Rapport: Nr. Tranders Valsemølle Dokumentation og hjemtagning af væsentlige dele

Transkript

1 Rapport: Nr. Tranders Valsemølle Dokumentation og hjemtagning af væsentlige dele museumsinspektør Lise Andersen Nordjyllands Historiske Museum/ Hadsund Egns Museum Oktober 2008

2 Side 2 Lise Andersen Hadsund

3 INDHOLD Baggrunden for projektet...5 Metode...7 Fra vindmølle til valsemølle - Historisk redegørelse for Nr. Tranders Mølles historie...8 Opførelsen af en vindmølle i Nr. Tranders i Udvidelse af mølleriet i begyndelsen af 1900-tallet Møllens brand og genopførelse som motormølle i Planer og realisering af ombygning til valsemølle Indretning af Nr. Tranders Valsemølle efter ombygning til valsemølle Møllens funktionsmåde - produktion af hvedemel..15 Møllen lukkes...16 Nr. Tranders Valsemølle og den almindelige udvikling af dansk mølleri...17 Kilder til møllens historie..19 Bilag: ) Fortegnelse over inventar 2) Liste over genstande udtaget til udstillingsbrug 3) Tegninger af Nr. Tranders Valsemølle 4) Diagram over produktionen af hvedemel 5) Udenlandske fabrikker, der har produceret møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle 6) Ferd. Jensen / DAMAS - Danske producenter af møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle Side 3 Lise Andersen Hadsund

4 Side 4 Lise Andersen Hadsund

5 Baggrunden for projektet Fra ca og frem undergik dansk mølleri en forvandling. Fra statens side opmuntrede man til opførelse af de såkaldte handelsmøller d.v.s. møller, der malede med salg for øje 1. Selv om antallet af disse fabriksmøller (i starten udelukkende dampmøller) efterhånden steg, havde det i begyndelsen ikke den store indflydelse på vand- og vindmølleriet, da de henvendte sig til forskellige markeder. Handelsmøllerne afsatte primært deres produkter i udlandet og i de store byer, mens vand- og vindmøllerne betjente bønderne med såkaldt kundemølleri. Det betød, at bonden eller husmanden bragte sit eget korn til møllen, hvor det blev formalet, mens han ventede, hvorefter han selv bragte det formalede korn med sig hjem. I årene efter at møllernæringen i 1852 blev givet fri (til fuld ikrafttræden 1862), tog mølleriet et betydeligt opsving, og Danmark fik en helt pæn eksport af mel til England, Tyskland, Norge og Sverige. Det gav basis for flere møller. Der blev ikke kun bygget handelsmøller; også antallet af kundemøller steg. I 1840 var der i Danmark vand- og vindmøller, mens antallet i 1897 var steget til Men opsvinget varede relativt kort. I 1873 tog kornpriserne et dyk, og kombineret med indførelsen af indførselstold på mel i Tyskland i 1879 og siden også i Sverige mistede fabriksmølleriet sin status som vores største eksporterhverv. Fabriksmøllerne omlagde derfor produktionen og satsede på det indenlandske marked. Nu blev de dermed konkurrenter til det gamle kundemølleri, der gradvist måtte afstå brødkornsformalingen og slå sig på fodermaling. Nu skulle de mange nye vand- og vindmøller altså ikke blot konkurrere indbyrdes, men blev også udsat for en meget hård konkurrence fra de nye store fabriksmøller, der var blevet anlagt i de danske havnebyer. I første omgang førte den øgede konkurrence til en modernisering af de gamle møller, der fik hjælpemotorer og nye og mere effektive maskiner små valsestole, moderne sigterier, kopelevatorer etc. Man forsøgte sig også med nye organisationsformer, som i høj grad var inspireret af tidens løsen andelsbevægelsen. Flere og flere møllere forsøgte at drive handelsmølleri i stedet for eller sideløbende med kundemølleriet. Udfaldet af kampen var dog givet på forhånd. Småmøllerne tabte melmalingen til havnemøllerne og fodermalingen til bøndernes egne småkværne rundt omkring på gårdene. De fleste møller stod derefter og forfaldt. Mange blev revet ned, andre stod og lignede mere og mere en ruin, indtil museumsfolk - med ingeniør Anders Jespersen og Nationalmuseets mølleudvalg i spidsen - i 1960 erne fik øje for, at en del af kulturarven var ved at forsvinde. Det, man nu tog fat på at bevare, var dog først og fremmest de gamle, romantiske vand- og vindmøller. De moderne maskiner, der var sat ind i et desperat forsøg på at overleve, blev lige så hurtigt smidt ud igen, og møllerne blev restaureret til en tilstand, som man mente, de havde haft i kundemølleriets storhedstid. 1 Ved et kongeligt reskript af 16. oktober 1824 blev der nedsat en kommission, der skulle undersøge mulighederne for at forbedre dansk mølleri og gøre det mere konkurrencedygtigt. Et resultat af kommissionens arbejde blev en kampagne, som Det danske Generaltoldkammer og Kommercecollegium satte i værk gennem Industri- og Fabrikkontoret. Indsatsen gik på tre elementer: Oplysning, eneretsbevillinger og understøttelse med lån. Kampagnen satte skub i en udvikling. Der dog først kulminerede efter at møllernæringen blev givet fri i 1852 to år før den generelle lov om næringsfrihed blev givet. 2 Denne proces er beskrevet af Erik van der Vleuten i Mel og Damp i Erhvervshistorisk Årbog, 1994, s Side 5 Lise Andersen Hadsund

6 Set i bakspejlet ved vi, at det var en uheldig strategi, for i dag er næsten ingen af denne vigtige overgangstids møllerimaskiner bevarede, og stort set alle valsemøllerne gik tabt på denne måde. De sidste mindre valsemøller er siden 1960 erne blevet opkøbt og nedlagt af havnemøllerne. Det var derfor et påskønnelsesværdigt initiativ, Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk tog i Ved møllebygger John Jensens mellemkomst fik Andelslandsbyen kontakt med møller Bent Jensen, der stod for at skulle lukke Nr. Tranders Valsemølle, og man indgik en aftale om at flytte møllen til det historiske besøgscenter. Møllebygningen blev derfor opmålt og tegnet med henblik på nedtagelse og genopførelse i Andelslandsbyen. Samtidig med opmålingsarbejdet, som blev foretaget af arkitekt m.a.a. Jesper Herbert Nielsen, Vordingborg, gik møllebygger John Jensen, Hønsinge, og forhv. møller Jørgen Hansen, Rødovre, sammen med møllens ejer, møller Bent Jensen, i gang med at mærke alt inventar, der så blev pakket og kørt til Holbæk på 7 sættevogne. Her blev det sat i magasin i en lade ved Langagergård. Magasinet på Langagergård, som så ud den 24. september Vi havde tre arbejdsdage til at tømme det. Her stod møllen så i en årrække, hvor Andelslandsbyen uden held forsøgte at skaffe midler til genopførelsen. I maj 2008 gav man op og indrykkede en annonce i Dansk Møllerforenings blad Møllen, hvor man tilbød kolleger, at de uden beregning kunne overtage projektet eller dele af det. Fristen var sat til den 15. juni Nr. Tranders ligger i Nordjyllands Historiske Museums ansvarsområde, så efter fristens udløb henvendte Nordjyllands Historiske Museum/Hadsund Egns Museum sig Side 6 Lise Andersen Hadsund

