Inde fra stormen. Ugens vers. Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! (Job 38,4).

Transkript

1 11 TIL SABBATTEN 10. DECEMBER 2016 Inde fra stormen Ugens vers Indledning Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! (Job 38,4). Personerne i Jobs bog var vidt forskellige; men på et område lignede de hinanden. De havde alle meget at sige om Gud, eller i det mindste om deres opfattelse af Gud. Som vi har set, kan vi være enige om meget af det, de siger. For hvem kan vel argumentere imod følgende: Men spørg dog dyrene, lad dem belære dig, spørg himlens fugle, de kan give dig svar, eller jordens buske, lad dem belære dig, havets fisk kan give dig besked. Hvem af alle dem er uvidende om, at Herrens hånd har skabt det hele? Alle menneskers liv har han i sin hånd, alt levendes livsånde (Job 12,7-10)? Eller med dette: Mon Gud fordrejer retten? Mon den Almægtige fordrejer retfærdigheden? (Job 8,3). Og selv om sammenhængen var Jobs lidelser, handlede diskussionen om Gud. Men med undtagelse af de to første kapitler er Gud skjult. Han er forblevet i baggrunden, mens bogens fortælling udvikler sig. Men alt dette er ved at ændre sig. Gud selv - emnet for så megen diskussion og debat i Jobs Bog vil nu selv tale. Ugens tekster Job Joh 1,29 Matt 16,13 1 Kor 1,18-27 Job 40,1-4; 42,1-6 Luk 5,

2 SØNDAG 4. DECEMBER 2016 Inde fra stormen Job 38,1 Hvad sker der her, der er forskelligt fra alle de andre samtaler? Pludselig og uventet træder Gud frem i Jobs Bog. Dette er første gang siden Job 2,6: Da sagde Herren til Satan: Nu får du magten over ham; men skån hans liv! Der er intet, der forbereder læseren på, at Gud pludselig dukker op. Job 37 ender med Elihus tale, og det næste vi får at vide er: Da talte Herren til Job inde fra stormen (Job 38,1). Og straks drejer det sig kun om Gud og Job, som om de andre mænd i hvert fald lige nu er irrelevante. Det hebraiske ord, der er oversat med stormen, bruges flere steder, hvor Gud viser sig for menneskene (se Es 29,6; Zak 9,14). Det er det samme ord, der bruges i forbindelse med Elias himmelfart: Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal (2 Kong 2,1). Selv om vi ikke har detaljer om denne teofani (Guds tilsynekomst over for mennesker), er det tydeligt, at Gud ikke talte til Job med en sagte susen (1 Kong 19,12). I stedet viste Herren sig på en mægtig måde, som helt sikkert fangede Jobs opmærksomhed. Dette er selvfølgelig ikke den eneste gang, Gud har åbenbaret sig for syndige mennesker. Igen og igen fortæller Skriften om Guds nære forhold til os mennesker. 1 Mos 15,1-6 1 Mos 32,24-32 Joh 1,29 Til at tænke over Hvad lærer følgende tekster os om, hvor tæt Gud kan være på os? Bibelen lærer os den store og vigtige sandhed om, at vores Gud ikke er en fjern Gud, som skabte vores verden for derefter at overlade os til os selv. I stedet er han en Gud, der kommer os nær og har forbindelse med os. Uanset, hvad vi oplever af sorger og vanskeligheder, eller hvad vi ellers møder i tilværelsen, kan vi være sikre på, at Gud er nær, og at vi kan stole på ham. En ting er at have en intellektuel tro på Guds nærhed; det er noget helt andet at opleve denne nærhed. Hvordan kan du lære at få et nært forhold til Gud og hente håb og trøst fra dette forhold? 107

