Ved slagmarken. Skoleforeningen ønsker en varig løsning INITIATIV

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: THOMAS J. WILTRUP Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Ved slagmarken Tæt ved, hvor der udkæmpedes et berømt slag i 1850, ligger en fredelig børnehave, hvor sundhed og bevægelse står højt på dagsordenen. Thore, Helene, Viktoria og Sandra går i Isted Danske Børnehave, som portrætteres i denne udgave. Mere side 8 Lys i mørket I en tid hvor efterår snart bliver til vinter, dagene er korte og sommeren virker lysår væk, er det blevet tid til de årlige lanterneløb rundt omkring i Sydslesvig. Fokus var med, da lanternerne forleden blev tændt i Humtrup. Mere side 7 Skoleforeningen ønsker en varig løsning INITIATIV Jobmesse for fællesskolelever ARKIVFOTO I slutningen af januar afholdes den første grænseoverskridende job- og uddannelsesmesse, der henvender sig til fællesskoleelever i Flensborg, der går i 8., 9. og 10. klasse. Messen skal være med til at forberede eleverne til tiden efter skolen. Mere side 3 BESØG Gæster på Duborg-Skolen I denne udgave af Fokus skriver lektor på Duborg-Skolen, Christian Skov, om de mange besøgende, skolen modtager hvert år. Langt den største besøgsgruppe er fra danske uddannelsesinstitutioner, men det hænder også, at mere prominente gæster kigger forbi. Mere side 6 For andet år i træk har den tyske forbundsregering besluttet at bevilge Skoleforeningen 3,5 millioner euro som kompensation for Kiel-regeringens nedskæringer over for de danske skoler. Forbundsregeringen afviser dog at sikre tilskuddet permanent. UDVEKSLING Fra Flensborg til Skjern - og tilbage igen Uge 46 og 47 har igen i år stået i udvekslingens tegn. Blandt de i alt 102 elever der i løbet af de to uger har besøgt hinanden er 12-årige Erik fra Skjern og 13-årige Peter fra Flensborg. Mere side 5 TRAFIKSIKKERHED Tysklands bedste skolepatruljepige Først blev hun kåret som Slesvig- Holstens dygtigste skolepatrulje. Derefter blev det til en flot sjetteplads ved de tyske mesterskaber. Da de første fem pladser blev besat af drenge, kan Alina Linde nu kalde sig for Tysklands bedste kvindelige skolepatrulje. Mere side 4 AFKLARING Selv om regeringen i Berlin for andet år i træk har bevilget 3,5 millioner euro som kompensation for Kiel-regeringens nedskæringer over for de danske skoler, mener Skoleforeningens formand, at der skal findes en varig løsning, der sikrer 100 procent tilskud fra Kiel. FLENSBORG. I sidste uge besluttede Forbundsdagens finansudvalg at bevilge Skoleforeningen 3,5 millioner euro i Dermed kompenserer Forbundsdagen for andet år i træk for de nedskæringer, delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har gennemført over for de danske skoler i Sydslesvig. De 3,5 millioner euro er en delvis kompensation, idet Kiel-regeringens nedskæringer har betydet en reduktion i tilskuddet på 4,7 millioner euro årligt. Glæde og lettelse Bevillingen fra Berlin har skabt glæde og lettelse i hele det danske mindretal. Således rettede generalkonsul Henrik Becker-Christensen ved SSFs landsmøde i Husum forleden en tak til regeringen i Berlin og de politikere, der har sørget for at bevillingen er blevet en realitet. - Bevillingen er afgørende for, at de danske skoler kan overleve i det nuværende omfang, sagde generalkonsulen, som understregede, at også den nye danske regering fastholder ønsket om ligestilling. Også den hidtidige formand for Sydslesvig-udvalget, Kim Andersen (V), udtrykte ved mødet ligeledes sin glæde over, at bevillingen er kommet i hus, men han tilføjede. - Kiel og Berlin må nu i fællesskab finde en varig løsning på problemet. Det kan ikke være rimeligt, at alle vi andre skal bruge så megen tid og energi på at kæmpe for ligestilling for mindretallet, sagde han. I Kiel siger regeringen, at den ikke har råd, men det holder ikke. For hvis de danske skoler ikke havde eksisteret, skulle vore elever have gået på offentlige tyske skoler i stedet. Per Gildberg, formand for Skoleforeningen Kiel-regeringens argumenter holder ikke Bevillingen fra Berlin blev også drøftet, da Skoleforeningens styrelse holdt møde i tirsdags. Her takkede Per Gildberg for den intensive støtte fra både dansk og tysk side, som Skoleforeningen har fået i forbindelse med ekstrabevillingen for Lige som mange andre mener formanden, at der skal findes en løsning, der betyder, at Skoleforeningen i fremtiden bliver ligestillet med de offentlige tyske skoler. - I Kiel siger regeringen, at den ikke har råd, men det holder ikke. For hvis de danske skoler ikke havde eksisteret, skulle vore elever have gået på offentlige tyske skoler i stedet, sagde Per Gildberg. 100 procent fra Kiel I Berlin afviser forbundsregeringen at sikre tilskuddet med en fast post i finansloven og henviser til, at det er delstatens sag. I Kiel har oppositionen tidligere meddelt, at den vil ophæve den nuværende regerings nedskæringer over for mindretallets skolevæsen, hvis den kommer til magten efter landdagsvalget næste år i maj. Alligevel mener Per Gildberg ikke, at tilskuddet til Skoleforeningen bør være afhængig af, hvilke partier der danner regering i Slesvig-Holsten. - Der skal findes en varig løsning, der betyder, at vi modtager 100 procent af tilskuddet fra Kiel. Derfor skal vi søge hjælp fra de kilder, vi har, for at få problemet løst, siger Per Gildberg.