed prioriteres højt. Vejen som arbejdsplads (E-læring) Kurset kan tages som selvstændigt kursus, hvis medarbejderne ikke har vejen som sin daglige arbejdsplads, f.eks. leverandører (kortvarige ophold for på-/aflæsning af materialer i og udenfor arbejdsområdet). Kurset giver indblik i de grundlæggende regler på området og anvisninger til, hvordan man skal opføre sig ved et vejarbejde. Kurset er desuden obligatorisk, hvis man skal deltage i kurset Vejen som arbejdsplads TRIN I. Vejen som arbejdsplads (E-læring) udbydes af VEJ-EU som selvstudium, hvor det er forberedelse til kurset. Indholdet fra e-læringskurset er indarbejdet i AMU s undervisning. 13

56 AMU-kurset Kurset retter sig mod markpersonale hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder i marken med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, eller som udfører afmærkning af vejarbejder efter godkendt rådighedstilladelse, men som ikke er ansvarlig for afmærkningen, og ikke fører tilsyn med afmærkningen. Der fokuseres på trafiksikkerhed og ulykkesfaktorer, med udgangspunkt i håndbogen for afmærkning af vejarbejder. AMU-kurserne udbydes af AMU-skolerne, EUC og andre lignende skoler (læs mere på Undervisningsministeriet (vælg -> Uddannelser ->Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) -> Bygge/anlæg og industri -> Asfaltbelægninger -> Vejen som arbejdsplads, Certifikat). TRIN I TRIN I retter sig mod medarbejdere hos entreprenører, ledningsejere, rådgivere, kommuner og stat, der udfører administrative opgaver i forbindelse med ansøgning/godkendelse af rådighedstilladelser og afmærkningsplaner, men som ikke er ansvarlig for afmærkningsplaner. Endvidere henvender TRIN I sig til medarbejdere hos entreprenører, der har længerevarende ophold/arbejde hos Vejdirektoratet, og herunder også ansatte, der f.eks. udfører regelmæssige renholdsopgaver, der normalt kun involverer afmærkningsmateriel på arbejdskøretøjet. Kurset har til formål at give kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler. Desuden mere indgående omkring trafiksikkerhed og ulykkesfaktorer, herunder trafikantadfærd og statistisk overblik, samt rådighedstilladelser, roller og opgaver ved vejarbejdet alt med vægt på vejreglerne. E-læringskurset Vejen som arbejdsplads forudsættes gennemført før deltagelse i TRIN I kurset. TRIN I er adgangskrav til TRIN II. TRIN II TRIN II retter sig mod medarbejdere hos entreprenører, ledningsejere, afmærkningsfirmaer, rådgivere og projektansvarlige, som: udfærdiger afmærkningsplaner, dvs. har ansvaret for vejafmærkningen fører tilsyn med afmærkningen har ledelsesansvar på arbejdsstedet, f.eks. vejformænd. udsteder rådighedstilladelser faglærere, som underviser i Vejen som arbejdsplads hos AMU/EUC Kurset fokuserer på forståelse af et vejarbejde set fra både trafikantens og de udførendes side. Der stilles skarpt på udarbejdelsen af afmærkningsplaner og gås mere i detaljer med de enkelte delelementer på en arbejdsplads på vejen (trafikværn, overledninger og midlertidig afmærkning m.m.). Desuden gennemgås tilsynets rolle ved vejarbejder som et vigtigt trafiksikkerhedsmæssigt aspekt. Kurset afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen, hvor kursisterne skal demonstrere viden og overblik ved udførelse og vedligeholdelse af en afmærkning. TRIN II er adgangskrav til TRIN III. 14

