Ritt trodser adgang forbudt

Transkript

1 24. januar årgang nr. 1 Populære Bryggebiler 5 Alexandra og Outlandish besøger Bryggen 15 Teater på vrangen 18 BRYGGEBLADET tager nu hul på et nyt år. Vi udkommer som vanligt omtrent hver anden onsdag. På kan du se udgivelsesplanen. Velkommen til alle nye som gamle læsere og god læselyst! Ritt trodser adgang forbudt» Det er kedeligt at "folk" er så uopdragne, men jeres måde at tackle sagen på ved at sætte skilte og med "Ingen adgang for uvedkommende" er ikke en hensigtsmæssig løsning, idet det ikke er tilladt «Fra Københavns Kommunes brev til ejerforeningen Gemini Residence.»Ingen adgang for uvedkommende«står der på skiltet. Men det var Ritt Bjerregaard ligeglad med, da hun for et par uger siden besøgte Bryggen. Der bør være offentlig adgang, mener både hun og resten af kommunen. Foto: Ricardo Ramirez Af Anders Godthjælp Nielsen»Beboere på Bryggen: Nej til offentlig adgang«, skrev dagbladet Politiken i en stort opsat artikel den 9. januar. Skiltene har sat sindene i kog og startet en debat om hvilken by, vi skal have. For et par uger siden var overborgmester Ritt Bjerregaard (S) på besøg på Bryggen for at se nærmere på livet og manglen på samme i Havnestad. Jeg har svært ved at forstå, at det kan genere beboerne i Gemini Residence. De nederste lejligheder ligger jo oppe i tredje sals højde, så beboerne har da gode muligheder for privatliv, sagde hun til Bryggebladet. Beboerne i Gemini Residence har sat skiltene op, fordi de har været generet af de mange mennesker, der har forsøgt at komme ind i det spektakulære byggeri, fortæller Morten Angelo fra bestyrelsen. Jeg forstår godt, at de er trætte af, at folk sætter en fod i døren, og at der har været meget tyveri. Men det burde være muligt at finde en bedre løsning end skiltene, siger Ritt Bjerregaard Hun opfordrer beboerne til at gå i dialog med kommunen. Denne invitation hilses velkommen af Gemini Residence. Vi er ikke interesseret i konfrontation. Desværre har Politiken kun være interesseret i at putte mere brænde på bålet, siger Morten Angelo. Det fremstår som om, vi er nogle ligusterfascister, der har nok i os selv. Men det er ikke rigtigt. Vi ønsker også et levende havnemiljø og vil gerne i dialog med kommunen om, hvordan vi løser en række praktiske forhold blandt andet hvem der har ansvar for at rydde op efter de mange gæster, som bruger vores trapper til at nyde udsigten. Kan vi finde en løsning, så er folk mere end velkomne til at nyde udsigten fra vores område, siger Morten Angelo. Den tilsyneladende konflikt mellem kommune og beboere er symptomatisk i en tid, hvor mange gamle industriområder ombygges til boliger, og nye kulturer skal opstå, mener bylivseksperten Nicolai Carlberg. Inde i avisen giver han sit bud på, hvordan man kan skabe mere liv i Havnestad. Tema: Liv i Havnestad 8-11 Tandlægerne på Bryggen Stephen A. Pedersen Trine Larsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st.th tandlaege.bryggen@nielsen.mail.dk Lars Nielsen 9 l. Epoke 10 før: 910,- nu: 755,- 2,7 l. Futura Aqua 40 før: 567, nu: 470,- BRYGGENS ENESTE FARVEHANDLER s Eftf. Isafjordsgade l. Epoke 6 før: 813,- nu: 675,- helleella@amoxa.com Jordemodercentrum tilbyder: din egen jordemoder fertilitetskurser graviditetsforberedelse fødselsforberedelse pilates og yoga for gravide pilates og yoga efter fødslen mødregrupper akupunktur Café Langebro Ved Kanalen Kbh. K telf Islands Brygge 1B

2 2 BRYGGEBLADET NYHEDER / DEBAT 24. januar 2007 Det er ikke første spadestik til den nye skole, der tages her. Havesæson var allerede i gang på Faste Batteri i sidste uge. Til næste år flyttes haverne mod syd for at give plads til en ny skoleudvidelse. I baggrunden ses skoleudvidelsen fra Foto: Ricardo Ramirez Og så er planen ellers, at de nye bygninger og skolegård er klar til at blive taget i brug fra skoleåret 2009, forklarer Christian Sonne. Viceskoledirektør Anne Bruun fra Skolen på Islands Brygge har været med til samtlige af skolens udvidelser. Hun ved af bitter erfaring, at der ikke skal trædes mange gange ved siden af, før tidsplanen vælter. Vores erfaring siger, at fra det første spadestik tages, og til de nye bygninger står klar, skal der mindst regnes med 12 måneder. Derudover skal vi mindst have et par måneder til at indrette de nye lokaler, førend vi kan tage imod nye børn. Husk på at vi ikke engang er helt på plads oven på vores sidste udvidelse, som var færdig i 2006, siger Anne Bruun. Bliver firespors-skolen klar til skolestart 2009? Der skal ikke gå meget grus i maskinieret, før tidsplanen vælter. Af Thomas Kjær Jensen For størstedelen af H/F Faste Batteris 68 haver bliver 2007 s havesæson den sidste på det sted, hvor de ligger nu. Som Bryggebladet kunne fortælle i efteråret, er kommunen og haveforeningen nu principielt enige om at parallelforskyde haveforeningen nogle hundrede meter mod syd, således at 50 ud af foreningens cirka 70 haver flyttes mod syd. Skolens område skal nemlig udvides for at gøre plads til to ekstra to-etagers skolebygninger, idrætsfaciliteter og legearealer. Problemet er, at haveforeningens område er fredet frem til 2010, så med mindre vi kunne blive enige om at fremrykke tidspunktet for haveflytningen, kunne den færdige skole tidligst stå klar 2012, siger kontorchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen Christian Sonne. Men vi ér principielt enige, og nu er det politikernes tur til at sætte penge af til flytningen. Det sker efter planen på et udvalgsmøde den 28. februar blev sandhedens time H/F Faste Batteris nuværende placering passer meget dårligt med presset på skolebyggeriet og befolkningsprognoserne, der i flere år har dokumenteret en eksplosion i tilgangen af skolebørn til Skolen på Islands Brygge. Prognoserne, som lokalråd og skolebestyrelse ved flere lejligheder har præsenteret kommunen for, er lige indtil sidste år hver gang blevet besvaret med et rungende»lad os nu lige vente og se«fra kommunens side. Men sidste år gik det op for planlægningsafdelingen, at der faktisk flytter nye familier til Bryggen. For at imødegå presset blev skolens grunddistrikt indskrænket, hvilket i dag betyder, at bryggebørn henvises til andre skoler. Derudover besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at udvide skolen fra de nuværende to-tre spor til en fire-sporsskole. Den kan efter planen stå klar 1. august 2009, hvor et nyt skoleår starter. Vores strategi er, at 2007 bruges til at forberede det nye område, som H/F Faste Batteri skal flyttes til. Det koster penge og derfor skal Børne- og Ungdomsudvalget drøfte aftalen med H/F Faste Batteri. Det sker her i februar, siger Christian Sonne anvendes til at sætte det egentlige byggearbejde i gang. Den gamle Helhedsplan fra 2003 er på mange måder forældet. Så politikerne skal tage stilling til en ny plan igen. Det sker sikkert i marts Presset tidsplan I den nye helhedsplan for firesporsskolen indgår blandt andet forslag om opførelse af to to-etagers bygninger, en ny idrætshal (se også side 3), ny skolefritidsordning, friarealer til de mange børn, områder til tandklinik med mere. Flere hurdler Inden det første spadestik sættes i jorden til april/maj 2008, skal politikerne imidlertid afsætte de fornødne midler til dels flytning af haverne samt nye bygninger. Derudover ligger der en stor opgave med at gøre Haveforeningens nye jordstykke klar. Ikke kun rent etableringsmæssigt. Men også rent formelt. Det nye område er nemlig et fredet fælledområde. Det betyder, at Fredningsnævnet skal godkende, at det fredede fælledområde, der strækker sig fra haveforeningens nuværende sydgrænse til rundkørslen på Ørestads Boulevard, kan anvendes til nyttehaver. Før kan man overhovedet ikke gå i gang med projekteringen, og det kan påvirke hele den samlede tidsplan. Sidst, men ikke mindst er der hele udbudsrunden, hvor entreprenører og arkitekter skal byde ind på det nye skolebyggeri. Det har traditionelt voldt mangt en bygherre store problemer. Det er med andre ord et kapløb med tiden, om den nye firesporsskole kan nå at stå klar til skolestart Nås det ikke, kan endnu flere bryggebørn se frem til at skulle gå på en skole uden for lokalområdet. Bryggebladet Beboerhjørnet Leifsgade København S Tlf.: Bryggenetnr Fax: Ansvarshavende redaktør: Anders Godthjælp Nielsen (agn) Skribenter i dette nummer: Thomas Kjær Jensen (tkj), Jean Gauthier (ljg), Anne Rumland (rum) og Klaus Støvring (kls). Fotograf: Ricardo Ramirez og skribenterne i øvrigt Annoncer: Jean Gauthier annoncer@bryggebladet.dk Layout: Asger Jeppesen, Anders Godthjælp Nielsen, Jean Gauthier Korrektur: Inge Steen Christensen (ing) (der læses kun delvist korrektur) Administration: Karsten Poulsen (max), Carsten Stjernholm (cos) Distribution: Andrea Wiman Tryk: Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast Oplag: IT-support: Verner Have Bryggebladet husstandsomdeles på hele Islands Brygge. Næste nummer udkommer den 7. februar Deadline: 2. februar BRYGGEBLADET Fjern skilte med adgang forbudt Debat af Torben Moe, Islands Brygge 75 I det sidste stykke tid har der været adskillige indslag i dagspressen om det ubehagelige budskab, man møder, når man kommer i nærheden af Gemini Residence. Hele vejen rundt om træplinten er det sat skilte op med»adgang forbudt«og»videoovervågning«. I Politiken 9. januar kunne man læse, at kommunen har givet ejerforeningen i Gemini Residence besked på at fjerne de uvenlige skilte. Jeg har i et læserindlæg i samme dagblad den 23. december anført, at jeg var af helt samme opfattelse. Vi skal have liv og fælles glæde af havnearealet. Med byliv følger visse gener, man ikke kan barrikadere sig imod. Under overskriften»findes der liv på Bryggen«i Politiken 12. januar fremgik det, at både gamle og nye bryggeboere savner nærbutikker og at cafeer og fastholdelse af gallerier også står højt på ønskelisten. (Artiklen i Politiken var i al væsentlighed et sammenkog af Bryggebladets artikler om samme fra december 2006, red.) Med kommunens vedtagelse af lokalplanen for det sydlige Bryggen fremgår det tydeligt, at blandt andet A-Huset skal rumme butikker (og cafeer) i stueplan. Dette er konstruktive planer så lad os stile imod et levende miljø, som forbinder hele Bryggen fra Langebro til Nokken. Disse tanker understreges også i den nye lokalplan, hvor det blandt andet påpeges, at bådeklubber og sejlaktiviteter skal fastholdes ved havnemolen som en naturlig del af et levende havnemiljø. Der er mange, som ønsker at fastholde kreative kræfter på Bryggen og skabe byliv. Hvad med en hyggelig cafépavillon á la Jorden Rundt på pladsen mellem Wennberg og Frøsiloen, og benytte siloen overfor A-huset som værksted og galleri for unge kunstnere? Det gjorde ikke noget, om det pulserende sommerliv langs kajen kunne kædes sammen med spændende aktiviteter, gode butikker og samlingssteder resten af året. Bryggens skøjtebane? Debat af Marie-Luise Juliane Høgly, Vestmannagade 1 Hvad med at overrisle basketbanen ved havnebadet med vand? Så får vi vores egen lokale skøjtebane om vinteren. Hvis det ikke kan nås i år, så til næste år? Det er både sjovt og dejligt selv at skøjte og at se på det, når andre gør det. Skøjteskønt. OM DEBATINDLÆG Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæggene. Skriv kort og præcist. Anonyme indlæg bringes kun i særlige tilfælde, og navn & adresse skal under alle omstændigheder være redaktionen bekendt. Debatstof prioriteres højt, men det kan ikke garanteres, at alle indlæg bringes. Indlæg sendes til: debat@bryggebladet.dk