3 MANDAG 5. DECEMBER 2016 Guds spørgsmål Efter hvad der for Job må have syntes som en meget lang tavshed, talte Gud endelig til ham. Men det han først sagde, var måske ikke lige det, Job havde ønsket at høre. Job 38,2 Hvad var Guds første spørgsmål til Job, og hvad var underforstået, da Gud stillede det? Mange steder i Bibelen finder vi, at Gud stiller mennesker spørgsmål. Det skyldes ikke, at han ikke allerede kender svarene. Det er snarere det samme, som en god lærer gør. Gud stiller spørgsmål, fordi det er en effektiv måde at få os til at tænke over vores situation, konfrontere os med os selv. De spørgsmål, som Gud stiller, skyldes ikke, at Gud skal lære noget, han ikke allerede forstår. De er ofte stillet for at hjælpe os til at lære noget, som vi har brug for at forstå bedre. Guds spørgsmål er et retorisk hjælpemiddel til at nå mennesker med sandheden. Læs følgende spørgsmål fra Gud. Hvad tror du, Guds hensigt var med at stille disse spørgsmål? Hvilken pointe ønskede han at understrege? 1 Mos 3,11 1 Mos 4,9 1 Kong 19,9 ApG 9,4 Matt 16,13 Job havde en hel del at sige om Gud, og Gud ønskede tydeligvis at han skulle forstå, at der faktisk var meget, han ikke vidste eller forstod om sin skaber. Guds åbningsspørgsmål til Job svarer på mange måder til noget af det, Jobs venner havde sagt til ham (se Job 8,1-2; 2; 11,1-3; 15,1-3). 108 Til at tænke over Hvad tror du, Gud ville spørge om, hvis han skulle stille dig et spørgsmål angående dit livs tilstand lige nu? Hvad ville du svare? Hvad kan spørgsmålet og svaret lære dig om dig selv?

4 TIRSDAG 6. DECEMBER 2016 Herren som Skaber Job 38,4-41 Hvilke spørgsmål stiller Gud Job, og hvad er hensigten med dem? Hvis Job havde forventet en detaljeret forklaring på, hvorfor han var blevet ramt af så mange ulykker, fik han det ikke. I stedet fik han en lang række retoriske spørgsmål, der viste forskellen mellem Gud i sin skaberkraft og den stakkels Jobs uvidenhed og hans livs flygtighed. Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? indleder Herren med at spørge (Job 38,4). Efter en genklang af nogle af de tidligste billeder i 1. Mosebog fx oprindelsen til jorden, havet, lys og mørke siger Gud til Job, at Du ved det jo! Du var født dengang, og du har levet længe! (Job 38,21). Dernæst peger Herren på skaberværkets mange undere og mysterier, og igen gør han det med en række retoriske spørgsmål, der ikke alene dækker jordens grundvold, men også vejrets mysterier og til og med stjernerne. Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker? (Job 38,31). Dernæst leder han Job tilbage til jorden, til alt lige fra hvem, der giver visdom (Job 38,36) til de vilde dyrs liv (Job 38,39-41) et tema, der bliver uddybet i langt flere detaljer i kapitel 39. Hvis bogen var blevet skrevet i dag, havde Herren måske spurgt: Hvem binder kvarkerne i protonerne og neutronerne? Hvor var du, da jeg udmålte Plancks masse? Er det på grund af din visdom, at tyngdekraften bøjer tid og rum? Svaret på alle disse spørgsmål er det samme: selvfølgelig ikke. Job var ikke til stede ved nogen af disse begivenheder, og han havde ringe kendskab til nogen af de fænomener, som Herren omtalte. Guds pointe var netop at vise Job, at Job med al sin visdom og kundskab og selv, når han i modsætning til de andre talte sandt (Job 42,7) om Gud, vidste meget lidt. Hans mangel på kundskab kom bedst til syne i Jobs store uvidenhed mht. den skabte verden. Hvor meget kunne Job vide om Skaberen, når han vidste så lidt om det skabte? Hvilken mægtig modsætning mellem Skaberen og det skabte, mellem Gud og menneskene. Selv om Gud pegede på kontrasten mellem sig og Job, kunne han have valgt ethvert andet menneske (med undtagelse af Jesus). Hvad er vi sammenlignet med Gud? Men se alligevel, hvad denne Gud har gjort for at frelse os og tilbyde os et håb om en evighed sammen med ham. 109