7 til Andelslandsbyen Nyvang, hvor man kunne fortælle, at man slet ikke havde fået nogen henvendelser, og at alle dele af møllen derfor ville blive afhændet som skrot. Vi fik en aftale om, at Nordjyllands Historiske Museum/Hadsund Egns Museum kunne foretage en dokumentation af det bevarede materiale og udtage nogle dele til udstillingsbrug. Nordjyllands Historiske Museums interesse i dokumentationen og bevaringen af væsentlige dele fra Nr. Tranders Valsemølle var som følger: 1. Møllen repræsenterer noget generelt i mølleriets udvikling, men er i dag helt unik. 2. Da møllen repræsenterer et overgangsfænomen fra landhåndværk til industri ligger dokumentationen i fin forlængelse af vores bestræbelser på at belyse både industrialiseringen i Aalborg området og udviklingen af landbohistorien. 3. Museet satser på i forbindelse med The International Molinological Societys 13th Symposium, der afholdes i Aalborg i 2011, at lave en større udstilling om mølleriets udvikling i Danmark, og i den forbindelse vil materiale fra Nr. Tranders være et særdeles kærkomment supplement til det allerede indsamlede genstandsmateriale. Dokumentationen og hjemtagningen af museumsrelevant materiale finansieredes delvist af en bevilling på kr. fra Hastesummen. Ved en besigtigelse af magasinet den 2. oktober 2008, hvor museumsinspektør Lise Andersen fik assistance af møllebygger Michael Jensen, Møllebygger John Jensen Aps, og møller Jørgen Hansen, Rødovre, viste det sig, at der var utrolig mange fine og velholdte møllerimaskiner flere end museet med rimelighed kunne forsvare at hjemtage, men absolut bevaringsværdige. Vi søgte derfor og fik bevilget kr. fra Augustinus Fonden til at redde en del af de maskiner, som ikke kunne finde anvendelse som museumsgenstande. Disse er efter dokumentationen sat i magasin hos firmaet Møllebygger John Jensen Aps, hvorfra de vil blive tilbudt til genbrug i nogle af de gamle vand- og vindmøller. Magasinets rydning blev foretaget i dagene september 2008 (fristen var 1. oktober). Arbejdet er i ord og billeder beskrevet på Dansk Mølle Forums hjemmeside. Metode I forbindelse med projektet er følgende metoder til undersøgelse og dokumentation taget i anvendelse: 1) Samtidig med rydningen af magasinet blev inventaret fra møllen gennemgået og fotograferet, og med hjælp fra møller Jørgen Hansen og møllebygger Michael Jensen blev det identificeret og beskrevet (se bilag 1). 2) Gennemgang af ældre (især tysk) litteratur om valsemølleri. Ældre kataloger fra diverse danske og tyske maskinfabrikker blev brugt til at finde specifikationer på så mange som muligt af de bevarede maskiner (se bilag 1, 5 og 6). Side 7 Lise Andersen Hadsund

8 3) Interview med den tidligere ejer fhv. møller Bent Jensen om møllens historie, indretning og funktion. 4) Studier af tegninger over møllens indretning og male-diagram. Tegningerne blev lånt af møller Bent Jensen og er indskannet og vedlagt sagen (se bilag 3 og 4). 5) Arkivstudie (Landsarkivet for Nørrejylland/ Arkivalier Online). Kildegrupper: a) Realregister samt Skøde- og Panteprotokoller b) Brandforsikringsprotokoller c) Kirkebøger d) Folketællinger 6) Indhentning af tegningsmateriale og fotos fra arkitekt Jesper Herbert Nielsen, der opmålte møllen i ) Indhentning af materiale fra Andelslandsbyen Nyvang. Desværre viste det sig, at man i Andelslandsbyen Nyvang ikke kunne finde ret meget af de til sagen henhørende akter. Således er hele møllebyggerens gennemfotografering af møllen, som den stod før nedtagningen i 2000, tilsyneladende bortkommet. Fra vindmølle til valsemølle - Historisk redegørelse for Nr. Tranders Mølles historie Opførelsen af en vindmølle i Nr. Tranders i 1860 I sidste halvdel af 1800-tallet blev der bygget mange nye vindmøller ikke mindst i Nordjylland. En af disse nye møller var Nr. Tranders vindmølle bygget af møller og møllebygger Andreas Peter Gjørup. Andreas Peter Gjørup 3 blev født i Skive den 10. juli 1823 og nævnes i kirkebogen som søn af købmand Niels Christensen Gjørup i Skive. Faderens forretning må være gået godt, for ved folketællingen 1834 sad han som ejer af den ukomplette herregård Bajlumgård i Salling (11,44 tdr. hartkorn). Senere blev Bajlumgård dog udskiftet med en mindre gård i Dalstrup, Harre sogn, og en ret ny vandmølle samme sted, kaldet Dalmølle. Gården drev faderen selv, mens der blev sat en forpagter på møllen. Faderen blev gift flere gange og tillagde sig efterhånden en ret stor børneflok, så Andreas blev sendt som plejebarn til sin morbror Andreas Springborg, der ejede Broe Mølle på Mors. Her lærte han mølleri. Den 1. maj 1843 kom Andreas Peter Gjørup så tilbage til familien i Dalstrup, hvor han kun 21 år gammel blev mølleforpagter for sin far. Den bestilling havde han i 3½ år, hvorefter han den 10. november 1846 forlod Dalstrup for at rejse til Flensborg. Måske var det her, han lærte møllebyggeri? I februar 1850 var han tilbage hos møller Springborg i Broe Mølle, men rejste den 21. maj 1850 via hjemmet i Dalstrup til Tyskland igen. Herefter er hans færden ukendt, - sandsynligvis var han på valsen, indtil han i 1859 dukker op i Aalborg med det formål at slå sig ned som møller. At Andreas Peter Gjørup lige dukker op i Aalborg, er måske ikke så underligt, for både hans mor, Maren Springborg, og morbroderen, Andreas Springborg, var født og opvok- 3 Sådan kaldes han i folketællinger, og sådan underskrev han sig selv, men ved hans fødsel blev han indført i kirkebogen som Andreas Gjørup (uden Peter). Side 8 Lise Andersen Hadsund