57 TRIN III Trin III retter sig mod medarbejdere hos vejbestyrelser, rådgivere, entreprenører og ledningsejere, som udarbejder afmærkningsplaner og trafikafviklingsberegninger for mindre og større anlægsarbejder samt større vedligeholdelsesarbejder. Kurset har fokus på grundlaget for udarbejdelse af trafikafviklingsplaner og afmærkningsplaner for trafikafvikling. Der bliver undervist i emner relevante for vejarbejder, herunder vejgeometri, trafiksikkerhed, arbejdsmiljø i grænseområdet mellem trafikområdet og arbejdsstedet, trafikdataindsamling og analyse, kapacitetsberegninger incl. køberegning og grundlæggende signalteknik. Adgangskrav til TRIN III, er gennemførelse af TRIN II. TRIN I+II+III udbydes af VEJ-EU. Repetitionskurser for Vejen som arbejdsplads Trin I og II TRIN I Repetition er et 1-dagskursus, der afsluttes med en test. Består kursisten ikke denne test, skal TRIN I kurset gennemføres i sin helhed igen (2-dages kurset) for at opnå certifikat til TRIN I. TRIN I kurset skal ikke fornys, hvis man efterfølgende har taget et TRIN II kursus. Så er det nemlig TRIN II kurset, der skal fornys. TRIN II Repetition er et 1-dagskursus, der afsluttes med en test. Består kursisten ikke denne test, skal TRIN II kurset gennemføres i sin heldhed (2-dages kurset) og afsluttes med en mundtlig eksamen for at opnå certifikat til TRIN II. Ved fornyelse af certifikatet skal man være tilmeldt et repetitionskursus inden certifikatet udløber. Repetitionskurset skal være bestået senest 6 måneder efter udløb af certifikatet Gyldighed og Dokumentation Kravene til dokumentation af bestået / gennemført kursus er følgende: Bestået E-Læring Vejen som arbejdsplads, AMU, TRIN I, II eller III kursus skal til enhver tid kunne dokumenteres ved at fremvise det udleverede kursusbevis. Beviset er gyldigt i 5 år på AMU, TRIN I og TRIN II, hvorefter det skal fornyes. TRIN III er ikke et certifikat kursus og skal derfor ikke fornyes. Kursister, som efter 5 år skal have repeteret TRIN I, kan enten vælge TRIN I Repetition (1-dags), TRIN I (2-dages) eller i stedet TRIN II (2-dages). Kursister, som efter 5 år skal have repeteret TRIN II, kan enten vælge TRIN II Repetition (1-dags) eller TRIN II (2-dages). Har man TRIN III er det dog fortsat TRIN II man skal forny efter 5 år. Vejdirektoratet forbeholder sig ret til at kontrollere om personer har deltager på kurserne, og deltagerdata samles hos VEJ-EU. For udenlandske entreprenører gælder, at de skal kunne dokumentere at have bestået / gennemført kurser, der opfylder krav svarende til Vejen som arbejdsplads på det relevante niveau. Kursusplan skal vedlægges. Mindst én person på arbejdsstedet skal endvidere kunne dokumentere kendskab til de danske regler for afmærkning af vejarbejder. 15

58 Dispensation for kurset Vejen som arbejdsplads gives kun, hvis man er tilmeldt kursus, og hvis dette er planlagt inden for den følgende måned. Henvendelse skal ske til Vejdirektoratets kontaktperson vedr. kurset, som kan findes på (vælg -> Vejsektor -> Regler og Tilladelser ->Tilladelser -> Råden over vejareal). Kravene er gældende for såvel drifts- som anlægsarbejder). 16

59 Vejen som arbejdsplads (E-læring) Vejen som arbejdsplads -Certifikat (AMU) Vejen som arbejdsplads -TRIN I Vejen som arbejdsplads - TRIN II Vejen som arbejdsplads - TRIN III Gruppering, opgaver og ansættelse 1) Leverandører med kortvarigt ophold Leverandører der på- og aflæsser materialer i et arbejdsområde bag afspærring. Skal kunne forstå forhold omkring trafikanter og egen trafiksikkerhed. Specialister som f.eks. stilladsarbejder, svejsning af rør, isoleringsarbejder på brodæk etc., og som arbejder bag fysisk afspærring. X 2) Medarbejdere (Ikke ansvarlig for afmærkning og tilsyn). Ansatte hos entreprenører og ledningsejere der arbejder med den praktiske opsætning og nedtagning i marken med anlæg, drifts og vedligeholdelsesopgaver og som udfører afmærkning af vejarbejder, men som ikke er ansvarlig og som ikke fører tilsyn med afmærkningen. X *1 3) Medarbejdere med længerevarende ophold/arbejde Samme som i 2) herover men med længerevarende arbejde. Ansatte, som arbejder bag fysisk afspærring. Eks fagtilsyn hos bygherre, ledningsejer og entreprenør, der fører tilsyn med arbejdet bag afmærkning. Ansatte med f.eks. renholdsopgaver, der normalt kun involverer afmærkningsmateriel på arbejdskøretøjet. Kende krav til afmærkning af vejarbejder, og forstå de trafiksikkerhedsmæssige aspekter for trafikanter og for sig selv. X X *2 *1) E-lærings kurset er indarbejdet i AMU-kurset og er således ikke en forudsætning ved AMU. *2) E-lærings kurset er en forudsætning ved TRIN I 17

