Uddannelsesplan for studerende på Risskov Skole

Transkript

1 VESTRE STRANDALLÉ RISSKOV. TELEFON Uddannelsesplan for studerende på Risskov Skole Risskov Skoles vision: Vi vil skabe en skole, hvor alle børn kan opfatte sig som en integreret del af et forpligtende fællesskab og få foldet deres største potentiale ud. Vi ønsker, Risskov Skole er en integreret del af det omliggende samfund, så børnene udvikler sig til ansvarlige og aktive medborgere i den globale verden. Sammen vil vi: Gennem elastiske læringsmiljøer og fleksible læringsrum fremme og fastholde et højt fagligt og medmenneskeligt niveau. Vi vil fremme kreative og kollektivt skabende processer samt udfordre vanetænkning. Skabe læringsmiljøer, der er trygge og sundhedsfremmende, og som udvikler en menneskelig styrke, der sikrer, at børnenes robusthed og livsduelighed fremmes. Fokus i kommende skoleår er følgende: At styrke undervisningskvaliteten At støtte inklusion ved både sociale og faglige tiltag At styrke arbejdsmiljøet for alle At skolen skal se ordentlig ud Indsatser: Styrke faglig udvikling gennem fagudvalgsarbejdet, tolærerordning, It-kompetenceudvikling og fælles pædagogisk platform. Styrke teamsamarbejdet gennem Byg et team. Styrke arbejdsmiljøet gennem proces med konsulenter, fokus på kerneydelsen, bedre rammer for videndeling, bl.a. gennem øget tilstedeværelse. Derudover deltager vi i et projekt i samarbejde med læreruddannelsen og DPU om nærværs- og relationskompetence. Vi har flere lærere og pædagoger, der arbejder struktureret med nærværs- og relationskompetencer. Samarbejde på skolen Undervisningen på Risskov Skole tager for elever og personale udgangspunkt i samarbejde på årgangen. Årgangssamarbejdet er fundamentet i arbejdet hen imod en fleksibel og elastisk skole med muligheder for samarbejde på tværs og holddannelse. Årgangssamarbejdet skal løbende evalueres og justeres, så samarbejdet efterlever visionen for Risskov Skole. Arbejdet bygger på tillid til den enkelte og på fælles ansvarlighed over for skolens samlede opgaver og trivsel for alle. Det er på Risskov Skole vigtigt, at der tænkes i helhed omkring børnenes læring, udvikling og trivsel med det formål at få barnets størst mulige potentiale foldet ud. Derfor er samarbejdet både monofagligt og tværfagligt og indbefatter samarbejde undervisning / SFO / klub. c:\users\hemi\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\zb19hxmp\uddannelsesplan doc