3 24. januar 2007 NYHEDER BRYGGEBLADET 3 SPAR 100,- Bas-Armagnac XO Den har en fantastisk duft med stor frugtkarakter og en meget blød smag med stor eftersmag. Norm.pris 299,- NU pr. fl. 199,- Islands Brygge København S Tlf: Fax: Amager@holtevinlager.dk Flemming Toft Sidste år åbnede Prismen, et nyt idræts- og kulturhus i Holmbladsgade. Arkitekt Dorte Mandrups imponerende byggeri har givet kvarteret et løft. Det har Bryggen også brug for, mener blandt andre kommunens embedsmænd og foreslår, at politikerne giver penge til en ny idrætshal i forbindelse med udvidelsen af Skolen på Islands Brygge. Foto: Dorte Mandrup Arkitekter Idrætshal på vej til Bryggen Af Thomas Kjær Jensen Islands Brygge får måske allerede fra 2010 opfyldt et længe næret ønske om en egentlig idrætshal. I forbindelse med skolens udvidelse til en firesporsskole skal der under alle omstændigheder ske en generel opjustering af skolens idrætsfaciliteter. Efter planen vil det udløse to ekstra gymnastiksale oven i de to gymnastiksale, der findes allerede nu. Men nu har kommunens embedsmænd sammen med skolens byggeudvalg lagt sidste hånd på en projektskitse, der lægger op til etablering af en rigtig sportshal med de internationale mål for blandt andet håndbold, basketball og indendørs fodbold. Planen er, at de to nuværende gymnastiksale inddrages til faglokaler og nye bygninger. I stedet opføres ifølge de nye planer en 2000 kvadratmeter stor sportshal med 1100 kvadratmeter gulvareal. Det svarer til de fire små gymnastiksale, som skulle have været på skolen. For både skolebørn og offentlighed Den nye sportshal skal ifølge Mikkel Emborg, fuldmægtig i Københavns Kommune, ikke kun henvende sig til skolebørnene: Der bliver jo bygget kraftigt i Ørestad Nord og på Islands Brygge, og nye børnefamilier flytter til området, siger han. Vi ved, at Islands Brygge i forvejen er underforsynet med idrætsfaciliteter, så en sportshal på skolens grund p i g g e l i n U D SA L G Bl.a. alt Holly s i farver: : 30% Mandag-fredag Lørdag Leifsgade 6 Islands Brygge Tlf BRYGGEBLADET SØGER AVISBUDE vil på én gang tilfredsstille skolebørnenes behov for skoleidræt, og efter klokken 16 kan hallen så have åbent for områdets unge mennesker og andre, der vil dyrke idræt, forklarer Mikkel Emborg. Idrætsfaciliteter på Bryggen er elendige Mange bryggeboere på Bryggen heriblandt lokalrådet har gennem en årrække ønsket flere idrætsfaciliteter. En provinsby i Jylland med samme indbyggerantal som Islands Brygge (pt. mellem og ) rummer rask væk mindst to idrætshaller. Men sådan er situationen ikke her på Bryggen. I dag er alle bryggeboerenes indendørs idrætsaktiviteter nødt til at foregå i andre af Københavns sportshaller. Endnu resterer der dog nogle politiske forhandlinger og beslutninger, før en idrætshal kan realiseres. Politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget skal på torsdag (1. februar) før første gang tage stilling til projektforslaget. Vi regner med, at en idrætshal koster cirka 40 millioner kroner. Hvis udvalget synes godt om forslaget, kommer opførelsen af sportshallen til at indgå i efterårets budgetforhandlinger. Hvis den bliver en del af budgetforliget, kan sportshallen opføres nogenlunde samtidig med de to to-etagers skolebygninger, som skal bygges for at omdanne skolen til en firespors-skole, slutter Mikkel Emborg. BRYGGEBLADET søger løbende drenge eller piger, der har lyst til at omdele avisen hver anden onsdag eftermiddag, når avisen udkommer. Vi forsøger så vidt muligt altid at lade budene omdele aviser i deres egen ejendom eller nærområde. Interesseret? Så ring til Andrea Wiman på mobil Lave priser alle ugens dage: man-fre 9-20 lørdag 9-17 alle søndage Altid gode parkeringsforhold over 70 pladser Artillerivej 151 (på hj. af Lossepladsvej) Husk vi har altid 14 stk. blandet sushi for 100 kr. På gensyn! Sushiya Thorshavnsgade mandag til fredag lørdag-søndag Udsalget er i gang... 30% 40% Egilsgade 10 Islands Brygge man-fre: lukket onsdag lørdag Café Langebro NYE ØL: Gulden Draak Goulden Carolus og andre nye belgiere Dart, billard, bordfodbold, verdens bedste øl og meget mere... Åbningstider: man-tors fre-lør søn Islands Brygge 1B Artillerivej Lossepladsvej

4 4 BRYGGEBLADET NYHEDER 24. januar 2007 Amager Hospital bliver mindre Fremover skal bryggeboerne til Hvidovre ved mere komplicerede sygdomme. Nyt superhospital i Ørestad ligger mange år ude i fremtiden. Arkivfoto: Ricardo Ramirez Mikkel Kessler sætter VM-titler på spil den 24. marts Trods verdensmesterens markante udmelding i sidste uge om, at man godt kunne glemme alt om boksekampen i marts måned, da det i forhold til træningsprogrammet vil være alt for tidligt mod en klassemodstander som mexicaneren Librado Andrade, er det nu afgjort, at den danske supermellemvægter fra Islands Brygge skal forsvare sine WBA- og WBC-titler UDLEJNING AF P-PLADSER P Pris: 750 kr./måned (inkl. moms) I aflåst p-kælder under Jutlandia Hus, Erik Eriksens Gade 7-11 udlejes et antal p-pladser til almindelige personbiler. Henvendelse til Mette Valentiner Voigt telefon: / efter kl Begravelse den 24. marts i Danmark Det er endnu ikke helt afgjort, hvorvidt arrangementet finder sted i Parken. Ganske vist spiller det danske foldboldlandshold EMkvalifikation denne dag, men det er på udebane mod Spanien. Så er man bokse- og fodboldentusiast, bør man nok allerede nu sætte et kryds i kalenderen denne lørdag. tkj Happy hour kl. 6-12: Alle sole kr. 15,- Reykjaviksgade 5 Bisættelse Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem Bryggens Begravelsesforretning Amagerbrogade 155 Islands Brygge 13 tlf døgnvagt kl.6-22 Af Anders Godthjælp Nielsen Den nye Region Hovedstaden, som formelt overtog ansvaret for Hovedstadsregionens sygehuse den 1. januar, fremlagde i sidste uge et forslag til ny struktur på hospitals- og psykiatriområdet. Der er enighed om, at regionen har brug for et nyt superhospital. Politikerne vil derfor lægge billet ind på en ledig grund i Ørestad, men derfra er der langt til, at et nyt hospital kan stå færdigt. Jeg er enig i, at der er behov for et nyt hospital i regionen. Nye behandlingsmetoder stiller større krav til bygningerne. Og mange af de nuværende hospitaler er gamle og nærmest saneringsmodne, siger Trine Petersen, bryggebo og radikalt medlem af Regionsrådet til Bryggebladet. Men hvis vi skal have et nyt superhospital i Ørestad, kan vi ikke klare os uden penge fra staten, ligesom vi fra regionens side skal lukke nogle andre hospitaler. Og det er der ikke politisk opbakning til i øjeblikket. Så indtil videre er det temmelig utopisk, at vi får et nyt hospital, siger hun. Tag til Hvidovre, hvis du er i tvivl I den nye plan inddeles regionen i fire geografiske områder. Bryggen bliver en del af område syd med Hvidovre Hospital som såkaldt områdehospital. Her samles alle områdets specialfunktioner. Så ved komplicerede sygdomsforløb skal bryggeboerne nu i endnu højere grad end tidligere indlægges på Hvidovre. Amager Hospital forbliver nærhospital for de mest almindelige medicinske syg- Den nye plan sætter patientsikkerheden i højsædet og tager færre geografiske hensyn, siger Trine Petersen, bryggebo og medlem af Regionsrådet (R). Arkivfoto: Ricardo Ramirez domme, men selve hospitalet gøres mindre, og nogle af bygningerne skal anvendes til andre formål. Selvom aftalen ikke lukker hospitaler, så har politikerne i den nye plan forsøgt at tage større hensyn til det sundhedsfaglige end det geografiske. Det betyder blandt andet, at Amager Hospital ikke længere skal have en børneafdeling. Ved at samle specialerne på områdehospitalerne, håber de at sikre en bedre behandling, og så må borgerne i regionen leve med, at de indimellem ikke kan blive behandlet på det lokale hospital. Det er et godt skridt i den rigtige retning, der betyder, at vi sætter kvalitet i højsædet i vores region, siger Trine Petersen. Børneafdeling nedlægges på Amager Den nye aftale bakkes op af et bredt politisk flertal, og grundlæggende er Trine Petersen meget tilfreds med resultatet. Ejeren af pakhusene i Njalsgade har sine ændret ombygningssplaner. Pakhusene skal stadig renoveres og moderniseres. Men alt tyder på at store dele af det musikalske producermiljø får lov til at overleve. Foto: Ricardo Ramirez Forslaget indebærer også, at der i dagtimerne vil være nær-skadestue på Amager Hospital, og døgnet rundt vil der på Hvidovre Hospital være akutmodtagelse. Trine Petersen anerkender, at der ikke er politisk flertal for at nedlægge de små lokale skadestuer. Men jeg havde gerne set, at man havde taget et større opgør med skadestue-begrebet, siger hun. Folk udenfor sundhedssektoren har ikke en ærlig chance for at vide eller forstå, hvilke sygdomme der hører til hvilke hospitaler, og derfor er det at stikke blår i øjnene på folk, når man siger, at vi har skadestuer på alle nærhospitaler, fordi der er risiko for, at man går forgæves. Men det er åbenbart politisk meget farligt at røre ved skadestuerne. Ikke desto mindre mener jeg, at vi bruger både borgere og medarbejderes ressourcer helt forkert, hvis ikke vi tør fjerne skadestueskiltet fra visse hospitaler, herunder Amager, siger hun. Hun beklager således heller ikke, at børneafdelingen bliver lukket på Amager. De sundhedsfaglige råd anbefalede, at der maksimalt skal være fire børneafdelinger i regionen for at kunne udnytte kompetancer og erfaring hos det sundhedsfaglige personale. Og med patientsikkerhed i højsædet betyder det, at det er væsentligt, at de fire børneafdelinger bliver placeret de samme steder som fødeafdelingerne, siger Trine Petersen. Forslaget er nu sendt i høring indtil 4. april. Hvis alt går efter planen vil regionsrådet vedtage planen endeligt på et møde den 15. maj. Den nye plan kan ses på regionens hjemmeside Pakhus 5 overlever Musikmiljøet i pakhusene i Njalsgade har gennem længere tid været lukningstruet. Men nu har ejeren ændret de omdiskuterede ombygningsplaner væsentligt og således, at i hvertfald Pakhus 5 overlever i sin nuværende form. Efter Bryggebladet skrev om sagen i efteråret gik flere politikere med overborgmesteren i spidsen ind i sagen og mere end antydede, at de ikke villle godkende ejerens ansøgning om en gennemgribende ombygning. Politikerne ønsker at bevare de kreative zoner i København. Bryggebladet forventer at følge mere uddybende op på sagen i et af forårets kommende udgaver. agn