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november LEDER Brusebad Beskeden fra Forbundsdagens finansudvalg i Berlin den 10.november om et tilskud fra forbundet på 3,5 millioner euro til mindretallets skolevæsen i 2012 ligesom i 2011, var for hele mindretallet som et varmt brusebad. Vi er dybt taknemmelige overfor finansudvalgets politikere og de slesvig-holstenske politikere i Forbundsdagens kontaktudvalg for mindretalsspørgsmål, som - i modsætning til den slesvig-holstenske mindretalsrådgivende Caroline Schwarz - har forstået alvoren og uretfærdigheden i den asymmetriske besparelse på 15 procent overfor mindretallets skolevæsen - svarende til 4,5 millioner euro årligt - og har ønsket at kompensere med en sum, som vender katastrofen til en sparerunde. Hvis det er rigtigt, som Caroline Schwarz citeres for, at landet ikke har råd til at give mindretallets»slesvig-holstenske«børn det samme elevtilskud, som flertallets børn modtager, er der stadig lang vej til anerkendelse af ligestillingsprincippet for alle borgere i landet, og et større stykke arbejde for os alle med at finde en fremtidsrettet model, der gør, at Skoleforeningen ikke hvert år - indtil kort tid før et nyt finansår - skal jonglere med et underskud på fem procent af det samlede budget. Tak til den danske regering, til Sydslesvigudvalget og andre danske politikere samt Generalkonsulatet i Flensborg for klar og tydelig PER GILDBERG, formand stillingtagen og hjælp i en svær situation for det danske mindretal. Vi er glade for alle signaler - både fra tysk og dansk side - til i kommende tid at finde en løsning under overskriften ligestilling. Minister på højskolevisit FLENSBORG. Mange husker sikkert konkurrencen»dm i oplæsning«, som var en landsdækkende konkurrence for elever i 6. klasse i hele Danmark og Sydslesvig. Denne konkurrence har nu kørt for sidste gang. På grund af den store interesse der var for konkurrencen har børne- og skolebibliotekerne i Vejle Centralbiblioteksområde valgt at fortsætte konkurrencen i eget regi. Derfor vil der også næste år være en konkurrence for de elever, der ønsker at dyste i oplæsning. Konkurencen kommer til at hedde»stor FOTO: LARS SALOMONSEN Stormester i oplæsning JARUPLUND. Fredag den 28. oktober besøgte Slesvig-Holstens undervisnings- og kulturminister Ekkehard Klug (FDP) højskolen i Jaruplund. Med sig havde han en check på 1,2 millioner euro fra EUs fond til regional udvikling. Pengene skal anvendes til den omfattende modernisering og sanering af højskolen, der påbegyndes i begyndelsen af KN Ved ankomsten til Jaruplund Højskole blev Ekkehard Klug modtaget Skoleforeningens næstformand Udo jessen. mester i oplæsning«. For at kunne deltage skal de interesserede 6. klasser i Sydslesvig tilmelde sig konkurrencen senest torsdag d. 1. december til Gabriele Fischer-Kosmol (gfk@skoleforeningen.de). De indledende runder på skolerne skal derefter være afholdt senest den 1. marts Herefter mødes vinderne fra de enkelte skoler til semifinalen, der afholdes på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg den 20. marts. Vinderen herfra går videre til finalen, der afholdes på Vejle Bibliotek i maj. KN FOTO: KLAUS NIELSEN Ugens iskolde brusebad kom i form af arrestationen af en tidligere lærer og inspektør ved Skoleforeningen, som sigtes for blufærdighedskrænkelse og for besiddelse af børneporno. Der skal ikke herske den mindste tvivl om ledelsens nul-tolerance overfor indholdet i anklagen. Vi vil altid gå til politiet ved mistanke om lignende forhold. Alle i Skoleforeningen arbejder for at give vore børn tryghed og beskyttelse på vejen til at blive voksne. Vi føler et stærkt ansvar overfor alle børn og forældre og Skoleforeningen vil i denne sag naturligvis tilbyde al den hjælp, vi kan. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»støttefonden«redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: kn@fla.de Thomas J. Wiltrup Tlf.: tw@fla.de»tango Tanja«(t.v.) og»primadonna Donna«satte for alvor gang i de mange fremmødte. Fuldt hus på Søndertorv FLENSBORG. Omkring 500 elever og lærere fra de danske skoler i Flensborg og omegn fyldte torsdag den 27. oktober Søndertorv. Årsagen var den årlige»spil dansk-dag«- det danske musiklivs årlige festdag. I Danmark blev der fra kl til direkte transmitteret fællessang fra Musik-teatret i Vejle på P2 og P4. På Søndertorv var de mange mennesker mødt op for netop at deltage i fællessangen. Godt hjulpet på vej af Ture Pejtersen og Eberhard von Oettingen, der i dagens anledning gav den som henholdsvis»primadonna Donna«og»Tango Tanja«, blev der sunget med for fuld kraft på de mange fællessange. Søndertorv var dog langt fra det eneste sted i Sydslesvig, der blev sunget dansk den dag. Blandt andet på Kobbermølle Danske Skole, Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad og på Cornelius Hansen-Skolen blev der ligeledes sunget med. I år var Sydslesvig blevet udnævnt til»spil Dansk«-kommune og det betød, at der - udover fællessang-arrangementerne - om eftermiddagen var koncert på Centralblioteket i Flensborg og om aftenen forskellige koncerter i Flensborg og Slesvig. Kommende fællesrådsmøder FLENSBORG. På sit seneste møde har Skoleforeningens styrelse fastlagt datoerne for de kommende fællesrådsmøder. De to fællesrådsmøder i 2012 vil blive afholdt torsdag den 22. marts og torsdag den 20. september. I 2013 vil det første fællesrådsmøde blive afholdt torsdag den 21. marts. KN

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november Jobmesse for fællesskoleelever INITIATIV I slutningen af januar afholdes den første grænseoverskridende job- og uddannelsesmesse, der henvender sig til de fællesskoleelever i Flensborg, der går i 8., 9. og 10. klasse. FLENSBORG.»Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?«dette spørgsmål er de fleste unge sikkert blevet stillet mere end én gang. Og hvad skal man egentlig lave den dag, man er færdig med skolen? Det vil et udvalg bestående af skolevejledere fra tre af fællesskolerne i Flensborg nu prøve at hjælpe de unge med at finde ud af. Sammen er de i øjeblikket ved at planlægge en grænseoverskridende job- og uddannelsesmesse. For både elever og forældre Messen, der bliver afholdt på Duborg-Skolen, skiller sig ud fra andre job- og uddannelsesmesser ved at være både for elever og forældre. - Vores erfaring som skolevejledere viser, at når eleverne skal finde fremtidsmuligheder for uddannelse og job, sker det oftest sammen med deres forældre. Derfor vil vi gerne tilbyde vores elever i det danske mindretal i Flensborg, at de - sammen med ARKIVFOTO Tømrer, kok, elektriker eller noget helt fjerde? På jobmessen vil der blive mulighed for at høre mere om en række job- og uddannelsesmulighedermuligheder. deres forældre - får mulighed for at blive informeret ét sted om de forskellige muligheder indenfor uddannelse og erhverv og eventuelt opbygge en første kontakt, siger initiativtager Stephanie