60 Vejen som arbejdsplads (E-læring) Vejen som arbejdsplads -Certifikat (AMU) Vejen som arbejdsplads -TRIN I Vejen som arbejdsplads - TRIN II Vejen som arbejdsplads - TRIN III Gruppering, opgaver og ansættelse 4) Administrativt personale m.fl. Medarbejdere hos entreprenører, ledningsejere, rådgivere, kommuner, stat, som udelukkende har administrative opgaver i forbindelse med ansøgning/godkendelse af rådighedstilladelser og afmærkningsplaner, men som ikke er afmærkningsansvarlige. X X *2 5) Medarbejdere med ansvar for afmærkningen og tilsyn samt ledelsesansvar på arbejdsstedet Medarbejdere hos entreprenører, ledningsejere, afmærkningsfirmaer, rådgivere og projektansvarlige, som enten udfærdiger afmærkningsplaner, har ansvaret for vejafmærkningen eller fører tilsyn med afmærkningen. Samt medarbejdere med ledelsesansvar på arbejdsstedet f.eks. X X *2 X Vejformænd. Desuden skal den sagsansvarlige for udstedelse af rådighedstilladelser hos vejmyndigheden, og faglærere og andre, som underviser i Vejen som arbejdsplads på erhvervsskolerne og VEJ-EU, også have gennemført TRIN II. 6) Personale som udfærdiger større afmærkningsplaner og projekteringsopgaver. Medarbejdere hos vejbestyrelser, rådgivere, entreprenører og ledningsejere, som udarbejder afmærkningsplaner og trafikafviklingsberegninger for mindre og større anlægsarbejder samt større vedligeholdelsesarbejder. X X *2 X X *2) E-lærings kurset er en forudsætning ved TRIN I Kursustrin er kompetencegivende fra venstre mod højre i skemaet. Hvis man f.eks. har taget TRIN II, så dækker det, hvis der i skemaet er krav om TRIN I. 18

61 Bilag 2 Krav til kontrolskema/logbog Entreprenøren skal føre en daglig logbog, der som minimum har følgende informationer: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl eller afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater) Hvad er rettet og hvornår? Er der foretaget andre foranstaltninger (f.eks. indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert eftersyn kan evt. dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Konstaterede fejl skal omgående udbedres. Logbogen skal altid forefindes på arbejdsstedet og på forlangende forevises. Dokumentstyring Godkendt Enhed/netværk Tema Planlagt revision Dokument nr. Adgang SCKJ, 29/ Netværket Trafikafvikling og anlægslogistik Afmærkning af vejarbejder Dec / [ ] Intern [ x] Ekstern 19

62 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-4 Sikring af den gode opstart på entreprisen Den gode opstart skal sikres ved følgende: En opstartsworkshop, hvor det sikres, at den samlede organisation og kompetencer er på plads, og hvor det sikres, at der ikke er mistillid mellem parterne. Opstartsworkshoppen afholdes efter kontrahering. Projektgennemgang, hvor sigtet er en fælles forståelse af udbudsmaterialet, herunder især en fælles opfattelse af kvalitetskravene i SAB-Teknik for fagområdet. Den nødvendige fælles forståelse skal i relevant omfang sikres ved fælles besigtigelser på vejene/anlæggene. Fagspecifikke kurser, gennemført delvist af Vejdirektoratet og delvist af leverandører af glatføremålestationer. Entreprenøren er forpligtet til at deltage med de relevante deltagere i samtlige disse aktiviteter. Forløbet omkring opstart af kontrakten kan i grove træk opsummeres som opstillet i figuren herunder. 1