5 24. januar 2007 NYHEDER BRYGGEBLADET 5 Vi rydder op i det gamle papirlager: Blokke/natur, kort, mapper og meget mere! UDSALG Fra onsdag den 24. januar til lørdag den. 3. februar Det er kun biler med delebilslicens, der må parkere på de nye delebilspladser som her på Kigkurren. Alle andre får et girokort med parkeringsafgift i forruden. Foto: Ricardo Ramirez Delebilister forkæles Stadig flere bør køre i miljørigtige delebiler, mener politikerne, der har lavet nye parkeringspladser kun for delebiler. Stor glæde hos delebilisterne i Bryggebilen. Af Anders Godthjælp Nielsen Københavns politikere er så glade for delebiler, at de har oprettet særlige parkeringspladser kun for delebiler. Her på Bryggen er der nu delebilsparkeringspladser på blandt andet Kigkurren og i Isafjordsgade. Ved at lette forholdene for delebiler, håber kommunen, at endnu flere vil vælge delebil frem for privatbil. Delebilisme er nemlig både mere miljørigtig og giver en fredeligere by, mener kommunen. Én delebil sparer fem parkeringspladser Hos Bryggebilen (den lokale delebilsordning) hilser man det nye initiativ velkommen: Alle bilister, ikke mindst her på Bryggen, kender til de mange parkeringsproblemer i København, siger Peter Sutorius, formand for Bryggebilen, til Bryggebladet. Det nye initiativ betyder, at delebilister nu belønnes for at gøre noget ved parkeringsproblemerne. For skønsmæssigt reducerer én delebil pladsbehovet med cirka fem»normale«biler. De fleste af Bryggens delebiler vil fortsat være parkeret på Kigkurren for det er her, foreningens medlemmer udveksler nøgler. Vi er meget glade for den placering, da den ligger centralt for alle vore medlemmer. Samtidig er der ikke mange boliger i området omkring Kigkurren, og derfor tager Bryggebilen ikke pladser fra de øvrige bilister på Bryggen. Dem ønsker vi ikke at genere, men hvis de ønsker at bidrage til at reducere trafikken og i øvrigt nyde godt af de mange andre fordele, delebiler tilbyder, er de meget velkomne til at søge optagelse i Bryggebilen, siger Peter Sutorius. Venteliste til populær Bryggebil Han er selv en af de bryggeboere, der har skiftet privatbilen ud med en delebil og Alle Brygge-delebiler er udstyret med et bryggebilen.dk-logo. Arkivfoto: Ricardo Ramirez FAKTA OM BRYGGEBILEN er blevet overrasket over, hvor få begrænsninger det giver. Og i tilgift sparer han mange penge, fortalte han til Bryggebladet for et lille halvt år siden. Bryggebilen er så godt kørende, at de har oprettet en venteliste. Hvis ventelisten på et tidspunkt kommer til at overstige otte, vil vi overveje at anskaffe en ny bil og optage alle otte ansøgere på ventelisten på én gang, fortæller Peter Sutorius. At de stadig kun overvejer, om de skal anskaffe foreningens ottende bil, skyldes, at foreningen ikke vil vokse sig alt for stor. Vi arbejder trods alt på en frivillig basis og er meget afhængige af de enkelte medlemmers engagement i foreningens ve og vel. Og det tror vi bedst kan lykkes, hvis tingene er overskuelige og vedkommende, forklarer Peter Sutorius. En løsning kunne derfor være at oprette en forening Bryggebilen2, som kan hente tips, råd og vejledning hos den originale Bryggebilen. Kampagne for delebiler I øjeblikket er det ekstra billigt at melde sig ind i Bryggebilen. Det nye trafikselskab Movia (HUR s afløser) kører nemlig delebilkampagne i øjeblikket. Derfor tilbydes nye medlemmer tre måneders kontingentfrihed. De skal dog stadig betale andel og depositum ved indmeldelsen, siger Peter Sutorius. Det koster kr. at blive medlem i Bryggebilen. Derefter betaler man et månedligt kontingent på 200 kr. Dertil kommer 2 kr. pr. kørt kilometer (inklusive benzin), ligesom man betaler for, hvor lang tid man har en bil (fx. 15 kroner for én time, og 230 for et døgn). Ifølge Bryggebilen kan det betale sig at blive medlem, hvis man har et kørselsbehov på mellem og km/år. Alle biler har jydekrog, og foreningen råder over tagbagagebærere og cykelstativer til alle biler. Foreningen har syv Toyotaer i varierende størrelse, der alle har base på Kigkurren. Læs mere på ISLANDS BRYGGE 21 TLF MAN-FRE: 9-18 LØR: Kinesisk Akupunktur v. Can Hong Certifikat fra Shanghai University of Traditional Chinese Medicine i samarbejde med WHO Akupunktur kombineret med magnetbølger, moxa, glasscupping og massage efter behov. Laserbehandling. Hos slowmotion Isafjordsgade 5 & Birkevej 22 Dragør Smertefri tandbehandling med laser Lydløs og vibrationsfri laserbehandling Januartilbud: : 50 % på mange varer Laser bruges til at: "bore" huller fjerne tandsten desinficere tandkødslommer behandle paradentose blegning af tænder rodbehandling Bryggens Tandklinik Tandlæge Helle Gerner Islands Brygge Tlf

6 6 BRYGGEBLADET NYHEDER 24. januar 2007 Sten og hunden Freja kigger forbi Røde Plads næsten hver dag, også når det regner.»siden nytår har man ikke kunnet bruge toiletterne, og det er nærmest livsfarligt at opholde sig under halvtaget«, siger Sten. Foto: Jean Gauthier Nytårshærværk ved Røde Plads Toiletterne ved Røde Plads blev smadret nytårsaften. Der er ikke tegn på, at kommunen tager sig af sagen. Af Jean Gauthier Sådan så skuret ud nytårsdag. Fuldstændig smadret. Der var ikke kun tale om drengestreger og et kanonslag i toiletkummen. Siden nytår har brugerne rejst væggen, men skuret er ikke sikkert, og der mangler et toilet. Foto: Lars Colberg Holm Det var ikke bare nytårsløjer, siger en af Røde Plads faste brugere. Der blev godt nok smidt et kanonslag, men bagefter blev toiletterne og skuret smadret med en jernstang eller lignende. Du kan se, at der er blevet slået mod træværket her, siger Sten og peger på tydelige mærker på en af de to stolper, som holder på halvtaget ved toiletindgangen. Det var altså hærværk, siger han. Nytårsdag hang taget faretruende, men pladsens brugere fik det rejst igen ved den ene gavl. Tre uger inde i det nye år er der ikke sket meget andet. Stumperne fra håndvasken og toilettet er blevet fejet sammen, og håndvaskens afløb bruges som pissoir. I den relativt kolde vinterluft er lugten af urin formindsket, men når vejret blivere varmere, kan man frygte, at lugten bliver mere udbredt. En beboer fra Islandshus, som var hjemme nytårsaften, sagde, at det var unge mennesker som stod bag hærværket. Det forlyder også, at de nærmest er stolte af hærværket. Kommunal labyrint Vi snakkede om, at vi skulle troppe op hos Vej & Park, men det er ikke blevet til noget, siger Stens kammerat. Også Bryggebladet har forsøgt at kontakte de kommunale instanser for at finde ud af, hvem der har ansvaret. Men vi havde ikkeheld med det. Det er Børne- og Ungdomsforvaltningen, som har ansvaret for den bemandede legeplads, boldbanerne og Røde Plads. Men vedligeholdelsesarbejde og rengøring på området udføres af Kommune Teknik København (KTK) under Vej & Park. Toiletterne ved legepladsen er kun åbne, når medarbejderne er til stede. Derimod er toilet og pissoir ved den Røde Plads aldrig lukket. Og det er meningen, at disse kan bruges i aftentimerne samt weekender. Overordnet er det sandsynligvis Københavns Ejendomme under Kultur- og Fritidsforvaltningen, som har det endelige ansvar for toiletterne ved Røde Plads selv om der ikke er meget»ejendom«over den faldefærdige bygning. Omsonst at reparere Flere af de lokale erhvervsdrivende har givet udtryk for, at skulle man ønske at genopbygge toiletforholdene på Røde Plads, er der hjælp at finde hos dem. Den lokale blikkenslager, Poul Martinsen, har tidligere erstattet toilet og håndvask uden beregning, da inventaret var beskadiget. Men pladsens brugere er godt klar over, at det ikke kan betale sig at reparere på huset, set i lyset af at pladsen skal rives ned i løbet af sommeren for at give plads til den underjordiske parkeringskælder. Men selv om der ikke er meget logik i en genopbygning af hele skuret, påpeger flere af brugerne, at behovet for et toilet er til stede indtil opstart på byggeriet af den underjordiske parkeringskælder og en fremtidig Grøn Plads. Flere mener, at et midlertidigt toiletskur eller»festivaltoilet«kunne være en mulighed. Vi hjælper hinanden Vi er vel en ti til tyve mennesker, der bruger pladsen til daglig, siger Sten. Vi er faktisk ret gode til at hjælpe hinanden og snakke sammen. Røde Plads blev etableret i slutningen af 1980 erne, da flere forældre blev utrygge over, at flere bryggeboere foretrak at drikke øl ved børnenes legeplads. Da Røde Plads blev færdigbygget, havde nogle af de mest sarkastiske brugere lavet et skilt, som hang ved indgangen i en periode Bumseparkering stod der på skiltet et navn som stadig bruges i folkemunde. Hvorimod navnene»røde Plads«og»Paradiset«er blevet brugt i nyere tid.