Schönbeck-Graf, som er skolevejleder på Duborg-Skolen. På nuværende tidspunkt har arrangørerne fået tilsagn fra blandt andre EUC (Center for uddannelse og erhverv) i Danmark, Stadtwerke i Flensborg, Agentur für Arbeit, den danske social- og sundhedsskole (SOSU) og Bov Produktionshøjskole,»Profilen«. - Samtidig samarbejder vi med Dansk Erhvervsforening, og vi håber på, at de vil hjælpe os med at få danske virksomheder repræsenteret på messen, siger Stephanie Schönbeck-Graf. Mere overskueligt Hvert år forlader omkring en tredjedel af eleverne på fællesskolerne i Flensborg skolen efter 9. årgang. - Mange af disse unge har efterfølgende svært ved at finde en lærerplads. Derfor vil vi nu prøve at hjælpe disse unge på vej ved at præsentere dem og deres forældre for en række af de muligheder, der findes, siger Stephanie Schönbeck-Graf. - Og ved at samle disse muligheder ét sted, håber vi, at det bliver mere overskueligt og at både elever og forældre er bedre oplyst og dermed vil have lettere ved at træffe et valg, siger skolevejleder ved Cornelius Hansen-Skolen, Michael Kopf. Derudover er messen også en mulighed for de elever, der får at vide, at de ikke kan gå videre efter 9. klasse. - For disse elever er det vigtigt, at de på et tidligt tidspunkt har en»plan B«, siger Jostein Jorde, som er skolevejleder ved Gustav Johannsen-Skolen. Job- og uddannelsesmessen finder sted onsdag den 25. januar 2012 fra kl til Driftsrådsformandens sidste arbejdsdag FOTO: KLAUS NIELSEN FOTO: KLAUS NIELSEN Den afgående driftsrådsformand, Rolf-Dieter Lippert, sammen med pedel Thomas Purrucker. HARRESLEV. Fredag den 31. oktober blev en ikke helt normal dag for formanden for Skoleforeningens driftsråd, Rolf-Dieter Lippert. Som vanligt om fredagen dukkede pedel Thomas Purrucker fra morgenstunden op med post til Driftsrådet - denne morgen iført postjakke og kasket. Dagens post serverede han til driftsrådsformanden på et sølvfad. Sidste dag før pensionen Årsagen var, at denne fredag var Rolf-Dieter Lipperts sidste arbejdsdag, inden han gik på pension. Derfor havde postmand Thomas fået fremstillet et brev, der oplyste den afgående formand om, at han - på grund en ny pensionsordning - var nødt til at fortsætte med at arbejde indtil det første år som buschauffør i Vanderup og i det sidste år som vagt på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Åndede lettet op Først så driftsrådsformanden noget chokeret ud, idet brevet var skrevet på Skoleforeningens brevpapir og underskrevet af sekretariatsleder Ingolf Julius, som var gået med på spøgen. Da det endelig gik op for Lippert, at det hele bare var en spøg, åndede han lettet op - pensionen var alligevel reddet. Rolf-Dieter Lippert har været i driftsrådet siden I 2002 blev han næstformand, og i september 2009 overtog han formandsposten efter Uwe Svane. Vi ønsker Rolf-Dieter Lippert et godt otium samtidig med, at vi byder tidligere næstformand Niels A. Nielsen velkommen som ny formand for driftsrådet. Indkøbskontoret præsenterer netbutik NYHED Det er nu ikke længere nødvendigt at udfylde bestillingslister, når man ønsker at bestille varer hos Indkøbskontoret. FLENSBORG. Hidtil har de danske institutioner i Sydslesvig skullet udfylde en bestillingsseddel og sende den til indkøbskontoret, når der skulle bestilles skolehæfter, farveblyanter, hæftemaskiner eller noget helt fjerde. Den tid er nu forbi. Indkøbskontoret er netop gået online, og det betyder, at man nu kan bestille varer via internettet. Det er kontorassistent Sascha Urban fra indkøbskontoret, der i løbet af det seneste halve år har udviklet det nye system. Tidligere skulle man udfylde et Excel-ark på tre sider, hver gang man ønskede at bestille varer. - Nu behøver man bare at logge sig ind på indkøbskontorets hjemmeside, foretage sin bestilling blandt de cirka 500 forskellige varer og trykke på»send«. Så modtager vi en elektronisk bestilling siger Sascha Urban. Beskrivelse og billede Fordelene ved den nye bestillingsform er blandt andet, at den sparer en masse papir. Derudover er det nu muligt at se, hvilke varer der kan bestilles. - I netbutikken er hver vare blevet udstyret med en beskrivelse og et billede, så man kan se, hvordan varen Jens Jessen (t.v.) og Sascha Urban præsenterer her resultatet af seks måneders forberedelser: Den nye elektroniske butik. ser ud. Dermed undgår man at komme til at bestille en forkert vare, siger kontorleder Jens Jessen. Tidligere har indkøbskontoret sendt ekstra bestillingssedler ud til institutionerne i forbindelse med jul, påske og fastelavn. - Nu lægger vi sæsonvarerne ud på nettet, når vi modtager dem, og så kan de bestilles online lige som de faste varer, siger Jens Jessen. Siden den nye ordning blev introduceret den 25. oktober er over 200 af Skoleforeningens medarbejdere blevet oprettet som kunder og der er blevet foretaget ca. 180 elektroniske bestillinger.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november FOTOS: MARTINA METZGER Til daglig patruljerer Alina ved Jens Jessen-Skolen, der ligger ved en af de mest trafikerede indfaldsveje til Flensborg. Her passerer dagligt tusindvis af biler. Alina er Tysklands bedste skolepatruljepige TRAFIKSIKKERHED Først blev hun Slesvig-Holstens dygtigste skolepatrulje. Så kom hun til de tyske mesterskaber i Saalfeld, og her blev hun Tysklands sjettebedste. Da de øverste fem pladser blev besat med drenge, blev Alina Linde Tysklands bedste på kvindesiden. FLENSBORG. Stor var glæden, da Alina Linde, Jens Jessen-Skolen, dengang 9. klasse, i forsommeren vandt Slesvig-Holsten-mesterskabet om at være den dygtigste skolepatrulje. For det betød, at hun gik videre til Tysklands-mesterskaberne, og den sidste weekend i oktober var Alina, der nu går i 10. klasse, afsted til Saalfeld i Thüringen. Der skulle hun dyste mod vinderne fra de øvrige delstater i Tyskland. Da Hamborg og Niedersachsen aflyste, betød det, at der var fjorten deltagere. - Vi skulle gætte bremselængder for biler, lastbiler og motorcykler, fortæller Alina om nogle af de praktiske prøver, hun blev udsat for. Det foregik ved, at hun skulle sætte kegler ud på et vejstykke dér, hvor hun