63 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-4 Tildeling + stand-still Kontraktindgåelse Forberedelse af opstarts-workshop (entreprenøren fremsender organisation / mandskab / CV'er) Opstarts-workshop Projektgennemgang Fagspecifikke kurser Opstart 1. driftsmøde Opstartsworkshop Opstartsworkshoppen afholdes d. 15. august Inden workshoppen skal entreprenøren fremsende den organisation og bemanding, der skal stå for entreprisens gennemførelse. Bemandingen skal opfylde de kvalifikationskrav, der er anført i SAB-Teknik. Dette skal godtgøres ved CV på de medarbejdere, som er anført i SAB-Teknik. Hovedpunkter på opstartsworkshoppen: generel drøftelse af samarbejdet, herunder mest muligt initiativ til entreprenøren generel gennemgang af krav i udbudsmaterialet med identificering af punkter, som kræver særligt fokus fastlæggelse og sikring af, at den samlede organisation er på plads, og at entreprenørens medarbejdere har de krævede kvalifikationer, herunder kurser mv. generel gennemgang af håndtering af trafikafvikling i entreprisen (trafikmanager) entreprenørens dokumentation af, at der er allokeret tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til entrepriseledelse og til at arbejde initiativrigt på forbedringer og 2

64 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-4 optimeringer. Driftsherren vil ligeledes orientere om sin entrepriseorganisation, herunder entrepriseledere og entreprisestyrere. anvendelse af bestemmelser om procesoptimeringer, når der ikke anvendes åbne regnskaber strategi for løsning af uoverensstemmelser vurdering af den gensidige tillid drøftelser af forhold, som kan fremme det gode samarbejde og de gode resultater for begge parter, og forhold (risici), som kan hindre det gode samarbejde og de gode resultater for begge parter tids- og aktivitetsplan frem til entreprisens opstart herunder projektgennemgang, undervisning af entreprenørens medarbejdere, mv. Sikring af gensidig tillid på opstartsworkshoppen Til brug for sikring af den gensidige tillid anvendes et spørgeskema, som udfyldes ved afkrydsning af alle deltagere i opstartsworkshoppen. Hvis tillidsvurderingen fra en af parterne er lav (under 3), skal der gøres en indsats for at øge tillidsniveauet. Det gode samarbejde omfatter også medarbejderne i marken hos entreprenøren. Entreprenøren skal derfor gennem relevante orienteringer på møder mv. sikre, at markmedarbejderne sættes ind i grundlaget for entreprisens gennemførelse. Entreprenørens plan for dette skal forelægges for VD på opstartsworkshoppen. Projektgennemgang Projektgennemgangen er en detaljeret gennemgang af kontraktgrundlaget med henblik på at sikre en fælles forståelse af kontraktens bestemmelser og rammerne for udførelsen, herunder de juridiske forhold (tidsfrister mv.), arbejdernes gennemførelse, samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Entreprenørens Plan for sikkerhed og sundhed samt beredskabsplan skal gennemgås. Projektgennemgang skal afholdes efter kontraktindgåelse og før arbejdernes opstart i marken. Entreprenøren skal deltage ved projektgennemgang med alle medarbejdere, som fast vil være tilknyttet entreprisen. Projektgennemgang kan koordineres med en fælles besigtigelse af veje og anlæg. Parterne skal i forbindelse med projektgennemgangen identificere (kortlægge) særlige forhold, der kan have betydning for entreprisens gennemførelse. Resultatet af kortlægningen skal gennemgås med henblik på i fællesskab at beslutte foranstaltninger, der kan imødegå de registrerede forhold. Entreprenøren skal inden entreprisen påbegyndes redegøre for, hvorledes det sikres, at aftaler og informationer, der foreligger som resultat af projektgennemgangen, formidles og implementeres i entreprenørens organisation. 3