7 UDSALGET ER IGANG GØR HVAD DU TØR! MIX DIG FREM TIL DIN EGEN STIL OG FLIP UD I ET FORRYGENDE FARVE ORGIE. Er du på cykel eller gående, åbner FISKETORVSBROEN endnu bedre shoppingveje fra Islands Brygge til Fisketorvet. U D S A L G / GRATIS P-PLADSER MAX 3 TIMER HUSK P-SKIVE HVERDAGE LØRDAG FØTEX 9-20 (8-17) 1. SØNDAG I HVER MÅNED VI SES I MERE END 120 SPÆNDENDE BUTIKKER OG RESTAURANTER

8 8 BRYGGEBLADET TEMA: LIV I HAVNESTAD 24. januar 2007 Vi ønsker ingen konflikt Folk er meget velkomne til at bruge plateauet som smutvej til Bryggebroen. Men man må ikke gå ind i selve bygningerne uden ærinde, siger repræsentant fra bestyrelsen i Gemini Residence, der føler sig misforstået af dagbladet Politiken. Af Anders Godthjælp Nielsen Folk må gerne skyde genvej til cykelbroen. Det regner vi ikke som uvedkommende adgang, siger Morten Angelo, bestyrelsesmedlem i ejerforeningen Gemini Residence. Han forklarer, at de omdiskuterede»ingen adgang for uvedkommende. Videoovervågning«-skilte først og fremmest er sat op for at fortælle folk, at området er videoovervåget, og fordi det kun er beboere og deres gæster, der må gå ind i selve bygningen. Samtidig vil ejerforeningen ikke have, at folk sætter sig på trapperne. For det er os, der betaler for oprydning og slitage. Men det er der en enkelt løsning på, mener han: Hvis kommunen sørger for at holde området rent, sætte skraldespande op og udbedre slitagen, ligesom de gør andre steder, hvor private grunde benyttes af offentligheden, vil vi ikke have det mindste imod, at folk sætter sig på trapperne for at nyde udsigten og en øl. Vi ønsker, som alle andre, at Havnestad bliver en levende del af Bryggen. I modsætning til mange andre byggerier i området har vi heller ikke hække og hegn omkring vores»forhave«. Fra arkitekternes side er området tænkt åbent og inviterende. Samtidig ligger de nederste lejligheder så højt oppe, at det ikke generer vores privatliv. Så vi vil gerne have leben på havnen. Morten Angelo medgiver, at det kan virke provokerende, at skiltene er det første, der møder øjet, når man kommer fra Bryggebroen: Vi har bare haft rigtig mange indbrud. Vi bor i et byggeri, som har vakt stor opsigt. Interessen for at se siloerne indefra har nærmest været hysterisk. Det generer dels vores privatliv. Dels betyder det, at mere lyssky typer kan snige sig med ind og gemme sig. I starten var beboerne meget glade for interessen. Men nu har de skærpet proceduren for, hvem der må komme ind og hvordan. Blandt andet gennem videoovervågning. I stedet samarbejder de med CopenhagenX om guidede ture, så det stadig er muligt for interesserede at besøge byggeriet. Nu er det bare sat i system. Jeg ærgrer mig over, at det har været nødvendigt. For jeg ville da også selv føle mig provokeret, hvis jeg ikke kendte baggrunden. Desværre har Politiken kun være interesseret i at tegne et billede af os som nogle rigtige ligusterfascister, der ikke forstår, at vi er flyttet til en storby. Det er vi slet ikke. Vi ønsker også liv og er meget interesseret i dialog. Det har Politiken bare slet ikke været interesseret i at formidle videre, siger han. Og derfor er sagen ifølge ham nu kørt ud ad en tangent, hvor kommunen med deres påbud om nedtagning af skiltene også har været med til at skærpe konflikten. Ejerforeningen har endnu ikke afgjort, om de vil anke kommunens afgørelse til Naturklagenævnet. Men vi håber da, at vi kan finde en løsning i al mindelighed, siger han. Og med Ritt Bjerregaards udmeldinger er der tilsyneladende grundlag for at genoptage dialogen. Og så kan det jo være, at vi skal flytte skiltene og i stedet tydeligt markere på dørene, at her starter vores privatområde, slutter han. Morten Angelo (med hunden Blom) er glad for at bo i Gemini Residence og kunne lige som alle andre godt tænke sig, at der var mere liv i Havnestad. Skiltene med adgang forbudt er først og fremmest opsat for at fortælle nysgerrige, at de ikke må gå ind i de spektakulære silorør (foto til højre) uden ærinde, men han kan godt forstå, at de kan virke provokerende. Foto: Ricardo Ramirez Den nye del af Bryggen mangler butikker Af Anders Godthjælp Nielsen Da planlægningen af Havnestad begyndte i 1990 erne, var planen at lave en ny bydel med store dele erhvervsbyggeri. Blandt andet derfor forestillede man sig ikke, at der ville være stort behov for butikker i området. Men konjunkturerne på ejendomsmarkedet ændrede sig i det nye årtusinde: Opsvinget på boligmarkedet gjorde det lukrativt at bygge boliger fremfor erhverv. Samtidig blev Bryggen populær og trendy, og efterhånden blev boligerne i langt højere grad solgt på nærheden til det trendy Islands Brygge frem for på navnet Havnestad. Hvis man efterrationaliserer, skulle man nok have lavet mere plads til butiksliv, men dengang forestillede vi developere os ikke, at der skulle være så meget boligbyggeri, siger Finn Henriksen fra Sjælsø Gruppen til Bryggebladet. Nu er der kun blevet Bryggebroen har givet nye indkøbsmuligheder, men der mangler stadig butikker i Havnestad. Foto: Ricardo Ramirez plads til en Netto i øvrigt uden gode parkeringsforhold, hvilket giver kaos. Sjælsø Gruppen har sammen med NCC stået i spidsen for udbygningen af Havnestad. Da Bryggebladet skrev om problematikken første gang i efteråret 2004, sagde entreprenørerne blandt andet, at det ikke var deres ansvar, for kommunen havde ikke stillet krav om butiksliv. Det har kommunen lært af, og når den videre udbygning af Bryggen Syd,går i gang i den nærmeste fremtid, er der i lokalplanen stillet eksplicitte krav til butiksliv i blandt andet A-Huset. Men der går endnu en rum tid, før Bryggen Syd er færdigudbygget. Indtil da må beboerne klare sig med Netto og Rema 1000 og så ellers tage til det gamle Bryggen eller over Bryggebroen til Fisketorvet.

9 24. januar 2007 TEMA: LIV I HAVNESTAD BRYGGEBLADET 9 Bestil digitale billeder online, se vores gode tilbud og store udvalg i nyt og brugt udstyr på hjemmesiden STORT UDVALG I BATTERIER STORT UDVALG I DIGITAL- KAMERA OG TILBEHØR LAD OS BRÆNDE DINE DIGITALE BILLEDER PÅ CD NJAL FOTO FARVEFILM FREMKALDES PÅ 1 TIME STORT UDVALG I FILM ALTID CD'ER, DVD'ER, VHS/HI8/MINIDV BÅND HUSK AT BILLEDER AF I DAG IKKE KAN TAGES I MORGEN! NJALSGADE Tlf Biltlf Fax Medlem af Københavns Malerlaug Her kan der nemt og billigt laves cafe Pladsen ved siden af Gemini skal skabe liv i Havnestad, håber mange. Af Anders Godthjælp Nielsen Pladsen mellem de to silobyggerier, der samtidig fungerer som forbindelse mellem gaden Islands Brygge og Bryggebroen, er en oplagt placering til en cafe pavillon eller kiosk, der kan skabe mere liv i Havnestad. Sådan lyder det både fra politikere og beboere i Havnestad. Pladsen er perfekt: Tæt på broen og centralt placeret for enden af Axel Heides Gade, siger Morten Angelo fra Gemini Residence. Bryggebladet har i sidste uge snakket med mange beboere i området, der alle er enige med Angelo. Lige nu er det en mudret grusplads, som mest bliver brugt til at lufte hunde på, som én, vi mødte, sagde. Også fra politisk hold er der opbakning til tankerne: Vi må se, hvor meget vi kan gøre for at påvirke processen fra politisk hold. For det er da et oplagt sted at lave en cafe eller lignende, sagde overborgmester Ritt Bjerregaard (S), da hun på en rundtur på Bryggen for et par uger siden fik at vide at pladsen er ejet af grundejerne. Det er kommunen, der i sidste ende skal godkende planerne, og herfra vil man se positivt på tanker om en cafe i området. Men det er grundejerne og dermed beboerne selv, der ejer området. Pengene til ombygningen af pladsen, der indtil for nylig har fungeret som byggeplads i forbindelse med opførelsen af både boliger og bro, kommer fra den oprindelige bygherre for hele Havnestad: DS Industries (DS= Dansk Sojakagefabrik). Pladsen for enden af Axel Heides Gade er en af de sidste mangler, før et endeligt punktum kan sættes i sojakagens historie på Bryggen. Tidligere har de bekostet blandt andet den grønne kile, havnebassinet ved LO- Huset samt den generelle miljørensning af den forurenede jord. Planer præsenteres snart Pengene kommer fra grundsalget på det gamle sojakagefabriks-område, der nu kaldes Havnestad. Køberne har først og fremmest været store developer-firmaer, med NCC og Sjælsø Gruppen i spidsen. DS Industries blev i praksis lukket for år tilbage, og da det er NCC, som har enterprisen på pladsen, så er det faktisk dem, som bestemmer, erfarer Bryggebladet. Marius Møller fra NCC oplyser, at kommunen i løbet af en måned eller to bliver præsenteret for de endelige planer. NCC har sat landskabsarkitekterne Schönherr til at tegne skitserne. De ønsker dog ikke at udtale sig, før projektet har været forelagt kommunen. Så Bryggebladet har ikke haft lejlighed til at se skitserne. I det hele taget er parterne meget lidt meddelsomme på nuværende tidspunkt. I må vente, til vi er klar med planerne, lyder standardsvaret alle steder. NCC og de andre entreprenører har hidtil spillet en stor rolle i Havnestads grundejerforening, men er nu på vej ud. I sommer forlod NCC s Marius Møller bestyrelsen, mens den nuværende formand Finn Henriksen, der repræsenterer Sjæslsø Gruppen, forventer at forlade arbejdet ved dette forårs generalforsamling. Cafe i Havneparken? Grundejerforeningen er ikke direkte med til at tage beslutningen, da udgiften afholdes af de oprindelige bygherrer, oplyser Finn Henriksen: Men vi er løbende blevet orientereret og har givet vores besyv med. Han fortæller, at holdningen i grundejerforeningen indtil videre har været, at der ikke er plads til en cafe eller anden forretning på området: Pladsen er ikke særlig stor, så jeg har svært ved at se, at der plads til en cafepavillon i en størrelse, der er interessant for interesserede lejere. Men vi er ikke fuldstændig afvisende og har også fået flere forespørgsler på pladsen, siger han. For vi er da enige i, at der mangler liv i Havnestad. Til gengæld oplyser han, at der stadig er planer om at lave en cafe i den sydlige del af Havneparken, som grundejerforeningen også ejer, og hvor der er bedre plads. Men heller ikke dette kan uddybes på nuværende tidspunkt. Der forhandles angiveligt med flere interesserede, og falder tandhjulene i hak, kan den muligvis åbne allerede til sommer. Pt. inviterer pladsen inviterer først og fremmest til hurtigcykling og hundeluftning. Foto: Ricardo Ramirez Acer TravelMate Celeron M 420 / 1.6 GHz RAM DDRII : 512 MB, HD : 60 GB DVD±RW (+R dobbeltlag) / DVD-RAM b/g trådløs netværk 100 Mbit Lan, 56K modem Win XP Home, Open Office 15.4 Widescreen TFT 1280 x 800 kr. 5340,- køreklar Bryggens Dyreklinik v/ dyrlæge Frede Kristensen Dyrlægen træffes: tirsdag onsdag torsdag Også åbent for salg med mere: mandag tirsdag fredag Konsultation og sygebesøg for kæledyr efter aftale. Salg af foder, loppemidler, shampoo, m.m. Egilsgade