beregnede eller gættede, at henholdsvis en bil, en lastbil og en motorcykel, ville kunne standse ved en hård opbremsning. Øvelser, der er vigtige i det daglige arbejde som skolepatrulje, når man skal kunne vurdere, om der er fare på færde i den trafik, hvor man som skolepatrulje udfører sit arbejde. Flere hundrede elever hver dag Og det gør Alina til dagligt i et meget besværligt og uoverskueligt kryds med megen trafik ved Jens Jessen-Skolen i Flensborg-forstaden Mørvig. Ikke alene er der ved fodgængerovergangen, hvor flere hundrede elever hver dag skal over, et kryds, men midt i det brede kryds dukker al trafikken op fra en tunnel nede fra Flensborg, og det gør stedet til et af de mest komplicerede trafikknudepunkter i Flensborg. Med til prøverne i Thüringen hørte, at den 15-årige Alina skulle hjælpe elever sikkert over en vej. Stolt politimand - Jeg er stolt af Alina. Det er flot, hun nåede til mesterskaberne. Det sagde politiets trafiklærer i Flensborg, Hans-Joachim Anhut, før Alina skulle til mesterskaberne. Og efter at Alina blev Tysklands bedste kvindelige skolepatrulje, var han ikke mindre stolt: - Skolepatruljer lærer mange vigtige ting i livet, så som at være præcise og pålidelige. I al slags vejr sørger de for så megen sikkerhed som muligt, så det er fantastisk, at Alina vandt, sagde han. Alina boede sammen med de øvrige finaledeltagerne på hotel i Saalfeld, og der var et stort aktivitets- og kulturprogram samt et festmåltid og en officiel hilsen af den tidligere tyske trafikminister og præsident for Deutsche Verkehrswacht, Kurt Bodewig (SPD). Thomas J. Wiltrup På kursus i mindretalspædagogik KURSUS I november afholder de to skoleforeninger fra de to mindretal i grænselandet i samarbejde med Center for Mindretalspædagogik kursus på University College Syddanmark (UCSyd) i Aabenraa. Emnet er mindretalspædagogik set ud fra forskellige perspektiver. AABENRAA. Det er torsdag den 10. november. Det er tredje kursusdag ud af i alt seks og dagens emne er»mindretallet set ud fra et institutionsteoretisk perspektiv«. I løbet af seks dage i november arrangerer Skoleforeningen i samarbejde med Deutscher Schul- und Sprachverein og Center for Mindretalspædagogik, der netop har taget hul på anden kursussæson, kursus i mindretalspædagogik. Kursisterne er lærere og pædagoger fra det danske og tyske mindretal samt studerende fra UCSyd. Oplæg om det pædagogiske arbejde Børnehaveleder Lone Petersen er en af dagens oplægsholdere, og hun fortæller om det professionelle pædagogiske arbejde i en mindretalsinstitution. - I vores børnehave er børnenes interne legesprog tysk. Men når de taler til os voksne, foregår det for det meste på dansk, siger Lone Petersen, som mener, at man i stedet for en løftet pegefinger bør formidle en glæde ved at kunne to sprog. I børnehaven i Jaruplund prøver personalet at udvide børnenes danske ordforråd blandt andet ved hjælp af ganske almindelige ting fra hverdagen. - Det kan blandt andet ske ved at tælle de ting, der står på madvognen eller ved at gå en tur og lære navnene på de dyr, vi møder. Og i gymnastik kan man øve forholdsord, siger børnehavelederen og nævner eksempler som»på gulvet«og»under madrassen«. - Vigtigt er det, at man gentager de ord, man arbejder med, siger Lone Petersen. I sit oplæg fortalte børnehaveleder Lone Petersen om det professionelle pædagogiske arbejde i en mindretalsinstitution - i dette tilfælde den danske børnehave i Jaruplund. Mere viden om mindretalspædagogik Blandt kursisterne denne eftermiddag er blandt andre lærer Nicole Ness fra Flensborg. Hun arbejder til daglig på den tyske friskole i Felsted i Sønderjylland. - Jeg er ikke klar over, om mindretalspædagogik er noget særligt, og derfor er jeg her for at prøve at finde ud af det, siger Nicole Ness. Også de tidligere elever på Duborg-Skolen Thorben Jess og Eick Reppmann fra Flensborg har valgt at tage på kursus. De læser begge på UCSyd i Haderslev. Flere muligheder - Jeg er her for at få ny viden om mindretal og dermed også mig selv, siger Thorben Jess. Eick Reppmann har talt med venner, som tidligere har deltaget i et lignende kursus. - De fortalte, at man fik megen brugbar viden på kurset. Godt nok kender jeg til det danske mindretal, men det tyske mindretal ved jeg ikke så meget om. Samtidig håber jeg på, at kurset kan være med til at give mig flere muligheder, den dag jeg er færdiguddannet, siger Eick Reppmann. Første modul af kurset fandt sted i begyndelsen af november og havde»mindretallet set ud fra et alment dannelsesperspektiv«som emne. Tredje og sidste modul finder sted den 24. og 25. november. Her er emnet»mindretallet set ud fra et læringsteoretisk perspektiv«.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november Fra Flensborg til Skjern - og tilbage igen BESØG Uge 46 og 47 har igen i år stået i udvekslingens tegn. Blandt de i alt 102 elever der i løbet af de to uger har besøgt hinanden er Erik fra Skjern og Peter fra Flensborg. FLENSBORG. Erik Kristensen er 12 år og Peter Hüttl er 13 år. Erik går i 6. klasse i Skjern i Vestjylland og Peter i 7. klasse på Duborg-Skolen i Flensborg. De to drenge er blandt de i alt 102 elever, der i ugerne 46 og 47 har besøgt hinanden i forbindelse med den elevudveksling, Skoleforeningen og Grænseforeningen i år arrangerer for anden gang. Egentlig var det planen, at de to drenge skulle mødes allerede sidste efterår. Men da Peter var syg i den uge, han skulle have besøgt familien Christensen i Skjern, blev deres første møde udskudt til januar i år. Det er med andre ord anden gang i år, de to drenge besøger hinandens familier. En ny dreng i klassen Efter at have været hos familien Kristensen i Skjern i en uge er drengene i uge 47 i Flensborg hos familien Hüttl. Ved spisebordet serverer Peters mor Kathrin kaffe og hjemmebagt kage, mens Peter fortæller om sine oplevelser i Skjern. - Det har været rigtig godt, og Erik har en flink familie, siger Peter, som har været med Erik i skole de to gange, han har været i Skjern. - Første gang troede Eriks klassekammerater, at de havde fået en ny dreng i klassen, men denne gang kendte de mig jo, siger han. Mange