5 ONSDAG 7. DECEMBER 2016 Den vises visdom Set ud fra vores synsvinkel i dag er det let at se på de spørgsmål, som Gud stillede Job, og indse, hvor lidt en mand som han, der levede for mange tusind år siden, kunne vide om den skabte verden. Det var fx ikke før omkring år 1500 e.kr., at menneskene (i hvert fald nogle af dem) endelig forstod, at solens bevægelse på himlen skyldtes jordens rotations på sin egen akse og det modsatte af, at solen bevægede sig i en bane omkring jorden en sandhed, som de fleste af os i dag tager for givet. I stor grad på grund af moderne videnskab har vi i dag en kundskab om naturens verden, som mennesker på bibelens tid ikke engang kunne begynde at fatte. Men selv med al denne kundskab er vi mennesker stadigvæk meget begrænsede i vores forståelse af naturens verden og dens oprindelse. Læs de spørgsmål, Guds stillede Job i kapitel 38 og 39. Hvor meget bedre kan vi besvare dem i dag? Der er ingen tvivl om, at videnskaben har været i stand til at vise os sider ved vores virkelighed, som tidligere var skjulte. Men der er fremdeles meget at lære. Uden at fjerne noget fra Guds skaberværks majestæt og mysterier, har moderne videnskab været i stand til at gøre det endnu mere fascinerende og har åbenbaret en dybde og indviklethed, som tidligere tider ikke kendte til. De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til, for at vi må følge alle ordene i denne lov. 5 Mos 29,28. Gud har aldrig åbenbaret for menneskene, hvordan det egentlig gik til, da han udførte skaberværket. Menneskers videnskab kan ikke udforske den Højestes hemmeligheder. Hans skaberkraft er lige så ufattelig som hans eksistens. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 23) Kor 3,19 1 Kor 1,18-27 Til at tænke over Hvad bør vi lære af disse tekster i forhold til menneskelig kundskabs store begrænsning? Selv med al den kundskab, menneskene har samlet i de sidste par hundrede år, er skaberværket stadigvæk fuld af undere og mysterier, som vi knapt kan fatte. Jo mere vi lærer om den skabte verden, jo mere fantastisk og mystisk synes den. Hvordan får skaberværket dig til at forundres over Guds kraft?

6 TORSDAG 8. DECEMBER 2016 Anger i støv og aske Job 40,1-4; 42,1-6 Hvad var Jobs svar på Guds åbenbaring af sig selv? Det er indlysende, at Job var overvældet over, hvad Gud havde vist ham. Når han i Job 42,3 siger: Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt?, gentager han faktisk kun Guds første spørgsmål til ham. Job kendte nu svaret: det var Job selv, der talte om, hvad han egentlig ikke vidste noget om. Læg også mærke til, hvad Job sagde i Job 42,5. Selv om han tidligere kun havde hørt om Gud, var han nu, hvor han havde set ham dvs. nu, hvor han havde en større forståelse af Gud klar over, hvordan han selv virkelig var. Derfor reagerede han, som han gjorde, idet han afskyede sig selv og angrede i støv og aske. Es 6,1-5 Luk 5,1-8 Hvordan ligner disse reaktioner Jobs reaktion? Det, vi ser i alle disse tilfælde, er eksempler på en af Bibelens nøglesandheder, nemlig menneskehedens syndighed. Job var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt (Job 1,1). Og på trods af Satans bedste forsøg på at vende ham imod Gud, forblev Job trofast gennem alt det, der skete. Vi har her at gøre med en solid og trofast Herrens efterfølger. Og så alligevel. Ligesom for Esajas og Peter var et glimt af Guds hellighed og magt nok til at få Job til at krympe sig med en følelse af, hvor syndig og ubetydelig han var. Det skyldes, at vi alle er syndige, ødelagte mennesker, og vores natur bringer os i konflikt med Gud. Derfor kan ingen til sidst frelse sig selv; ingen kan gøre nok gode gerninger til at vinde sig nogen form for fordel hos Gud. Derfor har vi alle - også de bedste iblandt os, også de, som er retsindige og retskafne ligesom Job og som frygter Gud og holder sig fra det onde brug for en frelser, en, der kan gøre det for os, som vi aldrig selv kan gøre. Heldigvis har vi det og meget mere i Jesus. Til at tænke over Forestil dig, at du lige nu står ansigt til ansigt med Gud. Hvordan tror du din reaktion ville være? 111