10 10 BRYGGEBLADET TEMA: LIV I HAVNESTAD 24. januar 2007 En fortsættelse af træbryggen langs havnen ville løse mange problemer, mener byrumseksperten Nicolai Carlberg:»Bløde materialer som træ inviterer til, at man sætter sig der. Der kommer de et niveau ned og væk fra husene. Og så kan man have den hårde stenpromenade tæt ved husene. Den inviterer mere til passage som i tilfældet ved Wennberg-siloen (fotoet). Tingene skal adskilles, og der skal være tydelige grænser«, forklarer han. Foto: Ricardo Ramirez Hvordan kommer der liv i Havnestad? Beboelsesgaderne i Havnestad er mest indrettet på bilernes præmisser. Samtidig er der intet butiksliv og kun få bænke. Dermed inviteres beboere og forbipasserende ikke til ophold, og der kommer ikke liv i gaden. Foto: Ricardo Ramirez Havnestad lider under manglen på butiksliv. Selvom denne nye del af Bryggen nærmest er færdigudbygget, og det bliver svært at finde plads til flere butikker, er det endnu ikke for sent at lave andre tiltag, mener bylivsekspert. Af Anders Godthjælp Nielsen Havnestad mangler liv. Mange peger på, at manglen på butikslokaler er en væsentlig årsag til, at Havnestad er så død. Men butikker gør det ikke alene. Butikker er ofte en glimrende indikator på, om der er liv i bydelen. Ofte dukker de først op, når en del af de andre faktorer er til stede, siger bylivsekspert og etnolog Nicolai Carlberg fra rådgivningsfirmaet Carlberg-Christensen. Det gælder først og fremmest et kundegrundlag. Men også infrastruktur, kollektiv trafik og konkurrenceforhold kan være med til at overbevise forretningsdrivende om potentialet i at drive forretning. Skaber man en bydel med andre attraktioner (magneter) og sikrer god tilgængelighed, så er der også langt større mulighed for, at butiksliv opstår, forklarer han. Og under alle omstændigheder er Havnestad næsten bygget færdig. Derfor må man også se på andre muligheder for at skabe liv. Gemini Residence er et meget konkret eksempel på de problemer, der ofte opstår, når man byudvikler gamle havneområder, forklarer Nicolai Carlberg. Bygningen ligger lige ud til Bryggebroen, hvor der er et naturligt flow af mennesker. Det gør området interessant og spændende at opholde sig i for andre end de, der bor i lejlighederne, og det kunne danne basis for mere liv i området. Interessekonflikter Når man sælger byggegrunde, hører der friareal med. Ligger byggegrunden ved vandet, består frirummet ofte af havnepromenader. Og så opstår der interessekonflikt, fordi friarealet er superattraktivt for andre end ejerne, siger han. De to etnologer Nicolai Carlberg (til højre) og Søren Møller Christensen (til venstre) står sammen med Katinka Hauxner bag rådgivningsfirmaet Carlberg- Christensen. De er eksperter i at analysere de samfundsmæssige, kulturelle og sociale aspekter af byudvikling, byrumsdesign og arkitektur og har blandt andet skrevet bogen»byliv og Havnefront«. For to uger siden viste de overborgmester Ritt Bjerregaard rundt på Bryggen for at snakke om byliv og byrum. Her ses de på trappen foran Gemini Residence. Foto: Ricardo Ramirez Denne interessekonflikt kalder Carlberg-Christensen for dilemmaet mellem oase og storby: Når man har købt bolig ved havnen, har man betalt dyrt for udsigten. Omkring boligen vil man gerne have ro, orden og tryghed. På den anden side har vi brugerne af det offentlige rum, som er ude efter oplevelser og aktiviteter. De to interesser har svært ved at eksistere samtidig, hvis der ikke er nogle tydelige grænser. I traditionelle karrébygninger, som i den gamle del af Bryggen, er problemet ikke stort. Der foregår det rekreative liv inde i lukkede gårde, mens det offentlige liv foregår på gadesiden. Men på en havnepromenade Ved havnefronter er grænserne mellem offentligt og privat rum flydende sammenlignet med traditionel karrebebyggelse. Det løser man ofte ved at stille potteplanter, plantekasser og lignende eller som ved Pressiloen (foto til venstre) at plante en hæk. Ikke en optimal løsning, hvis den står alene. Men ved Pressesiloen har man tænkt sig om og bygget en træbrygge ved vandet, som inviterer til ophold. Dermed opstår der ikke interessekonflikt mellem det offentlige og det private, siger Nicolai Carlberg. Foto: Ricardo Ramirez blandes de to typer rum sammen, og mange steder er grænserne helt flydende, eksempelvis ved Gemini Residence. Her inviterer en trappe i blødt materiale (træ) til ophold, forklarer Nicolai Carlberg. Der er ikke noget at sige til, at folk færdes der. Desuden påkalder Geminis arkitektur i sig selv stor interesse. Og så oplever beboerne, at et område, de betaler for og holder rent, bliver indtaget af andre. Blandt de løsningsmodeller Carlberg peger på er, at man skal lade forskellige principper gælde forskellige steder: Nogle steder skal gøres private, så boligejerne får det på deres præmisser. Men så er det vigtigt, at man sørger for at lave områder i nærheden, som fungerer på offentlighedens præmisser. Forlæng træbryggen I det konkrete tilfælde peger Carlberg som mange andre på, at området mellem de to siloer er oplagt. Hvis man skaber rammerne for byliv her, vil det sikkert i sig selv betyde, at færre ville sætte sig på Gemini-trapperne. Pointen er, at kommunen allerede i planlægningen bør være meget mere opmærksom på de potentielle konflikter. En anden væsentlig pointe er at forholde sig kritisk til de arkitektoniske trends: Arkitekter mener, det er flot, når huse rammer flader rent. Sagt på en anden måde: Forhaver er bandlyst i moderne, urban arkitektur. Det kan godt være, det er moderne, men i dagligdagen mangler folk grænser at forholde sig til. Det lyder næsten som om du siger, at det kun er gamle karrebebyggelser, der fungerer? Karrebebyggelsen er rigtig fin mange steder. Men ikke ved havnen, for der ligger herlighedsværdien ude ved vandet. Derfor skal man for eksempel tænke i tydelige grænser, opsætte bænke strategisk rigtige steder og forlænge træbryggen, mener han: På den måde inviterer man til ophold de»rigtige steder«. Det vil også på sigt kunne skabe grundlag for at butiksliv kan vokse frem i de få ubebyggede sprækker, slutter han.

11 24. januar 2007 TEMA: LIV I HAVNESTAD BRYGGEBLADET 11 Den grønne kile i Havnestad, der forbinder havn med fælled, er først og fremmest et rekreativt område for de, der bor lige ud til det grønne område. Havnestads største attraktion er og bliver havnen. Det er her, de fleste interessekonflikter vil opstå, men også herfra at storbymiljøet vil udspringe, påpeger byrumseksperten Nicolai Carlberg. Så der går nok mange år, før den grønne kile bliver andet og mere end et sted, som først og fremmest bruges til hundeluftning. Foto: Ricardo Ramirez Den sydlige del af Havneparken inviterer ikke til ophold i samme grad som parkens nordlige del ved kulturhuset og havnebadet. Det ville hjælpe, hvis man åbnede muligheden for en cafe eller anden sommerservering. For det er nede ved vandet, at folk vil være. I et nyt byområde er man nødt til at bygge videre på de kvaliteter, som er der i forvejen.»det er op ad bakke, hvis man tror, at man kan konkurrere med vandet«, siger byrumseksperten Nicolai Carlberg. Foto: Ricardo Ramirez» Man kan ikke skabe liv gennem planlægning, og slet ikke skabe byliv i en helt ny bydel, men man kan dog bestræbe sig på at skabe muligheder for, at det kan udvikle sig med tiden (...) Vil man idealet, er det nødvendigt at have blik for, at forskellige former for liv forudsætter forskellige betingelser for at eksistere, og at æstetisk mangfoldighed ikke er tilstrækkelig til at skabe en reelt mangfoldig by «Fra bogen Byliv og Havneliv af Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen Bryggeboerne i Havnestad kan selv gøre noget Af Anders Godthjælp Nielsen Hvis skyld er det, at der ikke er liv i Havnestad? Er det kommunen, som ikke fik stillet krav om butikker? Er det ejendomsudviklerne, som kun tænkte på at tjene flest mulige penge? De spørgsmål er der ikke entydige svar på. Måske er et vigtigere spøgsmål, hvad der kan gøres i fremtiden? Hvad kan beboerne selv gøre? Spørger man den nuværende formand for grundejerforeningen i Havnestad, Finn Henriksen, så kan beboerne selv gøre noget. Grundejerforeningens opgave har hidtil først og fremmest være at sørge for vedligeholdelse af infrastrukturen eksempelvis snerydning og græsslåning. Indtil videre har de andre spørgsmål ikke været taget op i bestyrelsen, og særligt for developernes repræsentanter i bestyrelsen har det været væsentligt ikke at diktere noget. Developernes opgave har været at udbygge Havnestad. Nu er vi næsten færdige, og så må det være op til beboerne at føre det videre. For den slags ting skal komme nedefra, og det kræver, at nogle ildsjæle melder sig på banen, når jeg forlader bestyrelsen på forårets generalforsamling, slutter Finn Henriksen. P-PLADSER KUN FOR DELEBILER Vej & Park Københavns Kommune har oprettet særlige pladser til delebiler i brokvarterene. Det betyder, at det er ulovligt at parkere sin bil på disse pladser uden den særlige delebilslicens. Dette skilt betyder, at det er ulovligt at parkere uden en særlig delebilslicens. Der er desuden tydeligt markerede båse ud for skiltet, som angiver, hvor delebilspladserne er. Baggrund Københavns Kommune reserverer P-pladserne for at bakke op om delebilsordningerne. Delebilisme bidrager nemlig til et bedre miljø i byen og et mere fredeligt byrum. Erfaringer viser, at en delebil kan erstatte 4-5 privatejede biler, og det betyder færre biler i byen og mindre behov for parkeringspladser. Den plads der spares, kan i stedet bruges til grønne og rekreative formål. Fakta p-pladserne bliver hovedsageligt placeret i en ende af en række P-pladser i klynger af 2 til 6 stk. det er kun biler med delebilslicens fra Parkering København, som må holde på de reserverede P-pladser der er reserveret ca. 80 P-pladser og i år kommer yderligere 70 til de gratis P-pladser til delebiler bliver også reserveret i den nye betalingszone i brokvarterene der findes over 100 delebiler, fra Hertz Delebilen, Københavns Delebiler og Bryggebilen i København og antallet er stigende. Læs mere om delebilslicens og den særlige parkeringsordning på Læs mere om delebilsordningerne på