fodboldtrøjer I den uge Peter har været i Danmark i denne omgang har han blandt andet været I Danmark passer man meget på, hvad man spiser. Det er man ikke så streng med her i Tyskland. med familien Kristensen til koncert og på restaurant. Det har fået ham til at tænke på nogle af de forskelle, der er mellem Danmark og Tyskland. - I Danmark passer man meget på, hvad man spiser. Det er man ikke så streng med her i Tyskland, siger Peter. Han har også lagt mærke til, at der forskel på, hvordan man går klædt i de to lande. - I Danmark går rigtig mange unge rundt med fodboldtrøjer - især FCK-trøjer. Peter Hüttl, elev på Duborg-Skolen Her er i Flensborg ser man ikke så mange i fodboldtrøjer, siger Peter. Inde i frikvartererne Også Erik har fundet forskelle mellem Danmark og Tyskland. - For eksempel er det sjovt at kigge på vejskiltene her i Tyskland, som er meget forskellige fra dem i Danmark, siger han. Mens Erik har været i Flensborg, har han været med Peter i skole. Også her han opdaget en forskel - FOTOS: KLAUS NIELSEN Erik (t.v.) og Peter er enige om, at det ikke er sidste gang de to har besøgt hinanden. Senest næste efterår er de igen parate til at krydse grænsen. nemlig hvor man må være i frikvartererne. - På min skole i Skjern må eleverne ikke være inde i frikvartererne. Det må man godt på Duborg-Skolen, og det kunne jeg godt tænke mig, at man indførte på min skole, siger han. Nervøs første gang Første gang Erik rejste til Flensborg, var han lidt nervøs. - Jeg vidste jo ikke, hvad det var, jeg gik ind til. Godt nok havde jeg mailet lidt med Peter inden, men alligevel, siger Erik. Det skulle dog vise sig, at der ikke var grund til nervøsitet, og i dag er Erik glad for, at han tog afsted. Peters mor Katrin er - lige som de to drenge - begejstret over den nye mulighed for udveksling. - Jeg tror, at den i fremtiden vil komme til at udkonkurrere den traditionelle feriebørns-ordning. Ikke mindst fordi den nye ordning betyder, at også de danske børn for sig en oplevelse i et andet land, siger Katrin Hüttl. Skal ses igen Selv om de to drenge nu har mødtes to gange hos hver af deres familier, er det ikke sidste gang Peter og Erik ser hinanden. Spørger man dem, om de har lyst endnu en gang udveksling næste år, kommer svaret prompte fra dem begge:»ja, naturligvis!«. Peter spiller og Erik har spillet badminton. Derfor blev de to enige om en kamp mens Erik var i Flensborg. Skriv om den perfekte jul FLENSBORG.»Hvad er efter din mening en perfekt jul?«det vil Dansk OrdforRåd gerne have de danske og sydslesvigske skolelevers bud på. Derfor har rådet udskrevet en konkurrence, som går ud på, at få eleverne til at give deres personlige bud på den perfekte jul. Dansk OrdforRåd opfordrer alle, der har lyst til være med i konkurrencen, til at indsende en kort personlig fortælling om»den perfekte jul«. De bedste forslag kommer til at indgå i rådets elektroniske julebog»en jul lige efter bogen«. ARKIVFOTO Er det her bare det helt rigtige for dig, når det er jul? Eller foretrækker du levende lys, juleklip og duften af gran? En ekstra sydslesvigsk konkurrence I Sydslesvig vil der derudover blive tilføjet konkurrencen en lille sydslesvigsk runde. En jury bestående af Anni Søndergaard fra Flensborg Bibliotek, Chantal Jonassen fra Duborg-Skolen og Gabriele Fischer-Kosmol fra Center for Undervisningsmidler vil bedømme de indsendte fortællinger. Forfatteren til den bedste fortælling blive præmieret med en spændende boggave og vil derudover få historien offentliggjort i december-udgaven af Fokus. Alle de indsendte historier fra Sydslesvig vil herefter blive sendt til Dansk OrdforRåd, så de kan deltage i den landsdækkende konkurrence. Sidste frist for indsendelse af jule-historier er i begyndelsen af december, og historierne skal sendes til Gabrile Fischer-Kosmol - enten via mail (gfk@skoleforeningen.de), kørselsordningen eller med almindelig post. Den helt nøjagtige dato vil blive meddelt via skolebib.-konferencen i allernærmeste fremtid. fakta Dansk OrdforRåd er godkendt af det danske kulturministerium. Bag Dansk OrdforRåd står en gruppe af private og offentlige personer, der i det daglige beskæftiger sig med læsning og læring under en eller anden form. Rådet har skabt et stort netværk af biblioteker, forlag skolebiblioteker, forfattere, forskere, skolelærere, boghandler, videncentre og dagligvarehandel med det mål at skabe den største og stærkeste indsats for læsning i danmarkshistorien. Gennem kampagner, PR indsatser, aktiviteter og vil Dansk Ordfor- Råd motivere og inspirere forældre, børn og unge til at genopfinde glæden ved læsning. Mere info på

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november Gæster på Duborg-Skolen FOTO: MARTINA METZGER Blandt de prominente gæster på Duborg-Skolen har været det danske kronprinspar, der besøgte det danske mindretal i BESØG Lektor på Duborg-Skolen, Christian Skov, skriver i denne udgave af Fokus om de mange besøgende, skolen modtager hvert år. FLENSBORG.»Er det en meget religiøs skole?«. Det er ét af de første spørgsmål, vi oftest får, når vi modtager gæster i vor smukke festsal. Men det er nok snarere den intense atmosfære af Duborg-ånd og historie, som besøgende hurtigt fornemmer og muligvis forveksler med religion. Flest besøg fra Danmark Langt den største besøgsgruppe er uddannelsesinstitutioner fra Danmark: folkeskoler (oftest 7., 8. og 10. klasser), efterskoler, gymnasier og handelsskoler fra hele landet, højskoler, universiteter og andre læreanstalter. Nogle af disse er på besøg en enkelt gang, men mange andre er trofaste gengangere fra år til år, ofte med de samme undervisere med skiftende hold. Her må specielt nævnes Danish Institute for Study Abroad i København, der igennem en årrække har besøgt os med grupper af amerikanske studerende. Andre jævnlige gæster er Journalisthøjskolen i Aarhus og lærerseminarier, hvor studerende har valgt at skrive opgaver om grænselandet. Nært tilknyttet hertil er besøg, der udelukkende består af lærergrupper, der enten er på kursus i grænselandet eller som skole selv har arrangeret en lærertur. En anden stor gruppe besøgende er andre danske