9 set her som børn af møller Lars Springborg på Kærs Vandmølle en af Aalborgs ældste kornmøller. 4 Den 28. september 1859 underskrev selvejergårdmand Anders Sørensen, Nørre Tranders, og møllebygger Anders Peter Gjørup, Aalborg, en kontrakt, hvorefter førstnævnte udlejede et jordstykke på 72 x 35 alen til møllebyggeren, som ville bygge sig en vindmølle på jorden. Kontrakten lød på 49 år, og lejeafgiften blev fastsat til 18 rd. 2 sk. om året, som dog kunne erlægges i form af 10 tdr. pillemel. Den sidste bemærkning indikerer, at møllen allerede fra start var forsynet med grynanlæg (pillemel er et affaldsprodukt fra grynfremstilling, som ofte benyttedes til svinefoder). Møllen forsikredes for rd., mens det samtidig opførte beboelseshus, nu Lemvigvej 60, vurderedes til 770 rd. Nr. Tranders Mølle blev således opført i Det var en hollandsk vindmølle med jordomgang og et vingefang på 32 alen. Lejemålet kom ikke til at løbe de 49 år, for den 8. september 1869 blev grunden udskilt af gård 16a s jorder og fik matr. nr. 16b. Måneden efter købte Andreas Peter Gjørup parcellen for 700 rd. I 1861 lånte Andreas Peter Gjørup kr. med pant i møllen. Pengene lånte han af sin morbror, møller Andreas Springborg. Sandsynligvis var pengene nødvendige i forbindelse med opførelsen af det bageri, som han byggede lige øst for stuehuset. I bageriet var der en dobbelthvælvet ovn længst mod øst, og mellem bageriet og møllens beboelseshus var der indrettet en butik. I starten drev han selv bageriet ved hjælp af en bagersvend, men i 1870 forpagtede han bageri med beboelse ud til bager F. Conradi, som i 1876 afløstes af bager Carlsen. Tegning af bygningernes placering på matr. nr. 16b, Nørre Tranders. Fra Brandforsikringsprotokollen april a. vindmøllen beliggende 30 alen fra stalden b. møllerens beboelse beliggende 9 alen fra butikken c. bageriet d. butik (senere beboelse) e. stald Andreas Gjørup må have været velanset som møller og møllebygger, for den 1. april 1864 blev han af Aalborg Amtsråd udpeget som amtstaksationsmand. Gjørup ejede Nr. Tranders Mølle indtil januar 1881, hvor han solgte den til gårdejer Laust Madsen Nørgaard (skødet tinglæst den 15. januar 1881). Gjørup købte i stedet en beboelsesejendom med værtshus i stueetagen inde i Aalborg, hvor han levede sine sidste år som udlejer. Laust Madsen Nørgaard var ikke selv møller, men forpagtede vindmøllen ud til møller Poul Kjeldgaard, der så i 1886 skrev under på en købekontrakt, hvorved han skulle 4 Kærs Mølle, der lå på Sohngårdsholms jord, blev i 1851 ombygget til klædefabrik. Side 9 Lise Andersen Hadsund

10 overtage møllen, beboelsen og bageriet for kr. plus kr. for diverse løsøre. Kjeldgaard drev møllen indtil foråret 1897, og i hans tid blev bageriet nedlagt. Tilsyneladende opnåede Kjeldgaard aldrig at indfri købekontraktens betingelser for at opnå tinglæst skøde på ejendommen, for i 1897 transporterede han sin ret til at erholde skøde på ejendommen til Anton Andersen fra Brovst, ved at køber overtog sin forgængers forpligtelser. Anton Andersen erhvervede møllen for kr. Men heller ikke han har tilsyneladende kunnet få økonomien til at hænge sammen, for efter kun et par år afstod han den til købmand Valdemar Tügel, Aalborg, der solgte den videre til møller Jens Peter Jensen, Dollerup for kr. Jens Peter Jensen var født den 28. august 1869 i Grindsted, Hammer sogn nord for Limfjorden. Han var søn af husmand Jens Peter Pedersen (født i Ulsted 1838) og Ane Kirstine Thomsen. Faderen døde allerede da Jens Peter var 10 år gammel, men moderen blev straks efter gift igen. Det vides ikke, hvor Jens Peter Jensen lærte mølleri. Han var i hjemsognet, da han blev konfirmeret i 1883, men ved folketællingen i 1890 opholdt han sig på Nr. Tranders mølle som møllersvend hos Poul Kjeldgaard. Herfra rejste han til en mølle i Torderup. Allerede mens han var i Torderup har Jens Peter kendt daværende gårdbestyrer Marius Larsen og hans kone Ane Kathrine Sørensen Bæk i Vårst, for i 1895 er han fadder for et af deres børn 5. Måske er det gennem dem, Jens Peter traf Ane Kathrines søster Mette Marie Sørensen Bæk? Hun boede hjemme hos forældrene, arvefæster og sognefoged Søren Christian Nielsen og Christiane Nielsen af Lovisegård i Gudum, da Jens Peter Jensen skiftede jobbet i Torderup Mølle ud med en tilsvarende plads i Gudum Mølle. Alle disse lokaliteter ligger inden for en radius af små 10 km. Den 14. januar 1897 blev Jens Peter Jensen og Mette Marie Sørensen Bæk gift i Gudum kirke 6. Jens Peter Jensen forpagtede da Dollerup Mølle i Blenstrup sogn, hvor de to ældste børn blev født: Jens Peter Jensen blev født den 23. februar og Søren Kristian Jensen den 21. juni I januar 1902 blev der oprettet en købekontrakt mellem købmand Valdemar Tügel og Jens Peter Jensen, hvorefter sidstnævnte overtog Nr. Tranders Vindmølle pr. 1. februar. Han kendte møllen i forvejen, idet han jo som nævnt havde arbejdet der som svend 10 år før. Skødet blev først skrevet den 13. og tinglæst den 17. maj Her i Nr. Tranders fødtes de to næste børn Elisabeth (f ) og Valborg (f ). Ifølge folketællingen 1906 havde han både en møllerlærling og en kusk. Det sidste tyder på, at han også kørte landtur, hvilket har kunnet bekræftes af barnebarnet Bent Jensen. Men også Jens Peter Jensen havde svært ved at få tingene til at hænge sammen, så på købmand Vald. Tügels foranledning gik møllen på tvangsauktion i maj Vald. Tügel bød selv kr., og der kom ikke andre bud. Som ufyldestgjort panthaver (vurderingen lød på kr.) benyttede Vald. Tügel sig af sin ret til at få foged- og udlægsskøde på ejendommen. 5 Kirkebogen for Gunderup sogn, 23. maj Guddum kirkebog Jens Peter Jensen blev senere uddannet som ingeniør og ansat ved Aalborg Værft. Side 10 Lise Andersen Hadsund