65 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-4 Entreprenøren udarbejder et fyldigt notat fra projektgennemgangen efter driftsherrens anvisninger. 1. driftsmøde Det første driftsmøde afholdes d. 5. oktober Fagspecifikke kurser De medarbejdere, der hos entreprenøren er koblet på opgaven omkring servicering af glatføremålestationer skal deltage i nedenstående kurser, som planlægges at blive afholdt i uge 33, 34 og 35. Den forventede længde af de enkelte kurser fremgår af tabellen. Entreprenøren står selv for planlægning og betaling af transport samt eventuel overnatning. Emne Beskrivelse Forventet kursuslængde Generel introduktion til glatføremålestationer og kameraer - teori På den generelle introduktion gennemgår Vejdirektoratets medarbejdere målestationernes generelle opbygning ud fra en teoretisk tilgang. Introduktionen vil være af overordnet karakter og har til formål at sætte entreprenøren i stand til at forstå opbygningen af glatføremålestationer og forstå delelementernes sammenhæng. 1 dag Generel introduktion til glatføremålestationer og kameraer - praksis Denne del af den generelle introduktion foregår i marken hvor Vejdirektoratets medarbejdere vil gennemgå et antal eksempler på glatføremålestationer sammen med repræsentanter fra entreprenøren. Det forventes, at entreprenøren efter denne gennemgang vil være i stand til at gennemgå glatføremålestationer overordnet og selv stå for at kunne videregive denne viden til øvrige medarbejdere i entreprenørens organisation. 1 dag Kursus i IT-systemer: VINTERMAN og VejVejr På kurserne i VINTERMAN og VejVejr får entreprenøren en generel introduktion til, hvorledes databasen med stamdata om glatføremålestationer tilgås, vedligeholdes, hvorledes status på stationer aflæses, hvordan fejlfinding via IT-systemer foregår, samt hvordan fakturering foregår. 2 dage Leverandørspecifikt kursus: Boschung Leverandørspecifikt kursus: Vaisala Leverandørspecifikt kursus: Lufft Leverandørspecifikt kursus: Malling På kurset afholder producenten eller importøren en indføring i teknologien i deres glatføremålestation. Entreprenøren skal påregne, at kurset foregår på engelsk og/eller tysk, men på en lokalitet i Danmark. På kurset afholder producenten eller importøren en indføring i teknologien i deres glatføremålestation. Entreprenøren skal påregne, at kurset foregår på engelsk og/eller tysk, men på en lokalitet i Danmark. På kurset afholder producenten eller importøren en indføring i teknologien i deres glatføremålestation. Entreprenøren skal påregne, at kurset foregår på engelsk og/eller tysk, men på en lokalitet i Danmark. På kurset afholder Vejdirektoratet en indføring i teknologien i Malling glatføremålestationen. 3 dage 3 dage 3 dage 2 dage 4

66 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-5 Spærretider på statsveje De til enhver tid gældende spærretider for statsvejene kan findes på følgende adresse: Vejsektor Regler og tilladelser Tilladelser Spærretider og vejgrænser 1

67 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-6 Mest muligt initiativ til entreprenøren (MMITE) i forbindelse med igangsætning af jobs Dette bilag præciserer, hvilke jobkategorier Entreprenøren selvstændigt kan igangsætte, og hvilke der kræver forudgående dialog med eller godkendelse fra Vejdirektoratet. Ved opstartsworkshoppen samarbejder Vejdirektoratet og entreprenøren om at definere rammerne for entreprenørens initiativpligt. Der udarbejdes en "Aftale om initiativpligt", hvoraf det vil fremgå, hvilke arbejder entreprenøren selv kan og skal igangsætte uden forudgående godkendelse fra Vejdirektoratet. En række opgaver, som traditionelt har ligget hos driftsherren, er overført til entreprenøren. Det drejer sig f.eks.om: arbejdsplan, jf. afsnit 6 håndtering af indrapporteringer til en række jobs i VINTERMAN prioritering og igangsætning af jobs inden for rammerne i arbejdsplanen periodiske afrapporteringer opfølgning på økonomi Idégenerering til og planlægning af procesoptimeringer vil primært være baseret på entreprenørens initiativer. Kategorisering af arbejder De arbejder, som er omfattet af udbuddet, og som skal udføres af entreprenøren, kan inddeles i tre kategorier (to hovedkategorier, hvoraf en inddeles i to underkategorier). Inddelingen fremgår af Tabel 1. 1