2 Risskov Skole er en flot ældre skole, der er bygget i Skolen er blevet renoveret flere gange i årenes løb og sidst i 2005, hvor der er blevet bygget nyt pædagogisk servicecenter, et areal til storrumsundervisning, teater, forældremøder m.m. samt et fællesareal, som fortrinsvis bruges af indskolingsklasser og grupper, både i undervisning og SFO. Desuden blev hele bygningsværket samtidig renoveret, og samtlige vinduer og mange døre udskiftet - så hovedbygningen fremstår som en gammel herregårdsbygning, idet gavlmotiverne fra herregården Ulstrup har været model og er blevet benyttet ved tegningernes udarbejdelse. Skolen har to afdelinger: En undervisningsafdeling med 840 elever fordelt i 37 klasser, hvoraf de tre er specialklasser. En skolefritidsafdeling med ca. 400 børn. SFO-grupperne er de samme som klasserne. Skolen er overordnet inddelt i to faser. Fase 1: årgang og fase 2: årgang. Lærere og pædagoger er organiseret i team: fra årgang i store årgangsteam, bestående af lærere og pædagoger og fra 5. årgang i årgangsteam bestående af 4-6 lærere. Risskov Skole har etableret selvstyrende team i en model, hvor undervisningen er delt op i 11 årgangsteam. Hver lærer, børnehaveklasselærer og klassepædagog indgår i et årgangsteam, som består af de vigtigste voksne, der arbejder på årgangen. Hvert team udpeger en koordinator, som sidder i koordinatorgruppen sammen med pædagogisk leder og skoleleder. SFO s gruppedannelse er den samme som klasseopdelingen, som en konsekvens af, at alle elever i kl. opholder sig i fælleslokaler. (Lokaler, der bliver brugt af undervisningen om formiddagen og af SFO om eftermiddagen). Det betyder, at alle lærere er tilknyttet én årgang og til hver klasse er tilknyttet en klassepædagog, som foruden at tage hånd om de enkelte grupper også indgår i årgangssamarbejdet. De øvrige pædagoger arbejder som ressourcepædagoger, der er initiativtagere og igangsættere af sociale- og fritidspædagogiske aktiviteter på tværs af alder og årgange. På teammøderne diskuteres foruden pædagogik og didaktik også aktuelle undervisningsforløb og praktiske ting omkring fælles projekter, sociale årsplaner m.v. Mange konflikter opstår i frikvartererne, så det er et af de emner, som løbende tages op i de enkelte klasseteam og i årgangsteamene i form af debat om konflikthåndtering, fælles sprog m.m. Hvordan samarbejder skolen med læreruddannelsen om praktik På Risskov Skole vil vi gerne være med til - i samarbejde med de studerende - at udvikle det praksissamarbejde, som lærere og studerende i fællesskab kan få øje på, og som kan give mening netop på vores skole og for de studerende. På skolen er vi meget interesserede i at indgå i partnerskaber omkring skoleovertagelse. Derudover har vi internt på skolen meget fokus på at udvikle vores videndelingskultur og vil gerne indgå i et samarbejde omkring denne udvikling af feedback på hinandens undervisning på mødeafvikling og videndeling. Skolen tilbyder praktik for både 1., 2. og 4. årgang og meritstuderende Ansvar for praktikken Praktikansvarlig på skolen: Lars Poulsen pædagogisk leder. Praktikkoordinator koordination og skemalægning m.m.: Gitte Frederiksen Vahl.

3 Praktikmentorer: Birgitte Schacksen og Gitte Frederiksen Vahl. Praktiklærere udvælges ud fra faglige kompetence, erfaring og interesse. Vi bestræber os på, at praktiklærerne indgår i et tæt samarbejde omkring faget praktik sammen med de studerende, og at man derudover er interesseret i fælles udvikling af praksissamarbejdet ud fra at se muligheder sammen og en tro på, at dette udvikles bedst i et samspil mellem praktiksted og studerende. Samarbejde med de studerende Skolen inviterer alle studerende til et velkomstmøde, hvor de studerende bydes velkommen af de praktikansvarlige. Relevante papirer (velkomstbrev, ramme for lærernes arbejde, skolens værdigrundlag, aktivitetskalender og børneattest) udleveres og gennemgås, og de studerende vises rundt på skolen.. På besøgsdagene bestræber vi os på, at de studerende mødes med så mange af deres praktiklærere/ primære praktiklærere som muligt. De studerende og primær-praktiklærer aftaler, hvilke observationstimer, de studerende skal deltage i, således at de studerende på 1. praktikdag ved, hvad de skal. Det er også vigtigt, at de studerende og primær-praktiklærer forventningsafstemmer om, hvad de studerendes rolle/opgave er i løbet af praktikken. Er det ikke muligt at mødes med den primær-praktiklærer på besøgsdagene, skal der afholdes et møde inden 1. praktikuge. I løbet af praktikken afholder mentor løbende møder med de studerende. Der afholdes ca. 3 møder samt 1 møde hvor mentor har ansvar for bl.a. den teoretiske del omkring de 3 kompetanceområder, herudover ad hoc individuelle/ gruppesamtaler. (De tidligere vejledningssamtaler) Hver praktikgruppe bliver tilknyttet et årgangsteam, som de formelt er medlemmer af, mens de er i praktik på skolen. Derudover tilknyttes de studerende en primær-praktiklærer, som afholder førvejledning, vejledning undervejs og eftervejledning med de studerende. Den feedback, der gives til de studerende, tager udgangspunkt i didaktiske overvejelser, klasserumsledelse samt relationelle kompetencer / fokus. Feedbacken gives i et anerkendende perspektiv med udgangspunkt i, hvad der virker godt. Studerende på skolen: De studerende betragtes i praktikperioden som en del af personalet på Risskov Skole og indgår dermed i det praksisfællesskab, vi har på skolen, hvilket bl. a. betyder, at man hører under den samme tavshedspligt som andre ansatte, deltager i møder og er med I frikvartersvagter og skolens forplejning m.m. på lige fod med andre kolleger. Det er vigtigt, at de studerende bruger deres prakiklærere og mentor, hvis der opstår bekymringer, undringer og frustrationer undervejs, således at vi har mulighed for at hjælpe og justere undervejs De studerende indgår i praktikperioden i den tilstedeværelsestid, som skolens lærere indgår i (35 timers tilstedeværelse på skolen), teammøder med den tilknyttede årgang, og derudover deltagelse i de andre arrangementer, der måtte ligge i praktikperioden. Derudover kan der forekomme møder, som finder sted i praktikperioden, så som forældremøder, skole/hjemsamtaler, pædagogiske rådsmøder o. a. som de studerende også skal deltage i. Vi forventer, at de studerende, møder forberedte op til undervisngen, vejledning, møder og andet samarbejde.