11 Møller Jens Peter Jensen med familie foran Nr. Tranders Mølle ca Den mindste af drengene er Søren Kristian Jensen, der overtog møllen efter sin far. Til højre for beboelsen ses de bygninger, hvori Andreas Gjørup indrettede bageri og butik i 1860 erne. Jens Peter Jensen blev reddet på stregen af sin svoger gårdejer Marius Larsen i Vårst 8. Denne overtog udlægsskødet ved at udrede de resterende kr. Jens Peter Jensen fortsatte driften af Nr. Tranders Mølle, og hvordan familien indrettede sig med hensyn til afdrag på gælden vides ikke, for der blev ikke tinglæst nogen kontrakt. I 1917 må gælden imidlertid have været ude af verden, for da overdrog Marius Larsen skødet til sin svigerinde Mette Marie Jensen på det vilkår, at ejendommen skulle være hendes særeje. Der oprettes da en ægtepagt mellem møller Jens Peter Jensen og hans hustru, som i realiteten var ejer af møllen indtil sønnen, Søren Kristian Jensen, overtog den i Udvidelse af mølleriet i begyndelsen af 1900-tallet Sønnen Søren Kristian Jensen, kaldet Chr. Jensen, var udlært hos sin far og omtales i folketællingen 1921 som møllersvend hos sin far på Nr. Tranders Mølle. Allerede inden generationsskiftet blev gennemført i 1929, var Chr. Jensen altså med i driften af møllen, og i 1922 blev der bygget et motorhus ved siden af vindmøllen, hvor der blev installeret en Deutz dieselmotor (50 HK). I 1925 blev vindmøllen yderligere udvidet med grynmølleri og sigteri. Motorhuset blev stående også senere i valsemøllens tid. Jens Peter Jensen blev boende hos sønnen indtil sin død i Samme år, som Chr. Jensen overtog møllen, blev han gift med Larsine f. Larsen (viet den 15. december 1929). 8 Skøde Panteprotokollen for Fleskum Herred, LAV B39 SP38 Side 11 Lise Andersen Hadsund

12 Møllens brand og genopførelse som motormølle i 1936 I 1936 brændte vindmøllen, og den blev erstattet af en motormølle i en toetagers bygning med kælder og udnyttet tagetage. Rejsegilde på Nr. Tranders Motormølle i Motorhuset til højre i billedet var opført i Bygningsdetaljer. Nr. Tranders Valsemølle var en gedigen gulstensbygning se også forsiden. Fotos: Arkitektfirmaet Arp & Nielsen Side 12 Lise Andersen Hadsund

13 Skallemaskinen fra Prokop og Sønner og et par tallerkenfødere til stenkværne var det eneste fra den oprindelige motormølle, der blev genbrugt i valsemøllen I bunden af møllen stod en skallemaskine fra Prokop & Sønner, indkøbt gennem Københavns Møllestensfabrik v. Ferdinand Jensen. Ved siden af var to stenkværne på henholdsvis 52 og 54 tommer. Kværnene havde tallerkenføder. I loftet sad 2 siloer. Byggen gik via en føder fra silo1 til skallemaskinen. Herfra gik grynene med snegl og kopelevator til silo 2, og over skallemaskinen igen. Skallemaskinen var suppleret med grynbrækker og grynsorterer. Grynene var en vigtig artikel især lige efter 2. verdenskrig. Aftagerne var engrosfirmaer i Aalborg. I forbindelse med stenkværnene, der brugtes til rug- og hvedemel, var der en gammeldags tromlesigte. Der blev lavet en del mel (både rug og hvede). Melet blev solgt til bagere i omegnen. En nicheproduktion, som møllen især nød godt af i 1950 erne og 1960 erne var formaling af casein for Caseinfabrikken i Svenstrup. Der var lavet forskellige udskiftelige sigterammer til tromlesigten, som blev brugt til de forskellige kvaliteter af caseinen, der blev formalet på de to stenkværne med kunststen. Søren Kristian Jensens søn, Bent Bech Jensen (født 1933) gik i skole i Nr. Tranders de første 5 år, men kom så i mellemskole på Vejgård Østre skole. Herefter var han 1 år hjemme og tog så en handelsskoleeksamen fra Justitsråd Møllers Handelsskole i Bispensgade, Aalborg, før han kom i møllerlære hos sin far i 1950 og blev udlært uden svendebrev, sådan som det var normalt dengang. Han arbejdede herefter for faderen kun afbrudt af militærtjeneste og 3-4 måneders arbejde for Henry Mehlsen i Hvam. Her beskæftigede man sig mest med rensning af sædekorn samt salg af foderstoffer. Planer og realisering af ombygning til valsemølle Bent Jensen overtog Nr. Tranders Mølle i På det tidspunkt blev møllen drevet som handelsmølle, men var stadig indrettet som ved byggeriet i I 1961 havde Bent Jensen og hans far fået lavet tegninger til en ombygning til valsemølle (højmølleri). Planerne var udført af ingeniør Ernst Olsen, Jagtvej 179 i København. Tegningerne blev revideret i 1968 og igen i Fra sidst i 1960 erne begyndte far og søn at tage rundt i landet og opkøbe brugte maskiner fra nedlagte valsemøller Ringsted dampmølle, Slagelse Dampmølle, Thisted Dampmølle, Lerbæk Valsemølle o.s.v., men det var først, da Bent Jensen overtog møllen ved sin fars død, at der kom skred i planerne om at bygge om og få maskinerne installeret. En del af de indkøbte maskiner kom aldrig i brug, men var indkøbt som reserver. Motoren var fortsat den gamle dieselmotor fra 1922 med liggende aksel, og den gamle Prokop skallemaskine blev også stående. Valsestole, rensemaskiner, sigter o.s.v. var som nævnt anskaffet rundt omkring i landet (se liste over inventar, bilag 1). Det var jo Side 13 Lise Andersen Hadsund

14 en periode, hvor rigtig mange valsemøller blev nedlagt, så der var nok af brugte maskiner til salg. Ingeniør Ernst Olsen havde lavet tegninger til, hvordan indretningen af møllen skulle være og et malerdiagram, som produktionen skulle foregå efter, men ellers benyttede man sig af den lokale møllebygger Sørensen, Schleppegrellsgade i Aalborg. Der blev nu ikke længere lavet gryn og heller ikke så meget rugmel, men en del hvedemel, som solgtes til bagere i Aalborg, Hjørring og omegn. De største konkurrenter for den lille valsemølle var i de sidste år Havnemøllen i Aalborg og Aalborg Ny Dampmølle. I de seneste år kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Aalborg Ny Dampmølle. Begge Aalborg-møller er borte i dag. Sidstnævnte blev nedlagt før Nr. Tranders Mølle og huser i dag Arbejdsformidlingen i Aalborg. Ved dens nedlæggelse kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Havnemøllen i Esbjerg. Indretning af Nr. Tranders Valsemølle efter ombygning til valsemølle. Øverst under taget var sigteloftet med to 4-delte plansigter og en 6-delt samt en spidser langs sydvæggen. På samme etage var renseriet placeret i det nordvestlige hjørne. Her stod aspiratør og triør samt magnetrenser. Mod sydvest var filterkassen med de mange filterposer (stofrør), der samlede støvet fra de forskellige processer. På etagen under, kaldet valseloftet, stod valsestolene i to rækker. Henholdsvis sigteloft og valseloft. Billederne er taget i forbindelse med demonteringen, derfor mangler bl.a. poserne fra sigterne og til klapkassene på gulvet. Fotos: Arkitektfirmaet Arp & Nielsen Derunder igen var pudse- og rørloftet, hvor de to pudsemaskiner og forknuseren var placeret og endelig kælderen, hvor bl.a. slaglemøllen stod, og hvor den store forlags- Side 14 Lise Andersen Hadsund