7 FREDAG 9. DECEMBER 2016 Til videre studium Gud har ladet en strøm af lys vælde ud over verden gennem både videnskab og kunst; men når mennesker, der kalder sig videnskabsmænd, behandler disse emner udelukkende ud fra et menneskeligt synspunkt, vil de ganske afgjort drage de forkerte slutninger. Det kan være uskyldigt at spekulere sig til noget, som ikke er åbenbaret i Guds Ord, hvis vore teorier ikke kommer i strid med de kendsgerninger, vi finder i Skriften; men de, der lader Guds Ord ude af betragtning og søger at forklare hans skaberværk ud fra videnskabelige principper, driver om uden kort eller kompas på et ukendt hav. De skarpeste hjerner vil fare vild i forsøget på at undersøge forholdet mellem videnskab og åbenbaring, hvis de ikke vejledes af Guds Ord i deres undersøgelser. Fordi Skaberen og hans skaberværk er så højt hævet over deres fatteevne, at de er ude af stand til at forklare det ud fra naturlovene, betragter de Bibelens beretning som upålidelig. De, der betvivler pålideligheden af Det Gamle og Det Nye Testamentes beretninger, vil blive ført et skridt videre og tvivle på Guds eksistens, og når de således har mistet deres anker, overlades de til at kastes mod vantroens klipper. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 23). Spørgsmål til drøftelse 1. Den indflydelsesrige matematiker og forfatter Alfred North Whitehead, som levede i sidste århundrede, sagde følgende: For syvoghalvtreds år siden var jeg en ung mand ved Cambridge Universitet. Jeg blev undervist i videnskab og matematik af fremragende mænd, og jeg klarede mig godt i alle fag; siden århundredeskiftet har jeg i mit liv oplevet at se, hvordan hver eneste af de grundlæggende hypoteser på disse områder er blevet tilsidesat Alligevel, på trods af denne kendsgerning, erklærer de nye hypotesers opdagere inden for videnskab: Nu har vi endelig vished. (A.N. Whitehead, Dialogues of Alfred North Whitehead). Hvad bør dette lære os om, hvor forsigtige vi bør være med at godtage det, verdens store mænd lærer os, især når det, de lærer, åbenlyst modsiger Guds Ord? 2. Læs citatet af Ellen White herover. Hvordan ser vi, at netop det, hun advarede imod, sker, især på videnskabens område? Nævn noget, som videnskaben, som den i øjeblikket praktiseres, lærer, der er i direkte modstrid med Guds Ord. 112

8 DIALOG TIL SABBATTEN 10. DECEMBER 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Hvilke referencer kan du finde i Job til skabelsesberetningen, som du finder den i 1 Mosebog 1-2? Hvad er det ved Guds tale og åbenbaring til Job, som gør forskellen? - Er det kun det intellektuelle indhold af Guds taler? - Er det fællesskabet med og oplevelsen af Gud? Hvis man tror, at Gud står bag alt, er det let at give ham skylden og/eller ønske at mødes med ham, fordi han tilsyneladende dømmer mig. Hvis man ikke tror på en Gud, hvad opfatter man så som årsagerne til de vilkår, man lever under? Er der en forklaring på alt? Er det muligt for videnskabsmænd at fremsætte en teori, der i princippet forklarer alt? Eksperter fortæller, hvordan nogle videnskabsmænd rent faktisk mener, at de kan! Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Til at tænke over Forstå det bedre Hvor og hvordan møder du Gud i din dagligdag? Føler du behov for at møde Gud på en så overvældende og dramatisk måde, som Job gjorde? - Tror du, at Jobs venner også mødte Gud? Eller så og hørte de kun stormvejret? Læs Job 42,1-6 og tænk over, hvordan du og jeg bør reagere, når vi forstår Guds storhed og kærlighed og oplever hans åbenbaring og indgriben. Den tyske forfatter Franz Kafka skrev en bog, han kaldte Processen om et menneske, der føler sig dømt, men forgæves søger at møde dem, der fordømmer ham. Mange mennesker i moderne vestlig kultur har følt noget tilsvarende. Som kristne tror vi både på Guds tilgivelse og på, at alle skal stå frem for Guds domstol (Rom 14,10). Denne kendsgerning er ikke en trussel, men en trøst. Vennernes opfattelse fører i virkeligheden til, at man ikke ønsker Guds nærhed når han kommer, er det for at dømme os jf. Baal på Karmel og den kanaanæiske gudsopfattelse. 113

9 DIALOG TIL SABBATTEN 10. DECEMBER 2016 Professor Jacques Doukhan ved Andrews University har en jødisk baggrund med rabbineruddannelse og skrev sin afhandling om skabelsen i 1 Mosebog 1 og 2. Han har påvist, hvorledes Guds tale i Job refererer til alle de seks skabelsesdage den syvende dag er samværet med Gud, som når et klimaks i 42,1-6. NOTER 114

10 NOTER TIL SABBATTEN 10. DECEMBER