68 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-6 Hovedkategori Underkategori Eksempel på arbejde Planlagt arbejde på udførelseskrav - Kontrolmålinger Uplanlagt arbejde på udførelseskrav Komplicerede arbejder (Figur 1) Ukomplicerede arbejder (Figur 2) Arbejder uden forhåndsaftale med Vejdirektoratet, for eksempel på grund af beløbsgrænse eller opgavens kompleksitet. Udskiftning eller reparation af enkeltkomponenter ud fra forhåndsaftale med Vejdirektoratet. Tabel 1 - Inddeling af jobs i hoved- og underkategorier For hver jobkategori er nedenstående rammer enten kendte eller delvist kendte: Arbejdets udførelsesmetode og materialer Kvalitetskrav, herunder dokumentationskrav Økonomiske rammer Tidsrammer og responstider Til at styre de forskellige arbejder oprettes opgaver i VINTERMAN som beskrevet i bilagene SAB- Teknik-C1 og SAB-Teknik-C2. Det er entreprenørens ansvar at tage imod alle brugernes indmeldinger pr. mail, telefon mv. og fejfinde på baggrund af alle tilgængelige systemer eller ved at foretage fejlfinding i marken. Arbejdsgange i VINTERMAN I forbindelse med overvågning, igangsætning og gennemførelse af arbejder skal entreprenøren arbejde i VINTERMAN jf. de nedenstående procesdiagrammer af VINTERMANs opgavestyring. Opgavens kategori afgør, hvilken af de to arbejdsgange entreprenøren skal følge. Aktiviteten "Opgave sendes til godkendelse" vil i løbet af entreprisen blive tilpasset. Det er entreprenørens ansvar, at denne aktivitet gennemføres under de til enhver tid gældende udstukne retningslinjer fra Vejdirektoratet. For begge arbejdsgange gælder, at Vejdirektoratet løbende i entreprisen vil udtage stikprøver at entreprenørens dokumentation i VINTERMAN til kontrol. 2

69 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-6 Opgave oprettes Fejlsøgning samt udarbejdelse af overslag Opgave sendes til godkendelse Overslag revideres Vurdering af reparation Opgave afvises Opgave godkendes Fejlretning igangsættes og dokumenteres Udfyldt arbejde sendes til ejergodkendelse Udført arbejde revideres Vurdering af udført arbejde Udført arbejde afvises Udført arbejde godkendes AKTIVITET UDFØRT AF ENTREPRENØREN Opgave overføres til fakturagrundlag AKTIVITET UDFØRT AF VEJDIREKTORATET Figur 1 - VINTERMAN arbejdsgang ved komplicerede arbejder 3

70 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-6 Opgave oprettes Fejlsøgning samt udarbejdelse af overslag Fejlretning igangsættes og dokumenteres Udfyldt arbejde sendes til ejergodkendelse Udført arbejde revideres Vurdering af udført arbejde Udført arbejde afvises Udført arbejde godkendes AKTIVITET UDFØRT AF ENTREPRENØREN Opgave overføres til fakturagrundlag AKTIVITET UDFØRT AF VEJDIREKTORATET Figur 2 - VINTERMAN arbejdsgang ved ukomplicerede arbejder 4

71 Servicering af glatføremålestationer Maj 2016 SAB-SOS-7 Oversigt over entreprisespecifikke ITsystemer Nedenstående figur over IT-systemer samt grænseflader viser overordnet sammenhængen mellem de IT-systemer, der indgår som en central del af arbejdet vedr. servicering af glatføremålestationer. Leverandørspecifikke IT-systemer VejVejr Rådata fra glatføremålestationer Stamdata om glatføremålestationer VINTERMAN Indtastning af udført arbejde til fakturering samt vedligeholdelse af stamdata og status Overvågning af stationsstatus SIGNATURFORKLARING IT-system Automatisk dataoverførsel Manuelt datainput eller dataoutput, der gennemføres af entreprenøren 1