15 aksel gik gennem det meste af kælderen og ud til motoren i motorhuset (se også tegninger, bilag 3 og 4). Møllens funktionsmåde - produktion af hvedemel Når kornet ankom til møllen, blev det læsset af ved rampen uden for møllen. Herfra blev det bragt op på det øverste loft, sigteloftet. I den vestlige ende af sigteloftet var kornrenseriet anbragt. Mod sydvest stod aspiratøren og triøren, og i et rør, som kornet førtes igennem, var magnetrenseren placeret. Fra automatvægten gik kornet til aspiratøren. Her passerede det en luftstrøm, der sugede strå og støv bort, og et eller flere sold opfangede sand og småsten i kornet. Fra aspiratøren til triøren passerede kornet et rør, hvori der sad en magnetrenser. Magneten fjernede små jerndele, som f.eks. kunne stamme fra høstmaskinerne. Hvis der var jernrester i kornet, ville det kunne ødelægge valserne i valsestolene. I triøren, der består af to skråtliggende metaltromler, blev klinte og andre runde frø, samt småkerner fjernet. Klintefrø kunne misfarve melet, og skulle derfor omhyggeligt fjernes. Triørtromlernes indvendige side er forsynet med halvkugleformede fordybninger, som klinte, frø o. lign. lægger sig i, og ved cylinderens omdrejninger løftes de så højt op, at de kan falde i en indvendig og i hele cylinderens længde anbragt skål, i hvis bund en lille snegl fører affaldet ud af maskinen. Kornet derimod, som p.g.a. sin ovale form ikke kan sætte sig i de halvkugleformede fordybninger, falder ned på bunden af cylinderen (se tegning). Endelig kom kornet på spidseren, der fjernede spidserne (også kaldet skæg ) og kim fra hveden. Spidsere kunne være indrettet på forskellig vis, men fælles for dem var, at kornet blev bearbejdet (nærmest slebet) mod en overflade, der kunne være af smergel, perforeret jern eller metaltrådsvæv. Alle spidsere er forsynet med udsugning af affaldet (exhauster). Fra renseriet kom kornet til forknuseren, der var placeret på pudse- og rørloftet. MIAG forknusevalsestolen er en enkelt valsestol (med ét par valser), hvor de to valser kører med samme hastighed. Forknuseren sørgede for den allersidste rensning og klemte kærnerne, så skallen blev brudt. Herefter forestod skråningen (se også malediagrammet). Skråningen foregik på valsestole, der for Nr. Tranders Valsemølles vedkommende alle var dobbelte valsestole (med to 2 par valser også kaldet 2 blokke), med diagonalvalser, hvilket vil sige, at valserne sad forskudt for hinanden og ikke ligger over eller ved siden af hinanden som i 1800-tallets valsestole. Dobbelt valsestol med diagonale valser. Fra jubilæumsbog fra Wetzig, Fra forknuseren gik kornet en etage ned til valseloftet, hvor skråningen fandt sted. Til 1. skråning brugtes begge sider på en Side 15 Lise Andersen Hadsund

16 MIAG dobbelt valsestol, der var ret groft riflet: 6 rifler pr.cm. Fra valsestolen gik malegodset nu til én af de to firedelte plansigter. Fra sigten fås tre produkter: 1. mel, som via snegle og elevatorer går direkte til melblanderen; 2. gryn (egentlig mel, der endnu ikke er pulveriseret) som via snegle bliver transporteret videre til udmaling; kaldes alt efter størrelse også for kerne og dunst. 3. skrå (melholdig klid), der går videre til næste skråning. Grynene gik via en pudser (se inventarliste bilag 1), der fjernede de fineste klid, direkte til udmaling, mens skrå fortsatte til skråning nr. 2. Hertil brugtes begge sider af en AGK valsestol (Amme, Giesecke & Konegen) med 7 rifler pr. cm. Herfra gik malegodset til næste sektion af den samme 4-delte plansigte, og igen gik noget via en pudser til udmaling, mens resten fortsatte til 3. skråning. Til 3. skråning brugtes den anden AGKvalsestol, men nu kun den ene side (8 rifler pr.cm). Igen skete der en sigtning før malegodset gik til 4. skråning på den anden side af den samme AGK-valsestol (9 rifler pr cm). På samme vis skete 5. og 6. skråning på hver sin side af Prokop valsestolen (hhv. 10 og 12 rifler pr. cm). Efter 6. skråning var al kerne og dunst fjernet fra kornet og kun kliddene var tilbage. Fra de sidste skråninger gik malegodset ikke til 1. udmaling men enten til 3., 4. eller 5. udmaling. 1. udmaling foregik på den ene side af en Wetzig valsestol med glatte valser. Herfra gik malegodset via en plansigte tilbage til den anden side af valsestolen til 2. udmaling (udmaling altid på glatte valser). Herfra gik det til den 6-delte plansigte, og derfra igen til 3. og 4. udmaling på en AGK valsestol med mellemliggende sigtning. 5. udmaling foregik på den anden Wetzig valsestols ene side. Fra sigtningen efter 5. udmaling gik dunsten nu sammen med dunsten fra 3., 4. og 5. udmaling til en 6. og sidste udmaling på den anden side af Wetzig stolen. Melet fra de forskellige sigtninger blev transporteret til melblanderen, der sørgede for et ensartet produkt. Melblanderen bestod af en aflang kasse, i hvis bund en åben snegl, såkaldt paletsnegl, var anbragt. Sneglen piskede rundt i melet, som blev godt blandet. Ideen med at udmale kornet gradvist med 6 skråninger og 6 udmalinger var, at man malede kornet så skånsomt, at man fik melet gnedet af kliddene uden at disse gik i stykker. Herved kunne man lettere frasigte kliddene, så kun det rene, hvide mel var tilbage. I Salomonsens Leksikon fra beskrives det dengang moderne mølleri på følgende måde: det er det moderne Mølleris Opgave ved en let og hensigtsmæssig Behandling og ved forskellige fremadskridende Processer efterhaanden at opløse Kornet i dets enkelte Bestanddele og derigennem naa det tilsigtede Maal: at fremstille smukt hvidt Mel med Bibeholdelse af den fulde Glutenværdi og saaledes faa det størst mulige Udbytte af Bagemel. Til dette Øjemed udvindes der ved en fortsat Række lette Formalinger (»Skraaninger«) af Kornkernerne større og mindre Gryn, der efter Størrelsen og Kvaliteten benævnes»kerne«, og»dunst«, medens det gælder om ved disse Formalinger at faa saa lidt Mel som muligt. Disse Gryn udmales da senere til Mel i forsk. Kvaliteter. Møllen lukkes Valsemøllen var i funktion til De sidste år havde Bent Jensen primært været sælger, og da han havde nået pensionsalderen og fik et godt tilbud fra entreprenør Karl Bro, der ville bygge møllen om til ungdomsboliger, slog Bent Jensen til. Møllebygger John Jensen, Hønsinge fik da den idé, at møllen burde bevares og genopstilles et an- Side 16 Lise Andersen Hadsund