og udenlandske kommunale og statslige institutioner og medier samt foreninger: lokale grænseforeninger, historiske samfund, pensionistgrupper og fakta Christian Skov er lektor på Duborg-Skolen menighedsråd. Også fra tysk side modtager vi hvert år et betydeligt antal besøg. Traditionelle gæster er Landeszentrale für politische Bildung - ofte Sammen med kollegaen Jens Overgaard oprettede han i foråret 2006 skolens elevambassadørkorps i samarbejde med Grænseforeningens generalsekretær Knud Erik Therkelsen. Elevambassadørerne henvender sig primært til gymnasieklasser i Danmark, men tager også ud til de ældste folkeskoleklasser og efterskoler og modtager elever, der er på besøg i Sydslesvig. Formålet med elevambassadørerne er at udbrede kendskabet til det danske mindretal i Sydslesvig ud fra en personlig vinkel, som tilhørerne kan relatere til, og som sætter tanker i gang. med lærergrupper fra USA., Academia Baltica og Akademie Sankelmark, der som regel besøger os med Bundestag-stipendiater og andre studerende fra hele verden, men primært fra den tidligere østblok. Langt de fleste besøg arrangeres på initiativ af den pågældende institution, men mange formidles også igennem Grænseforeningens konsulent Claus Jørn Jensen. Prominente besøg Hvis vi skal fremhæve prominente besøg, havde vi i skoleåret besøg af Polens kulturminister med følge og af det danske Videnskabsministerium, i skoleåret af European Centre for Minority Issues og statsminister Anders Fogh Rasmussen samt en meget stor pressedækning i anledning af 50-året for København-Bonn Erklæringerne. I skoleåret var der besøg af Folketingets Præsidium og Grønlands Hjemmestyres Præsidium og af Polens undervisningsminister med følge. I skoleåret af Bonn Universitet, af borgmestre fra 30 tyske storbyer og Islands ambassadør i Danmark, i af danske departementchefer samt skuespiller og maler William Rosenberg, i af japanske studerende ved Askov Højskole - og af kronprinsparret, og i skoleåret af Folketings-, Landdags- og EUparlamentarikere. Det har overrasket udenlandske gæster og vakt respekt, at vi hidtil har været i stand til at byde gæster velkommen på deres eget modersmål. Det gælder polsk, hollandsk - og japansk! Elevambassadører En besøgsgruppe modtages sædvanligvis i festsalen og får indledningsvis en orientering om Sydslesvig, om det danske mindretal og vor skolestruktur. Normalt medvirker en gruppe elevambassadører fra 10. klasse til 3.g., der herefter vil formidle deres»rodhistorie«- deres baggrund, deres identitet, deres tosprogethed, deres hverdag i grænselandet og deres drømme for fremtiden. Efterfølgende vil disse elevambassadører give gæsterne en rundtur på skolen i mindre grupper, og de er trænede i at kunne fortælle om en mængde detaljer på stedet. Afslutningsvis vil der herefter være»en opsamling«i Festsalen, der ofte indebærer interessante spørgsmål fra gæsterne. Et sådant typisk besøg varer som regel en halvanden times tid. Det er glædeligt, at mange besøgsgrupper virkelig værdsætter skolens og især vore elevers indsats og viser dette med gaver og ofte med en efterfølgende feed-back. Det er ikke alene de besøgende, der får en oplevelse. Det er utroligt positivt at se og høre vore elever vokse med opgaverne, at overvære dem stå foran en forsamling og frit og afslappet fortælle og at følge dem på en rundtur, hvor de, på trods af dens nedslidte tilstand, med tydelig stolthed viser deres skole frem. Elevambassadørprojektet på Duborg-Skolen indgår i et samarbejde med tilsvarende projekter på A. P. Møller Skolen og med Deutsches Gymnasium Nordschleswig. På Duborg-Skolen varetager vore elevambassadører såvel interne besøg på skolen som eksterne besøg til uddannelsesinstitutioner i Danmark. Christian Skov En elevambassadør beretter om et besøg FLENSBORG. Torsdag formiddag. Klokken nærmer sig Tredje besøg i denne uge. Rutinen har efterhånden forplantet sig i kroppen. Jeg kender min plads. Ved hvad jeg skal sige. Langsomt slentrer tredive halvt sløve 1.g ere hen mod skolegårdens port. Søgende blikke med en snert af skepsis. Lige indtil de indtager skolegården og det gamle murstenslignende slot. Ind af den tunge trædør, op af den snoede trappe og ind i den historiske festsal vandrer blikket og ender på os, elevambassadørerne.»er i danskere eller tyskere?«nogen starter med at fortælle om Sydslesvig og om Duborg-Skolen. Ordene»mindretal«og»dobbelt-identitet«synes at pralle af på dem som fremmedord, der ikke siver ind. Så bliver det vores tur. Eleverne spidser ører. Ambassadøren med tysk baggrund lægger ud. Derefter følger en med dansk baggrund og til sidst de»rigtige«sydslesvigere. Som levende billeder forsøger vi at skitsere mindretallet og tydeliggøre dets mangfoldighed. Og så er konceptet lagt. Dialogen i gang. En af vore gæster rækker hånden i vejret med spørgsmålet:»jamen hvad er I så? Er I danskere eller tyskere?«. Vi svarer :»Vi er begge dele«, og forklarer berigelsen ved at være en del af to kulturer, hvor åbenhed og tolerance er nøgleord. Noget synes at være gået op for eleverne, da de forlader Festsalen for at gennemgå vores traditionelle rundvisning. Derfor er vi her. Derfor er vi elevambassadører. Stine Karstoft, 13. årgang på Duborg-Skolen