12 12 BRYGGEBLADET KULTUR 24. januar 2007 GALLERIERNE LIGE NU: Keisuke Maeda: When, Galleri Christina Wilson, Sturlasgade 12H. til den 24. februar. Gitte Schäfer: Skarabüs, Galleri Kirkhoff, Sturlasgade 12B til den 3. marts. Christian Schmidt Rasmussen: The message, Galleri Nicolai Wallner, Njalsgade 21, bygning 15 til den 24. februar. Alle gallerier har åbent tirsdag til fredag kl og lørdag kl Erindringer fra barndommen Christian Schmidt-Rasmussens værk LOVE fra 2006 forestiller Ørestad Nord med metro og DR koncertsal i baggrunden. Med sin teknik understreger Schmidt-Rasmussen forskellen på kultur og natur. Forgrunden, naturen, er malet med løse strøg, mens baggrunden, kulturen og byggeriet, er sat skarpere op. Kompositionen er som i Schmidt- Rasmussens andre værker rolig og stabil. Dyr har fået en god plads i kunstnerens værker, og her er det en lille and, der har sneget sig ind i billedet. Tre udstillinger på Bryggen sender alle tankerne på langfart tilbage til barndommens tidslommer, leg og melankoli. Af Anne Rumland Tre japanere i jakkesæt står og småsludrer i en mindre gruppe. Rummet er stort og lyst, og enkelte personer defilerer i roligt tempo forbi. Ulasteligt klædte ligner de tre mænd erhvervsdrenge og ikke kunstnere. En af dem er Keisuke Maeda, den 34-årige kunstner bag værkerne i serien When på Galleri Christina Wilson. Serien består af fire mindre oliemalerier og nogle værker lavet på papir. Med en enkelt undtagelse forestiller de alle en tegning af en eventyrfe, der med fotografisk realisme fortæres af ild eller overtegnes af farveblyanter. Serien kan læses både fra venstre mod højre og den anden vej tilbage. Selv forestiller Maeda sig, at den minutiøse og følsomt stregtegnede sti det første eller sidste motiv i serien sætter en scene for, hvor hele serien kunne foregå. Ellers er han tilbageholdende med at fortolke symbolikken i værkerne. Eventyrfeen sender måske de besøgendes tanker afsted til H.C. Andersen. Eller til Manga og de mange tegneserier, der præger japansk kunst. Tid og erindring sættes også i spil med papiret af eventyrfeen. De fleste børn har formentlig været udstyret med farveblyanter og tusser og udfyldt de tomme felter i malebøger. Eventyrfeen er netop sådan en tegneserie-figur aftegnet med en sort streg i en malebog. Teknisk set er Keisuke Maeda uovertruffen. Værkerne fremstår nærmest skarpere end fotografier, og beskueren kan næsten høre lyden af den knitrende ild, der fortærer den bekymret udseende og melankolske eventyrfe. Hurlumhej-installation Rundt om hjørnet fra Christina Wilson har Birgitte Kirkhoff en udstilling med den tyske kunstner Gitte Schäfer. I det mørktonede træhus Hos Galleri Christina Wilson har japanske Keisuke Maeda tegnet eventyrfeer, der med fotografisk realisme fortæres af ild. med de lyse lokaler udstilles en hurlumhej-installation i afdæmpede nuancer. Installationen ligner en række umælende stumtjenere, der udfolder et fysisk digt, beskueren kan vandre ind og ud af. Her skal gæster med store tasker vogte sig for ikke at komme i nærkontakt med de skrøbelige skulpturer bestående af gamle messinghalse, stokke, bowlerhatte, glasflaskebunde og seletøj. De enkelte genstande er fundet på loppemarkeder og hengemt på loftsrum og vækker mindelser om udefinerbare historier fra en svunden tid. Også her kan tilskueren gå på opdagelse i en fortidens memoria. Familiær fremmedhed Hos Galleri Nicolai Wallner er der feststemning til ferniseringen. En bar er placeret på trappereposen ved indgangen, og gæsterne står tæt, mens røgen sniger sig ind på udstillingen og blander sig med værkerne. Kunstneren Christian Scmidt-Rasmussen er en af de garvede og vigtige figurer på den danske kunstscene. Han har fyldt væggene med enigmatiske og farverige motiver fra Amager, Sydhavnen og omegn. Kolonihaver, villakvarterer og industriområder har stået model til motiverne, der er fyldt med ubestemmelige historier. På overfladen står det hele stille. Men intet er, som det ser ud. Det familiære bliver umiskendeligt fremmed. Et barn i farvestrålende regntøj står stille over for en pøl, der forvandler sig et forureningsudslip. Børn stikker hovederne sammen henover deres legetøjsskydevåben, og en gruppe voksne ser ud til at diskutere, stående i en klynge på en strand, hvor et lig er skyllet op på bredden ud for et casino. Man går ikke galt i byen, hvis man har barndommens univers i frisk erindring i mødet med Christian Scmidt-Rasmussens værker.

13 24. januar 2007 KULTUR BRYGGEBLADET 13 Svensker vandt over fire millioner på Bryggen Af Anne Rumland Weekendens europæiske pokerturnering på Casino Copenhagen her på Bryggen blev vundet af den 29- årige Magnus Petersson fra Sverige. Med en indsats på blot kroner kunne han sent lørdag aften gå fra bordet med kroner ekstra på sin konto. Nedtællingen begyndte onsdag med 400 deltagere hovedsageligt fra de skandinaviske lande kroner var den officielle deltagerpris, når man så bort fra kvalificeringer fra internetspil og andet. 40 af de 400 spillere fik penge med retur. Petersson er i sit civile liv finansiel rådgiver i Stockholm. Han overvejer ifølge Ekstra Bladet at investere nogle af de mange millioner i kærestens nyindkøbte BMW. Højstplacerede dansker blev Theo Jørgensen på en fjerdeplads til godt en million kroner. På top 40 befandt sig i alt 11 danskere. Den danske skuespiller, Mads Mikkelsen, måtte se sig besejret allerede fire timer inde i turneringen. På billedet ovenfor ses hovedbordet for de højst ratede spillere. Og bordet, hvor finalen blev holdt. Mange spillere er sponseret af de forskellige poker-internetsites. Ovenfor ses en af Ladbrokes-drengene, minutter før han går i udbrud. Poker er et studie i kropssprog, og ham her er i krise. Denne spiller måtte i sidste ende se sig besejret af en ung norsk spiller, der i sidste sekund fik forøget sin chipstack og kunne sende Ladbroken op til fest på etagen ovenover. Med exit fra bordene kunne spillerne indfinde sig hos Ladbrokes.com til våde varer, snacks og stramt påklædte pin-up-girls. Men selvom Bryggebladets udsendte reporter deltog i festen, var det dog ikke muligt at få verificeret, om det var en såkaldt taberfest. rum Foto: Lars Colberg Holm Poker bla bla bla FILM SKAL SES I BIOGRAFEN Fra INSTRUKTØREN af THE LAST SAMURAI ZENTROPA PRÆSENTERER EN FILM AF ANDERS RØNNOW KLARLUND Premiere Premiere Premiere Fisketorvet Kalvebod Brygge Tlf

14 14 BRYGGEBLADET KULTUR 24. januar 2007 sdflasl følsadlf a s sdlfl aøslfsdflasl følsadlf a s sdlfl aøslfsdflasl følsadlf a s sdlfl aøslfsdflasl følsadlf a s sdlfl aøslf Klassisk musik moderne igen Blæserkvintetten Carion åbner sæsonen på Mogens Dahl Instituttet. Musik af international klasse vil gæste instituttet det næste halve år, og musikerne i Carion spår, at klassisk musik vil blive mere og mere populært. Foto: Lars Colberg Holm Af Anne Rumland Rytmiske musikere spiller for en slik. Det gør klassiske musikere ikke. Man skal grave dybt i lommerne, hvis man vil have klassiske musikere ud at spille. Og det passer godt til vores samfund p.t. Pengene er der, og derfor har klassisk musik bedre muligheder end længe, siger Niels Dittmann fra den velrenommerede blæserkvintet Carion. Carion spiller på søndag i Mogens Dahl Instituttet her på Bryggen. Mogens Dahl Instituttet har eksisteret i halvandet år og har slået dørene op på et tidspunkt, hvor danskernes økonomiske råderum nærmest er større end nogensinde. BRYGGEBLADET SØGER AVISBUDE BRYGGEBLADET søger løbende drenge eller piger, der har lyst til at omdele avisen hver anden onsdag eftermiddag, når avisen udkommer. Vi forsøger så vidt muligt altid at lade budene omdele aviser i deres egen ejendom eller nærområde. Interesseret? Så ring til Andrea Wiman på mobil Instituttet har derfor fundet en plads mellem traditionelle klassiske spillesteder som Tivolis Koncertsal, Diamanten og Glyptoteket. Helhedsoplevelser til købestærkt publikum Bryggens institut for kammermusik lægger vægt på at få fat i et yngre og mere købestærkt publikum, end det traditionelt har været tilfældet. Målet er tilskuere, der går efter en helhedsoplevelse og ikke vil»lade sig nøje«med klassisk musik hvor dygtigt det end er udført i skumle omgivelser eller mørke kamre. Det nye publikum søger musik af international klasse akkompagneret af en række andre parametre. Traditionelt har kammermusik og klassisk musik været reserveret til gråhårede mennesker med hang til det mest langhårede, fortæller Mogens Dahl. Dét publikum har vi skiftet ud med et yngre, der har lyst til en totaloplevelse. De gamle travere er blevet erstattet med nogle helt andre mennesker, forklarer han. På Mogens Dahl Instituttet handler det ikke kun om musikken. Tanken har været at skabe et sted, hvor publikum kan drikke et glas vin og nyde en god økologisk kage i smukke omgivelser og i godt selskab. Klassisk musik på en ny måde Desuden ville Mogens Dahl skabe rammerne for en fornyelse af musikken. Målet var ikke blot koncerter med landets og udlandets bedste ensembler, men også de mest progressive og nyskabende af slagsen. Et eksempel på dette er blæserkvintetten Carion, som åbner sæsonen på søndag. Carion har fornyet og moderniseret den klassiske genre ved at forene den ellers meget elitære og»stive«musik med visuelle indtryk. Når Carion spiller, inddrages hele kroppen. Både i den måde publikum bliver berørt af musikken på, men i særdeleshed også i den fysiske bevægelse, som kvintetten gør brug af. Alt det vi spiller, har vi lært udenad. Det giver os frihed til at bevæge os fysisk, fortæller Niels Dittmann fra Carion. Sagt lidt fint, visualiserer vi den indre sammenhæng i kompositionen. Det gør oplevelsen for publikum langt mere omfattende og er vores forsøg på at føre den klassiske musik ind i det 21. århundrede. Klassisk musik med bevægelse Ifølge Carion har den klassiske musik alt for længe undgået at forny sig. Kammermusikken var elitær og forbeholdt en smal skare af kendere. Men tendensen er gået i retning af en bredere og større lytterskare. Det gør det endnu mere oplagt at udvikle genren og ændre formidlingen af den. Det performative element er hot for tiden. Og det er netop performativiteten, Carion har indarbejdet i deres musik. Carion vil tage os i hånden, åbne vores ører og præsentere os for fremtidens klassiske musik. Via fysisk bevægelse kommunikerer de mellem hinanden og ud til publikum, som er garanteret en unik kulturel oplevelse Carion har eksisteret siden 2002 og er et af verdens få professionelle blæserkvintetter. Ensemblet består af Ulla Bergstedt på fløjte, Niels Dittmann på obo, Viktor Wennesz på klarinet, David M.A.P. Palmquist på horn og Niels Anders Vedsten Larsen på fagot. I 2006 vandt de den prestigefyldte internationale Marco Fiorindo konkurrence. På dansk grund vandt de i 2004 den meget anerkendte P2 s pris for kammermusik. Carion-koncerten fi nder sted på søndag den 28. januar kl i Mogens Dahl Instituttet, Snorresgade 22. Entré 200 kroner. Mere information også om resten af forårets program på