17 det sted en idé som fængede hos den daværende ledelse og bestyrelse for Andelslandsbyen Nyvang, men som desværre ikke lod sig realisere. Nr. Tranders Valsemølle og den almindelige udvikling af dansk mølleri. Man skelner mellem tre slags mølleri: fladmølleri, halvhøjt mølleri og højmølleri. Ved fladmølleri forstås den gamle arbejdsmåde, hvor man arbejdede med stenkvæne, og hvor malegodset fra kværn til sigte (alene vha tyngdeloven) kunne gå via et trærør, men hvor al anden håndtering af korn og malegods var manuel. Ved indførslen af mekanisk transport vha. snegle og kopelevatorer i møllerne, lettedes den tunge håndtering af korn og mel. Mølleri med stenkværne måske en enkelt valsestol men med automatisk transport kaldes halvhøjt mølleri. Valsemøllen, hvor skråning og udmaling foregår på valsestole måske med en enkelt franskkværn til udmaling af det fineste hvedemel og hvor al transport er automatiseret, kaldes højmølleri. Transporten af korn og malegods foregik i starten mekanisk ved hjælp af snegle og kopelevatorer, men efterhånden vandt de pneumatiske transportsystemer udbredelse 9. I de pneumatiske systemer blev malegodset flyttet vha. en luftstrøm, der enten skabtes af en blæser eller af en suger. Nr. Tranders Mølles historie er typisk ved at repræsentere alle tre stadier af mølleri, men atypisk hvad angår tidsperspektivet. At møllen får hjælpemotor i 1922 og ved genopførelse efter branden i 1936 bliver forandret til motormølle med halvhøjt mølleri er typisk ingen ville i 1936 genopføre en vindmølle som sådan. Derimod er det atypisk, at forandringen til egentlig højmølleri først kommer på det tidspunkt, hvor de fleste små valsemøller er bukket under for konkurrencen med de store havnemøller. Det er jo netop grunden til, at det var muligt at sammenstykke maskineriet af brugte men gode, velfungerende maskiner, der for nogles vedkommende var meget gamle, som f.eks. den ældste Amme, Giesecke & Konegen valsestol, mens andre var relativt nye, som MIAG stolen fra Bjølsens Valsemølle i Oslo. Opstillingen af mølleriet i Nr. Tranders var traditionelt og meget lig, hvad man havde i andre mindre valsemøller fra første halvdel af århundredet (se f.eks. møller Jørgen Hansens beskrivelse af Tørning Valsemølle på hjemmesiden Dansk Mølle Forum ( dog var der på sigteloftet indrettet pneumatisk transport. Vindmøllen i Nr. Tranders blev bygget i en periode, hvor der blev bygget virkelig mange nye vindmøller i Danmark. På grund af konjunkturændringer var der mange af disse nye møller fra sidste halvdel af 1800-tallet, der ikke fik nogen lang levetid. Mange lukkede hurtigt igen, andre gik over til at handle med korn- og foderstoffer og malede f.eks. kun foder (grutning) og brækkede soja- eller andre former for foderkager. I sådanne møller holdt slaglemøllen hurtigt sit indtog, idet den var langt mere effektiv end stenkværnen. Skallekværne, sigter o.lign., der var rester fra en tid, hvor man producerede mel og gryn, røg ud eller fik lov at stå og forfalde. Enkelte møllere tog konkurrencen med handelsmøllerne op og byggede deres mølle om til motormølle, så de var uafhængige af vind- og vejr. I nogle vand- og vindmøller indførtes valsestole, og arbejdet rationaliseredes ved at den manuelle håndtering af 9 I 1944 introducerede Gebr. Bühler den første pneumatiske transport mellem maskiner i et mølleri. Side 17 Lise Andersen Hadsund

18 korn og malegods blev erstattet af mekanisk transport vha. snegle og kopelevatorer eller af pneumatiske systemer. Nr. Tranders Mølle er også i denne sammenhæng typisk. De problemer som flere af ejerne omkring år 1900 havde, og som for møller Jens Peter Jensen i 1909 resulterede i en tvangsauktion, var identiske med de problemer, som rigtig mange kundemøler havnede i, da handelsmøllerne begyndte at producere til et indenlandsk marked. Da møllen brændte i 1936, var det oplagt bygge den om til motormølle godt nok stadig med stenkværne, men dog med moderne kværne med tallerkenfødere, der sørgede for at kornet blev tilført i en jævn og kontrolleret strøm. Med fødeapparatet er det langt lettere at kontrollere hvor meget korn, der ryger i kværnen end med de gamle kuber og skoslag, der faktisk krævede, at mølleren hele tiden skulle stå ved kværnen og have et øje på skoslaget. De tre generationer af møllere, der drev Nr. Tranders Valesmølle i det 20. århundrede, havde en evne til at finde nicheproduktioner, der gjorde det muligt for dem at overleve i et fag, der ellers var i kraftig afvikling. Det har betydet, at den lille valsemølle kunne fungere helt frem til Bent Jensens pensionering i 2000, og dermed at de bevarede maskiner ikke nåede at ødelægges ved stilstand. Før maskinerne blev flyttet fra Nr. Tranders til magasinet i Odsherred, blev valserne beskyttet og pakket ned, og alt var velsmurt og rent. Desværre er de 8 år i et utæt magasin ikke gået helt sporløst hen over maskinerne, men bevaringstilstanden er forbavsende god, og alle maskiner er stadig intakte og funktionsdygtige. Nr. Tranders Valsemølle må således siges at have værdi som eksempel på den proces, hvorved vindmøllens kundemølleri baseret på fladmølleri via motormøllen med halvhøjt mølleri blev transformeret til moderne handelsmølleri baseret på højmølleri. Sammenfattende kan man sige, at Nørre Tranders Mølle er et enestående eksempel på et mølleri fra småmølleriets sidste fase. Som repræsentant for dette mølleri havde Nørre Tranders Valsemølle flere helt fremtrædende kvaliteter: 1. Bygningen var arkitektonisk meget typisk for de små motormøller, der blev bygget som afløsere for vand- og vindmøllerne. Det var solide murstenshuse i 3 eller 4 etager, som regel med tag der havde mindre hældning end et normalt beboelseshus, så øverste etage kunne udnyttes til sigteloft og/eller renseri. Deres størrelse gjorde, at de var dominerende i de landsbyer, hvor de blev opført. De fleste af disse bygninger er i dag nedrevet eller ombygget til boliger eller andet erhverv, uden at man nåede at få dem dokumenteret. Nr. Tranders Valsemølle er opmålt og tegnet, og de nye tegninger i kombination med de gamle planer over mølleriets indretning giver et enestående indtryk af periodens mindre industrianlæg på landet. 2. Maskineriet repræsenterer en overgangstid i mølleriets udvikling, - en periode, som til dato har været alt for dårligt belyst i forskningen af dansk mølleris historie, og som heller ikke har været genstand for museernes indsamling. Museumsmæssigt vil materialet fra Nørre Tranders Mølle derfor være med til at lukke et hul i museernes samlinger. 3. Maskineriet er desværre ikke blevet bevaret i sin helhed, men det er i det mindste blevet dokumenteret, og væsentlige dele udtaget som museumsgenstande. 4. Dokumentationen kom til at foregå, mens den sidste ejer, Bent Bech Jensen, stadig er i stand til at videregive oplysninger om mølleriets funktion. Side 18 Lise Andersen Hadsund