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november Lanterneløb er ærkedansk - men kun syd for grænsen TRADITION Inden for de sidste hen ved tre uger har der været lanterneløb i det danske mindretal rundt omkring. Men sådan gør man ikke nord for grænsen. HUMTRUP. De gør det i Flensborg. De gør det i Egernførde. De gør det i Rendsborg. De gør det overalt i Sydslesvig. Også i Humtrup, hvor Bavnehøj-Skolen og Humtrup Danske Børnehave ligger - og det dør om dør. Men de gør det ikke i Danmark. For lanterneløb er en af de traditioner, som mindretallet ikke har»med sig«fra Danmark, men som der imod er en tysk tradition, der nu er blevet»ærkedansk«i de danske skoler, børnehaver og foreninger syd for grænsen. - Det er med til at samle mindretallet her i Humtrup, og i år er der flere deltagere end nogensinde. Således sagde Elke Beckmann, der er formand for Ungdomsforeningen for Sønderløgum og omegn, der arrangerede optoget, og som har gjort det de sidste mange år i Humtrup. Integreret del af befolkningen 123 deltagere var der, og i Lørdag den 26. november spiller SKURK på A. P. Møller Skolen. SLESVIG. Den sidste lørdag i november er der på A. P. Møller Skolen mulighed for at opleve en koncert med et orkester fra Danmark, et orkester fra Sydslesvig samt et kor. Koncerten er afslutningen på en fælles workshop for Skoleforeningens Underholdingsorkester (SKURK) og Holstebro Orkesterefterskole, som SKURK samarbejder med. Hedda og Pia fik pølser at varme sig på efter lanterneløbet. FOTO: THOMAS J. WILTRUP Workshop med koncert som finale Samarbejdet begyndte sidste år, da nogle af»skurkene«var på besøg på skolen i Holstebro. Workshoppen finder sted den 25. og 26. november og resultatet heraf kan høres den 26. november kl Ved koncerten, der varer omkring en time, vil publikum både kunne høre de to orkestre sammen og hver for sig og med A. P. Møller Skolens kor. Entréen er gratis. KN FOTOS: THOMAS J. WILTRUP 2010 var der 100. Altså en pæn fremgang, og det er noget, der mærkes i den lille landsby, hvor byboerne ser det danske mindretal som en integreret del af befolkningen. - Der meldes flere og flere børn i den danske børnehave, så der er god opbakning om mindretallet her i Sønderløgum og omegn, sagde Jasmin Petersen, der er kasserer i Ungdomsforeningen for Sønderløgum og omegn. FLENSBORG. Mandag den 24. oktober fejrede Ungdomskollegiet 40 års fødselsdag. - Egentlig blev kollegiet indviet den 23. oktober Men da denne dato i år faldt på en søndag, valgte vi at rykke arrangementet en dag frem, sagde kollegiets forstander Allan Pedersen. Selv om det nu er 40 år siden, kollegiet blev indviet, er det i virkeligheden 55 år siden, det første elevhjem i Sydslesvig blev etableret - i Lanterneløb er for hele familien. Alt fra børnehavebørn (og mindre endnu) til bedsteforældre var afsted i Humtrup. De forrige år har ruten gået gennem skovene i området, men det havde man droppet i år. - Det var besværligt for folk at komme rundt på skovstierne med barnevogne, så i år har ruten kun været ad asfalterede veje og fortove, og sådan gør vi igen næste år, smilede Elke Beckmann. Ruten var på små to kilometer, og da de mange lanternebærere vendte tilbage til skolen, kunne man varme sig på dampende pølser og brød og drikkevarer. Bavnehøj-Skolen har 30 børn, og Humtrup Børnehave 35, så der er med den øgede tilslutning til mindretallet udsigt til, at lanterneoptogene vil vokse yderligere i de kommende år. Thomas J. Wiltrup Skoleforeningens nuværende administrationsbygning på Stuhrs Allé. En gave fra Danmark Engang midt i 1960erne besluttede man i Danmark, at man ville give Sydslesvig en gave. Valget faldt på et kollegium, og i forbindelse med arkitektkonkurrencen kom Gottorp-Skolen løb for Afrika SLESVIG euro. Det var det beløb, eleverne på Gottorp-Skolen samlede ind i forbindelse med skolernes motionsdag i oktober. På Gottorp-Skolen lykkedes det, med sponsorhjælp fra forældre, bedsteforældre, naboer og butikker i området, at gøre motionsdagen til en dag i velgørenhedens tegn. I stedet for bare at løbe eller gå en tur for motionens skyld, tjente eleverne penge på at løbe - penge som skulle gå til et projekt i Afrika. Efterfølgende skulle eleverne selv beslutte, hvilket projekt pengene skulle gå til. Derfor blev sagen til et punkt på dagsordenen i skolens elevråd, som valgte at sende pengene direkte til et hjælpeprojekt i stedet for til en stor organisation med en stor administration. Valget faldt på ELCT Rehabilitation and Training Centre i Tanzania. På centret modtager omkring 65 unge mennesker med fysiske handicap undervisning og får en uddannelse. Centret sørger desuden for proteser, kørestole og fysioterapi til centrets beboere og organiserer ortopædkirurgi. - Vi valgte at støtte centret, fordi vi gerne vil hjælpe unge mennesker, der normalt sjældent får et arbejde på grund af deres handicap, siger formand for elevrådet på Gottorp-Skolen, Esther Mae Hinrichsen fra 6. klasse. - Mange handicappede ender i Afrika med et liv på gaden. Derfor vil vi hjælpe dem, der har det svært, siger elevrådets næstformand, Paul Thomsen fra 5. klasse. FOTO: KLAUS NIELSEN Repræsentanter for elevrådet på Gottorp-Skolen: Næstformand Paul Thomsen og formand Esther Mae Hinrichsen. Fødselsdag på Ungdomskollegiet Forstander Allan Pedersen. FOTOS: KLAUS NIELSEN Denne flotte fødselsdagskage var blandt de lækkerier, Ungdomskollegiet bød på, ved fødselsdagarrangementet. der ikke færre end 118 forslag til, hvordan det fremtidige kollegium skulle se ud. - I de år der er gået siden da, har kollegiet dannet ramme om både glæder og sorger, det er en god arbejdsplads for medarbejderne, og det er på den måde, Ungdomskollegiet bør vurderes, sagde forstanderen i sin velkomsttale. Flere kendte gæster I løbet af årene har flere kendte gæster besøgt Ungdomskollegiet heriblandt Danmarks tidligere statsminister Anker Jørgensen og tidligere forbundskansler Helmut Schmidt. Sidstnævnte inviterede under sit besøg 30 af kollegiets beboere til at besøge ham i den tidligere forbundshovedstad Bonn. Med 65 beboere betød det, at der måtte trækkes lod om pladserne til Bonn. Tidligere og nuværende ansatte Ved fødselsdagsarrangementet havde kollegiet inviteret nuværende og tidligere ansatte samt nuværende elever - heriblandt tidligere forstander Uwe Becher. Med sig havde han en pengegave til kollegiet. - Jeg vil ønske Ungdomskollegiet alt godt i fremtiden, sagde Uwe Becher.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. november Freden hviler over Isted BØRNEHAVEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Isted Børnehave oser af fred og harmoni. Men sundhed og bevægelse er på dagsordenen hver dag, og børnene er bevidste om naturen omkring dem. ISTED. Man bliver hurtigt opmærksom på den smukke natur, som lige nu står i årets allersmukkeste farver, når man nærmer sig Isted. De kuperede landskaber og søen der nede, Isted Sø, lokker med at blive udforsket. Og her mærker man historiens vingesus. Den 25. juli 1850 udkæmpedes her det største slag i Danmarkshistorien, da danske soldater gik til angreb på slesvig-holstenske. 