15 24. januar 2007 Outlandish jammede på skolen I begyndelsen af året fik femteklasserne på skolen besøg af gruppen Outlandish. Besøget var et led i undervisningen, hvor man arbejder med emnet hiphopkultur. Et af bandets medlemmer, den 28-årig Isam Bachiri, har en fortid på Skolen på Islands Brygge og har stadig familie i bydelen. Hiphoptrioen gav et nummer, fik sig en snak med de unge og jammede til sidst med nogle af eleverne (billedet). Både 5.U og 5.V. arbejder med emnet hiphopkultur i seks uger. Det er en usædvanlig måde at lære nogle traditionelle fag på: hiphop og breakdance (dans og gymnastik), rap (dansk, engelsk og musik) og graffiti (kunst). Ordet rap står for Rythmn And Poetry. ljg Foto: Pia Pignot, Skolen på Islands Brygge Nyt program fra Børnejazzklubben Nu starter en ny sæson med jazz for de små og deres forældre. Efter et alsidigt program i åbningssæsonen 2006, der et par gange blev lidt for»voksent«, bliver der i 2007 fokuseret endnu mere på den børnevenlige musik. Et af højdepunkterne bliver sikkert Ole Kibsgaard (kendt fra blandt andet Shubidua og DR s Kaj & Andrea) og Kaya Brüel (pt. stor succes med albummet»jeg Fandt En Sang På Vejen«). De gæster kulturhuset den 13. maj kl. 15. Børnejazzkoncerter fem steder i byen Generelt er Børnejazzklubben inde i en rivende udvikling. Siden starten i Ingolfs Kaffebar for tre år siden og udvidelsen til Kulturhuset Islands Brygge sidste år arrangerer klubben i år koncerter fem steder i byen. Der er derfor børnejazzkoncerter næsten hver eneste søndag et eller andet sted i byen. I Kulturhuset Islands Brygge åbnes sæsonen med Jørn & Braek. Det mærkelige navn dækker over to jazzveteraner, der lider af en ulykkelig kærlighed til Tommy Seebach, Wham og The Clifters. Her kan du forvente et skørt show med genopfriskning af gamle melodier og krampe i lattermusklerne. Foto: Ricardo Ramirez Prinsesse på Bryggen Så skete det endelig, det Bryggebladets royale redaktion har sukket efter i flere år: En prinsesse på Bryggen. Prinsesse Alexandra deltog for nylig i noget officielt, som foregik i Deloittes domicil på Ny Tøjhusgrunden. I ren besvippelse over det royale besøg lykkedes det os ikke helt at forstå, hvad Ole Kibsgaard er en af stjernerne i Børnejazzklubbens forårsprogram. Klubben dækker nu hele København. PR-foto arrangementet handlede om, udover at det var en orientering om Mermaids kræftforskningsprojekter ( Men Alexandra var der. Og til alle dem, som læser sladderblade (kun hos frisøren, forstås), kan vi tilføje, at Alexandra ikke blev ledsaget af Martin. agn Og så er det jo spændende, hvem musikerne egentlig er, lyder det fra kulturhuset. Entréprisen er 50 kr. pr. person. Halv pris for medlemmer. Og det gælder til alle Børnejazzklubbens koncerter i København. kls KULTUR 1more brygge annonce qxd 01/12/06 21:47 Side 1 Whey Gainer Teatermenu Serveres fra den 25. januar til den 10. februar: 4,5 kg KUN kr. 339,- Forret Grillet rødtunge lagt på sauteret spinat. Hertil vinaigrette med dild, kapers, tomat og rødløg. Hovedret Tournedos med ratatouille, rødvinssauce og råstegte kartofler Dessert Blødende chokoladekage med vanilleis og bærcoulis. BRYGGEBLADET 15 Whey Max 2,0 kg KUN: kr. 269,- 80% protein med super aminosyreprofil. Fås i 30% protein 70% kulhydrat choko, jordbær og vanille. Creatine: 0,5 kg kr. 99,- Kreatin monohydrat 2 retter kr. 160,- 3 retter kr. 200,- Café og restaurant Kulturhuset Islands Brygge Islands Brygge 18 Bordbestilling: Åbningstider: Køkken: Cafeens åbningstider følger husets arrangementer

16 16 BRYGGEBLADET LOKALHISTORIE 24. januar 2007 Det skrev Bryggebladet for to år siden Den normale lokalhistoriske side, hvor du kan læse, hvad Bryggebladet henholdsvis Brygge Bladet skrev for 10 og 75 år siden, udgår denne gang. I stedet bringer vi en af artiklerne fra midtersideopslaget i det nummer af Bryggebladet, der udkom den 8. september Her satte vi for første gang fokus på livet i Havnestad, ligesom vi gør på forsiden samt side 8-11 i dette nummer af Bryggebladet. God læselyst. agn Artikel fra Bryggebladet udgivet 8. september 2004

17 24. januar 2007 KULTUR BRYGGEBLADET 17 FROKOST KL KR. 35,- TIL 65,- AFTENSMAD KL HOVEDRET FRA 55,- BORDBESTILLING VED STØRRE SELSKABER: MAN.-FRE LØR RYSENSTEENSGADE 16 (BUS 40 LIGE TIL DØREN) I efteråret 2001 var der rejsegilde. Her ses skelettet til den store sal, der sammen med resten af kuturhuset stod færdig til indvielsen et lille halvt års tid senere, den 1. februar Bryggebladet Arkivfoto Fem år ung Kulturhuset Islands Brygge fylder fem år, men venter til maj med at fejre sig selv ved et fem-timers arrangement den femte i femte klokken fem. Af Klaus Støvring Torsdag den 1. februar 2001 slog et nyt, navnløst kulturhus dørene op for publikum på Islands Brygge. Et imponerende hus ikke alene på grund af beliggenheden og de store glasfacader mod vandet, men også fordi det var Københavns første kulturhus, der faktisk var bygget som kulturhus. Altså gennemtænkt og nøje planlagt i forhold til fremtidens krav, var forklaringen. Prisen på omkring 27 millioner kroner var svimlende, men alligevel for lidt til at arkitekternes lækre løsninger med cafevinduer, der kunne åbnes mod havnefronten, ovenlys i kælderrummene og en sal med højt til loftet med mere kunne gennemføres. Med andre ord var det nye kulturhus nok imponerende, men altså også en lettere neddroslet udgave af de store visioner, der ellers lå bag. Dertil kom, at husets størrelse var under halvdelen af det gamle medborgerhus Gimle, som lå på Ny Tøjhusgrunden. Med hensyn til navnet så tog resterne af Bryggens hæderkronede medborgerhus med navnet Gimle Satelitten initiativ til en navnekonkurrence, så det nye kulturhus kunne skabe sig sin egen identitet. Asger Jeppesen vandt navnekonkurrencen med forslaget Havnefronten, men navnekomiteen var alligevel ikke helt tilfreds og besluttede sig for ikke at bruge navnet. Senere kom huset til at hedde Islands Brygges Kulturhus og senere igen Kulturhuset Islands Brygge, som nu er husets officielle navn sammen med forkortelsen K-I-B, når det handler om husets musikscene. Omskiftelige fem år Navnehistorien er et godt og et af de mere harmløse eksempler på husets første og omskiftelige fem år. Mange historier og diskussioner har der været om det Nephew på scenen i 2005 et af de største navne, der har spillet i kulturhuset. Arkivfoto forholdsvist lille hus på havnen, og mange forandringer har der været i aktiviteterne, økonomien og udtrykket. Men samtidig har kulturhuset også leveret mange arrangementer til bryggeboerne og resten af københavnerne. Således var der eksempelvis kulturelle aktiviteter i husets første leveår, mens dette tal var steget til i De mange historier bliver der rig lejlighed til at tale om, når kulturhuset den femte i femte klokken fem fejrer sig selv i fem timer. JR SERVICEFIRMA EJENDOMME RENGØRING VINDUESPOLERING Vicevært Trappevask Varmemester / ELO Beboer- og håndværkerkontakt Grønne områder Snerydning Hovedrengøring Vinduespolering Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud. Leifsgade 11 tlf