19 Kilder til møllens historie: Andersen, Lise: "Møllebygger i en overgangstid - Jørgen Jørgensen " i: Erhvervshistorisk Årbog 2000, s Hansen, Jørgen: Højmølleriet, artikel på Jensen, Ferd.: Haandbog i Mølleindustrien, København Meyn, Niels (red.): Danske Møller, København 1934 Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave, Bind XVII, side 582, Vleuten, Erik van der: Mel og Damp i Erhvervshistorisk Årbog, 1994, s Samtale med møller Bent Jensen, Lemvigvej 60, Nr. Tranders, den 7.oktober 2008 Diverse folketællinger: 1845, 1850, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906 og Kirkebøger for: Hammer, Blenstrup, Nr. Tranders, Gunderup og Gudum sogne. Realregisteret for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn Skøde Panteprotokoller for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn. Brandforsikringsprotool for Fleskum Herred. Side 19 Lise Andersen Hadsund

20 Bilag: 1) Fortegnelse over inventar 2) Liste over genstande udtaget til udstillingsbrug 3) Tegninger af Nr. Tranders Valsemølle 4) Diagram over produktionen af hvedemel 5) Udenlandske fabrikker, der har produceret møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle 6) Ferd. Jensen / DAMAS - Danske producenter af møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle Side 20 Lise Andersen Hadsund

21 Bilag: 1 Inventar i Nr. Tranders Valsemølle Registreret og fotograferet september 2008 M = udtaget som museumsgenstand; G = bevaret med henblik på genanvendelse i andre møller; MB = indgået i møllebyggerens eksempelsamling; K = Kasseret Status Maskine Billede MOTORER, AKSLER m.v. K 1 stk. elektromotor Thomas B. Trige, Odense. Motormøllen blev gennem hele funktionstiden drevet ved en Deutz dieselmotor (50 HK) med liggende aksel - indkøbt i Elektromotorerne, husker Bent Jensen ikke, hvor kommer fra. K/MB Diverse mindre, nyere elektromotorer. En enkelt er bevaret til møllebyggerens brug. M Kontakt. Er alene udtaget til udstillingsbrug, fordi den vil kunne bruges i en plance om elektromotorens indførelse i dansk mølleri. Øvrige kontakter o.lign. blev kasseret. K G/K Svingjul. Det svinghjul som lå sammen med tingene fra Nr. Tranders Valsemølle, var ikke oprindelig fra møllen, men var ankaffet med henblik på brug, når møllen skulle genopbygges i Andelslandsbyen Nyvang. Er kasseret, da det svært lader sig genanvende i nogen mølle, og ikke har museal værdi. Svinghjulet til den oprindelige mølle vejede 2 tons. Aksler, koblingsstykker til aksler, fodstykker og ophængsbøjler til aksler. Koblingsstykker, fod- og ophængsbøjler er bevaret med henblik på genbrug, mens akslerne er kasseret. Mindre remhjul er bevaret mhp. genbrug. Smørekopper fra alle kasserede dele er bevaret. Bilag 1, side 1 Lise Anderen Hadsund den

22 TRANSPORTSYSTEMET K M/MB Diverse træ- og metalrør. Transport af korn og malegods foregik i møllen mekanisk ved hjælp af snegle og kopelevatorer. De endeløse bånd med kopperne var lukket inde i metervis af trærør. Disse rør blev kasseret, da de meget let lader sig genskabe. En del metalrør, som havde været brugt i forbindelse med blæsere og støvopsamling blev ligeledes kasseret. Enkelte rør, især skæve eller drejede rør blev taget fra til møllebyggerens eksempelsamling MB Diverse snegle, dels lukkede transportsnegle, dels åbne (paletnegle) til blanding af f.eks. mel. Et eksempel er taget fra til musemsbrug og resten er overladt møllebyggeren. M/G/MB Elevatorer. Elevatorbånd med kopper blev taget fra til genbrug. Elevatorhoveder og -bunde blev ligeledes taget fra til genbrug og museumsbrug, ligesom der blev taget fra til møllebyggerens eksempelsamling. G Bånd med kopper til kopelevatorer. De bedste blev taget fra til genbrug i møller. De ringete blev kasseret. Bilag 1, side 2 Lise Anderen Hadsund den

23 SLUSER, PROCENTAPPARATER OG DOSERINGSAPPARATER K? Sluser. Regulerede fremløbet fra silo/transportsystem til møllerimaskine. G/MB Procentapparater. Doseringsapparater, der var placeret under siloerne og regulerede blandigsforholdet mellem f.eks. forskellige typer mel. K/MB Urværker. Har været brugt til automatisk at styre sugefiltrene. Filterposerne (lange stofslanger, som støvet opsamledes i) var i filterkasserne inddelt i sektioner - f.eks.3 x 8 filterposer. Hver sektions slanger blev banket på skift. Urene styrede hvilken sektion, der bankede slanger hvornår. Et enkelt er taget fra til møllebyggerens eksempelsamling. Vil ikke kunne genanvendes i vand- og vindmøller. M/MB Doseringsapparater til kalk. En lov påbød møllerne at tilsætte kalk til melet. Evt. tilsætninger af vitaminer blev opblandet med kalken. Så var det nemmere at dosere rigtigt. Reguleringen foregik fra en ring under glasset - se pil. MB? Tallerkenføder. Stammer fra de gamle stenkværne, som blev sat ind i motormøllen, da den var ny i Billede? Bilag 1, side 3 Lise Anderen Hadsund den

24 SILOER K Silo, til kopelevator føder. Var bygget ind i gulv af føste loft. K Silo af træ K Cyklon (støvsamler) af jern fra slaglemøllen. Alle renseprocesser sker ved hjælp af blæsere og sugere. Den forurenede luft skal renses, før den blæses ud igen. Nogle maskiner havde støvkamre, hvilket man dog søgte at undgå pga. brandfare. I cyklonen blæses luften ind og fortager nogle hvirvlende, spiralformede bevægelser, hvorved luften ledes ud af det øverte hul, mens støvet falder ned gennem spidsen og opsamles i en sæk. Bilag 1, side 4 Lise Anderen Hadsund den