845 danske og 534 slesvig-holstenske soldater blev dræbt i slaget, som danskerne vandt. 103 år senere - i åbnedes Isted Danske Skole på Schulberg, i den sydlige ende af Isted. Og siden har der været fred og fordragelighed i byen, for danskheden har fat i lokalbefolkningen, der bakker op om den danske børnehave, der siden 1973 har haft til huse i den allerede sidst i 1960erne lukkede skole. I den mellemliggende periode anvendte Sydslesvigsk Forening bygningen, et enkeltstående mustenshus, som mødelokale, indtil de rykkede til Jydbæk. Gymnastik eller svømning hver uge Da Fokus ankommer, er det kun halvdelen af børnene, der er til stede. - De andre kommer lidt i elleve, siger Berit Kleinert, der har været børnehaveleder siden De er til gymnastik i Slesvig, forklarer hun. To voksne er nemlig af sted med en gruppe hver torsdag formiddag, således at alle børnene kommer til gymnastik i Hiort Lorenzen-Skolens gymnastiksal en gang hver 14. dag. - Og de andre uger er vi så til svømning, fortsætter Berit: - For hver onsdag har vi svømmehallen i Gehörlosen Schule i Slesvig til vores rådighed. Så lige nu sidder de resterende ti børn og leger fredeligt. Viktoria, Jette og Feline har gang i de små bitte perler, der skal sættes på perleplader i mønstre, og som børn har moret sig med i en menneskealder. - De har et enormt perleforbrug, griner pædagogmedhjælper Petra. Børnehavemappen vigtig Imens sidder Marten og kigger i»min børnehavemappe«. I den er der klæbet billeder ind. Der er billeder fra overnatningsture til Hjerpsted. Udflugter til Tydal. Fra bedsteforældredagen, der afholdes en gang om året. Fra julestuer med børn med nissehuer. Udklædte unger til fastelavn. Børn i tykt overtøj i sneen. Og børn klædt i solskin og brunet hud i vandkanten en hed sommerdag. - Det er den mest læste bog her i børnehaven, fortæller Berit. - For det er vigtigt at dokumentere, hvad børnene oplever her i børnehaven. Og børnene elsker at»læse«i bogen. Pædagogerne har skrevet små historier til billederne og sat kopierede beretninger ind, og hvert barns bog er unik med billeder af barnet selv. Også voksne holder af at kigge i bogen, når de kommer og henter ungerne. Inde i rummet ved siden af er Lina i gang med at snurre rundt på en karrusel-stol, og Kilian leger med en bil på gulvtæppet og er helt i sin egen verden. Ude i køkkenet startes røremaskinen, for idag er det Ida og Mias tur til at bage kage. Der skal nemlig bages til om afnen, Isted Danske Børnehave er lille og vil gerne udvides. Her de tyve børn sammen med børnehaveleder Berit (grå jakke) samt medhjælperne Petra og Ulla og pædagog Githe. hvor børnehaven har hyggeaften med kaffe og kage, bål i haven - samt lanterneoptog. Og alle børnene har lavet deres egen lanterne, der nu hænger klar i loftet. Ida og Mia putter æg og mel i dejen, og om lidt skal der også æblemos i. Det er sjovt at se røremaskinen blande ingredienserne sammen, og når dejen er færdig, er det aldeles nødvendigt at skulle stikke fingrene ned og kontrollere, om sagerne kan bruges. Det er tydeligt, at det kan de, for der skal lige smages et par gange mere. Og nu kommer resten af børnene hjem fra gymnastik, og nu, klokken 11.30, er det spisetid. Ungerne fordeler sig i deres to grupper i de to rum og pakker deres sunde madpakker ud, for personalet har lagt vægt på, at børnene har sunde ting med i madpakkerne. Nogle har gulerodsstave, andre agurker. Og lille Feline med de brune øjne piller skrællen af en mandarin. De voksne sidder med til bords, og da alle er færdige, skal tak-for-mad-sangen synges i kor, mens børnene klapper i takt ned i bordene. Og det lyder flot, når ti unger gør det samtidig, og lige om lidt kan vi høre dem gøre det samme inde ved siden af. Og så samles de i alt tyve børn, der skal ud at lege. Vil gerne udvides - Vi er normeret til 25 børn. De sidste fem kommer i februar, forklarer børnehaveleder Berit Kleinert. - De skal fylde tre år først. Vi må ikke tage dem ind før på grund af manglende plads, forklarer hun. - Vi har pladsmangel. Lige nu er der en ansøgning hos Skoleforeningen om en ombygning, så vi kan få mere plads, fortsætter Berit. - Går ansøgningen igennem, kan vi få status som integreret gruppe, hvor vi kan optage børn helt ned fra ét år. Berit forklarer, at det ikke er det samme som en vuggestue, for der optager man børn ned til seks-måneders-alderen. - Vores standard er ikke up-to-date. Og vi skal have en vaskemaskine mere, tilføjer hun. Børnehavens distrikt er stort, og derfor er ventelisten for tiden lang. Børnene kommer fra Bollingsted, Gammellund, Isted, Nybjert, Lyrskov og Frederikså. Derfor er der en børnehavebus til dem, der bor længst væk. Børnehaven har en førskolegruppe sammen med Ansgar Børnehave og Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave, og den er hjemmehørende på»hiorten«, så børnene aktivt kan integreres på den skole, hvor de fortsætter. Danske traditioner Isted Børnehave går meget op i de danske traditioner. Så nu er det snart tid til at vække de to nisser, der bor nede i pædagog Githes taske, til live. Og senere skal der juletræ i børnehaven. Hvert år tager børnehaven på udflugt til Tydal i maj/juni. - Vi er der i ti dage, hvor vi oplever naturen i dagtimerne. Og tager så hjem om natten, fortæller Githe. - Og hvis det er muligt, tager vi til Hjerpsted fem dage hvert år, og det er med overnatning. Det er en dejlig opstart i august efter sommerferien. Vi vågner om morgenen sammen med børnene. Det giver en masse! fortæller Berit. Og så er det ud og se børnene i aktion udendørs. Snakken går så vidt muligt på dansk, men mange af børnene taler tysk indbyrdes endnu. Mia og Ben henter brænde i en trillebør. De er ivrige, og de glæder sig. Og vejrudsigten lover, at man vil kunne opleve Isteds smukke efterårsfarver endnu en gang om aftenen. Thomas J. Wiltrup Marten med børnehavens mest læste bog - hans personlige "Min børnehave"-mappe. Ida (forrest) og Mia må hellere lige smage, om kagedejen er god. Ben henter brænde til aftenens hyggeaften med kage og lejrbål. Sund mad er vigitg. Her er Feline i gang med en mandarin