18 18 BRYGGEBLADET 24. januar 2007 Store overraskelser i vente Teatret Blik er en særdeles underholdende gæst på Brygge-teatret Play. Af Anne Rumland Jeg venter mig store overraskelser, siger den aldrende balletdanser på scenen i En Vrangforestilling. Hun er en af fem optrædende på scenen i Teater Play, og hendes ansigt er forvredent i en maske, der ville være en Picasso-kvinde værdig. Man forelsker sig omgående i den omsorgsfulde og dog aldeles storhedsvanvittige kvinde. Med optimal timing replicerer hun gerne på sine medspilleres sorger og bekymringer ved at sige,»læg mærke til mine smidige ben«eller»jeg kendte engang en diktator. Jeg brød mig ikke om hans myrderier, men meget om hans person«. Hendes ører er»slidte af uafbrudt årvågenhed«, og hun har problemer med at sove om natten, fordi hun er så spændt på, hvad der skal ske. Den overlevelsesdygtige og flekse (hendes ord for det fleksible) amazonkvinde slår fast, at»livet er en gave«. Sig ja tak til Bryggebladet! Christine Kjærulff, Babak Avernaghi, Tine Petersson og Frank Vakker (samt Hanne Tvestmann, der ikke er med på billedet) fra Teater Blik gæsteoptræder med En Vrangforestilling på teater Play (Njalsgade 21F) frem til den 11. februar. Spilledage: Fra onsdag til fredag kl. 20 og lørdag-søndag kl Entre 90 kr. Bestilling og mere info på Foto: Lars Colberg Holm Hverken klichéfyldt eller trættende Selv når monologerne og dialogerne tangerer det storpolitiske eller hejser de kønspolitiske faner, bliver det aldrig klichéfyldt eller trættende. En vis dødsangst lurer også under overfladen. Serveret med enkelhed og humor går den rent ind:»hvorfor er der lort på de levende og blomster på de døde?«vi kender det fra danske film. Oneliners enkle sætninger med en morsom punch-line der får det til at klukke i ens mave og giver én lyst til at klappe i hænderne af begejstring. Dansk film har i nyere tid excelleret i brugen af one-liners, og nu er turen kommet til dansk teater. Play-teateret har inviteret en trup til at eksperimentere med et nyt og anderledes teater, og det formår de ved et vrimmel af filosofiske og forunderlige oneliners i et Hent ja-tak-klistermærker hos Bryggens Boghandel eller klip ud herfra. Gratisaviserne er så småt begyndt at blive omdelt på Bryggen. Lige nu leveres i hvert fald dato og 24timer på forholdsvis uregelmæssig basis i flere Brygge-ejendomme. Hører du til dem, som ikke ønsker at modtage gratisaviser, men stadig gerne vil have Bryggebladet, må Ja tak til du meget gerne hjælpe vores bude ved at sætte en Ja tak til Bryggebladet-mærkat på din brevsprække eller postkasse. Du kan klippe nedenstående mærkat ud eller downloade den på bryggebladet. dk eller du kan hente et klistermærke hos Bryggens Boghandel. agn Af Klaus Støvring KULTUR verbalt sammenrend udspillet af fem mere eller mindre besynderlige vrangpersoner. Instruktør og med-manuskriptforfatter, Ulla Koppel, har formået at skabe en underholdende og velkoreograferet ordkoncert for Det er ikke hver dag, at der er mulighed for se teater to steder i vores lille bydel. Men det er faktisk tilfældet lige nu. Foruden Vrangforestillinger på Play, der omtales ovenfor, så disker Kongelig Mayestaits Acteurs i disse dage op med endnu en studenterrevy i kulturhuset. De første kongelige mayestaits acteurs spillede i 1722 teater for kong Christian X. Studenterrevyerne, som de også hedder i dag, har spillet hvert år siden 1820, da Studenterforeningen blev oprettet. Så det er en erfaren forening, der i 2006 står bag opførelsen af stykket Os Nok. De ni skuespillere bag revyen har kollektivt produceret forestillingen, da instruktøren Jess Ingerslev i sidste øjeblik blev forhindret. Coach Henriette Holm, der er uddannet instruktør, og skuespilleren Mikkel Raahede har hjulpet til. Forfatterne er gengangere fra sidste års revy, blandt andre Martin Ahlehuus, der i år også er en af skuespillerne. Studenterrevyen 2007 vil tegne et underholdende fem vrangpersoner. Med et strejf af det bizarre og absurde kunne man frygte, at stykket gik hen og lukkede sig om sig selv og blev uforståeligt. Men Ulla Koppel taber på intet tidspunkt sit publikum på gulvet. Os selv nok med glimt i øjet og satirisk billede af en tid med selvtilstrækkelighed og egoisme. Vi er os selv nok! I trafikken, i supermarkedet, i erhvervslivet, i privatlivet, i Kontakten til publikum er derimod formidabel. Det vanvittige i stykket og hos personerne træder aldrig uden for det genkendelige, og dét er en fornøjelse. Os Nok studenterrevyen 2007 har premiere i aften onsdag den 24. januar kl. 20. Her et foto fra prøverne til scenen De små minoriteter. Forestillingen spiller frem til den 10. februar. Entre 120 kr. Læs mere om programmet og billetbestilling på Pr-foto samfundslivet skal de andre bare ud til siden, så vi selv kan komme frem. Men det er satire, for det er jo ikke mig, det handler om. Det er de andre

19 KULTURHUSET ISLANDS BRYGGE ISLANDS BRYGGE KØBENHAVN S. TLF.: BØRNEJAZZKLUBBEN / K-I-B: DET BLIVER EN FEST MED JØRN & BRAEK Søndag d. 11. februar kl. 15 i Lysthuset. Entré 50 kr. / Medlemmer 25 kr. K-I-B: FASTELAVNS FEST Katten af tønden, cacao og boller, underholdning. Maskeworkshop kl Billetter købes i K-I-B senest fredag d. 16. feb. Søndag d. 18. februar kl Entré 20 kr. Se mere på: KLUB GEYSER: SARA GRABOW + MICHAEL STAUN + CAMILLA MILLS + JONAS BREUM Torsdag d. 22. februar kl. 20 i Salen. 40 kr og medlemmer gratis MATHIAS GRIP TRIO (DK) Fredag d. 23 februar kl. 22 i Salen. Entré 70 kr. SAMSARA DANCE CLUB Workshop, 2 x DJ og Live Event. Hyggeligt Chai Room. Lørdag d. 24. februar kl. 20 i Salen. Entré 100 kr. incl garderobe, betales i døren. CÆCILIE NORBY (DK) Feat. Carsten Dahl & Lars Danielson Fredag d. 9. marts kl. 21 i Salen. Entré 125 kr. BILLETnet BØRNEJAZZKLUBBEN / K-I-B: JONAS MÜLLER, STEFAN PASBORG & HELLE FAGRALID Søndag d. 11. marts kl. 15 i Salen. Entré 50 kr. / Medlemmer 25 kr. BRYGGENS MUSIK FORENING / K-I-B: BOBO MORENO (DK) FEAT. MI22 (DK) Fredag d. 23. marts kl. 21 i Salen. Entré 125 kr. BILLETnet THE PSYKE PROJECT (DK) Lørdag d. 24. marts kl. 22 i Salen. REVY: STUDENTERREVYEN 2007 OS NOK SKAL OPLEVES I K-I-B. Spilleperiode: 22. januar 10. februar 2007 Billetter via BILLETnet og billetsalg@studenterrevyen.dk FOREDRAG: CLAIRVOYANCE V/ SUNANTA KNUDSEN Onsdag d. 7. februar kl Entré 80 kr. Billetsalg ved døren kl. 19. TEATER: LAMA IMPROTEATERSHOW Torsdag d. 8. marts kl i Salen. Gratis entré. NORDIC REGGAE/SKA ALLIANCE BABYLOVE & THE VAN DANGOS (DK) + DICK DIAMOND (S) + MONS & TJUK Fredag d. 2 marts kl. 21 i Salen. Entré 60 kr. NORDIC REGGAE/SKA ALLIANCE BLIGLAD (DK) + ROOTSMAN HI-FI (DK) Lørdag d. 3 marts kl. 21 i Salen. Entré 60 kr. A KID HERE AFTER (DK) Lørdag d. 6. april kl. 22 i Salen. Entré 60 kr. BØRNEJAZZKLUBBEN / K-I-B: INDE I MUSIKKEN & HISTORIEN OM DE HIDTIL UKENDTE FOLK RYTMINGERNE OG TONOERNE. Søndag d. 8. april kl. 15 i Salen. Entré 50 kr. / Medlemmer 25 kr. FUZZY + MCEWAN + RASMUSSEN Fredag d. 13. april kl. 21 i Salen. Entré 80 kr. BILLETnet LILLE UDSTILLING I K-I-B Flemming Karl Sørensen er en spændende kunstner, der maler ekspressivt og dynamisk. Han fortolker sine indtryk og følelser stærkt og enkelt i såvel bybilleder som indre billeder eller sine gengivelser af fx Robert Jacobsen værker. Flemming Karl Sørensen siger: At lave kunst er at tilføje noget til verdens mangfoldighed og at gøre det med hjertet. Flemming Karl Sørensen udstiller i K-I-B / Bryggens Spisehus hver dag fra kl indtil starten af februar 07. Gratis adgang. RYGEPOLITIK I K-I-B Det er ikke længere tilladt at ryge i K-I-B. Hvis du har brug for hjælp til at holde op med at ryge, kan du melde dig til et rygestopkursus i K-I-B. Det er gratis og holdet bliver oprettet, når der er nok tilmeldte. ÅBNINGSTIDER: Kontoret: Mandag fredag kl Fremvisning af Lysthuset: onsdag kl Bryggens Spisehus: Mandag onsdag kl Torsdag lørdag kl Søndag kl Køkken: Mandag søndag kl

20 20 BRYGGEBLADET BRYGGEN-PÅ-KRYDS-OG-TVÆRS 24. januar 2007 agn jan2007 Udvalgt Kvinde Lego og barbie Geniet Avis Forh. ord. Bryggeagtig Har fået egen P-plads Begivenhed Test Syltevæske Svensk danser Tone Hanfugl Terrasse Pige Tøre Først i Slagelse Virke Jysk by Døren er låst i Gemini Residence, så selv... 1 Fortalt Udpeget Guldvinder Venlig Ilt Ujævn 2 Glade mennesker Velhavende Har Region- Hovedstaden afløst Thurman Neon Fisker Varmen Godt kort Vigtig Målere Krydderurten Løsning fra nummer : Kongedatter Opføre Trak Levede Virkelig Gyldige Næse Ordner Tilskuer Film Cowboystof Smerte Gerning Lever OBS Forælder agn dec2006 Er der nok ikke mange af på Bryggen op til jul Køre Slappe Kvælstof Vreden Sigte Hed USSR efter 1991 H A V E N I S S E Mark A G E R Cirkel Love R E G L E R Tone A Dreng Kraftigt Quiz-vært Bundgaard Romertal 55 L V Jeg R I N G Talje Pjalt G E I G I L 12. bogstav L Skriverkarl (genitiv) Række Energiselskab D O N G Ave S L Å To første konso- nanter B D Lever godt Avis (fork.) Efter Q N O T A R S Film Tal Gud Lever E A S Stedord H T Virke Gale D I U T R I V E S Ryger O S E R Dyr O R M Vene Vinder af kryds i nr blev: Corell, Islands Brygge 5 Vinderen indløser et gavekort på 100 kr. ved henvendelse til Holte Vinlager, Islands Brygge 25 Skolebarnet Kan man på en hest Tal Haveafsnit EDB Ditto Tab Kjolerne R O B E R N E Kendeord Å General Motors G M Tons T Ord E D E R Konge Løs x en og vind vin! Skridtene T R I N N E N E Mønter Anmode Myrer Bryggekrydsen afleveres i brevsprækken, Leifsgade 7 indtil kl. 12 lørdagen før næste udgivelse. Navn: Gade og nr: B A R T E N D E R F R A T O B I S S Ø G E R L E J L I G H E D Kære Bryggebladets læsere. Min kæreste og jeg er på jagt efter en fremleje her på Bryggen. Min kæreste læser på København Universitet og jeg selv arbejder på Tobis Café. Lejligheden bør have minimum 2 værelser og fremlejes i minumun 6 mdr. Håber på jeres hjælp. Venlig hilsen Jonathan og samaneh. kontakt: / jonathanmailin@hotmail.com HUSHJÆLP SØGES Moden kvinde eller ung m/k søges til at hjælpe travl børnefamilie et par timer en-to gange om ugen med madlavning, vask og oprydning ikke rengøring. Henvendelse til Dorte på MADKLUB - GERNE ØKOLOGISK. Synes du også det er kedeligt at spise alene? Jeg hedder Lisbeth, er 53 år og kunne tænke mig at vi var 4-5 glade mennesker, der spiste 1 måske 2 gange sammen om ugen på skift hos hinanden. Vi er allerede tre er du interesseret i at være med så send en mail til:lisbeth@ingolf.dk eller ring på DAGPLEJE SØGES Vi søger en privat dagpleje til Karl der bliver et år i februar. Ring/skriv snarest hvis du vil høre mere:. Mette og Jonathan eller brojac@tiscali.dk ANDEL BYTTES Haves: Dejlig 3V andel på 85 kvm, Egilsgade 48, 5.th. For nylig udvidet med værelse på 6. sla, synlige spær, sydvendt caprio-altan forbedringer ca Boligafgit kr Ønskes: Større, gerne længere nede. Mvh. Manisha, Sune og lille Selma. Tlf , sune@brygge.dk OPSLAGSTAVLEN er gratis at benytte (kun for private), dog koster boligannoncer 20 kr., der vedlægges i frimærker. Skriv kort og præcist og aflever tekst senest fredag før udgivelsen (opslagstavlen@bryggebladet.dk eller i brevsprækken). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i opslagene.