25 RENSERI G G 1 stk SIMON aspiratør (tarar). Renser kornet for støv, grus, sten, strå og lign. Kornet påføres gennem en lang, smal åbning, og falder ned mellem nogle skråtstillede plader inde i kassen. Undervejs påvirkes det af luftstrømmen fra en suger i den modsatte ende af kassen. Støv og løst snavns suges væk fra det faldende korn, og kan tappes ud. Kornet falder ned på det skråtstillede sold under kassen, hvor større urenheder sorteres fva. Stammer fra Thisted Dampmølle. Velegnet til genbrug, men skal helst drives ved elektromotor. Lumby Mølle? Løse sigterammer til aspiratøren. G Magnetrenser. Befriede kornet for jerndele stammende fra høstmaskier, der kunne skade maskineriet. G K Triør. Består af to lidt skråtliggende triørtromler, der har hængt i et træstativ. Den ene frasorterer klinte, den anden havre. Den indvendige side af cylindrene har halvcirkelformede fordybninger, der opsamler klinte og andre kugleformede frø. Ved cylinderens omdrejning løftes frøene op, og falder så ned i en skål placeret i midten af cylindren og i hele dens længde. 2 stk. pudsemaskiner til rensning af kerne og dunst 1 DAMAS og 1 MIAG. Inde i maskinen sidder flere vandrette bevægelige sold. De fineste er bespændt med flor nr. 40. Nogle små børster, der kan køre frem og tilbage, sørger for, at floret ikke blændes. I bunden sidder en snegl, der transporterer godset til udløbet fra maskinen. Var forsynet med jernblæsere fra DAMAS. Den ene puser med aspiration (MIAG), den anden uden (DAMAS). Maskinerne havde samme funktion. Billede mangler Bilag 1, side 5 Lise Anderen Hadsund den

26 M Suger af træ, har været anvendt ved den kaserede sækkebanker. Er tænkt som museumsgenstand til i udstilling at forklare om sugnes betydning og funktion i valsemøllerne. Støv var et miljøproblem i møllerne (og for deres naboer), men det gav også fare for støveksplosioner. K Diverse blæsereog sugere (exhaustere), der har fungeret i forbindelse med renseriet. Stort set alle var af jern. De ældste var fra Amme, Giesecke & Konegen, enkelte nyere fra DAMAS (til pudsemaskinerne). Et par af dem var turboblæsere, mens de øvrige var lukkede. K Top til melblander K Filterkasse. Der var en mængde løse jernophæng til filtre samt sækkevis af filterslanger (stofrør). Der var flere filterkasser, der lå adskilt - bl.a. én fra firmaet Luther Werke. Bilag 1, side 6 Lise Anderen Hadsund den

27 M K Omega spidse- polere- og skallemaskine fremstillet af Prokops Sønner i Pardubice for Københavns Møllestensfabrik og Møllebyggeri. Er beskrevet i kataloget "Kvarnmaskiner, A.B. Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik af Kvarnmaskiner" (1927) - søsterselskab til Københavns Møllestensfabrik. I tromlen sidder en jernkappe med smergeinderside. Inden i er et sæt vinger, der slynger byggen ud mod smergelkappen. Håndtagene på siden regulerer indtaget af korn. Kan klare alt fra den fineste spidsning og op til skalning af korn til gryn. Er forsynet med et balancehjul, der ved udsving regulerer hastigheden og samtidig giver aspiration, så kornet er rent, når det forlader maskinen. Har ringsmøringslejer omdrejninger pr.minut. Maskinen blev bygget i fire størrelser. Denne er den største - har en kapacitet på ca kg i timen. I Nr. Tranders Valsemøle blev den udelukkende brugt til afskalning af byg. Den blev anskaffet allerede ved motormøllens opførelse i Købt brugt fra Havnemøllen i Aalborg. Jernkappe med belægning af smergel. Reservekappe til skallemaskinen. Når de blev slidte blev der påstøbt ny smergellag, så man havde altid ét sæt at skifte med. G Spidse og skallemaskine NKS. Omtales første gang i et katalog fra 1927 (Kvarnmaskiner, A.B. Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik af Kvarnmaskiner - søsterselskab til Københavns Møllestensfabrik). I ældre spidsemaskiner forblev affaldet i længere tid i maskinen sammen med råmaterialet, og hindrede derved en effektiv spidsning. I NKS maskinen fjernes affaldet kontinuerligt. Maskinen har en roterende cylinder, hvori er anbragt nogle stålslagler omgivet af en smergelkappe, der er åben for oven, hvor der er en kanal, hvorigennem godset ved cylinderens rotation kastes op i en suger, der fjerner støvet (affaldet). Kan arbejde med skalningstider fra 30 sekunder til 15 minutter. Har aldrig været i brug i Nr. Tranders Mølle. Bilag 1, side 7 Lise Anderen Hadsund den

28 G Spidser af ukendt mærke. Forsynet med tromle (smergelkappe) og suger. I trærøret til påfyldning (ved tromlens ene ende) sidder en jernrist. Ligner i sin udførelse Ferd. Jensens EUREKAspidser. Blev brugt i Nr. Tranders Mølle - stod på sigteloftet. G/M? Miag spidser. Består af en tromle med langagtig perforering. Inde i tromlen sidder nogle jernvinger, der slynger kornet rundt. Kornet bearbejdes mod kappens perforering. Perforeringstætheden er angivet som "20". Blev brugt til den sidste rensning før maling af hvede og rug. Har ikke været brugt i Nr. Tranders Mølle. G/K Diverse løse skalleplader Bilag 1, side 8 Lise Anderen Hadsund den

29 FORMALING G 2 stk. dobbelte valsestole fra Amme, Gisecke & Konegen. Blev brugt: 1: til 2. skråning (begge sider), Valser: 300 x 600, 650 rifler. (svarer til 7 rifler pr. cm) 2: til hhv. 3. og 4. skråning (en side til hver). Valser: 300 x 600, 750 rifler. (svarer til 8 rifler pr. cm) Købt brugt på Ringsted Dampmølle i 1980'erne. Ringsted Dampmølle fik et komplet rug- og hvedemølleri fra Amme, Giesecke & Konegen i 1923, og valsestolene stammer givetvis herfra. Valsestole i meget god og funktionsdygtig stand. Ville kunne finde anvendelse i en vand- eller vindmølle. M Dobbelt valsestol mærket DAMAS, fremstillet hos Prokop i Tjekkoslovakiet. Brug til 5. og 6 skråning. Valser: 300 x 600, 1 blok med 950 rifler (10 rifler pr. cm) og 1 blok med 1100 rifler (ca. 12 rifler pr. cm). Er anskaffet omkring 1940 til Slagelse Valsemølle. Bent Jensen købte to Prokop stole,men den ene kom aldrig i brug. Prokop valsestole forhandlet af det danske firma DAMAS (opr. Københavns Møllestensfabrik, Ferdinand Jensen) var meget almindelige i danske møller - ikke mindst i mindre valsemøller. G 2 stk Wetzig dobbelte valsestole, som er overtaget fra Lerbæk Mølle (grundlagt 1909). Brugt til: 1: 1. og 2. maling. Valser: 250 x 800, glatte og 6. maling. Valser: 300 x 600, glatte. Velegnede til genbrug (til udmaling). Møllebygger Michael Jensen har overtaget den ene til sin egen eksempelsamling. Stammer fra Lerbæk Mølle. Bilag 1, side 9 Lise Anderen Hadsund den