4 Vi forventer, at de studerende i deres forberedelse af undervisningen forholder sig til de 3 kompetenceområder, didaktik, klasseledelse samt relationsarbejde. Se bilag (kompetencevidens- og færdighedsmål) Der vil desuden være mulighed for at undersøge disse tre aspekter i observationstimerne. Ydermere indgår overvejelser om forældresamarbejde/ kommunikation også i planlægningsovervejelserne i samarbejde med praktiklæreren. I praktikperioden skal de studerende have en 37/35 tilstedeværelsestid på skolen timers uge, som består af følgende: Undervisningstid: ca. 10 lektioner Understøttende undervisning og studietid/lektiehjælp: ca.4 lektioner. Observationstimer: ca. 4-6 (disse skemalægges af primær-praktiklærer og de studerende inden praktikken begynder). Forberedelsestid: fælles forberedelsestid i gruppen på skolen (praktiklæreren på sidelinjen). Mulighed for individuel forberedelse hjemme (2 timer) Refleksionstid: de tre kompetencer (klasserumsledelse, relationskompetence og didaktisk kompetence), som de studerende har observeret i observationstimerne, drøftes med hinanden. Der kan også være andre fokusområder. Mødeaktiviteter: de studerende deltager i de mødeaktiviteter, der finder sted i praktikperioden. Port foliotid: de studerende udarbejder individuelt port folio. Praktikvejledning: de studerende mødes gruppevis med deres primære praktiklærer Pausetid: i denne tid vil der bl.a. skulle dækkes frikvartersvagter sammen med praktiklærer (2 om ugen - disse aftales med praktiklæreren) og andre praktiske ting ordnes her. Vi sigter hen imod, at en praktikuge for den studerende tilnærmelsesvis ligner en lærers arbejdsuge. De anslåede lektioner er det, vi sigter efter, med forbehold for små justeringer undervejs. De studerende betragtes som værdifulde medspillere i det læringsfællesskab, vi ønsker skal folde sig ud til hverdag på Risskov Skole. Udarbejdet af: Gitte Frederiksen, praktikkoordinator og praktikmentor Birgitte Schacksen, praktikmentor Lars Poulsen Pædagogisk Leder August 2014

5 Kompetence-, videns- og færdighedsmål for 2. praktikniveau Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

6 2. praktikniveau Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Nedenstående er eksempler til inspiration Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærepraksis støttes studerende i Didaktik udformning af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskel- Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, lige metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Det betyder at læreren kan modellere/ vise konkrete skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierede metoder og læremidler. Krav til studerende: der skal lave en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Der tages udgangspunkt i en planlægningsmodel. Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Praktiklærer: praktiklæreren skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af undervisning

7 Klasseledelse Praktiklærer: Skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Studerende Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: Skal lave lektionsplaner for hver time med henblik på tydelig mål- og rammesætning. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer dialogisk i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: Skal kommunikere dialogisk med kolleger, medstuderende og elever med henblik på elevernes aktive deltagelse. Kommunikation, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Praktiklærer: Giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, de studerende har planlagt og vil gennemføre. Krav til studerende: At studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.